POSTLUDIUM
Selv om det knap nok er gået op for mig selv endnu, så nærmer tidspunktet sig for et formandsskifte i FADD.

Efter 8 år som formand og 14 år som en del af bestyrelsen i FADD har jeg nu besluttet at have sidste dag på posten i forbindelse med generalforsamlingen den 12. november …

Der er sket rigtig meget gennem årene. Og det vil føre for vidt at opliste mine favoritgøremål i foreningens tjeneste.
Dem har der været mange af.

Skulle jeg alligevel nævne bare en enkelt ting, så skulle det være, at det er lykkedes os at få en tæt relation til en lang række hovedaktører på den landspolitiske scene. Det gælder også i diverse styrelser og i faglige netværk med fagpersoner og forskere.

Som i socialpædagogisk arbejde er opbygningen af en relation et anliggende, der kræver gensidighed.
Forudsætningen for at have en relation til et udsat barn er, at barnet vælger os til.
Ellers skal vi kalde det, vi har sammen med det enkelte barn, noget andet.
Gensidigheden gælder også i forholdet til politikere og embedsmænd.
Vi kan udmærket have en intention om at opbygge en relation til dem, men det bliver først en realitet, når de også vælger os.

Det, de siger om os – jeg ved det, for vi har spurgt flere af dem ad – er at vi altid har fokus på det enkelte barn, på dets trivsel, udvikling og muligheder for at blive løftet fri af det, der er svært.

Vi kommer med “hands on”; har LIGE deltaget i et møde med en eksistentielt udfordret mor, der netop har overladt sit barn til vores varetægt, har LIGE haft en samtale med et barn, der gerne vil gå til matematik på distriktsskolen, har LIGE afsluttet en tjenstlig samtale med en medarbejder, har LIGE hentet en dreng, der ville afhentes på en adresse ret tæt på Christiania. Og så videre.

At være interesseorganisation i den tid, vi lever i, er en kontaktsport.
Vi har i mange år kaldt vores opgave at virkelighedskorrigere.
Vi er gået til den. Og til dem.
Aldrig aggressivt. Aldrig hoverende. Aldrig over- eller underlegne.
Aldrig forsmåede. Aldrig forurettede. Aldrig forstokkede.
Men vi har forsøgt at være ordentlige, faglige og afgrænsede.
Og troet på vigtigheden af VARME – VIDEN – VISDOM – VEDHOLDENHED i arbejdet med de mest udsatte børn og unge.

På mange måder havde jeg håbet at kunne være med til politiske drøftelser om Barnets lov, om de interne skoler og dagbehandlingsinstitutionerne, om evalueringen pædagoguddannelsen og ny lovgivning for socialtilsynene. Med mere
Men sådan skulle det ikke være.
Corona har trukket nærmest ALT i langdrag.

Til gengæld har jeg en rigtig god forventning til den kommende bestyrelse med – hvis medlemmerne vælger hende 🙂 – nuværende næstformand Charlotte Møller Pedersen fra Dannevirkeskolen i spidsen.
Det bliver en meget stærk bestyrelse, som jeg ønsker alt det bedste …

Som jeg skriver i min sidste beretning som optakt til vores virtuelle generalforsamling den 12. november 2020:
“Jeg takker for tillid og arbejdskraft gennem årene fra medlemmer, bestyrelseskolleger, samarbejdspartnere og konsulent.
Jeg glæder mig over at have fået lov til at stå i spidsen for en yderligere professionalisering af foreningen og står i den sammenhæng på skuldrene af tidligere formænd og vil hermed udtrykke min respekt og taknemmelighed for det arbejde, de leverede på posten.
Jeg ser frem til at få mere tid til mit arbejde på Godhavn og til – nøje – at følge FADDs arbejde fra sidelinjen som menigt medlem af foreningen.
GOD vind”

Lad mig derudover afslutningsvis tilføje:
Man er heldig, hvis man i hele sit arbejdsliv bare et par gange møder et menneske, som man går så godt i spænd med, som det har været tilfældet i mit samarbejde med FADDs konsulent Henrik Kaustrup.
Det har været en relation præget af en helt særlig gensidig respekt, forståelse og intuitiv samstemthed.
I perioder har jeg talt mere med Henrik end med min kone.
Altid konstruktivt, løsningsorienteret og med klarhedsfremmende overskud.
Udenfor referat er han da også noget sjovere end min kone… 🙂

Bedste hilsner

Søren Skjødt