MOD & MENING
NYTÅR er lig med at kigge bagud og se fremad.
I år har det også været at tage en lidt længere juleferie end jeg plejer (BALI HOLDER!!!)
I FADD har også 2022 været et travlt år.
Barnets lov, interne skoler-reformen og høringen om et styrket socialtilsyn har været de store og omfangsrige arbejdsmæssige opgaver. Heldigvis har der været en sammenhæng mellem arbejdstyngde og opgavernes betydning. Lovgivning på vores område har ALTID højeste prioritet. Først om fremmest når det handler om nye rammer og vilkår for de udsatte børn og unge og deres familier; dernæst når det handler om vores egne vilkår, som når Socialtilsynene styrkes.
Men også efterværnet, AULA, Inge Bryderups døgntilbudsundersøgelse, en række medlemsarrangementer - og så lige et folketingsvalg - har vi givet betydelig opmærksomhed i det forløbne år.
Og JULEGAVEREGN….
At vi efterhånden ikke kan finde på noget nyt at skrive om glæden ved det samarbejde skyldes ikke, at vi er ved at løbe tør for taknemmelighed, men alene fordi de gør det igen og igen. Og at TAK kun er et fattigt ord.
Indsamlingen i 2022 var for 16. gang. Og med et resultat på den rigtige side af 1,3 mio
Bedst som det så svært ud, formåede de alligevel at sætte den slutspurt ind, der gjorde, at vi igen kunne uddele ekstra julegaver til alle børn på vores medlemsinstitutioner – og på Færøerne og i Grønland.
Slutspurten lykkedes blandt andet takket være storsponsorerne; firmaer og enkeltpersoner.
HURRA for dem …
-
Ser vi frem mod 2023 bliver det året, hvor forventer at bruge mange kræfter, meget viden og erfaring på at implementere Barnets lov og skolereformen, så lovgivningen på de to områder lander der, hvor de udsatte børn og unge får mest mulig livskraft med i rygsækken, og hvor smidighed, anvendelighed og målgruppe-specifik faglighed bliver de parametre, som skal give fagets udøvere de bedste betingelser for at bistå børnene, de unge og deres familier.
Det er mit håb, at Mette Frederiksens nytårstale hvor hun med: ”Det skal være slut med at tabe så mange børn og unge på gulvet” og ”Vi skal vise vores børn og unge, at vi tror på dem. At vi vil dem. At vi behøver dem.” … skaber begrundet håb om, at vi med ny lovgivning i hånden får mere direkte incitamenter og bedre vilkår for at kunne gribe indsatserne endnu klogere an med mindre bureaukrati og mere frihed i den sociale sektor.
Det er vores håb, at vi også kommer til at se på nye institutionsformer og bedre finansieringsmodeller, så vi får endnu bedre muligheder for at give livslæring og livshjælp også til de børn og unge, der fylder i diagnosestatistikkerne og i tallene for ungdomshjemløshed.
På de to områder forestiller vi os, socialpædagogikken fortjener en genkomst (se opslag fra 4. januar)
Skal man udvide sine horisonter, giver det ofte mening at lade sig inspirere af mennesker, man ikke sædvanligvis har relationer til.
I den forbindelse blev jeg inspireret af at læse et interview med Det KGL-teaters skuespilchef Morten Kirkskov i Berlingske 9/12 2022. Overskriften var: TIDSÅNDEN ER IMOD OS. MEN JEG SYNES STADIG VI HAR RET TIL AT VÆRE HER - SAMMEN.
I interviewet siger Morten Kirkskov blandt andet: ”Hvis ikke kunsten er modig, taber vi dens mening.”
Der er sikkert flere forskelle på dramatik og pædagogik, end der er ligheder.
Men måske vi trænger til at blive mere modige på vores område. Råbe mere op, gøre vores faglighed tydeligere, insistere på, at alle børn har krav på en god barndom, at alle børn har ret til uddannelse og til på længere sigt at tjene egne penge; til at kunne leve et liv med autonomi, integritet og værdighed
Det kræver nogle gange skæve løsninger, fantasi og kreativitet.
Er vi blevet for pæne og regelrette? Ikke for at lægge op til, at vi skal til at være grimme og regelbrydere.
Det værste, der kan ske, er, at vi taber pædagogikkens mening.
Charlotte Møller Pedersen
Formand
Dokument: