MØDE MED SOCIALMINISTEREN OG MØDE MED FOLKET
Vi har flere gange i disse spalter betonet vigtigheden af, at politikere, embedsfolk, forskere og den menige dansker forstår, at udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke udsatte børn og unge; hvem sidstnævnte så end måtte være i henhold til trivselsstatistikker, antal diagnosticerede og almindelige udfordringer med overforbrug af skærm, net, SoMe FOMO – fortsæt selv.
Kompleksiteten understreges af den kendsgerning, at det meste her i livet er kontekstrelateret. Og at intet står stille.
Som Albert Einstein sagde: Everything in life is vibration.
Nogle børn og unge bliver defineret eller definerer sig selv som udsatte i en periode – kortere eller længere.
Nogle udsatte børn og unge profiterer af den omsorg og udviklingsstøtte som aktørerne på vores område bidrager med. Nogle får hjælp, kraft og forbilleder fra andre mennesker og steder. Nogle tager selv affære.
Disse grupper af børn og unge udvikler sig ofte til livskraftige, modige, kreative og ressourcestærke samfundsborgere, der både får og tager plads. Og de støder undervejs som alle os andre ind i bump, bøvl og ballade, men lærer, gør oplevelser til erfaringer … og finder således ud af det.
For andre trækker udsatheden lange spor og bliver til en allestedsnærværende – og for nogle – en brutal – livslang følgesvend. Og der er for mange af dem, viser statistikkerne.
Lad mig slå fast: One size fit’s not all. Men alle udsatte børn og unge har krav på lige præcis, den indsats, der gør at de kan komme til at leve et liv med autonomi, værdighed og integritet.
En bestemt gruppe ligger os i den sammenhæng ganske særligt på sinde; selv om vi kender mange af dem i forvejen, ved vi ikke præcis hvor mange de er. Men I kender dem også derude eller fra avisartikler.
Det drejer sig om de børn og unge, der på gader og stræder optræder aggressive, voldelige og måske påvirkede af stoffer og alkohol. De har ikke respekt for autoriteter og følger enten deres egne regler eller kodekser, der er udstukket af banderne.
En del af disse børn og unge er vokset op i familier med misbrug, social kontrol, undgåelsesadfærd og kriminalitet.
Det er indiskutabelt – det viser statistikken - at kriminalitet blandt børn og unge over en længere periode har været faldende.
Vi ved også, at straf ikke hjælper.
Men hvad gør vi så med denne gruppe, der har det med at nægte at modtage den omsorg, de i virkeligheden skriger på? Og som har det med enten at stikke af, true eller slå sig ud af de tilbud, som der i øvrigt pt ser ud til at blive færre af, fordi kun få vil arbejde med målgruppen.
I vores optik er der ingen andre modeller end at insistere på, at pædagogik må og skal være der, vi leder efter løsningerne:
Men hvilken pædagogik? Og i hvilke rammer?
Det er vi her senere på måneden blevet inviteret til et møde om hos Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Og vi ser frem til at dele nuancerne med ministeren.
Vi vil fremlægge nogle sammenhængende bud på, hvordan vi kan reducere antallet af de børn og unge som ikke får en uddannelse, risikerer fængselsophold og livsstilssygdomme – og en alt for tidlig død.
Vi ved at mange af disse børn og unge selv sætter disse ord på deres fremtidsønsker; en lille lækker lejlighed, en sød kæreste og et arbejde. Og måske nogle børn
Vi er helt på linje. Sagt på en lidt anden måde er det vores ønske for dem, at de kan lære og udvikle sig til at være og blive deltagende og bidragsydende aktører i meningsfulde fællesskaber på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, i fritidslivet og i de nære relationer med venner og familier.
Dette ønske bliver på en måde også omdrejningspunktet for vores deltagelse på Folkemødet i år.
Vi er der sammen med vores gode venner i Børnesagens Fællesråd sammen med en række øvrige BF-medlemmer.
Vores egne events handler om MEDIERNES FREMSTILLING AF SAGER OM UDSATTE BØRN OG UNGE og om SPECIALUNDERVISNINGEN PÅ INTERNE SKOLER.
Vi sætter et lys i lagkagen hos PolicyLab (som vi selv er en del af ...) hvor vi fejrer en anbragt 18-årig: Hvad nu? Efterværn eller intet efter værn?
Og vi bidrager til debatten hos Socialt indblik, hvor vi skal diskutere, hvad der er et rigtigt hjem for anbragte børn...
Vi vil op til folkemødet SoMe-opdatere – hist og pist - for your service..
Og så håber vi på en masse gensyn, nysyn og gammelsyn - og indspark i de mange interessante events rundt omkring os ...
Vi hører - som sædvanligt - til på Kæmpestranden.
FIND OS PÅ J17
Dokument: