Til P4 DR-Sjælland
Til redaktionen,
\r\nI forbindelse med lokalnyhederne på P4 DR-Sjælland den 4. marts omtaler redaktionen 40 kommuners ’jagt’ på nye plejefamilier fordi det aktuelle korps nærmer sig pensionsalderen.
\r\nIndslaget indledes med en konstatering af at ”Børn, der anbringes i plejefamilier, klarer sig i bedre senere i livet end børn, der bliver anbragt på en institution.’
\r\nI en kronik den 23. april 2013 skriver professor Inge Bryderup Aalborg Universitet en kronik i JP blandt andet.
\r\n------
\r\nFamiliepleje er den mest anvendte anbringelsesform i Danmark, og det er samtidig det område, som er mindst belyst forskningsmæssigt. Når talen falder på familiepleje, sker det oftest med udgangspunkt i varmhjertede anbefalinger, men når der skal findes dokumentation refereres oftest til forskning fra andre lande. Men i de lande, som vi normalt sammenligner os med, er familiepleje fundamentalt anderledes, hvad angår godkendelse, uddannelse, specialisering, løbende supervision, tilsyn mv., hvilket betyder, at denne viden vanskeligt lader sig overføre til danske forhold.
\r\nVi ved fra en række undersøgelser, at de voksne, der har været anbragte som børn, klarer sig ”dårligere” på en række områder end de børn, der ikke har været anbragt – det være sig skolegang, uddannelse, kriminalitet, misbrug mv. Med udgangspunkt i sådanne undersøgelser kan man enten søge belæg for overvejelser om, hvorvidt anbringelser er ”effektfulde”, eller man kan konkludere, at der var gode grunde til, at netop disse voksne var blevet anbragt som børn – og måske at de uden disse anbringelser ville have klaret sig endnu dårligere.
\r\nPå et så komplekst område er det vanskeligt at finde årsagsforklaringer. Hvis børnene fx klarer sig bedre, når de har været i familiepleje end, når de har været på døgninstitution, kan det så være, fordi de er blevet anbragt tidligere/som mindre børn, eller fordi sagsbehandlerne har vurderet, at børnenes problemstillinger, herunder tidligere skolegang, ikke har været så alvorlige, at der var behov for professionelle på en døgninstitution og for specialiseret undervisning.
\r\nI en større registerundersøgelse af, hvordan det uddannelsesmæssigt går tidligere anbragte unge, som vi foretog for et par år siden som led i et større internationalt projekt, kunne vi konkludere, at der ikke kunne påvises forskelle mellem, om de unge havde været anbragt i familiepleje, på døgninstitutioner eller opholdssteder. Af dette kunne vi udlede, at det synes at lykkes for døgninstitutionerne og opholdsstederne, som især modtager børn, der har store vanskeligheder i forhold til deres skolegang, at kompensere for dette enten via indsatsen på interne skoler eller via andre undervisningsformer – og i kraft af den professionelle støtte.
\r\nDe forskelligartede konklusioner fra disse tre undersøgelser kan alle være korrekte, da selv større registeranalyser kan give forskellige resultater, alt efter forskningstekniske tilgange og fx tidsramme og undersøgte grupper af unge. Man må ikke forledes til at tro, at man har fat i noget nær sandheden, når man i registeranalyser eller forløbsundersøgelser opererer med et meget stort datamateriale.
\r\nDet betyder, at politikere skal være varsomme med at drage hurtige konsekvenser på baggrund af enkeltstående forskning på et så forskningstyndt og kompliceret område.
\r\nOg et andet sted i samme kronik:
\r\n
Desværre sondrer hverken Rockwool Fondens Forskningsenhed eller SFI i deres undersøgelser mellem døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, hvor der som nævnt ovenfor anbringes forskellige målgrupper og aldersgrupper. En tidligere spørgeskemaundersøgelse, som jeg sammen med andre forskere har foretaget blandt disse institutioner viser, at målgruppen på døgninstitutioner kan opfattes som langt mere belastet end på opholdsstederne. Når der alene laves en sammenligning af plejefamilie over for institution, bliver analyserne ”skæve” og mangelfulde – også vedrørende forholdene i plejefamilierne. Sådanne sondringer kunne have bidraget med yderligere viden om de tre mest anvendte anbringelsesformer.
\r\n-------
\r\nVi har naturligvis forståelse for, at medierne ind imellem må ty til hurtige referencer og lette løsninger.
\r\nOmvendt må I så acceptere at vi der af og til må se tilfældige usandheder blive blæst op til uafviselige sandheder (ligesom den der med at udgifterne til udsatte-børn og unge området er eksploderet; det er de IKKE, viser Rockwoolfondens undersøgelse NÅR MAN ANBRINGER ET BARN, 2 fra 2013) må give jer svar på tiltale.
\r\nNår Inge Bryderup afslutningsvist skriver: ’Det betyder, at politikere skal være varsomme med at drage hurtige konsekvenser på baggrund af enkeltstående forskning på et så forskningstyndt og kompliceret område’, så skal I vide at det er oplagt for nogle politikere og administratorer at bruge overskrifter/indledninger som jeres, som sandhedsbelæg for en bestemt prioritering.
\r\nVi beder om flere - og relevante nuancer – også i indledninger og overskrifter.
\r\n”Børn, der anbringes i plejefamilier, klarer sig i bedre senere i livet end børn, der bliver anbragt på en institution.’ er således både unuanceret og irrelevant som indledning til den i øvrigt udmærkede historie om, at 40 kommuner søger yngre plejefamilier.
\r\n\r\n
Sig til hvis I har brug for yderligere …
\r\nMed venlig hilsen
\r\n\r\n
Henrik Kaustrup
\r\n\r\n
Dokument:
Udskrevet fra www.fadd.dk 02,12,2023