Kære medlemmer, samarbejdspartnere, venner af huset ... og Julegaveregn
En gang i mellem bliver man stum.
Det er fordi, man mangler ord.
Det kan være af begejstring, fordi man bliver rørt eller fordi man bliver overrasket.
Vi er både begejstrede, rørte og overraskede…..
Vi har nu genvundet fatningen efter, at vi igår fik at vide, at vores allerbedste Operation Julegaveregnsvenner har gjort det igen:
De har indsamlet en million kroner til ekstra julegaver til børn på vores medlemsinstitutioner i Danmark. I Grønland. Og på Færøerne.
HURRA for JULEGAVEREGN.
HURRA for enkeltpersoner og fonde, der har ydet store indsatser i form af penge, tid og engagement.
HURRA ️for alle jer, der har støttet indsamlingen med store og små beløb.
HURRA ️fra alle de børn, der har fået en ekstra julegave og som nu har fået endnu bedre mulighed for – dagen efter juleferien, at svare; Yes, fru lærer. Jeg har fået møglækker deodorant. Og den er blå. (Som en dreng på 12 sagde for nogle år siden)
Ethvert beløb har gjort en forskel - fra lille til kæmpe.
TAK fra os i FADD for al støtten til indsamlingen, som sammen med likes, kommentarer og delinger på facebook, har gjort os så uendeligt glade.
En glædelig, fredfyldt og tryg jul … og et lykkebringende nytår … til alle
WISH - LOVE - GIVE
For nylig gik jeg forbi en forretning på Vesterbro. Målrettet og forstyrrelsesresistent.
Det har jeg såmænd gjort så mange gange før, men i forbindelse med trængsel på fortovet måtte jeg vende kroppen ind mod et forretningsvindue.
Der faldt mit blik på de tre ord, malet på vinduet. WISH, LOVE, GIVE.
Hvis man lige ser bort fra den uafviselige, men også helt rimelige forretningsmæssige pointe, der er i appellen: ØNSKE, KÆRLIGHED … KØB, så repræsenterer de tre ord måske ’on the other hand’ en meget præcis linje i julens spændingskurve: Du ønsker dig noget af den eller dem, du elsker, som så fordi de elsker dig, giver dig det, du ønsker dig … juleaften.
Vi har også fået en finanslov. Der står ikke så meget om udsatte børn og unge – bortset fra penge til psykiatrien, en styrkelse af den understøttende undervisning og vist nok en bette rest fra et tidligere efterværnsforlig.
Men tillykke til dagområdet med minimumsnormeringerne. Det er naturligvis et skridt i den helt rigtige retning. Tidlig trivsel og udvikling er kun godt.
Skulle vi ønske noget i den retning, så ville det batte meget, hvis vi på vores område fik minimumsgrænser for faglighed, tværfagligt samarbejde, inddragelse, efterværn, m.m.
Men!
Er der nogen, der ikke har behov for en minimumgrænse er vores allerbedste julegaveregnsvenner, der altid kun har været optagede af maksimumsstandarder. Max gas på WISH-LOVE-GIVE.
For 13 år siden startede en gruppe københavnere den indsamling, der år efter år har gjort det muligt for os i FADD, at sørge for anbragte børn og unge på vores medlemsinstitutioner får en ekstra julegave.
Vi er bare SÅ glade for den indsamling.
Tidligere i mit liv, hvis man fik en julegave, man ikke havde ønsket sig SÅ hårdt, at man ligefrem skulle have den, har man vel halvsurt fået hvislet at ’det også er vigtigere med tanken’.
Men Julegaveregns-indsamlingen kan bare af et ærligt julehjerte begge dele. Det er både og. Gaven og tanken.
Vi ved det, for børnene siger det til os. ”Wauw, lækker gave. Også fedt, at der er nogen der tænker på mig på den måde, herreoptur”.
I mine mange år i dansk børneforsorg, har jeg aldrig mødt en mor eller far til et af vores børn på Godhavn, der ikke elskede deres barn. Og jeg har heller aldrig oplevet et barn, der ikke kunne finde på et eneste julegaveønske.
Jeg har til gengæld mødt en del forældre, der havde vanskeligt ved at stå for det noget opstyltede set-up vi i vores land har til julen. Ikke mindst juleaften.
Det er der, vi og vores kolleger ude på institutionerne kommer ind i billedet.
Hvad enten vi har ’trænet’ juleaften, familiesamvær, juletraditioner eller har leveret stegen, kartoflerne, rødkålen og sovsen eller har stået for juleaften (også) den 24., så har vi alle følt en forpligtelse til at være, gøre og sige helt noget særligt for/til det barn, vi har i vores varetægt til dagligt - op til julen.
Den pointe understreger operation julegaveregn
At vi så i FADD her i december har haft et rigtig godt møde med Socialminister Astrid Krag, statsminister, Mette Frederiksen kiggede forbi, årsmødet gik virkelig godt, vi har afleveret kvalificerende høringssvar, vi har haft opbyggelige møder med samarbejdspartnere og en god bestyrelse har afløst en god bestyrelse osv, så er det ret beset småting i forhold til WISH - LOVE – GIVE, set fra et barns perspektiv.
Må alle – udsatte og ikke-udsatte børn, unge, forældre, samarbejdspartnere, kommunalbestyrelser, regionsråd, Regering og Folketing, kongehuset, FADD-medlemmer og ikke mindst alle jer, der støtter JULEGAVREGN få en glædesfuld, udramatisk og helende december og jul.
Pas på hinanden, derude i juleræset …
WISH - LOVE – GIVE
Søren Skjødt, formand for FADD
DEN TREDJE BOG I EN STRIBE PÅ 5
Som tidligere skrevet i disse spalter, er vi ret begejstrerede, når det specialiserede børneområdes primæraktører ude på institutionerne/opholdsstederne og inde i skolerne påtager sig at være vidensproducenter på eget græs.
Vi har alle en forpligtelse til at vitaminisere og udvide den hovedstol af viden, der er helt central for fagets udvikling.
Det kan gøres på mange måder.
En af dem er at skrive og udgive en bog.
Med ’Byg Bro’ bringer Jytte K. Jakobsen fra Familiebo i Vejle (del af Jysk Børneforsorg) sig ind som nr. 4 (så vidt vi ved, ellers sig til …????) i den række af ledere/medarbejdere fra vores medlemsinstitutioner, der udgiver en fagbog om vores område.
I en tid hvor vi fra professor Inge Bryderup (der har skrevet det perspektiverende forord) og hendes undersøgelse af plejefamilieområdet fra 2017 ved, at alt for mange plejefamilieanbringelser bryder sammen, er det SÅ relevant, at der kommer en bog om, hvordan man kvalificerer dette arbejde.
Det er en rigtig god bog, der også kan give inspiration til samarbejdet mellem pædagoger på døgninstitutioner/opholdssteder og de anbragte børns forældre.
Bogen handler om samarbejdet mellem forældre og plejeforældre og er en ”hvorfor og hvordan-bog”.
Den starter med at slå fast: Plejefamilien får en gave og en opgave og giver herefter bud på konflikter, tilknytning, samvær, (de svære) følelser, inddragelse, begreberne mor og far hjemgivelse og egenomsorg.
I bogen er tillige mange eksempler og opsummerende spørgsmål.
Bogen er hurtigt læst, men bliver længe i ens mentale system.
Bogen kan købes på hjemmesiden: http://bygbro.dk/
---
De 4 andre:
’Ledelse af mennesker der arbejder med mennesker’, Thor Simony, forstander Granbohus og Birgitte Bonnerup
’Døgninstitutioner gentænkt’, Mikala Frølich forstander, Hvidborg og Heidi Larsen, leder, Ungecenter Porten
’Vejen frem – en livsfortælling og en metode’, Børne- og ungecenter Vejle Fjord
’Pædagogisk behandling’, Henriette Lieblein Misser, ledende psykolog Godhavn (kommer i denne uge)
FOTO vedhæftet
FADD_GF_2019_2.jpg
Præsentationer fra Årsmødet 2019
INGE BRYDERUP: HISTORISKE DEBATTER
KENNETH LYKKE SØRENSEN, SOCIALSTYRELSEN: SØM
SVERRI HAMMER: MENINGSSKABELSE OG LEDELSE
KAN HENTES HERUNDER
FADD_Inge_Br_hist_debatter_1.pptx
Kære medlemmer
Hermed offentliggøres
Revisorårsrapport 2018-2019
Specifikationer til regnskab 2018-2019
Beretning 2018-2019
Kan ses & hentes herunder
FADD_Aarsrapport_2018_19_1.pdf
På depressive dage, som jeg i gennemsnit har en af hvert femte år, kan jeg blive overbevist om at alting var bedre i gamle dage.
Fodboldspillere brugte hverken halsedisser (det hedder det!) eller tophuer.
Brøndby vandt pokaler
Der var bedre plads på vejene.
Ispindene var større og billigere.
Og udsatte børn og unge var ikke et regneark.
Lad mig nøjes med den sidste: Er udsatte børn og unge et regneark i 2019?
JA og NEJ
JA fordi nogle kommuner i den måde de behandler udsatte børn og unge og deres familier på i hvert fald fremstår mere optagede af tallene end de mennesker, der har brug for hjælpen.
Månedsopfølgning på fremskridt, kronefokuserede licitationer over indsatser, rabatforventning v/ mere end et barn, hurtigt ind, hurtigt ud, flere anbringelser i starten af året og i starten af kvartalet, og ubæredygtige og kortsigtede løsninger.
Nogle af de praksishistorier, vi hører fra vores medlemmer handler rigtig meget om tid. Og tid er penge.
NEJ fordi der er mange kommuner, hvor man ikke tænker og handler på den måde.
NEJ fordi vi er mange, der bærer på det socialpædagogiske DNA (omsorg, udvikling og respekt i betydningen; blive ved med at se, re-spekt)
Som professor Lene Tanggård en gang sagde på et årsmøde: Pædagogik er et svagt projekt – fordi resultaterne aldrig kan garanteres.
LT spurgte: ”At værdsætte hvad vi måler eller måle, hvad vi værdsætter? Målbarhed og evidens: Måler vi faktisk, hvad vi værdsætter, eller måler vi blot det, vi med lethed kan måle og dermed kommer til at værdsætte?”
Og svarede selv: ”At måle pædagogisk effekt for at finde universelle sammenhænge, svarer til at veje en pengeseddel for at måle dens værdi.”
---
Vi har fået en ny regering. Og vi kan tillade os at forvente nye tiltag.
Om det ligefrem er et nyt tiltag er måske nok udtryk for en sproglig overgørelse. Men i et interview i Politiken 22/10 siger uddannelses- og forskningsminister (S) Ane Halsboe-Jørgensen under overskriften; HØR HER, VI REGNER PILSKÆVT: ”Der skal ske noget. Samfundet reparerer for meget og forebygger for lidt”.
I FADD støtter vi naturligvis både bedre regnestykker, mere praksisnær forskning, socialt arbejde som investering og at uddannelse er godt.
Det er meget enkelt: Hvis kommunerne vil øge inklusion, mindske udsathed og skabe bedre forudsætninger for at mennesker kan klare sig selv, så må man anerkende, at kvalitetsudvikling kræver investering.
Og vi ved godt, at det ikke er direkte motiverende for kommunale beslutningstagere, at gevinsterne ved kommunale investeringer i socialområdet typisk bonner ud på statsøkonimien - ovenikøbet på relativt langt sigt.
Det må vi have lavet om …
Men pas nu alligevel på:
Kloge hoveder har før stillet spørgsmålstegn ved både Heckman-kurven (den der viser at tidlig indsats betaler sig) og for stor skævvridning i balancen mellem ressourcer til forebyggelse og til behandling.
Vær varsom med dele af den evidensbaserede viden. Den er som udgangspunk gammel, men ikke nødvendigvis forældet. Pas på fælden, værdsættelse vs måling.
Lad nu være med at forske i noget vi godt ved. Medtænk erfaringer og lad os gå efter det rebelske, det skæve, det, der kan ’breake the rules’.
Lad os lede efter hvad der er godt for udsatte børn og unge. Det står og falder med om de får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber. Keep it sometimes simpel and sometimes complex…
Og så er det jo snart årsmødetid – der kommer ca 180 udover mig.
HURRA for det…
Jeg glæder mig 
Det er finanslovsforhandlingstid. Det betyder, at der sættes kroner og ører på, hvad velfærdsstaten må koste til næste år.
Kommunerne, der er den primære udmønter af vedfærdsydelser, har pt. møder med regeringen om, hvor meget, på hvilke områder og med hvilke resultatforventninger kommunerne kan/skal tilrettelægge de indsatser, der skal betrygge flest mulige borgere i det rimelige i, at man mod at afgive noget af sin frihed til gengæld modtager tryghed fra fællesskabet.
Økonomisk sikring af borgere ved sygdom, ulykke, alderdom eller arbejdsløshed bliver – sammen med gratis skolegang og lægehjælp - traditionelt set betragtet som velfærdsstatens kerneydelser.
Fra min stol - hvis udsigt er rundet af en erkendelse af, at markedet ikke kan alt, men noget og at såvel det personlige ansvar og det personlige initiativ kan medvirke til at vitaminisere løsningen af samfundsmæssige opgaver … og omvendt - har jeg i mange år ment, at det velfærdssamfund, jeg foretrækker, skal kendes på dets evne til at tage vare på de svageste.
Afhængig af hvordan man definerer de svageste, så vil nogle udsatte børn og unge og deres familier i nogle forståelser høre til i kategorien ’de svageste’
Omvendt har jeg rigtig ofte i mit arbejdsliv mødt både udsatte børn og familier, der er fremstået alt andet end svage.
Ikke sjældent har jeg tænkt på, hvordan det barn eller den familie har fået kræfter til at holde ikke bare skinnet på næsen, men også overleve til trods for de mest brutale situationer og vilkår. Måske med ar på krop og sjæl, men dog med vedholdende livskraft og gå-på-mod. Nogle gange endog med humor, klarhed og overskud af en anden verden.
Der er mange versioner af, hvad velfærdsstaten gør ved os. På godt og ondt.
Med skiftet fra bistandslov til servicelov i 1998 fik fortalerne for markedsgørelse af statens ydelser medvind, og borgerne fik et belæg for, at se sig selv mere som kunder i butikken med krav på service mere end på deres behov.
Som konsekvens har det haft, at nogle mennesker enten er blevet for vænnede til eller har ladet sig passivisere af velfærdsstatens kontrol af det enkelte menneske.
Når systemet ikke fungerer, kan det indimellem se ud som om samme systems reaktionen har været lige dele opgivelse pga uoverskuelighed, enkeltpersoners kynisme eller bevidstløs stramning af regler, som i mange sammenhænge har ført til et betydeligt bureaukrati og problemfastholdende regelopfølgning.
Det er min erfaring, at vi gør klogt i at forstå svaghed og styrke for den sags skyld som dynamiske øjebliksbilleder. Som en periode mere end en tilstand. Problemer kan gå over; nogle gange med hjælp fra andre mennesker.
Ikke kun fordi, at det er sådan det er. Vores liv er dynamisk. Det går i ordets egentlige forstand op og ned.
Det er vores allesammens vilkår, at vi den ene dag kan bidrage til fællesskabet for den næste at få brug for det samme fællesskab. Hvad enten det drejer sig om penge, ny viden eller behandling.
Men også fordi det er min helt klare opfattelse, at udsatte børn, unge og deres familier profiterer af, at vi indgår i samarbejde med dem med henblik på, at vi kan komme til at bidrage til at vende deres aktuelle svaghed til en ny styrke baseret på de læringsprocesser, vi med faglighed, omsorg og ordentlighed sammen kan styre hen imod: Uddannelse, beskæftigelse, sundhed og sociale normer, så man er til at holde ud at være sammen med …Det arbejde kalder vi socialpædagogisk behandling eller udvikling.
Lidelse opstår altid i fravær af mening.
Smerte opstår, når der er for langt mellem det liv, man lever, og det liv man drømmer om.
Derfor skal det, vi foretager os, som de konkrete velfærdsleverandører, skabe mening og forbindelse til drømmene.
Så vi kan bidrage til at vende svaghed, i den afgrænsede periode det udsatte barn eller familie er det, til styrke.
...
Tilbage til finanslovsforhandlingerne:
Når finansminister Nicolai Wammen i forbindelse med det traditionelle kasseeftersyn efter en regeringsovertagelse meddeler, at der er et hul i de offentlige udgifter på 3,5 mia, og når vi tidligere på måneden hørte KLs formand Jakob Bundsgård og næstformand Martin Damm bede om flere penge og mere metodefrihed til kommunerne, så bliver jeg en smule bekymret.
Mange har set frem til at få styrket lige netop det område de repræsenterer på velfærdspaletten.
Vi beder ikke om flere penge til vores område. Heller ikke færre.
Men vi har en forestilling om, at vi kan bruge pengene til udsatte børn og unge-området klogere.
Ved at tænke langsigtet, kortsigtet, målrettet, sammenhængende, koordineret … og videns- og erfaringsinformeret.
Vi foreslår, at vi laver et kasseeftersyn på udsatte børn og unge området og i forlængelse heraf lancerer en masterplan for, hvordan vi vil organisere brugen af de ca 16 mia, vi bruger på udsatte børn og unge og deres familier i DK.
Vi foreslår professor Svend Brinkmann som formand for en udsatte-børn og unge-kommission, hvis medlemmer skal være repræsentanter fra forskning, myndighed, nuværende anbragte børn og fagets aktører. Men ingen politikere, hvis tilstedeværelse vi til gengæld vil glæde os over den dag i 2021, hvor vi i Landstingssalen fremlægger et visionært, kreativt og bæredygtigt forslag til, hvordan udsatte børn og unge området kan se ud …fremadrettet. Klogt, afstemt og ordentligt.
Søren Skjødt
Formand for FADD
Kære medlemmer,
En gang imellem bliver man rigtig glad for at kunne vende tilbage til noget, man har lovet.
Da vi tilbage i november 2018 afsluttede en fantastisk dag på MEYERs MADHUS – KBH, hvor vi i samarbejde med MEYERS MADHUS stod for en inspirationsdag for køkkenledere på vores medlemsinstitutioner, blev vi af mange af de 50 glade deltagere spurgt om, hvornår vi kunne afholde 2eren.
Vi sagde, at med en sådan begejstring måtte vi kunne finde en løsning …
Den er her nu:
Vi afholder her i efteråret 2 inspirationsdage med MEYERs MADHUS.
En i øst og en i vest:
18/11 2019 hos MEYERs MADHUS, Nørrebrogade 52 C, 2200 København N
26/11 2019 på Holmstrupgård, Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
PROGRAM
10.00-10.15 Velkomst og morgenmad
10.15-10.45 Oplæg om grøn umami
10.45 -12.45 I køkkenet: Velsmagende grønne retter
12.45-13.15 Frokost
13.15-13.45 Oplæg om pædagogiske madaktiviteter, der hjælper madmodet på vej
13.45-14.00 Kaffe & kage
14.00-15.00 Netværk og vidensdeling om madmod
15.00-15.30 Oplæg v/ Kost & Ernæringsforbundet om mad og medicin?
15.30-16.00 Netværk og vidensdeling om mad og måltider tilpasset det enkelte barns behov?
16.00 Tak for i dag - alle får goodiebag med hjem
Der er plads til 16 deltagere på hver temadag.
Først til mølle …
Tilmelding (med navn og institution) sendes senest 1. november 2019 til info@fadd.dk
Det er – også denne gang – gratis at deltage
STATSMINISTEREN OG MIG
Jeg og vi i FADD har flere gange haft lejlighed til at møde Mette Frederiksen. Første gang i 2007 mens Mette Frederiksen og Socialdemokraterne var i opposition og hvor hun var vores gæt på en kommende socialminister efter valget i november 2007- såfremt S skulle vinde valget.
(Som det er valgnørder bekendt genvandt Anders Fogh Rasmussen regeringsmagten og nedlagde i den forbindelse Socialministeriet som selvstændigt ministerium)
Men dengang i juni 2007 besøgte Mette Frederiksen sammen med os i FADD en række af vores medlemsinstitutioner på en heldagstur.
Vi oplevede dengang en vidende, empatisk, nysgerrig og engageret socialminister in spe.
Socialminister blev hun nu ikke.
Sidste gang vi mødte Mette Frederiksen var i forbindelse med undskyldningen, hvor vores indtryk fra 2007 blev bekræftet.
I går (1/10) åbnede Mette Frederiksen så Folketinget som landets hidtil yngste statsminister.
Børnenes Statsminister.
Jeg hæftede mig ved talens overskrift: ”Det talte ord gælder.”
Og ved MFs opmærksomhed på sproget i forhold til virkeligheden:
New Public Management. Besparelser. Effektiviseringer.
Fra lærerseminarium til University College.
Fra skolebibliotek til PLC (pædagogisk læringscenter
”Men velfærd er ikke et projekt. Velfærd er varme. Trivsel. Kærlighed. Muligheder.”
--
En af vores opgaver i FADD er at holde øje med mønstre, bevægelser og tendenser på udsatte børn og ungeområdet.
Det gør vi naturligvis for, at vi så herefter kan agere og reagere fagligt, venligt, men bestemt og med rettidig omhu på vores analyse af iagttagelserne.
Vi er midt inde i en kommunal valgperiode. Ret præcist faktisk: Det er to år siden og der er er to år til næste gang.
Der er - om ikke tradition for – så er det sket i historien, at nogle kommuner har benyttet perioden mellem to valg til at træffe upopulære beslutninger i håbet om, at vælgernes hukommelse er kort og hullet, så sammenhængen mellem valgløfter og ’omprioriteringer’ på valgdagen kan fremstå så uklar som muligt.
Lad det være sagt med det samme: Der er mange kommuner, der fagligt og økonomisk ansvarligt træffer gode beslutninger for deres udsatte borgere – herunder børn, unge og deres familier. Hvor man undersøger sagerne, inddrager børn og familier, prioriterer opgaverne efter en klar og kommunikeret strategi, lader de decentrale ledere lede, hvor tillid, dialog, ordentlighed og beslutsomhed er nøgleordene i opgaveløsningerne og i samarbejdsrelationerne.
Uden at have statistisk belæg for det, er det vores klare indtryk, at jo mere fagligt, tænksomt og ordentligt det øverste ledelseslag (fra borgmester og kommunaldirektør til chefer i afdelingerne) i en kommune handler, desto bedre smitter anstændigheds- og kvalitetsaspektet af på medarbejderne i de borgernære indsatser.
Men der er også kommuner, der - ofte med et korps af controllere allerforrest på eksekveringsbølgen – får barberet takster, priser og vilkår så langt ned, at det dels går ud over fagligheden, dels fører nedsmeltninger af fagligt velfungerende miljøer med sig.
I forlængelse af Mette Frederiksens åbningstale: Sprog skaber bevidsthed, har vi sagt i mange år.
Udtryk fra sportens verden har for eksempel fyldt godt op på selvforståelsesparametret i landets mange præstationskulturelle miljøer – også på de kommunale kontorer og gange. Og hos os selv.
New Public management har spillet en ikke ubetydelig rolle i den forbindelse.
Ligesom vores eget ønske om at være moderne, proaktive og omstillingsparate har gjort det…
Måske er det rigtig som den gamle russisk-amerikansk-tjekkiske sprogmand Roman Jakobson (ham med de 6 sprogfunktioner og en af de mange kommunikationsmodeller) en gang sagde: ”Sprogets magt ligger over vores tanker i, hvad det (sproget) tvinger os til at tænke på.
”Udsatte børn og unge området er dyrt”.
”Udgifterne eksploderer”.
”Det virker ikke”.
”De bliver værre og værre” (børnene)
”Familierne har ingen normer”
Fortsæt selv.
Rækken af fordomme og myter er uendelig. Risikoen for selvopfyldende profetier er nærliggende.
Vi hører nogle gange vores egne folk sige det.
Så er det godt, at vi har forskere, styrelser og journalister, der af og til kan bidrage med at skille ad, hvad der er hold i, og hvad der er tilfældige synsninger.
For eksempel glæder vi os til at Ankestyrelsen i løbet af det næste år offentliggør hele tre undersøgelser om hhv Børnesagsbarometret, pædagogik og kulturer på åbne døgninstitutioner og opholdssteder og en trivselsrapport på anbragte B/U området (som opfølgning til Rambølls rapport fra tidligere på året)
For nylig hørte jeg en historie om en controller, der til en forstander på en af vores medlemsinstitutioner sagde: ”Du kan da bare lade være med at ansætte uddannede medarbejdere. De uuddannede er billigere og lige så gode som de uddannede. Nogle af dem har endda prøvet det selv” (at være udsat, forstås)
Havde jeg overhørt den ”samtale” ville jeg have sagt noget i retning af: Hvad snakker du om? Hvis du kom til skade og fik et åbent benbrud, ville du så bede om, at ham der skulle operere dig, bare skulle have prøvet det selv - altså at have et åbent benbrud? Luk dog r…. !
Så omvendt er det måske ikke sproget, der er faretruende, men virkeligheden.
I takt med at flere kommuner ansætter controllere i stedet for fagchefer bliver antallet af dem, der traditionelt set har skullet (og har kunnet!) oversætte budskaber fra dem med viden om børn til dem med viden om regneark – og omvendt – færre i antal.
Det både kan give sprogligt og virkeligt bøvl.
Hvis en kommune i stedet for kun at tælle, reducere og regne den ud, brugte primærressourcer på at afklare, koordinere, kvalificere, så ville der, udover den menneskelige, også være en økonomisk gevinst.
Jeg vil vædde ti ristede med brød, hvis der er en controller på linjen, der er frisk på eksperimentet.
Men vi kan jo også bare aftale at gøre det, der står i Lov om social service. Sprogligt og i virkeligheden.
--
Som alle andre afventer vi de første konkrete aftryk fra landets statsminister. Børnenes statsminister.
Vi følger udviklingen …
Søren Skjødt
Formand for FADD
Oplevelsen gentager sig hvert år.
Når den udebliver, må det være tidspunktet at køre sulkyen i stalden for sidste gang: De sidste tre dage før jeg skal starte på arbejde igen efter ferien, står jeg og skraber i savsmulden fordi jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet.Jeg synes stadig, at vi, der arbejder med de mest udsatte børn og unge har verdens vigtigste job: Med engagement, faglighed og stålsathed at arbejde stenhårdt for at rammesætte og indholdsbestemme de korrigerende, meningsbærende, omsorgsfulde og læringsfremmende processer, der skal lede til at udsatte børn og unge får det bedre og lettere i deres liv - i samarbejde med børnene, deres forældre og kommunal myndighed.Eller som jeg hørte en sige det for nogen tid siden: Vi skal værne om børns ret til at være børn, lære dem ansvarlighed og medvirke til at justere deres drømme, så de ikke mister dem ...Har man i den sammenhæng brug for inspiration, kan man bare slå op i serviceloven…Selv om fortællingerne fra vores historie er bredspektrede og mange-facetterede, så må vi erkende, at vi også bærer på tidligere tiders udsatte børn og unges oplevelser med tæsk, overgreb og medicinske forsøg.Efter et meget langt tilløb sker der noget nu. Tidligere anbragte børn og unge får ved et arrangement på Marienborg den 13/8 2019 Regeringens officielle undskyldning for statens manglende tilsyn med de institutioner, hvor de har boet.- Nogle af samfundets mest sårbare børn blev mishandlet. De blev svigtet af de voksne, der skulle passe på dem.- Myndighederne gjorde intet. Det kan og må vi ikke som samfund lukke øjnene for.- Vi kan ikke ændre det, der er sket. Men vi kan og skal lære af det. Det var ikke børnenes skyld. Det er det aldrig. Derfor er det på høje tid, at vi giver ofrene en undskyldning, sagde statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse fra 3/7 2019.Vi har stor respekt for de kampe mange tidligere anbragte har ført for at få anerkendelsen af, at samfundet bar et ansvar for, at der ikke blev grebet ind overfor urimelighederne.Alle udsatte børn og unge har krav på at få mulighed for at fortælle deres historie. Og at politikere, forvaltere og ikke mindst os, der er i branchen, har en særlig forpligtelse at lytte, forstå og udvikle såvel vores mindset som vores handlemåder. Børn, der reagerer normbrydende og asocialt er hverken er dumme eller onde, men i mistrivsel og i ubalance.Historien forpligter. Tiden ændrer sig. Værdierne flytter sig. Dannelsesidealerne skifter retning.På et tidspunkt vil også vores praksis blive vurderet i et nyt og skarpere lys og med nye og bedre briller.Med en let omskrivning af et gammelt udtryk, håber jeg, at man engang om vores måde at handle på, vil kunne sige:”Tilgiv dem, de gjorde hvad de vidste, og vidste hvad de gjorde. Og ordentlighed var den bærende ide”.---I forbindelse med ungdomskriminalitetsreformen havde vi visse forbehold overfor ungdomskriminalitetsnævnene, der skulle ledes af en juridisk dommer og som ikke var forpligtede til at inddrage børnesagkyndige i afgørelserne.Vi har fulgt nævnenes arbejde grundigt, hvis status i øvrigt er, at man pr. første halvår i 2019 samlet set har modtaget 300 sager (heraf vedrører 100 de 14 årige – vi kunne måske have reageret noget før; vi har kendt dem siden børnehavealderen!!), 57 af sagerne har ført til anbringelser, heraf er 16 børn og unge blevet anbragt på enten delvist lukket eller sikret institution.Det fremgår ikke af det statistiske materiale, hvilke øvrige foranstaltninger nævnene har bragt i anvendelse ift de resterende 243 sager.Vi ved således ikke om nogle børn og unge er blevet sat til at vaske brandbiler, som tidligere justitsminister Søren Pape foreslog i ungdomskriminalitetsudspillet.Vi har haft flere møder med Mette Adamsen, som er chef for Koncern Ungekriminalforsorgen, der hører under Kriminalforsorgen, ligesom flere møder er dagsordensat.Vi er blevet foreløbigt betryggede i indsatsens legitimitet og forholdemåder, men mangler fortsat forsikring om, at der blive lavet kvalitativ forskning på området med interviews og resultatvurdering af de involverede børn og unge og deres forældre.Søren Skjødt, formand for FADD
Det var filosoffen Kant, der en gang sagde:
“Som modvægt mod livets fortrædeligheder har himlen skænket mennesket tre gaver: Håbet, søvnen og latteren”.
Nu er valgkamp i sig selv ikke nogen fortrædelighed. Tværtimod, det er demokratiets nødvendige følgesvend. Men for det første har valgkampen ind til videre kun i meget beskedent omfang handlet om udsatte børn og unge – vel primært med referencer til fattigdomsproblemer i et stigende antal børnefamilier (se ex https://www.ae.dk/emne/boernefattigdom )
For det andet har valgkampen set & hørt fra min stol været som at lytte til en endeløs række af tilbud fra en jysk udbyder af sengetøj eller som drejebogen til en pensionisttur til Harzen, der starter med rundstykker og slutter med, at alle får en plaid af kunststof.
Vi har et godt tilbud til DIG.
Hovedparten af alle budskaber har handlet om, hvad den enkelte kan få af velfærdssamfundet.
Og de fleste partier har haft godt gang i overbudsaktiviteterne i populismens hellige navn:
’Vi ved hvad folk vil have. Og det skal de få …’
Jeg savner visioner for, hvad vores politikere vil med vores velfærdssamfund, og hvordan vi skal forstå os selv i en moderne verden. Jeg savner værdidebatter, der markerer ligheder og forskelle og som gør os klogere på, hvordan vi skal blive mere offensive i den kontaktsport, som politik også er. Jeg savner holdninger til, hvad fællesskabet skal kunne og ikke kunne.
Det har handlet for lidt om værdier og visioner for fællesskabet. Og for meget om hvad der kan være godt for den enkelte.
Men jeg er optimist af natur.
Har sort bælte i søvn.
Og leder altid efter muligheder for, at et eller andet eller en eller andens gøren eller laden kan kaste en lille forløsende latter af sig.
Vi har tidligere udsendt 16 punkter (http://fadd.dk/artikel.php?id=1830), som vi gerne ser som fælles arbejdspunkter for det nye folketing og os selv – sammen med andre aktører på vores område.
En fællesnævner for disse ønsker er, at vi ikke nødvendigvis beder om flere penge til udsatte børn og unge-området, men at vi bruger dem, vi har, klogere.
Vores helt store ønsker er, at vi efter valg, regeringsdannelse og udvalgssammensætninger får etableret en tværsektorielt sammensat kommission, hvis opgave det skal være at ryste posen og komme med anbefalinger til, hvordan folketing, regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskere og aktører kan skabe mere hensigtsmæssighed, meningsfuldhed, hjælpsomhed, strukturel sammenhængskraft, økonomirationale og ordentlighed ind i måden vi organiserer, styrer, driver og udvikler indsatsaserne for udsatte børn, unge og deres familier på.
Vi ser for os en national handlingsplan, der skal samle alt det vi ved og det vi sammen kan finde på for at løfte området, så udsatte børn og unge uanset hvilken kommune, de kommer fra skal have flere muligheder for at blive en aktiv og ydende del af det samfund, de har rettigheder og forpligtelser i – i det fælleskab, de tørster efter at få lov til at bidrage til …
---
Apropos demokrati, så hører folkemødet og al dets væsen med til folkestyrets grundpiller; at mennesker mødes og at man skiftes til at tale og lytte, så man kan komme til at svare hinanden.
Vi er der igen i år på DJØF’ernes Roskildefestival. Og vi glæder os, dels til vores egne arrangementer, de events vores 5 af vores medlemmer står for og dels til at mødes med andre mennesker, der har noget på hjerte.
Vi får ligeså mange aftaler i kalenderen på de 4 dage som i resten af året.
PS: Til alle jer, der har skiftet Harzen ud med Allinge:: I skal være så velkomne på J36 på Kæmpestranden mellem den 13. og 16. juni.
Vi deler hverken kuglepenne og karameller ud. Til gengæld har vi masser af værdier og visioner at byde på...
Søren Skjødt, formand for FADD
I anledning af, at Godhavnsdrengene og andre tidligere anbragte børn og unge ved et arrangement på Marienborg idag den 13/8 2019 får Regeringens officielle undskyldning for statens manglende tilsyn med de institutioner, hvor de har boet, har Godhavn udsendt denne pressemeddelelse.
Forstander Søren Skjødt mener, at relationen har en positiv effekt for både institutionen og Godhavnsdrengene:
”Den levende historie er brutal, uretfærdig og meget nærværende, når man står i de gamle lokaler med de, der oplevede vanrøgten. Men netop derfor skal vi ikke vende den ryggen, og netop derfor fortjener disse mennesker tak for deres indsats. Vi skal lære af historien og hjælpe hinanden til at leve med den, fremfor at feje den ind under gulvtæppet. Derfor hylder vi i dag Godhavnsdrengenes styrke og siger både tillykke og tak.”
Forstander Søren Skjødt deltager i det officielle arrangement på Marienborg, hvor Statsminister Mette Frederiksen overrækker Danmarks undskyldning til Foreningen Godhavnsdrengene senere i dag.
Læs PM herunder
Anerkendelse_af_Godhavnsdrengene_final.pdf
Kære medlemmer og samarbejdspartnere,
Hermed foreligger program for FADDs årsmøde 13-15 november 2019.
Årets tema er KALEJDOSKOP, som en metafor for de mange virkeligheder og forståelser, vi befinder os i.
Men også, som der står i programmet: "Alt efter hvordan vi drejer KALEJDOSKOPet, opstår der nye brudflader og spejlinger af sammensatheden og de forskellige logikker, der er i spil."
Mød, se & hør: Inge Bryderup, Trine Torp, Carstern Strømbæk Pedersen, Kenneth Lykke Sørensen, Sverri Hammer, Knud Hellborn, Anne Skare Nielsen, FADDs bestyrelse, sekretariat og ikke mindst andre forstandere, ledere og medarbejdere fra vores medlemsinstitutioner…
Som vi tidligere har oplyst, så skifter vi lokation: Vi skal til Odense, til BLU RADISSON, HC Andersen Hotel, tæt på centrum, tæt på Banegården og ca. midt i Danmark.
(Men undervurder ikke den trafikale situation i Odense; der er meget vejarbejde)
Tjek (på dagen!) https://www.odense.dk/borger/trafik-og-veje/veje/vejarbejde
Udover at vi glæder os rigtig meget tl at se jer, så er vi også glade for, at det er lykkedes os at fastholde samme pris som sidste år: 4795,- for enkeltværelse (4595,- pr. person i dobbeltværelse).
Vi ser også frem til vores generalforsamling, der afholdes torsdag den 14/11 kl 13.30 – 15.00 ifm årsmødet. Mere herom senere…
Tilmeldingsfrist: 24/9 2019 kl 12.00
Se programmet herunder
FADDaarsmode2019_prog_3.pdf
Special Skills for unge hjerner, hjerter og hænder
Den 4. september mødes 300 elever med særlige behov på Thorshøjgård i Ishøj for at udforske egne talenter og fremtidsdrømme. Uddannelsesarrangementet er specielt tilpasset de unge, og potentialet er så stort, at idéen nu skal udbredes til resten af Danmark.
Alle unge har ret til en uddannelse og til medindflydelse på deres fremtid. Men hvis man er 15 år gammel og har særlige behov, kan det være rigtigt svært at kende sine muligheder. Det er baggrunden for uddannelsesarrangementet Special Skills, som for tredje år i træk finder sted på bo- og uddannelsestilbuddet Thorshøjgård i Ishøj.
Fakta om Special Skills
Special Skills er udviklet i et samarbejde mellem landsforeningen LIVSVÆRK, bo- og uddannelsestilbuddet Thorshøjgård i Ishøj og 11 andre uddannelsestilbud.
Inspirationen kommer bl.a. fra Skills Denmark, der har til formål at fremme erhvervsuddannelserne.
Årets arrangement på Thorshøjgård er det tredje i træk med ca. 300 tilmeldte udskolingselever og deres vejledere fra specialtilbud i hele hovedstadsområdet.
Dagen begynder kl. 10:00 med åbningstale ved Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp. Derpå åbner alle værkstederne, og Skills Stafetten skydes i gang i det store telt. Der er medaljer og præmier til vinderne i stafetten, og alle deltagere får et flot diplom. Special Skills slutter klokken 14:00.
www.thorshoejgaard.dk/special-skills
Se pressemeddelelsen herunder
pressemeddelelseSpecialSkills19.pdf
SÅ GÅR DET MEGET SNART LØS!! Afgang til Solskinsøren er nært forestående. Om lidt står vi og skraber i savsmulden for at komme igang med dette års Folkemøde. Vi er der sammen med vores gode samarbejdsvenner fra BørnehjælpsdagenLIVSVÆRK og Metodecentret. Og er så heldige, at vores 5 medlemsinstitutioner, HVIDBORG, PORTEN, BUC VEJLE FJORD, ORØSTRAND OG BÜLOWSVEJ - BØRN OG FAMILIER bidrager til det faglige fyrværkeri af VIDEN, ENGAGEMENT OG KREATIVITET KIG FORBI OS PÅ J36, KÆMPESTRANDEN
HENT DEN FÆLLES FOLDER HERUNDER
Program_folkemoedet_2019.pdf VI HUSKER GODT, MEN BÆRER IKKE NAG…
Marts måned har været deprimerende. Nævner i flæng:
Vejret
Pia Kjærsgårds udvisning af en baby fra folketinget
Githa Nørby-gate
Jim Lyngvilds kjole til Ghita Nørby
Nyheden om Radio 24/7s lukning
Ny jysk overkills-motorvejsstrækning i og omkring Mariager – om end ikke uden underholdningsværdi
Flere livsfarlige elektriske løbehjul med asiatiske turister i KBH
Og sådan kunne jeg blive ved.
Nå, man må vel arbejde med det
Selv ikke DKs sejr over Schweitz, Brøndby i top 6 og den nationale forløsning over at Egtved-pigen alligevel er dansk – og ikke en indvandrer fra Sydtyskland har gjort glæden over forårets komme til en lettere opgave.
---
Inden for vores eget område sker der det forudsigelige her 1,5 år inde i en kommunalvalgsperiode, at en del kommuner efter varsling af besparelser ultimo 2018 nu er kommet til de specifikke besparelser. Nogle steder kommer det til at gå hårdt ud også vores område.
Jeg vil ikke skælde ud på politikerne i kommunerne.
Man må vel egentlig snarere rose dem for ikke at have trukket ”udgifterne-til-udsatte-børn-og-unge-område-eksploderer-kortet”
Vi har jo tidligere været vidner til den fiffige, men gennemskuelige manøvre, som det er først at underbudgettere med fuldt overlæg, siden at tage de forventede udgifter som en fornærmelse. Og så råbe BUDGETOVERSKRIDELSER, så alle kan høre det.
Men det har vi ikke hørt nogen råbe længe
Vi tror på, at de prøver at agere ansvarligt.
Men hvad gør vi så med de børn og unge og familier, der ikke får det de har brug for?
Hvis regionerne må lade livet, så er der i vores optik – fordi vi ikke ser kommunerne som oplagte driftsherrer på det mest specialiserede socialområde – kun tilbage at oprette en statslig driftsenhed, der skal drive de sikrede institutioner og det nødvendige antal specialinstitutioner.
Vi har mange ideer til svar på hvad, hvem, hvordan og hvorfor-spørgsmål, hvilket vi den sidste tid har fået lejlighed til at drøfte med folketingspolitikere og embedsmænd fra Social- og Sundhedsministerierne.
Og vi har stadig mange på listen, der har udtrykt ønske om at tale med os…
Vi bidrager med vores erfaringer med kommunalreformen fra 2007 og konsekvenserne for vores område...
Vi husker ret godt, men bærer ikke nag: Der VAR tale om en gevaldig afspecialisering.
Den taler vi i modsætning til mange andre ikke så meget om.
Vi mener, at der er brug for en ny specialisering, hvis organisatoriske kraftcenter efter vores opfattelse - som sagt - skal placeres i en ny statslig børneforsorg, som udover nok at skulle hedde noget andet, skal drifte det specialiserede socialområde for udsatte børn og unge … og samle viden, kompetencer og erfaring - i et gensidigt vitaminiserende samarbejde med decentrale offentlige og selvejende aktører.
Vi beder om at få muligheden for at gøre vores arbejde ordenligt, så lover vi at det nok skal betale sig.
Vi advarer mod hastværk. Lad og tage den nødvendige tid til at afdække, definere og udvikle området – herunder også målingsmodeller, der giver mening for samfundet, aktørerne – og allermest for de udsatte børn og unge og deres familier
Vi foretrækker slow-fixes frem for quick-fixes.
---
Nu skinner solen.
Jeg sidder og glæder mig til vores deltagelse på folkemødet, til vores planer om at styrke sikker medicinhåndtering, til vores seminarer og temadage, der måske som bekendt også indeholder oplæg fra ’vores egne folk’.
Jeg glæder mig til den afspænding et folketingsvalg almindeligvis fører med sig og til vores årsmøde i november.
Jeg tror april bliver meget bedre end marts:
Vejret bliver varmere
Pia Kjærsgård, Ghita Nørby og Jim Lyngvild slapper nok lidt af…
Der kommer en god afløser for 24/7
Vilde motorvejsplaner droppes
Og nogen skrider ind overfor aggressiv løbehjulskørsel – ikke kun overfor asiater..
Søren Skjødt, formand for FADD
DET ER ALDRIG FOR SENT AT FÅ EN GOD BARNDOM version 2.0
En artikel fra Mandag Morgen (6/3 2019) med en overskrift, der hverken var skrevet på skriggul Breaking-news-baggrund eller med megabogstaver - hvorfor jeg nær havde misset den – gjorde, at jeg var lige ved at få proteinpulveret i den gale hals:
’Rettidige indsatser i stedet for tidlig’
Artiklen fremkaldte den særlige både/og-oplevelse det nogen gange er, at læse noget man ligesågodt selv kunne have skrevet. Men aldrig fik gjort: Forløsende og irriterende 
Skribenten var Robin Vickery, Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi, som vi - by the way - fluks fik inviteret med til en folkemødedebat (Kæmpestranden J36 fredag 14.45-15-30: Udsatte børn og unge – nye typer – hvornår gør vi hvad?)
Robin Vickery hiver den gamle seminarieklassiker, Heckman-kurven, frem. (Husker den svagt fra en fjern socialfagstime…)
De ved, den, der handler om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Kurven har haft betydelig indflydelse på dansk velfærdspolitik. Og kommunalt fokus på forebyggelse. Og har det stadig …
Men, forklarer RV, resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere i 2018 stemmer ikke overens med Heckman-kurvens.
Dels er Heckmans resultater over 50 år gamle, dels drager James Heckman sine konklusioner på baggrund af meget få studier.
De newzealandske forskere siger, at det fortsat kan betale sig at investere i en tidlig alder.
Men – og det er det, jeg gerne ville have sagt på præcis den her måde: ”Deres resultater viser også, at det mindst lige så godt kan betale sig at investere i ældre aldersgrupper”.
Det giver ualmindeligt god mening at blive bekræftet i, at vi der arbejder med de ældre børn også kan gøre en forskel, når de sociale udfordringer opstår senere i livet. Ikke at vi ikke vidste det, men ….
Løbet er altså ikke kørt, når vi passerer skolealderen.
RV: ”Men hvordan kan det være, at Heckman-kurven, der virker så intuitivt rigtig, tilsyneladende ikke holder empirisk? Når det giver så god mening, at jo før vi sætter ind, jo bedre?”
Og RV svarer selv: ”Her er vi nødt til at spørge, om den tidlige indsats er for tidlig. Dels fordi den risikerer at klientgøre eller sygeliggøre mennesker, som (endnu) ikke har reelle sociale problemer. Dels fordi vi risikerer at bruge ressourcer på indsatser målrettet mennesker, der ikke har brug for det.”
Pointen er, at forebyggelse i denne form ikke handler om at hjælpe så tidligt som muligt, det handler om at hjælpe så hurtigt som muligt. Uanset om det gælder børn, unge, voksne eller ældre, så skal indsatsen leveres når der er brug for den.
Det er der formentligt også økonomisk bæredygtighed i …
Vi kender det fra vores hverdag: Timing er rigtig vigtig for, om en social indsats fremmer et menneskes udvikling:
Handler vi for sent, er der ikke den rigtige indsats, rammer vi ikke det rigtige tidspunkt for en forandring, så risikerer vi at skulle starte forfra. I værste fald at mislykkes.
Med den nye forskning fra New Zealand har vi nu et argument for, at hvis vi starter for tidligt risikerer vi unødvendig stigmatisering og uansvarlig prioritering.
Det ligger i god gammeldags socialpædagogisk tænkning, at det aldrig er for sent at hjælpe, hverken det enkelte menneske … eller samfundsøkonomien for den sags skyld…
Helt i tråd med det nogle af os sagde den gang på seminariet, da vi besluttede at ville arbejde indenfor det specialiserede socialområde med de mest udsatte børn og unge og som siden blev forfinet af måske Jakob Haugård: Det er aldrig for sent at få en god barndom.
---
”Artiklen (fra de to new zealandske forskere) ligger fortsat som et working paper og er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Ikke, fordi nogen har udfordret resultaterne, eller fordi noget indikerer, at resultaterne ikke er holdbare. Det er derfor lidt af et mysterium, hvorfor det endnu ikke har ført til en kritisk debat og et eventuelt opgør med Heckman-kurven.”
Robin Vichery
---
Formand, Søren Skjødt
FADD har 6 events på Folkemødet. Heraf har vi selv 2:
4 medlemsinstitutioner bidrager med:
Alt foregår på Kæmpestranden J36 mellem 13-15 jun 2019
FADDs_arr_Folkemoedet_2019.pdf
KÆRE FOLKETINGSPOLITIKERE, TAK for de MERE END 50 møder de sidste 4 år,
Det er oppe i tiden at stille ultimative krav til de andre.
Selv om vi anser os selv for at være en moderne interesseorganisation, så hopper vi ikke med på bølgen.
De nedenstående 16 punkter er forslag til arbejdspunkter fra os, der arbejder med de mest udsatte børn og unge i Danmark til det kommende Folketing – og os selv.
HUSK NUMMER 16 !!!
Samtidig vil vi benytte lejligheden til at takke aktuelle medlemmer af Tinget – og ikke mindst de embedsmænd, der får tingene til at hænge sammen - for de mere end 50 møder med ministre, partiledere, udvalgsformænd, udvalgsmedlemmer, menige folketingsmedlemmer, kontorchefer og sekretariatsmedarbejdere, for studieture og selv-tak for de oplæg og ’gode råd’, vi har leveret i denne Folketingssamling.
Vi har aldrig tvivlet på jeres engagement og har været glade for at få mulighed for at virkelighedskorrigere jer, når det har været nødvendigt.
Vi vil gerne stille os til rådighed for, at vi sammen kan:
GOD VALGKAMP TIL JER ALLE
PS: I FADD bærer vi ikke nag, men vi husker rigtig godt J
Vores - og rigtig mange andres - bønner er blevet hørt: Børne- og Socialminister Mai Mercado har som tidligere nævnt sparket forhandlingerne om det specialiserede socialområde til hjørne. Politikerne er gået i tænkeboks. Risikoen for afspecialisering har – ind til videre - været vigtigere at tage hensyn til end behovet for at vise handlekraft.
For vores vedkommende har arbejdet med Sundhedsreformen betydet, at vi over en periode har intensiveret arbejdet med at få aftaler i kalenderen og i at få afholdt møderne vores nye politiske samarbejdspartnere i Sundhedsudvalget.
Ingen ved hvor forhandlingerne lander. Vi har noteret os, at langt de fleste partier bekymrer sig om risikoen for afspecialisering.
Vores holdning er klar: Vi vil gøre hvad vi kan for at undgå, at denne gruppe af specialiserede institutioner udlægges til kommunerne eller for de sikrede institutioners vedkommende forankres i kriminalforsorgen.
Vi foreslår, såfremt regionernes nedlægges og der i stedet etableres administrative enheder med fokus på sygdom og sundhed, at der oprettes en statslig driftsenhed, der skal drive, koordinere og udvikle indsatserne på det specialiserede socialområde.
Det ønsker vi for at samle et område, hvis specialiseringsgrad bør kalde mere på nationale løsninger end på lokal-kommunale budgetprioriteringer, men også i en anerkendelse af kommunernes udfordringer med at håndtere finansieringen og forsyningsforpligtelsen af de mest specialiserede tilbud.
Vi er således ikke ligeglade med, hvem der driver tilbuddene – i modsætning til SLs formand Benny Andersen, der til Socialpædagogen 19/2 2019 sagde: ”Så er det er ikke så afgørende, hvem der driver institutionerne, hvis man landspolitisk tager ansvar for fagligheden og volumen”
For os at se, er det ret afgørende, hvem der sidder for bordenden.Dels betyder referencer, værdier og kultur rigtig meget for, hvordan organisatorisk tilknytning udmøntes, dels er der mig bekendt hverken et opgør med den kommunale selvbestemmelsesret eller overbevisende meldinger om kommunale interesser og manifesteringer af de nødvendige kompetencer lige om hjørnet i forhold f ex de små kommuners evne til at drive de meget specialiserede institutioner.
Vi foretrækker ensartethed, kontinuitet og faglig bæredygtighed, som fundament for driften af det specialiserede socialområde.
---
Hvis nogen skulle være i tvivl, er valgkampen i gang.
I FADD vil vi som traditionen foreskriver det, støtte op om de partier og de politikere, vi kan få til at love mest til de udsatte børn og unge og deres familier.
Så har vi nemlig det største katalog at vælge fra, når vi efter valget skal minde de folkevalgte om deres løfter. Ligesom vi så på den måde i god tid kan påbegynde det samfundsnyttige arbejde med at virkelighedskorrigere aktørerne i de politiske beslutningsprocesser.
Sådan er reglerne.
Idet jeg på forhånd siger, at det var tilfældigt, at den lige netop var socialdemokratisk, så blev jeg for nylig inspireret af en pressemeddelelse fra det gamle arbejderparti:
MINDRE BØVL OG BEDRE RAMMEVILKÅR hed det i overskriften.
Som en del af Socialdemokratiets erhvervsudspil, ønsker man fokus på, som det fremgår af pressemeddelelsen ”at lette administrative byrder for de virksomheder, der følger reglerne. Og som sikrer fortsat fokus på udvikling og forskning, som skaber danske arbejdspladser.”
”Med fire forslag vil Socialdemokratiet gøre det mindre bøvlet og besværligt at drive virksomhed for dem, der opfører sig ordentligt og bidrager til fællesskabet. Virksomheder, der følger reglerne, bidrager til fællesskabet og sikrer ordentligt arbejdsmiljø for ansatte, skal opleve, at tilsynsmyndigheder og kontrolinstanser ikke unødigt påfører virksomheden administrative byrder. Omvendt skal virksomheder, der snyder og omgår reglerne, mærke konsekvenserne heraf.”
Inspirationen går på, at det for mig at se præcis er den type tilsyn og kontrol, der er brug for på vores område.
Hvad enten vi efter et valg skal have et eftersyn eller en reform på udsatte børn og unge området, kommer vi ikke udenom at drøfte hvordan de sociale tilsyn skal føre tilsyn, der i parentes bemærket generelt længe har fungeret rigtig godt.
Dårlige historier med ringe faglighed, økonomisk plattenslageri og bekvemmeligheds- fortielser/løgne fyldte godt op i mediebilledet i 2018 på udsatte børn og unge området og gav politikere fra et bredt spektrum næring til ønsker om øget kontrol og flere tilsynsbeføjelser.
I min verden er der brug for, at de sociale tilsyn skal have mulighed for at prioritere opgaverne.
Vi har blandt vores medlemmer institutioner, der år efter får rigtig gode tilsynsrapporter: Der er et godt match mellem børnenes og familiernes behov og medarbejdernes kompetencer. Der er styr på økonomien. Der er et balanceret forhold mellem tradition og fornyelse. Der er vedligeholdelsesplaner og effektueringer. Der er et børnesyn, der svarer til den tid vi lever i: Omsorg og faglighed og trives side om side med den rette dosering af inddragelse af børnene, deres forældre, lokalsamfund med mere. Og børnene udvikler sig.
Jeg siger ikke at disse institutioner IKKE skal have besøg af tilsynet.
Men jeg vil rigtig gerne have, at der er mere tillid mellem de anbringelsessteder, der overholder reglerne og tilsynsmyndigheden.
Til gengæld må der sættes hårdt ind mod dem, der ikke overholder reglerne eller som har kvalificeret sig til et særligt tilsyn, f ex når enkeltpersoner gennem selskabskonstruktioner får mulighed for at trække betydelige ressourcer ud af driften af de sociale botilbud til egen vinding.
Som i forhold til børn er der heller ikke på tilsynsområdet brug for, at en model ’fits all’.
Vi kender det i øvrigt fra Levnedsmiddelkontrollen. Elite-godkendte virksomheder har lettere kontrolvilkår end dem, der snyder på vægten eller ikke har styr på hygiejnen.
Giv os egenkontrolværktøjer med passende dokumentationskrav og lad institutioner, der organisatorisk og ledelsesmæssigt har format og kvalitet til selv at foretage nogle af kontrolopgaverne, som har udvidede erfaringer med kvalificeret dokumentationsarbejde og som i forlængelse her af formår at skabe et ordentligt arbejdsmiljø.
”Tillid til ordentlige virksomheder”, kan let omskrives til TILLID TIL ORDENTLIGE SOCIALE TILBUD
Og som det præciseres i udspillet: ”Hvor kontrolindsatsen med dem, der snyder, skal skærpes. Mens de, der spiller efter reglerne, omvendt skal mødes med mere tillid og færre krav.”
Kunne ikke have sagt det smukkere selv.
Mener jeg hørte en lærke gennem mit åbne bilvindue forleden: Glædeligt forår …
Søren Skjødt, formand for FADD
PRESSEMEDDELELSE:
Forløb i naturen skal hjælpe udsatte unge med at mestre hverdagen
Et nyt initiativ skal over de næste tre år udvikle metoder og undersøge, hvordan natursociale forløb kan bidrage til udsatte unges evne til at kunne mestre deres eget liv. Københavns Universitet og Bikubenfonden er initiativtagere til ’Natur til et godt liv-Laboratoriet’, hvor de sammen med en række udvalgte partnere skal skabe ny viden på området.
I 2018 foretog VIA University College og Københavns Universitet for Bikubenfonden en kortlægning af en række internationale studier om natursociale indsatser for udsatte unge. Kortlægningen udmøntede sig i rapporten Hvad ved vi om arbejdet med udsatte unge i naturen?, der konkluderer, at arbejdet i naturen potentielt set kan blive et interessant supplement til traditionelle indsatser. Men hvis potentialet skal forløses, kræver det en praksis, der bliver begrundet og belyst bedre, end hvad tilfældet er i dag.
Derfor har Bikubenfonden bevilget midler til Natur til et godt liv-Laboratoriet. Her skal Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ved Københavns Universitet i samarbejde med Bikubenfonden og en række andre partnere som f.eks. kommuner og botilbud, udvikle natursociale indsatser med fokus på livsmestring for udsatte unge mellem 13 og 30 år.
”Vi har en lang række erfaringer, hvor vi i mindre skala har undersøgt området, men vi mangler mere viden. Med Natur til et godt liv-Laboratoriet kan vi udvikle og afprøve de muligheder, der ligger i at arbejde på tværs af fagligheder for at hjælpe udsatte unge. På den måde håber vi at se, hvordan man kan bringe de mestringsoplevelser, de unge kan få i naturen til at være en mestringsstyrke i deres hverdag,” siger Poul Hjulmann Seidler, specialkonsulent i Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ved Københavns Universitet.
Tværfagligt samarbejde og metodeudvikling skal understøtte de unges trivsel
I Natur til et godt liv-Laboratoriet vil fokus både være at udvikle aktiviteter i naturen, der kan tilføre værdi i hverdagen for de udsatte unge og styrke deres evne til at mestre den, og man vil se på, hvordan det kan hjælpe fagpersoner, frivillige og familie omkring de unge med at understøtte de unges trivsel og handlekraft.
Indsatsens partnere indgår i et 3-årigt forløb, hvor de sammen skal udvikle, afprøve og implementere nye indsatser, og her vil det tværfaglige samarbejde mellem det sociale- og naturfaglige område være centralt. Partnere kan fx være kommuner og behandlingstilbud, som allerede arbejder med natursociale indsatser.
Svanninge Bjerge på Sydfyn bliver en vigtig base for udvikling og afprøvning af metoder. Her har Bikubenfonden siden 2014 arrangeret udflugter og forløb i naturen med samarbejdspartnere fra kommuner, foreninger og NGO’er.
Her kan du læse rapporten:
https://www.bikubenfonden.dk/sites/default/files/2019-03/NTGL-lab.pdf
(SE FAKTA BOKS herunder)
FAKTA:
Bikubenfonden arbejder på det sociale område med at nyskabe muligheder for unge i alderen 13 til 30 år ramt af komplekse sociale problemer. Fonden har bevilget i alt 15 mio. kr. over tre år til Natur til et godt liv-Laboratoriet.
Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling hører under Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Skovskolen arbejder bl.a. med projekter, som undersøger friluftslivets sundhedsmæssige effekter.
Bikubenfonden ejer og driver naturområdet Svanninge Bjerge på Sydfyn. Svanninge Bjerge er et 600 hektar stort naturområde, hvor en del af området er omlagt til vildskov. Svanninge Bjerge er med i Danmarks Naturkanon.
For yderligere information:
Videncenter for friluftsliv og naturformidling, Københavns Universitet
Poul Hjulmann Seidler, specialkonsulent, tlf. +45 51489352, phs@ign.ku.dk
Bikubenfonden
Iben Haugaard, kommunikationschef, tlf. +45 26220926, ih@bikubenfonden.dk
Om: Tværfagligt samarbejde, organisatorisk brugerinddragelse, hvad er mulighederne når unge med psykiatriske diagnoser bliver 18 år?, jeg-har-prøvet-det-selv, epistemisk tillid, skizofreni og psykose
6.-7. maj 2019 på Comwell, Middelfart
Mød, se & hør:
Tilmeldingsfrist: 26. marts 2019
Se program og tilmeldingsinfo herunder
psykiatri_sem_FADD2019_slut.pdf
Revideret program for ungeseminar 11-12 april.
Der er få ledige pladser på hotellet ...
Se det reviderede program herunder
FADD_unge_sem_sem_program2019_definitiv_4.pdf 5. NYTÅRSFORSÆTTER
Vi sidder midt i den.
Midt og midt; det er måske så meget sagt.
Det er ihvertfald upræcist, for hvem ved, om vi skal være der lige så lang tid, som vi har været der? Altså midt i den.
Under alle omstændigheder har vi i en meget lang periode befundet os i den evalueringskultur – for ikke at sige evalueringsindustri eller kvantificeringskultur - hvor rigtig meget skal opgøres i talværdier i ’det metriske samfund’.
I Politikens klumme MODERNE MENNESKER (30/12-2018) behandler Sven Brinkmann fænomenet og skriver blandt andet at ”kvalitative vurderinger af indhold erstattes i stigende grad af kvantitativ optælling af forekomster.” Og senere : ” kvalitative forskelle (bliver) i stigende grad gjort til kvantitativ ulighed”.
Og det er her vi skal passe på: Når antallet af succes’er i virvaret mellem parametre, indikatorer, gennemsnitstal og impact factors bliver vigtigere end, at nogen har gjort noget godt for nogle andre.
Misforstå mig bare.
Men jeg mener selvfølgelig ikke, at vi ikke skal dokumentere vores arbejde eller undlade at udlede best knowledge.
Det har vi en helt grundlæggende forpligtelse til. Herunder at fremme, udvikle, dele og anvende ny viden.
Men som Brinkmann skriver i klummens overskrift, så ’bliver du, hvad du måler. Så mål dig mindre’.
Det er et af mine nytårsforsæt.
Jeg vil selv - og jeg vil argumentere for, at vi som område skal - måle det rigtige for at blive bedre til vores kerneopgaver. Og bruge det, vi får at vide…
---
I et ret interessant opslag på Facebook (19/12-2018) har en Ruben Fønsbo skrevet om den aktuelle tendens til, at nogle mennesker optræder ’proaktivt krænkelsesopsøgende’
Jeg føler mig ikke ramt, sådan personligt.
Jeg har aldrig følt mig krænket. En sjælden gang er jeg blevet fornærmet eller såret over noget nogen har sagt – selv om det er så længe siden, at jeg ikke kan huske, hvornår det var.
Til gengæld er det sket, at jeg er blevet vred eller sur over et udsagn, som typisk har handlet om bevidst eller ubevidst udtrykte negative eller generaliserende holdninger til udsatte børn og unge og deres familier.
Privat er jeg blevet bedre til at bruge det lille 3-bogstavsbegreb, pyt.
Mit andet nytårsforsæt er at blive ved med at hugge til dem, der generer dem, der ikke kan forsvare sig – hvis det vel at mærke fremmer deres sag og muligheder. Ellers pyt.
---
Forskningsrapporten Børn og Unge i Danmark, Velfærd og Trivsel 2018, som er udarbejdet af forskere på VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, blev offentliggjort 6. december 2018
Undersøgelsen overvåger bevægelser og udviklingstræk i børns trivsel og opvækstbetingelser. Første udgave af undersøgelsen udkom i 2010, den anden i 2014. Denne undersøgelse er den tredje i rækken.
Forskerne har peget på tre områder, hvor der ud fra undersøgelsens forskellige resultater især synes at være sket en forværring i løbet af de sidste 8 år: de sociale polariseringstendenser, den faldende skoletrivsel og den psykiske mistrivsel blandt unge.
Vi ser nogle af de samme tendenser blandt de børn og unge, som vi arbejder med på vores medlemsinstitutioner: Generelt problemer med det normalitetsønske som de fleste børn og unge i udsatte positioner stræber efter.
Mit 3. nytårsforsæt i forlængelse heraf er at vi i FADD vil formå at bidrage til at mindske polariseringen, at skabe bedre skoletrivsel og at øge trivslen for børn og unge, der lider af psykiatriske problemstillinger.
---
Mit 4. nytårsforsæt er af mere sproglig karakter.
Der skal ryddes ud og op:
---
Vores arbejdspunkter for 2019 (plus det løse – herunder det kommende folketingsvalg)
Ligesom Folkemødet også i 2019 bliver et møde-, diskussions- og udstillingssted for os og vores medlemmer.
GODT NYTÅR
Søren Skjødt, formand
Ungegruppen i FADD inviterer til: DØGNSEMINAR om UDSATTE UNGE &:
11.-12. APRIL 2019 på Tornøes hotel, Kerteminde
Tilmeldingsfrist 25. februar 2019
Se program og tilmeldingsinfo herunder
FADD_unge_sem_sem_program2019_afsl.pdf En ny analyse fra KL's ugebrev Momentum (offentliggjort januar 2019) viser, at antallet af psykiatriske diagnoser er steget med 22 procent på fem år.
Det er især angst, depression og bipolare lidelser, der fylder.
I alt har 242.000 danskere over 18 år en diagnose mod 198.100 i 2013, oplyser Momentum.
Der 51 kommuner, hvor over fem procent af befolkningen har en psykiatrisk diagnose, mod kun 15 kommuner i 2013.
Som vi tidligere har påpeget det, har der været tilsvarende store stigninger i antallet af psykiatriske diagnoser fra Børnepsykiatrien.
På syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose. Fra 2010 til 2017 er andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år, steget fra fire til ni procent.
Det er vanskeligt at give præcise forklaringer på stigningerne:
Jakob Kjellberg, professor, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd siger til Momentum:
»Vi ved ikke præcist, hvor meget det ene eller det andet fylder. Noget handler formodentlig om, at der rent faktisk er flere, der har en lidelse, og hvis den udvikling sker samtidig med, at der er ændret nogle strukturer omkring skolen, ydelsesmønstre og krav fra arbejdsmarkedet, så bliver diagnoser noget, der i højere grad efterspørges,« siger Jakob Kjellberg.
Jakob Kjellberg tillægger også øgede midler til hospitalspsykiatrien i perioden betydning for, at flere rent faktisk har kunnet blive udredt og få en diagnose.
»Det er ikke anderledes end på andre sundhedsområder. Da man indførte ventetidsgarantier på knæledsoperationer, løftede man også antallet af årlige operationer fra 3.000 til 10.000 inden for ganske kort tid. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er mange flere, der har fået dårlige knæ.
Det samme gør sig gældende et langt stykke af vejen i psykiatrien,« siger Jakob Kjellberg.
At man udvider målgruppen af de mennesker som kan få en diagnose har naturligvis også indflydelse på tallene.
»Da jeg gik i skole, så var en autist mere på et niveau, som man populært kender fra Rain Man. Når man i dag bruger diagnosticeringen bredere, så betyder det ikke, at man ikke er autist, men det er en bredere gruppe, der får den betegnelse. En del af dem var der selvfølgelig også før, der kaldte man dem måske bare for nørder i stedet,« siger Jakob Kjellberg.
Midt i de bekymrende stigningstendenser er der imidlertid to gode nyheder: Siden 2010 er brugen af antidepressiv medicin faldet støt, især blandt børn og unge, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
For børn og unge under 18 år er tallet faldet med 41 procent, mens tallet er faldet med 37 procent for unge mellem 18 og 24 år.
Den kontroversielle, nu fyrede chef for nordisk Cochrane-center på Rigshospitalet, Peter Gøtsche sagde på vores psykiatriseminar sidste år: ”Ingen børn og unge bør få psykofarmaka!”
En deltager spurgte: Hvad gør man så med børn og unge, der bliver psykotiske?
PG: Giv dem en sovepille, det skader ikke hjernen.
Helt så drastisk behøver man nok ikke gå til værks, men hvis faldet i brugen af antidepressiv medicin for børn og unge er sket fordi andre behandlingsformer – herunder socialpædagogisk arbejde - virker bedre, er det kun godt.
Den anden gode nyhed er, at mens vi i årevis til vores bekymring og ærgrelse har konstateret at der ikke er nogen lovbestemt frist for, hvornår man kan erklæres rask for sin psykiske lidelse, hvis man efter en bestemt periode ikke længere opfylder diagnosens kriterier, så er der begrundet håb om forandring.
Den gode nyhed består i, at SFs ordfører (med flere) Trine Torp har fremsat et forslag. der blev førstebehandlet i Folketinget 10. januar 2019 og nu er sendt til udvalgsbehandling.
Forslaget lyder: ”Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2019 at indføre en ret for borgeren til at få en raskmelding på en psykiatrisk diagnose, såfremt borgeren inden for en fagligt vurderet fastsat tidsperiode er symptomfri og således i komplet remission.”
”Bedre Psykiatri – Landsforeningen for pårørende erfarer bl.a. rettighedsproblemstillinger i forhold til områder som kørekort, kreditkort, flycertifikat, forsikring (rejse-, livs- og indboforsikring), giftermål, adoption, værnepligt, nævning, plejefamilie, ansættelse (i bl.a. politi, PET/FE og som f.eks. erhvervsfisker, lokofører, erhvervschauffør) samt indskrænkninger i forhold til f.eks. stemmeret og forældremyndighed samt sociale ydelser. Hertil kommer ikke-intenderet forskelsbehandling i sundhedsvæsenet, f.eks. i forhold til tilførsel af ressourcer i sundhedsvæsenet til borgere, som har en psykiatrisk diagnose, og udbredt overdødelighed blandt borgere med psykiske lidelser” (»Den vedvarende stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom«, Ugeskrift for Læger, den 1. oktober 2018) (fra SFs bemærkninger til lovforslaget).
Vi har eksempler på, at forældre er forbeholdne overfor diagnostiseringsforløb og dermed behandling - i bekymring for en langtidsstempling af deres børn...
Det er fuldstændig i vores ånd, at borgere - herunder børn og unge – der på et tidspunkt i deres liv har haft en psykiatrisk diagnose, skal kunne slippe fri for den igen…
Intet er statisk – heller ikke ikke vores hjerne.
Når det er sagt, har diagnosticeringsbølgen også givet muligheder.
”Selv om psykiatriske diagnoser er udviklet som arbejdsredskab for læger og psykiatere, anvendes de i moderne velfærdsstater også ofte som reguleringsmekanisme i forhold til tildeling af privilegier og ressourcer, herunder adgang til orlov, pensioner, behandling og legitim sygdomsadfærd.” (Svend Brinkman i Kristeligt Dagblad 29/9 2015)
Det helt afgørende er imidlertid som psykiater Søren Herz skrev i en kronik i Berlingske for 7 år siden:
”Problembeskrivelser - og dermed også diagnoser - er øjebliksbilleder med fokus på problemerne. Det er afgørende at kigge ved siden af og få øje på, hvor der ikke er problemer. Og det er vigtigt at kigge igennem det problemfyldte og få øje på, hvilke samspils- og følelsesmæssige temaer der holder liv i det. Opgaven handler om at skabe nye øjebliksbilleder, hvor nye forståelser og nye erfaringer tilsammen danner et anderledes billede. Derfor er det så vigtigt at huske på, at diagnoser ikke er forklaringer.”
Diagnoser må ikke være en livstidsdom og må ikke - som nu – skabe uligheder og negativ forskel for mennesker med diagnoser. Både mennesker og diagnoser skal kunne slippes fri, når diagnosens forudsætninger ikke længere eksisterer.
/Søren Skjødt, formand for FADD
I indledningen af høringssvaret har vi skrevet:
FADD har fra starten af denne proces, der indledtes med regeringens ungdomskriminalitetsreform, anerkendt lovpakkens formål om, at børn og unge skal bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.
Til gengæld har vi som fagfolk, der konkret arbejder med de udsatte børn og unge, været – og er fortsat - bekymrede over det værdiskred, og de uklarheder som reformen – herunder flere af de øgede magtbeføjelser - ser ud til at repræsentere: En hård retorik med straffelignende sanktioner, mere overvågning, økonomiske konsekvenser, mere politi, ensliggørelse og detaljeinvolvering fra ministerier.
Som vi skrev i vores høringssvar vedr. den lovgivningsmæssige udmøntning af regeringens udspil, ”Alle handlinger har konsekvenser fra oktober 2018: Disse elementer indebærer en risiko for, at denne gruppe af børn vil påtage sig en identitet som kriminelle, som de kan få svært ved at slippe igen.
Rigtig mange børn og unge i de sikrede miljøer er karakteriseret ved manglende evne til at konsekvensberegne egne handlinger, lav IQ, diagnoser og adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser – ofte sammen med en opvækst i familier med sygdom, misbrug, vold og kriminalitet.
En af forudsætningerne for, at man opnår den ønskede effekt, er således, at målgruppen (børn og familier) skal have mulighed for at kunne forstå og respektere (ikke nødvendigvis acceptere) formål og metoder og have kulturelle pejlemærker for ikke-oppositionel adfærd.
Vi skrev ligeledes:
Når dette er sagt har vi en sikkerheds- og omsorgsmæssig udfordring med en mindre gruppe af børn på i særlig grad de åbne afdelinger, der ligger i tilknytning til de sikrede institutioner og på de delvist lukkede døgninstitutioner.
Vi vil benytte lejligheden til at fremhæve:
Der er fravær (i reformen) af en nødvendig revitalisering af indsatstrappen (flere og mere flytbare trin og kortere afstand mellem trinnene) ny finansieringsmodel (statslig indblanding og/eller flere samskabelsesprojekter mellem kommunerne) bedre udnyttelse af gældende regler for at effektuere og konstituere individuelt målrettede løsninger, fokus på vigtigheden af at lette udsatte børn og unges adgang til uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet, bedre koordinering, samt familiers og ressourcepersoners inddragelse i arbejdet.
Det er et fravær, der i høj grad undrer os."
Helt grundlæggende ærgrer vi os over, at en beslutning i ungdomskriminalitetsnævnet kan overrule et forløb, der er igangsat af en myndighedskommune i samarbejde med en udbyder af en relevant og kompetent indsats.
Læs hele høringssvaret herunder
Hoering_soc_min_voksenansvar_2jan2019_def.pdf
