DET ER FØRST, NÅR TIDEVANDET TRÆKKER SIG TILBAGE, AT MAN KAN SE, HVEM DER HAR HUSKET AT TAGE BADETØJ PÅ.
Så er valget overstået.
Og ligesom i det rigtige liv er der både vindere og tabere.
Mens vi puster ud ovenpå spændingen fra valgaftenen, venter vi så nu på resultatet af regeringsforhandlingerne, der ser ud til at kunne trække noget i langdrag.
Det gjaldt også spændingskurven på valgaftenen, der med reference til den klassiske berettermodel fra svundne tiders dansk-timer afveg noget med den meget lange klimaks pga taltumleri på Rådmandsgades Skole og den meget korte udtoning pga af det sene tidspunkt.
Heldigvis var der også god underholdning undervejs. Det sørgede blandt andet partiernes ungdomsorganisationer - med en ukuelig hyldest til deres betydeligt ældre partiledere, der for fleres vedkommende oplevede momentan opbakning, der ellers kun er yngre rockstjerner forundt – for – uden smålig skelen til om deres parti havde tabt eller vundet.
Betydningen af de unge menneskers mange år i børnehaver fornægtede sig ikke: Sådan kan man ophæve de ellers så brutale skel mellem tabere og vindere. Også som i dette tilfælde i politik, som jo ellers er en kampsport.
Topunderholdning!
What´s in it?
Udsatte børn og unge området har – bortset unges mistrivsel og begrænsninger i børn og unge-psykiatrien - været fraværende i en valgkamp, der mest af alt har handlet om mulige bogstavkombinationer. Eller vel nærmere umulige bogstavkombinationer.
Pudsigt, for resten, med 10 års psykiatriplanen: der indgår samme resultatforventning som i GIFT VED FØRSTE BLIK; intentionerne er gode, men falder på, at det er det liv, vi lever, der er problemet.
Så længe der for opvoksende generationer er samfundsmæssig streetcredit i hastighed, performance, optimering, perfektion, sammenligninger, frit valg på alle hylder, mig-først – eller kortere sagt; endimensionelle konkurrencestatsattituder, så vil der være nogle børn og unge, der ikke klarer cuttet.
Og her hjælper hverken flere diagnoser, mere medicin eller yderligere sengepladser i psykiatrien.
Som Anders Matthesen sagde en gang:
Hvorfor vil nogle piger have bad-boys? Har de tænkt den helt igennem?
Sammen med medlemmer på blandt vores specialundervisningsseminar og samarbejdspartnere ’in general’ har vi den seneste måned brugt på at prøve at forberede os på de politiske drøftelser efter regeringsdannelsen; store reformer som Barnets Lov og nye rammevilkår for specialundervisningen venter … og trænger til at blive blandet op med faglighed fra praksis … og hands-on.
Inden længe præsenterer vi 14-16 forslag til FÆLLES arbejdspunkter for den næste folketingssamling - for politikerne & os.
For os at se, er der mindre brug for reformer og mere på kærlig opmærksomhed til kerneydelserne, mindre brug for planer og mere på handling.
Lad os nu undgå – undskyld udtrykket - at smide barnet ud med badevandet, men have fokus på at løfte børnene med faglighed, ordentlighed og omsorg.
--
Og så glæder vi os til et fuldt og helt udsolgt årsmøde 22-24 november: 165 deltagere, er hvad vi har lov til at putte ind i den store sal på Hotel Comwell i Kolding.
Vi er så meget klar!
Charlotte Møller Pedersen
Udskrevet fra www.fadd.dk 02,12,2023