HVAD NU HVIS DET NORMALE ER MED TIL AT SKABE OPLEVELSE AF UNORMALITET?
Det skal være lettere at bo på landet, flere ressourcer til udenrigstjenesten og ekstrahjælp til elitesport, herunder ønsker regeringen flere store cykelbegivenheder til landet.
Det er blot nogle af regeringens forslag til finanslov 2024. Og det kan man vel mene meget eller i hvert fald noget om.
På vores område er der er par temaer, der med lidt god vilje vil kunne gøre en positiv forskel på vilkårene for udsatte børn og unge.
Udover de 200 mio som et flertal i Folketinget i forvejen vil bruge på at løfte professionsuddannelserne, så ønsker regeringen at give ekstra 47,4 mio til
pædagoguddannelsen.
I FADD håber vi først og fremmest, at de penge vil gå til flere undervisningstimer til de pædagogstuderende; 11-13 ugentlige timer er hverken nok til at klæde de studerende på til de komplekse faglige opgaver, som de kommer til at skulle løse eller tilstrækkeligt til, at der kan skabes forudsætninger for opbygning af de studiemiljøer, der er med til at skabe fællesskaber for de dannelsesrejser, som skal styrke de studerendes personlige kompetencer.
Et løft til erhvervsuddannelserne har der længe været almindelig opbakning til; en del milliarder skulle være på vej …
Det kvitterer vi naturligvis for …
Så er der det mere specifikt målrettede i finansloven til udsatte børn og unge:
Særligt tilrettelagte læringsforløb til en halv milliard skal løfte de svageste elever med særundervisning i små hold for at sikre, at de forlader folkeskolen med basale færdigheder i dansk og matematik.
Initiativet skal angiveligt foregå i grundskoleregi.
Og det kan ingen vel være imod?
Det skulle da lige være, at de tilbud findes i forvejen; nemlig på de over hundrede special-, heldagsskoler og interne skoler på anbringelsesstederne.
Vi har set det før, hvilket det ikke bliver bedre af; hvorfor opfinde nye konstruktioner, hvis der findes noget, der virker?
Fra vores egne medlemsinstitutioner og via vores deltagelse i Skolealliancen for specialundervisning kender vi alt til den faglighed, den dedikation og det ambitionsniveau, der skaber forudsætningerne for børn og unges læring og deres mulighed for at komme med på uddannelsesvognen.
Vi – der er gamle nok og stadig kan huske - ser for os en tilbagevenden til svundne tiders udskældte OBS-klasser, hvor ingen var i tvivl om, hvor man skulle lede efter de børn, der havde det sværest og som andre ikke måtte lege med….
Lad os stilfærdigt foreslå, at de penge nok er givet bedre ud på at få noget, der virker, men som selvfølgelig kan blive bedre, til at virke endnu bedre: En samling af børn og faglige ressourcer på matrikler, hvor det dobbelte syn på børns udvikling (personligt og fagligt) kan løfte børn og unges udviklingspotentiale individuelt og i fællesskaber – uden den eksklusion som børn i folkeskolen kan udsætte hinanden for. Som en slags ’omvendt inklusion’; lad de børn der har det svært i folkeskolen få et kortere eller længerevarende helle og et fagligt boost sammen med andre børn, der udover faglige udfordringer måske har supplerende problemer af mere personlig karakter.
Men selvfølgeligt med den stålsatte bestræbelse, at hvis børn i et specialskolemiljø kan profitere af det – og hvis de ønsker det - skal de - i det eller de fag - ud i normalskolen.
Når det er sagt: Er der nogen der kan fortælle os, hvad det er ved den folkeskole, vi kender, som skulle være så attraktiv? Findes den undersøgelse, der sort på hvidt konkluderer, at alle børn bedst trives og lærer mest i folkeskolen?
Polemisk kan man spørge: Hvornår er det godt for et udsat barn at gå i en normalskole, hvis det barn samtidigt føler sig unormal?
Psykiatrien kan fra 2024 til 2030 kan efter regeringens finanslovsforslag se frem til at modtage 3 mia.
Ingen tvivl om at psykiatrien mange steder er udsultet og (for) mange børn og unge får ikke den hjælp, de har brug for.
MEN
Hvem siger egentligt, at alle mennesker med psykiske lidelser skal behandles af en psykiater eller i psykiatrien for den sags skyld.
De psykisk syge – eller de fleste af dem - skal nok.
Men hvad med for eksempel de børn og unge, der har psykiske udfordringer?
En af vores forstandere fortalte for nylig, at de i forbindelse med donationer fra LEGO for nogle år siden kunne registrere – ikke som en del af et evidensbaseret og randomiseret forskningsprojekt – men ved at sammenligne tal for uddeling af PN-medicin FØR, UNDER og EFTER de unges (!!) LEGO-byggeri – fandt ud af, at behovet for PN-medicin faldt i den periode, hvor de unge koncentrerede sig om at sætte byggeklodser rigtigt sammen.
Det vil ligge os fjernt at fremhæve et enkelt produkt som årsagen: Erfaringen kan helt sikkert skaleres andre steder hen.
Lige efter coronaepidemien satte en mellemstor kommune gang i et outdoorprojekt for de unge, som de havde i et kontaktpersonsregi, hvis formål blandt andet var at skabe forudsætninger for at stilladsere de unges netværk gennem aktiviteter, der undervejs og efterfølgende blev til de unges oplevelse af faktisk at være blevet en del af et meningsfuldt fællesskab.
Som et andet eksempel på ’gammelt der bliver nyt’ er vi for øjeblikket ved sammen med gode samarbejdspartnere at genopfinde ideen om, at børn og unge før en anbringelse skal screenes for fysiske sygdomme: Det kræver ikke evidens at fastslå at syns- og hørebegrænsninger, nedgroede negle, eksem, hoved- og mavepine m.m. kan forstyrre adfærd og læring.
Vi har børn på vores medlemsinstitutioner, der har vænnet sig til leve med reduceret syn og hørelse, til at acceptere smerter, fordi de har lært at tro, at det er normalt…
Det er det i sagens natur ikke, men nogle børn skal have hjælp til at turde tro på, at det kan være anderledes.
Alt for mange børns helt basale behov for at leve uden smerter og med aktiv og optimal sansestimulering er blevet overset og fejlfortolket.
Vi går efter automatik og standarder.
Hovedpointen med ovenstående er tosidig:
1. Lad os nu bruge det vi har, som virker eller som har potentiale til at komme til at virke endnu bedre. Stil krav, hvis kvaliteten ikke er høj nok.
Sådan var det også med Lov om social service; forbedringerne kunne man have klaret med præciseringer og justeringer. Ministerielle tanker om lukning af de interne skoler og hele dagbehandlingsområdet er et andet eksempel.
2. Lad os samle de løsninger op på udsatte børn og unge-området, som ligger lige til højrebenet; vi er snart på vej med et notat, hvis arbejdstitel er indlysende tåbeligheder på B/U området. To be continued.
SIG NÆRMER VORES ÅRSMØDE – og vi glæder os!!
Charlotte Møller Pedersen
Formand
Dokument: