Fra tid til anden rammes mediernes debatplatforme af sager, hvor man kan få den tanke, at afsenderens primære hensigt er at forarge.
Senest har medlemmer af Dansk Folkeparti harceleret over, at man på socialpædagogiske institutioner bruger penge på at sende unge, der kan have begået kriminalitet, på skiture.
Som Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup sagde 13/4 til metroxpress:
-Det er krænkende for retsfølelsen, at unge, der begår grov kriminalitet, bliver belønnet på den her måde. Der er sikkert mange unge, der gerne vil på gratis skiferie.
Det kommer de ikke, men det gør de kriminelle. Det skal simpelthen stoppes.
Modellen og retorikken har vi set før: Hver gang et medie beskæftiger sig med forholdet mellem kriminalitet, udsatte børn unge og en bestemt indsats, vil vi lige så sikkert som amen i kirken få kommentarer om krænkelse af retsfølelsen.
Lad os tage det fra en ende af: Skiture og krænkelse af retsfølelsen har intet med hinanden at gøre. Det er som at blande æbler og cykler.
En krænket retsfølelse har noget at gøre med, at man mener, at en dom er uretfærdig. Såfremt de udsatte børn og unge, der deltager i en skitur har fået en dom, så er den afsluttet i forbindelse med domsafsigelsen. De har fået den reaktion, som loven foreskriver. Hvad der foregår efterfølgende er et anliggende, der er knyttet til en faglig vurdering, som i praksis skal omsættes til et behandlingsforløb. Fordi vi i vores land tror på at resocialisering er en af vejene ud af udsathed …
Alternativet er kun at straffe. Og så skal vi vist liiiige have gennemskrevet et par lovgivninger og et par konventioner…
Ingen ung er nogensinde blevet belønnet for kriminelle handlinger.
Når vi fra det specialiserede socialområde tager på skiture kommer beslutningen fra en helt anden klangbund:
Ønsket om normalitet, sundhed og udvikling.
Stort set alle udsatte børn og unge vil, når man spørger dem om, hvad de ønsker for deres liv, svare, at de ønsker sig en uddannelse, et arbejde, et godt sted at bo og en sød kæreste. De ønsker det, som andre har, kan og gør; det normale.
En af pointerne ved at tage på en skitur er at lære de unge, hvordan man tager på ferie. Fordi det gør man i rigtig mange familier. Det er normalt at tage på ferie.
Og hvis man aldrig har været på ferie, så må man lære det - blandt andet i inklusionens hellige navn.
Typisk vil en skiferie derudover omhandle flere typer forberedelse, for eksempel fysisk træning. Vi tænker i sammenhænge.
Den sundhedsmæssige pointe går i fint spænd med det helt centrale i alt socialpædagogisk arbejde: At skabe meningsfuld udvikling, hvor udsatte børn og unge samtidig med, at de lærer at træffe nye valg, får opbygget nye måder at forstå sig selv og deres omverden på.
Sammen med utallige andre konkrete aktiviteter er skiture med til at kvalificere udsatte børn og unges læring.
Når vi i Danmark har besluttet, at vi ikke straffer børn, er det ikke kun fordi vi derved lever op til internationale konventioner; det er også fordi vi ved, at straf ikke hjælper.
At problematisere at udsatte børn og unge, der kan have begået kriminalitet, kommer på en skitur svarer til, at man kritiserer en sciencefiction-film for at handle om fremtiden.
Det er præmissen, den er gal med.
Skiture er ikke belønning for kriminalitet, men er et led i det store insisterende ønske om forandring.
Her fra skal der lyde en åben invitation til Peter Skaarup om at besøge nogle af de institutioner, der arbejder med udsatte børn og unge.
Måske vi ovenikøbet kan skaffe en plads på en skiferie næste sæson?
Søren Skjødt, forman for FADD
Dokument: