Orientering om kommunernes mulighed for at yde kompensation for sociale tilbuds merudgifter til COVID-19
Social- og Indenrigsministeriet ønsker med denne orientering at præcisere og give et samlet overblik over kommunernes muligheder for kompensation for sociale tilbuds merudgifter til håndtering af COVID-19 på socialområdet.
Den korte:
På socialområdet vil det sige, at kommunen enten kan
yde et tilskud til det sociale tilbud efter § 14, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (fi-nansieringsbekendtgørelsen),
betale en forhøjet takst til det sociale tilbud, eller
indgå forhandling med det sociale tilbud om ændret betaling.
Se hele orienteringsteksten herunder
SIM_komp_merudgift_COVID_dec2020_1.pdf
Julemåneden er på rigtig mange områder børnenes tid.
Rundt omkring i de små hjem, skal der imidlertid nok være både småbørns- og teenageforældre, der halv- eller heludmattede vil himle med øjnene og sukke over, at derved adskiller julemåneden sig egentligt ikke væsentligt fra årets øvrige 11 måneder.
Men har vi voksne mulighed for det, lægger vi ret mange af de vågne timer (plus det løse), aktiviteter og ressourcer ind i den spændingskurve, der lige pludselig stopper den 24/12 kl ca. 21.30.
Og vi gør det år efter år og - vil jeg fastholde - mest for børnenes skyld.
For mange udsatte børn og unges vedkommende flader spændingskurven bare ikke ud, der hen på juleaftens aften.
Utryghed, savn og uindfriede forventninger er ofte vilkår, som vi, der arbejder med børnene, på samme tid skal forsøge at afdramatisere, balancere og kompensere for. For børnenes skyld. Og for deres forældres. I nævnte rækkefølge.
Vi gør ALT, hvad vi kan for at skabe tryghed, håb og indfri forventninger.
I år med Coronaen som allestedsnærværende klangbund for bestræbelserne - med ’voldsom trængsel og alarm’, som et par af de triste ingredienser i en tikkende smittebombe.
I den sammenhæng er vi usigeligt glade for, at vores rigtig gode ’allerbedstevenner’ fra Operation Julegaveregn også i år bliver medskabere af glæden ved den del af julen, der handler om gaver.
Mens disse linjer skrives er Operationen godt i gang, forlyder det fra de mennesker, der nu for 14. år i træk samler penge ind, så udsatte og anbragte børn på vores medlemsinstitutioner kan få en ekstra julegave.
Mere om det til sidst i denne klumme.
-
Vi venter stadig på Regeringens udspil til BARNETS LOV.
I FADD har vi gjort vores yderste for at kvalificere udspillet: Vi har udarbejdet et katalog over vores anbefalinger og har sendt det til, om ikke Gud og hvermand, så til en lang række samarbejdspartnere med Social – og indenrigsminister Astrid Krag som den første, socialordførere, tilsynsmyndigheder, forskervenner, embedsmænd i ministerier og styrelser og andre i vores netværk.
Og vi har været i tæt kontakt med rigtig mange af dem – afsprittede, med afstand og uden håndtryk og krammere…
Mens vi venter, er det ikke kun os, der står og laver strækkeøvelser for at varme kroppen op til drøftelserne.
I Politiken 23/11 giver en række ordførere således deres foreløbige kommentarer på det hidtil meget overordnede udspil fra Astrid Krag.
»Jeg er glad for, at statsministeren brugte sin tale på de udsatte børn. Jeg er ambivalent, fordi fokus er forkert. Det handler ikke om for få eller for mange, men om, at de rette børn anbringes. Og om børnene og forældrene får den rette støtte før, under og efter anbringelsen«, siger Trine Torp fra SF, der har vist sig som regeringens mest stabile støtteparti.
Vi er ganske enige, Trine Torp.
Vi får se…
»Der er ingen evidens for, at det, Mette Frederiksen siger i sin tale, skulle give flere børn et bedre liv. Hvis det er regeringens politik, at man vil have flere tvangsanbringelser og flere bortadoptioner, er det udtryk for en frygtelig systemtankegang«, siger socialordfører for Venstre Marie Bjerre.
Vi er et langt stykke henad vejen enige, Marie Bjerre.
Vi får se…
Så vidt så godt.
Til gengæld peger De Radikale Venstres, Rasmus Helveg Petersen, på, at gruppen af tidligere anbragte på alle parametre klarer sig dårligere end de ikke anbragte.
»Der er flere hjemløse, flere kriminelle, flere uden uddannelse. Vi har massiv dokumentation for, at anbringelsessystemet ikke leverer gode resultater. Det gør det svært at se fornuften i at putte flere ind i det«.
Kære Ramus Helveg Petersen: Der er også flere hospitalsindlagte børn, der får huller i deres skolegang end børn, der ikke kommer på hospitalet. Der er flere psykisk syge børn, der får medicin end ikke-psykisk syge børn. Der er flere børn fra familier med selvmordshistorier, der får traumer end børn, der ikke har oplevet selvmord i den nærmeste familie.
Men det får dig vel forhåbentligt ikke til at kræve færre penge til hospitalerne eller til de psykologiske hjælpesystemer?
Eller hvad havde du forestillet dig?
Vi skal alle sørge for at blive dygtigere; ikke mindst os, der har andre menneskers børn i vores varetægt.
Men det gælder altså også politikere, der lever af at forvalte skatteborgernes interesser og penge.
I har også en forpligtelse til at gøre jer umage, undersøge sagerne inden I udtaler jer og undlade at viderebringe myter, der er baseret på et unuanceret grundlag.
Du har en stående invitation til at besøge os på en af vores medlemsinstitutioner. Bare sig til …
Alt i alt tyder det på at vi skal i gang med endnu en virkelighedskorrektionsrunde.
Men vi er SÅ klar.
Og det er vi sådan set også, når læreruddannelsen skal forbedres.
I fredags (27/11 2020) meddelte uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) at hun ville invitere KL, lærerne og professionshøjskolerne til at hjælpe regeringen med at sætte fokus på læreruddannelsen ovenpå evalueringen i 2019.
Vi vil snarest lade ministeren vide, at vi meget gerne bidrager til udviklingsprojektet, da børn og unge på de interne skoler og dagbehandlingsområdets undervisningsafdelinger i den grad har brug for lærere, der i deres uddannelse har haft mulighed for at udvikle kompetencer og viden indenfor specialundervisningsområdet.
Tilbage til vores allerbedste Julegaveregns-venner: De drømmer om at ramme de magiske 300 indmeldte i Foreningen: Julegaveregns Venner, og det har de brug for din hjælp til i år.
Som de skriver: "Vi er allerede 88, men 300 er grænsen for at kunne oprette en rigtig forening. Og det vil betyde at vi næste år kan tilbyde virksomheder at donere fradragsberettiget til Operation Julegaveregn. De 300 kroner i årligt medlems gebyr går naturligvis ubegrænset til indsamlingen.
Du kan læse meget mere og melde dig ind her på linket:
https://julegaveregn.dk/julegaveregns-venner
God indsamling, god december og rigtig god jul.
A very Merry Christmas
And a happy new year
Let's hope it's a good one
Without any fear
(JL)
Charlotte Møller Pedersen
Formand for FADD
På generalforsamlingen 12/11 2020 valgte FADDs medlemmer ny formand.
Charlotte Møller Pedersen, forstander på Dannevirke Kostskole i Haderslev, blev valgt uden modkandidater.
Det er en kvinde med ben i næsen, en klar hjerne og et varmt hjerte, der nu sætter sig i spidsen for Foreningen af døgn – og dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) efter et år som næstformand og to år i bestyrelsen.
Forankret i Jylland; født i Herning, opvokset i Kolding, har arbejdet for Aalborg Kommune og med nuværende bopæl og arbejdsplads i Aarøsund – lige udenfor Haderslev, og med Københavnerinden i ascendanten er FADDs nye formand mentalt-geografisk dækket godt ind …
Efter at have afsluttet læreruddannelsen fra Haderslev Statsseminarium i 1991, gik der kun et par år med lærerjobs i Folkeskolen, som - skulle det vise sig - blot var et tilløb til det, der skulle blive – og fortsat - er Charlottes arbejdsplads: Dannevirke Kostskole, indviet i 1993.
Med lige dele gå-på-mod, omhyggelighed og udviklingsparathed, besluttede CMP sig for som 26-årig, at skulle hun få det, som hun ville have det, måtte hun gøre det selv. Sammen med en masse andre mennesker, som Charlotte betoner det over for Deres udsendte.
I dag – to år efter 25 års jubilæet - er Dannevirkeskolen er en veldreven institution med plads til 36 børn og knap 25 ansatte.
Det er for banalt at sige, at børnene er det vigtigste. For selvfølgelig er de det, som Charlotte siger.
”De børn, vi arbejder med på det specialiserede socialområde for udsatte børn og unge, har det til fælles, at de har minuspoint.
I forhold til normalitetsaspekter som venskaber, folkeskole og fritidsliv har minuspoint det med at skabe stigmatisering og eksklusion for børnene.
Det, der legitimerer, at vi samler udsatte børn og unge på institutioner er, at de møder andre børn, som også har det svært, også har oplevet at være anderledes og også har oplevet at stå udenfor. Her kan de sænke skuldrene og ”bare være” én blandt ligesindede. Det giver rum til at leve aktivt fremfor re-aktivt, søge mulighederne og rum for at lære!
Samtidig skal vi vedvarende skabe mest mulig interaktion med normalområdet, så vores udsatte børn og unge kan blive en del af de fællesskaber, der også omfatter ikke-udsatte børn og unge.
I den sammenhæng er formelle samarbejdsrelationer med folkeskolen helt afgørende for, at udsatte børn og unge med udgangspunkt i deres læringsniveau og potentiale nænsomt kan blive en del af en normalklasse i det omfang og i de fag, hvor børnene kan profitere fagligt og socialt af at være der …
Men også at de i en hverdag med kompenserende helhedstænkning bliver mødt af pædagoger og lærere, som har forstand på og kan drage omsorg for de problemstillinger, børnene har. Og som har erfaring med, hvordan disse børn kan blive løftet fra den situation, de er i til et sted, hvor de kommer i trivsel og udvikling … og begynder at turde håbe og drømme om et bedre liv …
Det er vores vigtigste opgave.
For uden håb og drømme - ingen fremtid. Og alle børn har brug for at tro på fremtiden.
For at komme der til har udsatte børn og unge har brug for de 4 V’er: Varme – Viden – Visdom- Vedholdenhed og et femte V: Voksnes ambitioner på børnenes vegne. Vi skal tro på børnene, for at de kan komme til at tro på sig selv.”
Charlotte ser frem til at fortsætte den linje, som den hidtidige bestyrelse har lagt og glæder til sammen med en fagligt meget stærk bestyrelse og FADDs sekretariat at tage del i drøftelserne om kommende politiske temaer som: Barnets Lov, de interne skoler/dagbehandlingsområdet, pædagoguddannelsen og nye rammer for Socialtilsynene. Plus det løse
Lokalt er Charlotte og Dannevirkeskolen en del af nærmiljøet i både Aarøsund og i Haderslev med deltagelse i Stafet for livet, Sct. Hans-bål og loppemarked som aktiviteter, der også involverer skolens børn og personale.
Charlotte er 53 år - har 2 sønner og en plejesøn, spiller golf (ligger efter eget udsagn ’mellem lallende amatør og habil …på dage med solskin og medvind’) har en masteruddannelse i offentlig ledelse og en bestyrelsesuddannelse fra Selveje DK. Er børnesagkyndig dommer i retssager, der vedrører udsatte børn og unge og sidder desuden i konsulentfirmaet Heckmans Advisory Board.
På generalforsamlingen i torsdags den 12. november valgte FADDs medlemmer nye bestyrelsesmedlemmer.
De nye er:
Charlotte Møller Pedersen (formand, tidl. næstformand))
Maria Hæstrup, den sikrede institution Kompasset, Brønderslev
Rasmus Ladefoged Dinnesen, Holmstrupgård, Aarhus
Helle Hummelgaard, Frederiksholm/Udsigten, København
Sofie Aaen Nissen, Husene på Frydendalsvej, Frederiksberg
Genvalgt blev Torben Norup, Struer Skolehjem
Øvrige bestyrelsesmedlemmer (der ikke var på valg) er:
Hanne Dalsgaard, Skole-behandlingshjemmet Skovgaarden, Sneslev
Annette Olsen, Josephine Schneiders Hus, Frederiksberg
Søren Nielsen, Orøstrand, Orø/Holbæk
Kære alle,
Jeg har i mange år sagt – og ment – at kontakter er bedre end kontanter.
Rigtigheden af det udgangspunkt er i overvældende grad blevet bekræftet i forbindelse med de mange hilsner og gaver, jeg har modtaget i anledning af afslutningen på min formandstid i FADD.
Jeg vil gerne takke alle jer, der i virkeligheden er meget mere end kontakter, som på Facebook, på Linkedin, til sekretariatet i FADD, i min indbakke, på Godhavnsvej og på min privatadresse har taget jer tid til at give respons for den indsats, som jeg har fået lov til at stå i spidsen for i en længere årrække.
Men det er mig, der takker og er taknemmelig.
Tak for tilliden, opbakningen og tilbagemeldingerne når vi er lykkedes med noget.
Tak for rummeligheden, taletiden og platformene, når vi fik eller tog plads.
Tak for kvalificering af indspark og udmeldinger, som de er kommet til udtryk gennem tæt samarbejde med sekretariat , bestyrelsesmedlemmer, FADDs medlemmer og samarbejdspartnere fra nær og fjern.
Jeg har følt mig uendelig privilegeret og løftet af den faglighed, ordentlighed og besindighed, som er foreningens DNA og etiske pejlemærker.
Den kraft gør, at jeg trygt afleverer formandskasketten til Charlotte Møller Pedersen, der nu sammen med en meget stærk fagligt funderet bestyrelse og sekretariatet skal i gang med de vigtigste opgaver i det man - når man har min alder - godt må kalde mands minde.
Bedste hilsner
Søren Skjødt
OBS
Det ledsagende foto er IKKE indsat af Søren Skjødt, men foranlediget af en ret højtstående medarbejder i FADDs sekretariat.
Denne medarbejder foretrækker anonymitet.
Fotoet viser den buste, som en ligeledes anonym billedhugger er ved at færdiggøre.
Opsætningslokalitet overvejes ... ????
Hermed foreligger FADDs Regnskab 2019-2020 som bilag til generalforsamlingen 12/11 2020
Find filen her
FADD_regnskab2019_2020.pdf Hermed foreligger FADDs budget 2020-2021 som bilag til generalforsamlingen 12/11 2020
Find filen her
FADD_spec_og_budget2020_2021.pdf Hermed foreligger FADDs formand Søren Skjødts beretning for bestyrelsesåret 2019-2020
Kan hentes her
Beretning-fadd-2020_def.pdf
POSTLUDIUM
Selv om det knap nok er gået op for mig selv endnu, så nærmer tidspunktet sig for et formandsskifte i FADD.
Efter 8 år som formand og 14 år som en del af bestyrelsen i FADD har jeg nu besluttet at have sidste dag på posten i forbindelse med generalforsamlingen den 12. november …
Der er sket rigtig meget gennem årene. Og det vil føre for vidt at opliste mine favoritgøremål i foreningens tjeneste.
Dem har der været mange af.
Skulle jeg alligevel nævne bare en enkelt ting, så skulle det være, at det er lykkedes os at få en tæt relation til en lang række hovedaktører på den landspolitiske scene. Det gælder også i diverse styrelser og i faglige netværk med fagpersoner og forskere.
Som i socialpædagogisk arbejde er opbygningen af en relation et anliggende, der kræver gensidighed.
Forudsætningen for at have en relation til et udsat barn er, at barnet vælger os til.
Ellers skal vi kalde det, vi har sammen med det enkelte barn, noget andet.
Gensidigheden gælder også i forholdet til politikere og embedsmænd.
Vi kan udmærket have en intention om at opbygge en relation til dem, men det bliver først en realitet, når de også vælger os.
Det, de siger om os – jeg ved det, for vi har spurgt flere af dem ad – er at vi altid har fokus på det enkelte barn, på dets trivsel, udvikling og muligheder for at blive løftet fri af det, der er svært.
Vi kommer med ’hands on’; har LIGE deltaget i et møde med en eksistentielt udfordret mor, der netop har overladt sit barn til vores varetægt, har LIGE haft en samtale med et barn, der gerne vil gå til matematik på distriktsskolen, har LIGE afsluttet en tjenstlig samtale med en medarbejder, har LIGE hentet en dreng, der ville afhentes på en adresse ret tæt på Christiania. Og så videre.
At være interesseorganisation i den tid, vi lever i, er en kontaktsport.
Vi har i mange år kaldt vores opgave at virkelighedskorrigere.
Vi er gået til den. Og til dem.
Aldrig aggressivt. Aldrig hoverende. Aldrig over- eller underlegne.
Aldrig forsmåede. Aldrig forurettede. Aldrig forstokkede.
Men vi har forsøgt at være ordentlige, faglige og afgrænsede.
Og troet på vigtigheden af VARME - VIDEN - VISDOM – VEDHOLDENHED i arbejdet med de mest udsatte børn og unge.
På mange måder havde jeg håbet at kunne være med til politiske drøftelser om Barnets lov, om de interne skoler og dagbehandlingsinstitutionerne, om evalueringen pædagoguddannelsen og ny lovgivning for socialtilsynene. Med mere
Men sådan skulle det ikke være.
Corona har trukket nærmest ALT i langdrag.
Til gengæld har jeg en rigtig god forventning til den kommende bestyrelse med – hvis medlemmerne vælger hende :-) - nuværende næstformand Charlotte Møller Pedersen fra Dannevirkeskolen i spidsen.
Det bliver en meget stærk bestyrelse, som jeg ønsker alt det bedste …
Som jeg skriver i min sidste beretning som optakt til vores virtuelle generalforsamling den 12. november 2020:
”Jeg takker for tillid og arbejdskraft gennem årene fra medlemmer, bestyrelseskolleger, samarbejdspartnere og konsulent.
Jeg glæder mig over at have fået lov til at stå i spidsen for en yderligere professionalisering af foreningen og står i den sammenhæng på skuldrene af tidligere formænd og vil hermed udtrykke min respekt og taknemmelighed for det arbejde, de leverede på posten.
Jeg ser frem til at få mere tid til mit arbejde på Godhavn og til – nøje – at følge FADDs arbejde fra sidelinjen som menigt medlem af foreningen.
GOD vind”
Lad mig derudover afslutningsvis tilføje:
Man er heldig, hvis man i hele sit arbejdsliv bare et par gange møder et menneske, som man går så godt i spænd med, som det har været tilfældet i mit samarbejde med FADDs konsulent Henrik Kaustrup.
Det har været en relation præget af en helt særlig gensidig respekt, forståelse og intuitiv samstemthed.
I perioder har jeg talt mere med Henrik end med min kone.
Altid konstruktivt, løsningsorienteret og med klarhedsfremmende overskud.
Udenfor referat er han da også noget sjovere end min kone… :-)
Bedste hilsner
Søren Skjødt
DEN KORTE VERSION
Ledelsen på botilbud træffer beslutning om evt brug af mundbind eller visir
DEN LIDT LÆNGERE
§ 3. For anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, gælder kravet om brug af mundbind efter § 2, stk. 1, kun hvis ledelsen på det pågældende sted træffer beslutning efter stk. 2
Stk. 2. Ledelsen på anbringelsesstedet eller botilbuddet m.v. nævnt i stk. 1, hvor der er lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal løbende foretage en vurdering af, om der på det pågældende sted er tæt kontakt med beboere eller brugere, som kan være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Vurderes betingelserne i 1. pkt. at være til stede, skal ledelsen på anbringelsesstedet eller botilbuddet m.v. træffe beslutning om at indføre krav om brug af mundbind eller visir det pågældende sted, jf. § 2, stk. 1. Stk. 2.
Ledelsen på anbringelsesstedet eller botilbuddet m.v. nævnt i stk. 1, hvor der er lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal løbende foretage en vurdering af, om der på det pågældende sted er tæt kontakt med beboere eller brugere, som kan være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.
Vurderes betingelserne i 1. pkt. at være til stede, skal ledelsen på anbringelsesstedet eller botilbuddet m.v. træffe beslutning om at indføre krav om brug af mundbind eller visir det pågældende sted, jf. § 2, stk. 1.
Ikrafttræden: 29/10 2020 og ophæves 2/1 2021
DEN LANGE (fra Lovtidende)
Se nedenfor
Fra Lovtidende - se vedhæftet fil
bekendtG_mundbind_Okt2020.pdf Kære medlemsinstitutioner,
I henhold til vedtægternes bestemmelser indkalder bestyrelsen hermed til generalforsamling i “Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge”
Torsdag den 12. november 2020, 10.00 – 11.30 (online indskrivning fra 9.30)
Generalforsamlingen afholdes virtuelt via et link der udsendes til medlemmerne
Læs og hent dagsorden herunder
FADD_GF2020formel_indbydelse.pdfJonas er 22 år, har boet 14 år på Åhuset i Favrskov Kommune og læser på universitet.
Han har skrevet en gribende historie om vigtigheden af at have et efterværn fra Åhuset, men skriver blandt andet:
"Når man fylder sit 23 år, stopper ens efterværn. Det er jeg selv indforstået med og kan egentlig også godt forstå det. Men hvad er det der stopper udover efterværnet?"
Og Jonas fortsætter:
"Efterværn er rigtig mange ting, mange gode ting. Men det kan ikke beskrives med ord hvad der går i stykker for mig når jeg bliver de 23 år, eller hvis jeg får at vide til mit møde hvert halve år at nu skal det stoppe. At jeg skal tage fri fra universitetet for at komme til mødet for at finde ud af min socialrådgiver ikke er dukket op. Når man er i systemet, er det et helvede, men jeg vil gøre alt for at blive der. For når jeg ikke har efterværn længere, mister jeg min familie fordi min mor og far ikke har sind eller forstand på at være forældre, men det har pædagogerne på Åhuset.
Som efterværn har man mulighed for at sidde med den mand man har kendt i 14 år, lidt ligesom ens far og drikke en kop kaffe ude i solskinnet eller på en kaffebar i Århus og nyde, at man har en kontaktpædagog som faktisk sætter pris på en og har lyst til at tilbringe tid med en. Til den anden side af sagen tænker man tit på at pædagogerne som en selvfølge får penge for det de gør, da det er et arbejde ligesom alle andre. Men nej, det er det ikke. Det er meget mere. Det gode ved efterværnet er at jeg endnu et år har mulighed for at komme på besøg i mit eget hjem og spise noget aftensmad og spille noget computer eller se en film med mine søskende på Institutionen. Så hvorfor er der noget som hedder efterværn, det er der såmænd fordi snoren til ens familie ellers bliver klippet over og så er man for alvor alene. Det er hvad man er bange for som ung i systemet uden forældre, ”hvad sker der efter mit efterværn er slut?”
(Red.: SÅ MANGE TAK for din historie, Jonas)
Læs hele fortællingen herunder
Det_gode_ved_eftervaern.pdf
HVIS DU KUN LÆSER EN FAGBOG OM ÅRET og som aktør, forsker eller beslutningstager på udsatte børn og unge-området vil udvide din adgang til din hjerne og dit hjerte, for så vidt angår opgradering af din faglige og menneskelige indsigt… er det denne bog du skal læse!
Sidste år (2019) i november måned udkom en bog af Henriette Lieblein Misser, som indtil for kort tid siden var ledende psykolog på behandlingsinstitutionen Godhavn.
Bogen beskæftiger sig med en række særdeles relevante spørgsmål:
Hvordan, hvornår og hvorfor udøvere af det socialpædagogiske fag kan gøre hvad i forhold til udsatte børn og unge med behandlingsbehov – for at løfte dem fri og bringe dem videre?
I forlængelse heraf giver bogen sammenhængende, flerdimensionelle, nuancerede og velargumenterede bud på, hvad det vil sige, at et barn er behandlingskrævende, de forskellige typer af børn med særlige behov, og på det pædagogiske arbejdes vigtige orienteringspunkter; barnet, skolen, forældrenes og netværkets betydning for det gode behandlingsforløb.
Derudover giver Henriette Lieblein Misser kortfattede gennemgange af forskellige metoder i pædagogisk behandlingsarbejde. Plus det løse.
Bogens forfatter afgrænser og udvider på samme tid læserens forståelse af, hvilke kvalitetsbarometre socialpædagogisk arbejde kan bygges op omkring.
Kapitlerne er spækkede med forståelsesfremmende eksempler, afklarende tekst og overskuelige modeller og skemaer.
Blev denne anmelder tvunget – det har ingen dog antydet noget behov for – til at udvælge en godbid blandt de mange godbidder, ville afsnittene om ’barnets udvikling i en epigenetisk forståelsesramme’ og ’epistemisk tillid og relationsdannelse’ blive fremhævet som obligatorisk læsning for alle, der har tænkt sig at mene noget kvalificeret om den kommende Barnets Lov – barnet først.
Ligeledes bør alle, der er optagede af de interne skoler og dagbehandlingstilbuddenes fremtid – i henhold til de kritiske røster fra landets Børne – og undervisningsminister ’høres i’ kapitel 11 fra side 217 til side 239 om ’børn med udfordringer i skolen’.
Bogen er (vel)skrevet til social- og specialpædagoger, socialrådgivere, lærere, PPR-psykologer og andre praktikere, og kan blandt andet læses som en grundbog til moduler på relevante uddannelsesinstitutioner og som basisviden for pædagogiske medarbejdere med det daglige ansvar for børn i dagbehandling, døgnbehandling eller almene miljøer på særlige vilkår.
Bogen kan læses såvel sammenhængende og som opslagsbog.
Det unikke indblik i teoribaseret omsorgspraksis rækker langt ud over, de målgruppe forlaget anslår på omslaget .
Det er således min vurdering, som nævnt, at bogen bør nærlæses af statslige, regionale og kommunale politikere og embedsmænd M/K, der beskæftiger sig - eller gerne vil igang med at beskæftige sig - med udsatte børn og unge: Ny forståelsesramme forude ..
Kom i gang - og få et forspring …
Køb bogen her
https://www.akademisk.dk/paedagogisk-behandling
De sidste mange klummer har på den ene eller anden måde handlet om fænomenet covid19 og i særlig grad haft fokus på beskyttelse af og sikkerhed for de udsatte børn og unge, vi har i vores varetægt.
Den særlige opmærksomhed har vi stadig, men har for nylig udvidet dette fokus til også at omfatte de forstandere, ledere og medarbejderne fra vores medlemsinstitutioner og vores samarbejdspartnere, der havde tilmeldt sig vores årsmøde: Vi har aflyst.
Vi er corona-optagede af at skabe rammer, der både sikrer, at vi alle er i live, men også at vi alle lever.
Som situationen er, vil vi dog hverken lægge navn til, hvad der ville være et letsindigt eksperiment eller et arnested for en potentiel superspredning med risiko for, at udsatte børn og unge efterfølgende ville kunne blive smitteramt af coronavirus.
Som skrevet i vores nyhedsmail til medlemmerne i fredags må vi have ”Den sædvanlige gode stemning, netværksvedligeholdelsen og udvidelsen samt fællessangen, ikke at forglemme, til gode. Vi glæder os allerede til næste år i håbet om, at situationen har ændret sig.”
Hvad angår Generalforsamlingen vil den blive afholdt om formiddagen den 12/11 2020 og livestreamet til alle medlemmer.
-
Som sædvanligt, fristes man til at sige, er indsatsmønsteret for øjeblikket, at der ikke er noget. Altså mønster.
Den administrative håndtering af vores område foregår stadig meget forskelligt fra kommune til kommune
I dag åbner et nyt Folketingsår, og vi har et håb og en forventning om, at vores område igen vil blive adresseret – for ikke at sige omfavnet - i statsminister Mette Frederiksens åbningstale, som i Nytårstalen.
Statsministeren skal vide, at vi som aktører på udsatte børn og unge-området er ved at være utålmodige efter at komme i gang med en ny lovgivning og udmøntningen af de værdier, der vil ligge i en forventet ambitiøs politisk aftale, om hvor godt vi i Danmark kan gøre det for udsatte børn og unge.
Vi ved om nogen, hvad corona har betydet og betyder for praksis. Derfor forstår vi også godt, at det politiske niveau har haft opmærksomheden rettet mod pandemien, og hvad vi, i en strøm af ny viden, kan gøre for at undgå de alvorligste følger.
Og nu er vi er ved at forstå, forstår vi også, at nogle kommuner afventer, hvilke rammer og vilkår, der skal gælde for området.
Men vi må fastholde – corona og en kommende ny lovgivning eller ej – vigtigheden af, at børn og unge i udsatte positioner får den nødvendige hjælp og indsats – når de har brug for den.
Som det er nu, betyder den generelle afventning, at der ER børn, der ikke bliver hjulpet, ligesom der ER uroplagede børn, der får lov til at udskrive sig selv i samarbejde med sagsbehandlere i misforstået selvbestemmelsesomsorg.
Når barnet så senere enten beder om at komme tilbage til indsatsen eller får en mere indgribende indsats – måske fra Ungdomskriminalitetsnævnet – så er der tillidssår, der skal heles og aftaleskår, der skal klinkes.
Det hænder, at opgaven for barnet – vi skal nok klare det – med at komme ind i en ’træf-bedre-valg-spiral’ dermed bliver vanskeligere end at starte forfra.
Så, Mette Frederiksen: Vi er SÅ klar ...
-
En sidste ting for denne gang:
Vi er helt principielt fans af åbenhed, transparens, kommunikation og inddragelse af ressourcepersoner i det udsatte barns liv; det er ofte en forudsætning for, at barnet udvikler sig og kommer i trivsel.
Når det er sagt, er der rigtig mange udsatte børn og unge, der har brug for, at der bliver passet på dem i relationen til bestemte mennesker. Det er faktisk derfor vi bruger udtrykket, at være udsat.
Der er for eksempel brug for, at professionelle tager barnet i hånden og/eller afgrænser, når det udsatte barn kommer i kontakt med mennesker og organisationer, der ikke har det fulde overblik over dets situation, ikke kender til dets udfordringer og ikke kender til dets behov for at være i ro og i stabile rammer.
Dette tema er vi i dialog med forvaltninger, socialtilsyn og politikere om at håndtere …
Søren Skjødt, formand
ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED
Opsummerende
Indsatser for udsatte børn og unge skal kunne næsten det samme, som det gode hjem: Det skal være præget af varme, venlighed, tålmodighed, stabilitet, kontinuitet, omsorg og udvikling.
Lige som fra et hjem, skal indsatserne udgå fra et sted, som et barn kan vende tilbage til, kan søge hjælp og vejledning fra, kan genfinde sin historie i og kan fortælle om sorger og glæder til …
Samtidig skal indsatser for udsatte børn og unge konstant være i et relationelt og oplyst forhold til det omgivende samfund, så det udsatte barn løbende kan blive guidet, udfordret og kompenseret i forhold til alle de aspekter, der skaber forudsætningerne for, at et barn kan udvikle sin identitet og blive et aktivt, selvstændigt, deltagende og selvregulerende medlem af samfundet: På vej hen
imod alt det som ikke-udsatte børn og unge er på vej hen i mod…
Det kræver nænsomhed, glidende overgange, koordinering, tværfagligt samarbejde … og: VARME, VIDEN, VISDOM OG VEDHOLDENHED
Vi har noteret os, at der skal ses på alle aspekter af anbringelsesområdet, og arbejdet vil ske i tre spor.
FADD tilføjer spor 4: De professionelles stemme
Vi beder blandt andet om:
En metaorganisatorisk kortlægning og en opfølgende national handleplan
Øget fokus på vigtigheden af udredning for at sikre den rigtige indsats
Opdeling af det specialiserede børneområde i 2 kategorier
Tættere bånd mellem plejefamilier og institutioner
Forskellig målgrupperelateret voksenansvarslovgivning
Bevidst skelnen mellem de tre inddragelsesniveauer: Medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse.
En ny overgangsparagraf (mellem § 66 og §107) for de senmodnede
Ændring af GDPR regler så institutioner får mulighed for – livslangt - at opbevare tegninger, fotos,
Eksamensbeviser m.m
Ret til efterværn, SU og 1800 skoledage
Vi bidrager gerne i alle faser, i alle sammenhænge og i alle temaer, der vedrører denne lov. Det være sig i form af studiebesøg for politikere og embedsmænd, møder om indhold og ’teoriafprøvning’ og deltagelse i ekspertpaneler.
/Søren Skjødt, formand for FADD
Læs alle FADDs anbefalinger herunder
FADD_anbef_endelig_okt2020.pdf
Kære medlemmer og samarbejdspartnere,
Flere af jer har spurgt til det den seneste tid: Har I tænkt jer at afholde årsmødet i den her coronatid, med de her smittetal og med den her generelle usikkerhed om deltagerantal, m2, arrangementer, sprit, mundbind, restriktioner, regler, krav og anbefalinger fra myndighederne?
På et bestyrelsesmøde i går traf vi så den ærgerlige, men nødvendige og ansvarlige beslutning: Vi aflyser.
Som situationen er, vil vi hverken lægge navn til, hvad der ville være et letsindigt eksperiment eller et arnested for en potentiel superspredning med risiko for, at udsatte børn og unge efterfølgende ville kunne blive smitteramt af coronavirus.
Når vi træffer beslutningen nu, vel vidende, at tingene kan ændre sig hurtigt, er det dels fordi vi alle har brug for at kunne planlægge og disponere vores tid, dels for at undgå økonomiske forpligtelser til hotel og oplægsholdere, hvilket vi naturligvis har sikret os, at vi kan…
Vi vil dog straks gå i gang med at undersøge muligheden for, at vi kan udsende videooptagede koncentrater af de oplæg, vi alle havde glædet os til at opleve live – ved fysisk tilstedeværelse.
Den sædvanlige gode stemning, netværksvedligeholdelsen og udvidelsen samt fællessangen, ikke at forglemme, må vi have til gode.
Vi glæder os allerede til næste år i håbet om, at situationen har ændret sig.
Penge-tilbage-aktion vil snarest blive iværksat af hotellet ...
Hvad angår Generalforsamlingen vil den blive afholdt om formiddagen den 12/11 2020 og livestreamet til jer …
I hører nærmere...
På bestyrelsens vegne
Søren Skjødt, formand
VI ER HELT ENIGE
Regeringen foreslår i dag (25/9 2020) i et overliggerpapir, at alle private tilbud skal oprettes og drives som selvejende institutioner.
Selvejende institutioner er karakteriseret ved, at de ikke er ejet af en ejerkreds men ”ejer sig selv”.
Det ligger i selvejekonstruktionen, at der ikke kan trækkes overskud ud af den selvejende institution, men at et evt. overskud skal anvendes til det formål, som den selvejende institution er etableret til at varetage. På den måde sikrer vi, at offentlige midler bliver i tilbuddene og geninvesteres i de børn, unge og voksne, der har brug for en kvalificeret indsats.
At udtage profit er bare én måde at trække penge ud af sociale tilbud på. Derfor foreslår Regeringen også, at socialtilsynets tilsyn med tilbuddenes økonomi bliver styrket. Og at socialtilsynet helt generelt bliver styrket, så socialtilsynene har de rette sanktionsmuligheder overfor brodne kar, og så de kan føre et ensartet og kvalificeret tilsyn.
Se overliggerpapiret herunder
Regeringen_overliggerpapir_org_former_tilsyn.pdf Hermed meddeles genopstillingsstatus for bestyrelsens medlemmer.
Stillerliste kan downloades
Frist for opstilling af kandidater er 15. oktober 2020.
Det bemærkes særskilt, at formand Søren Skjødt - efter 8 år som formand og 14 år som en del af bestyrelsen i FADD - ikke genopstiller til formandsposten.
Dokumenterne kan hentes herunder
FADDs formand Søren og undertegnede havde i forgårs (14/9 2020) et videomøde med repræsentanter fra KL, KOMBIT og Børne-undervisningsministeriet.
Mødet var blevet til på foranledning af Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i forlængelse af en henvendelse fra FADD til ministeren – som en reaktion på en videokonference i juni 2020
(Se nedenfor)
Først og fremmest beklagede og ærgrede alle de deltagende repræsentanter fra KL, styrelser, KOMBIT og ministeriet, at det har taget så lang tid – og vil tage yderligere tid - at nå frem til en løsning.
Alle anerkender problemet og dets omfang.
Mødet var primært opløftende med flere gode nyheder. Og en enkelt dårlig
Den dårlige nyhed først:
En aula-adgang for bostedsmedarbejdere vil være etableret i løbet af 2. kvartal i 2021.
Vi har siden vi første gang hørte om aula bedt om, at man medtænkte bostedsmedarbejderes (eller som det hedder; ’officielt tilknyttede personer’) adgang til systemet af den indlysende årsag, at adgang til informationer og kommunikation var – og er – helt afgørende for opbakning, støtte og kvalificering af indsatsen til anbragte børn og unges skolegang.
Til gengæld er det vores opfattelse, at stort set alle vores ønsker er blevet medtaget i de overvejelser man har gjort sig teknologisk, juridisk og praktisk.
Kort & godt
Vi har bedt om:
Vi har, helt som vi plejer, tilbudt besøg på medlemsinstitutioner, mødedeltagelse, rådgivning, tryktest og afprøvning m.m.
Der afholdes ny videokonference 29/9, hvor KOMBIT og KL vil fremlægge deres foreløbige bud på en adgangsmodel
....
Kære Pernille,
I FADD deltog vi i forgårs (17/6) i et workshopvideomøde om anbringelsesmedarbejderes manglende adgang til AULA – faciliteret af kommunernes IT-fællesskab, KOMBIT.
I mødet deltog flere repræsentanter fra KOMBIT, fra flere kommuner og fra vores område, og vi fik en kærkommen – og længe efterspurgt - lejlighed til at drøfte forudsætninger, faldgruber, must's og NO-GO's ift AULA-adgang.
Kort fortalt er den gode historie, at vi alle var enige om, at der er et behov for, at anbringelsesstedsmedarbejdere får den helt nødvendige adgang til AULA. Og at det kun kan gå for langsomt.
Den dårlige historie er, at der ikke er udsigt til en snarlig løsning.
Ved mødets afslutning fastslog KOMBITs repræsentant på vores forespørgsel således, at en adgang for anbringelsesmedarbejdere måske kunne være mulig i starten af 2021. (!)
Du har - ligesom vi på anbringelsesområdet - et meget stærkt ønske om, at anbragte børn skal med på uddannelsesvognen.
Vi skriver til dig for at høre om dine muligheder for at få speedet tempoet op i forhold til adgangen til aula for de medarbejdere, der skal være kommunikationspartner i skole/hjem- samarbejdet: Der er hver dag anbragte børn og unge, der stigmatiseres og mister fodfæste både i forhold til læringsparathed og i forhold til deltagelse i fællesskaber – fordi vigtige aula-beskeder ikke når frem til anbringelsesstederne. Desuagtet at man mange steder har fundet mellemløsninger (lån af adgangssignatur fra forældre, mail og SMS-korrespondance med lærerne m.m.)
Vi har længe og i forskellige sammenhænge insisteret på vigtigheden af, at anbringelsesmedarbejdere får formel adgang til aula for at kunne forestå det daglige samarbejde med skolerne.
Transparens i forhold til beskeder, hjemmearbejde, legeaftaler og fødselsdagsinvitationer - med meget mere - er helt centrale forudsætninger for, at anbragte børn på skolerne kan forblive eller blive læringsparate, velforberedte, inviterende og aktive i fællesskaberne.
Og dermed få flere og bedre muligheder for at komme med på uddannelsesvognen.
Vi han undret os over dels at man ikke har indtænkt adgangsaspektet i konstruktionen fra starten (vi HAR sagt det ..) dels at man skal bruge SÅ lang tid på de juridiske og teknologiske udfordringer.
Vi bad på mødet om at få en afklaring af tidshorisont, beslutningskompetence og en handleplan for implementering.
Efter vores opfattelse er der brug for:
Vi deltager gerne i et møde om problemet, dets omfang og konsekvenser
Med venlig hilsen
Søren Skjødt & Henrik Kaustrup
FADD
...
/Henrik Kaustrup – 18/9 2020
Brug for at øge kompetencerne indenfor medicinhåndtering?
I 2019 deltog tre medlemsinstitutioner i et projekt om sikker medicin til børn og unge. Bag projektet stod FADD, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon – apotekernes uddannelses- og udviklingscenter.
Der blev i projektet udviklet et læringsforløb, hvor det lokale apotek stod for undervisning af institutionens personale. Apotekerne har en omfattende viden om medicin, medicinhåndtering og udvikling af sikre arbejdsgange, og er derfor en oplagt kursusudbyder, når institutioner skal opkvalificeres indenfor medicinhåndtering.
Et læringsforløb kan omhandle følgende emner:
Er I blevet nysgerrige på, hvad apoteket kan tilbyde jer af kurser, så tøv ikke med at kontakte det lokale apotek eller Apotekerforeningens kredskonsulent. Kredskonsulenten er tilknyttet de enkelte apoteker og kender apotekernes undervisningsforløb og øvrige ydelser indenfor medicinhåndtering og lægemiddelbrug. denfor, hvem du skal kontakte i dit område.
|
Region Hovedstaden Christina Hoffmann Hyldig
|
Region Sjælland Lena Skov Andersen Tlf. 33 76 76 05 |
|
Region Nordjylland og Region Midtjylland Tina Jobling |
Region Syddanmark Tove Oldam
|
Nærmere oplysninger kan gives ved henvendelse til info@fadd.d
ApotekerF_faktaark.pdf
Kære medlemmer,
Der er nu - pga coronareglerne vedr. m2 pr. deltager - udsolgt på vores årsmøde, hvor der således er plads til 165.
De nuværende regler gælder til 31/10 2020.
Hvad der kommer til at ske derefter, ved vi af gode grunde ikke, men vi håber naturligvis, at det vil være forsvarligt at udvide antallet af deltagere i mødesalen.
Vi har nu folk venteliste og det vil vi blive ved med ind til vi ved mere.
Send hotellet en mail (se program) - først til mølle...
Alle ledere har selvfølgelig uanset, om vi har modtaget en fuld årsmødetilmelding, adgang til generalforsamlingen d. 12/11 fra 13.00 til 14.30.
Giv os lige et praj ...hvis du kommer ...
I går (31/8) – på sommerens officielt sidste dag – fremlagde Regeringen forslag til en ny finanslov.
"I forslaget bliver der blandt andet afsat 1,4 mia. kr. over fire år til en bedre fremtid for udsatte og anbragte børn" skriver Finansminister Nikolai Wammen i en pressemeddelelse.
Vi spidser ører og hvæsser pennen, når vi hører den slags.
Spidser ører, fordi flere penge til vores område er godt.
Hvæsser pennen, fordi vi har hørt det før: En udmelding om central tilførsel af midler til et bestemt område er mere end en gang set pludseligt konverteret til en principiel forhøjelse af et bloktilskud.
For at være helt ærlig:
Vi står og skraber i savsmulden for at give regering og minister gode råd til, hvad pengene skal anvendes til, hvordan og hvorfor ...
De afsatte midler skal naturligvis bruges klogt og med faglig omhu og skal målrettes initiativer, der skal gøre livet lettere og/eller bedre for de udsatte og anbragte børn og unge – selvfølgelig i forhold til den fremtid, alle børn og unge er optagede af 'at have gode og tryghedsskabende billeder på'. Men også til lige her og nu.
En ting er børnenes vigtige fremtid, men lige så vigtigt er det, at vi reagerer rettidigt og afstemt når et barn har, fortæller om, eller ser ud til at have alvorlige trivselsudfordringer.
Vi, der arbejder med udsatte og anbragte børn og unge, må insistere på – også her – at arbejde med både og.
I den forbindelse kommer vi ikke udenom de vigtigste beskyttelsesfaktorer i udsatte børn og unges liv: Uddannelse, beskæftigelse og kendskab til gode sociale normer.
Vi forhåndsanbefaler, at politikerne indtænker behovet for kontinuitet, sammenhæng og inddragelse. Konkretisering følger i vores anbefalinger til Barnets Lov, der udsendes i løbet af september.
Vi fraråder hovsa-løsninger, blindt evidens-fokus og støtte til årsværk i børnehjælpsorganisationerne ...
Fordi det er for dumt. Vi har været der, det virker ikke og det giver ikke børnene noget godt…
--
Selv om der naturligvis er noget om snakken, når Hanne Leth Andersen, rektor på RUC i et læserbrevssvar i Politiken 14/8 2020 til Dansk Erhverv, der havde problematiseret forskellige aspekter af RUCs optagelsesprocedurer og hvad-de-studerende-og-samfundet-får-ud-af-det, skriver at: ”man skal huske, at det ikke er alt talent, der afspejles i et gennemsnit”, er der ingen lette genveje til at komme med på uddannelsesvognen.
Heller ikke for udsatte børn og unge. Tallene viser, at de SKAL løftes …
Som aktører på vores område skal vi skabe de nødvendige angstdæmpende rammer for mest mulig normalitet til de børn og unge, hvis udsathed kommer til udtryk på mange forskellige måder, men som har det til fælles, at den har medført alvorlige huller ikke bare i viden om fagene, men også i forhold til at lære at gå i skole. Og at leve livet…
Normalitet i den her forbindelse betyder, at de udsatte og anbragte børn og unge, når de profiterer af det, skal have en dynamisk, fleksibel og nænsom overgang til at gå i en distriktsskole, spille fodbold i en klub og eller lære fluebinding i en lystfiskerforening. Fordi det gør ikke-udsatte børn og unge
Normalitet betyder også vi må sikre udsatte børn og unge indflydelse på deres eget liv. Fordi det har ikke-udsatte børn og unge.
Og normalitet betyder desuden, at vi som samfund må gøre os ekstra umage, når vi skal kompetencevurdere, de børn og unge, der har sværest ved at lære at lære. Fordi sådan skal vi også behandle ikke-udsatte børn og unge.
Vi peaker alle på forskellige tidspunkter. Men mange af vores børn har brug for mere end ikke-udsatte børn og unge for at opnå den læringsegnethed, der skaber en af forudsætningerne for at et udsat barn kan leve et selvstændigt liv præget af autonomi, integritet og værdighed; også kendt som det socialpædagogiske dannelsesideal.
Talent for et eller andet har alle børn.
Vi, der arbejder med børn og unge har en helt særlig forpligtelse til – og glæde over – at gøre alt hvad vi kan for, at børns talent sammen med andre kan blive afprøvet, trænet og opgraderet.
Så også udsatte børn og unge kan begå sig i meningsfulde fællesskaber …
Det er noget af det, vi gerne ser, at de 1,4 mia bruges til jævnt henover de næste 4 år.
Vi er rede, fru minister ...
Vi har modtaget - fra en af vores medlemsinstitutioner:
Erfaringer i forbindelse med konstateret Covid-19:
”For mange kokke fordærver maden!”
Overordnet læring:
Der verserer rigtig mange ”synsninger” i forhold til tiltag for inddæmning af smitte.
Eks.: Vi skal gentestes efter 7 dage.
Dette står i vores kommunale procedure. Vi tog kontakt til styrelsen for patientsikkerhed og fik følgende svar:
"Alle er testet negative. I er ikke et plejehjem, og jeres borgere er ikke i særlig risiko, så derfor ingen gentests.
Vores kommune har ikke i deres procedurer taget højde for, at vi er et ”anderledes” bosted, men placeret os i særlig sårbar gruppe. Dette er ikke nødvendigt. Derfor har vi fundet ud af, at vi må kigge vores procedurer grundigt igennem. Det er dog stadig kommunens ansvar, at procedurer osv. følges.
Vær opmærksom på, at personalets egne læger kan komme med vidt forskellige svar. Fortæl personalet allerede nu, at skulle I få smitte på institutionen, er det Styrelsen for Patientsikkerhed, der er øverste myndighed.
Eks.: En ansat har en søn, der er sendt hjem fra skole (8. kl.). Egen læge siger at vedkommende skal gå hjemme ved søn i 14 dage.
Dette er ikke korrekt. Den ansatte skal testes som ”nær kontakt”. Er den første test negativ, kan den ansatte møde ind igen, og skal gentestes efter to dage fra første test.
Hav vigtige telefonnumre tilgængelige:
Styrelsen for patientsikkerhed (for myndighed og fagpersoner):
70 20 02 66
Tests bestilles på:
Coronaproever.dk og IKKE egen læge
Yderligere (se nedenfor)
Kontakt os i FADD for uddybende svar på info@fadd.dk
NY BOG
Tidligere souschef på Solliden, Brit Rendtorff har sammen med Pia Offenberg skrevet en ny bog, Gid du var død om social kontrol i alle kulturer – også den danske.
Den bygger på seks kvinders fortællinger om at leve i parforhold hvor social kontrol har været dominerende. Dette har haft varige konsekvenser, også for deres børn.
Ovenpå på det mærkeligste forår i mands minde, hvor vi alle blev kastet ud i en corona-pandemi uden hjelm, benskinner og manual – men til gengæld fik aflysninger, afstandsregler og afspritninger, har der heldigvis også været lyspunkter.
For eksempel sagde en af mine ældre naboer forleden - på behørig afstand gennem hækken: Jeg nægter at lægge år 2020 til min alder; jeg har overhovedet ikke brugt det.
Det er også ham, der har opfundet nogle nye ord: kedsomhedssnack, en-lidt-større-end-en-lille-bitte-dessert, et-lille-glas-vin-men-nu-er-flasken-jo-åben og en-½-bøtte-alene-hjemme-is.
Vi har ikke hørt det sidste til covid-19 og vi må alle gøre, hvad vi kan, for at begrænse den anden-bølge, som vi måske er vidner til for øjeblikket.
--
Bortset fra det, er sommeren gået som den plejer: Det gode vejr kommer, når børnene skal til at starte i skole igen.
Ferien har mediemæssigt været rolig på vores område.
På et næsten-tilstødende område – ældreområdet - har der til gengæld været fuldt blus på en sag fra et plejehjem i Århus.
TV-billederne taler naturligvis for sig selv og det ser grimt ud. Fra ende til anden
Men det er vel også den gamle historie om, at sprog skaber virkelighed – og omvendt.
Når vilkår for menneskers arbejde bliver for usle, opstår der risici for, at nogle medarbejdere bringer forråelser i spil i et uskønt forsøg på at håndtere frustrationer og afmagt, som så går ud over mennesker, der har brug for det modsatte: Menneskelighed, respekt, omsorg og empati, hvilket er, bliver og skal være hjørnestenene i alle dele af velfærdsstatens tilbud til mennesker, der har brug for hjælp.
Dokumentaren bliver på den måde også en påmindelse til alle os andre om på samme tid at arbejde på et balanceret forhold mellem udfordringer og ressourcer og italesættelsen af den rette adfærd.
Hvilket er et on-going-arbejde for alle os, der enten har et ledelsesmæssigt og eller et fagligt ansvar for at gøre arbejdet ordentligt.
Når vi bliver afmægtige, risikerer vi at miste forbindelsen til hjerne og hjerte. Når det er værst til både og …
I den forbindelse er det meget, meget vigtigt, at vi – når Folketinget via lovgivninger skaber rammer og vilkår for udmøntningen af velfærdsopgaver - som interesseorganisation gør os umage, når vi rådgiver ministerier og styrelser og afgiver høringssvar.
Og det er netop, hvad der venter os i det, der ligner det vigtigste halvår i lang tid: Deltagelse i den proces, der forventeligt afsluttes inden årsskiftet og bliver til Barnets Lov.
Vi lægger i den forbindelse på et bestyrelsesseminar her i august sidste hånd på det anbefalingskatalog, vi sender til Social- og indenrigsminister Astrid Krag.
Derudover vil et lige så vigtigt arbejde blive leveret i forhold til de interne skolers fremtid.
Dette arbejde har været i gang det sidste halve år, men vil blive yderligere intensiveret og fulgt til dørs frem til 3. behandlingen i Folketinget en gang i efteråret.
Vi er SÅ klar, føler os velrustede til opgaverne og glæder os til både at komme i gang med dem, men naturligvis også til vores årsmøde, der ’under iagttagelse af myndighedernes anbefalinger’ vil blive afholdt 11-13 november 2020 i Grenå.
Programmet blev udsendt lige før sommerferien og der er allerede kommet mange tilmeldinger ...
Let there be drums …
Kære medlemmer og samarbejdspartnere
Hermed foreligger FADDs årsmødeprogram 2020, der afholdes 11-13 november på Kysthotellet i Grenå
Mød:
Camilla Fabricius, MF og socialordfører (S) - åbningstalen
Mette Lausten, forsker hos VIVE - om 95-undersøgelsen
2 x Thomas, hhv Johansen og Specht, partnere hos MacMann Berg - om bæredygtig ledelse
Klaus Majgaard, tidl. kommunaldirektør og nu selvstændig konsulent - om robusthed - og som spilfordeler i 'Klaus og monopolet'
Kresten Schultz Jørgensen, tidl. chefredaktør, og kommunikationsdirektør - om hvad vi lærte af Coronaen
Samt forventeligt 175 kolleger fra det specialiserede B&U-socialområde - FADDs bestyrelse og sekretariat
Det bliver vildt & godt :-)
Tilmeldingsfrist: 1. september 2020
OBS: generalforsamlingen afholdes 12. november 13.00-14.30
Se programmet herunder
FADD_aarsmodeprogram_2020_1.pdf
Med det man vel roligt kan kalde for en urolig start - med udsættelser, ændringer i tidsplaner og sikkerhedsbrists - kunne forældre og deres skolebørn umiddelbart efter efterårsferien 2019 for første gang logge ind på skoleportalen AULA.
Vi har længe og i forskellige sammenhænge fortalt om vigtigheden af, at anbringelsesmedarbejdere får formel adgang til aula for at kunne forestå det daglige samarbejde med skolerne.
Transparens i forhold til besked'er, hjemmearbejde, legeaftaler og fødselsdagsinvitationer - med meget mere - er helt centrale forudsætninger for, at anbragte børn på skolerne kan forblive eller blive læringsparate, velforberedte, inviterende og aktive i fællesskaberne.
Og dermed få flere og bedre muligheder for at komme med på uddannelsesvognen.
PÅ et workshopvideomøde idag (17/6 2020) har vi i FADD sammen med repræsentanter fra KOMBIT (kommunernes IT fællesskab), fra flere kommuner og en række aktører fra vores område - herunder forstander på Josephine Schneiders Hus og bestyrelsesmedlem i FADD, Annette Olsen og forstander på Dag og døgntilbuddet Bakkevej i Hedensted, Jakob Arent Eiriksson fået en kærkommen lejlighed til at drøfte forudsætninger, faldgruber, must's og NO-GO's.
Kort fortalt er den gode historie, at vi er alle er enige om, at der er et behov for, at anbringelsesstedsmedarbejdere får den helt nødvendige adgang til AULA. Og at det kun kan gå for langsomt.
Den dårlige historie er, at der ikke lige her & nu er udsigt til en snarlig løsning.
Vi har bedt om at få en afklaring af tidshorisont, beslutningskompetence og en handleplan for implementering.
Men der er både teknologiske og ikke mindst juridiske bump på vejen.
Efter vores opfattelse er der brug for:
En APP, der er målrettet anbringelsesmedarbejdere på bosteder og i plejefamilier
Adgang til AULA i et omfang der er bestemt af nødvendigheden af at medarbejdere skal kunne give anbragte børn og unge de bedste skoleforudsætninger.
At bostedets leder tildeler (og fratager) medarbejdersignaturer - uden maximumantal. Og at det kan foregå med meget kort responstid fra systemet.
Tydelige slette- og oprettelsesregler
At systemet rummer mulighed for, at man kan udelukke ex voldsdømte fædre/mødre med polititilhold fra adgang til AULA - for at forhindre den dømte i at opsøge barn og den anden forældre på hemmelige adresser.
At forløbet fra nu af deles op i 1.0, 2.0, 3.0 osv. versioner, så vi hurtigt kan få etableret de nødvendige adgange. Så må leve med, at de bliver lavet om og rettet til undervejs
At retten til - som det hedder - at blive glemt, også har en bagside: Ingen husker dig... Der skal være mulighed for at man kan hente info, fotos med mere, så bevidninger til et børneliv fra skolen også kan fastholdes...
At KL snarest melder en plan for eksekveringen af ovennævnte ud
Så vidt, så godt: Skriv til os, hvis I har andre ønsker eller forbehold :-)
DR 1 sender i aften (8/6) 21.25 dokumentaren BØRNENE PÅ BAGERSTE RÆKKE, men allerede nu er den tilgængelig på DR.TV https://www.dr.dk/drtv/…/boernene-paa-bagerste-raekke_190798
Undervejs møder vi tvillingeparret Sally og Stina og kæresteparret Camilla og Søren, der for de tre pigers vedkommende, har været anbragt på opholdssteder, mens Søren har boet i en i plejefamilie.
Til at kommentere de objektive omstændigheder bidrager professor Inge Bryderup, og VIVE-forsker Signe Frederiksen med mange vidensbaserede og relevante indsigter.
Tallene lyver ikke. Og det gør børnenes fortællinger om deres oplevelser heller ikke.
Hvis vi - uden dog at vide det - antager, at de professionelle omkring børnene, mens de var anbragte, har gjort hvad de kunne på de foreliggende grundlag, så har det ikke været godt nok:
Mangel på læringsambitioner på børnenes vegne, passive attituder ifm børnenes skolegang og lektielæsning, mangelfuld udredning, ingen opfølgning - med mere - fylder børnenes historier.
Når disse aspekter kobles til tallene fra forskerne, kan man ikke andet end dels blive berørt på fagets vegne, dels kun blive fyldt med hjertelyst og virketrang til at blive ved med at gøre det bedre for denne gruppe af børn…
To af pigerne, der nu er unge kvinder, giver udtryk for deres drømme, der peger i hver sin retning:
Fra: ”Min drøm er et blive førtidspensionist”, til: ”Jeg fandt andre veje for at komme ind på den uddannelse, jeg ville have”, er der et stykke vej.
Må den første få mulighed for at komme ind på et bedre spor og må den anden lykkes med det hele …
Det er nogle år siden de 4 unge mennesker var anbragt.
Fra FADDs side er det vores klare overbevisning, at meget er anderledes i 2020. Skulle det ikke være tilfældet ikke enkelte steder, så lad os minde om vigtigheden af vedholdende:
Tilrettelæggerne giver den gas på virkemidlerne.
Den dramatiske underlægningsmusik i mol, oven-fra-og-ned-optagelserne, alene-i-den-mørke-skov og stående-ved-havet-på-den-yderste-mole er med til at understrege dysterheden og i al fald den ene pige i en offerrolle, som måske ikke er nødvendig.
Omvendt kunne de to tvillinger undervejs have fortjent lidt mere håbefulde og optimistiske toner for at flashe og anerkende pigernes målrettethed og vilje.
Udsendelsen slutter med Rasmus Seebachs LIVETS MELODI (Sallys yndlingssang), hvori det lyder:
For det bli'r forår efter vinter
Og det bli'r tørvejr efter regn
Man farer vild indtil man finder vej
Der' nok en mening med det meste
Men gå ud og find din egen
Og husk, du' fri
Så dans til livets melodi
Nogle børn har brug for faglig, omsorgsfuld og kontinuerlig hjælp til den proces …
Mens vi som aktører på udsatte børn og unge-området dagligt arbejder med oplukningen af Danmark i almindelighed og normalisering for de udsatte børn og unge i særdeleshed, er der brug for svar på en række spørgsmål, som ingen af os har stået overfor før:
Vi overvejer pt, hvordan vi bedst muligt i fællesskab kan få lejlighed til at gøre oplevelserne til erfaringer.
Og lige apropos besøg: Vi ER klar til at besøgsrestriktionerne kan blive ophævet, fru minister…
Mens covid-19 har sat dagsordenen for vores og alle andres gøren og laden de seneste måneder – og hvor vi i FADD har gjort, hvad vi kunne for at arbejde indflydelsesorienteret og kommunikativt med konsekvenserne for vores område, har vi sideløbende været i arbejdstøjet i forhold til to meget vigtige politiske temaer:
De interne skoler/dagbehandlingstilbuddene og Barnets lov.
Det første først:
Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udtalelser og forbehold overfor de interne skoler har fyldt os med oprigtig bekymring.
Først og fremmest fordi ministerens mistillid til de interne skoler blandt andet er baseret på en række statistiske mørketal, ligesom det ville klæde ministeren også at lægge udtalelser og vurderinger fra nuværende børn og unge, ledere og lærere fra vores undervisningstilbud til grund for sine holdninger til områdets fremtidige struktur.
Vi har i en skrivelse til ministeriet blandt andet skrevet (11/5 2020):
”I vores fælles opmærksomhed på vigtigheden af skolegang for og uddannelse af de mest sårbare børn og unge i Danmark, skal vi huske, at vi i vores ambitionsiver ikke må medvirke til at udsætte denne gruppe for et pres, der blot vil forøge deres oplevelse af frustration, tillidsbrud og håbløshed.
Konsekvenserne af vores – politikernes og fagfolkenes – ønske om at optimere, kvantificere og udvikle, må aldrig blive til et (nyt) eksklusionsfremmende svigt.
Vi har en forpligtelse til at stille op med forståelse og rammer, der tager hensyn til børnenes individuelle udfordringer.”
Vi har i perioden haft et ikke ubetydeligt antal møder med vores samarbejdspartnere, haft videomøder, adskillelige korrespondancer med minister, udvalg og embedsmænd, ligesom vi ikke har forsømt nogen lejlighed til at invitere minister, udvalg og embedsmænd på studieture til vores medlemsinstitutioner.
Og der er hul igennem: Vi har møder med medlemmer af den tværministerielle arbejdsgruppe, før og lige efter sommerferien har vi aftalt møder med blandt andre en række oppositionsordførere, vi har et møde med ministeren til gode og Børne-undervisningsudvalget har takket JA til at ville med os på udflugt til september eller oktober.
Hvad vi ved er, at ministeren forventer, at et udkast ny lovgivning på området skal ligge klar inden sommerferien. Vi ved også, at den politiske proces først for alvor går i gang efter ferien og bliver behandlet i Folketinget til efteråret.
Hvad vi ikke ved er, hvad ministeren vil fokusere på i sit oplæg til drøftelser med partierne.
Til gengæld ved vi, hvad vi selv mener – hvilket vi håber på lydhørhed overfor hos såvel regering som opposition: Vi skal alle have fokus på børnenes potentialer OG udfordringer, hvorudfra den individuelle indsats skal tilrettelægges. Ambitiøst og respektfuldt. Alene at have opmærksomhed på børnenes ressourcer og problemer er uambitiøst og mangel på respekt.
Vi ønsker:
Vi har desuden henledt opmærksomheden på, hvad Rambøll skrev i skoleundersøgelsen fra 2018: ”Derudover viser undersøgelsen, at de interne skoler arbejder med positive forventninger til elevernes faglige og sociale udvikling, samt at de aktivt arbejder med deres motivation for at deltage i undervisningen i skolen.”
OBS: 8. juni sender DR en udsendelse om interne skoler i DK.
--
Barnets Lov:
Som vi alle ved, så har den nye regering et stort fokus på udsatte børn og unge.
I løbet af efteråret vil Social – og indenrigsminister Astrid Krag fremlægge Barnets Lov, der bliver bygget op om tre spor:
Vi ved , at der er et politisk ønske at samle både nye og gamle paragraffer i en egentlig barnets lov. En lov, der også, forlyder det, vil indeholde paragrafferne i relation til adoptionsområdet.
”Lovens udgangspunkt skal være, at valget af indsats ikke skal afgøres af, hvad der er mindst indgribende for forældrene, men hvad der er bedst for barnet. Loven skal bl.a. konkret indeholde følgende elementer:
Vi følger processen, har både med- og modspil klar … og gode inddragelsesforventninger.
Desuden vil vi benytte lejligheden til sammen med KL at drøfte udgiftspukler og budgetniveau.
Hvor vi tidligere har sagt, at der er penge nok, og at det er et spørgsmål om at bruge dem klogere, så ved fra vores medlemmer, at der nu ER behov for flere penge til området.
--
Afslutningsvis glæder jeg og vi i FADDs bestyrelse os rigtig meget til vores årsmøde 11-13 november 2020 i Grenå.
Programmet udsendes forventeligt inden sommerferien.
Det bliver vildt 
God sommer
Søren Skjødt, formand
FRA SKINGER TIL LYS
Resultater er færdigheder gange indsats.
Det gamle græske ordsprog rammer på rigtig mange måde den indfaldsvinkel vi har i FADD for, hvordan vil tilgår vores eksistensberettigelse: at være interesseorganisation for det specialiserede socialområde for udsatte børn og unge anno 2020 +
Selv om vi altid er på udkig efter, hvordan vi kan udvikle vores socialpolitiske, indsatsfaglige og netværksfremmende skills, så er det sådan, at man aldrig for alvor bliver troværdig , hvis man ikke er i stand til eller ikke vil – levere en ordentlig indsats.
Det minder i virkeligheden om al social- og specialpædagogik.
Mens vi er godt på vej mod mere normalitet ovenpå covid-19, der på alle måder har været en mærkelig tid, så må vi dels gøre, hvad vi selv kan, dels håbe at rigtig mange andre også gør det: At opspore, begrænse, isolere smitte for at undgå den svære 2er.
For FADD har det seneste semester også været en mærkelig tid. Jeg tog mig selv i en dag at gå at nynne den gamle Burt Bacharach klassiker ’That’s what friends are for’, udødeliggjort af Dionne Warwick, Rod Stewart og mange flere.
Den handler, som titlen vel mere end antyder, om vigtigheden af at have gode venner.
Oversat til organisationsdansk betyder det at have et godt netværk.
Jeg har tit tænkt på, at både jeg selv og FADD er privilegerede ved at have SÅ mange gode venner. Ingen nævnt, ingen glemt.
Man mærker det specielt, når man har brug for dem…
Og er der noget Coronaen har vist, så er det vigtigheden af at kunne række ud efter, at kunne modtage og kunne give hjælp. At kunne spille hinanden gode - uden at forvente at få noget igen og uden at bebrejde nogen noget. I ordets egentlige forstand har vi alle været i samme båd. Og ingen af os har sejlet med den før …
I FADD har vi givet og modtaget: Tak til alle. Og selvtak..
Efter sommerferien – op mod vores årsmøde 11-13 november og derefter - får vi brug for alt, hvad vi ved og kan. Barnets lov står for døren og selv om Regeringen og Social – og indenrigsminister Astrid Krags foreløbige og indtil videre meget overordnede retningsangivelse på mange måder lover godt for de udsatte børn, så foreligger der for os et vigtigt virkelighedskorrektionsarbejde, som vi kalder det, når vi skal kvalificere politiske beslutningsgrundlag.
Børne – undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udmeldinger om de interne skolers fremtid, hvis konkrete indhold vi afventer - ligesom anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe - forventer vi ligeledes at skulle lægge mange ressourcer i at løfte fri af skærene.
Det er dog vores indtryk, at hendes stemme er gået fra skinger til lys…
I den forbindelse af har vi netop modtaget den længe ventede rapport fra Ombudsmanden om en undersøgelse fra 2019 på blandt andre nogle af vores medlemsinstitutioner med nedslag på magtanvendelser, skolegang, samarbejdet med pårørende og medicinhåndtering.
Vores medlemmer fortæller samstemmende at de var rigtig glade for besøget, for delegationens entusiasme, velforberedthed og dialogiske attituder.
At Børne-undervisningsministeren har kaldt resultaterne, som i parentes bemærket åbenbart kan tolkes på flere måder og i øvrigt i alt drejer sig om 8 anbringelsessteder for ’decideret skammelige’ vælger vi at forstå på den måde, at ministeren måske er ved at trænge til velfortjent sommerferie.
Og sådan har vi det faktisk også i foreningen. Vi er ved at trænge til ferie.
Om den er velfortjent, får vi et konkret fingerpeg om på vores generalforsamling, der vanen tro er placeret lige midt i vores årsmøde, hvis program udsendes i disse timer.
Vi glæder os helt vildt. Og helt vildt godt bliver det.
God sommer
Søren Skjødt, formand
Den korte:
GÆLDENDE FRA I DAG 13/5 2020
FADD: Der er fortsat besøgsforbud på blandt andet døgninstitutioner og opholdssteder.
Forbuddet gælder ude og inde.
Det gælder ikke ’kritiske situationer’, der som hidtil omfatter forældre til anbragte børn og unge under 18 år og uopsættelige besøg i forbindelse med kritisk sygdom.
Det er forstaner/leder, der fastlægger retningslinjer for besøg. Besøg kan udskydes, hvis besøget ikke kan gennemføres forsvarligt.
HUSK: Der er fortsat samværsret - uden for institutionens matrikel.
Man kan ikke nægte børn og unge at komme tilbage til institutionen et besøg væk fra institutionen.
Man kan ikke udpege besøgspersoner udover de ’nære pårørende’.
Den lidt længere:
Social- og Indenrigsministeriet skal hermed orientere om, at der fra bekendtgørelsens ikrafttræden dags dato den 13. maj 2020 gælder nye regler om midlertidigt besøgsforbud på en række sociale tilbud.
Ændringerne medfører kort fortalt:
De herefter gældende regler om midlertidigt besøgsforbud på sociale tilbud beskrives og uddybes nedenfor.
SIM: Det midlertidige besøgsforbud gælder følgende typer af offentlige og private tilbud, jf. bekendtgørelsens § 1:
Uddrag:
3) Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service.
4) Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.
5) Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-kede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service.
6) Midlertidige botilbud til voksne efter § 107 i lov om social service.
7) Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service.
8) Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.
10) Botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.
Social- og Indenrigsministeriet kan kontaktes på nedenstående telefonnummer:
Faglige spørgsmål vedr. udsatte børn: Tlf. 41 85 12 53
Den lange: (skrivelsen fra Social – og Indenrigsministeriet)
Læs skrivelsen fra Social – og Indenrigsministeriet herunder:
Orient_SIM_besoeg_13maj2020.pdf Det er ikke første gang. Og vel næppe den sidste: At vi står overfor et dilemma, der handler om penge.
Ekstra Bladet skrev i den forgangne uge om Behandlingsskolernes direktør, der i et mix af dårlig dømmekraft og et par af de klassiske dødssynder - tænker her på hovmod og grådighed – angiveligt ikke har handlet ulovligt, men så dog moralsk angribeligt - ved at hente et tocifret millionbeløb ud af budgettet til personligt forbrug. Oveni hvad man kan forvente, er en månedsløn i den gode ende.
Det kalder naturligvis på spørgsmålet om, hvorvidt enkeltpersoner skal kunne akkumulere formuer i millionklassen ved at sælge sociale ydelser til myndigheder, der kun har den store fælleskasse at tage pengene fra. Eller om private aktører alene har lovgivningen som pejlemærker for, hvad der er rigtigt eller forkert.
Tilbage står, at som minimum et tilsyn har fundet stedet egnet til at løse opgaverne.
Og at nogle kommuner dels har godkendt metoder og budget og dels har købt ydelserne.
Vi skrev tidligere i en kommentar på Facebook: ”Dispositionerne rammer desværre hele vores område.
Som hver gang enkeltpersoner eller systemer beklikker vores troværdighed og anstændighed”.
I FADD har vi så længe jeg kan huske været optagede af at tage velfærdssamfundets grundlæggende opgave alvorligt: At stille velfærdsydelser til rådighed for alle borgere, når de opfylder visse betingelser for at modtage den.
Det kræver respekt for gerningen, fordi vi som område er en central del af løsningen, hvor skylds- og årsagsforklaringer ikke må skygge for handling …
Det modsatte af hovmod og grådighed er ydmyghed og hjælpsomhed.
Hvilket vel sådan set er, hvad vi er sat i verden for at levere.
Det skal jeg vende tilbage til …
Vi minder desuden om, at alle parter står sig bedst ved at udvise rettidig omhu i prioriteringerne, og at vi alle anerkender og efterlever fuld gennemsigtighed som et afgørende parameter for områdets fortsatte legitimitet.
…
Mens vi venter på genåbningens anden bølge, hvis indhold Statsminister Mette Frederiksen har annonceret vil blive udmeldt ’lige inden den 10/5’, så tyder alt på, at de forskellige tiltag og anbefalinger fra myndighedernes side har virket.
Som mangeårig aktør på det socialpædagogiske område har man efterhånden – men ikke helt endnu- lært at styre sin irritation, når uvidende amatører med jævne mellemrum har villet belære os, der står i de daglige sorger og glæder i arbejdet med de mest udsatte børn og unge om, hvordan vi ’bare’ har skullet håndtere alt fra behandlingsmetoder og inklusion til lektielæsning, frisurer, tøjvaner - og hvor der ellers er potentielle konflikter, som skal løses.
Kompleksitetsreduktion har altid kun gavnet den, der har plæderet for forenklingen.
Sjældent, den, der har problemet…
Derfor forstår vi udmærket, hvis der her under Corna-krisen har været eksperter, der har været forbandede over de selvbestaltede meningsdannere – herunder eks-politikere, tidligere straffede journalister og andre facebook-krigere med seriøs skrivekløe, som har det til fælles, at de håber på gevinsten, når andre leverer indsatsen.
Vi skal naturligvis holde øje med om politikerne med udgangspunkt i den viden, som de sundhedsfaglige fagfolk vitaminiserer de politiske beslutninger med, udviser rettidig omhu og ikke udvikler overgreb på demokratiet.
Men indtil videre har vi ift vores politiske samarbejdspartnere kun mødt vidensopmærksomhed, fejltolerance og beslutsomhed.
Ikke dårlige pejlemærker, når beslutninger skal træffes i ukendt farvand - med det glubske kobbel af mandagstrænere klar til at eksekvere fra sidelinjen.
Om ikke af andre grunde, så er det måske derfor på tide at få skudt gang i fodboldturneringerne verden over, så Kloge-Åge og Hjerne-Lis kan få noget andet at gå op i …
Håndteringen af krisen er for os alle et socialt eksperiment.
Ingen af os har en definitiv manual at slå op.
Som område har vi de samme betingelser som politikerne, at vi, når (hvis? ..) vi nærmer os normale tilstande, vil blive bedømt på det, vi gjorde. Eller snarere det, vi valgte at gøre.
For det kan man forvente af os, der får løn for at varetage samfundsmæssige opgaver: At vi træffer valg, og at vi bruger den viden, vi har med omtanke for at gøre noget bedre eller lettere for nogen, der har det svært
Når vi en gang skal gøre oplevelser med corona til erfaringer med livet , så har vi brug for eftertænksomhed og refleksion. Og undgå alle optræk til rethaveri.
--
På området blev vi rigtig glade for Astrid Krags facebook-opslag, hvor hun betonede, at ’ikke alle helte bærer kapper. Til gengæld kommer hverdagens corona-helte med smil, omsorg og stærk faglighed, mens de passer godt på vores udsatte og sårbare borgere’
That was a good vending…
For det kan I regne med, Danmark:
I regn og slud skal posten ud: Vi passer godt på de udsatte børn og unge.
Og gør i den forbindelse, hvad vi ved, skal og kan for, at vi selv - og de udsatte børn og unge - kommer på den anden side af Coronaen med nye indsigter og større udsyn …
Måske ovenikøbet med mere ydmyghed og hjælpsomhed.
Det hele under – som det hedder i de mange officielle skrivelser vi har modtaget den seneste tid - iagttagelse af sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
So be it…
Nyt fra Social og Indenrigsministeriet:
Det vigtige for jer:
Det sker fra i dag 1/5 2020 kl 15.00
Den lidt længere (som også omhandler nye sagsbehandlingsregler og Ankestyrelsens gennemførelse af børnemøder
Den opdaterede COVID-19-bekendtgørelse på socialområdet og ændringerne i bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen træder i kraft fredag den 1. maj 2020, kl. 15.00.
Den lange:
Læs brevet fra SIM her …
SIM_samvaer_1maj2020_1.pdf
Vi har i dag (29/4) modtaget en skrivelse fra Social – og Indenrigsminister Astrid Krag.
I brevet præciseres det:
Den korte udgave: (vores opsummering)
I hører nærmere, når vi gør …
Den lidt længere version:
Nærmere om genoptagelse af aktiviteter på det sociale område
"Som led i Aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COID19 er det aftalt, at følgende aktiviteter nu skal varetages ved fysisk fremmøde under iagttagelse af gældende sundhedsfaglige retningslinjer": (sakset fra brevet)
"Medarbejdere, der varetager arbejdsopgaver på området for udsatte børn og unge, som almindeligvis forudsætter fysisk fremmøde (besøg, samtaler, møder, personrettet tilsyn), og som i perioden er blevet varetaget på anden måde eller er udskudt, skal nu kunne arbejde ved fysisk fremmøde igen."
"Socialtilsynene skal genoptage gennemførelse af fysiske tilsynsbesøg på tilbud for både børn, unge og voksne og i plejefamilier, så de kan være i direkte kontakt med beboerne og se de aktuelle forhold ved selvsyn.
Socialtilsynenes gennemførelse af fysiske tilsynsbesøg vil også være et centralt understøttende initiativ i forhold til tilbud, som har været helt eller delvist lukket ned, og som nu gradvist åbner sig igen, og ikke mindst i forhold til de tilbud, som er omfattet af besøgsrestriktioner."
Derudover (sakset fra brevet)
”Kommunerne skal være opmærksomme på, om der er børn, voksne eller familier, som har behov for en ekstra indsats, f.eks. i form af forebyggende indsatser som f.eks. familieorienteret rådgivning (§ 11) og evt. ved opsøgende arbejde, på grund af problemer, som er opstået eller forværret i perioden, og om der er behov for en særlig støttende indsats for f.eks. børn og unge, der er startet i skole igen eller unge, der enten skal genoptage deres STU eller hvor deres STU endnu ikke er genåbnet.”
Samt
Lempelse af besøgsrestriktioner
”Det besøgsforbud, som gælder på alle anbringelsessteder og botilbud m.v., og som der kun i meget begrænset omfang er undtagelser til, har haft store konsekvenser for både beboere og pårørende.
Lempelserne skal bl.a. i udgangspunktet sikre mulighed for besøg på udearealer og fra få faste besøgspersoner.”
”Udmøntningen af aftalen på dette punkt vil ske ved en revision af den gældende bekendtgørelse om midlertidigt forbud mod besøg på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af COVID-19.”
OBS
”Det er vigtigt at understrege, at de aftalte lempelser først træder i kraft, når bekendtgørelsen er ændret. Indtil da gælder bekendtgørelsen – herunder om forbud mod besøg på udearealer.” (FADDs fremhævning)
Læs hele brevet fra Astrid Krag herunder
Brev_AK_29april2020.pdf
DAGELEVER PÅ INTERNE SKOLER
Vi har nu været i kontakt med Børne- & UVM. Det er sikkert allerede sådan hos jer der har interne skoler og dagelever:
Der er GO for at dagelever fra 15 april.kan møde op på den interne skole, som de er visiterede til.
Dagelever ift interne skoler er ikke nævnt specifikt noget sted.
UVM henviser til §8 stk 3 i vedhæftede Lovtidende.
Denne passus skal kombineres med anbefalingerne fra Sundhedsmyndighederne (adskillelse ifm undervisning, samvær, pauser, spisning m.m.)
Hvilket det er en ledelsesopgave at udmønte ...
Se hele teksten i Lovtidende herunder
Lovtidende_genAABN_april2020_skoler.pdf
Orientering om ændring af frist for indberetning af årsrapport til Tilbuds-portalen for tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn.
Social- og Indenrigsministeriet orienterer med denne skrivelse aktører på socialområ-det om ændring af fristen for indberetning af årsrapport til Tilbudsportalen for tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn.
Ministeriet skal særligt bede om, at denne orienteringsskrivelse videreformidles til til-bud, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn.
På grund af Covid-19 er der opstået behov for midlertidigt at udskyde fristen for ind-beretning af årsrapport til Tilbudsportalen for tilbud, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn.
Social- og Indenrigsministeriet har derfor foretaget følgende midlertidige ændring af bekendtgørelse nr. 1633 af 27. december 2019 om socialtilsyn:
I § 18, stk. 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn er fristen for indberetning af årsrap-port til Tilbudsportalen for tilbud, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om so-cialtilsyn, ændret fra den 1. maj til den 1. august. Ændringen gælder til og med den 31. juli 2020. Herefter gælder den oprindelige bestemmelse igen.
I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at udskydelse af tidsfristen ikke omfatter fristen for indsendelse af budget til socialtilsynet.
Social- og Indenrigsministeriet, den 22. april
Se brevet herunder
info_SIM_udsky_tilbudsp.pdf
BESØGSRESTRIKTIONER, KRITISKE SITUATIONER & ANBRAGTE BØRN OG UNGE UNDER 18
Plejefamilier og pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling er ikke omfattet af reglerne om besøgsforbud.
Besøgsforbuddet gælder desuden ikke i kritiske situationer.
Ved kritiske situationer forstås i forhold til anbragte børn og unge efter bekendtgørelsens § 2 forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et barn eller en ung under 18 år. Der er dermed ikke krav om, at besøget skal være uopsætteligt, når det gælder forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et anbragt barn eller en anbragt ung.
Anbringelsesstedet skal dog samtidig også være opmærksom på, om den anbringende kommune har truffet afgørelse om begrænsninger i barnets eller den unges samvær og kontakt med familie og netværk efter § 71 i lov om social service, eller om samværet midlertidigt udøves på anden måde, f.eks. ved elektronisk kommunikation eller suspenderes efter § 6 i bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020. Disse afgørelser står stadig ved magt.
Besøgene gennemføres efter anvisning fra anbringelsesstedets ledelse og under hensyntagen til anbringelsesstedets personale og de øvrige anbragte børn og unge, jf. reglerne i bekendtgørelsens § 5, stk. 2. Besøg kan udskydes, hvis tilbuddets ledelse i den konkrete situation vurderer, at besøget ikke kan gennemføres på forsvarlig vis.
Det er således vigtigt, at besøg gennemføres under iagttagelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Se brevet herunder
Opdat_besoegsforb_8apr_2020.pdf
Denne skrivelse beskriver det ansvar, der påhviler arbejdsgivere og medarbejdere på hospitaler, plejecentre, sociale botilbud mv. for at hindre smittespredning med COVID-19.
Alle arbejdsgivere og personale på sundheds- og ældreområdet og i indsatser for socialt udsatte, der har direkte kontakt med patienter/borgere, er omfattet af skrivelsen.
Skrivelsen er en revision af og erstatter Sundhedsstyrelsens skrivelse til Danske Regioner, regionerne og KL af 13. marts 2020: ”Personale og arbejdsgiveres ansvar i sundheds- og ældresektoren for at hindre smittespredning med COVID-19”.
Skrivelsen vil blive lagt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside i løbet af i dag.
Med venlig hilsen
Gideon Ertner
Læge
Sundhedsstyrelsen / Danish Health Authority
Brevet kan findes her under
SST_ansv_smitte_3_4_2020.pdf Orientering om besøgsforbud m.v. på sociale tilbud
Folketinget vedtog den 31. marts 2020 lovforslag nr. L 158, Forslag til Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med COVID-19 m.v.).
Med loven, som er trådt i kraft den 5. april 2020 kl. 10 som lov. nr. 359 af 4. april 2020, blev de gældende regler om besøgsforbud på plejehjem m.v. udvidet, så sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner forbesøgendes adgang til offentlige og private anbringelsessteder og botilbud m.v., når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom, herunder COVID-19. Formålet med at iværksætte besøgsforbud på sociale tilbud er at beskytte de sårbare grupper, som bor eller opholder sig de pågældende steder.
På baggrund af de nye regler og efter delegation fra sundheds- og ældreministeren har social- og indenrigsministeren nu fastsat regler om besøgsforbud, jf. bekendtgørelse 4. 372 af 4. april 2020 om midlertidigt forbud mod besøg på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Social- og Indenrigsministeriet skal hermed orientere om, at der fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 5. april 2020 kl. 10, jf. bekendtgørelsens § 4, gælder et midlertidigt besøgsforbud på en række sociale tilbud. Rammerne for og indholdet i besøgsforbuddet uddybes nedenfor.
Se brevet fra Social - og Indenrigsministeriet herunder
SIM_besoegsforbud_5_april2020.pdf
FRA KL HAR VI MODTAGET
”Gode råd om GDPR
Flere kommuner har udtrykt bekymring ift. om man i forbindelse med Corona situationen kan være nødt til at træffe beslutninger, der ikke er 100% i overensstemmelse med persondatareglerne/GDPR.
Datatilsynet giver i den sammenhæng fire gode råd om GDPR. Rådene er:
Fra Center for Cybersikkerhed:
”Brug af kommunikations- og samarbejdsplatforme Skype for Business, Slack, Microsoft Teams, WhatsApp, Starleaf og andre lignende platforme til kommunikation og samarbejde anvendes i stor stil som følge af den nuværende corona-situation, hvor det frarådes at mødes fysisk.
Det samme gør sig gældende for fildelingstjenester, som enten er integreret i samarbejdsplatformene eller stand-alone som Dropbox, iCloud m.fl.
Ingen af disse platforme er generelt sikkerhedsteknisk undersøgt, valideret eller godkendt af Center for Cybersikkerhed. Det er heller ikke en forudsætning for deres brug, at de er godkendte, medmindre de skal anvendes til klassificeret information jf. Justitsministeriets sikkerhedscirkulære.
Ikke desto mindre bør myndigheder og virksomheder være opmærksomme på en række forhold omkring samarbejdsplatformene.
Center for Cybersikkerhed anbefaler, at der foretages en risikovurdering af anvendelsen af kommunikations- og samarbejdsplatforme, inden de tages i brug. Dette gælder især, hvis de skal anvendes til at behandle oplysninger af beskyttelsesværdig eller sensitiv karakter.”
Læs mere her
https://fe-ddis.dk/cfcs/publikationer/Vejledninger/Pages/kommunikations-og-samarbejdsplatforme.aspx
KÆRLIGHED I CORONAENS TID, HURRA FOR ALLE JER, DER BLIVER STÅENDE PÅ TRODS OG OM VIGTIGHEDEN AF AT SOVE GODT OM NATTEN
Kære medlemmer,
Vi er nu i uge 3 i coronaens tid. Måske nogen en dag vil skrive en bog, der hedder ’Kærlighed i Coronaens tid’. Gabriel Garcia Marquez ville kunne tage det …
Og kærlighed er blandt andet, hvad der brug for – om end på afstand.
Vi har netop gennemført et statustjek på situationen hos vores medlemmer, og tilbagemeldingerne var enslydende:
Vi har - og har haft - travlt, vi er klar, og vi står sammen.
Ret beset kan man vel sige om vores område, at er der nogen, der er i uforudsigelighedshåndterings-mode, så er det os:
Hvis man mixer udsatte børn, unge og familier med massive udfordringer, diagnoser, angst og bekymring, skoleefterslæb, for nogles vedkommende oppositionel adfærd og for meget fri tid, så er det vilkårene X 10 her under coronaen for ledere og medarbejdere på det specialiserede B/U social-område.
Vi er i FADD – selv om vi ikke er lette at dupere – imponerede over den stoiskhed, der præger områdets aktører: Vi finder ud af det, holder os til fakta, anerkender, når nogen VED noget og GØR så det nødvendige.
Vi skal alle huske på, at når vi kommer på den anden side af den aktuelle tilstand, så bliver vi målt på det, vi GJORDE, mere end det vi SAGDE.
Måske tiden er inde til at politikere, medier og embedsmænd – udover at sikre testkits og værnemidler, der i parentes bemærket ikke må blive en falsk tryghed: omsorg og faglighed er det allervigtigste værnemiddel, til sektorens institutioner – letter på hatten for dem, der hver dag møder ind på arbejde og tager sig af de mest udsatte børn og unge – med seriøs smitterisiko, betydelig kontrolusikkerhed og angststimuleret konfliktniveau.
Hvis jeg nu siger HIP-HIP, må jeg så bede om et HURRA for alle de ledere og medarbejdere, der bliver stående på - men ikke i - trods.
I FADD følger vi skiftevis situationen og prøver at påvirke det, vi kan påvirke af stort og småt.
Senest er det ved hjælp af god respons fra nogle af vores Facebook-venner/følgere at bistå et sygdomsramt bosted på Vestsjælland med arbejdskraft, så de har kunnet opretholde et fornuftigt omsorgsberedskab.
Derudover er vi optagede af i samarbejde med flere af vores gode samarbejdspartnere at få hul igennem til Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Vi kan med en lille times varsel bidrage til at få genskabt rammerne for den undervisning, som samme minister – og i øvrigt alle aktører udsatte børn og unge området med hende – har efterspurgt bedre resultater af.
Vi skal have samarbejdet med børnenes skolelærere i gang meget snart. Rigtig mange udsatte børn og unge har i forvejen brugt kvoten for skolefravær.
Og som det foregår lige nu, er det for forskelligt fra kommune til kommune, hvor effektivt og ambitiøst folkeskolerne griber opgaven med fjernundervisning an …
Start med at åbne skole/dagbehandlingsområdet og lad samtidig PPR som bindeled sikre, at skolelærerne kommer ud på de døgninstitutioner og opholdssteder, der ikke har interne skoler, så undervisningen kan reetableres i små grupper lokalt
Tiden er også inde til, at KL tydeligere medvirker til at udmønte de særdeles klare udmeldinger fra Social- og indenrigsministeriet.
I hvert fald vil nogle kommuner kunne drage nytte af at blive mindet om, at anbragte børn og unge altså har ret til samvær med mindre individuelle vurderinger taler imod.
Vi har oplevet – lad os kalde det – ret stor kommunal fortolkningsfrihed med (for) stor forskellighed i forståelserne til følge
Kommunernes forpligtelser i forhold til at følge op på børns trivsel og udvikling gælder også stadig – corona eller ej …
Vi oplever mange sagsbehandleraflysninger, der kunne have været undgået for eksempel med brug af telefon & sociale platforme
Vi bistår gerne med ideer og realitetstjek.
Vi er glade for at bo i et land, hvor man har tillid til politikere, embedsmænd og til at rigtig mange borgere følger udmeldte anbefalinger.
I særlig grad synes vi, at statsminister Mette Frederiksen er fremstået overbevisende, troværdig og ordentlig.
Pressemødet 30/3 var ingen undtagelse …
Tak og HURRA
Der er – som statsministeren sagde - brug for en langsom exit strategi, når Danmark lukker op igen – forhåbentligt efter påske.
Lad mig stilfærdigt gentage, at vi bør starte med skolerne.
Børn bliver ikke så hårdt ramt, hvis de bliver Corona-smittede og vil således ikke belaste hospitalerne.
Ikke mindst udsatte børn og unge har brug for hurtigt at komme i skole igen - til trods for det gode arbejde som pædagoger og lærere har ydet nært og fjernt 'so far'...
Heldigvis for anbragte børn på institutioner med interne skoler - og på nogle heldagsskoler - har de fået undervisning i hele perioden - på nye måder, med nyt indhold og på alternative platforme, som så vidt vi kan forstå på nogle af vores folk derude - allerede har inspireret til mere blivende ideer.
SÅ godt gået????
Kære medlemmer: Vi ved I knokler – og vi har med en vis bekymring noteret, at mange af jer, vi har talt med, ikke sover godt om natten.
For nylig blev jeg gjort opmærksom på, at der er noget, der hedder SINDSRO-bønnen. Heraf fremgår det:
Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen.
Håber I sover bedre nu …
Søren Skjødt, formand for FADD
Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for vurdering, behandling og visi-tation i forbindelse med forgiftninger og abstinenser til centralstimulerende stoffer
Sundhedsstyrelsen har på baggrund af udviklingen af COVID-19 epidemien en formodning om, at stofscenen i Danmark vil ændres i den kommende tid. Grænserne er blevet lukket, og det vil derfor være sandsynligt, at der vil ske en reduktion i mængden af de illegale stoffer, som almindeligvis finder vej til det illegale stofmarked i Dan-mark. Med viden om, at priserne på stof og kvaliteten af stof vil ændres, som funktion af mindre ud-bud under samme efterspørgsel, har Sundhedsstyrelsen en formodning om, at flere mennesker vil opleve abstinens på baggrund af en tilvænning til et centralstimulerende stof. Skønnet udfra mørketallet af højrisiko stofbrugere i Danmark, og med viden omkring antallet af personer der er indskrevet i et rusmiddelbehandlingstilbud1i, vurderes det, at der alene på baggrund af det ændrede stofmarked, de ændrede priser og den faldende kvalitet af stof, kan blive behov for, at sundhedspersonale orienteres omkring håndteringen af akutte abstinenser for centralstimulerende stoffer. Grundet COVID-19 epidemien vil det være sandsynligt, at højrisiko stofbrugere med forbrug af centralstimulerende stoffer lader sig indlægge. Det er derfor vigtigt, at kunne imødekomme de abstinenser patienten måtte frembyde.
Baggrund Ændringen af autorisationslovens § 41 1. juli 2019, skal sikre, at personer der frembyder akutte abstinenser behandles herfor2. Behandlingen må, ved verificerede akutte abstinenser, foretages af andre læger end de, der er ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale el-ler private institutioner, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen til at varetage vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler3 (jf. sundhedslovens §142 stk.4)
Hele notatet kan læses herunder
SST_retningsli_forgiftn-_stoffer_26_3_2020_1.pdf
Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for vurdering, behandling og visi-tation i forbindelse med forgiftninger og abstinenser til centralstimulerende stoffer
Sundhedsstyrelsen har på baggrund af udviklingen af COVID-19 epidemien en formodning om, at stofscenen i Danmark vil ændres i den kommende tid. Grænserne er blevet lukket, og det vil derfor være sandsynligt, at der vil ske en reduktion i mængden af de illegale stoffer, som almindeligvis finder vej til det illegale stofmarked i Dan-mark. Med viden om, at priserne på stof og kvaliteten af stof vil ændres, som funktion af mindre ud-bud under samme efterspørgsel, har Sundhedsstyrelsen en formodning om, at flere mennesker vil opleve abstinens på baggrund af en tilvænning til et centralstimulerende stof. Skønnet udfra mørketallet af højrisiko stofbrugere i Danmark, og med viden omkring antallet af personer der er indskrevet i et rusmiddelbehandlingstilbud1i, vurderes det, at der alene på baggrund af det ændrede stofmarked, de ændrede priser og den faldende kvalitet af stof, kan blive behov for, at sundhedspersonale orienteres omkring håndteringen af akutte abstinenser for centralstimulerende stoffer. Grundet COVID-19 epidemien vil det være sandsynligt, at højrisiko stofbrugere med forbrug af centralstimulerende stoffer lader sig indlægge. Det er derfor vigtigt, at kunne imødekomme de abstinenser patienten måtte frembyde.
Baggrund Ændringen af autorisationslovens § 41 1. juli 2019, skal sikre, at personer der frembyder akutte abstinenser behandles herfor2. Behandlingen må, ved verificerede akutte abstinenser, foretages af andre læger end de, der er ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale el-ler private institutioner, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen til at varetage vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler3 (jf. sundhedslovens §142 stk.4)
Se hele notatet herunder
SST_stoffer_26_3_2020.pdf "Kommunalbestyrelsen skal tage stilling i de enkelte tilfælde og herunder afveje barnets eller den unges behov for samvær og kontakt med familie og netværk over for hensynet til at begrænse risikoen for smitte, herunder særligt, hvis der hos plejefamilien er børn eller voksne, som på grund af alder, sygdom eller funktionsnedsættelse i særlig grad har behov for beskyttelse mod COVID-19. Reglerne giver således mulighed for, at der Sagsnr. 2020-3036 Doknr. 230132 Dato 30-03-2020 2 kan findes en løsning i den enkelte plejefamilie, hvor både hensynet til barnets ret til og behov for samvær med sin biologiske familie og hensynet til husstandens sundhed indgår."
Se hele dokumentet herunder
SIM_plejefam_samv_30marts2020.pdf
"For borgere over 18 år er tilbuddet desuden at betragte som borgerens hjem. Det samme gør sig gældende for børn og unge anbragt uden for hjemmet."
--
Se hele dokumentet her
SIM_tilbagev_30marts2020.pdf
Anbefalinger til personale i botilbud ved mistænkt eller påvist COVID-19 hos borger
Anbefalingerne retter sig mod personale ved botilbud og omhandler personalets forholdsregler og adfærd i forbindelse med pleje og behandling af borgere i kommunerne ved påvist eller mistænkt COVID-19.
Anbefalingerne opdateres løbende i takt med udviklingen, og det anbefales at holde sig opdateret på seneste version af dokumentet på vores hjemmeside - www.ssi.dk
Se anbefalingerne her under
Anbef_bost_smittede.pdf
Kære medlemmer,
Her hvor det pressemøde, som Statsministeren har afholdt (fra kl 15.00 i dag 23/3), nu er overstået:
Alle igangværende restriktioner forlænges til efter påske – til & med 13/4 2020.
Lagrene med værnemidler og testkits forsøges opfyldt.
Ved bekymring for smittede børn og medarbejdere, så SKAL man fortsat henvende sig til egen læge med henblik på at få foretaget en test.
---
Vi følger fortsat alle udviklingen nøje.
Det ligger i vores fag-DNA, at vi foretrækker at agere og reagere i et fornuftigt blandingsforhold.
Pt er vi henviste til et langt stykke henad vejen at reagere.
Fra FADDs side har vi stået på tæer for at lede efter, spørge til, indhente og læse det massive informationsmateriale, der i form af pressemeddelelser, udmeldinger fra ministerier og styrelser, bekendtgørelser og regler er tilgået os i en lind strøm.
Alt sammen for at vi har kunnet udvælge og komprimere det vigtige til jer – gennem emails og på facebook.
Det fortsætter vi med …
I forhold til hjemsendte DJØF’ere og journalister, så ved vi godt, at de løfter en stor administrativ og formidlingsmæssig opgave, og vi beklager, at vi i en periode har haft et ret snævert fokus på, hvad der er vigtigt for de udsatte børn og unge samt for ledelse og medarbejdere, der arbejder i sektoren.
Vi skal nok svare jer …
For øjeblikket er der 3 forhold der ser ud til at bekymre områdets ledere og medarbejdere mest:
På mange måder har den første uge med hjemsendelser (for de af jer, der har skullet/kunnet det) og nedlukninger været en speciel periode med beredskabstænkning og bekymringsdæmpning til en uvis fremtid – både på den korte og på den lange bane – måske som en slags stilhed før storm.
Men det ved vi jo ikke …
I den forbindelse tror vi det er en god ide snævert at holde sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger – slet ikke mindre men heller ikke mere; der kommer måske flere stramninger og det skal vi være parate til at kunne håndtere. Derfor er det klogt ikke at bruge yderligere stramninger før der er brug for det….
Tænk derudover også på – og planlæg hvordan – jeres beredskabsplan skal se ud HVIS/NÅR, I får det første barn med coronavirus.
Husk også at holde kontakten til forældre, samarbejdspartnere og anbringende myndigheder.
Uanset hvad der sker, vil der fremover være brug for, at vi fortsat skal insistere på, at vi bedst løser opgaverne ved at stå sammen – foreløbig med afstand …
Vi er fortsat i dialog med myndighederne om alle relevante aspekter af forholdet mellem udsatte børn og unge, deres familier og covid-19.
Vi sørger for at holde jer opdaterede …
Keep up the good work
Orientering til LOS, Selveje Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Socialtilsynene og FADD
(Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge)
KL har i denne skrivelse samlet bekendtgørelser og vejledninger sendt til
Kommunerne de seneste 24 timer.
Skrivelsen er opdelt i:
Materialer relateret til bekendtgørelser mm.
Vejledninger og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen
Hotlines
Se brevet herunder
Orientering_fra_kl_19marts2020.pdf Kære medlemmer og alle andre,
VÆRNEMIDLER & TESTMATERIALE
Flere medier melder om knaphed på både værnemidler og test-materiale.
Vi er i dialog med relevante myndigheder om problemet, hvad enten det drejer sig om mulighederne for at beskytte børn og personale mod Corona-smitte og for at afklare smitteomfang.
Vi skal minde om, at børn og unge sjældent får alvorlige symptomer.
Men det er oplagt, at det kan ske for personalet.
Indtil videre er det således Sundhedsstyrelsen generelle anbefalinger, vi må henvise til.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/sundhedsansatte-kaemper-med-fa-adgang-til-coronatest
KOMPENSATION TIL SELVEJENDE
For de af jer der er selvejende aktører kan det være vigtigt at vide, at Regeringen har indgået aftale med alle FTs partier om en aftale om kompensation til jer, der, som konsekvens af Corona-pandemien, oplever nedgang i omsætningen.Vores gode venner fra Selveje.dk har via Dansk Erhverv lagt oplysninger ud på deres hjemmeside:
https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/oversigt-gennemforte-hjalpetiltag-til-dansk-erhvervsliv/
TILSYN
Styrelsen for patientsikkerhed har aflyst alle planlagte tilsynsbesøg til og med april måned.
https://stps.dk/da/nyheder/2020/covid-19-tilsyn,-varslinger-og-hoeringer-i-april-maaned-er-aflyst/
De fem socialtilsyn har også aflyst tilsynsbesøg, men i forskelligt omfang
Vi henviser til information fra de enkelte Socialtilsyn
KL-INFO
Et brev fra KL giver et overblik over nye regler og vejledninger på området.
http://fadd.dk/filer/Orientering_fra_kl_19marts2020.pdf
GRØNLAND & FÆRØERNE
Hvad angår vores medlemmer fra det Nordatlantiske, må vi henvise til information fra hjemmestyret, der os bekendt på flere områder kan vælge eller fravælge regeringsbeslutninger fra DK.
Udgangspunktet er, at Danmark er gået fra en inddæmningsstrategi (opsporing af alle kendte tilfælde og deres kontakter mhp. karantæne) til en afbødningsstrategi, hvor fokus er på at begrænse smittespredning i befolkningen og tage sig af dem, som bliver alvorligt syge og får behov for behandling samt på særlige risikogrupper for smitte med COVID- 19.
Vigtige informationer om blandt andet:
Hvis borgerens symptomer forværres
Smittefrihed - hvornår?
Nære kontakter - definition
Hvad skal personalet gøre ved nær kontakt med personer med symptomer på COVID-19?
Hvis personalet oplever symptomer, der giver mistanke om COVID-19?
Henvisning af medarbejdere, som varetager kritiske funktioner på socialområdet
Læs notatet herunder
Notat_sundh_st_20marts2020.pdf
Besøg og samvær
Styrelsen for Patientsikkerhed har påbudt kommunalbestyrelsen omgående (18/3) at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af coronavirus/COVID-19.
Styrelsen har i dag givet påbud om dette til samtlige kommunalbestyrelser i Danmark. Opholdssteder, der er omfattet af forbuddet
Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre bolig- former med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder.
Beslutningen om forbud omfatter både fællesarealer og beboernes personlige boliger.
Se brevet her
Paabud_forbud_besoeg.pdf Fra Social- og indenrigsministeriet har vi netop modtaget:
Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge:
Vedr forsamlingsforbud og betydningen af det på det sociale område.
"På det sociale område er visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det vil sige alle døgntilbud og alle dagtilbud, hvor der træffes en afgørelse om ophold, herunder opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge."
Vedr Meddelelse om påbud om besøgsforbud
"Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020, med hjemmel i epidemilovens § 12 c, og bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020, givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus /COVID-191.
Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder. Dette omfatter således også alle døgntilbud efter serviceloven.”
Vedr Hjemgivelse af anbragte børn og unge
"Som det fremgår af den generelle orienteringsskrivelse af 17. marts 2020, giver Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19 ikke hjemmel til at fravige servicelovens almindelige regler om, hvornår børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan eller skal hjemgives.”
Bekendtgørelsen giver således heller ikke hjemmel til at undlade at anbringe børn og unge uden for hjemmet, i det omfang det efter servicelovens almindelige regler vurderes nødvendigt."
Se brevet i sin helhed herunder
18_3_2020_SIM_forsamlingsforbud_besoegsrestrikt_hjemg_anbr_B_U.pdf
Fra Social- og indenrigsministeriet har vi netop modtaget:
Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge:
Vedr forsamlingsforbud og betydningen af det på det sociale område:
"På det sociale område er visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det vil sige alle døgntilbud og alle dagtilbud, hvor der træffes en afgørelse om ophold, herunder opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge."
Vedr Meddelelse om påbud om besøgsforbud:
"Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020, med hjemmel i epidemilovens § 12 c, og bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020, givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus /COVID-191.
Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder. Dette omfatter således også alle døgntilbud efter serviceloven.”
Vedr Hjemgivelse af anbragte børn og unge:
"Som det fremgår af den generelle orienteringsskrivelse af 17. marts 2020, giver Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19 ikke hjemmel til at fravige servicelovens almindelige regler om, hvornår børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan eller skal hjemgives.”
Bekendtgørelsen giver således heller ikke hjemmel til at undlade at anbringe børn og unge uden for hjemmet, i det omfang det efter servicelovens almindelige regler vurderes nødvendigt."
Se brevet i sin helhed herunder
18_3_2020_SIM_forsamlingsforbud_besoegsrestrikt_hjemg_anbr_B_U_1.pdf
Fra Social- og indenrigsministeriet har vi her til aften modtaget:
Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge:
Vedr forsamlingsforbud og betydningen af det på det sociale område.
"På det sociale område er visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det vil sige alle døgntilbud og alle dagtilbud, hvor der træffes en afgørelse om ophold, herunder opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge."
Vedr Meddelelse om påbud om besøgsforbud
"Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020, med hjemmel i epidemilovens § 12 c, og bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020, givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus /COVID-191.
Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder. Dette omfatter således også alle døgntilbud efter serviceloven.”
Vedr Hjemgivelse af anbragte børn og unge
"Som det fremgår af den generelle orienteringsskrivelse af 17. marts 2020, giver Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19 ikke hjemmel til at fravige servicelovens almindelige regler om, hvornår børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan eller skal hjemgives.”
Bekendtgørelsen giver således heller ikke hjemmel til at undlade at anbringe børn og unge uden for hjemmet, i det omfang det efter servicelovens almindelige regler vurderes nødvendigt."
Se brevet i sin fulde længde herunder
18_3_2020_SIM_forsamling_mm.pdf
Fra Social- og indenrigsministeriet har vi her til aften modtaget:
Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge:
Vedr forsamlingsforbud og betydningen af det på det sociale område.
"På det sociale område er visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det vil sige alle døgntilbud og alle dagtilbud, hvor der træffes en afgørelse om ophold, herunder opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge."
Vedr Meddelelse om påbud om besøgsforbud
"Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020, med hjemmel i epidemilovens § 12 c, og bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020, givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus /COVID-191.
Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder. Dette omfatter således også alle døgntilbud efter serviceloven.”
Vedr Hjemgivelse af anbragte børn og unge
"Som det fremgår af den generelle orienteringsskrivelse af 17. marts 2020, giver Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19 ikke hjemmel til at fravige servicelovens almindelige regler om, hvornår børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan eller skal hjemgives.”
Bekendtgørelsen giver således heller ikke hjemmel til at undlade at anbringe børn og unge uden for hjemmet, i det omfang det efter servicelovens almindelige regler vurderes nødvendigt."
Se brevet i sin fulde længde herunder
SIM_18marts2020.pdf
Fra Social- og indenrigsministeriet har vi netop modtaget:
Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge:
Vedr forsamlingsforbud og betydningen af det på det sociale område.
"På det sociale område er visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det vil sige alle døgntilbud og alle dagtilbud, hvor der træffes en afgørelse om ophold, herunder opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge."
Vedr Meddelelse om påbud om besøgsforbud
"Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020, med hjemmel i epidemilovens § 12 c, og bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020, givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus /COVID-191.
Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder. Dette omfatter således også alle døgntilbud efter serviceloven.”
Vedr Hjemgivelse af anbragte børn og unge
"Som det fremgår af den generelle orienteringsskrivelse af 17. marts 2020, giver Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19 ikke hjemmel til at fravige servicelovens almindelige regler om, hvornår børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan eller skal hjemgives.”
Bekendtgørelsen giver således heller ikke hjemmel til at undlade at anbringe børn og unge uden for hjemmet, i det omfang det efter servicelovens almindelige regler vurderes nødvendigt."
Se brevet herunder
SIM_18marts2020_1.pdf
Kære medlemmer, facebookvenner, følgere, og i denne alvorlige situation - også ALLE andre, der er optagede af, hvordan det specialiserede B/U-område håndterer den aktuelle situation,
Mange af jer har skrevet til os for at få overblik, gode råd og sparring. Den funktion vil vi gerne udvide til en egentlig service - fra os til jer.
1. FADD
Har I vanskelige spørgsmål eller dilemmaer, der vedrører den aktuelle situation, så send en mail til vores sekretariat.
MAIL-formatet smidiggør videresendelse til videnspersoner.
Mærk mailen i emnefeltet med CORONA-SPØRGSMÅL
Alle mails behandles med diskretion og uden jeres navn og institution i videresendelsen.
Vi vil så hurtigt som muligt lægge alt det, vi ved, sammen eller kan skaffe viden om - og svare det bedste, vi kan.
Skulder ved skulder - med afstand ...
---
Udover vores egen hotlinetjeneste så er der idag (17/3) også meldt to andre hotlines ud:
2. SOCIALSTYRELSEN
En ny hotline i Socialstyrelsen skal vejlede om, hvordan sundhedsmyndighedernes anbefalinger håndteres på socialområdet.
Situationen omkring coronavirus har rejst en række spørgsmål på socialområdet.
Derfor har social- og indenrigsminister Astrid Krag oprettet en ny hotline i regi af Socialstyrelsen, hvor kommuner, sociale tilbud og organisationer kan få socialfaglig vejledning til at opfylde sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Den nye socialfaglige hotline-funktion oprettes af Socialstyrelsen i regi af VISO og kan kontaktes på tlf. 72 42 40 00.
3. STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED har oprettet en hotline til personale på sundheds-, ældre- og socialområdet
Styrelsens hotline er målrettet medarbejdere, der arbejder med borgere, der kan være eller er smittet med corona, eller som oplever selv at være det.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg arbejder som sundhedsperson og mærker symptomer på COVID-19? Hvilken information skal jeg give til en smittet persons pårørende? Hvad skal jeg gøre som læge, hvis det viser sig, at en patient, der har opholdt sig i min praksis, er smittet med COVID-19? Hvilke værnemidler skal jeg anvende, hvis jeg passer en borger med konstateret COVID-19? Må der komme besøgende på plejehjem og på andre institutioner? Hvordan defineres nære kontakter til en person med konstateret COVID-19? Hvad vil det sige at være "syg i eget hjem"?
Personale på sundheds-, ældre- og socialområdet kan nu få svar på deres spørgsmål om COVID-19 hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen åbner i dag en hotline for medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt på socialområdet.
Kontakt hotlinen på 70 20 02 66 – den er åben alle dage kl. 9-22.
Borgerhenvendelser skal fortsat rettes til myndighedernes fælles hotline på tlf. 70 20 02 33.
Information om COVID-19 (coronavirus) findes på coronasmitte.dk
Kære medlemmer,
Vi håber, at I på trods af den vanskelige og alvorlige situation, vi alle står i, er raske, friske og ved godt mod.
Vi må handle med rettidig omhu på basis af aktuel og tilgængelig viden - uden at kunne være sikre på, at det er de helt rigtige beslutninger, vi træffer. Det vil vise sig senere..
Men som statsminister Mette Frederiksen sagde i aftes, så er vi ikke i en situation, hvor vi kan vente på evidensundersøgelserne...
Udsatte børn og unge har - virus eller ej - brug for tryghed, omsorg ... og faglighed
Mange af jer har skrevet til os for at få overblik, gode råd og sparring.
Den funktion vil vi gerne udvide til en egentlig service - fra os til jer.
Har I vanskelige spørgsmål eller dilemmaer, der vedrører den aktuelle situation, så send en mail til info@fadd.dk.
Det smidiggør videresendelse til videnspersoner.
Mærk mailen i emnefeltet med CORONA-SPØRGSMÅL
Alle mails behandles med diskretion og uden jeres navn og institution i videresendelsen.
Og vi vil så hurtigt som muligt lægge alt det, vi ved, sammen eller kan skaffe viden om - og svare det bedste, vi kan.
Skulder ved skulder - med afstand ...
HUSK
Virus smitter når det kommer i forbindelse med slimhinderne (typisk gennem mund, næse & øjne)
Virus svækkes ved varme og lever længere ved kulde
Virus kan overleve op til 3 dage på glatte flader
--
Alle aftaler med vores samarbejdspartnere er aflyst ihvertfald de næste 2 uger: Det omfatter møder i Ankestyrelsen, Socialstyrelsen, VIVE samt et halvdagsseminaret i Børne- undervisningsministeriet vedr de interne skoler
Bestyrelsesmøder (afholdes som online møder)
Foran os i kalenderen har vi:
Se og hør Søren Skjødts hilsen her
https://www.facebook.com/foreningenfadd/videos/2744795732305124/
All the best
Sekeretariatet
Vedr CORONA & anbragte børn og unge
I forbindelse med corona, smitte og håndtering:
Styrelsen for patientsikkerhed meddeler (fra i dag 11/3) - noteret fra telefonsamtale
1. Anvend almindelig sund fornuft (Se diverse vejledninger)
2. Brug god hygiejne (vask/afsprit hænder, host/nys i ærme, undgå knus & kram m.m.)
3. Hold øje med barnet (hoste, feber, vejrtrækningsproblemer, influenzasymptomer – vær obs at der 14 dages inkubationstid
4. Ring til barnets læge, hvis bekymret
5. Dialog med lægen
6. Lægen beslutter eventuel test for smitte
7. SÅFREMT BARNETS TEST ER POSITIV – ALTSÅ ER SMITTET MED CORONA-VIRUS:
8. Testende myndighed indsender info (om barn, anbringelsessted og ansvarlig medarbejder) til Styrelsen for Patientsikkerhed
9. Sundhedsfagligt personale i Styrelsen for Patientsikkerhed behandler henvendelsen
10. Styrelsen fort Patientsikkerhed opretter kontakt til anbringelsessted/ansvarlig medarbejder
11. Styrelsen for Patientsikkerhed vejleder individuelt
Se mere
FADD inviterer ledere og medarbejdere fra ALLE MEDLEMSINSTITUTIONER med interesse for temaerne til DØGNSEMINAR om UDSATTE BØRN OG UNGE MED PSYKISKE UDFORDRINGER
11.-12. maj 2020 på Comwell, Middelfart
Frist for tilmelding 27. marts 2020
Se mere herunder
FADD_psykiatri_sem_program_2020.pdf
Vi har dd været i kontakt med Styrelsen for patientsikkerhed, der vil behandle vores henvendelse i uptempo.
Så snart vi får et svar, får I det.
Når det er sagt, er der ingen grund til at gå i panik - siger styrelsen, der iøvrigt henleder opmærksomheden på:
- Almindelige grundige hygiejneregler (specielt håndvask)
- Telefonisk kontakt til egen læge ved bekymring
- Specielt vedr børn og unge: "Der er ikke påvist øget risiko for alvorlig sygdom blandt børn og unge, der smittes med ny coronavirus, og der er samlet set en lavere forekomst af smitte med ny coronavirus blandt børn og unge i forhold til blandt voksne og ældre.Ud fra den viden man har ind til nu, tyder det på, at langt de fleste børn og unge har et mildt forløb af sygdommen"
- Smitterisiko er primært forekommende ifm rejser (Kina, Sydkorea, Norditalien m.fl)
LÆS MERE HER
https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar
LÆS MERE HER
https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar
LAD OS NU HOLDE HÆNDERNE VARME!!!
Mens den politiske proces på Christiansborg - efter det man vel kun kan kalde et rigtig friskt udlæg fra statsministeren der første nytårsdag – ifølge velinformerede kilder i øjeblikket er helt og aldeles fraværende, er der 3 ting, der optager os lige nu i FADD:
1. Det omsiggribende fænomen med handelsuddannede ledere – i bedste Mads Skjern-stil - også kaldet controllere eller forhandlings- og budgettilpasningsfacilatorer i de kommunale anbringelsesafdelinger og deres endimensionelle appeller om rabatter, særpriser og skamløse besparelsesforslag.
Der er vel kun et par mulige svar på galskaben, da budgettet i vores verden er baseret på den udmeldte og godkendte takst på tilbudsportalen
Glædeligt forår
Søren Skjødt, formand
VIVE gennemfører nu i foråret 2020 den fjerde runde af den landsdækkende undersøgelse af anbragte børn og unges trivsel. Formålet er at følge op på de tre foregående runder af trivselsundersøgelsen om, hvordan anbragte børn og unge har det, fx i forhold til deres anbringelsessted, venner, sundhed, skolegang og fritidsliv.
Vi skriver for at bede om hjælp til, at så mange børn og unge som muligt deltager i undersøgelsen. En høj svarprocent er helt afgø- rende for, at undersøgelsen kan give et retvisende billede af trivslen hos de anbragte børn og unge. Og fordi alle lige nu har en mening om anbragte børns og unges liv, så er der ekstra vigtigt, at de kom- mer til orde selv.
VIVE gennemfører undersøgelsen på vegne af Social- og Indenrigsministeriet, og det er Danmarks Statistik, der står for dataindsamlingen. Det er derfor Danmarks Statistik, der sender breve ud og kontakter børnene og de unge. Der er udtrukket i alt 2.700 børn og unge i alderen 11, 13, 15 og 17 år til at deltage i undersøgelsen. For de 11- og 13-årige bliver der tale om et personligt besøgsinterview på anbringelsesstedet. De 15- og 17-årige vil blive bedt om selv at udfylde et webskema. Alternativt kan de få besøg af en interviewer, hvis de hellere vil det.
VIVE behandler altid personoplysninger fortroligt. Uanset hvordan disse personoplysnin- ger er indsamlet, vil de altid kun blive benyttet til videnskabelige eller statistiske analyser og undersøgelser – aldrig til individuel sagsbehandling eller lignende. Offentliggørelse af resultater af VIVEs undersøgelser sker altid på en måde, så det ikke er muligt at identifi- cere enkeltpersoner.
De børn og unge, som inviteres til at deltage i undersøgelsen, kontaktes via deres anbrin- gelsessted pr. brev. Vi håber, I vil opfordre børnene og de unge til at være med.
På forhånd mange tak for hjælpen!
For yderligere oplysninger, kontakt: mel@vive.dk
Med venlig hilsen
Mette Lausten
Se vedhæftede
TABU-2020-Information-til-anbringelsessteder-marts-2020.pdf
I gennem godt et års tid har vi i FADD i samarbejde med Pharmakon, Dansk selskab for patientsikerhed (og finansieret af TRYGFONDEN) arbejdet på et projekt med titlen SIKKER MEDICIN TIL UDSATTE BØRN OG UNGE.
Projektet er nu konverteret et læringsforløb, der frit kan sammensættes med følgende emner:
Sikkerhed i de sundhedsfaglige opgaver
Akut sygdom og håndkøbsmedicin
Sikkerhed i håndteringen af medicin
Medicin mod psykiske sygdomme
Medicin og kroppen
Praktisk brug af medicin
Medicinen skifter navn, medicintilskud og information om medicin
Indholdet er velafprøvet på 3 af vores medlemsinstitutioner.
Følgende konsulenter kan kontaktes med henblik på at indgå kursusaftaler med lokale apoteker, der står for den konkrete tilrettelæggelse og undervisningen.
Lena Skov Andersen
lsa@Apotekerforeningen.dk
Storstrøms kreds og København
Christina Hoffmann Hyldig
chh@Apotekerforeningen.dk
Nordsjællands kreds og København
Tina Jobling
tjo@Apotekerforeningen.dk
Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands kreds
Tove Oldam
tol@Apotekerforeningen.dk
Fyns og Sydjyllands kreds
Nærmere oplysninger kan gives ved henvendelse til info@fadd.dk
FRA PODCAST & PÅ CYKEL TIL NY BØRNEREFORM?
Der er rigtig mange af dem. Mange flere end der er latterlige kasketter på Smuk-fest…
Jeg er ret vild med podcasts.
Fra Kvinden med den tunge kuffert- typen - over amerikanske doku-gysere til de mere langhårede fra P1.
Jeg hørte for nogle dage siden en af sidstnævnte; Brinkmanns bænk om, HVOR BLEV MENINGEN MED LIVET AF?
Svend Brinkmann havde inviteret to gæster op på briksen: Anders Petersen, lektor i sociologi på Aau (som nogle af jer måske kan huske, at vi havde et oplæg om diagnosekultur af på vores årsmøde i 2017) og Morten Albæk, filosof og CEO på Voluntas.
Formentligt utilsigtet – i hvert fald uden at bruge ordet - kom deres diskussion til at beskæftige sig ret meget med socialpædagogik.
--
INDSPARK: I forlængelse af regeringens fokus på anbringelsesområdet har vi – udover meget at glæde os over - som minimum to bekymringer.
1. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils forbehold overfor interne skoler
2. Den samlede regerings fokus på det anbragte barns ret til at vælge dets forældre fra
Ad 1. Der var en gang en klog mand der sagde: Hvis du har noget, der fungerer og noget, der ikke fungerer, og hvis du gerne vil have det, der ikke fungerer til at fungere, er det bedste styringsredskab, du kan bruge … en cykel. Sæt dig op på cyklen og kør ud til det sted, der ikke fungerer og gør det nødvendige for, at det kommer til at fungere. Og lad så de steder, der fungerer, være …
Sådan har vi det også med de interne skoler.
Luk de interne skoler, der lader en 10 årig pige sidde alene i et klasseværelse uden kontakt til voksne. Men lad være med at stille spørgsmålstegn ved eksistensen af den store gruppe af interne skoler, der hver dag står på tæerne for at bringe børn og unge med sporadisk skolegang, skolesvigt og social uro i bagagen på omgangshøjde. Men stil gerne krav: Vi skal kontinuerligt blive dygtigere til at løse opgaverne. Flere anbragte børn og unge SKAL have en uddannelse…
Men vi kan måske starte med at bede om børns ret til 1800 skoledage i løbet af et grundskoleliv?
Ad 2. Må jeg ikke bare stilfærdigt gøre opmærksom på, at udsatte børn og unge naturligvis har ret til at blive hørt, inddraget og respekteret. Timing og forholdemåde skal til- og afpasses deres alder og modenhedsniveau.
Børnene skal stå først, som flere ministre har påpeget.
Men ligesom med ansvar-for-egen-læring, der på et for tidligt tidspunkt kan være et undergreb, så er det et overgreb at lade børn træffe definitive beslutninger på et situationsbestemt grundlag.
Det er helt afgørende vigtigt, at det er professionelle voksne, der på et fagligt grundlag kan nuancere børns affektivt bestemte ønsker og forestillinger, så børns vilkår tilgodeses både på kort og på langt sigt.
Hvor gammelt skal et barn for eksempel være for at kunne vælge mellem plejefamilie og forældre?
Herunder at vælge den ene part fra – med livslange konsekvenser til følge.
Eller hvornår kan vi være helt sikre på at barnet mener det, når han/hun siger: Jeg vil aldrig se min mor?
Vi skal naturligvis have de tunge redskaber i værktøjskassen (tvang, minus-kontakt m.m.)
Men efter mere end 30 år i branchen, må jeg sige at det er umådeligt sjældent, at det har været relevant at bruge dem.
Jeg har til gengæld oplevet masser af gange, at det har været godt – for den ene part eller for begge – at sætte relationen på standby.
Vi har også gode erfaringer med, at teknologi kan bruges til at parterne kan følge med i hinandens liv uden konkret kontakt – mhp at relationen så kan genetableres, når barnet kan profitere af den.
At udsatte børn og unges forældre (og andre ressourcepersoner) kan spille en vigtig rolle i behandlingsindsatsen, er der slet ingen tvivl om. Ofte er det en forudsætning for resultatet.
--
Tilbage til Brinkmanns bænk: Skåret ind til benet handlede den første halve time om deres bud, på hvad der er galt i vores samfund:
Paradokset mellem at vi bliver rigere, ældre og bedre uddannede samtidig med, at vi bliver mere stressede, angste og deprimerede.
Mellem præstationssamfundets krav om hastighed, som et mål i sig selv og som medproducent af menneskeligt forfald og så menneskers behov for meningsfuldhed og lyst til at bidrage.
Brinkmann ridsede det op ved at spørge om det er præstationssamfundet, der gør, at vi glemmer at leve et meningsfuldt liv? Eller er det tabet af mening, der gør, at vi ’bare går rundt og præsterer’?
Det er blevet til svaghed at insistere på at holde en pause, hvilket vi fra musik uden pauser ved, gør, at vi ikke kan høre melodien, og som derfor reducerer lyd til støj.
Liv uden pauser bliver til støj. Og er umenneskeligt.
Som vi ved, er der meget, der tyder på, at det er de 16-24 årige, som dette paradoks går hårdest udover.
Det socialpædagogiske islæt manifesterede sig specielt i diskussionen om, hvad vi gør ved paradokset.
Det er først og fremmest mennesket, der er blevet grænseløst
Samfundet, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet spiller også en rolle.
Men det er mennesket før systemet
Derfor er det mennesket, der skal lære at afgrænse sig ved at styrke selvværdet, så det kan udvikle integritet, dydsforståelse og generøsitet. Og modstå de systemelementer, der ikke gør noget godt..
Heri ligger det socialpædagogiske DNA ..
Vi skal bevæge os fra at gå opad karrierestigen til at gå opad selv-respekt-stigen.
Vi skal have mere fokus på at styrke unges etisk/moralske kompas – altså at skabe bedre forudsætninger for, at de kan lære at navigere mellem det meningsfulde og det meningsløse.
Det er det, vi i mange år på vores område har kaldt for … dannelse.
Vi skal forstå forskellene mellem tilfredshed, lykke og meningsfuldhed, hvoraf kun det sidste begreb er efterstræbelsesværdigt og bæredygtigt. De to første begreber er vigtige nok, men flygtige.
Dermed bliver det en socialpædagogisk opgave for os, der arbejder i det specialiserede socialområde at medskabe rammerne for at udsatte børn og unge kan ’flytte markørerne og koordinaterne for det meningsfulde liv’.
På et konkret spørgsmål om hvad de tre i studiet ville sige til en ung, der står midt i at skulle i gang med sit voksenliv, sagde de:
--
Men hvorfor skriver jeg egentligt dette referat af en podcast om meningsfuldhed og mangel på samme?
Det gør jeg fordi vi står overfor en af de vigtigste reformer i nyere tid:
Vi har en historisk politisk åbning for at bringe udsatte børn og unge og forståelsen af, hvad de har brug for ind i lovgivningen og dermed ind som forandringspejlemærker i børn og unges liv – ikke bare i de udsatte børn og unges liv, men i hele vores samfunds opfattelse, hvad udsathed er og hvad vi kan gøre ved det.
Og hvordan vi på længere sigt kan deaktivere det menneskelige forfald og humanisere sammenhængskraften i vores samfund.
Når vi derfor som en del af regeringens inddragelsesløfte tropper op ministerkontorerne, vil vi argumentere for vigtigheden af at styrke udsatte børn og unges selvværd og selvrespekt ved både at stille krav OG sørge for, at de får pauser.
Vi vil insistere på at udsatte børn og unge profiterer af at være en del af fællesskaber, hvor de møder mest mulig normalitet, men også, at de får en pause fra den normalitet ved at være sammen med andre, der også har det svært.
Vi vil fortælle om den helt centrale pointe, der er i at inddrage børnenes forældre, der hvor det giver mening for barnet; for dets trivsel og udvikling, men også at de får en pause fra den relation, når den bliver for smertefuld og for vanskelig
Vi vil fremlægge synspunkter, der vil understøtte barnets og den unges medbestemmelses- og inddragelsesret, men vi vil også fortælle, hvorfor vi vil give barnet pauser i at skulle have ansvaret for vigtige beslutninger i dets eget liv.
Til gengæld vil vi ikke give det udsatte barn pauser, når det handler om at styrke den dannelsesfordring, de kan tillade sig at forvente, at vi vil bidrage med og hvis substans er hentet fra teorien, fra vores ordentligheden og fra alt det, vi i øvrigt ved – og det vi forpligter os på at komme til at vide mere om – i forhold til, hvad der er godt for børn, der har brug for omsorg, vejledning og livshjælp.
Afslutning:
Jeg indrømmer: Denne klumme er lidt langhåret.
Nu er der ikke noget i vejen med at være langhåret. Jeg er bare så gammel, at jeg ikke kan huske, hvordan det var.
Til gengæld har jeg så mange kilometer i benene, at jeg godt ved, hvornår man skal gå dybt for at finde saften og kraften i argumenterne.
Hør podcasten her: https://www.dr.dk/radio/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-46
Kære medlemmer,
Traditionen tro: Ungegruppen i FADD inviterer til DØGNSEMINAR om
UDSATTE UNGE &
16.-17. APRIL 2020 på Tornøes hotel, Kerteminde
Tilmeldingsfrist: 25. februar 2020Se program og tilmeldingsinfo herunder
FADD_ungesem_program2020_definitiv.pdf
Kære Mette Frederiksen,
Da I nu i regeringen i dag er samlet til konference for at skulle det, I har sat jer for at ville, så sender vi dig hermed en hilsen som inspiration til den del af jeres arbejde, der omhandler anbragte børn og unge i DK.
Først og fremmest: Kæmpetak fordi du har sat udsatte børn og unge i Danmark SÅ eftertrykkeligt på dagsordenen. Og fordi I sætter handling bag – og foran…
I en tid, hvor mange politikere på tværs af partierne messer vækst, værdikamp og velfærdsrettigheder, er det befriende, som aktør på det specialiserede børneområde at høre og se, at du fra en af landets mest ikoniske talerstole rettede 2/3 dele af din opmærksomhed specifikt og konkret på vores område.
TAK.
Ingen tvivl om, at det ligger dig ualmindelig meget på sinde, ikke bare at tale de udsatte børn og unges sag. Men også at tale den op.
MODTAGET!!!
Sådan har vi kendt dig, siden vi mødtes første gang i 2007; du som socialordfører og vi som rejseguider på en tur rundt til en række af vores medlemsinstitutioner.
Det gælder også din empatiske og kloge undskyldning for statens ansvar for manglende tilsyn på børnehjem. Og det gælder dit nærvær, åbenhjertighed og nysgerrighed i dine samtaler med børn på Josephine Schneiders Hus og Josephine Schneiders Børnehjem lige før jul og lige efter nytår.
Det var svært at se hvem, der i virkeligheden var fan af hvem
Med udmeldinger som at 'vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile', ’vi skal reagere tidligere’ og ’jeg står på børnenes side’, træder du i karakter som børnenes statsminister. Det lover godt.
--
Skal man på baghjul forholde sig en smule kritisk til den del af talen og de efterfølgende udmeldinger fra jer, der handler om et nyt hjem tidligere til flere børn, flere tvangsadoptioner, og hvor dårlige nogle forældre er til at varetage forældrerollen, så må vi rynke de faglige bryn en anelse.
Derfor et par warnings her under bifaldet:
Tidlig indsats må ikke blive et mål i sig selv. Den tidlige indsats kan vise sig at være for tidlig.
”Dels fordi den risikerer at klientgøre eller sygeliggøre mennesker, som (endnu) ikke har reelle sociale problemer. Dels fordi vi risikerer at bruge ressourcer på indsatser målrettet mennesker, der ikke har brug for det” som vores gode ven Robin Vickery, Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi, skrev i en artikel i Mandag Morgen for et lille års tid siden.
Pointen er, at forebyggelse i denne form ikke handler om at hjælpe så tidligt som muligt, det handler om at hjælpe så hurtigt som muligt. Uanset om det gælder børn, unge, voksne eller ældre, så skal indsatsen leveres, når der er brug for den.
Det vigtige er timingen.
Det er der formentligt også økonomisk bæredygtighed i …
Tvangsadoptioner som du og Regeringen mener, der skal være flere af, er et meget alvorligt og ultimativt indgreb.
Dels i et familieliv, dels i et barneliv.
Og vel egentlig også i samfundsmæssig forstand.
For hvor alvorlige skal, hvilke faktorer være – over hvor lang tid, med hvilken intensitet og uden fortrydelsesret - for at udløse, at et barns ve og vel overdrages til en adoptionsfamilie?
Man har gennem en årrække brugt tvangsadoptioner i England som en meget anvendt anbringelsesform. Os bekendt ikke uden skelen til, at det er en billig (=gratis) anbringelsesform.
Måske vi skulle skaffe os noget viden om indsatstypen inden vi begår samme fejl, der i forbindelse med Barnets Reform fra 2011, hvor man valgte at opprioritere plejefamilieanbringelser, som på tidspunktet var den suverænt dårligst undersøgte anbringelsestype.
Fra professor Inge Bryderups plejefamilieundersøgelse fra 2017 ved vi
God arbejdslyst på seminaret
Søren Skjødt
Formand for FADD
Der er mindst 20 grunde til det:
1. Nyt årI sandhed. DET BLIVER ET GODT ÅR I ÅR
---
Det er aldrig tidligere sket, at en statsminister har brugt 2/3 af sin taletid på at tale om udsatte børn og unge.
Ingen tvivl om, at det ligger Mette Frederiksen ualmindelig meget på sinde, at tale de udsatte børn og unges sag op.
Med udmeldinger som at 'vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile' og ’vi skal reagere tidligere’ træder børnenes statsminister i karakter. Det lover godt.
Kæmpetak for den opmærksomhed din tale om og til vores område har givet danskerne, Mette Frederiksen.
--
Skal man på baghjul så forholde sig bare en smule kritisk til den del af talen, der handlede om et nyt hjem tidligere til flere børn, flere tvangsadoptioner, og hvor dårlige nogle forældre er til at varetage forældrerollen, så må vi rynke de faglige bryn en anelse.
Tidlig indsats må ikke blive et mål i sig selv. Den tidlige indsats kan vise sig at være for tidlig.
”Dels fordi den risikerer at klientgøre eller sygeliggøre mennesker, som (endnu) ikke har reelle sociale problemer. Dels fordi vi risikerer at bruge ressourcer på indsatser målrettet mennesker, der ikke har brug for det” som vores gode ven Robin Vickery, Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi, skrev i en artikel i Mandag Morgen for et lille års tid siden.
Pointen er, at forebyggelse i denne form ikke handler om at hjælpe så tidligt som muligt, det handler om at hjælpe så hurtigt som muligt. Uanset om det gælder børn, unge, voksne eller ældre, så skal indsatsen leveres når der er brug for den.
Det vigtige er timingen.
Det er der formentligt også økonomisk bæredygtighed i …
Tvangsadoptioner som Statsministeren mener der skal være flere af, er et meget alvorligt og ultimativt indgreb.
Dels i et familieliv, dels i et barneliv.
Og vel egentlig også i samfundsmæssig forstand.
For hvor alvorlige skal, hvilke faktorer være – over hvor lang tid med hvilken intensitet og uden fortrydelsesret - for at udløse, at et barns ve og vel overdrages til en adoptionsfamilie?
Man har gennem en årrække brugt tvangsadoptioner i England som en meget anvendt anbringelsesform. Os bekendt ikke uden skelen til, at det er en billig (=gratis) anbringelsesform.
Måske vi skulle skaffe os noget viden om indsatstypen inden vi begår sammen fejl som i forbindelse med Barnets Reform fra 2011, hvor man valgte at opprioritere en anbringelsesform, som på tidspunktet var den suverænt dårligst undersøgte.
Fra professor Inge Bryderups plejefamilieundersøgelse fra 2017 ved vi:
Rigtig mange kommuner fortæller desuden, at de har meget svært ved at skaffe det nødvendige antal plejefamilier.
Og vi ved fra vores arbejde på institutionerne, hvor helt afgørende vigtigt det er, at de udsatte børn og unges forældre er medspillende og deltagende i deres børns liv – både når de bor hjemme og når de bor ude.
Vi ser det som Leonard Cohen i sangen Anthem: There is a crack in everything. That's how the light gets in.
Vi har en seriøs forpligtelse til at lede efter enhver sprække, hvor der kan komme lys igennem.
Enhver omsorgsopgave som forældrene kan stå for – som børnene kan profitere af – skal vi identificere, facilitere og effektuere.
Nogle gange under opsyn, ofte med håndholdte anvisninger og rådgivning. Og altid med barnets behov, forudsætninger og rettigheder allerforrest.
Den del af vores arbejde er meget, meget vigtigt…
Vi har sagt det før. Og nu siger vi det lige igen:
Der er brug for flere både/og løsninger for at skabe nænsomhed i overgangene i børns liv.
--
Vi har meget på dagsordenen for 2020.
Men Mette Frederiksen har lige skubbet til en ide:
Vi må her i foråret være nogle stykker, der går sammen om at sætte et nationalt fokus på, hvad der skal være op og ned i måden vi behandler de mest udsatte børn og unge – og deres familier.
FAGLIGT. ORDENTLIGT. KONTINUERLIGT
I hører nærmere
--
2020
Der er noget klart, kontant og kompromisløst over det tal. Tyvetyve.
Det kan jeg godt lide, som Jørgen Leth måske ville have sagt …
Det forpligter alle os, der agter at gøre, sige, ville og kunne noget nyt.
Handling giver forvandling. Få det nu fixet. Do it.
Godt nytår !!
Søren Skjødt, formand for FADD
