Er det gode takter vi hører? ????
Der er betydningsfulde politiske stemmer fx @MetteF og @PernilleRT, der i aftaler og regeringsgrundlag taler om afbureaukratisering og mere fokus på at bruge en større del af frontmedarbejdernes tid på de mennesker, der har brug for vores opmærksomhed og støtte i dagligdagen – og mindre tid på unyttige bureaukratiske processer. Der tales om at genbesøge tilsynssystematikker, smidiggøre sagsbehandling og lære af de kommuner, der er allerbedst til at bruge ressourcerne rigtigt. Den melodi kan vi godt lide – det lyder fornuftigt.
I FADD synes vi, at medarbejderes indsats skal bruges med stor præcision, da vi alle kan mærke, at ressourcerne er en mangelvare, både i forhold til økonomi og mandskab. Vi er nødt til at være omhyggelige med designet af vores sociale system. Der er simpelthen ikke fornuft i at bruge krudtet på tosserier, som, enhver kan sige sig selv, er skønne spildte kræfter. Eksempler på dette kunne være medicinhåndteringsreglerne for lusekure, Panodiler og kalktabletter. Det er simpelthen skørt, at godt uddannede voksne mennesker skal detaljereguleres i forhold til almindelige omsorgsopgaver, der rummer en umådelige lille, eller ingen, risiko. Et andet tilsvarende eksempel kunne være sociale tilbud, der i en årrække har modtaget topbedømmelse fra socialtilsynet og oplyser, at alt ”er som det plejer”. Kunne man foreslå at indføre en slags elitesmiley ????, der kunne give et ændret tilsynsregime? En tilsynsform med færre datakilder og besøg men stadig uanmeldte og proaktive tilsynsaktiviteter, der primært skal vurdere, om kvaliteten stadig er høj!
I denne forbindelse vil vi gentage, at FADD anerkender socialtilsynet og det vigtige arbejde, de udfører – og netop derfor mener vi, at de kan administrere denne ”øgede risikovurdering”.
Men vi hører også en anden melodi ????
På behandlings- og specialundervisningsområdet er vi i disse dage vidner til et drama, en ulykke, der sker for øjnene af os, alt imens vi forsøger at råbe politikerne op både via vores samarbejde i Skolealliancen, indlæg i pressen og ved direkte kontakt til ordførere.
Intentionerne i den politiske aftale kan vi kun støtte – vigtigheden af børn og unge i udsatte positioner får den bedste undervisnings- og skolekvalitet, der kan skabes. Da vi ved, at netop skolekundskaber er den væsentligste beskyttelsesfaktor for børnene i deres videre liv.
Men lige nu er vi vidner til en lovgivningsproces, hvor politikerne er ved at beslutte nogle gode, men også en række yderst uheldige ting. Fx vil man beholde et skoletilsyn, der er forankret i de 98 kommuner. Det betyder, at alle kommuner skal have et fagligt kvalificeret tilsyn, hvad enten de tilhører de 10 kommuner med under 20.000 indbyggere eller de 9 kommuner med mere end 100.000 indbyggere! Men endnu værre er det, at de også skal føre tilsyn med egne skoler – man fastholder et tilsynssystem, der ikke har armslængde til egne interesser. Simpelthen en inhabil og dårlig idé. Det burde være socialtilsynet, der fik denne opgave, så der kan sikres habilitet og den ønskede kvalitet i tilsynet.
Men denne dårlige idé bliver overgået med en bekymrende konstruktion, hvor beliggenhedskommunen skal godkende de enkelte visitationer af skolebørn, både til egne institutioner og til ikke-kommunale og selvejende institutioner beliggende indenfor kommunens geografiske område. Det betyder altså, at de dels skal kende de konkrete børnesager, der visiteres fra fremmede kommuner men også, at de kan bestemme, at en kommune ikke må købe en skoleydelse på en intern skole, da det kræver lokal accept fra beliggenhedskommunen. Med andre ord kan en udfordret beliggenhedskommune i de perioder, hvor kommunekassen er lidt slunken (og dét sker jo fra tid til anden) føle sig fristet til at snuppe elever fra de selvejende, og i visse tilfælde også offentlige, skoler.
Ja, dette er yderst bureaukratisk og et eksempel på unødigt dobbeltarbejde, men det er også en tredjemandskonstruktion, der influerer voldsomt på forholdet mellem en køber og en sælger af en skoleydelse. Utrygt!
Så vi ved ærlig talt ikke, hvad vi hører. ???? På den ene side; positive toner om afbureaukratisering og frisættelse af de pædagogiske kræfter. På den anden side; et politisk system, der har taget høreværn på og ikke vil høre på musikalske bidrag fra praksis. Vi håber på mere samspil og gehør.
Med venlig hilsen
Charlotte Møller Pedersen
Formand, FADD
Dokument: