I anledning af, at Godhavnsdrengene og andre tidligere anbragte børn og unge ved et arrangement på Marienborg idag den 13/8 2019 får Regeringens officielle undskyldning for statens manglende tilsyn med de institutioner, hvor de har boet, har Godhavn udsendt denne pressemeddelelse.
Forstander Søren Skjødt mener, at relationen har en positiv effekt for både institutionen og Godhavnsdrengene:
”Den levende historie er brutal, uretfærdig og meget nærværende, når man står i de gamle lokaler med de, der oplevede vanrøgten. Men netop derfor skal vi ikke vende den ryggen, og netop derfor fortjener disse mennesker tak for deres indsats. Vi skal lære af historien og hjælpe hinanden til at leve med den, fremfor at feje den ind under gulvtæppet. Derfor hylder vi i dag Godhavnsdrengenes styrke og siger både tillykke og tak.”
Forstander Søren Skjødt deltager i det officielle arrangement på Marienborg, hvor Statsminister Mette Frederiksen overrækker Danmarks undskyldning til Foreningen Godhavnsdrengene senere i dag.
Læs PM herunder
Dokument: Anerkendelse_af_Godhavnsdrengene_final.pdfUdskrevet fra www.fadd.dk 02,12,2023