Ny rapport viser:
Det betaler sig for os alle at investere i anbragte unge
Godt 1 milliard kroner om året. Det er den investering, det kræver at sikre, at vi som samfund giver anbragte unge den nødvendige støtte i overgangen til voksenlivet. Det viser en ny rapport fra Kraka Advisory. Og det er en investering, der ifølge rapporten først og fremmest skaber bedre liv, men det giver også en samfundsøkonomisk gevinst.
PM vedr efterværn kan hentes herunder
PM_efterv_1.docx
I går aftes (18/3 2021) viste TV2 dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET 2 som opfølgning på det første afsnit fra 4/3 2021.
Vi blev vidner til en række interviews med tidligere anbragte børn, tidligere medarbejdere, et par nuværende socialrådgivere og en tidligere direktør for Socialstyrelsen.
FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) udtaler i den forbindelse: ”Man er en sten, hvis man ikke bliver berørt af indholdet i udsendelserne; af at børn er kede af det og ikke føler sig lyttet til, hørt og taget omsorg for.
Nogle vil måske mene, at det er godt fjernsyn. Jeg synes det ikke!
Ikke fordi vi ikke har brug for at få historierne frem, for dét har vi – og vi skal lære af dem, men fordi der indgår udsatte børn og unge med billede og navns nævnelse, som fra nu og indtil nettet lukker, vil være at finde på diverse sociale medier med en del af deres historie, som de måske ikke for tid og evighed vil være vilde med at kunne blive mindet om.
Til tilrettelæggerne: Skulle nogle af deltagerne i dokumentaren have været anonyme, burde det have været børnene.
Nogle af de viste situationer er uafhængigt af konteksten på ingen måde acceptable.
Gennemsigtighed er den bedste medicin mod magtmisbrug, selvtilstrækkelighed og arrogance.
Men vi må også kræve, at transparensen gælder hele pakken; herunder, at der også skal være lys på konsekvenserne af de rammevilkår, der gælder for områdets aktører. Og på karakteren af den adfærd, der udfordrer ikke bare medarbejderne på vores område, men hele samfundet.
Udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte børn og unge.
På vores institutioner har vi også børn og unge, der har så meget angst, en så oppositionel og risikovillig adfærd og så voldsomt et misbrug, at deres eget og andres liv indimellem er truet.
Som arbejdstilsynet ofte påpeger, så er der OGSÅ et beskyttelsesaspekt i forhold til medarbejderne.
Den kompleksitet vores område arbejder med og i, kalder på nuancer, besindighed og klogskab – ikke på kompleksitetsreducerede sort/hvid-fortællinger og øjebliksbilleder.
De børn, vi modtager på det mest specialiserede socialområde, har almindeligvis brugt kvoten for uro, omsorgssvigt, manglende tillid og for nogles vedkommende, vold og misbrug.
Det forventes med rette af os, at vi selv er i affektkontrol og omsorgsfuldt har styr på de børn, vi arbejder med. Sådan SKAL det være.
Vores opgave består i, at vi skal give omsorg til de børn, der er omsorgssvigtede. Vi skal rumme de børn, som normalsystemet ikke kan rumme. Vi skal skabe læring og erfaringsrum for de børn, der ikke profiterer af andre foranstaltninger. Vi skal medvirke til at indfri potentialet hos de børn, der ikke kan selv. Svaret er faglighed, ordentlighed og nænsomhed.
Indtil vi, som nutidens forvaltere af den kollektive omsorg for udsatte og sårbare børn, bliver bedt om at løse en anden opgave, er det pædagogik, der skal til. Den socialpædagogiske fordring betyder, at må vi insistere på, at børn med forskellige udfordringer, skal tilbydes forskellige og håndholdte løsninger, der med varme, viden, visdom og vedholdenhed, kan skabe lige præcist dén hverdag, som det enkelte barn har brug for.
kke mindst når folkedomstolen kræver et anbragt barn straffet hårdt.
Til oplysningerne i udsendelsen om, at de sociale tilsyn i en periode på 5 år med 614 botilbud har givet 76 påbud, skærpede tilsyn eller begæret lukninger, siger FADDs formand: ”Om det er få eller mange afhænger vel af de øjne, der ser. Men for mig er det udtryk for, at tilsynene løser deres opgave, som gennem dialog, kontrol og udviklingsfokus er, at sikre at kvaliteten og læringsvilligheden på døgntilbuddene er høj.
Flere af de omtalte tilbud – mindst en håndfuld - er for længst lukkede - på grund af tilsynenes indsats og som udgangspunkt fordi kvaliteten og etikken ikke var høj nok – og dét bifalder jeg.
Vi begår alle fejl og fejl forpligter til læring, udvikling og forandring.
Er der for store afvigelser fra standarden, som den er fastlagt i lovgivningen og via tilsyn, og foreligger der fravalg af læringsforpligtelsen, så må tilbuddet lukke – sådan SKAL det være.
På botilbudsområdet har vi naturligvis en særlig forpligtelse til ALTID at lede efter løsninger, der er præget af faglighed, omsorg, udviklingsorientering, rummelighed og retningsanvisning.
Men altså også nogle grader af styring eller kontrol.
FADD: Områdets aktører skal tåle og lære af kritik.
Dokumentaren bør mane til eftertanke, refleksion og revurdering af standarder og procedurer.
Vi har alle fra vores forskellige positioner ansvar for at:
Vi næres alle af ønsket om, at de børn, vi har i vores varetægt, får ro, kontinuitet, mening i deres liv, bliver angstdæmpede, kommer i trivsel, udvikler sig og forløser deres potentiale.
Ligeså er det foreningens håb, at vores institutioner aktivt bruger også denne dokumentar til at kigge ind ad og få øje på og arbejdet med de forbedrings- og udviklingspotentialer, der helt givet er – vi er ikke ufejlbarlige, men det vil være en fejl ikke at få set efter.
I går aftes blev seere på TV2 i dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET præsenteret for en række optagelser, hvor medarbejdere, på blandt andre nogle af vores medlemsinstitutioner, håndterer forskellige konfliktsituationer. Flere af optrinnene er voldsomme.
FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) siger om magtanvendelser: ”Et indgreb skal ALTID foregå så nænsomt, afstemt og omsorgsfuldt som muligt. Og altid efter proportionalitetsprincippet; indgrebet skal passe til karakteren af barnets adfærd. I socialpædagogiske sammenhænge er der aldrig tale om ’den gode magtanvendelse’. Vi foretrækker at bruge begrebet ’den nødvendige magtanvendelse’. Og vigtigst af alt - den skal altid give mening for barnet.”
CMP siger endvidere om første afsnit af dokumentaren:
”Grundlæggende mener vi ikke, at udsatte børn og unge i affekt skal optræde i medierne. Selv om det er effektfuldt, er konsekvenserne ofte vanskelige at overskue for de børn, der medvirker.
Når det er sagt forstår vi, hvis den almindelige dansker synes, at optrinnene i dokumentaren ikke bare er voldsomme, men også FOR voldsomme:
Det ligger dybt i os mennesker at reagere med omsorg, varme og trøst, når børn er i affekt, græder, skælder ud, lider og skriger; så ønsker vi at favne og rumme dem instinktivt."
I nogle af situationerne fremstår de filmede medarbejderes adfærd -kontekstuafhængigt set - som overgreb. Og det kan være, at de er det.
Vi vægrer os imidlertid ved tanken om, at institutionerne huser medarbejdere, der ønsker at gøre børn ondt. Brodne kar kan findes alle vegne, men ikke længe. Vores institutioner er der, fordi ledere og medarbejdere ønsker at gøre noget godt for nogen, der har det svært.
Vi skal som udgangspunkt altid kunne aktivere vores faglige over-jeg og reagere med stoisk ro og besindighed.
Men. For der er et men.
De børn, vi arbejder med på vores område, er naturligvis - udover de udfordringer de står i og de særlige behov, de har - prægede af den tid, vi lever i.
Det er en kendt sag, at autoritetspersoner – spørg bare politifolk, p-vagter, billetkontrollører og fodbolddommere - jævnligt kan berette om episoder, hvor selv mindreårige børn, deres større søskende og forældre optræder med provokationer, ydmygende tilråb, trusler og vold.
Det gælder også for vores medlemmer generelt og i særdeleshed på de tilbud, der arbejder med de mest konfronterende, adfærdsoppositionelle og personfarlige børn og unge.
Selv om de børn er relativt få, findes de. Et kvalificeret gæt er, at det drejer sig mellem 150 og 200 børn og unge af de ca. 12.000 anbragte, der er i DK; svarende til mellem 1 og 2%. Det var i al fald det tal, der i forbindelse med indførelsen af ungdomskriminalitetsnævnet fra januar 2019, blev nævnt af den daværende regering, som antallet af gengangere på de sikrede institutioner.
CMP: ”Nogle medarbejdere på vores område går på arbejde hver dag med risikoen for at blive mødt med et sprogbrug og et aggressionsniveau, der måske nok vil egne sig til en TV-dokumentar i bedste sendetid, men som ingen medarbejdere eller ledere ville kunne få sig selv til at italesætte endsige vise i fuld offentlighed – for at beskytte barnet mod stigmatisering og udstillelse.”
Vi må vedvarende stille spørgsmålene; hvordan undgår vi forråelse? Og hvordan håndterer vi den, når den alligevel opstår? Hvordan håndterer medarbejderne trusler og overgreb fra børnene/de unge og den utryghed, der følger?
Hvordan hjælper vi bedst børn, for hvem det tidlige omsorgssvigt, den sene kommunale involvering og de mange sammenbrud har medført, at deres tillid til system og til voksne har så vanskelige vilkår, at de for de mest belastedes vedkommende, insisterer på at fravælge de mennesker, der prøver at hjælpe dem?
DEN FRIE PRESSE …
CMP: ”Vi anerkender og hylder vigtigheden af, at en fri presse skal have adgang til at undersøge dem, der udmønter magt. Og det gør vi på vores område; fordi vi tager ansvaret på os.
Vi skal kunne tåle gennemsigtighed; at blive kigget over skuldrene.
Vi må aldrig igen lukke os om os selv. Åbenhed og transparens er forudsætningen for vores områdes legitimitet
Det var imidlertid vores håb, at tilrettelæggerne bag dokumentaren havde forstået og havde anvendt de presseetiske retningslinjer, der medtænker konsekvenserne af at deltage i et program på landsdækkende TV – for et udsat barn.
Det synes vi ikke har været tilfældet i dette første af 2 dokumentarafsnit.
Producentens vedholdende kontaktforsøg til nuværende anbragte børn og unge, forvanskning af aktindsigt og generelt endimensionelle fokusering har efter vores opfattelse i bedste fald været uklædelig.
Vi lever omend modvilligt med, at udsendelsen sætter vores område i et dårligt lys. Herunder at vi må arbejde ekstrahårdt med at berolige nuværende børn og unge og deres familier.
Vi foretrækker alt andet lige, at de mest udsatte børn og unge er hos os. Først og fremmest af ovennævnte grunde, men også fordi alternativet kan være, at nogle af disse børn må leve på gaden, i et uroplaget hjem eller under omstændigheder, der minder om dem, der var grundene til, at de blev anbragt."
Områdets aktører skal tåle og lære af kritik. Dokumentaren maner også til eftertanke og refleksion: ALLE magtanvendelser SKAL indberettes. Fejl SKAL rettes. Brodne kar SKAL findes. Ligesom vi må have øje for, at nogle indgreb SKAL have et mindre voldsomt udtryk.
Vi næres alle af ønsket om, at de børn, vi har i vores varetægt, får ro, kontinuitet, mening i deres liv, bliver angstdæmpede, kommer i trivsel, udvikler sig og forløser deres potentiale.
Læs hele pressemeddelelsen herunder inkl UDDYBNING/INSPIRATION PM_noedraab_fraBH_5marts2021def.pdf
Det bedste udspil i mange år, men ….
I FADDs anbefalingskatalog til Barnets Lov, ”ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED!” skriver vi, at vi håber, at loven kan blive den vigtigste og bedste lov for udsatte børn og unge i Danmark i årtier.
Og lad os bare afsløre det med det samme: Det tyder det på.
FADDs formand Charlotte Møller Pedersen udtaler: ”Det har været værd at vente på…
Udspillet brillerer på både form – og indholdssiden. Vi bliver vidner til et grundsyn på udsatte børn og unge, som vi, siden statsminister Mette Frederiksens nytårstale for et år siden, har ventet på at se udrullet og konkretiseret. Det er ikke synd for børn at blive anbragt.”
De 43 initiativer, som udspillet består af, peger for de langt flestes vedkommende i den rigtige retning:
”Meget af det, har vi sagt i årevis. Vi er specielt glade for præciseringer om, at vi skal forebygge omsorgssvigt, ikke anbringelser. Og at indsatstrappen OGSÅ kan vendes om, så den mer-indgribende indsats kan få legitimitet som forebyggende indsats.
Vi har også talt om vigtigheden af - og synes stadig godt om - at vi skal have færre skift ved anbringelse af de helt små børn – og i det hele taget. Og at børn generelt skal have ret til stabilitet i deres barndom.
Vi synes desuden, at automatisk vurdering af behovet for også at anbringe søskende og at få en second opinion, når anbringelser afvises eller ændres, er rigtig gode ideer, som viser indsigt i det komplekse udsatte-børn og unge område.
I forhold til de ældste børn glæder vi os over et forventet kvalitetsløft til udsatte børn og unges betingelser for at få bedre skolegang, uddannelse og efterværn. Og vi ser frem til drøftelser om indholdet her i foråret 2021.
Uddannelse på Team-Danmark-maner med ekstra år på ungdomsuddannelser er godt set.
I den forbindelse håber vi, at den forståelse også smitter af på udsatte børn og unges muligheder at ’strække’ deres tid i grundskolen, hvis det er deres behov.
At 3 ministre går sammen på et pressemøde om indsatserne for udsatte børn og unge, forstår vi som udtryk for regeringens forståelse for såvel områdets kompleksitet, som vigtigheden af et tværgående helhedssyn på opgaveløsningerne.
Samlet set er udspillet ambitiøst. Og det kan vi godt lide …
Selv om vi havde foretrukket en mere konkret gennemgribende national handleplan med en statslig/regional overtagelse af de mest komplekse børnesager, bifalder vi, at det i første omgang er blevet til ekstra økonomisk hjælp til kommuner med mange børnesager.
MEN: Regeringen har afsat 1,4 mia over 4 år samt 761 mio varigt fuldt indfaset.
Uden at have bestået den lille økonomi-prøve på et DJØF-studie, så lyder det ikke af mange penge, hvis alle initiativerne skal indfries.
Til den kritiske side:
Med venlig hilsen
Charlotte Møller Pedersen, formand for FADD
The never ending story er en engelsksproget tysk fantasy- og eventyrfilm fra 1984.
Der kom siden vist nok både en toer, en treer og en firer…
På DR kan vi for øjeblikket læse, høre og se om en anden never ending story.
Der er bare ikke meget fantasy eller eventyr i den historie. Tværtimod; det er virkelighed og nærmest mareridtsagtigt, ikke mindst for de børn og unge, som indsatsen – eller rettere den manglende - er gået ud over.
Og så er den dansk – hele vejen igennem.
Historien om opholdsstedskonstruktionen Hjorthøjgård i Nordjylland har sammen med en lang række artikler på DRs hjemmeside nu været hovedtema i to 21-søndage i træk.
Behandlingsture til ejerens safari i Sydafrika, bortsendelse af børn i forbindelse med besøg fra det Sociale tilsyn, mange magtanvendelser på det samme 12 årige barn, alvorlig af kritik af manglende faglige kompetencer og frem-og tilbagesalg af inventar mellem ejer og fond er blot nogle af de kritikpunkter, som DR har rejst mod koncernen.
FADDs (Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge) formand Søren Skjødt udtaler i den forbindelse.
”Hver gang et medie beskæftiger sig kritisk med udsatte børn og unge området giver det rystelser ind i de organisationer, der arbejder i feltet.
Og det skal det gøre.
Vi har brug for en kritisk presses frie adgang til informationer om, hvordan vi behandler vores allermest udsatte borgere.
Det går så at sige ud over os alle sammen hver gang en negativ børn og ungesag rammer overskrifterne.
Det må vi leve med.
Jeg er mere bekymret for, at vi i 2018 tilbyder udsatte børn og unge forhold som dem der er beskrevne i DRs udsendelser.”
Søren Skjødt fortsætter:
”Denne historie er et eksempel på, at det vi troede ikke kunne ske, er sket.
Med tilsynsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014 fik vi en lovgivning, der gav de sociale tilsyn pligt til at kontrollere kvaliteten af arbejdet på anbringelsesstederne, og at lukke de steder, der ikke lever op til standarderne i kvalitetsmodellen.
Når det sociale tilsyn, som de hævder, ikke har kunnet gøre mere end de har gjort, så har de ret og pligt til at bede ministeren om øgede beføjelser. Det har Social tilsynet sikkert allerede gjort.
Men det er en kendsgerning, at Hjorthøjgård stadig er i blandt os.
Vi er også vidner til dårlig ledelsesmæssig dømmekraft og ansvarsforflygtigelse. Der er kun et sted man kan placere ansvaret for det der foregår: Det er hos ledelsen.
Påtager man sig opgaver, man ikke har forstand på, stiger risikoen for overgreb betragteligt.
Ligesom forsøg på at skjule, dække over og søforklaringer har det med at følge i slipstrømmen på underfrankering af opgaveløsninger.
Hvad der er mindst ligeså bekymrende i denne sag er fraværet af selvrefleksion og format.
Der står altid står en kommune bag en anbringelse.
Det er kommunen, der betaler for den indsats, som man kan forvente er form- og indholdsmæssigt forventningsafstemt og underskrevet af kommune og anbringelsessted.
Kommunen kan hjemtage de børn, der ikke får det rigtige tilbud. Og lade være med at anbringe der igen.
Søren Skjødt uddyber:
”Områdets aktører må forpligte sig på at skabe tydelig sammenhæng mellem indsatsens karakter og taksten – herunder at barnet eller den unge profiterer af indsatsen, hvilket betyder at barnet skal udvikle sig i henhold til de planer, der er lavet for indsatsen og i øvrigt får det bedre og lettere – udvikles og trives.
Vi skal tilbyde fuld transparens: Og at sende et barn væk i forbindelse med et tilsynsbesøg fordi barnet ifølge ledelsen ikke kan holde til et besøg af fremmede kan vel bedst betegnes som forsøg på at dække over forhold, man ikke ønsker opmærksomhed på.
Der findes ikke gode magtanvendelser. Der er kun de nødvendige, som omsorgsfuldt skal medvirke til ovennævnte. Ikke at indberette magtanvendelser er ulovligt.
Pædagogisk uddannede medarbejdere, der arbejder konkret med de udsatte børn og unge ER en af forudsætningerne for, at man kan opretholde og udvikle kulturer, der fremmer refleksiv faglighed, ordentlighed og rettidig omhu, som alt andet lige er begreber, der skal kunne knyttes til vores arbejdsfelt
Det er endvidere særdeles problematisk når – de heldigvis få aktører – som i dette tilfælde, direktionen på opholdsstedskonstruktionen Hjorthøjgårds, med sine finansielle transaktioner skaber mistanke om at økonomisk vinding er vigtigere end kerneydelsen: at gøre noget godt for nogen der har det svært.
Een løsning er sjældent svaret på komplekse problemstillinger. Her har Hjorthøjgård valgt rigtig mange – rigtig dårlige - løsninger”
---
Den konstituerede direktør for Hjorthøjgård, Søren Lynge-Steensgård, siger til 21 Søndag, at Hjorthøjgårds ledelse nu vil sætte en uvildig undersøgelse i værk af, hvad der foregik på akutafdelingen sidste sommer.
The never ending story – fortsættes altså i næste nummer...
Henvendelse for yderligere kommentarer:
Konsulent Henrik Kaustrup
20852560 – info@fadd.dk
Se også pressemeddelelsen herunder
PRESSEMEDDELELSE 4juni2018 hjorthoejgaard.pdf FADD: VI VED GODT, OM VI SKAL GRINE ELLER GRÆDE
I aften viser DR dokumentarudsendelsen – Afsløret – Tvinds nye imperium, som det første af 2 programmer om, hvad der foregår på nogle opholdssteder med tilknytning til Tvind. Med udgangspunkt i de teasere, der har løftet sløret for dele af indholdet af denne aftens udgave af den nærmest uendelige række af indblik i livet på et botilbud for udsatte børn og unge, som vi er blevet præsenteret for den seneste tid, har vi angiveligt noget af det værste til gode.
Bortset fra at man vel kan sige at ’brandet’ Tvind på et par områder er blevet noget belastet gennem de seneste år, så ser det alvorligste ud til at være den måde børnene bliver behandlet på. Nu ved vi godt, at TV er et stærkt medie. Vi ved, at klipning, musik og kontekster kan bruges til at skrue op - og ned - for dramaerne. Men.
FADDs formand, Søren Skjødt udtaler: ”I FADD er vi optagede af primært 3 ting: At udsatte børn og unge får den hjælp, de har brug for. At den hjælp de får, er omsorgsfuld og udviklende. Og at den hjælp de får, rent faktisk gør, at de får det bedre. Det har lovgiverne et ansvar for. Og det har alle vi, der arbejder med udsatte børn og unge et ansvar for.
Hvorvidt det eller de Socialtilsyn, der medvirker i udsendelserne, ikke har gjort deres arbejde godt nok, må vi vente med at vurdere, men det ændrer ikke på det faktum, at alle former for kontrol har sine begrænsninger. Det er først og fremmest aktørernes etik, egenkontrol, faglighed og menneskelighed, der skal sikre at udsatte børn og unge behandles ordentligt.
Når eller hvis primær-aktører (tilsyn, kommuner, bosteder) svigter er det vigtigt, at vi har årvågne, kompetente og kritiske medier til at bringe overgreb, uretfærdighed og svindel frem i dagslyset.
Noget tyder på, at vi skal gennem endnu en aften foran skærmen med gråd og tænders gnidsel.”
Hent hele pressemeddelelsen herunder
PM 24okt2017_tvind_def.pdf
DE GJORDE DET IGEN ... og FADD ønsker GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR til medlemmer, venner af foreningen og samarbejdspartne...
Hvor er det fantastisk :-)
Operation Julegaveregn har igen indsamlet over 800.000,- til ekstrajulegaver til anbragte børn og unge, i Grønland, på Færøerne og i Danmark.
Et lille pluk fra responsen fra vores medlemmer:
* Super dejligt med ekstra gaver til vores unge, det betyder så meget.
* Det er med største taknemlighed, at vi har modtaget jeres store gestus.
* Jeg siger mange tak for gaven.
* Jaaaa – det er skønt.
* Det betyder rigtig meget for os/børnene at nogen er villig til at give børnene en ekstra julegave.
* Sikke en dejlig julegaveregn :-)
* Det giver SÅ megen mening det her
* På vegne af forstanderen, vil jeg gerne takke mange gange for jeres Julegaveregn igen i år, jeg ved at børnene bliver rigtig glade for den ekstra gave.
* Tusind tak på vegne af børnene - med ønsket om en glædelig jul * Fantastisk :-) De bliver så glade…juhu
* Tusind tak for det, projekt JULEGAVEREGN. Også tak for de fine lakridskalendere.
Tak til alle i Operation julegaveregn
Og tak til alle der iøvrigt har bidraget til indsamlingen...
Jeres støtte og engagement rækker udover pengene: Når noget er svært for nogen, betyder tanken om, at nogen har gjort noget godt, rigtig, rigtig meget.
Som et barn skrev i et brev til JULEGAVEREGNsfolkene sidste år:
'I gør en stor forskæld' ...
Sådan burde det staves
Vi ønsker alle der på den ene eller anden måde har medvirket til det meget flotte resultat en glædelig og fredfyldt jul...
I al taknemmelighed...
FADD
PRESSEMEDDELELSE 6/8
\r\nFlere politikere og nogle børnesagkyndige problematiserer at børn og unge, der flygter fra krig og forfølgelse uden deres forældre, ofte anbringes sammen med udadreagerende, selvskadende eller omsorgssvigtede børn og unge, når de placeres i landets kommuner. Det viser et rundspørge, som Radio24syv har foretaget.
\r\nHver femte af de adspurgte kommuner - der inden for det seneste år har modtaget uledsagede mindreårige børn - har anbragt et eller flere børn på døgninstitutioner eller opholdssteder, der er målrettet danske børn og unge, ofte med svære psykiske eller sociale problemer.
\r\nLad os lige holde os til kendsgerningerne: En af konsekvenserne af at være traumatiseret og omsorgssvigtet er, at man kan få svære psykiske og sociale problemer. Nogle optræder desuden udadreagerende og selvskadende.
\r\nMen børn og unge på døgninstitutioner er ikke kun udadreagerende og selvskadende. Omsorgssvigt kan også komme til udtryk som en særlig skrøbelighed, indadvendthed, og ondt i livet. For slet ikke at tale om de børn og unge, der har psykiatriske lidelser. Det afgørende er, at udsatte børn og unge får den rigtige behandling – og så er det ligegyldigt om de er fra Somalia eller Solrød.
\r\nDer er masser af eksempler på vellykkede anbringelser af flygtninge på danske døgninstitutioner.
\r\nMå jeg desuden minde om, at vi på det specialiserede socialområde er vant til at sætte os ind i andre kulturer, til at handle udviklingsfremmende og til at håndtere meget komplekse problemstillinger.
\r\nSom altid er det et spørgsmål om at skabe det rigtige match mellem barnets behov og en foranstaltnings karakter.
\r\nDer er derfor ikke noget principielt forkert i at anbringe børn, der flygtet fra krig og forfølgelse på døgninstitutioner.
\r\nSøren Skjødt
\r\nFormand for FADD
\r\nLæs artiklen her:
\r\nwww.dr.dk/nyheder/politik/stoejberg-om-flygtningeboern-paa-doegninstitutioner-det-goer-ondt-i-hjertet
Under overskriften: ’De udsatte børn – fremtiden er deres’ har KL offentliggjort et udspil om, hvordan kommunerne kan styrke arbejdet med udsatte børn.
\r\n’Med udspillet gør vi op med synsninger og arbejder i højere grad med viden, vi ved, virker,’ siger Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.
TA bedyrer samtidig, at alle børn og unge skal være en del af fælleskabet og at vi skal have ambitioner på de udsatte børn og unges vegnes.
Man bliver jo helt rørt.
I FADD påskønner vi alle tænkelige ...(forts)
... initiativer, der kan løfte udsatte børn og unge ind i en fremtid, hvor de får den rigtige hjælp til at udvikle de kompetencer, der skal gøre dem i stand til at leve et bedre liv end det, de ville leve uden en specialiseret indsats.
I forhold til de 6 hovedanbefalinger, kan vi godt lide, at man vil betragte indsatserne for udsatte børn og unge, som investeringer, at man vil fremme udviklingen af klare indsatsstrategier, og at der i højere grad i de enkelte kommuner skal være enighed om, hvornår der skal udvises bekymring, og hvem der skal handle på bekymringen.
Vi kan heller ikke være uenige i, at man skal fremme virksomme metoder og indsatser, der ’bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt.’ Og at forældrene skal inddrages og have støtte til at løse både egne problemer, men også til at fastholde relationen til barnet.
I den bedste af alle verdener kunne dette læserbrev stoppe her.
Men der er et par knaster i udspillet
For det første må vi helt overordnet sige, at arbejdet indenfor det specialiserede socialområde, som vi repræsenterer, IKKE består af synsninger. Der pågår vedvarende et systematisk arbejde med at indsamle, tilgængeliggøre og anvende den viden, der findes på området. Og sådan har det faktisk været en del år …
Derudover har vi et par spørgsmål:
Da KL tillægger dokumentation og viden stor værdi, er KL så opmærksomme på , at slægts- og netværksanbringelser og plejefamilier indenfor anbringelsesviften er det dårligst belyste i forskningsmæssig øjemed?
Hvilket belæg har KL for at mene, at ’de få børn, der undervises på interne skoler på et døgntilbud i videst muligt omfang skal undervises inden for rammerne af den almindelige folkeskole’?
Kan KL henvise til forskning, der viser at udsatte børn og unge - uanset hvilke udfordringer de har - principielt får det bedste tilbud eller som TA siger til JP ’ender som glade voksne’. (definition udbedes; indtil videre betragter vi det som en synsning…) i en plejefamilie eller ved at blive undervist på en folkeskole?
’En mere ensartet indsats – tæt på barnets nærmiljø’: Hvordan ser den skabelon ud, der skal kunne håndtere alle udsatte børn og unge, så de får en ensartet hjælp?
’Tæt på barnets nærmiljø’: Gælder det alle udsatte børn og unge?
Hvis kommunerne også fremover skal kunne leve op til Servicelovens bestemmelser om den rigtige indsats skal kommunerne så i gang med at opbygge lokale specialiseringsenheder? Og vil man så offentlig ærgre sig over, at mange kommuner efter kommunalreformen nedlagde en række specialiserede tilbud, der faldt for ønsket om kortsigtet rentabilitet og for det aktive fravalg af et indsatsberedskab?
Måske vi – politikere, forskere og praktikere - ved fælles hjælp ovenikøbet vil kunne blive klogere på hvilke udsatte børn og unge, der vil kunne profitere af hvilke indsatser. Herunder også sætte fokus på, hvilke kompetencer der skal være til stede i de miljøer, der konkret skal arbejde med de udsatte børn og unge.
Men lad os gøre det ordentligt… og i dialog med hinanden.
Gentagelser, siger man, fremmer forståelsen…
Ofte bliver de brugt strategisk for at skabe sandheder.
Udsatte børn og unge-området er komplekst. Det er sjældent, at kompleksitetsreduktion skaber andet end enkle løsninger.
Hvis vi siger det tit nok bliver det måske en sandhed?
I en kommentar til flere politikeres forslag om at sænke den kriminelle lavalder skriver FADDs formand Søren Skjødt i en pressemeddelelse blandt andet:
\r\n"Hvis det samfundsmæssige svar til udsatte børn og unges bliver straf – så er det et udtryk for vores alle sammens afmagt.
\r\nMen udsatte børn og unge skal ikke udsættes vores for afmagt, men for vores faglighed, handlekraft og omsorg.
\r\nI Danmark har vi en tradition for, at vi bruger hjernen - og ikke maven og overarmen til at træffe beslutninger med, når vi skal vurdere forhold som skyld, ansvar og konsekvenser.
\r\nLad os blive ved med det ..."
Læs hele pressemeddelelsen herunder
Pressemeddelelse_krim_lavalder_16sep2014.pdf
PRESSEMEDDELELSE
\r\nKommunerne mangler at lave en plan for undervisning hver anden gang et barn eller ung bliver anbragt uden for hjemmet.
\r\nAlt for mange børn og unge, der bliver anbragt udenfor hjemmet, bliver anbragt, uden at deres kommune har taget stilling til deres skolegang. I omkring halvdelen af sagerne mangler der oplysninger om skolegang i den handleplan, som kommunen skal udarbejde i forbindelse med en anbringelse.
\r\nDet viser en ny undersøgelse lavet af LOS og FADD.
\r\n(fortsættes)
Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem LOS - De private sociale tilbud og FADD, Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge. Resultaterne omkring den manglende undervisning i handleplanerne svarer til resultatet fra en undersøgelse fra Børnesagens Fællesråd helt tilbage fra 2006-2007.
\r\n- Trods et stigende fokus de seneste år på anbragte børns undervisning og skolegang samt en anbringelsesreform i 2009 er der åbenbart ikke sket ændringer på dette felt, konstaterer Søren Skjødt, formand for FADD.
\r\nDe to organisationer opfordrer nu kommunerne til en kursændring på området.
\r\nAf undersøgelsen fremgår også, at 16 % af de anbragte ikke gik i skole, da de blev anbragt Nogle af dem havde ikke været i skole i helt op til tre år. Kun en fjerdedel af de unge i undersøgelsen modtog ved anbringelsen undervisning i den almindelige folkeskole.
\r\n\r\n
Læs rapporten og pressemeddelelsen herunder
\r\nFADD PM Anbragte_undervisning_nov2013.pdf
PRESSEMEDDELELSE
\r\nNy undersøgelse viser, at kommunerne mangler at lave en plan for undervisning hver anden gang et barn eller ung bliver anbragt uden for hjemmet.
\r\nAlt for mange børn og unge, der bliver anbragt udenfor hjemmet, bliver anbragt, uden at deres kommune har taget stilling til deres skolegang. I omkring halvdelen af sagerne mangler der oplysninger om skolegang i den handleplan, som kommunen skal udarbejde i forbindelse med en anbringelse.
\r\nDet viser en ny undersøgelse lavet af LOS og FADD.
\r\n(fortsættes)
Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem LOS - De private sociale tilbud og FADD, Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge. Resultaterne omkring den manglende undervisning i handleplanerne svarer til resultatet fra en undersøgelse fra Børnesagens Fællesråd helt tilbage fra 2006-2007.
\r\n- Trods et stigende fokus de seneste år på anbragte børns undervisning og skolegang samt en anbringelsesreform i 2009 er der åbenbart ikke sket ændringer på dette felt, konstaterer Søren Skjødt, formand for FADD.
\r\nDe to organisationer opfordrer nu kommunerne til en kursændring på området.
\r\nAf undersøgelsen fremgår også, at 16 % af de anbragte ikke gik i skole, da de blev anbragt Nogle af dem havde ikke været i skole i helt op til tre år. Kun en fjerdedel af de unge i undersøgelsen modtog ved anbringelsen undervisning i den almindelige folkeskole.
\r\nFADD PM Anbragte_undervisning_nov2013.pdf
\r\n
\r\n
FADD: ”Med fare for at lyde klinisk, så blev vi som seere vidner til mange eksempler på det, man kunne kalde et ’rigtigt dårligt match’.
\r\nBåde pigen og adoptivforældrene var voldsomt udfordrede: Pigen, fordi hun ikke kunne få det, hun havde brug for, og forældrene, fordi de ikke kunne give det, pigen havde brug for.”
\r\n(Søren Skjødt, formand for FADD)
\r\n\r\nLæs hele pressemeddelelsen herunder
FADD_Pressemeddelelse_masho_nov2012.pdf
\r\n
FADD: Regeringens udspil til en tilsynsreform indeholder en række vigtige håndtag i bestræbelsen på at sikre udsatte børn og unge en fagligt kvalificeret behandling i anbringelsessystemet.
\r\n”Vi har med glæde noteret os, at reformudspillet indeholder krav til såvel medarbejdernes kompetenceniveau som til vedvarende udvikling af de faglige kvalifikationer. Og at den eller de målgrupper, som man arbejder med, skal være retningsanvisende for, hvad medarbejderne skal være dygtige til,” siger FADDs formand Jens Nilsson.
\r\n
Læs pressemeddelelsen herunder
FADD_Pressemeddelelse_SM_ tilsynsreform_26sep2012.pdf
Social og integrationsminister Karen Hækkerup varsler et opgør med indsatser, der ikke virker. En analyse fra Rambøll lavet for Social- og Integrationsministeriet viser, at der er store gevinster at hente både menneskeligt og økonomisk, når man anvender metoder med dokumenteret effekt. Alene på fire konkrete metoder kan der på langt sigt hentes 2,5 milliarder kroner årligt, når metoderne anvendes fuldt ud.
\r\n(Fra Socialministeriets Nyhedsbrev 15/3 2012)
Hent den forkortede udgave herunder og læs nyheden på socialministeriets hjemmeside
Analyse af de oekonimiske konsekvenser paa omraadet for udsatte boern og unge - kortere version.pdfLink: www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=771
\r\n
FADDs næstformand Søren Skjødts kommentar til Faxe Kommunes konkurrence om en præmie på 20.000 til den bedste ide til at undgå anbringelser:
\r\n"Det er en formildende omstændighed, at Faxe Kommunes borgmester har meldt ud, at 20.000 kroners-dusøren var et ’fejlskud’. Men tendensen til tivolisering af håndteringen af den kommunale anbringelsespraksis bør imødegås med mere respekt for sagens alvorlige udgangspunkt: De udsatte børn og unge."
\r\n\r\n
Læs hele læserbrevet herunder
FADD_laeserbrev - faxe_dusor_januar 2012_2.pdf
Det er en formildende omstændighed, at Faxe Kommunes borgmester har meldt ud, at 20.000 kroners-dusøren var et ’fejlskud’.
\r\nMen tendensen til tivolisering af håndteringen af den kommunale anbringelsespraksis bør imødegås med mere respekt for sagens alvorlige udgangspunkt: De udsatte børn og unge.
\r\n[...]
\r\nSøren Skjødt slutter: ”I FADD har vi ikke fantasi til at forestille os, hvad det næste mon bliver. Måske dette forslag fra Faxe Kommunes Børn og Unge-forvaltning blev DET eksempel, der kan få iderige kommuner til at se med mere alvor på, hvordan man kan stimulere kreativitet og nytænkning i håndteringen af anbringelsessagerne. Skulle nogen i den sammenhæng få brug for at tale ideer igennem med en villig samarbejdspartner, så er vi klar ved havelågen …”
\r\n\r\n
Læs hele pressemeddelelsen herunder
Pressemeddelelse - faxe_dusor_januar 2012_3.pdf
\r\n
Operation X på TV2 har i to udsendelser sendt henholdsvis den 21. og 28. november under fællestitlen ”De sociale plattenslagere” sat fokus på dyre enkeltmandsprojekter på det sociale område.
\r\n- FADD må på det kraftigste opfordre socialminister Karen Hækkerup til at følge op på udsendelsen med et brev til landets kommuner, sådan som hun også selv sagde i udsendelsen den 28. november. Og brevet må i utvetydige vendinger opfordre kommunerne til at få styr på deres personrettede tilsyn med borgerne,(herunder fx. de halvårlige børnesamtaler) og på opfølgningen af budgetter, så de allersvageste borgere får det, som de har krav på, siger FADD’s formand, Jens Nilsson.
\r\n
Læs hele pressemeddelelsen på www.fadd.dk
Pressemeddelelse - Operation X 28nov2011.pdfLink: www.programmer.tv2.dk/operationx/
Tine Theker Stryhn:'KL’s eneste reaktion er dybest set, at det har de fod på, og at alt foregår fagligt forsvarligt. Måske er det rigtigt, men ingen ved det, siger FADD’s formand, Tine Theker Stryhn.\r\n\r\n'Vi har alle en interesse i en sund økonomi i kommunerne og i en ordentlig behandling til de sårbare børn og unge. Og det er ikke rigtigt, at vi bare klamrer os til døgnbehandlingstilbuddene for at overleve. Så når Jane Findahl siger, at vi skal ”se indad”, er vores svar til Jane Findahl, at kommunerne med fordel kan ”se udad” siger FADDs formand
Læse hele pressemeddelelsen herunder
FADD PM_kommunerne_for_eneraadende_14jan2011.pdf
Fra PRESSEMEDDELELSEN:\r\n"FADD anbefaler derfor, at parterne på området – fx KL, Ankestyrelsen, relevante socialfaglige organisationer og eventuelt forskere med ekspertise indenfor området udsatte børn og unge – nedsætter en hurtigtarbejdende projektgruppe eller en kommission, der får til opgave at analysere de indsatser, kommunerne i disse år tilbyder de sårbare og truede børn og unge.\r\n- Medierne bringer næsten dagligt historier om børn og unge, der svigtes. Forleden kunne man læse, at over 1000 børn i skolealderen ikke får undervisning, fordi de af sociale og psykiske årsager ikke kan rummes i skolesystemet. Hvad sker der med de børn og deres familier? Det skal vi have undersøgt, siger Tine Theker Stryhn."
Læs hele PRESSEMEDDELELSEN herunder
PM Ernst-tal nov2010.pdf Pressemeddelelse:\r\n'KL forsøger at gå linegang mellem økonomi og socialfaglig ansvarlighed. Men meget tyder nu på, at kommunerne for længst har opgivet at gå på samme tynde line. Hvis KL ikke vil give kommunerne en formaning, er det på tide, at politikerne på Christiansborg ser nærmere på kommunernes praksis, siger Tine Theker Stryhn.'
Læs hele pressemeddelelsen herunder
FADD_ kommentar til faldet i anbringelsestallet 2sep2010.pdf Vi har hele tiden sagt det. Det er ikke de udsatte børn og unge på døgninstitutionerne, der koster samfundet mere. Det er kommunerne selv, der handler institutionspriserne op.\r\nSådan siger formanden for Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Tine Theker Stryhn, efter at DR Nyheder har offentliggjort indholdet i en rapport på det specialiserede socialområde, bestilt af regeringen og KL. Rapporten viser ifølge DR Nyheder, at kommunerne ikke har styr på udgifterne til dette område – blandt andet fordi de sælger institutionspriserne til hinanden til overpris.\r\n
Læs hele pressemeddelelsen herunder
FADD PM 10juni2010.pdfVi må medgive, at overskriften er fængende. Man ser det for sig … Men vi bryder os ikke om entydige sammenblandinger – på baggrund af indtil videre uklare præmisser og vanskeligt fortolkningsbare faktorer.
PM faengsler og anbr steder 23sep2009_4.pdfBestyrelsesmedlem Mie Daverkosen fra FADD siger om undersøgelsen:\r\n\r\n”Jeg hæfter mig også ved, at en tredjedel af kommunerne har en målsætning om, at de vil nedbringe antallet af anbringelser. Det giver jo slet ikke mening. Kommunerne kan have en målsætning om, at de vil prioritere den tidlige indsats eller andre tiltag. Men at have som målsætning, at der skal ske færre anbringelser lugter langt væk af, at det er pengene mere end barnets tarv, der styrer.”
Udarbedjet i samarbejder med SL og Børns vilkår
PM Kommuner prioriterer ikke boernepolitikker.pdf
TV2 fortalte igår (2. juni 2009) at volden blandt unge er blevet fordoblet i perioden fra 1990-2007. Og kommunen med suverænt mest vold blandt unge er Gribskov Kommune. Det fik borgmester Jannich Petersen (V) (billedet) til på TV2 Lorry at sige, at det nok var på grund af kommunens to døgninstitutioner (Godhavn og Munkerup).\r\n\r\n\r\n”Udtalelserne er – udover at være udokumenterede og fuldstændig absurde – med til at mistænkeliggøre og kriminalisere de ca. 60 børn, der er anbragt på de pågældende døgninstitutioner”, udtaler Søren Skjødt forstander på Godhavn (der er en af to omtalte døgninstitutioner) og bestyrelsesmedlem i FADD. \r\n\r\n”Der må være grænser for, hvad man kan tillade sig at sige af forkerte ting, når kameraerne ruller”, tilføjer Tine Theker Stryhn. ”FADD forventer en berigtigelse og en undskyldning i allernærmeste fremtid”.
Læs pressemeddelelsen herunder
Pressemeddelelse 03 06 2009.pdf
Folkene bag OPERATION JULEGAVEREGN har udsendt en pressemeddelelse.\r\n
Pressemeddelelsen kan hentes herunder ...
julegaveregn_presseM_dec08.doc”Det bekymrer stærkt. For der er ikke meget, der tyder på, at det er udtryk for at færre børn lever\r\nunder utilstrækkelige omsorgsforhold...Men derimod at stadig flere ikke får den hjælp, der skal til\r\nfor at sikre dem opvækstvilkår, der tilgodeser helt basale behov for omsorg og dermed sikrer deres\r\ntrivsel og udvikling”, udtaler Mie Daverkosen, medlem af Danske Døgninstitutioners bestyrelse og\r\nforstander på Familieinstitutionen Margrethevej i Hellerup.
FADD Pressemeddelelse Lille Joern og alle de andre.pdfDet er absurd at anbringe ned til 12-årige børn sammen med op til 18 (20)-årige unge, som hverken\r\nfagfolk eller politikere for slet ikke at tale om børnenes forældre i øvrigt mener, de skal pleje\r\nomgang med. Ingen andre steder inden for anbringelsesområdet i Danmark anbringer man 12-årige\r\nbørn sammen med op til 18 (20)-årige unge, som er sigtet for eller dømt for alvorlige kriminelle\r\nhandlinger, svært personlighedsforstyrrede og/eller socialt utilpassede. Der er således al mulig\r\ngrund til at være bekymret for, at disse børn vil være i risiko for at blive negativt påvirkede af\r\nsamværet med de noget ældre anbragte på de sikrede institutioner.
Læs FADDs pressemeddelelse
FADD Boern bag tremmer.pdfHvordan sikres særligt truede børn og unge i vores nye kommunale\r\nstruktur? Hvordan sikres den økonomi, ekspertise og politiske\r\nansvarlighed, det kræver at give disse børn og unge vilkår, som kan bringe\r\ndem i trivsel og god udvikling?
Input til boernereform - FADD _3_.pdfDanske Døgninstitutioner mener at det er vigtigt at understrege, at børn og unge der anbringes på\r\ndøgninstitution, så godt som altid er bagud i forvejen, inden det bliver besluttet, at de skal\r\nanbringes.\r\n”De bliver anbragt på grund af sociale forhold, og de børn vi modtager har det som oftest meget\r\ndårligt på alle områder – de er således dobbelt ramt, idet de både har faglige og sociale problemer”,\r\nudtaler Henrik Balle Lauridsen, næstformand i Danske Døgninstitutioners bestyrelse og forstander\r\npå behandlingshjemmet Landerupgård i Kolding Kommune. Han fortsætter: ”Vi skal først forsøge\r\nat få samlet det hele menneske op, inden vi overhovedet kan begynde at fylde mere på igen – lidt\r\nfirkantet sat op kan man sige, at børnene først skal lære at leve, inden de skal lære at læse”.
Pressemeddelelse om anbragte born og unges skolegang.pdf
I Danske Døgninstitutioner bliver vi opmærksomme og også lidt skeptiske, når mere disciplin og skærpede sanktionsmuligheder nævnes som en måde at møde de urolige og udsatte elever på. Vi ved nemlig, at det ofte ikke hjælper at straffe udsatte børn og unge, idet majoriteten af disse er blevet straffet gennem hele deres opvækst. Der skal således noget andet til.\r\n
Læs eller hent hele pressemeddelelsen
Pressemeddelelse om anbragte born og unges skolegang.pdfLæs FADDs pressemddelelse
FADD Pressemeddelelse Lille Joern og alle de andre.pdf