FADD: Debatindlæg på DK-nyt - afgørelse truer efterværn

FADDs formand, Søren Skjødt har et læserbrev på DK-NYT:
Han skriver:
Ankestyrelsen har fundet, at refusionspraksis i forbindelse med det økonomiske samarbejde mellem en ungs bopæls- og anbringelseskommune har været håndteret forkert.
Angiveligt har anbringelseskommune ikke ret til refusion fra den unges bopælskommune, når den unge får tilbudt et efterværnsforløb i den kommune, hvor barnet i forlængelse af en anbringelse er i gang med at etablere sig – socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigt.

Udover at det i sig selv kan være en bombe under den efterværnsordning, som er en blandt flere afgørende beskyttelsesfaktorer for et anbragt barn – herunder at være den nødvendige opfølgning på en anbringelsesindsat - er det seneste vi har hørt til konsekvenserne af Ankestyrelsens offentliggørelse, at nogle kommuner er begyndt at kræve de penge tilbage som ifølge Ankestyrelsen er betalt uretmæssigt for en efterværnsindsats i en anden kommune.

Vores bekymring går på:
\r\n

\r\n
• At det vil blive markant vanskeligere at finansiere det nødvendige efterværn
\r\n
• At kommunerne vil komme op at toppes om hvem der skal betale hvad og dermed risikere at trække en beslutning i langdrag
\r\n
• At nogle unge med et efterværnsbehov ikke får det og derfor kan tabes i processen
\r\n
• At nogle anbringelser og indsatser vil miste gennemslagskraft i forlængelse af  efter-problemer, der kan være konsekvensen af det korttidsfokus, der præger mange kommunale indsatsforståelser
\r\n

Hent det herunder

Link: www.dknyt.dk/sider/debat.php?id=8787

I anledning af filmen DER KOMMER EN DAG ...

I anledning af filmen DER KOMMER EN DAG har vi skrevet denne artikel i Frederiksborg Amtsavis:

Fra indledningen:

"Den sidder i kroppen længe efter, at rulleteksterne er stoppet og efter at ekkoet fra det voksenorkestrerede drengeråb: ”Gudbjerg-bank, Gudbjergbank”, har lagt sig.

Der kommer en dag – filmen om en periode i Godhavns og andre børnehjems historie - er en stærk følelsesmæssig oplevelse for tilskueren. Hvilket naturligvis er for ingenting at regne i forhold til, hvad de børn oplevede, der i den virkelige verden blev udsat for den behandling, som vi bliver vidner til i filmen.

Garanterne for at den historie ikke må gentage sig er politikere, embedsmænd og områdets aktører. Og kroniklæsere, familiemedlemmer, naboer. Os alle sammen.

Som nutidens forvaltere af den kollektive omsorg for udsatte og sårbare børn, er dette vores hovedpointe: I et civiliseret samfund bør vi alle gøre, hvad vi kan for, at ingen  børn, hverken anbragte, udsatte eller ikke-udsatte lider overlast – hverken fysisk eller psykisk.

Nu eller i fremtiden.

Derfor er en film om en 50 år gammel historie både vigtig, interessant og højaktuel.

Vi må og skal forholde os til de spørgsmål, som filmen nådesløst stiller nutiden:

Hvordan er tilværelsen for udsatte børn i dag?

Kan det ske igen?

Hvad gør vi for at undgå gentagelser?"

SKITURE & UDSATTE BØRN OG UNGE

Fra tid til anden rammes mediernes debatplatforme af sager, hvor man kan få den tanke, at afsenderens primære hensigt er at forarge.
Senest har medlemmer af Dansk Folkeparti harceleret over, at man på socialpædagogiske institutioner bruger penge på at sende unge, der kan have begået kriminalitet, på skiture.
Som Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup sagde 13/4 til metroxpress: 
-Det er krænkende for retsfølelsen, at unge, der begår grov kriminalitet, bliver belønnet på den her måde. Der er sikkert mange unge, der gerne vil på gratis skiferie. 
Det kommer de ikke, men det gør de kriminelle. Det skal simpelthen stoppes.

Modellen og retorikken har vi set før: Hver gang et medie beskæftiger sig med forholdet mellem kriminalitet, udsatte børn unge og en bestemt indsats, vil vi lige så sikkert som amen i kirken få kommentarer om krænkelse af retsfølelsen.
Lad os tage det fra en ende af: Skiture og krænkelse af retsfølelsen har intet med hinanden at gøre. Det er som at blande æbler og cykler.
En krænket retsfølelse har noget at gøre med, at man mener, at en dom er uretfærdig. Såfremt de udsatte børn og unge, der deltager i en skitur har fået en dom, så er den afsluttet i forbindelse med domsafsigelsen. De har fået den reaktion, som loven foreskriver. Hvad der foregår efterfølgende er et anliggende, der er knyttet til en faglig vurdering, som i praksis skal omsættes til et behandlingsforløb. Fordi vi i vores land tror på at resocialisering er en af vejene ud af udsathed …
Alternativet er kun at straffe. Og så skal vi vist liiiige have gennemskrevet et par lovgivninger og et par konventioner…

Ingen ung er nogensinde blevet belønnet for kriminelle handlinger.
Når vi fra det specialiserede socialområde tager på skiture kommer beslutningen fra en helt anden klangbund:
Ønsket om normalitet, sundhed og udvikling.
Stort set alle udsatte børn og unge vil, når man spørger dem om, hvad de ønsker for deres liv, svare, at de ønsker sig en uddannelse, et arbejde, et godt sted at bo og en sød kæreste. De ønsker det, som andre har, kan og gør; det normale.
En af pointerne ved at tage på en skitur er at lære de unge, hvordan man tager på ferie. Fordi det gør man i rigtig mange familier. Det er normalt at tage på ferie.
Og hvis man aldrig har været på ferie, så må man lære det - blandt andet i inklusionens hellige navn.
Typisk vil en skiferie derudover omhandle flere typer forberedelse, for eksempel fysisk træning. Vi tænker i sammenhænge.
Den sundhedsmæssige pointe går i fint spænd med det helt centrale i alt socialpædagogisk arbejde: At skabe meningsfuld udvikling, hvor udsatte børn og unge samtidig med, at de lærer at træffe nye valg, får opbygget nye måder at forstå sig selv og deres omverden på.
Sammen med utallige andre konkrete aktiviteter er skiture med til at kvalificere udsatte børn og unges læring.

Når vi i Danmark har besluttet, at vi ikke straffer børn, er det ikke kun fordi vi derved lever op til internationale konventioner; det er også fordi vi ved, at straf ikke hjælper.
At problematisere at udsatte børn og unge, der kan have begået kriminalitet, kommer på en skitur svarer til, at man kritiserer en sciencefiction-film for at handle om fremtiden.
Det er præmissen, den er gal med.
Skiture er ikke belønning for kriminalitet, men er et led i det store insisterende ønske om forandring.
Her fra skal der lyde en åben invitation til Peter Skaarup om at besøge nogle af de institutioner, der arbejder med udsatte børn og unge.
Måske vi ovenikøbet kan skaffe en plads på en skiferie næste sæson?

Søren Skjødt, forman for FADD

FADD har en kronik i Kr. Dagblad: Vi ved, at straf ikke hjælper...

Måden vi behandler de svageste og de mest voldsomme - og dermed de mest udsatte - børn og unge på, er også fortællingen om, hvordan velfærdssamfundets institutioner tænker, lovgiver og handler i forhold til begreberne straf og pædagogik.

I Danmark har vi i den tid, vi lever i – bistået af internationale konventioner – besluttet, at vi ikke straffer børn.

Lad os opsummere, hvad vi ved, hvad vi ikke kan, og hvad vi skal i forhold til udfordringerne med og behandlingen af de mest udsatte børn og unge.

Vi ved, at straf ikke hjælper. Med mindre det bare er det, man vil.

Vores pointe er, at det ofte er afmagt, der får os til at gribe til tilbageskridt. Troen på det kendte giver os ofte (falsk) tryghed. Også selv om det gamle heller ikke løste problemerne, da det var nyt.

(fortsættes)

Kr. Dagblad giver ikke adgang til kronikken med mndre man har abonnement.

Læs hele kronikken herunder:

------

Måden vi behandler de svageste og de mest voldsomme - og dermed de mest udsatte - børn og unge på, er også fortællingen om, hvordan velfærdssamfundets institutioner tænker, lovgiver og handler i forhold til begreberne straf og pædagogik.

I Danmark har vi i den tid, vi lever i – bistået af internationale konventioner – besluttet, at vi ikke straffer børn.

Lad os opsummere, hvad vi ved, hvad vi ikke kan, og hvad vi skal i forhold til udfordringerne med og behandlingen af de mest udsatte børn og unge.

Vi ved… og vi kan ikke …

Vi ved, at straf ikke hjælper. Med mindre det bare er det, man vil.

Vores pointe er, at det ofte er afmagt, der får os til at gribe til tilbageskridt. Troen på det kendte giver os ofte (falsk) tryghed. Også selv om det gamle heller ikke løste problemerne, da det var nyt.

Vi ved, at tidlig indsats hæmmer risikoen for fastholdelse af udsathed.

Og vi ved, at kommunerne har økonomiske udfordringer.

De seneste år har kommunerne imidlertid brugt milliarder af kroner færre end der var budgetteret med og har samtidigt ofte udskudt den rette tidlige indsats.

Begge dele under henvisning til, at udgifterne til udsatte børn og unge eksploderer.

Vi minder om en af konklusionerne fra ’Når man anbringer et barn II: »Fra tid til anden rammes danske medier af historien om, at udgifterne til anbringelser er eksploderet de senere år. Men det er ikke korrekt. Siden år 2000 har de ligget på samme niveau, nemlig 15 til 17 mia. kr. om året i faste 2011-priser.« (1)

 Politikerne må forstå, hvad blandt andre den svenske nationaløkonom Ingvar Nilsson har sagt om den tidlige indsats: ”Meget forenklet kan man sige, at hvis vi satser 500.000 på et lille barn, der har problemer i skolen - og det er en stor satsning - lykkes det så i to procent at vende udviklingen til det bedre, så har den her investering kunnet betale sig.”

”Vi ved endnu mindre om, hvad det ville koste, hvis vi ikke gjorde noget.”

Vi ved, at uddannelse og beskæftigelse fremmer samfundsdeltagelsen.

De sidste mange års reformer har haft det til fælles, at de har haft til hensigt at øge udsatte børn og unges inklusionsmuligheder i samfundet.

Samlet set har disse begreber været med til at artikulere et paradigmeskifte, hvis positive effekt har givet medvind til bevægelsen fra tidligere tiders relativt lukkede og matrikelfokuserede døgninstitutionsmiljøer til nutidens åbne og vidensfokuserede specialiserede sociale tilbud.

Vi kan ikke – som nogle debattører efterspørger – hverken uden videre ophæve grænserne mellem straf og pædagogik eller undgå begreber som anerkendelse, respekt og inddragelse.

Vi kan heller ikke nøjes med at kræve af børn og unge, der udfordrer os adfærdsmæssigt eller forståelsesmæssigt, at de skal lave sig om. Vi kan heller ikke blot sætte magt bag ved ordene.

Fordi det vil være et brud med de konventioner, vi har tilsluttet os.

Fordi mennesker ikke bare lader sig forandre – selv om autoriteter kræver det.

Fordi de børn og unge, der begår volden for rigtig manges vedkommende har lært den at kende som et sprog, de har fået overdraget fra barns ben.

Og fordi hårdt-mod-hårdt-pædagogikken lærer børn at sætte … hårdt mod hårdt.

Ikke at løse konflikter ved samtale, ikke at behandle andre mennesker med anstændighed, ikke at kunne sætte sig i andre menneskers sted.

Hvilket mange mennesker i dette land forbinder med civilization. Med fastholdelsen af håbet og troen på det gode i mennesket som ankeret i  vores eksistens.

Hvis ikke straf…

Når det er sagt, så har vi i Danmark et ganske lille antal børn og unge, som i perioder har brug for at blive skærmet i et afgrænset eller lukket miljø.

Både for at vi på de specialiserede sociale tilbud som en del af systemet kan få mulighed for at påtage os denne særlige forandringsopgave, men naturligvis også for at beskytte civilsamfundet – herunder ofre og deres familier. 

Hvis straf ikke hjælper, hvad gør så?

Den opgave vi i de specialiserede sociale tilbud skal løse sammen med de øvrige aktører på området, plejefamilier og private opholdssteder, er den i al fald aktuelt uafviselige samfundsmæssige opgave, det er at medvirke til på den ene side, at udsatte børn og unge kan undgå et liv med vold, kriminalitet og misbrug, og på anden side kan opnå et liv med læringsglæde, beskæftigelse, og deltagelse i samfundslivet.

Vores opgave er at medvirke til, at de resultater, som udsatte børn og unge udvikler og opnår også kan bringes i anvendelse andre steder end på institutionen.

Hvad skal der til?

For det første skal vi sikre, at det enkelte barn får det rigtige og det nødvendige tilbud … første gang.

Dernæst er det helt afgørende, at aftalegrundlaget for indsatsen afklares og præciseres. Og ændres i takt med fremskridt, stilstand og tilbageskridt.

Så skal de organisatoriske betingelser for ydelserne være velkonsoliderede således, at opgaven ideelt set kan løses i den samme organisatoriske ramme (alternativt via partnerskabsaftaler).

Det handler om at skabe nænsomhed i overgangene i børnenes liv – først og fremmest for at undgå, at børnene kan få oplevelsen af at kunne diskvalificere sig til fortsat behandling: Sammenbrud i disse forløb har der været for mange af …

Arbejdet skal tilrettelæges i et samarbejde mellem myndighed, forældre, barn/ung, lokalsamfund og det sociale tilbud. Med inddragelse af lokale samarbejdspartnere, skoler, frivillige, m.fl.

Medarbejderne skal have mulighed for at opbygge det overskud, der er forudsætningen for den menneskelige generøsitet, som er fundamentalt i alt socialt arbejde …

Endeligt er de nødvendige opfølgningsaktiviteter helt afgørende for, at et socialpædagogisk forløb ikke mister omsætningsværdi…

Hvis ovennævnte skal kunne lade sig gøre, skal de mest specialiserede (og udgiftstunge) børnesager fjernes fra de trængte kommunale økonomier.Det er, som familiechef i Guldborgsund Kommune, Lis Hamburger, sagde for nyligt: ”Jeg kan jo ikke vide, om vi i morgen pludselig bliver opmærksom på fire familier med børn, som har brug for anbringelser. Man kan ikke bare stille kvalitetsstandarder op og så rette ind efter dem, som vi i højere grad kan gøre det på eksempelvis sundhedsområdet. Det her område er anderledes uhåndterbart."

Når lovgivningen fastslår, at børn og unge skal have det nødvendige tilbud, når intet tyder på, at de forebyggende indsatser vil kunne opfange alle børnesager, og når vi samtidig ikke præcist ved, i hvilke kommuner disse sager opstår og siden bevæger sig hen, så bør det være et fælles samfundsanliggende at sikre, at intet barn skal opleve ikke at få den rigtige hjælp og behandling, for eksempel under henvisning til at budgettet er brugt.

Vi må som samfundsborgere have en forventning om ensartethed i behandlingen uanset om det drejer sig om sygdom eller social udsathed … og uanset postnummer.

Value for money?

Om man får value for money og om de sociale indsatser fører den nødvendige kvalitet med sig afhænger af øjnene, der ser.

Der er mange eksempler på vellykkede indsatsforløb, men naturligvis eksempler på, at en indsats ikke har ført det med sig, som man kunne have forventet.

Men vi vil minde om, at en social indsats både har en nutidsværdi og en fremtidsværdi.

Nutidsværdien består i, at barn får et frirum. Fra omsorgssvigt, vold, pres, stress, kriminalitet, isolation, gæld, misbrug m.m.

Det handler om angstreduktion, sundhed, re-opbygning af sociale kompetencer og at genskabe forudsætningerne for, at barnet lærer at tro på, at det nytter at åbne sig for den tilstand, der er forbundet med ikke at vide eller ikke at kunne forstå.

Frirummet har en værdi uanset, hvordan det går barnet i resten af livet

Fremtidsværdien handler om – med lige dele realisme og ambition - at skabe troværdige forestillinger om, at et barn eller en ung kan blive en aktiv, selvhjulpen samfundsborger.

Tilsammen kan nutidsværdier og fremtidsværdier flytte bjerge ...

Tilbage står

Den næststørste fare er, hvis vi prøver at reducere komplekse problemstillinger ved at vælge enkle løsninger. Den største fare er helt at negligere problemets eksistens.

Derfor vil vi på området kunne leve med, at man en gang i en fjern fremtid vil bebrejde os, at vi gjorde det forkerte.

Hvad vi ikke kan holde ud at tænke på er, hvis vi ikke gjorde noget. Og hvis vi ikke havde brugt al vores viden og al vores erfaring.

Det ligger dybt i vores DNA at handle - med hovedet koldt og hjertet varmt, som Lis Sørensen sang, i de sene 80ere.

Tilbage står, når det nu formentligt hverken er ondskab eller dumhed, der driver politikere og embedsmænd til at træffe dårlige beslutninger af hensyn til økonomien eller til fortalerne for afmagtspædagogikken, hvordan kan vi så i fællesskab nå frem til en meningsfuld, resultatorienteret og menneskelig omsorgsfuld og insisterende måde, hvorpå vi kan håndtere den kendsgerning, at der vedvarende er børn og unge, der bærer på så invaliderende og komplekse problemstillinger, at deres integritet, autonomi og værdighed er alvorligt truet og på længere sigt vil kunne blive til en ganske betydelig samfundsmæssig menneskelig og økonomisk belastning.

(1) Udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, april 2013

FADDs pressemeddelelse - Den kriminelle lavalder - ingen lavere?

Vores pressemeddelelse er på DKnyt

Se debatsiderne på DKnyt her

http://dknyt.dk/sider/debat.php

Link: www.dknyt.dk/sider/debat.php

FADD i DKnyt

Man kan mistænke kommunerne for helt bevidst at fremme merdiernes fokusering på budgetoverskridelser.

Jeg minder om en af konklusionerne fra ’Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser - udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed og offentliggjort den 22. april 2013’, hvoraf det fremgår:

»Fra tid til anden rammes danske medier af historien om, at udgifterne til anbringelser er eksploderet de senere år. Men det er ikke korrekt. Siden år 2000 har de ligget på samme niveau, nemlig 15 til 17 mia. kr. om året i faste 2011-priser.«

Læs læserbrevet herunder 

www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=72862#.U_ST9GIaySO

Link: www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=72862#.U_ST9GIaySO

Akutte anbringelser trækker ud - på Chr. lX's børnehjem

De anbragte børn og unges ophold på akutinstitutionen Chr. IX’s Børnehjem i Aarhus var længere i 2013 end i 2012. Det er vigtigt, at akutinstitutionen er en relativt kortvarig løsning, lyder det fra forstander, Rune Meyer

 www.jyllands-posten.dk/aarhus/politik/ECE6839978/laengere-ophold-pa-institution-fylder-sengene/

www.jyllands-posten.dk/aarhus/politik/ECE6840186/akutte-anbringelser-traekker-ud/

Se herunder

Link: www.jyllands-posten.dk/aarhus/politik/ECE6839978/laengere-ophold-pa-institution-fylder-sengene/

Til P4 DR-Sjælland

Til redaktionen,

I forbindelse med lokalnyhederne på P4 DR-Sjælland den 4. marts omtaler redaktionen 40 kommuners ’jagt’ på nye plejefamilier fordi det aktuelle korps nærmer sig pensionsalderen.

Indslaget indledes med en konstatering af at ”Børn, der anbringes i plejefamilier, klarer sig i bedre senere i livet end børn, der bliver anbragt på en institution.’

 I en kronik den 23. april 2013 skriver professor Inge Bryderup Aalborg Universitet en kronik i JP blandt andet.

------

Familiepleje er den mest anvendte anbringelsesform i Danmark, og det er samtidig det område, som er mindst belyst forskningsmæssigt. Når talen falder på familiepleje, sker det oftest med udgangspunkt i varmhjertede anbefalinger, men når der skal findes dokumentation refereres oftest til forskning fra andre lande. Men i de lande, som vi normalt sammenligner os med, er familiepleje fundamentalt anderledes, hvad angår godkendelse, uddannelse, specialisering, løbende supervision, tilsyn mv., hvilket betyder, at denne viden vanskeligt lader sig overføre til danske forhold.

Vi ved fra en række undersøgelser, at de voksne, der har været anbragte som børn, klarer sig ”dårligere” på en række områder end de børn, der ikke har været anbragt – det være sig skolegang, uddannelse, kriminalitet, misbrug mv. Med udgangspunkt i sådanne undersøgelser kan man enten søge belæg for overvejelser om, hvorvidt anbringelser er ”effektfulde”, eller man kan konkludere, at der var gode grunde til, at netop disse voksne var blevet anbragt som børn – og måske at de uden disse anbringelser ville have klaret sig endnu dårligere.

På et så komplekst område er det vanskeligt at finde årsagsforklaringer. Hvis børnene fx klarer sig bedre, når de har været i familiepleje end, når de har været på døgninstitution, kan det så være, fordi de er blevet anbragt tidligere/som mindre børn, eller fordi sagsbehandlerne har vurderet, at børnenes problemstillinger, herunder tidligere skolegang, ikke har været så alvorlige, at der var behov for professionelle på en døgninstitution og for specialiseret undervisning.  

I en større registerundersøgelse af, hvordan det uddannelsesmæssigt går tidligere anbragte unge, som vi foretog for et par år siden som led i et større internationalt projekt, kunne vi konkludere, at der ikke kunne påvises forskelle mellem, om de unge havde været anbragt i familiepleje, på døgninstitutioner eller opholdssteder. Af dette kunne vi udlede, at det synes at lykkes for døgninstitutionerne og opholdsstederne, som især modtager børn, der har store vanskeligheder i forhold til deres skolegang, at kompensere for dette enten via indsatsen på interne skoler eller via andre undervisningsformer – og i kraft af den professionelle støtte.

De forskelligartede konklusioner fra disse tre undersøgelser kan alle være korrekte, da selv større registeranalyser kan give forskellige resultater, alt efter forskningstekniske tilgange og fx tidsramme og undersøgte grupper af unge. Man må ikke forledes til at tro, at man har fat i noget nær sandheden, når man i registeranalyser eller forløbsundersøgelser opererer med et meget stort datamateriale.

Det betyder, at politikere skal være varsomme med at drage hurtige konsekvenser på baggrund af enkeltstående forskning på et så forskningstyndt og kompliceret område.

Og et andet sted i samme kronik:

Desværre sondrer hverken Rockwool Fondens Forskningsenhed eller SFI i deres undersøgelser mellem døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, hvor der som nævnt ovenfor anbringes forskellige målgrupper og aldersgrupper. En tidligere spørgeskemaundersøgelse, som jeg sammen med andre forskere har foretaget blandt disse institutioner viser, at målgruppen på døgninstitutioner kan opfattes som langt mere belastet end på opholdsstederne. Når der alene laves en sammenligning af plejefamilie over for institution, bliver analyserne ”skæve” og mangelfulde – også vedrørende forholdene i plejefamilierne. Sådanne sondringer kunne have bidraget med yderligere viden om de tre mest anvendte anbringelsesformer.

-------

Vi har naturligvis forståelse for, at medierne ind imellem må ty til hurtige referencer og lette løsninger.

Omvendt må I så acceptere at vi der af og til må se tilfældige usandheder blive blæst op til uafviselige sandheder (ligesom den der med at udgifterne til udsatte-børn og unge området er eksploderet; det er de IKKE, viser Rockwoolfondens undersøgelse NÅR MAN ANBRINGER ET BARN, 2 fra 2013) må give jer svar på tiltale.

Når Inge Bryderup afslutningsvist skriver: ’Det betyder, at politikere skal være varsomme med at drage hurtige konsekvenser på baggrund af enkeltstående forskning på et så forskningstyndt og kompliceret område’, så skal I vide at det er oplagt for nogle politikere og administratorer at bruge overskrifter/indledninger som jeres, som sandhedsbelæg for en bestemt prioritering.

Vi beder om flere  - og relevante nuancer – også i indledninger og overskrifter.

”Børn, der anbringes i plejefamilier, klarer sig i bedre senere i livet end børn, der bliver anbragt på en institution.’ er således både unuanceret og irrelevant som indledning til den i øvrigt udmærkede historie om, at 40 kommuner søger yngre plejefamilier.

Sig til hvis I har brug for yderligere …

Med venlig hilsen

Henrik Kaustrup

FADD læserbrev i JP: Dyrt er et relativt begreb

Under overskriften DYRT ER ET RELATIVT BEGREB bragte JP igår (14/1) et læserbrev fra FADD.

Indslaget er en reaktion på blandt andre Venstres socialordfører Eyvind Vesselbos problematisering af prisen på behandling af samfundets allermest udsatte unge.

http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE6401810/dyrt-er-et-relativt-begreb/

Klik på nedenstående link for at hente læserbrevet

FADD læserbrev i JP: Dyrt er et relativt begreb

JP bragte igår (14/1) et læserbrev fra FADD

http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE6401810/dyrt-er-et-relativt-begreb/serbre

KLik på linket herunder og hent & læs læserbrevet 

Politiken 9/12: Anbragte børn mangler en plan for skolegang

"Loven skal holdes og vi ved at skolegang er nøglen til en velfungerende, selvforsørgende voksentilværelse. Og det må også være i kommunens interesse, at de anbragte får en god skolegang og uddannelse, for det er kommunerne, der betaler, siger Anette Vilhelmsen, som vil tage problemet op med KL."

Find artiklen herunder ...

Efterværn...

En undersøgelse - lavet i et samarbejde mellem Socialpædagogerne, LOS og FADD - om efterværnet 2013, viser følgende hovedkonklusioner:

·         *23 pct. af respondenterne svarer, at der i ingen tilfælde er sat en proces i gang, da den unge var 16 år i forbindelse med, hvad der skal ske, når den unge bliver 18 år.

·         *38 pct. af respondenterne svarer at kommunen ’i ingen tilfælde’ eller ’i nogle tilfælde’ har udarbejdet en handleplan for den/de unge, da han/hun/de fyldte 17,5 år.

·         *4 pct. svarer at der i alle tilfælde er den optimale efterværnsforanstaltning, der er etableret.

·         *34 pct. svarer, at unge som har sagt nej tak til efterværn og senere fortrudt i ingen tilfælde har fået bevilget efterværn.

·         *32 pct. svarer, at der er tale om, at den unge kommer på eget værelse med støtte, når der bevilges efterværn. 

JP bragte i den anledning nedenstående artikel ...

Mikkel blev glemt af kommunen (Politiken 4/8)

'Mikkel blev glemt af kommunen' er overskriften på en artikel i Politiken den 4. august om 18 årige Mikkel Hartwich.

Da Strandridergården lukkede i maj i år, mistede han sit hjem gennem fire år. Siden har Mikkel stort set intet hørt fra Fredensborg Kommune.

FADDs formand udtaler i den anledning: »Det er helt forrykt og frustrerende at høre på«, siger formanden for Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD), Søren Skjødt.

»Hvis man kommer fra en massiv døgnforanstaltning, hvor der har været pædagoger 24 timer i døgnet, kan man jo ikke pludselig klare sig selv fra den ene dag til den anden«, siger han.

Læs artiklen herunder

Søren Skjødt i Zornigs Zone på Radio 24/7

I programmet ’Zornigs Zone’ på Radio 24/7 (23. juni) fortalte blandt andet FADDs formand Søren Skjødt om hvordan, man skaber en sund og udviklende relation til et udsat barn.

Optagelsen er fra konferencen ’Rammer for relationer’

Vært: Lisbeth Zornig Andersen, Producer: Mikkel Clausen

Hør interviewet med Søren Skjødt herunder.

www.arkiv.radio24syv.dk/video/8333101/00:39:18/zornigs-zone--uge-25-2013-2

Link: www.arkiv.radio24syv.dk/video/8333101/00:39:18/zornigs-zone--uge-25-2013-2

Juli-klummen på DK-NYT

Formand Søren Skjødts juli-klumme på dk-nyt

www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=67606&kat=6

(Kræver muligvis særligt login, men artiklen er helt identisk med juli-klummen. Se ovenfor ...)

Debatindlæg i Politiken 8. juni 2013

Sammen med Socialpædagogerne og LOS har vi skrevet et debatindlæg med en appel om mere omhu i mediernes behandling af anbragte børn og unge-området - med henvisning til DR 21Søndags håndtering af sagen om Nexus.

Læs debatindlægget herunder

I debatindlægget skriver vi blandt andet:

"Vi beder om nænsomhed, når medierne vurderer behovet for konkretisering ved brug af optagelser og personfølsomme dokumenter. Vi beder om nuancer i dækningen af løsningen af en vigtig, sårbar og yderst kompleks samfundsopgave. Vi beder i al sin enkelthed om en mediedækning, der form- og indholdsbestemmes ud fra den kompleksitet og følsomhed, som børnenes og de unges udfordringer er vævet ind i."

FADD i JP

\r\n

Med overskriften:

Bæredygtig investering i menneskers udvikling bragte Jyllandsposten 8. maj FADDs læserbrev (se maj-klummen)

FADD i JP

Med overskriften:

Bæredygtig investering i menneskers udvikling bragte Jyllandsposten 8. maj FADDs læserbrev (se maj-klummen)

www.jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE5440471/baeredygtig-investering-i-menneskers-udvikling/

Se avisudgaven herunder...

FADD i JP: Om besparelser i de kommunale budgetter

\r\n

2013-budgettet for de kommunale udgifter til udsatte børn og unge på døgninstitutioner vil ifølge tal fra KL blive reduceret med godt 430 mio. kr., hvilket svarer til en besparelse på 12,6%. Det betyder en yderligere nedlæggelse af ca. 150 pladser.

Hvis disse tal holder stik, vil døgninstitutionsområdet siden 1. januar 2010 være blevet reduceret med næsten 700 pladser: Fra ca. 2.100 til omkring 1.400 pladser.

(fortsættes) 

Læs hele debatindlægget herunder

FADD Debatindlæg: Anbragte børn skal have en bedre afgangsprøve

6. januar kunne man i en artikel i Politiken søndag læse denne overskrift: Anbragte børn skal have en bedre afgangsprøve. Det er ingen formentligt uenige i. Spørgsmålet er hvordan. Børne – og undervisningsminister Christine Antorini mener blandt andet, at der fremover skal være minimum 10 elever for, at man kan drive en skole på et anbringelsessted. Og at undervisningen i øvrigt skal være tilrettelagt af en uddannet lærer.

Ministeren har en pointe: At tilrettelæggelse af undervisningen skal være et anliggende for uddannede lærere er et indiskutabelt krav.

Anbringelsesstederne skal arbejde inklusionsfremmende – altså, arbejde for, at børnene blandt andet kommer tilbage til folkeskolen.

Det stiller krav til de interne skoler om ...

(fortsættes)

... at sørge for, at børnene bliver fortrolige med det undervisningsmiljø, de skal tilbage til. Det betyder flere ting. For eksempel, at den ramme, eleverne skal træne skolegang i, formmæssigt ligner en skole: Klasseværelser med skoleindretning, faglokaler, andre børn med andre behov, samarbejdsmuligheder i projekter på tværs, plads til forskellige læringsstile, en lærergruppe, der udveksler faglige oplevelser og erfaringer og selv er i udvikling, skolekultur med skiftevis højintensitet og frikvarter, osv.

Samlet set kræver moderne skoleorganisering - for at tilgodese både faglig kvalitet og bredde samt økonomisk bæredygtighed - faglig og fysisk volumen og dynamik.

Mange udsatte børn og unge på de interne skoler har brug for den type adskillelse og differentiering, der skal sigte mod at give eleverne mod til at bruge det, de kan og er gode til og at øve sig på, det, de har svært ved. Det kræver, at lærerne på de interne skoler indholdsmæssigt arbejder målrettet med teori og relevante metoder.

Det er et vilkår for alle skoleelever, at de skal lære at agere og reagere i en uforudsigelig og globaliseret verden med store mængder af både relevant og irrelevant information. De skal kunne håndtere komplekse problemstillinger, lære at bruge den nødvendige teknologi under hensyn til et balanceret og omkostningsbevidst ressourceforbrug – menneskeligt og miljømæssigt. Og så skal de kunne det meste ved at samarbejde med andre…

En del udsatte børn og unge skal træne og øve sig rigtig meget for at for at få en ’bedre afgangsprøve’. Og de vil have normalitet. Det gør vi bedst ved, at det, vi tilbyder dem, ligner det, vi tilbyder alle andre børn … 

Lakmusprøven er så normalt som muligt.

Badminton skal heller ikke læres på en squashbane. At vi kan finde på at sænke nettet eller at reducere banen, det er hvad den pædagogiske opgave handler om.

FADD på DKNYT: Rambøll fremhæver udokumenterede metoder der egner sig fortrinligt til regneark

"Rapporten (Rambøll: Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge)  beskæftiger sig primært med sammenhængen mellem økonomi og hvad der virker. I denne rapport har man valgt at fokusere på udsatte børn og unges negative ’nettobidrag’ til samfundsøkonomien - sammenlignet med det man i rapporten kalder for ’normalbefolkningen’."

---

"Fra døgninstitutionernes side ønske vi at blive ved med at lede efter, hvad der fremmer det udsatte barns muligheder for at få en uddannelse, at blive selvforsørgende og at undgå kriminalitet og misbrug. Men vi bliver bekymrede ved udsigten til, at Folketing og kommuner med denne rapport som kilde kan lade sig friste til at vælge lette og enkle løsninger, når man ved at arbejdet med udsatte børn og unge både er komplekst og flerdimensionelt."

Læs hele kommentaren på www.fadd.dk

Forstander og bestyrelsesmedlem i FADD, Gitte Callesen: Vold giver status

TV2 Fyn (20/2 2012)

Interview med lederen af Børne- og ungeinstitutionen Ny Møllegård i Odense, Gitte Callesen, om de mekanismer, der udløses, når piger griber til vold, som det skete i Odense søndag eftermiddag.  (19/2) 

Se interviewet ved at følge dette link:

www.tv2fyn.dk/arkiv/2012/2/20?video_id=48666&autoplay=1

Link: www.tv2fyn.dk/arkiv/2012/2/20?video_id=48666&autoplay=1

FADD i læserbrev på dknyt.dk: Tivolisering i Faxe Kommune

FADDs næstformand Søren Skjødts kommentar (31/1) til Faxe Kommunes konkurrence om en præmie på 20.000 til den bedste ide til at undgå anbringelser:

"Det er en formildende omstændighed, at Faxe Kommunes borgmester har meldt ud, at 20.000 kroners-dusøren var et ’fejlskud’. Men tendensen til tivolisering af håndteringen af den kommunale anbringelsespraksis bør imødegås med mere respekt for sagens alvorlige udgangspunkt: De udsatte børn og unge."

Læs hele læserbrevet her: 

www.fadd.dk/filer/FADD_laeserbrev%20-%20faxe_dusor_januar%202012_2.pdf

FADDs pressemeddelelse vedr. Operation X: De sociale plattenslagere

Operation X på TV2 har i to udsendelser sendt henholdsvis den 21. og 28. november under fællestitlen ”De sociale plattenslagere” sat fokus på dyre enkeltmandsprojekter på det sociale område.

- FADD må på det kraftigste opfordre socialminister Karen Hækkerup til at følge op på udsendelsen med et brev til landets kommuner, sådan som hun også selv sagde i udsendelsen den 28. november. Og brevet må i utvetydige vendinger opfordre kommunerne til at få styr på deres personrettede tilsyn med borgerne,(herunder fx. de halvårlige børnesamtaler) og på opfølgningen af budgetter, så de allersvageste borgere får det, som de har krav på, siger FADD’s formand, Jens Nilsson.

Læs hele pressemeddelelsen på www.fadd.dk

Link: www.programmer.tv2.dk/operationx/

FADD og SL i fælles debatindlæg: 'Det er dyrt at spare...'

I detbatindlægget, der i dag (2/5) bringes i JP, skriver FADDs formand Tine Theker Stryhn og SLs formand Benny Andersen blandt andet:  ' Vi hører om børn, der med en dags varsel bliver sendt hjem til forældrene. Uden at det inden har været drøftet med hverken barnet selv eller døgninstitutionen. Vi hører om børn, der sendes hjem til forældre, de ikke har haft kontakt med i et halvt år. Og børn, der uden at der er lagt en handleplan bliver sendt videre til fx efterskole. Og vi ved, at der er børn, der slet ikke bliver anbragt selvom de burde. Eksempler på, hvordan udsatte børn og unge har svære odds når det handler om at fylde på dagsordenen.'

Læs hele indslaget herunder ...

Jane Findahl svarer FADD: Se indad ...

Jane Finddahl: 'Jeg vil derfor gerne opfordre FADD til også at se indad og være med til at udvikle familiebehandlingstilbud, som kommunerne kunne have gavn af, uden at det nødvendigvis betyder, at vi skal anbringe vores sårbare børn og unge over en længere periode.'\r\n\r\n

Se hele svaret herunder

Link: www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=53239

DKNYT: Antal pladser på familieinstitutioner halveret

DKNYT bringer Tine Theker Stryhns kommentar om FADDs belægningsundersøgelse, der viser, at kommunerne i 2010 halverede antallet af pladser på familieinstitutionerne.

Læs indslaget via nedenstående link

Link: www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=53199

FADDs formand: Svært ved at tro, at forebyggelsen allerede har slået igennem

Om nedlæggelser af døgninstitutionspladser: "Vi har svært ved at tro på, at det er udtryk for, at forebyggelsen er slået så kraftigt igennem, som politikerne giver udtryk for. \r\nVi tror snarere, at det er et udtryk for, at der er nogle børn som der ikke bliver taget hånd om rettidigt."

Læs hele artiklen herunder

FADD i medierne

Lemvig Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amtsavis, Århus Stiftstidende bragte den 21. november 2010 en artikel hvori FADDs formand Tine Theker Stryhn blandt andet siger: ”Telefonerne står nærmest stille, fordi kommunerne er så pressede på økonomien. De gør alt, hvad de kan for at undgå en anbringelse. Derfor kan man frygte nogle meget alvorlige sager, fordi der ikke bliver grebet ind i tide.”\r\n\r\n\r\n

Klubværelset på P1 handlede den 23. november om det at være UNG og ANBRAGT

Det er ikke sjovt at flytte væk fra sine forældre og ind på en institution, men det er den bedste løsning for mange unge i Danmark, når livet derhjemme bliver for udfordrende. Det kan være skænderier, misbrug eller psykosociale problemer der påvirker den unge eller familien, og for at sikre den unges udvikling, vurderer kommunerne i hvert enkelt tilfælde, om det er nødvendigt at fjerne den unge hjemmefra.\r\n(Fra DRs programomtale)\r\n\r\nHør i den forbindelse også hvad formanden for Foreninger af Danske Døgninstitutioner Tine Theker Stryhn fortæller om begrebet "anbringelse" og konsekvenserne for den unge

Ung og anbragt\r\n \r\nSe omtalen og hør udsendelsen via nedenstående link\r\n\r\n

Link: www.dr.dk/P1/Klubvaerelset/Udsendelser/2010/11/24060842.htm

DR P1 morgen (4/9) følger op: Unge kriminelle skal følges

Unge kriminelle skal følges:\r\nDet er spild af penge at behandle unge kriminelle på dyre døgninstitutioner, hvis man ikke sørger for at følge op på dem, når de bliver sluppet ud i virkeligheden. Opfølgningen sker alt for sjældent. Det fortæller Tine Theker Stryhn til Information i dag, lørdag. Hun er formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner og forstander for Egebækskolen, der er en specialskole og døgninstitution for børn med særlige vanskeligheder. Der findes ingen tal på, hvor mange unge, der bliver lukket ud af døgninstitutionerne uden, at der bliver taget vare om dem efterfølgende, for det er meget svært at registrerer.\r\nMedvirkende: Tine Theker Stryhn, formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner og forstander for Egebækskolen.\r\n(Fra DR P1's omtale af indslaget)

Følg linket og hør udsendelsen\r\n\r\nwww.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2010/09/04/111806.htm

Link: www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=1727148&ErrorCode=true&title=Hør udsendelse

Tine Theker Stryhn til Information (4/9) om det manglende efterværn:

»Vi oplever, at de unge ikke får et tilstrækkeligt tilbud om efterværn, når de kommer ud. Ofte skal de til at bo for sig selv, og i den forbindelse får de typisk tildelt 1,5 timers samtale om ugen. Hvilke forældre ville sende sit 16-årige barn ud på de betingelser?,« siger formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD), Tine Theker Stryhn.

Følg linket og læs hele artiklen på Informations hjemmeside

Link: www.information.dk/243677

Faglig bekymring over de 20% færre anbringelser

FADDs formand Tine Theker Stryhn og Otto Juhl, Bagsværd Observationshjem kommenterer Ankestyrelsens tal.

Se indslaget fra DR Nyheder

Link: www.dr.dk/odp/player.html?http://www.dr.dk/odp/ActivateLink.html?uniqueid=374144&mt=newstab&st=news_TVAvisen&furl=http%3A//www.dr.dk/odp/default.aspx%3Ftemplate%3Dnyhed%26guid%3DDR1201009011830%26back

Også Politken bragte FADDs kommentar om overpriserne på taksterne

'Som formand for landets døgninstitutioner er jeg bekymret over den måde, som kommunerne på den ene side selv bestemmer prisernes himmelflugt og på den anden side jamrer over prisstigningerne og bruger dem som argument for at skære ned på servicen til landets allermest udsatte borgere. Mon politikerne på Christiansborg og i kommunerne egentlig ved, hvad der foregår på rådhusene?'

Læs hele kommentaren herunder

FADD: Debatindlæg i Kristeligt dagblad 28/6 2010:

'Når retorikken omkring ”eksplosionen” i udgifterne til socialområdet er så voldsom, sætter det sig spor overalt i sagsbehandlingen: Man tøver med det ekstra besøg i hjemmet, man udskyder udredningen af familien, man afviser at anbringe på en ”dyr” døgninstitution – uanset at kommunen som myndighedsudøver godt ved, at det ville være det rigtige.'

Læs hele debatindlægget herunder

Kronik

I kronikken skriver Hans Jørgen Jønsson blandt andet: ’Vi er samtidig mere end parate til at gå ind i samarbejde med kommuner og andre om at udvikle fleksible tilbud, hvor man kan undgå en anbringelse uden for hjemmet og alligevel gøre en effektiv indsats for barnet og familien. Jeg er ikke i tvivl om at der er brug for os i fremtiden. Jeg håber og tror blot at omgivelserne vil være med til at råbe op.: at man vil forstå at problemet ikke blot er et merforbrug på det kommunale budget, men at der er tale om unge mennesker, der lever under urimelige vilkår. Og at vi slet ikke har råd til at lade være med at give dem den hjælp, de har behov for.’

Læs hele kronikken herunder

Fagfolk: Kommuner svigter truede børn

Mie Daverkosen udtaleler sig til Information

Link: www.information.dk/167972

Borgmester beklager udtalelser

Borgmester Jannich Petersen undskylder sine udtalelser om, at 2 døgninstitutioner har skylden for fordobling af volden i kommunen.\r\nBeklagelserne kom i aftes (4/6) på TV2 Lorry efter at såvel forstander Søren Skjødt som børnene på Godhavn havde udtalt forargelse over udtalelserne.\r\n\r\nSe indslaget fra Lorry herunder

Se indslaget

Link: www.lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=04-06-2009&cID=1&vId=487014

Ny socialminister - Karen 2.0

" ...Og efter at vi nu har haft lejlighed til at nærstudere den nyudnævnte ministers cv, har vi lyst til at tilføje - med et behørigt smil på læben – at vi er sikre på, at en fraskilt mor til to nok skal formå at tale de udsatte børns sag ..." \r\nBo Mollerup, kommunikationsmedarbejder i FADD, i Berlingske Tidende

Hent & læs hele indslaget - bragt i Berlingske Tidende - herunder

Link: www.berlingske.dk/article/20090423/kommentarer/90423102/

Seden Enggaard og Odense Kommune underskriver samarbejdsaftale

17. februar 2009. Seden Enggaard indgår samarbejdsaftale med Odense Kommune.\r\nTV2 Fyn forevigede mødet mellem parterne.\r\nSe indslaget ->læs mere

Se TV2 Fyns reportage fra underskriften af samarbejdaftalen - klik på: Unge kan anbringes tættere på hjemmet

Link: www.tv2fyn.dk/modules/tv2fyn/arkiv.php?date=2009-2-17

Glostrup Observationshjem i TV2 Lorry

11. februar 2009 Engelsk interesse for danske børnehjem \r\nSe indslaget herunder

Lektor i psykologi, på Københavns Socialpædagogiske Seminarium, Inge Danielsen, kontaktperson til BBC og Gitte Ourø Nielsen, socialpædagog ansat på Glostrup Observationshjem deltog onsdag den 11. februar i Brunch på TV2 Lorry. \r\n\r\n\r\n

Link: www.lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=11-02-2009&cID=5&vId=468734

Lemvig sparer på udsatte børn

22. maj 2008: Lemvig sparer på udsatte børn.\r\nLone Pedersen, FADD kommenterer besparelsen.

Link: www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=425175&r=6

BBC sætter fokus på dansk indsats for anbragte børn

Et filmhold fra BBC besøgte 27/1 2009 Glostrup Observationshjem for at hente inspiration til indsatsen for anbragte børn i Danmark.\r\n

Følg nedenstående link til Københavns Kommunes hjemmeside.\r\n\r\nSe TV2 Lorry BRUNCH fra den 11. februar 2009 http://www.lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=11-02-2009&cID=5&vId=468734

Link: www.kk.dk/Nyheder/2009/Januar/SOF_BBC_saetter_fokus.aspx