Orientering om krav om anvendelse af mundbind eller visir for besøgende m.v. og ansatte på fællesarealer på sociale tilbud og plejehjem m.v.
Epidemikommissionen har indstillet til regeringen, at der under hensyn til den aktuelle situation med covid-19 bør genindføres regler om krav om mundbind eller visir på sociale tilbud og plejehjem m.v.
Efter forelæggelse for Folketingets Epidemiudvalg udsteder social- og ældreministeren en bekendtgørelse om krav om anvendelse af mundbind eller visir på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.
Gælder fra mandag d 6/12 2021
Se skrivelsen fra Social- og ældreministeriet herunder
Orienteringsskrivelse_mundbinf_medarb_4dec2021.pdf
Social- og specialpædagogisk praksis skal til enhver tid afspejle de værdier, der gælder for den måde, vi samfundsmæssigt set varetager opdragelsen af børn og unge på.
I FADD er vi således kontinuerligt optagede af at skærpe vores værdibaserede blik på vores praksis og på de forforståelser, der danner klangbunden for de ydelser, vi leverer i forhold til de mest udsatte børn og unge.
Begrebsmæssige ledetråde som mangfoldighed, demokrati, bæredygtighed og retfærdighed er hverken givne eller bundet til bestemte politiske fløje, men knyttet til eksistentiel trivsel og udvikling.
I den ånd skal vores initiativ forstås.
Vi har formuleret 12 teser, som vi anser som centrale i vores ønske om at række ud til de børn og unge, som har brug for det, vi kan give, når vi er bedst.
Det er både en skal-, kan- og vil-opgave…
Områdets efterstræbelsesværdige værdier
Forsætningen for en vellykket social indsats for udsatte børn og unge er, at der med udgangspunkt i en grundig børnefaglig undersøgelse er fundet det rigtige match mellem barnets udfordringer og indsatsstedets faglige viden, ressourcer og kompetencer.
I forlængelse heraf er det en helt afgørende faglig pointe i socialpædagogisk arbejde at skabe rammerne for, at det udsatte barn kan udvikle integritet, værdighed og autonomi for at kunne blive et aktivt, selvregulerende menneske og et ydende medlem af samfundet.
Barnet skal med andre ord lære både sine egne styrker og potentialer at kende og samtidig at kunne være en del af noget større.
Og skal styrke sin dømmekraft for at kunne forstå og gennemskue de mekanismer, som vores samfund reguleres efter.
Både for at kunne nyde godt af – og blive frisat af - privilegierne og for at kunne bidrage til den sammenhængskraft, som alle mennesker har brug for.
12 TESER - om arbejdet med udsatte børn og unge
Se filmen via nedenstående link
Hent de 12 teser herunder
DE-12-TESER.pdfLink: www.youtube.com/watch?v=qJPnjc1Q3lE
I et land hvor mange menneskers foretrukne kulturelle spændingskurve op mod december er seerantalsbattle’n mellem VILD MED DANS og DEN STORE BAGEDYST, hvor Black FRIDAY eller rettere Black WEEK (bliver det mon Black MONTH eller fastholder man coronasporet og på forhånd udnævner 2022 til Black YEAR? – for at stimulere købelysten, forstås), hvor byernes juleudstillinger og tv-kanalernes julefilm også i år var rigtig tidligt ude, er det bare så befriende, at der er vedvarende kvalitet i, at man kan stille uret efter, hvornår en lille gruppe på 5 sammen med et kæmpenetværk af fonde, virksomheder og enkeltpersoner går all in på at skaffe penge for, at udsatte børn og unge kan få en ekstra julegave.
For mange udsatte børn og unge handler spændingskurven i december om noget helt andet; Hvordan bliver julen? Hvor skal jeg være? Og i hvor lang tid? Klarer min mor til trods for hendes udfordringer juleræset?
Men også; kan mine julegaver matche de andre fra klassens?
Det er sidstnævnte dilemma, der nu for 15. år i træk får de 5 julegaveregnsaktivister til med næb og klør, hjerne og hjerte, skulder ved skulder til at kæmpe for, at flest mulig udsatte børn og unge tryggere kan møde op i skolen efter juleferien, velvidende, at der er noget i posen. Noget at komme med. Der VAR julegaVER…
Også en kæmpetak til FADDs tidligere formand, Søren Skjødt, for hans fortsatte arbejde med at supportere indsamlingen.
Vi ved fra responsen hvert år, at den vigtigste julegave for et udsat barn er fred og fordragelighed i barnets familie.
Ikke så langt fra toppen af alle børns ønsker for julen kommer gaverne
Der er ikke altid, men ofte er der en sammenhæng mellem udsathed og fattigdom.
Når jeg på en regnfuld dag kan forfalde til en lidt for hård opdeling i helte og skurke, risikerer jeg at miste nuancer og tolerance.
Men parameteret ’at-gøre-noget-godt-for-andre’ indgår altid.
Og operation julegaveregn dukker op hver gang.
De er i mine øjne julens allerstørste helte. Uegennyttigt, dedikeret og stålsat går de til opgaven.
De sidste mange år har de stille og roligt indsamlet tilstrækkeligt mange penge til, at ALLE børn på vores medlemsinstitutioner har kunnet få en ekstra julegave.
Sidste år satte de så lige indsamlingsrekord med hele 1.200.852 kr. WAUW
Alt hvad de står for i operation JULEGAVEREGN matcher fuldstændigt vores eget slogan med VARME, VISDOM, VIDEN OG VEDHOLDENHED.
De har hjertet på det rette sted
De er kloge
De ved, hvad de har med at gøre
Og de bliver ved
’Sikken voldsom trængsel og alarm’ synger vi om 23 dage og nogle timer.
Det er mit håb, at vi ALLE på trods af covid19, nye mutationer, coronapas, mundbind, håndsprit og afstandskrav vil lykkes med at få afholdt årets – måske lidt anderledes julearrangementer, så vi den 24/12 oven på månedens travlhed, indkøbshysteri og forventningens glæde, kan sætte os og mærke, at freden og roen sænker sig, pulsen falder og at vi i skæret fra julelysene ser hinanden i nye og bedre udgaver.
GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR TIL ALLE UDSATTE BØRN OG UNGE, TIL LEDERE OG MEDARBEJDERE PÅ VORES MEDLEMSINSTITUTIONER, TIL VORES MANGE SAMARBEJDSPARTNERE – OG TIL DE 5 FRA JULEGAVEREGN.
Charlotte Møller Pedersen
Formand for FADD
Anbefaling 1: Krav om ny type skoleplan
I Afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe1 anbefales en styrket individuel vurdering og opfølgning. Partnerne i alliancen kan konstatere, at mange
børns retssikkerhed er udfordret, på baggrund af manglende korrekt visitering og manglende handleplaner.
Alliancen anbefaler, at der i alle tilfælde, hvor et barn eller en ung tilbydes plads på en intern skole eller på et dagbehandlingstilbud, sikres en tydelig partshøring og at børnene til enhver tid inddrages i forhold til udarbejdelse af en konkret skoleplan. Skoleplanen skal laves i samarbejde med barn, forældre, anbringelseshjem, skole og sagsbehandler og skal følge barnet i skoleskift og ved skift af anbringelsessted.
Anbefaling 2: Forpligtende partnerskaber om bedre skolegang til sårbare børn
I Alliancen ser vi et stort fagligt potentiale i styrkelsen af samarbejdet mellem de lokale grundskoler og interne skoler og dagbehandlingstilbud. I flere kommuner er der gode erfaringer med tværgående faglige forløb og det er således Alliancens anbefaling, at der indhentes og udbredes mere viden om relevante partnerskaber og udviklingsforløb til gavn for en styrket generel indsats. Ligeledes skal kommunerne forpligtes til at have et formaliseret partnerskab med interne skoler og dagbehandlingstilbud.
Et partnerskab hvor der fokuseres på faglig udvikling, trivsel, vidensdeling, opkvalificering af personale, brug af faglokaler og muligheden for at opbygge fleksible skoleindsatser.
Anbefaling 3: Ensrettet og styrket skoletilsyn, som det kendes fra socialområdet
Som det ligeledes foreslås i afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe, så anbefalerAlliancen en generel opkvalificering af det faglige og strukturelle skoletilsyn. Interne skoler og dagbehandlingstilbud er pt underlagt det kommunale skoletilsyn. Vi foreslår, at skoletilsynet ensrettes og struktureres med en tæt sammenhæng til Socialtilsynet. Derudover skal der igangsættes et projekt om at udvikle en fælles kvalitetsmodel med henblik på at løfte kvaliteten for alle interne skoler og dagbehandlingstilbud.
Anbefaling 4: Flere fleksible didaktiske læringsindsatser
Vi mener, at alle børn kan og vil lære mere, hvis de alle får en helhedsorienteret indsats, der matcher deres behov. Derfor anbefaler vi, at en kommende aftale også indeholder fokus på at skabe og udbrede flere fleksible og målrettede læringsindsatser. Både indsatser der er rettet mod fuld fagrække, og understøttende indsatser rettet mod børnenes motivation, mestringsevner og trivsel. Herunder også det gode samarbejde mellem skole og anbringelseshjem. En del af de interne skoler og dagbehandlingstilbud modtager børn fra opholdssteder og plejefamilier. Den faglige og didaktiske indsats på skoletilbuddet har derfor ofte en direkte sammenhæng med barnets trivsel i anbringelseshjemmet og ikke mindst samarbejdet på tværs af skole og anbringelseshjem.¨
Der findes allerede mange læringsindsatser, der fagligt bidrager til at løfte skoleindsatsen for børn i udsatte og sårbare positioner markant, både i og udenfor de interne skoler og dagbehandlingstilbud. Alliancens anbefaling er, at der i langt højere grad rettes fokus på indsatser med dokumenteret effekt. Vi finder her, at det vil være relevant at få nærmere belyst, hvad der virker i praksis.
Anbefaling 5: Giv børn på interne skoler i dagbehandlingstilbud ret til ekstra skoleår
Vi anbefaler, at alle børn og unge, ved indskrivning på interne skoler og i dagbehandlingstilbud tildeles ret til ekstra skoleår. Herved styrkes forudsætningen for, at det enkelte barn opnår samme mulighed for at tage Folkeskolens afgangsprøve i fuld fagrække, i et tempo, som i højere grad tilgodeser barnets situation.
Ekstra skoletid skal ses som kompensation for eksempelvis mange skoleskift, øget skolefravær og livsvilkår, der udfordrer mulighed for læring og kobles med en særligt tilrettelagt læringsindsats, der understøtter det enkelte barns behov, både fagligt og socialt. Det er rigtig vigtigt at der i det arbejde følges aktivt op på at brugen af den ekstra tid rent faktisk løfter barnets mulighed for at gennemføre folkeskolen.
Alliancen om styrket kvalitet på interne skoler og i dagbehandlingstilbud foruden os i FADD Socialpædagogerne, DE anbragtes vilkår (DAV) Selveje Danmark og LOS
Se notatet herunder
Alliancen_interneskoler_dagbeh_1.pdf
PÅ FADDs generalforsamling 11. november 2021 (under vores årsmøde) valgte medlemmerne bestyrelse for 2021-2022
Charlotte Møller Pedersen (formand)
Hanne Dalsgaard, Skole-behandlingshjemmet Skovgaarden, Sneslev (Genvalgt)
Annette Olsen, Josephine Schneiders Hus, Frederiksberg (Genvalgt)
Maria Hæstrup, den sikrede institution Kompasset, Brønderslev (ikke på valg)
Rasmus Ladefoged Dinnesen, Holmstrupgård, Aarhus (ikke på valg)
Torben Norup, Struer Skolehjem (ikke på valg)
Petter Faxhom, Josephine Schneiders Børnehjem, København (nyvalgt)
Sofie Aaen Nissen, Husene på Frydendalsvej, Frederiksberg (suppleant)
Gitte Jørgensen, børnehuset Buen, Hillerød (suppleant)
Bestyrelsen konstituerer sig senere på året
Se foto herunder
Slides fra James Høpner: Den uperfekte leder
Slides kan hentes herunder
JamesH_uperfekt_1.pptx
Slides fra Klaus Majgaard: Robust med Robinson
Hent slides herunder
KlausM_robust.pptx
Slides fra Lise Lester: Vi vil jo så gerne lykkes - Hvordan kan vi minimere forråede handlinger?
Kan hentes herunder
LiseL_opl.pptx
I år er ingen undtagelse: November er den måned, hvor vi altid glæder os til vores årsmøde.
Vi har lagt os i selen for at kunne afholde et FAGLIGT, FÆLLES OG FESTLIGT årsmøde. Og vi har SÅ gode forventninger.
Det er vi heldigvis ikke de eneste, der har, for vi bliver lige knap 150.
Vi fortolker antallet som et udtryk for ’organisatorisk hudsult’ og et opsparet behov for at vi og vores medlemmer kan mødes og tale med ligesindede. Hvilket i parentes ikke udelukker, at vi kan mene noget forskelligt – siger al erfaring…
Vi får fokus på det personlige lederskab, dilemmaer i socialpædagogisk arbejde, nye teknologier og måske i hvert fald et af programpunkterne – tænker på det afsluttende – vil kunne kaste en lille forløsende – kom-godt-hjem-latter af sig …
I forhold til det politiske landskab er der for vores vedkommende reformerne, Barnets lov og de interne skoler/dagbehandlingsområdet, der nærmer sig en afslutning.
Forhandlinger mellem ministerier og ordførere vil lede til, at temaerne på forventeligt et tidspunkt i efteråret skal behandles i Folketinget.
Når den tid kommer, plejer det meste at være klappet af og fra første til tredje og sidste behandling vil der sædvanligvis ikke blive flyttet mange kommaer.
Sagt på en anden måde, så er det nu, at de sidste indsatser skal gøres for at påvirke beslutningsprocesserne.
De første indsatser er blevet gjort over et efterhånden langstrakt forløb med mere principielle anbefalinger, planlægning, koordinering, møder og strategier.
Senest har vi sammen med Socialpædagogerne, De anbragtes vilkår, Selveje.dk og LOS taget initiativ til at udvide den kreds til ’alliancen om styrket kvalitet i interne skoler og dagbehandlingstilbud’ med flere inviterede aktører.
Der har været afholdt sættemøder og pt. udsender ministerierne forskellige notater og bilag som optakt til forhandlingerne med partiernes ordførere.
Forhandlingsmøderne om de interne skoler og da dagbehandlingstilbuddenes fremtid er udsat til efter kommunalvalget.
Vores netværk til politikerne på Christiansborg har en sådan karakter, at vi ofte har fået tilsendt disse notater/bilag ’for our eyes only’ og er blevet bedt om, at kommentere på de forskellige forslag.
Sådan er det også lige nu, hvilket notorisk har givet positiv travlhed.
I forhold til Barnets lov er det skinnet tydeligt igennem fra starten, at inddragelse af børn og unge vil blive et helt centralt tema.
Og det er IKKE kun et overgangsfænomen.
Fremover vil vi komme til at se mange og vidtfavnende eksempler på forskellige versioner af og forskning om inddragelse.
Inddragelsesfaglighed vil blive efterspurgt.
I familie hermed vil følge krav og forventninger om gennemsigtighed, åbenhed og samskabelse.
Rigtig mange af vores medlemmer er i gang og har været det længe.
Vi ser frem til i 2022 i fælleskab at gøre oplevelser til erfaringer og til at dele resultaterne, så vi bedst muligt nyskaber rammerne for at medtænke udsatte børn og unge i de rigtige løsninger.
Uden at barnet bliver - eller gør sig - ansvarlig for sin egen lykke … eller ulykke.
Men vi ser for os børnedeltagelse i advisory boards, ansættelsesudvalg og sparringsgrupper for ledelse og inspirationsgrupper til indretning af undervisnings- og bomiljøer.
Den dagsorden kommer også til udtryk på andre måder:
Vi har netop sendt en nyhedsmail, hvor vi ovenpå undskyldning og erstatning til Godhavnsdrengene ønsker at få overblik over, hvor mange grupper af tidligere anbragte børn og unge, der pt. planlægger at søge om erstatning for forhold, der er sket under deres anbringelse.
Vi er vidende om, at det er tilfældet nogle steder.
Men måske der kan være en pointe i proaktivt at række ud efter tidligere anbragte børn og unge, som man ved eller har fået overleveret viden om, bærer på svære minder.
Erstatning er en ting. Den vil række bagud.
Noget andet er, hvis ledere og medarbejdere kan etablere forudsætningerne for et nutidsmøde, hvor historierne kan blive fortalt. Og måske perspektiverede.
For hvis man for alvor vil forandre noget, er berøringsangst sjældent en farbar vej. Det er overinvolvering heller ikke. Men der kan ske noget rigtig godt, hvis mennesker mødes, taler, lytter og svarer hinanden …
Både for de involveredes skyld, men også for at kunne lære af historierne.
En anbringelseshistorie har som oftest været en succes, hvis den nu voksne med anbringelsesbaggrund har lyst til at komme tilbage til det sted, hvor man som barn eller ung har boet i en kortere eller længere periode.
Også hvis perioden ikke forløb snorlige …
Charlotte Møller Pedersen
Formand for FADD
Kære medlemmer,
Hermed foreligger:
BERETNING
KAN HENTES HERUNDER
Beretning-fadd-2021_def_3.pdf
Kære medlemmer,
Hermed foreligger:
ÅRSRAPPORT (REGNSKAB/BUDGET)
KAN HENTES HERUNDER
FADD_Aarsrapport-2020_21.pdf
Kære medlemmer,
Hermed foreligger:
SPECIFIKATIONSHÆFTE (REGNSKAB/BUDGET)
KAN HENTES HERUNDER
FADD_Spechaefte2020_21FADD.pdf
FADD: Generalforsamling - dagsorden ihh til vedtægterne
Hent dagsordenen herunder
FADD-GF-2021_1_formel-indbydelse.pdf
Der har i dette forår 2021 igen været mediefokus på den pædagogiske praksis på flere private og kommunal drevet døgninstitutioner. Døgninstitutionerne har historisk set oplevet at være i modvind mange gange. Den aktuelle modvind, hvor der sættes spørgsmålstegn ved den pædagogiske tilgang og ultimativt om anbringelser på døgninstitution, har en længerevarende gavnlig effekt er således ikke enestående. Som mangeårig forstander på to forskellige døgninstitutioner for udsatte unge, har jeg ofte stillet mig spørgsmålet om hvorvidt det overhovedet gav mening at anbringe mange udsatte unge på samme døgninstitution. Det meget logiske svar på dette spørgsmål, er nej. Idéen om at anbringe flere meget udsatte unge på samme matrikel - med en tro på, at dette skaber forbedrede livsvilkår for den enkelte udsatte ung, er i mange tilfælde naiv. Bogen “Døgninstitution gentænkt”, som beskriver Hvidovre kommunes omstilling af to døgninstitutioner, tager dette dilemma alvorligt. Dette gøres ikke ved at nedlægge de to institutioner - med ved, inspireret af den Svenske Borås model, som oversat i en Hvidovre kontekst kaldes ”lige muligheder”, at tage dilemmaet omkring døgninstitutioner alvorligt for derefter at gentænke disse.
Rigtig mange, særligt større døgninstitutioner, har historisk set været lukket omkring sig selv. De anbragte har boet på institutionen og i mange tilfælde også gået i skole på institutionen. Der har samtidig været et yderst begrænset samvær med deres forældre - eller de venner, som de forlod ved anbringelsen. “Døgninstitution gentænkt” forsøger at skabe den modsatte bevægelse - altså at åbne institutionen for forældre, øvrig familie, venner og lokalsamfund. Her er det overordnede fokus på normaliteten. Der arbejdes derfor allerede under forberedelsen af anbringelsen på hvornår den unge skal udskrives - og særligt hvad den unge skal udskrives til. Den Svenske Borås model definerer en anbringelse som en nødsituation, hvis varighed skal gøres så kort som mulig. Modellen arbejder med en indsatstrappe, hvor fokus konstant er på at bringe den anbragte unges livssituation ned ad trappen og mod mest mulig normalitet. For at dette kan realiseres, skal den anbragtes forældre have et særligt fokus. De var tidligere ofte en overset samarbejdspartner. Nu betragtes de som ligeværdige og kan og skal bidrage med al den viden, de har om deres egne børn.
“Døgninstitution gentænkt” er ikke bare en teoretisk og kronologisk gennemgang af forandringsprocessen på Hvidovre kommunes to døgninstitutioner. Bogen er fyldt med eksempler fra et levet døgninstitutionsliv. Eksempler på hvordan forandringerne er blevet skabt og hvordan hverdagen ser ud efter denne gentænkning. Bogen har samtidig den nødvendige respekt i forhold til, at de anbragte unge har særlige udfordringer - og at de derfor også skal mødes i særlig forståelsesramme. Bogen er derfor også fyldt med rigtig mange gode fagteoretiske overvejelser og forklaringer. Bogen beriger altså ikke kun fagteoretisk, men i afgørende grad også til hvordan det teoretiske føres ud i livet i en presset hverdag på en døgninstitution.
Jeg er selv uddannet socialpædagog i 1988 og har i de 33 år, siden jeg blev færdiguddannet, arbejdet med de mest udsatte unge og deres familier. Jeg har som forstander igennem mere end 10 år, set og oplevet livet på en kommunal døgninstitution på nærmeste hold. Døgninstitutioner har historisk set ikke bare været voldsomt dyre økonomisk, men i flere tilfælde også menneskeligt. “Døgninstitution gentænkt” gør op med tidligere vanetænkning og burde derfor stå på enhver boghylde hos alle landets kommunale børne- og ungechefer.
Af Peter Abel Gjaldbæk
Dette efterår bliver præget af i hvert fald 3 temaer, der får konsekvenser for vores område.
Den 16. november er der kommunalvalg.
Det skal vi nok vende tilbage til senere.
Vi er naturligvis fuldstændig uafhængige af bestemte partier, men vi synes ’from our point of view’, at man skal stemme på kandidater, der vil noget godt for udsatte børn og unge og som anerkender, at der skal en faglig kvalificeret og kvalificerende indsats til med respekt for de 4 vigtigste ingredienser VARME, VIDEN, VISDOM OG VEDHOLDENHED.
Og de kandidater findes faktisk indenfor alle partier – more or less 
Vi ved derudover, at Folketinget med Social- og ældreminister Astrid Krag som afsender, skal træffe beslutning om indholdet i BARNETS LOV – BARNETS STEMME, ligesom Børne-og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil fremlægge et forslag til nye krav til og vilkår for de interne skoler/dagbehandlingsområdet.
Hvad det sidste angår, er vi aktuelt sammen med Socialpædagogerne, SelvejeDanmark, LOS, og De anbragtes vilkår i gang med at etablere en ’skolealliance’ med en forhåbentlig bredere kreds af interessenter og organisationer.
Vi beder om opbakning til de anbefalinger, vi er ved at lægge sidste hånd på.
Vi er klar til at blande os i både det ene, det andet og det tredje. Og det fjerde, det femte og sjette for den gode sags skyld ...
Noget af det vi kommer til at drøfte i forbindelse BARNETS LOV- BARNETS STEMME er det fokus på frivilliges rolle, som har været diskuteret i mange år efterhånden.
- Hvilken rolle skal de frivillige spille i de mest udsatte børn og unges liv?
- Hvordan rammesætter vi frivilligindsatsen, så den understøtter det, de frivillige kan og gerne vil bidrage med?
- Hvordan sikrer vi, at faglighed fortsat skal være omdrejningspunktet for den samlede indsats med inddragelse ikke bare af børnene og de unge, men også deres familier, uddannelsesinstitutioner, foreninger? m.m.
- Hvad må de frivillige få at vide om barnet, så den frivillige på samme tid får nødvendige informationer og ikke viden, der kan henføres til GDPR-lovgivningen?
Vi gør stilfærdigt opmærksom på helt principielt, at enkeltpersoner – både faglige og frivillige - kommer og går. Ingen kan udstikke life-timegarantier på relationsområdet. Organisationer og institutioner består - i al fald som udgangspunkt.
Vi samarbejder allerede med en del frivillighedsorganisationer og vil rigtig gerne blive ved med det. For de frivillige kan bestemt noget.
Men vi vil nævne, at der – også i den nuværende debat - kan være en risiko for at i særlig grad politikere og embedsmænd overvurderer de frivilliges indsats, når man ønsker bæredygtige løsninger og kontinuitet.
I den bedste af alle verdener er det en god intention.
Men vi skal måske også skele til en række andre tendenser i tiden:
)Alle forhold, som skal medtænkes i den store ligning, når indsatsregnestykket skal gøres op i forbindelse med en kommende lovgivning.
Vores anbefaling er, at de frivillige og ikke mindst de organisationer, der står bag, indgår samarbejdsaftaler med de tilbud, der arbejder med børnene og de unge.
Derved kan det udsatte barn/unge få det bedste fra den frivillige (adgang til nye miljøer, én at spejle sig i og én at udvikle nye og stærkere billeder på normalitet m.m) og fra tilbuddet, som man kan tillade sig at forvente faglighed, overblik, omsorg og kontinuitet fra.
Vi ved at nogle tidligere anbragte har givet udtryk for et helt igennem forståeligt reelt og legitimt ønske om ’at få noget af det, nogle af dem ikke har fået’.
Det blev blandt andet udtrykt på en konference om KÆRLIGHED I PROFESSIONEN, jeg deltog i sidste uge - arrangeret af De anbragtes Vilkår.
Som én sagde: Jeg vil også gerne have at vide, at jeg har været en lille sød og dejlig unge en gang.
Set i det lys oplever mange tidligere - og sikkert også nuværende - at der i handleplaner og ICS-skemaer er meget stor ubalance mellem det positive og negative at sige om et udsat barn i det beskrivende indsatsarbejde.
Rigtig meget af indholdet består af meddelelser fra fagfolk til fagfolk.
Belastninger og begrænsninger fylder for meget i forhold ressourcer, talent og potentiale.
Barnet er et barn - og ikke en klient, en bruger, en borgere eller ….. og som et barn har de også brug for at blive husket.
Min opfordring til vores medlemmer er, at vi husker at medgive vores børn de skønne oplevelser og historier - små som store - som vi deler med dem i den tid, vi har dem.
Fra konferencen var der en stærk appel om, at vi i anerkendelsens årti lægger relationsniveauet et sted mellem mellem næstekærlighed og morkærlighed.
Vi skal som medarbejdere vise og lære børnene, at de er elsk-værdige. Som vi i parentes bemærket gennem tiden har fået til at betyde noget helt andet i versionen uden bindestreg.
Godt 1 milliarder kroner om året.
Det er den ekstra investering, det kræver at skabe en bedre overgang til voksenlivet for anbragte unge. Det viser en ny rapport, som Kraka Advisory har udarbejdet på baggrund af Policy Labs anbefalinger til en radikal ændring af efterværnet.
Men rapporten viser også noget andet. Resultaterne tyder nemlig på, at investeringen kan gavne samfundet økonomisk, bl.a. ved at flere tidligere anbragte unge kommer i job og uddannelse.
Men det allervigtigste er, at investeringen giver de unge langt bedre muligheder for et godt voksenliv.
Det mener vi er værd at investere i.
Du kan finde og læse hele Krakas rapport ved at bruge linket herunder
Kraka Advisorys rapport kan hentes herunder
Fra-anbringelse-til-voksenliv.pdf
Ny rapport viser:
Det betaler sig for os alle at investere i anbragte unge
Godt 1 milliard kroner om året. Det er den investering, det kræver at sikre, at vi som samfund giver anbragte unge den nødvendige støtte i overgangen til voksenlivet. Det viser en ny rapport fra Kraka Advisory. Og det er en investering, der ifølge rapporten først og fremmest skaber bedre liv, men det giver også en samfundsøkonomisk gevinst.
PM vedr efterværn kan hentes herunder
PM_efterv_1.docx
I FADD har vi netop afsluttet en besøgsrække til tilsynschefer og afdelingsledere på de 5 socialtilsyn.
Udgangspunktet var det samtalepapir, som vi – på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt vores medlemmer – udfærdigede i foråret 2021.
Besøgene omfattede også et møde med ledelsen af det kontor i Socialstyrelsen, der har audit-forpligtelsen i forhold til socialtilsynene.
Møderne havde til hensigt at skabe forudsætninger for, at vi og socialtilsynene kunne blive klogere på hinandens verdensbilleder.
Undertitlen på samtalepapiret var FORDOM ELLER FAKTA?
Indholdet repræsenterede en bred vifte af de udsagn, som vi i praksisfeltet bruger, når vi drøfter og sammenligner erfaringer med socialtilsynene.
For det gør vi jo…
Vi var rigtig glade for at møde fagpersonerne og menneskene i socialtilsynene på denne måde.
Og de var da også alle så venlige at kvittere for vores initiativ.
Samtidig understregede møderne vores grundlæggende fælles interesse i at løfte og kvalificere rammerne for anbragte børn og unges liv - deres udvikling og trivsel.
Og med den pointe også at have opmærksomhed på at kunne spille hinanden bedre.
Vi skal fordøje indtrykkene på et bestyrelsesseminar senere i september, men vi fik holdt masser af fordomme og fakta op mod lyset.
Noget af det, vi fik med fra møderne, var et modspil på vores oplevelse af en udtalt forskellighed blandt de 5 socialtilsyn.
Forskellene er der, men ikke i så udtalt grad, som vi havde forestillet os…
Først og fremmest ville socialtilsynene gerne oplyses om konkret forskellig praksis, når vi eller vores medlemmer støder på den.
Dernæst fortalte de, at de på flere planer i deres samarbejdspraksis drøfter, samstemmer og kalibrerer, når de får øje på forskellig praksis – herunder når Ankestyrelsen forholder sig til en afgørelse fra et af de fem socialtilsyn.
Derudover blev vi lige mindet om, at Socialstyrelsen for ganske nyligt udgav en faglig vejledning for socialtilsynenes dialogforpligtelse.
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/faglig-vejledning-til-socialtilsynenes-dialogforpligtigelse
Vi overvejer flere samarbejdsflader med socialtilsynene.
-
Vi har længe talt både varmt og fagligt for en efterværnsret til alle anbragte børn og unge.
Den ret bør på sigt også gives til børn og unge i ambulante indsatser.
At alle anbragte børn skal have ret til et efterværn, bliver der nu qua et samarbejde, som Bikubenfonden faciliterer og finansierer og som vi i FAD sammen med SL, DS, DAV og Børns Vilkår er medskabere af, sat en tyk streg under behovet for.
På en konference den 6/9 præsenterer KRAKA ADVISERY resultatet af de beregninger, som skal afklare de økonomiske konsekvenser af at indføre en efterværnsret for alle anbragte børn og unge.
Uden at gå i detaljer, kan jeg godt afsløre, at – ja, det kan godt betale sig.
For slet ikke at tale om vigtigheden af de menneskelige gevinster.
Vi sender rapporten ud, når der bliver råbt GO.
-
Og så er verden blevet et godt menneske fattigere.
Eller i hvert fald en god forfatter
I sidste uge døde den svenske forfatter, Gunilla Bergström.
Vi kender hende nok bedst som skaberen af Alfons Åberg, drengen uden mor, og med den piberygende far-Bertil, hvis fælles liv, spørgsmål, følelser, tvivl og nysgerrighed og behov for kærlighed blev foreviget i de tidløse bøger om drengen med det lidt for store og lidt for runde hoved med de troskyldige øjne.
Som Jes Stein Pedersen skrev i en nekrolog i Politiken: ”I vore dage lider mange børn under et tungt perfektionskrav, og der er ikke langt til diagnoserne, som breder sig epidemisk. Over for den verden er Alfons og hans far et hamrende vigtigt – og rummeligt – modbillede.
Alfons er en verdensmand, for alle småfolk har brug for, at der i fiktionens verden eksisterer empatiske bøger om virkeligheden, også når den ikke er nem.”
Der er udgivet 26 bøger om Alfons. Kan og bør læses af alle.
Hov, jeg var lige ved at glemme Alfons’ hemmelige ven, Svipper.
Hvem har ikke brug for sådan én…
-
Vi glæder os rigtig meget til årsmødet 10-12 november.
Program og tilmeldingsinfo er udsendt til medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset.
Charlotte Møller Pedersen
Formand
Hvis Freud var blevet spurgt om konsekvenserne af coronaepidemien, ville han sikkert have svaret, at vira selvfølgelig kan have en patologisk indvirkning på os mennesker: Vi får feber, smerter og fysisk ubehag. Og kan endog dø af det.
Han ville nok også henvise til en række ikke-patologiske effekter i det han kaldte ’de topiske modeller’.
Det er for eksempel her, teorien om Id, overjeg og ego findes.
Uden at vi her på redaktionen vil gøre os til Freudeksperter, så er det også i denne afdeling af verden, at begrebet fortrængning hører til.
Fortrængning har som det meste her i livet både en forside og en bagside.
Bagsiden handler om at vi kan fortrænge traumatiske oplevelser, der - hvis de forbliver ubearbejdede – kan give os mentale problemer og udvikle sig til egentlige traumer og psykisk sygdom.
Forsiden af at kunne fortrænge består i, at man på den måde kan leve et hverdagsliv og have en livsførelse på trods af denne verdens notoriske farer; klimaforandringer, Taliban, cyberkriminalitet, tonen på Facebook, racisme og modstand mod mangfoldighed.
Og så lige hvis AGF skulle ryge ud af superligaen ;-)
Fortrængningen kan have mange ansigter. Fra den ene yderpol: DET TALER VI IKKE OM, BLEV DER SAGT!!!
Til den anden ende af skalaen, hvor vi siger: Nå, ja pyt, det beskæftiger vi os ikke med – lige nu i al fald.
Det er i sidstnævntes ånd, at FADDs årsmøde vil blive afholdt.
På årsmødet vil vi tillade os at holde fri fra globale sygdomme – ikke for at negligere deres eksistens, men for at holde fokus på det, som vi i denne forening er sat i verden for: At gøre livet for udsatte børn og unge bedre og lettere.
Som det fremgår af nedenstående program, vil vi være faglige, festlige og fælles, hvilket er det DNA, vi i foreningen er rundede af …
Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er et par gengangere fra sidste års program, som jo desværre måtte aflyses på grund af ’det, De ved nok’.
Både af hensyn til de oplægsholdere, der mistede indtægt i 2020.
Men i første omgang og allermest fordi det er vores bedste vurdering, at programpunkterne stadigvæk holder og er yderst relevante: Ledelsesmæssig bæredygtighed fra Thomas Johansen og Thomas Specht er for eksempel ikke blevet spor umoderne siden sidst.
De to MacMann Berg – konsulenter suppleres med James Høpner, der tidligere i år har skrevet en rigtig interessant bog, DEN UPERFEKTE LEDER, med slet skjult reference til Jørgen Leths, Det uperfekte menneske.
Vi har ligeledes fastholdt Klaus Majgårds foredrag om robusthed – i sandhed heller ikke outdatet. Tænk bare på ’det, De ved nok’.
Dilemmaer og håndteringen af dilemmaer er fortsat blandt de vigtige drivmidler, der får en profession som vores til at udvikle sig.
Det er i dialogen med dem, vi er enige med og måske specielt med dem, vi ikke er enige med, at vi udvikler nye og tidsvarende forforståelser, teorier, metoder og sprog.
Den pointe er helt central i vores insisteren på, at nutidens børn og unge skal behandles med nutidens mindset. Og al den viden og empati vi kan opdrive…
Vi slutter af med at grine: Prøv at google eller youtube: Per Helge eller Djøf med løg(n)
Og endelig er der, som den eneste stensikre tilbagevendende bestanddel i et FADD-årsmøde; en generalforsamling.
Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, åbner ballet.
Der kommer en RIGTIG interessant gæst på besøg torsdag aften
Vi glæder os som små børn
I sørger for at tilmelde jer så hurtigt som muligt
Og husk: Ikke et ord om Covid19. Blev der sagt …
Hent program og tilmeldingsinfo herunder.
Frist for tilmelding: 15 september
I fredags indsendte vi vores høringssvar til Social - og Ældreministeriet vedr en styrkelse af socialtilsynene:
Vi skrev indledningsvist:
"Vi har fra starten i 2014 givet tilsynskonstruktionen medvind og ser nærværende forslag som en tiltrængt styrkelse af det tilsyn.
Vi er meget enige med Social- og Ældreminister Astrid Krag, der i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget, har sagt: ”Når vi overlader det til sociale tilbud at tage sig af vores mest udsatte børn, unge og voksne, skal vi kunne være trygge ved, at de får en ordentlig hjælp.”
Det er vores generelle opfattelse, at anbragte børn og unge får ’en ordentlig hjælp’.
Men vi anerkender behovet for, at aftalen skal give socialtilsynet flere muskler til at gribe ind over for områdets brodne kar.
Vi er dog af den opfattelse, at lovforslaget kun i begrænset omfang har taget højde for at der er betydelige forskelle på at være privat aktør og selvejende aktør.
Hvor de private udbyderes formål er at tjene penge, så er de selvejende aktørers formål at yde en socialpædagogisk, humanistisk eller næstekærlig indsats for borgere, der har det svært.
Dette forhold – sammen med et behov for at socialtilsynenes målgrupper adskilles i lovgivningen fordi forskelligheden kræver anerkendelse af, at tilsynsopgaverne skal passe til målgrupperne - kalder på en revision af forslaget, inden det skal behandles politisk i folketingssalen.
Mens vi således grundlæggende bifalder forslagets formål og intention (med enkelte forbehold), har vi registreret 4 mangler.
Første mangel er også påpeget af tænketanken Justitia.
1. Socialtilsynene bør være den myndighed, der vurderer magtanvendelser
Det bør være socialtilsynene, som med den ekspertise og de kompetencer, man har opbygget, der træffer beslutning om en magtanvendelse er tilladt eller ikke-tilladt.
Der vil på den måde - udover at man får en second-hand faglig vurdering - være lagt myndighedsautoritet til grund for beslutningen.
Det vil betyde, at klageadgange kan tydeliggøres og beskrives ...
Ledelse og medarbejdere har en særlig forpligtelse til at dele, lære af og gøre oplevelser til faglige erfaringer, så man kan understøtte en kultur, hvor de voksne omsorgsfuldt og med overskud kan håndtere de situationer, hvor lovgivningen tillader anvendelse af magt:
Vi ønsker særskilt - altså uden sammenhæng med ovenstående - at gøre opmærksom på, at den manglende retssikkerhed og behovet for beskyttelse også gælder for de medarbejdere, der er involverede i en magtanvendelse.
2. Én organisation
Vi havde – og har stadig - et ønske om, at man samler de 5 socialtilsyn i én organisation for at opnå den ensartethed som praksisforskellene i den nuværende organisering efter vores opfattelse har understreget behovet for.
Vi anerkender og bifalder dog, at der er i forslaget, er taget initiativer til at give flere muligheder for at denne ensartethed kan opnås.
3. Socialtilsynet som ansvarlig for tilsyn på de interne skoler
For at sikre det helhedssyn på barnet som tager udgangspunkt i en samling af et socialpædagogisk og et skolefagligt spor, anser vi det på samme tid kvalitetsfremmende (for barnet) og rationelt at lade socialtilsynene stå for tilsynet på de interne skoler.
For at understrege dette helhedssyn, bør voksenansvarsloven også gælde på de interne skoler (og på aflastningsinstitutionerne)
4. Omfanget af det materiale, tilbuddene ifm et driftsorienteret tilsyn skal indsende til nogle af socialtilsynene, er blevet for voldsomt
Forberedelsesprocedurerne ifm det driftsorienterede tilsyn hos nogle tilsyn (praksis vedr. materialeindsendelsesskrav er forskellig) har efterhånden antaget et omfang, der er alt for omfattende og tidskrævende. Hvis det gav mening – set i lyset af tilsynets formål; at sikre den fornødne kvalitet, herunder at der er transparens i tilbuddenes virke for at sikre at borgerne får det, de har brug for, ville vi ikke tøve med at tilvejebringe de nødvendige ressourcer.
Men sådan fungerer det ikke i alle fem tilsyn.
Det er vores indtryk, at informationskravene er vokset i takt med at tilsynene har fundet nye aspekter af praksis på tilbuddene – uden at vurdere om nye informationsbehov har kunnet erstatte gamle.
Problemet er formentligt også initieret af den ’ryggen-fri-tendens’ vi også kender fra andre steder i myndighedsverdenen, i den betydning, at man ønsker ’at være sikret mod angreb eller anklager i kraft af, at man har handlet efter reglerne eller har holdt sig fri for ansvar og skyld’. (Den danske ordbog)
Vi vil foreslå, Social- og Ældreministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til nye retningslinjer for, hvordan socialtilsynene får de oplysninger, som gør, at de fortsat kan løse tilsynsopgaven, men uden at belaste socialtilbuddene administrativt unødigt.
Læs hele høringssvaret via nedentående link
hoeringssvar-socialtilsyn_aug2021_def.pdf I DR3’s nye dokumentarserie ’De dyre piger’ følger vi fem unge kvinder, der bruger meget/det meste af deres tid og energi på at iscenesætte og ’instagramme’ sig selv med seriøs hang til luksus, glamour og … blær.
Til skræk og advarsel for nogle. Til inspiration for andre.
På en måde er det let at ryste bedrevidende på hovedet. Skåret ind til benet reagerer disse unge kvinder vel helt logisk i forlængelse af den forbrugerideologi, vi alle er rundede af i vores del af verden: Tjen (eller skaf …) pengene … og fyr den af!
Negative indlånsrenter understreger logikken.
Som et senere eksempel på det, er vi ovenpå coronaepidemien (må den snart være mere afsluttet end den er pt.) blevet bedt om af politikere fra det brede spektrum at komme i gang med at bruge penge for – må vi forstå - at stimulere samfundsøkonomien.
Til daglig kender vi, der arbejder med udsatte børn og unge, naturligvis også til fænomenet.
Det helt legitime ønske, som de fleste børn og unge bærer på, er at være som alle andre.
Denne mekanisme udfordres i disse år imidlertid af, at ’alle andre’ gør, hvad de kan, for at stikke ud og være noget helt specielt.
Hvor vi i vores ungdom kunne bruge trumfen; alle andre må, kan vi i dag høre børn og unge spørge: Tror du, jeg bare skal være som alle andre?
Polariseringen synes at rumme et tidstypisk eksistentielt paradoks: Hvordan får et barn eller en ung skabt sammenhæng mellem behovet for at være en del af et fællesskab samtidig med, at man også gerne vil adskille sig fra dette fællesskab?
Men med den limit, at man ikke skal adskille sig så meget, at man bliver udstødt.
Både i teori og praksis er grænsen hårfin.
Måderne, som nogle af de mest udfordrede børn og unge prøver at håndtere dilemmaet på, er bredspektrede.
I den ene ende ved at udvise en ekstrem form for risikovillighed; ved at turde får man på samme tid et adrenalinkick OG en anerkendelse fra dem, der betyder noget for én. Eller som man gerne vil betyde noget for…
I den anden ende ved at appellere til opmærksomhed og alternativer til ensomhed.
Begge yderpoler kan være risky business…
Som den polske sociolog, Zygmunt Bauman, skrev i ’Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige’ fra 2002, så efterlader man mennesker med få midler som ’defekte forbrugere’, der ved, at de skal realisere sig selv gennem forbrug, men som ikke har råd til det.
Så hvis hverken billig fordømmelse eller total accept af vilkårene er svaret, er vejen frem måske snarere at styrke den kritiske dømmekraft hos opvoksende generationer, som gør, at de på samme tid kan bevare deres sociale tilknytning og deres økonomiske frihed.
’Alt med måde’ og 'ikke for enhver pris' lyder både klichéagtigt og kedeligt, men der ER noget om snakken …
På vores område kan vi nogle gange have en tendens til at overvurdere vores egen betydning i relationen til de børn og unge vi arbejder med og undervurdere vigtigheden af den oplevelse af meningsfuldhed, som andre børn og unge giver eller understøtter.
Forholdet mellem børn og unges fællesskab, identitet og individualitet er velbeskrevet i faglitteraturen.
Med den viden i baghovedet er det vores opgave som fagprofessionelle at være rammesættende og potentialefremmende, tilstedeværende, kloge og kærlige rollemodeller, som samtidig arbejder med at bidrage til, at børnene/de unges praktiske livsmuligheder vedvarende er i trit med børnenes og samfundets behov…
Derfor bruger vi i FADD enhver lejlighed til at bede om forståelse for vigtigheden af at udsatte børn og unge skal have ret til 1800 skoledage, efterværn, SU hvis de er anbragte og over 18 år og som vi betonede i vores reaktion på Barnets lov – ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED!”
Med mere ...
-
Apropos penge: Det pengeløse samfund - altså det uden sedler og mønter - har været undervejs i mange år.
Vi er stødt på et par udfordringer:
Senest har vi fra flere af vores medlemmer hørt om besværlighederne med at hæve kontanter til lommepenge og tøjpenge – fordi meget få banker har sedler og mønter på lager.
Vi har ikke nogen forventning om, at vi kan vende den udvikling, men det skal ikke forhindre os i at lede efter nogle mere smidige muligheder for, hvordan vi kan sikre børnenes ret til deres egne penge og undgå ukontrollerbare digitale pengestrømme væk fra barnet.
-
Bortset fra det bliver en af eftersommerens store opgaver at udarbejde et høringssvar på det lovforslag, der skal sikre de sociale tilsyn flere og nye muskler i det ønske som et flertal af folketingets partier har, om at styrke socialtilsynene og det økonomiske tilsyn med sociale tilbud.
-
Og så er august også det tidspunkt, hvor vi traditionelt udsender program til vores årsmøde.
Det er på vej.
Det bliver jo fra den 10. til den 12. november.
Det bliver på kysthotellet i Grenå.
Og det bliver rigtig godt :-)
Charlotte Møller Pedersen
Formand
Når en af mine drenge har lånt min bil, hænder det, at bilradioen står på P3 – måske med en anelse højere lydniveau, end den plejer.
Således også for nylig, hvor jeg kom til at lytte til teksten til en sang, som måske ikke er målrettet min aldersgruppe.
Omkvædet eller chorus som det hedder på nydansk – i den i øvrigt friskt-up-beatede melodi - lød:
Bare fordi jeg' fortabt
Betyder ikk’ jeg' en taber
For man kan godt gå ned
Uden at gi' op
Bare fordi jeg har grædt
Betyder ikk' at jeg flæber
For man kan godt gå ned
Uden at gi op
Den efterfølgende googlesøgning viste, at sangen hedder LYKKELIG FORTABT, skrevet af Troels Gustavsen. Og er fra marts i år.
Umiddelbart kunne den sang godt være skrevet til børn og unge mennesker, der har det svært.
Men ved nærmere eftertanke giver det nok snarere mening, at forstå teksten som en eksistentiel påmindelse til os alle.
Selv om mange mennesker og industrier bruger en del tid og andre ressourcer på at skabe og vedligeholde forestillingen om, at lykken er en tilstand vi kan købe, motionere eller kræve os til, så er den oplevede lykke et øjebliksbillede; forgængelig og lunefuld.
Derfor er overskriften LYKKELIG FORTABT et udmærket eksempel på en livsbetingelse.
Bedst som man føler sig lykkelig, kan man pludselig blive overmandet af fortabthed.
Men også omvendt…
Heldigvis er det sådan med det meste, at hvis ikke det går godt, går det over…
Deri består håbet.
Også når vi på vores området insisterer på at være børnenes og de unges stedfortrædende håb.
For man kan godt gå ned
Uden at gi op
Hør den her https://www.youtube.com/watch?v=z1nq8CFGiVI – og lyt til teksten J
--
Det og meget mere handler en lille animationsfilm om, som vi er ved at få produceret.
I FADDs bestyrelse har vi lagt sidste hånd på et kodeks med 12 teser, der alle er knyttet til kvaliteterne på vores område.
Disse teser bliver konverteret til levende billeder – med pointer i speak og undertekster, som det sig hør og bør…
Derudover har vi sluttet første halvdel af arbejdsåret 2021 af med gode drøftelser med en række af vores samarbejdspartnere – flere med referencer til de processer, der pågår efter sommerferien hvor vi skal være med til at implementere Barnets lov og sætte retning for fremtidens interne skoler og dagbehandlingsinstitutioner:
Hvordan sikrer vi efterværnet med fokus på bolig, uddannelse og netværk?
Hvad gør vi med de mest oppositionelle og risikovillige børn og unge, som ikke vil have omsorg, men som har brug for den og ret til den?
Hvordan undgår vi afspecialisering når det ikke bare er muligt for en kommune, men også giver et økonomisk incitament til at beholde en borger inden for kommunegrænsen frem for at visitere til et mere specialiseret tilbud i en anden kommune eller region.
Hvordan undgår vi de fortsat mange uplanlagte sammenbrud?
Hvordan sikrer vi, at også de børn og unge, der har så store læringsmæssige udfordringer, at de har vanskeligt ved at klare kravene for adgang til ungdomsuddannelserne, også oplever deltagelse i læringsfremmende fællesskaber som meningsfuldt og retningsanvisende?
Det er blot nogle af de spørgsmål, vi har kastet os over i klar forventning om at finde gode svar.
Sidst men ikke mindst vil jeg slå et slag for årsmødet, der jo som nævnt mange gange bliver den 10-12 november i Grenå:
Om torsdagen har vi et punkt på programmet, som vi har kaldt KLAUS OG MONOPOLET.
Vi har bedt konsulent Klaus Majgård at styre løjerne, når vi åbner op for dilemmahåndtering i MONOPOLET.
Vi beder jer kort & godt om at sende eksempler på faglige dilemmaer, I kunne tænke jer at få behandlet af et monopol bestående af udvalgte eksperter – senest 15. september 2021.
I hører mere J
Programmet udsendes til august, ’but mark your calendars …’
Til allersidst – nyd den nu:
Sommer, sommer og sol,
Havet og blæsten og duft af caprifol
Mange sommerhilsner
Charlotte Møller Pedersen, formand
Som interesseorganisation er det på samme tid skik og brug og befriende, at man udelukkende forholder sig til det, man ved noget om, og det man – nå ja - har interesser i…
Mens vi i vores egen verden således er rimeligt snævre uden at være endimensionelle i vores fokuseringer og prioriteringer, må politikerne være anderledes bredspektrede.
I går (2/6) havde Folketinget afslutningsdebat.
I den forbindelse kunne man forvente et diskussionsspænd mellem børn og mødre i Syrien, geografi og udrejsecenter, corona og håndtering, klima og landbrug, kontanthjælp og fattigdom og flere hænder og arbejdsmarkedet. Plus det løse.
Samt finansiering af det hele…
Og cirka sådan forløb de godt 15 timers debat vel også nogenlunde …
Tættest på vores område i denne folketingsamling har naturligvis været Barnets lov og den nyligt offentliggjorte evaluering af folkeskolereformen fra 2014, hvoraf det fremgår, at beslutningen fra for 7 år siden ikke har givet den forventede effekt på børnenes læringskurver.
Statsminister Mette Frederiksen havde bebudet, at hun ville holde en anderledes afslutningstale; i stedet for at se tilbage vil hun se 10 år frem, skrev hun i et Facebookopslag i går morges.
Havde statsministeren spurgt os om, hvad hun skulle sige til Folketinget om vores område, ville vi have foreslået noget i den her stil.
”Børnene kommer også til at fylde vores dagsordener de næste 10 år:
Vi er blevet gjort opmærksomme på vigtigheden af, at antallet af voksne, der ønsker relationer til det udsatte barn, ikke må overstimulere barnet: kontinuitet, ordentlighed og medmenneskelighed skal karakterisere alle relationsaspekter
I forhold til den gode intention om, at civilsamfundet skal spille en større rolle i udsatte børn og unges liv: Grundig rekruttering af de frivillige, der skal have relationerne til børnene, er helt afgørende vigtig for den relations opståen og fastholdelse.
Dette gælder også i den lige så gode intention om at anvende netværksanbringelser.
Præcis og meningsfuld rolleafklaring og afgrænsning af, hvem omkring barnet, der tager sig af hvad og har ansvar for hvad.
Når vi ifm ’mere nærhed i sagsbehandlingen’ mener at der skal lægges flere beslutninger ud til de enkelte socialrådgiverteams, vil det få gavnlig virkning for de børn, unge og familier, der har brug for, at indsatserne kan iværksættes hurtigere, mere smidigt og mere nænsomt end i dag
I forhold til specialundervisningen vil drøftelser i efteråret 2021 betyde, at vi skal have iværksat en kortlægning af området således, at et aktuelt og opgraderet talmateriale kan medvirke til at kvalificere de politiske beslutninger.
Vi skal have etableret et centraliseret, tilsyn med specialundervisningen - som i parentes bemærket skal suppleres med et socialt-fagligt tilsyn på dagbehandlingstilbuddene
Vi stiller krav om indgåelse af partnerskaber mellem den interne skole/dagbehandlingstilbuddet og en grundskole, så de skolefagligt og/eller socialt udsatte børn og unge kan blive en del af et grundskolemiljø, så snart de kan profitere af det: med få, flere eller alle skematimer - differentieret i forhold til de enkelte fag og de enkelte børn …
Det bliver et krav, at der er læreruddannet personale til alle undervisningsopgaver.
Vi har forståelse for, at fokus på enten behandlingsbehov eller skolebehov IKKE er meningsfuldt. De to indfaldsveje til et udsat barns trivsel og udvikling er hinandens forudsætning, lige vigtige og giver medspil på et helhedssyn på barnet.
1800 skoledage skal være et retskrav for alle børn og unge
Vi vil indarbejde en ’team-danmark model’ på grundskoleniveau, så børn med specifikke udfordringer kan få ’længere tid til at nå det samme’, som ikke -udfordrede børn.
Vi anerkender, at der er brug for 2 skolespor på området: Et for de åbne skoler og et for skoler på de sikrede og delvist lukkede.
Og så indfører vi, at regler fra Voksenansvarsloven også skal gælde på interne skoler og dagbehandlingsinstitutioner.
Vi har været glade for og anerkender, hvad Rambøll skrev i skoleundersøgelsen fra 2018: ”Derudover viser undersøgelsen, at de interne skoler arbejder med positive forventninger til elevernes faglige og sociale udvikling, samt at de aktivt arbejder med deres motivation for at deltage i undervisningen i skolen.”
--
I FADD ser vi frem til et travlt efterår, efter at vi her i første halvår af 2021 har givet indspark til Barnets Lov, håndteret og formidlet krydsende corona-udmeldinger, medvirket til AULA-adgang for medarbejdere på vores område, offentliggjort holdninger ovenpå et par dokumentarprogrammer, serviceret ministre, ministerier, folketingspolitikere/ordførere og styrelser plus the loose og deltaget i følgegrupper og koordineringsgrupper.
Men det er såmænd det, vi kalder arbejde.
Vi er glade for, at der er mange, der gerne vil lege med os …
Efter sommeren og frem imod vores årsmøde 10-12 november 2021, som vi glæder os helt vildt til, får vi nok at gøre med implementering af Barnets Lov og drøftelser om de interne skoler (se rapporten: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/maj/210531-ny-rapport-behov-for-at-styrke-undervisningen-for-udsatte-boern-og-unge-paa-interne-skoler
Vi forventer at aktiviteterne omfatter studieture for og med ministre og ordførere.
Et lille hip til medier og journalister, der udviser interesse for vores område: I skal så være velkomne, men prøv at gå åbent til opgaven, vær gerne kritiske, men undersøg sagerne til bunds, vær også nysgerrige på de mange gode historier og hav respekt for de børn og unge I taler med; hardcore optræden i medier er ikke godt for alle…
Sidst, men ikke mindst, en glædelig nyhed. Vores allerbedste julegaveregnsvenner – midlertidigt omdøbt til JULIGAVEREGN – donerer et beløb på 300,- pr. barn til en udflugt eller arrangement, der fremmer fællesskaber blandt børnene – ovenpå på et år fyldt med CORONA.
SO HAPPY TO TELL …
God – og forhåbentligt coronafri - sommer
CHarlotte Møller Pedersen
Formand
BARNETS LOV: GOD & VIGTIG AFTALE
Vi har sagt det før: Vi – politikerne, organisationerne og områdets aktører – skal benytte lejligheden til at gøre Barnets lov til den mest ambitiøse, kvalitetsløftende og børneinddragende lov i nyere tid.
Med den nye aftale fra i går (11. maj 2021) ser det ud til, at politikerne er lykkedes med et rigtig godt udspil til kommende drøftelser.
Vi er glade for at der undervejs i processen, hvor vi er mange, der har medvirket til justeringer, tilføjelser og udeladelser, er blevet lyttet til både bruger og aktørperspektiver.
Tonen er sine steder nu blevet mere rummelig og forsonlig, blandt andet i forhold til de første udmeldinger om tvangsadoptioner, børns ansvar for eget behandlingsbehov og fravær af ’det dynamiske forældreperspektiv’.
Først og fremmest er vi tilfredse med at en anbringelse nu bliver betragtet som forebyggelse mod omsorgssvigt: Indsatstrappen er blevet til et fortov med flere veje at gå ad ..
Og barnet får den rigtige hjælp rettidigt.
Det generelle fokus på kvalitet og kvalitetsløft hele vejen rundt om det udsatte barn og dets familie, kan vi også godt lide.
Herunder, at barnets stemme skal tillægges særskilt værdi i valget af indsatser; barnets ret til at blive hørt og inddraget i eget liv
I den sammenhæng ser vi frem til at fremsende vores bud på FREMTIDENS BØRNEINSTITUTION, hvor sårbarhed, det rigtige match og faglighed skal gå hånd i hånd med fokus på at løfte kvaliteten på området til gavn for hvert enkelt barn, der er blevet bragt i en sårbar situation.
Vi vil gerne fremhæve:
Vi ønsker opmærksomhed på:
Vi ser frem til at den nye barnets lov træder i kraft 1. januar 2023 og ikke mindst til at deltage i kommende drøftelser om endnu flere ’ justeringer, tilføjelser og udeladelser’
Vi kan næsten ikke vente …
Charlotte Møller Pedersen
-
Fra tid til anden bliver forskellige brancher – offentlige som private – udskældt for uduelighed, magtfuldkommenhed, grådighed eller andre former for dårskab.
Vi kender overskrifterne fra medierne - ofte formidlet på en skriggul baggrund med det clickbaits-fremmende forvarsel, BREAKING NEWS.
Mange har prøvet det: Bankerne, Politiet, hospitalsvæsenet, de praktiserende læger, folkeskolen, forsikringsselskaberne og skattevæsenet.
Imidlertid vil de fleste mene, uanset kritikkens relevans, at vi ikke kan klare os uden.
Det giver ikke mening at forestille sig et samfund uden et skattevæsen, banker, politi og folkeskole.
Senest har udsatte børn og unge-området været turen igennem i dokumentarudsendelserne NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET.
Og det giver heller ikke mening at tænke den tanke til ende, at der ikke findes en børneforsorg til at tage sig af de mest udfordrede børn og unge.
Til gengæld giver det rigtig god mening at diskutere HVAD samfundets grundpiller skal levere, HVORDAN det skal foregå, og HVORNÅR indsatserne skal effektueres.
HVORFOR-spørgsmålene er det – som sagt - vanskeligere at se relevansen af.
I FADDs bestyrelse og blandt vores medlemmer er det et kontinuerligt anliggende at holde øje med, om der er områder af vores arbejde, der skal opkvalificeres, ændres eller udgå.
Enhver vurdering skal være baseret på ny viden eller nye erfaringer.
Det gælder både grundydelser, metoder, teorier og administrativ praksis.
Med inspiration fra et gammelt kinesisk ordsprog: Vi insisterer på at bygge vindmøller i stedet for læhegn, når det blæser.
Sammenholder man de aktuelle ’vindforhold’ med en anden tendens i tiden; bekymringskulturen, der har været på fremmarch under det sidste års coronaepidemi, hvor vi lærte nye ord som albuehilsen, hjemmekarantæne og covid19-turist, er der et par forhold, vi skal være opmærksomme på:
Vi har en forpligtelse til at holde også kritik og tendenser op mod lyset. Og der SKAL vi kunne spotte og kunne håndtere dilemmaet mellem at reagere for hurtigt og for langsomt.
Reagerer vi for hurtigt risikerer vi at smide noget ud med badevandet, som vi efterfølgende kommer til fortryde, at vi gav slip på, og som kunne vise sig blot at have brug for en pletrensning.
Reagerer vi for langsomt, kan man frygte, at problemerne bliver større eller værre.
Dette ændrer ikke på, at brande skal slukkes, oversvømmelser skal standses og alvorlige fejl skal rettes - øjeblikkeligt. Men vi skal tænke os om - ikke mindst i stormvejr. Med grundighed kommer man længst, som min farfar sagde …
Det værste ved problemer og fejl er ikke, at de findes; når mennesker handler, kan fejl og problemer opstå.
Det værste er, IKKE at få øje på fejlene og problemerne. Eller endnu værre; at negligere deres eksistens samtidig med, at kritikken buldrer og brager.
For at træne vores egne læringsmuskler er vi i bestyrelsen i gang med at drøfte forbedringspotentialer for de samlede indsatser med en lang række aktører på vores område.
Vores bestræbelser kredser om overskriften: Ethvert barn skal have ret til et liv uden vold kriminalitet, prostitution og misbrug.
Det kræver faglighed, insisterende indsatser og masser af varme fra afsenderne.
Afsenderne er os, der har ansvaret for det udsatte barn, hvis forældre i en kortere eller længere periode har overladt os den vigtige opgave, det er at have deres barn i vores varetægt.
Watch your inboxes ….
Charlotte Møller Pedersen
Formand
Efterspillene ovenpå NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET har været mange og forskelligartede.
Vi har op til - og siden første afsnit - været i dialog med de af vores medlemsinstitutioner, der har været omtalt.
Disse møder har understreget det, vi har skrevet i adskillige debatindlæg, opslag og pressemeddelelser: Dokumentaren har både ramt rigtigt og skudt ved siden af.
En ting er det principielt problematiske i, at udsatte børn og unge med billede og navns nævnelse er blevet spændt for tilrettelæggernes ønske om vise dramatiske episoder og følelsesladede reaktioner på forhold, hvis udgangspunkt er oplevelsesrelateret.
Og i forlængelse heraf, uden de nuancer, der kunne have gjort udsendelserne mere konstruktive.
Ikke blot nuancer knyttet til de enkelte situationer, hvor lederes og medarbejderes etiske-DNA, moralske kompas og respekt for lovgivningen, naturligvis, forhindrer, at man udstiller de deltagende børn og unge med forklaringer og offentliggørelse af forhistorier.
Men også i forhold til at lade et område fremstå nærmest ureguleret med svigt og magtmisbrug.
Som da den tidligere socialdirektør uimodsagt fik lov til at runde udsendelserne af med følgende almengørelse: ’Det er generelt ikke lykkedes for os at give disse børn et bedre liv.’
Og så kom rulleteksterne.
Vi synes måske nok, at et par kontraspørgsmål fra journalistens side havde været betimelige.
Herunder: Hvor ved du det fra?
Hvilket kendskab har du til de portrætterede børn?
Hvilken statistisk undersøgelse validerer udsagnet?
Hvordan definerer du, hvornår en indsats er lykkedes/ikke lykkedes?
Hvordan forstår du ’et bedre liv’?
Samlet set har TV2 efterladt os med en tvivl om, hvad der har været det højere formål med udsendelserne, som efter vores opfattelse svæver mellem tre stole, desværre uden at lande:
I alle 3 genrer har tilrettelæggerne et ansvar i forhold til at beskytte sårbare og udsatte deltagere.
Det er TV2 desværre ikke lykkedes med.
To make sure. I FADD mener vi:
Vi ser frem til at følge det åbne samråd den 8/4 kl 13.00, hvor Ældre- og socialminister Astrid Krag er indkaldt af DF, NB, KF og V.
Det sidste ord i den sag er næppe sagt …
Foreløbig har vi indbudt et par af vores samarbejdspartnere blandt politikere og aktørorganisationer til nærmere drøftelser.
Et par korte nyheder:
Inge Bryderups døgntilbudsundersøgelse har nu nået en deltagerprocent, der gør undersøgelsen valid. Det er vi rigtig glade for.
Svarprocenten er på 55 %, som fordeler sig med 61 % på døgninstitutioner og 51 % på socialpædagogiske opholdssteder.
AULA er nu også blevet tilgængelig for medarbejdere på vores område.
Det er vi også rigtig glade for. Vi pudser for øjeblikket adgangsforhold og funktionalitet af sammen med et par af vores medlemsinstitutioner.
Det vigtige er, at vi er i gang …
Vedr folkemødet 2021, så har vi meddelt arrangørerne, at de må klare sig uden os i år
Til gengæld stiller vi gerne op til online-debatter – eller fysisk fremmøde såfremt nogen har brug for noget af det vi ved noget om.
Vi forventer at være med næste år …
Charlotte Møller Pedersen
Formand
I går aftes (18/3 2021) viste TV2 dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET 2 som opfølgning på det første afsnit fra 4/3 2021.
Vi blev vidner til en række interviews med tidligere anbragte børn, tidligere medarbejdere, et par nuværende socialrådgivere og en tidligere direktør for Socialstyrelsen.
FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) udtaler i den forbindelse: ”Man er en sten, hvis man ikke bliver berørt af indholdet i udsendelserne; af at børn er kede af det og ikke føler sig lyttet til, hørt og taget omsorg for.
Nogle vil måske mene, at det er godt fjernsyn. Jeg synes det ikke!
Ikke fordi vi ikke har brug for at få historierne frem, for dét har vi – og vi skal lære af dem, men fordi der indgår udsatte børn og unge med billede og navns nævnelse, som fra nu og indtil nettet lukker, vil være at finde på diverse sociale medier med en del af deres historie, som de måske ikke for tid og evighed vil være vilde med at kunne blive mindet om.
Til tilrettelæggerne: Skulle nogle af deltagerne i dokumentaren have været anonyme, burde det have været børnene.
Nogle af de viste situationer er uafhængigt af konteksten på ingen måde acceptable.
Gennemsigtighed er den bedste medicin mod magtmisbrug, selvtilstrækkelighed og arrogance.
Men vi må også kræve, at transparensen gælder hele pakken; herunder, at der også skal være lys på konsekvenserne af de rammevilkår, der gælder for områdets aktører. Og på karakteren af den adfærd, der udfordrer ikke bare medarbejderne på vores område, men hele samfundet.
Udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte børn og unge.
På vores institutioner har vi også børn og unge, der har så meget angst, en så oppositionel og risikovillig adfærd og så voldsomt et misbrug, at deres eget og andres liv indimellem er truet.
Som arbejdstilsynet ofte påpeger, så er der OGSÅ et beskyttelsesaspekt i forhold til medarbejderne.
Den kompleksitet vores område arbejder med og i, kalder på nuancer, besindighed og klogskab – ikke på kompleksitetsreducerede sort/hvid-fortællinger og øjebliksbilleder.
De børn, vi modtager på det mest specialiserede socialområde, har almindeligvis brugt kvoten for uro, omsorgssvigt, manglende tillid og for nogles vedkommende, vold og misbrug.
Det forventes med rette af os, at vi selv er i affektkontrol og omsorgsfuldt har styr på de børn, vi arbejder med. Sådan SKAL det være.
Vores opgave består i, at vi skal give omsorg til de børn, der er omsorgssvigtede. Vi skal rumme de børn, som normalsystemet ikke kan rumme. Vi skal skabe læring og erfaringsrum for de børn, der ikke profiterer af andre foranstaltninger. Vi skal medvirke til at indfri potentialet hos de børn, der ikke kan selv. Svaret er faglighed, ordentlighed og nænsomhed.
Indtil vi, som nutidens forvaltere af den kollektive omsorg for udsatte og sårbare børn, bliver bedt om at løse en anden opgave, er det pædagogik, der skal til. Den socialpædagogiske fordring betyder, at må vi insistere på, at børn med forskellige udfordringer, skal tilbydes forskellige og håndholdte løsninger, der med varme, viden, visdom og vedholdenhed, kan skabe lige præcist dén hverdag, som det enkelte barn har brug for.
kke mindst når folkedomstolen kræver et anbragt barn straffet hårdt.
Til oplysningerne i udsendelsen om, at de sociale tilsyn i en periode på 5 år med 614 botilbud har givet 76 påbud, skærpede tilsyn eller begæret lukninger, siger FADDs formand: ”Om det er få eller mange afhænger vel af de øjne, der ser. Men for mig er det udtryk for, at tilsynene løser deres opgave, som gennem dialog, kontrol og udviklingsfokus er, at sikre at kvaliteten og læringsvilligheden på døgntilbuddene er høj.
Flere af de omtalte tilbud – mindst en håndfuld - er for længst lukkede - på grund af tilsynenes indsats og som udgangspunkt fordi kvaliteten og etikken ikke var høj nok – og dét bifalder jeg.
Vi begår alle fejl og fejl forpligter til læring, udvikling og forandring.
Er der for store afvigelser fra standarden, som den er fastlagt i lovgivningen og via tilsyn, og foreligger der fravalg af læringsforpligtelsen, så må tilbuddet lukke – sådan SKAL det være.
På botilbudsområdet har vi naturligvis en særlig forpligtelse til ALTID at lede efter løsninger, der er præget af faglighed, omsorg, udviklingsorientering, rummelighed og retningsanvisning.
Men altså også nogle grader af styring eller kontrol.
FADD: Områdets aktører skal tåle og lære af kritik.
Dokumentaren bør mane til eftertanke, refleksion og revurdering af standarder og procedurer.
Vi har alle fra vores forskellige positioner ansvar for at:
Vi næres alle af ønsket om, at de børn, vi har i vores varetægt, får ro, kontinuitet, mening i deres liv, bliver angstdæmpede, kommer i trivsel, udvikler sig og forløser deres potentiale.
Ligeså er det foreningens håb, at vores institutioner aktivt bruger også denne dokumentar til at kigge ind ad og få øje på og arbejdet med de forbedrings- og udviklingspotentialer, der helt givet er – vi er ikke ufejlbarlige, men det vil være en fejl ikke at få set efter.
YES, YES, YES
Adgang til Aula
KOMBIT (Kommunernes IT-fællesskab) meddeler idag 18/3 2021
Fra den 20. marts 2021 kan medarbejdere på døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge få adgang til Aula for vores børn.
En ny version af Aula, som frigives den 20. marts 2021, indeholder som tidligere annonceret ny funktionalitet, så medarbejdere kan logge ind i Aula og kommunikere med skoler og almindelige dagtilbud på samme vis som forældre.
Hvis du både har egne børn i Aula og også er medarbejder på et døgn- eller dagtilbud, skal du ved login i Aula vælge, om du vil logge ind som almindelig forælder eller som ’officielt tilknyttet person’, som er det begreb, der bruges om medarbejdere på døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge.
Hvordan kan jeg få mere at vide, og hvordan kommer jeg i gang?
På Aulas informationshjemmeside, aulainfo.dk, kan du læse mere om, hvordan du kommer i gang, og hvor du kan finde vejledninger til at hjælpe dig med både brug af og konfiguration af Aula. Den specifikke artikel om denne nye adgang til Aula finder du på nedenstående link.
I begyndelsen vil der være en begrænsning, så der maksimalt kan knyttes 10 kontaktpersoner til samme barn – dette inkluderer forældre, bedsteforældre, stedforældre og altså også medarbejdere på døgn- og dagtilbud. Dvs. hvis et barn i forvejen har knyttet to forældre og en bedsteforælder til sig, så er der plads til 7 medarbejdere for dette barn.
Denne begrænsning arbejdes der lige nu på at fjerne i de administrative systemer på skoler og dagtilbud. Når begrænsningen er fjernet her, kan Aula håndtere et vilkårligt antal medarbejdere pr. barn.
NB: i artiklen på Aulainfo.dk indgår der links til Aulas brugervejledninger. Disse vil dog først blive opdateret med den nye funktionalitet i løbet af weekenden når den nye funktionalitet frigives. Derfor linkes der før den 20. marts til den ”gamle” udgave af brugervejledningerne.
Følg linket herunder
Link: www.aulainfo.dk/information-til-medarbejdere/aula-i-doegn-og-dagtilbud-for-udsatte-boern-og-unge/
Uenighed er en af forudsætningerne for, at vi mennesker kan blive klogere her i livet.
NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET har bragt sindene i kog.
Dokumentarens fokus på magtanvendelser er da også et af de temaer i socialpædagogikken, der traditionelt set kalder på allermest uenighed.
Der er stærke følelser i det og aktiverer typisk folks anti- og sympatier, egne sårbarheder, og forforståelser.
Det gælder også fagfolk…
Tak for jeres bidrag på Facebook, på Linkedin, i mails og på SMS’er.
Tak til jer, der bakker op om det, vi selv synes, er en række nuancerede bud på faglige og områderelevante synspunkter i JP-debatindlægget og pressemeddelelsen.
Tak til jer, der problematiserer vores tilgange og argumenter.
Vi læser det hele grundigt og lader os inspirere af indsparkene…
Dokumentaren og de mange kommentarer om indholdet har betydet, at vi har intensiveret vores forberedelse af en kommende evaluering af Lov om voksenansvar og Socialtilsynenes rolle i den forbindelse.
At gøre drøftelserne til et spørgsmål om for eller imod magtanvendelser giver ingen mening.
Området er topreguleret i lov om voksenansvar. Heraf fremgår det, at magtanvendelsers legitimitet er knyttet til, at den voksne skal give omsorg til det barn, der er i alvorlig affekt.
Vi betoner i enhver sammenhæng, at det også er magt og pligt at insistere på dialog, såvel som det er magt og pligt at gribe ind overfor et barn for at forhindre personskader og ødelæggelser – men altid afstemt efter proportionalitetsprincippet. Og aldrig som pædagogisk redskab… ”det var engang, og dér må vi aldrig komme hen igen”.
De børn, der kommer til os, skal skærmes og passes på af kompetente voksne – ikke mindst når de har det svært.
Det er efter vores overbevisning også en forenkling at diskutere, om der er brug for enten plejefamilier/små institutioner eller store institutioner.
Det afgørende er, om indsatsen for barnet skaber trivsel og udvikling.
Vi har flere gange foreslået, at man knytter plejefamilier tættere sammen med institutioner for at skabe mere nænsomhed og fleksibilitet i overgangene i børns liv
Så lad os slå fast:
Link: www.vive.dk/da/udgivelser/betydningen-af-anbringelsestype-for-anbragte-boerns-skoleresultater-16001/
I går aftes blev seere på TV2 i dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET præsenteret for en række optagelser, hvor medarbejdere, på blandt andre nogle af vores medlemsinstitutioner, håndterer forskellige konfliktsituationer. Flere af optrinnene er voldsomme.
FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) siger om magtanvendelser: ”Et indgreb skal ALTID foregå så nænsomt, afstemt og omsorgsfuldt som muligt. Og altid efter proportionalitetsprincippet; indgrebet skal passe til karakteren af barnets adfærd. I socialpædagogiske sammenhænge er der aldrig tale om ’den gode magtanvendelse’. Vi foretrækker at bruge begrebet ’den nødvendige magtanvendelse’. Og vigtigst af alt - den skal altid give mening for barnet.”
CMP siger endvidere om første afsnit af dokumentaren:
”Grundlæggende mener vi ikke, at udsatte børn og unge i affekt skal optræde i medierne. Selv om det er effektfuldt, er konsekvenserne ofte vanskelige at overskue for de børn, der medvirker.
Når det er sagt forstår vi, hvis den almindelige dansker synes, at optrinnene i dokumentaren ikke bare er voldsomme, men også FOR voldsomme:
Det ligger dybt i os mennesker at reagere med omsorg, varme og trøst, når børn er i affekt, græder, skælder ud, lider og skriger; så ønsker vi at favne og rumme dem instinktivt."
I nogle af situationerne fremstår de filmede medarbejderes adfærd -kontekstuafhængigt set - som overgreb. Og det kan være, at de er det.
Vi vægrer os imidlertid ved tanken om, at institutionerne huser medarbejdere, der ønsker at gøre børn ondt. Brodne kar kan findes alle vegne, men ikke længe. Vores institutioner er der, fordi ledere og medarbejdere ønsker at gøre noget godt for nogen, der har det svært.
Vi skal som udgangspunkt altid kunne aktivere vores faglige over-jeg og reagere med stoisk ro og besindighed.
Men. For der er et men.
De børn, vi arbejder med på vores område, er naturligvis - udover de udfordringer de står i og de særlige behov, de har - prægede af den tid, vi lever i.
Det er en kendt sag, at autoritetspersoner – spørg bare politifolk, p-vagter, billetkontrollører og fodbolddommere - jævnligt kan berette om episoder, hvor selv mindreårige børn, deres større søskende og forældre optræder med provokationer, ydmygende tilråb, trusler og vold.
Det gælder også for vores medlemmer generelt og i særdeleshed på de tilbud, der arbejder med de mest konfronterende, adfærdsoppositionelle og personfarlige børn og unge.
Selv om de børn er relativt få, findes de. Et kvalificeret gæt er, at det drejer sig mellem 150 og 200 børn og unge af de ca. 12.000 anbragte, der er i DK; svarende til mellem 1 og 2%. Det var i al fald det tal, der i forbindelse med indførelsen af ungdomskriminalitetsnævnet fra januar 2019, blev nævnt af den daværende regering, som antallet af gengangere på de sikrede institutioner.
CMP: ”Nogle medarbejdere på vores område går på arbejde hver dag med risikoen for at blive mødt med et sprogbrug og et aggressionsniveau, der måske nok vil egne sig til en TV-dokumentar i bedste sendetid, men som ingen medarbejdere eller ledere ville kunne få sig selv til at italesætte endsige vise i fuld offentlighed – for at beskytte barnet mod stigmatisering og udstillelse.”
Vi må vedvarende stille spørgsmålene; hvordan undgår vi forråelse? Og hvordan håndterer vi den, når den alligevel opstår? Hvordan håndterer medarbejderne trusler og overgreb fra børnene/de unge og den utryghed, der følger?
Hvordan hjælper vi bedst børn, for hvem det tidlige omsorgssvigt, den sene kommunale involvering og de mange sammenbrud har medført, at deres tillid til system og til voksne har så vanskelige vilkår, at de for de mest belastedes vedkommende, insisterer på at fravælge de mennesker, der prøver at hjælpe dem?
DEN FRIE PRESSE …
CMP: ”Vi anerkender og hylder vigtigheden af, at en fri presse skal have adgang til at undersøge dem, der udmønter magt. Og det gør vi på vores område; fordi vi tager ansvaret på os.
Vi skal kunne tåle gennemsigtighed; at blive kigget over skuldrene.
Vi må aldrig igen lukke os om os selv. Åbenhed og transparens er forudsætningen for vores områdes legitimitet
Det var imidlertid vores håb, at tilrettelæggerne bag dokumentaren havde forstået og havde anvendt de presseetiske retningslinjer, der medtænker konsekvenserne af at deltage i et program på landsdækkende TV – for et udsat barn.
Det synes vi ikke har været tilfældet i dette første af 2 dokumentarafsnit.
Producentens vedholdende kontaktforsøg til nuværende anbragte børn og unge, forvanskning af aktindsigt og generelt endimensionelle fokusering har efter vores opfattelse i bedste fald været uklædelig.
Vi lever omend modvilligt med, at udsendelsen sætter vores område i et dårligt lys. Herunder at vi må arbejde ekstrahårdt med at berolige nuværende børn og unge og deres familier.
Vi foretrækker alt andet lige, at de mest udsatte børn og unge er hos os. Først og fremmest af ovennævnte grunde, men også fordi alternativet kan være, at nogle af disse børn må leve på gaden, i et uroplaget hjem eller under omstændigheder, der minder om dem, der var grundene til, at de blev anbragt."
Områdets aktører skal tåle og lære af kritik. Dokumentaren maner også til eftertanke og refleksion: ALLE magtanvendelser SKAL indberettes. Fejl SKAL rettes. Brodne kar SKAL findes. Ligesom vi må have øje for, at nogle indgreb SKAL have et mindre voldsomt udtryk.
Vi næres alle af ønsket om, at de børn, vi har i vores varetægt, får ro, kontinuitet, mening i deres liv, bliver angstdæmpede, kommer i trivsel, udvikler sig og forløser deres potentiale.
Læs hele pressemeddelelsen herunder inkl UDDYBNING/INSPIRATION PM_noedraab_fraBH_5marts2021def.pdf
I et demokratisk samfund er det helt afgørende – hvis vi vil blive ved med at være demokratiske – at vi vedvarende holder øje med begrebet magt; hvem den går ud over, hvorfor det sker, hvordan og af hvem, den bliver udmøntet, og hvordan vi taler om den.
Som filosoffen Foucault (1926-1984) sagde, så må vi kræve, at dem, der har magten og udøver den, sætter den til skue og er villige til at diskutere og forandre den.
Som nutidens forvaltere af den kollektive omsorg for udsatte og sårbare børn, er vi både aktører, iagttagere og forandringsansvarlige.
Det er vi, fordi vi arbejder med andre menneskers børn, på grund af vores historie, fordi vi i Lov om voksenansvar har detaljereguleret magtbeføjelserne på området, og mest af alt fordi magtover- og undergreb kan få alvorlige konsekvenser for dem, magten går ud over.
Den engelske forfatter, Edward Bulwer-Lytton skrev i 1839 i skuespillet ’Richelieu’: The pen is mightier than the sword.
At ordets magt er stærkere end vold, forpligter i særlig grad dem, der har adgang til ordet.
I den socialpædagogiske forståelse af magt indgår en række begreber, som vi må forstå, OGSÅ er magt. Herunder den professionelles ret og pligt til at …
Det ligger desuden dybt i os mennesker at reagere med omsorg, varme og trøst, når børn er i affekt, græder, skælder ud, lider og skriger; så favner og rummer vi dem instinktivt.
Udsatte børn og unge er forskellige; lige så forskellige som ikke-udsatte børn og unge.
Det skal alle former for indgreb tage højde for.
For så vidt angår de børn og unge, der visiteres til de mere indgribende indsatser (anbringelser, massiv støtte i dagbehandlingsforløb og visse aflastningsopgaver), så er det et karakteristika, at børnene er i komplekse udfordringer.
Hvis man ser bort fra de børn, der har organiske hjerneskader og eller diagnoser, er det et fællestræk, at børnene ofte kommer fra familier, der i kortere eller længere tid, ikke har kunnet varetage opdragelsesopgaven for deres børn. Og måske også selv er i udsatte positioner.
Mange af de mest udsatte børn og unge har vanskeligt ved at beregne konsekvenserne af egen adfærd.
Det kan omfatte barnets begrænsede evne til at gennemskue sammenhænge mellem handling og risiko; som for eksempel: fra hærværk til erstatning, fra ødelæggelse af egne ting med følelsesmæssig værdi til savn og fortrydelse, fra verbale ydmygelser til offer for mobning, fra slag og spark til varige mén og fra overtrædelse af straffelov til straf.
Et indgreb skal ALTID foregå så nænsomt, afstemt og omsorgsfuldt som muligt.
Og altid efter proportionalitetsprincippet; indgrebet skal passe til karakteren af adfærden.
I socialpædagogiske sammenhænge er der aldrig tale om ’den gode magtanvendelse’.
Vi foretrækker at bruge begrebet ’den nødvendige magtanvendelse’.
Og den skal altid give mening … for barnet.
Magt kan omfatte både at gribe ind og at lade være med at gribe ind.
Dertil hører forståelsen for, at vi bliver nødt til at KUNNE gribe ind. Det hedder at tage ansvar.
Medarbejderen er forpligtet til – ofte med meget kort betænkningstid – at vurdere OM et indgreb er nødvendigt, HVORDAN det skal foregå og kunne forklare HVORFOR det valgte indgreb var nødvendigt.
I syntesen af medarbejderens kendskab til barnet, monitoreringen af situationen og antagelserne om adfærden, opstår risikoen for, at man kan tage fejl.
Hvorfor? Fordi man ikke kan vide, hvordan barnet oplever situationen.
Barnets oplevelse af et indgreb skal altid tillægges særlig værdi.
Dilemmaet opstår, når barnet ikke oplever indgrebet som meningsfuldt; når medarbejderen ikke kan skabe forståelsen for indgrebets nødvendighed.
Såvel som ukendte fysiske traumer kan forårsage (relativt) uprovokerede skaders opståen, kan ubevidste lyde, lugte og ord fremkalde en særlig følsomhed eller angst hos barnet.
Medarbejderen skal således forsøge at afstemme sit indgreb mellem to risici: at barnet oplever indgrebet som et overgreb, og at barnet oplever det som et svigt, at ’ingen stoppede mig’.
I den bog, vi kan slå op i, er der ingen facitter. Der er kun ledetråde til refleksion, læring, inddragelse og dialog. Og den respekt for barnet, der skal balancere omsorgsevne og handlekraft.
En parallel situation vil altid kræve et andet forløb.
De vigtigste beskyttelsesfaktorer i et udsat barns liv er uddannelse, dannelse, sundhed og beskæftigelse.
I forlængelse heraf er det en afgørende faglig pointe i socialpædagogisk arbejde at skabe rammerne for, at det udsatte barn kan udvikle integritet, værdighed og autonomi for at kunne blive et aktivt og selvregulerende menneske og et ydende medlem af samfundet.
Barnet skal med andre ord lære at være en del af noget større, og at forstå de mekanismer, som vores samfund reguleres efter.
Ligesom de skal lære at bidrage med de ressourcer, den kreativitet og den kraft, de har opbygget forudsætningerne for at kunne byde ind med og profitere af.
Som man kender til det fra sundhedsområdet, er der nogle opgaver, der handler om hurtig førstehjælp. Siden kan den nødvendige behandling, eventuel genoptræning og gradvis tilbagevenden til normalitet pågå.
Sådan er det også på vores område.
Vi bliver derfor nødt til – ikke bare at have lovmæssig hjemmel - men også almindelig forståelse for, at magtanvendelser, svarende til den førstehjælp, der er ydet i forbindelse med et trafikuheld, kan være nødvendige – for, at et barn i affekt:
Men hvad nu hvis vi – de professionelle på anbringelsesstederne - ikke var her?
Hvad nu hvis der ikke var fagligt veluddannede mennesker til at varetage opgaven med at løfte de mest udsatte børn og unge?
Hvad nu hvis vi ikke havde muligheden for at bringe skadende adfærd til ophør?
Hvad nu hvis ingen arbejdede på, at det udsatte barn skal undgå stigmatisering, forringede uddannelses- og jobmuligheder udskamning, fordømmelse og straf.
Hvis ikke vi gør det, bliver næste skridt for nogle af disse børn, såfremt de ikke lærer den nødvendige og inklusionsfremmende adfærd som børn eller unge, at det er retssystemet og fængselspersonalet, der gennem procedurer, straf og resocialiserende indsatser i fængslerne, som skal stoppe den adfærd, der for de fleste vedkommende er grundlagt på et langt tidligere tidspunkt i deres liv.
Den socialpædagogiske faglighed har altid været et spejl på samfundsmæssige værdier og normer. Og på ændringerne i synet på børn og unge. En af bevægelserne, som i det øvrige samfund, er gået fra, at børn som udgangspunkt skulle tilpasse sig til, at børn skal udvikle sig….
Og at omgivelserne – herunder institutionerne – til gengæld skal tilpasse sig de udfordringer, barnet er i.
Børnesynet på anbringelsessteder er og skal være synkront med det børnesyn, vi har på ikke-udsatte børn og unge.
Hvilket omfatter forpligtelsen til at gøre alt hvad vi ved og kan, for at medvirke til, at udsatte børn og unge bliver en del af samfundet.
Det er derfor, vi er her.
Find teksten som pdf-fil herunder
Kronik-JP-1marts2021.pdf
Kære skoleledere,
Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding på pressemødet den 27/1 2021 om Barnets Lov gav anledning til håb og fortrøstning med hensyn til de interne skolers og dagbehandlingsinstitutionernes fremtid.
PRT: ”Der ér gode og velfungerende skoler imellem, det vil jeg gerne understrege, men der er desværre også for mange eksempler på det modsatte. Elever får ikke altid den undervisning, de har krav på og ret til. Der er afsat 30 mio i en 5-årig periode til sikring af, at børnene får en undervisning, der lever op til folkeskoleloven.”
Væk var den skingre kommentar fra januar 2020: »Med mit kendskab til området har jeg bedt arbejdsgruppen kigge på, om det overhovedet er en god idé at have de interne skoler. Det er jeg fundamentalt usikker på«
Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udtalelser og forbehold overfor de interne skoler fyldte os dengang med oprigtig bekymring.
Først og fremmest fordi ministerens mistillid til de interne skoler blandt andet var baseret på en række statistiske mørketal, ligesom vi mente og mener, at det ville klæde ministeren også at lægge udtalelser og vurderinger fra nuværende børn og unge, ledere og lærere fra vores undervisningstilbud til grund for sine holdninger til områdets fremtidige struktur.
Vi har i en skrivelse til ministeriet blandt andet skrevet (11/5 2020):
”I vores fælles opmærksomhed på vigtigheden af skolegang for og uddannelse af de mest sårbare børn og unge i Danmark, skal vi huske, at vi i vores ambitionsiver ikke må medvirke til at udsætte denne gruppe for et pres, der blot vil forøge deres oplevelse af frustration, tillidsbrud og håbløshed.
Konsekvenserne af vores – politikernes og fagfolkenes – ønske om at optimere, kvantificere og udvikle, må aldrig blive til et (nyt) eksklusionsfremmende svigt.
Vi har en forpligtelse til at stille op med forståelse og rammer, der tager hensyn til børnenes individuelle udfordringer.”
Vi har i perioden haft et ikke ubetydeligt antal møder med vores samarbejdspartnere, haft videomøder, og adskillelige korrespondancer med minister, udvalg og embedsmænd (herunder den tværministerielle arbejdsgruppe), ligesom vi ikke har forsømt nogen lejlighed til at invitere minister, udvalg og embedsmænd på studieture til vores medlemsinstitutioner.
Vi ser frem til møder med minister og udvalg - og institutionsbesøg, når det bliver muligt.
Hvad vi ikke ved er, hvad ministeren vil fokusere på i sit oplæg til drøftelser med partierne.
Til gengæld ved vi, hvad vi selv mener – hvilket vi håber på lydhørhed overfor hos såvel regering som opposition:
Vi skal alle have fokus på børnenes potentialer OG udfordringer, hvorudfra den individuelle indsats skal tilrettelægges. Ambitiøst og respektfuldt. Alene at have opmærksomhed på børnenes ressourcer og problemer er uambitiøst og mangel på respekt.
Vi ønsker:
Vi har desuden henledt opmærksomheden på, hvad Rambøll skrev i skoleundersøgelsen fra 2018: ”Derudover viser undersøgelsen, at de interne skoler arbejder med positive forventninger til elevernes faglige og sociale udvikling, samt at de aktivt arbejder med deres motivation for at deltage i undervisningen i skolen.”
Disse ting vil gerne drøfte med jer på et webinar, som vi afholder på to datoer (med samme indhold): 2/3 10.00-11.00 og igen 3. marts 13.00-14.00
Program:
Formålet med webinaret er, at vi gerne vil udvide, udbrede og realitetsteste vores forslag til minister og ordførere fra regering, støttepartier og opposition.
Tilmelding sendes til info@fadd.dk – senest den 24/2 2021
Skriv navne og mailadresse på max to deltagere fra hver skole; så vil I efterfølgende modtage et zoom-link.
Så kom det.
Længe ventet.
Men værd at vente på: Regeringens udspil til Barnets Lov, Barnet først.
Optakten på debattørsiderne var nok lige rigeligt forudsigelig til mit temperament:
Forskerne mente således, at der skal mere forskning til.
Socialrådgiverne mente, at der bør ansætte flere socialrådgivere.
Socialpædagogerne mente, at der må flere socialpædagoger til.
Måske det samlet set ville være bedst at tænde for det lange lys, og holde fokus på, hvad der er godt for de børn, der har brug for hjælp, inden vi går i detaljer med, hvad der er brug for hvor.
Som vi skrev i pressemeddelelsen på dagen for præsentationen, er vi overordnet set godt tilfredse.
Et meget langt stykke henad vejen er vi og andre faglige aktører på området blevet hørt.
Ikke mindst i forhold til Astrid Krags præcisering af, at en anbringelse også er at betragte som forebyggelse – mod omsorgssvigt.
Det må derfor må være slut med at sige, skrive og mene, at man ønsker at forebygge mod anbringelser.
Det flugter ret godt med, hvad vi har bedt om i mange år: En fleksibel, flytbar rulletrappe i stedet for en stationær, ufleksibel indsatstrappe.
Udsatte børn og unge skal have den indsats, som de ud fra børnefaglige vurderinger, vil kunne profitere af. Hverken mere eller mindre …
Det står der meget mere om i Lov om social service.
Fra møder med Astrid Krag er det vores klare opfattelse, at ministeren generelt både lytter og vil det bedste for de udsatte børn og unge.
Det var så holdningerne. Nu kommer vi til handlingerne.
Der er et par opmærksomhedspunkter: Først og fremmest er der noget med økonomien.
Jeg har ikke regnet efter, så med alle forbehold:
Det er svært præcist at vurdere, om minkavlerne har fået tilpas/for meget/for lidt i erstatning for nedlukningen af deres erhverv.
MEN 19 mia lyder af meget
Det er også svært præcist at vurdere, om der er afsat nok penge til de høje ambitioner på udsatte børn og unge området.
MEN 1,4 mia lyder ikke af ret meget.
Men omvendt: Penge er ikke alt. Og vi mener faktisk – og har ment længe – at man med klogere organisering og en række lige-til-højre-benet- handlinger vil kunne ’få råd til mere’, som et gammelt reklameslogan fra en stor supermarkedskæde lød.
Et par vigtige temaer glæder vi os til at beskæftige os en del med den kommende tid:
Den tidlige indsats for de mindste børn, efterværn for de ældste børn, og de interne skoler for at medvirke til at sikre alle skolebørn et solidt skolefagligt lærings- og kompetenceniveau.
Vi vil til enhver tid insistere på vigtigheden af, at der til enhver indsats foreligger en grundig udredning, for at sikre den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt.
Ikke mindst i forhold til endnu-ikke-fødte og spædbørn. Vi VED, hvor vigtige de første år i et barns liv er …
Men vi ved stadig for lidt om konsekvenser af flere tvangsadoptioner, og vi savner i det hele taget fokus på udredning i udspillet.
Vi hilser forslaget om en børnerådgiveruddannelse velkommen.
Samarbejdet mellem myndighed, det udsatte barn, dets forældre (med enkelte undtagelser) og indsatssted er helt afgørende for, om en indsats får den tilsigtede virkning.
Og den pointe kalder på accept af, at social dynamik forekommer; misbrug har for eksempel forskellige fremtrædelsesformer og konsekvenser for den 20årige mor og den 45årige mor.
Folk – også voksne - har det med at kunne forbedre sig, hvis den nødvendige støtte tilbydes rettidigt.
Udspillets fokus på børns ret til at vælge forældre fra og mulighed for at skulle parthøres som 10årige kalder ligeledes på nuancer: Hvad med den 12årige pige, hvis far har en midlertidig depression og tilmed en bipolar sindslidelse? Hvad med den behandlingskrævende 11årige dreng, der ikke vil anbringes, fordi han vil passe på sin alkoholiserede mor?
Vores holdning er, at børn ikke skal have ansvar for voksenbeslutninger.
I den sammenhæng må vi stilfærdigt påpege, at såvel pædagoguddannelsen som læreruddannelse, med fordel vil kunne stramme op på de faglige forudsætninger, som er helt nødvendige for, at børnene og familierne kan få den mest fagligt kvalificerede indsats; herunder at de faglige aktører opgraderer deres kendskab til hinanden.
Det er lige så vigtigt – for børnenes og deres forældres skyld – at de fagprofessionelle forstår og anerkender hinandens kompetencer, og evner at adskille og afgrænse dem for at præcisere hvilken faglighed, der skal løse hvilke opgaver - set i et jævnbyrdigt og tværprofessionelt helhedsperspektiv.
Efterværnsdrøftelserne løfter vi sammen med en række andre aktører; DS, SL, De anbragtes vilkår, Børns vilkår og Bikubenfonden.
Vi er ved at afsende en fællesmail til Astrid Krag og andre politikere med en række ønsker til form og indhold.
Vi har foreslået en §86 ½ mellem §66 og §107, for netop at sikre de senmodnede unge et lovmæssigt fundament for overgangsindsatsen mellem anbringelse og voksenlivet.
Et løfterigt sideprojekt er, at KRAKA er blevet indbudt til at foretage nogle økonomiske vurderinger af, hvad indsatserne koster i dag, og hvad de vil komme til at koste, hvis man medtænker potentielle gevinster i investeringen.
Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils indslag på pressemødet i torsdags om de interne skoler fik glædeligvis en anden vinkling end, hvad vi tidligere har læst og hørt.
Ministeren startede faktisk ud med at sige, at hun var bekendt med, at man på mange interne skoler gjorde et rigtig godt stykke arbejde. Og at der andre steder var plads til forbedring, hvilket vi anerkender.
Den tværministerielle arbejdsgruppe, som vi undervejs har haft såvel korrespondance som videomøder med, vil efter sigende udkomme med en række forbedringsinitiativer til området her i foråret.
Det ser vi frem til at blive en del af.
I forlængelse heraf vil vi indbyde vores medlemmer med intern skole til et webinar for at forberede og kvalificere vores indspark bedst muligt.
Vi laver 2 videomøder her senere i februar, som vi håber mange af jer har tid og lyst til at deltage i. I hører nærmere snarest ...
KORT INFO
VORES LIV PÅ BØRNEHJEMMET
TV2s to udsendelser fra Orøstrand blev set eller streamet af over en million seere.
Vi er ret glade for, at Orøstrands forstander og bestyrelsesmedlem hos os, Søren Nielsen banede vejen for, at børn, forældre og medarbejdere sagde ja til, at familien Danmark kunne få et indtryk af, hvordan hverdagslivet er på en behandlingsinstitution anno 2020.
Vi er sikre på, at i al fald alle fagpersoner er opmærksomme, at dokumentaren, som den fremstod, er blevet til på vanskelige vilkår: Corona, og det deraf følgende brede tidsperspektiv med en lang pause mellem optagelserne. Samt en klipning, der nogle gange kunne kalde på flere nuancer og forklaringer.
UNDERSØGELSEN AF DØGNANBRINGELSER
Inge Bryderups undersøgelse er nu oppe på en svarprocent på 44. Vi har et begrundet håb om, at vi kommer noget tættere på de nødvendige 65% inden den nye deadline 1/3. Sig til, hvis I har brug for noget fra os …
PUUC OG ENSOMHED
Den corona-relaterede ensomhedsstrategi, der på nationalt niveau faciliteres Røde Kors, Red Barnet og Børns Vilkår i regi af PUUV (partnerskabet om udsatte børn og unge under corona) har relativt mange midler at gøre godt med.
Såfremt nogle af jer har ideer til et omvendt-inklusion-projekt, hvor I, på eller med udgangspunkt i jeres organisation, kan se en pointe i at tage et undgå-ensomheds-initiativ, der omfatter også ikke-indskrevne-børn og unge, så send et par linjer …
EKSTRA RENGØRING
Et par af vores medlemsinstitutioner med fuldt blus på alle ydelser har bedt en beliggenhedskommune om, at få mulighed for at bruge overskudsrengøringsmedarbejdere fra midlertidigt lukkede kommunale institutioner.
Dette skal ses i lyset af, at man som selvejende aktør bliver mødt med besværlige og bureaukratiske ansøgninger til de kommuner man har børn/unge fra.
En ide til efterfølgelse?
SOCIALTILSYN
For at kvalificere vores deltagelse i en kommende opgradering af Socialtilsynene, fremsender vi i løbet af februar et samtalepapir, der har karakter af et spørgeskema, som vi beder jer, der er brugere af et socialtilsyn, om at udfylde og tilbagesende.
Det er hurtigt udfyldt :-) - og et vigtigt grundlag for bestyrelsen, at lave et godt høringssvar ud af.
Charlotte Møller Pedersen, formand for FADD
Det bedste udspil i mange år, men ….
I FADDs anbefalingskatalog til Barnets Lov, ”ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED!” skriver vi, at vi håber, at loven kan blive den vigtigste og bedste lov for udsatte børn og unge i Danmark i årtier.
Og lad os bare afsløre det med det samme: Det tyder det på.
FADDs formand Charlotte Møller Pedersen udtaler: ”Det har været værd at vente på…
Udspillet brillerer på både form – og indholdssiden. Vi bliver vidner til et grundsyn på udsatte børn og unge, som vi, siden statsminister Mette Frederiksens nytårstale for et år siden, har ventet på at se udrullet og konkretiseret. Det er ikke synd for børn at blive anbragt.”
De 43 initiativer, som udspillet består af, peger for de langt flestes vedkommende i den rigtige retning:
”Meget af det, har vi sagt i årevis. Vi er specielt glade for præciseringer om, at vi skal forebygge omsorgssvigt, ikke anbringelser. Og at indsatstrappen OGSÅ kan vendes om, så den mer-indgribende indsats kan få legitimitet som forebyggende indsats.
Vi har også talt om vigtigheden af - og synes stadig godt om - at vi skal have færre skift ved anbringelse af de helt små børn – og i det hele taget. Og at børn generelt skal have ret til stabilitet i deres barndom.
Vi synes desuden, at automatisk vurdering af behovet for også at anbringe søskende og at få en second opinion, når anbringelser afvises eller ændres, er rigtig gode ideer, som viser indsigt i det komplekse udsatte-børn og unge område.
I forhold til de ældste børn glæder vi os over et forventet kvalitetsløft til udsatte børn og unges betingelser for at få bedre skolegang, uddannelse og efterværn. Og vi ser frem til drøftelser om indholdet her i foråret 2021.
Uddannelse på Team-Danmark-maner med ekstra år på ungdomsuddannelser er godt set.
I den forbindelse håber vi, at den forståelse også smitter af på udsatte børn og unges muligheder at ’strække’ deres tid i grundskolen, hvis det er deres behov.
At 3 ministre går sammen på et pressemøde om indsatserne for udsatte børn og unge, forstår vi som udtryk for regeringens forståelse for såvel områdets kompleksitet, som vigtigheden af et tværgående helhedssyn på opgaveløsningerne.
Samlet set er udspillet ambitiøst. Og det kan vi godt lide …
Selv om vi havde foretrukket en mere konkret gennemgribende national handleplan med en statslig/regional overtagelse af de mest komplekse børnesager, bifalder vi, at det i første omgang er blevet til ekstra økonomisk hjælp til kommuner med mange børnesager.
MEN: Regeringen har afsat 1,4 mia over 4 år samt 761 mio varigt fuldt indfaset.
Uden at have bestået den lille økonomi-prøve på et DJØF-studie, så lyder det ikke af mange penge, hvis alle initiativerne skal indfries.
Til den kritiske side:
Med venlig hilsen
Charlotte Møller Pedersen, formand for FADD
VEDR Specialtilbud under Børne- undervisningsministeriet og covid-19
I en skrivelse fra Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og sektorpartnerskabet 19. januar 2021 om retningslinjer på grundskoleområdet, fremgår det:
NYE RETNINGSLINJER
DEN KORTE
Retningslinjerne på grundskoleområdet er derfor blevet justeret for at tydeliggøre den fleksibilitet, der er for, at kommunalbestyrelserne inden for de gældende regler kan træffe beslutninger for at sikre tryghed for de elever og lærere, der er fysisk til stede på skolerne. Disse beslutninger kan delegeres til skoleledere og -bestyrelser. Retningslinjerne findes på uvm.dk/corona.
DEN LIDT LÆNGERE
Den Justeringen af retningslinjerne tydeliggør endvidere regler og rammer for, hvornår skolelederne – gerne under inddragelse af skolebestyrelsen og medarbejderrepræsentanter – lokalt kan træffe beslutninger om organisering af undervisningen, f.eks. i forhold til nødundervisning. Her gælder det bl.a.:
Endvidere er fraværsreglerne beskrevet i retningslinjerne, og det er tydeliggjort, at hverken sygefravær eller fravær, som er aftalt med skolelederen, indgår i det ulovlige fravær, som i nærmere bestemte situationer skal indberettes til kommunen. Det fremgår også, at der er mulighed at mod-tage nødundervisning hjemmefra, hvis eleven eller en i elevens husstand er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.
DEN LANGE
Se brevet fra BUVM herunder
RENGØRING & ØKONOMI
DEN KORTE
Alle merudgifter til rengøring dækkes af staten. Det gælder både kommunale og private tilbud
DEN LIDT LÆNGERE
På skolerne og institutionerne er det fortsat vigtigt, at man lokalt har fokus på at overholde de sundhedsfaglige anbefalinger i forhold til rengøring. Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen har tilkendegivet, at kommunale nettomerudgifter til håndtering af COVID-19, herunder fx til rengøring, vil blive dækket i både 2020 og 2021. I forhold til fri- og privatskoler vil regeringen afsætte 45 mio. kr. til alle de private og regulerede selvejende skoler og uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område som kompensation for forøgede rengørings-udgifter i 1. kvartal af 2021. Midlerne udmøntes efter godkendelse i Fi-nansudvalget.
DEN LANGE
Se brevet fra BUVM herunder
Se brevet her
BUVM_brev_19jan2021.pdf
Sådan påvirkes socialområdet når restriktionerne forlænges
Den delvise nedlukning af samfundet, som ellers ville udløbe på søndag, bliver forlænget. Her kan du læse, hvordan restriktionerne påvirker socialområdet. F.eks. er normale dagligdagsaktiviteter på sociale tilbud fortsat ikke omfattet af forsamlingsloftet.
De særlige restriktioner i samfundet bliver forlænget indtil den 7. februar. Det betyder f.eks., at man fortsat ikke må forsamles mere end 5 personer til arrangementer, begivenheder og lignende.
Sociale tilbud er dog i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsloftet på 5 personer. Dette gælder både visiterede tilbud som f.eks. bosteder for børn og unge samt personer med handicap og ikke-visiterede tilbud som f.eks. væresteder for hjemløse. Egentlige arrangementer, udflugter eller lignende på eller uden for tilbuddets arealer er dog omfattet af forsamlingsloftet på 5 personer.
Desuden forlænges påbuddet om, at alle medarbejdere, pårørende og andre besøgende på sociale tilbud skal bære visir eller mundbind i lokaler, hvortil offentligheden har adgang. Dette gælder dog ligeledes kun for sociale tilbud, hvor der er beboere eller brugere i risikogruppen. Og påbuddet gælder ikke for beboere og brugere og gælder heller ikke på beboerens eget værelse/bolig. Samtidig gælder der en anbefaling om, at man så vidt muligt holder to meters afstand til hinanden.
Regeringen arbejder i øjeblikket sammen med Folketingets partier på en hjælpepakke på det sociale område, der kan tage hånd om de sårbare børn og voksne, som er særligt udsatte i forbindelse med forlængelsen af restriktionerne. Samtidig understreger social- og indenrigsminister Astrid Krag, at socialområdet fortsat er en kritisk funktion, som skal opretholdes:
”Den vigtigste prioritet er at skærme mennesker, som ville blive særligt syge af COVID-19. Derfor er restriktionerne fortsat nødvendige, men vi holder fast i, at socialområdet varetager kritiske funktioner, som aldrig 'automatisk' må lukke ned. Vi skal fastholde den helt nødvendige hjælp til for eksempel hjemløse, anbragte børn, mennesker med handicap og voldsudsatte. Vi er lige nu ved at sammensætte en hjælpepakke på det sociale område, der kan tage hånd om de sårbare børn og voksne, som er særligt udsatte i forbindelse med forlængelsen af restriktionerne. Desuden er vi i samarbejde med bl.a. KL ved at udrulle et tilbud om ugentlige kviktest til personalet på sociale tilbud, så vi beskytter dem, der tager sig af samfundets mest sårbare.”
På socialområdet betyder forlængelsen også, at sociale tilbud i en lang række kommuner fortsat er underlagt besøgsrestriktioner. Besøgsrestriktionerne, som lige nu er indført i 85 kommuner, gælder dog kun for tilbud, hvor der er beboere eller brugere i risikogruppen.
Læs mere om besøgsrestriktioner og se listen over omfattede kommuner
Også en national anbefaling om, at arbejdsgivere så vidt muligt bør sende sine medarbejdere hjem for at arbejde er forlænget. Dog er socialområdet en kritisk funktion, og derfor skal sociale tilbud som f.eks. krisecentre, herberger og botilbud fortsat holdes åbne.
I den kommende tid vil ansatte på sociale tilbud, hvor der bor eller opholder sig særligt sårbare mennesker, blive tilbudt ugentlig kviktest. Det er resultatet af en aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL og skal beskytte sårbare mennesker og personalet på socialområdet.
Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside opdateres løbende med information om COVID-19 og Q&A’s.
HVIS NU OMSORG, FAGLIGHED OG VEDHOLDENHED SAMMEN MED RETTIDIG OMHU ER SVARET, HVAD ER SÅ PROBLEMET?
De sidste to tirsdage har tv-seere i den bedste sendetid fået indblik i livet på et børnehjem, fordi en række anbragte børn, deres forældre og medarbejdere og forstander på Orøstrand har givet et filmhold fra TV2 lov til at være der.
Konsekvensen af tilladelsen og accepten har været, at vi alle har haft mulighed for at få forklaringer på, hvorfor det er vigtigt, at børnehjem findes og hvorfor børn som Kimmie, Donna, Sebastian og Sami og de andre børn, som vi er kommet på fornavn med, har brug for en omsorgsfuld, faglig og vedholdende indsats.
Vi ser også, at behandlingskrævende børn både er søde, kloge, empatiske, vidunderlige – og jo altså også både udfordrede og udfordrende …
De har fået kredset deres problemstillinger ind, hvilket er forudsætningen for forandring, de er på vej, men mangler stadig at opbygge så meget tillid til sig selv og egen dømmekraft, at de kan træffe rigtigere beslutninger .. oftere.
Vi har med al tydelighed set eksempler på forældre der, fordi selv har haft og har store udfordringer i deres liv, har opgivet - i al fald i en periode - at varetage den daglige opdragelsesopgave for og med deres børn.
Men kærligheden til deres børn og drømmene om, at det skal gå dem godt, har været endnu tydeligere.
Episoderne hvor børn og forældre prøver at få livet til at hænge sammen – sammen - er blandt dokumentarens mest rørende: De vil så gerne, men kan ikke.
Scenerne demonstrerer, hvorfor drømmene og håbene kræver læringsparathed, vilje og erkendelse hos børn og forældre, og at pædagogerne og lærerne kan skabe den nødvendige klarhed, afstemthed og forståelse mellem parterne for, at den fortsatte barn/forældre-relation kan bære – set i lyset af, at den er bristet så mange gange.
Tilbage står, at vi vel alle håber, at TV2 om 10 -15 år bringer den opfølgning, hvor Kimmie fortæller, at hun lærte at styre sit temperament, at tale ordentligt til andre mennesker, og at passe sin skole.
Hun afslører at hun rent faktisk kom i udeskole, er i gang med en uddannelse, har en sød kæreste og bor et sted, hvor hun føler sig sikker og tryg. Hun fik med tiden udviklet et afklaret forhold til sin mor.
Kærligt har det, som hun siger med det smil, vi husker så godt, jo hele tiden været.
Fra Sami hører vi at han holdt op med at flygte, fik fred med sig selv og faldt til ro.
Fra Donna, at hun holdt op med at være hård, fik fred med sig selv og faldt til ro
Fra Sebastian, at han er blevet mekaniker, fik fred med sig selv og faldt til ro
Fra alle børnene hører vi, at deres drømme og håb har været ledetråde i deres liv. At de lærte af de mennesker, der ville dem noget godt. Og at de nu lever et liv, hvor de bliver anerkendt for de mennesker, de er … og har udviklet sig til at være.
Tak fordi vi måtte kigge med ....
Foto: Lasse Rahbek/TV 2 ©
”Forskere regnede med et babyboom, i stedet fik alle danskerne tre kilo overvægt, generaliseret angst, et sommerhus i Vandkantsdanmark og en allergivenlig hund. De siger, at der nu er to års ventetid på visse racer”.
Sådan skrev journalist Lars Dahlager i Politiken lige før jul, som en opsamling af hvad der (også) har været på spil i det mærkeligste år i mands/M/Ks minde… sammen med fokus på mink, metoo og mundbind.
Coronaen har sat mange dagsordenener i 2020, har fjernet eller udskudt flere og ser ud til også at ville præge i al fald første halvår af 2021 – vacciner eller ej.
Alt peger på, at vi fortsat skal leve med afstand, aflysninger og afspritninger.
Det udsatte B/U område har naturligvis også været præget af pandemien. Dels i forhold til de restriktioner, alle andre har været påvirket af, dels med den type reaktion på utryghed, som er udsathedens faste følgesvend: Hvad nu? Hvordan har familien det? Er der nogle, der vil dø? Hvad med mig selv?
Men for nogle af de mest udsatte børn og unge er der også en anden type reaktion, som under pres kan komme til udtryk som oppositionel adfærd med for eksempel bevidst, postuleret og falsk smittespredningsopførsel – både indenfor på institutionerne, men også i mødet med andre mennesker udenfor bosteder og dagbehandlingstilbud.
Udover medarbejdere og ledere på vores egne medlemsinstitutioner har eksempelvis politifolk, centervagter og personale i den kollektive trafik også skullet håndtere denne adfærd, som naturligvis ikke skal accepteres, men som bedst tackles gennem lige dele evne til at forstå adfærd som mere end en attitude, dialog og en afstemt rustikhed i ’det responderende udtryk’.
Nogle børn - og voksne for den sags skyld - prøver at balancere grundlæggende utryghed ved at lede efter – og af og til finde – steder, hvor de har kontrol, som kan komme til udtryk som magtdemonstrationer.
Men bag den grænseoverskridende adfærd ligger typisk en overspringshandling, der i tågerne af egen historie, utryghedserfaringer og fravær af omsorg bliver til modstand, der for nogle af disse børn er den knap, de kender og som de kan aktivere uden at kunne gennemskue følgerne.
Det er derfor vores medlemmer arbejder med børnene.
Og netop at konsekvensberegne egne handlinger er noget af det, nogle af de mest udsatte børn og unge har allermest brug for at lære.
Jeg vil ikke her gå i detaljer, men en af pointerne for den professionelle er naturligvis at medvirke til at skabe sundere alternativer til, hvordan et barn kan opnå den sikkerhed, der ligger i at have kontrol.
Det kræver, at de medarbejdere, der skal skabe kontrollen, også selv oplever at have den …
Uden at kende og i øvrigt at ville kommentere omstændighederne ved det tragiske drab på en 29 årig medarbejder nytårsdag på et bosted for voksne i Odsherred, er en sådan hændelse en påmindelse om, at afmagt nogle gange kan udvikle sig til den ultimative destruktive magt.
Vi tænker på den dræbtes familie, på bostedets medarbejdere og ledere og organisationen bag.
Selv om coronaen har sat mange røde streger i vores liv i 2020, har der også været mange gode ting.
Som vi skrev i vores program for det årsmøde, som vi desværre måtte aflyse, så skulle det sammen med andre gode temaer have handlet om ’aldrig at forspilde en god krise’
Hvad har vi lært af coronaen? Hvad vil vi lade ligge, og hvad vil vi tage med?
Først og fremmest kan man måske sige, at vi lærte at lade være. Vi har som samfund lært, at vi måske for første gang i historien, som Mette Frederiksen talte om i sin Nytårstale, kan opnå heltestatus ved at undlade, holde op, være tålmodige, udsætte og … slappe af.
Noget tyder på, at konsekvensen blandt andet er, at vi generelt er blevet mindre stressede, nogle skolebørn trives bedre, ligesom der angiveligt er færre børn, som fødes for tidligt …
I FADDs bestyrelse lærte vi, at videomøder på samme tid repræsenterer et stort rationale ift ressourcebesparelser, bæredygtighed og effektivitet, og at vi bliver nødt til OGSÅ at mødes fysisk.
Mellemregningerne, smalltalk’en og grinet har ganske enkelt bedre kår, når mennesker mødes IRL, ’in real life’, som det hedder på SMS-sprog.
Det samme gælder for afholdelse af medlemsmøder og temadage; vi har brug for at mødes, men i første omgang afventer og følger vi sundhedsmyndighedernes anbefalinger på baggrund af de næste par ugers smittetryk og smittetal.
Fra vores område hører vi, at fællesskaber mellem børn er blevet styrkede, online-frirum har givet ro og angstreduktion, lokal-geografien er blevet (gen)opdaget. Med mere.
Måske den fantastiske indsamlingsrekord på over 1, 2 mio, som vores allerbedste julegaveregnsvenner præsterede, også på sin egen indirekte måde hænger sammen med coronaen: den lette adgang til at få billeder på behov for noget ekstra til udsatte, stor købekraft hos nogle, og almindelighed godhed, sympati og empati i en krisetid, gav sammen med team-JGRs indsamlingsprofessionalisme, utrolige entusiasme og ordentlighed og SÅ gode karma, det bedste resultat i de 14 år JGR har eksisteret.
Wauw & TAK.
For vores eget vedkommende kan det være, at lidt mindre julemad, lidt mindre selskabelighed og lidt mindre nytårshalløj tilsammen betyder, at vi har endnu mere energi til det kommende år, hvor jeg satser på at kunne skrive følgende i december-klummen 2021:
”Hold da op, sikke et år: Barnets lov blev til alt det, vi havde ønsket os til og for børnene – ikke kun på grund af vores indsats i FADD, men også … 
Udsatte børn og unge har nu den mest ambitiøse, fagligt veldokumenterede, insisterende og forsknings- og erfaringsbaserede og begavede lovgivning, hvor børnenes skolegang og videre uddannelse, udviklingen af deres følelsesmæssige, kognitive og sociale kompetencer og evne til blive en aktiv del af samfundet højprioriteres og som udover af hjemlige fagfolk nu også af kommentatorer fra udlandet bliver beskrevet som de bedste social- og uddannelsesvilkår for udsatte børn og unge – med helhedstænkning, barnets ret til at blive hørt, respekt for barn/familie og faglig dømmekraft som omdrejningspunkt for den indsats, der tillige understøttes af nye rammer og flere muskler til socialtilsynene, hvor tilsynsopgaverne er koordinerede, hvor børnene får den rette indsats, når de har brug for det, hvor indsatsen varer så længe, børnene har brug for den, hvor nye GDPR-regler gør det muligt for institutionerne at opbevare tegninger, fotos m.m. til bevidnelse af barnets barndom, hvor adgangen til AULA er etableret for de medarbejdere, der skal sikre kontinuitet og opbakning til barnets undervisning og sociale liv i skolen, hvor kommunens forpligtelser på området er suppleret med statslig eller regional opgavevaretagelse og finansiering, hvor pædagog- og læreruddannelsen er blevet markant forbedret … og hvor vi endelig kunne mødes med alle vores medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset til et brag af et årsmøde her for 14 dage siden den 10.-12. november …”
Vi tror på det …
GODT NYTÅR
Charlotte Møller Pedersen, formand for FADD
