Det var salig ex-borgmester i Farum Kommune, Peter Brixtofte, der en gang i slutfirserne sagde: Kvalitet er selvbestemmelse til lavest mulig pris.
Citatet var vi nogle stykker, der dengang kun havde hånlige grynt til overs for. Typisk kun at have øje for, hvad tingene koster, sagde vi til hinanden og himlede med øjnene.
Der er løbet meget vand i åen siden. Om jeg ligefrem er blevet klogere med årene, ved jeg såmænd ikke. Men de kontekster vi arbejder i har forandret sig. De kommunale virkeligheder er anderledes. Vi har levet med konsekvenserne af en række reformer på udsatte børn og unge området. Og jeg er blevet ca. 30 år ældre…
2018 er første år efter kommunalvalget i 2017. Traditionelt bruger kommunalpolitikerne de første år af en valgperiode til at gennemføre upopulære forslag, som de håber befolkningen har glemt næste gang, der er valg.
Sådan er det.
Og hvis ikke det er fordi det er så gennemskueligt, så er det da egentlig ikke helt dumt tænkt.
Spekulation i folkets korttidshukommelse kan imidlertid også fungere som en boomerang.
Hvis det man beslutter, ikke er klogt – og der er nogen, som ikke bærer nag, men som bare husker rigtig godt, så får politikerne konsekvenserne smidt tilbage i hovedet, hvilket i nogle sammenhænge medfører dyrere løsninger.
For øjeblikket er der en bekymrende tendens på vores område: Kvalitet på det sociale område = budgetoverholdelse. Dixi (jeg har talt)
Chefniveauet over forstanderne/institutionslederne/tilbudslederne/centerlederne/afdelingslederne er befolket med mennesker, hvis spidskompetence er økonomihåndtering.
Til at bistå de økonomiske chefer, som altså har ansvar for de sociale indsatser i kommunerne, med at opfylde kvalitetsstandarderne ansætter man mange steder – og det er det nye - det, der på nydansk hedder controllere. Hvilket ikke refererer til styringsapparatet til en Sony Playstation – i flertal …
Man sondrer primært mellem en financial og business controller. En financial controller arbejder med regnskabsudarbejdelse, mens en business controller beskæftiger sig med økonomistyring, rentabilitet og øvrig ledelsesinformation. (Wikipedia)
Men det handler om det samme: At efterleve ønsket om budgetoverholdelse – som kvalitets- standarDEN.
Holdt op mod hvad der sker i den virkelige verden, er der udsatte børn og unge og deres familier som ikke får den hjælp og omsorg, de har brug for.
Og sådan kunne jeg blive ved…
I en efterhånden vidt berømmet kronik med overskriften ’Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde’ fra Politiken fra 27. marts 2007 skrev en række økonomiske rådgivere følgende om de også i 2007 omsiggribende konsekvenser af New Public Mangament strategien:
”Vi var selv med til at skabe styringstænkningen i det offentlige. I dag ved vi, at det er gået over gevind."
De skrev endvidere:
”Vi håber, vi med dette oplæg til debat kan få andre med i at konstruere nye svar og løsninger. For som nævnt skal vi ikke smide barnet ud med badevandet. Vi skal bevare de gode ting i eksempelvis kontraktstyringen, men tilpasse den nutidens behov. Vi skal lægge vægt på bedre dialog mellem politikere og ledere, så vi løbende lærer af egne og andres succeser – men også erkender manglende resultater og lærer af fiaskoer. Vi skal ikke se ledere eller medarbejdere i det offentlige som budgetmaksimerende bureaukrater – men heller ikke falde i en grøft af naiv tillidstænkning. Vi skal fastholde ansvaret og om fornødent afskedige ledere og medarbejdere, som svigter – men ikke rette smed for bager, i de tilfælde, hvor ansvaret bør placeres højere oppe i systemet.”
Mine to væsentligste pointer er:
Vi savner fagligt kvalificerede chefer
Vi vil have armslængdeprincippet aktiveret.
Vi ønsker os faktisk Peter Brixtoftes princip tilbage.
For vi vil gerne løse opgaverne til lavest mulig pris
Men hvis vi skal gøre det med engagement, klogskab, format og faglighed skal vi have et rum, et ansvar og et mandat til at lede i og på for at kunne træffe de rigtige beslutninger i samarbejde med de mennesker beslutningerne omhandler …
Det kræver ….selvbestemmelse.
Ellers fyr os hvis vi ikke lever op til forventningerne – hvilket naturligvis omfatter budget-overholdelse.
På regnvejrsdage får jeg ind imellem den paranoide tanke, om man bare sjosker rundt som en anden Tyttebær-Maja og ser vi ’tyfis’ alle vegne…
Skal vi bare ind i kampen og regne den ud?
Men så skinner solen og man bliver klar i hovedet:
Så længe jeg er her, hvor jeg er, vil jeg arbejde stenhårdt på at medvirke til at udsatte børn og unge kan få mulighed for at kunne fortælle bedre historier om deres liv.
Jeg var lige ved at sige: Koste hvad det vil …
PS: Er der en frisk controller på linien, der lige kan regne ud, hvad det koster at have controllerne til at rende rundt og kontrollere?
Og så glæder jeg mig i øvrigt rigtig meget til årsmødet…
FADD afholder 14-15 marts 2019 en messe for dagbehandlingsinstitutioner/tilbud
Målgruppe: Ledere og medarbejdere på FADDs medlemsinstitutioner, der helt eller delvist arbejder med dagbehandlingsindsatser
Tid: 14-15 marts 2019
Sted: Nyborg Strand
Pris: Deltagerbetalingen udgør 2.900,- kr. og inkluderer alle måltider (ex drikkevarer) workshops og overnatning på enkeltværelse.
Tilmelding: senest den 10. december 2018
Vi har reserveret plads til 100 – først til mølle…
MØD vidensudbydere der ved noget om:
Journal Digital
Dagbogsprogrammet
KRAP
DUÅ - de utrolige år
ART
Barnets emotionelle udvikling
Diagnoser som øjebliksbilleder
Diamant-forløbet
Kognitiv adfærdsterapi og medfølelsesfokuseret terapi (CFT)
Theraplay
Mindstrain
Samt Frank Ebsen, docent i Socialt arbejde: Om beslutningsmønstre
Se program og tilmeldingsinfo herunder
FADDagbeh_messe_def.pdf Blade Runners ’far’, science fiction-forfatteren Philip K. Dick, sagde en gang: ”Virkeligheden eller sandheden er det, der ikke går væk, selv om man holder op med at tro på det.”
Tænk lige lidt over det …
Så er jeg tilbage igen:
Sådan har jeg det faktisk nogle gange med det område, vi lever for, i, med og af.
I nævnte rækkefølge.
En mini-status på forholdet mellem velfærd og udsatte børn og unge-området - her hvor vi nærmer os årets afslutning - kunne i den forbindelse lyde sådan her:
Selv om beslutningstagere i dette land ind i mellem agerer som om det ikke eksisterede, så er der 64.500 fattige børn i Danmark. Antallet er vokset med 12.000 i 2017; det viser en ny (dec, 2018) rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Det er også sådan, at fra 2010 til 2017 er andelen af børn, der har fået en diagnose som depression, angst, autisme og ADHD fra børnepsykiatrien, inden de fylder 15 år, steget fra fire til ni procent.
Tallet er gået fra 2354 til 7189, viser en rapport fra Sundhedsdatastyrelsen (feb 2018).
Der er også belæg for, at ca 40% af alle plejefamilieforhold bryder sammen (Inge Bryderup, 2017)
Fra Børns Vilkår ved vi, at der i 2012 var 5305 samtaler med børn og unge om psykisk mistrivsel på Børnetelefonen. Fem år senere - i 2017 - var der 12.205 samtaler.
Og det er et faktum, at et ukendt antal børn og unge lider af skolevægring.
Sammen med klimakrisen, konstateringen af bankernes griskhed, skævheden i uddannelsessystemet og FN'S 17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING in general - og hvis vi nu holder fast i, at de udfordringer klarer vi ikke ved at sende dem alle sammen ud på en øde ø - så er der i sandhed nok at tage fat på for stærke kvinder og friske mænd – der kan holde hovedet koldt og hjertet varmt.
Vi må nok ty til Verdensmål nr. 16: Om fred, retfærdighed og stærke institutioner.
”Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer”
Vi er klar J
På vores Generalforsamling 8/11 2018 fik vi sat det hold, der skal beslutte, hvordan vi skal prioritere vores opgaver i den kommende sæson:
Jeg får igen fornøjelsen af være formand.
Den øvrige bestyrelse består af: Hanne Dalsgård, Skovgården, Peter Rødbro Johannessen, Dyssegården, Annette Olsen, Josephine Schneiders Hus, TinaMaria Larsen, Den sikrede institution Kompasset, Marianne Beck-Hansen, Børne-familiehusene Holstebro, Frants Christensen, Store Dyrehave Skole, Torben Norup, Struer Skolehjem og Charlotte Møller Pedersen, Dannevirkeskolen.
En særlig velkomst til sidstnævnte, der som den eneste er helt ny i sammenhængen.
På et bestyrelsesmøde her i december konstituerer vi os - spytter i næverne og glæder os.
Hvert år i december måned håber jeg, at vi i det kommende år skal bruge færre kræfter på at virkelighedskorrigere de beslutningstagere, der angiveligt håber, at det hjælper med at holde op med at tro på at det findes …
Og i stedet bruge alle vores kræfter på at gøre vores arbejde med de udsatte børn og unge så fagligt, så dedikeret og så omsorgsfuldt som muligt.
Hvad jeg også håber hvert år er, at Operation Julegaveregnsfolkene tager en tur mere.
Og det gør de – nu for 13. (trettende) år i træk)!!!
Utrættelige, uegennyttige, stålsatte og dedikerede; det er, hvad de er, denne velsammensatte gruppe af mennesker, der december efter december gør det muligt for os i FADD at fordele de indsamlede midler til anbragte børn og unge på vores medlemsinstitutioner.
Sidste år fik alle.
De - og vi – håber, at det også kommer til at ske i år.
Julen er andet end gaver, steg og træ.
(Det ved alle os, der har prøvet hele pakken: Fra julemand, over kok til ham, der må bruge en halvandendags tid på at skære og file juletræet til, så det passer i juletræsfoden)
Julen repræsenterer i min verden også et ønske om fred og fordragelighed.
Alle udsatte børn og unges forældre håber, at julen i år bliver lige så god eller bedre end sidste år.
Nogle af dem har ansvarligt og afklaret vurderet, at de ikke er i stand til at stå for hele julearrangementet, men måske noget af det …
De forældre lover vi naturligvis, at vi tager os ekstra godt af deres børn.
Hvad enten børnene får nogle madposer med hjem, at børnene bliver hentet tidligt, at forældrene kommer på besøg eller at man venter til et bedre samværstidspunkt:
I alle faserne hjælper Julegaveregns indsats med til, at det hele bliver lidt lettere, lidt enklere og lidt mere bærbart…
God december – keep it down
SS
På foreningens Generalforsamling den 8. november 2018 valgte medlemmerne formand (valgt uden modkandidater) og 3 bestyrelsesmedlemmer.
FADDs bestyrelse består af i 2018-2019 af: Søren Skjødt, Godhavn, Tisvilde - formand.
Den øvrige bestyrelse (der konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde):
Hanne Dalsgaard, Skovgården, Sneslev
Peter Rødbro Johannessen, Dyssegården, Kokkedal
Annette Olsen, Josephine Schneiders Hus, Frederiksberg
TinaMaria Larsen, den sikrede institution Kompasset, Brønderslev
Marianne Beck-Hansen, Børne/familiehusene, Holstebro,
Frants Christensen, Store Dyrehave Skole, Hillerød
Torben Norup, Struer Skolehjem
Charlotte Møller Pedersen, Dannevirkeskolen, Haderslev
Se foto
FADDs bestyrelse 2018_2019.jpg
Hermed .. .slides fra årsmødet
(Lægges op i takt med at vi modtager dem)
Simon Østergård Møller, Metodecentret
Hent materialet herunder
FADD_aarsm2018_Simon.pdf
Oversigt regnskab
Kan hentes herunder
FADD - oversigt 2017-18.pdf Erklæring - regnskab 2017-2018
Kan hentes herunder
FADD_regnskabserklaering2017_2018.pdf FADD - specifikationer - regnskab 2017-2018
Kan hentes herunder
FADD_Specifikation_2017_2018.pdf Årsrapport 2017-2018
Kan hentes herunder
FADD_aarsrapport 2017_18.pdf Kære medlemmer,
Hermed foreligger beretning til generaforsamlingen 8 nov 2018.
PBV
Henrik Kaustrup
Beretningen kan hentes herunder
FADD beretning 2018_DEF.pdf
Kære medlemmer,
Hermed foreligger dagsorden til FADDs Generalforsamling 8. november 2018 9.00-10.30.
GF afholdes i forbindelse med årsmødet på Kystvejens Konferencecenter, Kystvej 26, 8500 Grenå.
PBV
Søren Skjødt, formand
Dagsordenen kan hentes herunder
FADD GF 2018_1_formel indbydelse.pdf
Mad og måltider er en vigtig del af arbejdet med at skabe rammerne for, at børn og unge udvikler sig, trives og styrkes i at klare sig på egen hånd. Derfor er Godhavn, Måltidspartnerskabet, Kost- og Ernæringsforbundet og Meyers Madhus gået sammen om at udvikle en model for mad og måltider på Godhavn, som kan anvendes af dag- og døgninstitutioner.
På den baggrund inviterer FADD og Meyers Madhus til en inspirationsdag for køkkenledere, hvor du får viden om mad og måltiders betydning og inspiration til at løfte smagsoplevelsen endnu mere i al den mad, du laver.
Tid og sted:
Onsdag d. 28. november kl. 10-14 i Meyers Madhus,
Nørrebrogade 52C, 2200 København N.
Tilmelding
Tilmelding via https://da.surveymonkey.com/r/MMFADD
- senest d. 21. november 2018.
Arrangementet er gratis.
Alle køkkenledere i FADD er velkomne.
Spørgsmål?
Kontakt Emma Ter-Borch, emtb@lmfood.dk, 61 66 27 17
Læs mere herunder
Se dagens program i vedhæftet fil
fadd_meyers_okt2018_program.pdf
Ret præcist er det et år siden, vi første gang hørte om regeringens udspil mod ungdomskriminalitet, ALLE HANDLINGER HAR KONSEKVENSER, som siden er blevet til en fælles lovpakke fra Justitsministeriet og Børne- Socialministeriet – med Justitsministeriet som primærafsender…
Som det fremgår af det høringssvar, vi har offentliggjort tidligere i denne uge, er vi ikke begejstrede.
Og det har vi ikke været på noget tidspunkt.
Vi savner vidensbaseret belæg for opstramningerne og/eller ’lovende erfaringer’ med lignende initiativer fra andre lande.
Vi har ledt, men forgæves …
Det er vores opfattelse, at flere af forslagene baseret på en forestilling om, hvad der vil være virkningsfuldt (læs: afskrækkende ift at fastholde en kriminel løbebane) for ikke-udsatte børn og unge fra ressourcestærke familier.
Adskillige klummer, debatindlæg og argumentationsrækker på et hav af møder med politikere, embedsmænd, forskere og organisationsfolk og rådsmedlemmer - og ikke mindst vores egne medlemmer - har siden peget i den samme retning:
Vi er bekymrede over det værdiskred, som det er kommet til udtryk i form af en hård retorik med straffelignende sanktioner, mere overvågning, økonomiske konsekvenser og mere politi
Det er elementer, der – som vi har skrevet i høringssvaret – ”kan fremme en risiko for, at børnene i målgruppen vil påtage sig en identitet som kriminelle, som de kan få svært ved at slippe igen.”
Som vi hørte en leder på en medlemsinstitution sige: Nogle gange modtager vi unge, der i affekt siger: ’Bare vi kan få et enkelt slag ind, så ….’
Vi ser for os, at nogle af initiativerne kan risikere at optrappe og producere ’dem-mod-os-kulturer’, som ingen profiterer af.
Når alt dette er sagt, har vi en udfordring med en mindre gruppe af børn og unge på i særlig grad de åbne afdelinger, der ligger i tilknytning til de sikrede institutioner og på de delvist lukkede døgninstitutioner/afdelinger.
I de sammenhænge er der af sikkerheds- og omsorgsmæssige grunde brug for for eksempel døralarmer, som kan gøre os i stand til at beskytte og skærme børn – uden at vi erstatter, men supplerer, menneskelig omsorg med teknologi.
Brugt afgrænset, omsorgsfuldt og klogt...
Udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte børn og unge.
Det er vores erfaring, at magtstatuering for nogle børn og unge vil kunne fremme ny bevidsthed og forandringserkendelse, mens det for andre kan medføre stagnation og fastholdelse i negative selvbilleder.
I den forbindelse skal jeg ikke lægge skjul på, at der også i vores forening er forskellige holdninger til, hvor grænserne i forhold til magtmidler og beføjelser skal gå.
Til de af jer vi har haft drøftelser med: Tak. Vi er blevet klogere hver gang, vi har talt med jer.
Vi har brug for forstyrrelser og uenigheder. Dels for at undgå selvfedme, dels for at holde trit med virkeligheden.
Det er det vi lever og ånder for: At vi kan udtale os kvalificeret og kvalificerende fordi vi har ’hands on’.
Der har længe været et politisk flertal for reformen.
Vi ved ikke, om høringsprocessen skaber mere klarhed og forandringsparathed blandt de partier, der repræsenterer flertallet.
Lige nu kan vi kun håbe på, at nogle af de 22 forbedringsforslag ud af de 23 kommentarer, vi har afleveret, vil blive hørt.
Den 23. kommentar handler i øvrigt om, at vi er glade for, at vores ønske om, at det bør være muligt at fjerne det barn der forårsager uroen fra fællesskabet – som foreslået af de børn, der blev spurgt af Magtanvendelsesudvalget (2013-2015) - er kommet med i udkastet til lovpakken fra Børne-Socialministeriet.
Men:
Som vi har gjort det i al den tid vi har været her, bliver vi ved med at løse opgaverne – uanset hvad det endelige resultat af reformen bliver.
Vi vil til gengæld insistere på, at vi der arbejder med de mest udsatte børn og unge skal kendes på, at vi opdyrker, fremhæver og udvikler de mest humanistiske sider af det til enhver tid gældende samfundsmæssige syn på børn.
---
Og så er vi da for resten helt oppe at køre over, at alle værelser på konferencehoteller er ’solgt’ til vores årsmøde 7-9 november.
Men der er plads til flere:
Nabohotellet ligger 12 meter der fra, så TILMELD NU …
Vi vil gerne være endnu flere om at undersøge de valgte POSITURER
Læs de 23 kommentarer – heraf 22 forbedringsforslag i høringssvaret vedr ungdomskriminalitet andetsteds her på siden …
Søren Skjødt, formand
"FADD anerkender lovpakkens formål om, at børn og unge skal bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.
Til gengæld er vi som fagfolk, der konkret arbejder med de udsatte børn og unge, bekymrede over det værdiskred, reformen ser ud til at repræsentere: En hård retorik med straffelignende sanktioner som mere overvågning, økonomiske konsekvenser, mere politi, ensliggørelse og detaljeinvolvering fra ministerier. Disse elementer indebærer en risiko for, at disse børn vil påtage sig en identitet som kriminelle, som de kan få svært ved at slippe igen.
Reformen ser ud til at markere en hidtil uset territoriel landvinding for Justitsministeriet, hvis virke og formål i første omgang refererer til love, domstole og straf – set i et voksenperspektiv.
Hvilket angiveligt ikke kun bekymrer os fra praksisfeltet, men også en lang række børne- og kriminalitetsforeninger og organisationer fra ind- og udland.
Bekymringen skyldes dels fraværet af forskningsmæssig legitimitet og lovende internationale erfaringer med effekten af de foreslåede stramninger. Dels at det syn, der ligger til grund for stramningerne, synes præget af uvidenhed om målgrupperne.
Sagt på en anden måde er flere af forslagene baseret på en forestilling om, hvad der vil være virkningsfuldt (læs: afskrækkende ift at fastholde en kriminel løbebane) for ikke-udsatte børn og unge fra ressourcestærke familier.
Rigtig mange børn og unge i de sikrede miljøer er karakteriseret ved manglende evne til at konsekvensberegne egne handlinger, lav IQ, diagnoser og adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser – ofte sammen med en opvækst i familier med sygdom, misbrug, vold og kriminalitet.
En af forudsætningerne for, at man opnår den ønskede effekt, er således, at målgruppen (børn og familier) skal have mulighed for at kunne forstå og respektere (ikke nødvendigvis acceptere) formål og metoder og have kulturelle pejlemærker for ikke-oppositionel adfærd.
I modsat fald risikerer vi, der er aktører i feltet, at medvirke til at opbygge en ’dem-mod-os-kultur’.
Vores bekymring skal tillige ses i lyset af, at vi lever i en tid, hvor børne- og ungdomskriminaliteten har været markant faldende over en årrække. Statistikken taler sit tydelige sprog: Kriminaliteten er faldet mellem 60 og 70% gennem de senere år, hvilket gælder for såvel kriminaliteten i almindelighed, som for den særligt hårde kriminalitet blandt unge.
Vi mener, at lovgiverne, i stedet for at sætte luppen på kontrol og sanktioner, enten skulle have koncentreret sig om de mellem 1 og 5 %, der anbringes på en sikret afdeling, og som ikke er modtagelige overfor socialpædagogiske metoder, eller have lavet en national handlingsplan for de sammenhængende indsatser.
Mere om det senere…
Når det drejer sig om reformens målgruppe for så vidt angår de 10 til 14 årige, er det efter FADDs overbevisning ikke et spørgsmål om de er skyldige eller ikke-skyldige.
Et barn, der udviser bekymrende adfærd har brug for hjælp.
Det er børn i mistrivsel snarere end kriminelle, der skal straffes.
At det er gået skævt for nogle børn i nogle familier, kan siges også at skyldes, at kommunerne typisk har kendt til disse børn og deres familiers problemer i en årrække – uden at foretage sig det nødvendige.
De reelt kriminalpræventive indsatser skal give forudsætningerne for, at børnene og deres forældre kan lære at træffe nye valg. Derfor er inddragelse af børnene og deres familier i deres egen sag helt afgørende – samtidig med at vi må fastholde, at børn og forældre ikke skal kunne fravælge den nødvendige indsats. Straks-reaktioner, som at barnet skal rydde op efter hærværk eller skal være med i drøftelser med et offer, giver mening så vidt, at princippet er genopretning mere end gengæld.
At et barn skal vaske brandbiler, eller gøre rent i boligforeninger eller vedligeholde parker, er i bedste fald et udtryk for et mangelfuldt syn på, hvem målgruppen er. Børnene og de unge skal kunne forstå logikken mellem det, de har gjort, og den sanktion, de får, så de reelt får mulighed for være i stand til at kunne forandre deres livssituation.
Konkret vil det således kun give mening, at børnene skal vaske brandbiler, hvis de for eksempel har kastet mudder på dem.
Når alt dette er sagt har vi en sikkerheds- og omsorgsmæssig udfordring med en mindre gruppe af børn på i særlig grad de åbne afdelinger, der ligger i tilknytning til de sikrede institutioner og på de semi-sikrede døgninstitutioner.
Det vil vende tilbage til.
Samlet set ærgrer vi os over, at der ikke - i stedet for en ensidig og mangelfuld opstramningsreform, der i sit indhold lægger op til at skabe modstandskulturer i stedet for samspilskulturer - er blevet sat fokus på sammenhængen mellem ALLE tre grundindsatser (den besluttende, den kontrollerende og den behandlende) i en vidensbaseret national helhedsplan for forholdet mellem lovgivning, myndighed og udsatte børn og unge og deres familier.
Der er fravær af en nødvendig revitalisering af indsatstrappen (flere og mere flytbare trin og kortere afstand mellem trinnene) ny finansieringsmodel (statslig indblanding og/eller flere samskabelsesprojekter mellem kommunerne) bedre udnyttelse af gældende regler for at effektuere og konstituere individuelt målrettede løsninger, fokus på vigtigheden af at lette udsatte børn og unges adgang til uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet, bedre koordinering, samt familiers og ressourcepersoners inddragelse i arbejdet.
Det er et fravær, der i høj grad undrer os."
(UDDRAG)
Læs hele høringssvaret - herunder de 23 forberingsforslag - via nedenstående link
Hoering_ungdomskrimreform_okt2018_def.pdf
Hermed foreligger status på opstillinger til FADDs bestyrelse fra nuværende formand og bestyrelsesmedlemmer.
Samt generel information og frister...
Dagsorden offentliggøres ihh til vedtægter senest 14 dage før generalforsamlingen 8/11 2018 på KYSTVEJENS KONFERENCECENTER I Grenå
Se oversigten og øvrig information via dette link
Fadd_GF2018_1.pdf
NBK 2021-IDE:
WE WHO WORK. HOW WE WORK. WHEN IT WORKS
Således velhjemkommet fra Nordisk Børnekonference i Reykjavik og ovenpå en i og for sig fin række oplæg fra kompetente folk med noget på hjerne og hjerte, kan en statusopdatering passende bruges til at se fremad mod næste nordiske børnekonference, der om 3 år afholdes i DK med Børnesagens Fællesråd, som arrangør.
Holder man Keynotes (hovedoplæggene) op mod konferencens titel: Safety for Children: New thinking - New approaches - med Inge Bryderups oplæg om 'Placing children and young people outside their homes in Denmark – New approaches?' som undtagelse, var der måske ikke så forfærdelig meget fokus på ny tænkning og nye tilgange ...
Vi fik rigtig meget at vide om, hvor galt det står til med børnebeskyttelse og børneinddragelse rundt omkring.
Det er meget vigtige opmærksomhedsfelter, og vi kan ikke gøre for meget for at beskytte og inddrage udsatte børn og unge.
Men som den grønlandske Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge sagde under en debat om 'Child’s right to protection from violence and abuse' så har man i Grønland ikke så mange ressourcer til at researche; problemerne kalder på handling.
Vi blev inspirerede med meningsfulde detaljer, fik ny viden om vores nordiske kollegers vilkår og forståelser, men fik først og fremmest mødt og skrevet navne på forskere, embedsmænd, organisationsfolk og praktikere i vores kontaktbog.
Godt at kunne ringe til en ven, når danske politkere og embedsmænd kommer hjem efter en rejse til et nordisk land og har fundet metoDEN, tænkninGEN og forståelSEN, som de har gået og sukket efter: Quickfixet, der en gang for alle fortæller, hvad der er op & ned, sandt og falskt i forhold til, hvad vi skal gøre med udsatte børn og unge.
Så er det godt liiige at kunne krydstjekke med de mennesker, der lever med de lokale modeller.
Ligesom de skal være så velkomne til at kontakte os.
Vi mødte islændinge og nordmænd, der i forlængelse af Søren Skjødts workshop om 'MODELLER i det socialpædagogiske arbejde - virker de på børn og unge?' fortalte, at de var igang med Herning-modellen (!)
De lød som om de ville kontakte os inden så længe.
God ide, sagde vi...
Tilbage til børnekonferencen i DK i 2021:
Måske tiden kunne være inde til, at praktikerne kommer på banen, måske de faglige mellemnordiske bånd kunne styrkes yderligere, måske vi kunne blive inspirerede af hinandens måder at GØRE tingene på?
Da vi åbenbart har brug for at kommunikere på engelsk, foreslår vi nok en konferencetitel ala - we who work - how we work - when it works.
Islands præsident Gudni TH. Johannesson stod for 'closing session'.
Fint skulle det være. Og fint var det 
Med glæde og gode forventninger: FADDs årsmødeprogram foreligger
Årets tema er POSITURER.
Vi sætter luppen på: Styringsstrategier i forhold til børnesagerne, forebyggelse, sundhed, skolegang, nye forståelser af inklusionsbegrebet og naturen – i håbet om at vi på den måde kan vitaminisere vores forudsætninger for at skabe endnu bedre indhold i og rammer for udsatte børn og unges liv.
Hent programmet herunder
FADDaarsmode2018_definitiv.pdf Fag-fagligt har vi i en periode været optagede af ungdomskriminalitetsreformen. Se for eksempel august-klummen og vores debatoplæg fra Kr. Dagblad i februar 2018… Læs det her
Langt om længe har vi som høringsberettigede netop fået tilsendt høringsmateriale fra såvel Justitsministerium som fra Børne- socialministerium, der begge har svarfrist primo oktober 2018.
Reformen er som tidligere nævnt på plads med et flertal af FTs politiske partier.
Vi er aldrig til flugt eller frys. Men måske heller ikke - hvad vi kunne være i så mange andre sammenhænge – til kamp.
Vi vil blot insistere på at give det saglige …og nødvendige indspark.
Som vi altid gør det, når vi bliver bedt om at bidrage til en høringsproces, har vi tænkt os at gøre os rigtig umage med at udarbejde et svar, der er fagligt klart og tydeligt, men som også rummer de nuancer, som et komplekst lovforslag kræver – i respekt for, at en sådan reform kan få vidtrækkende konsekvenser for de børn og unge, som den rækker ud efter.
Jeg kan godt afsløre, at vi er bekymrede for det værdiskred reformen ser ud til at repræsentere: En hård retorik med straffelignende sanktioner og en risiko for, at den tidlige retliggørelse af børns adfærd kan komme til at betyde, at disse børn vil påtage sig en identitet som kriminelle, som de kan få svært ved at slippe igen…
Men som jeg skrev i august-klummen har vi en sikkerheds- og omsorgsmæssig udfordring med en gruppe af børn på i særlig grad de åbne afdelinger, der ligger i tilknytning til de sikrede institutioner og på de semi-sikrede døgninstitutioner.
Vi lægger os med garanti i selen for at afgive et høringssvar, der med udgangspunkt i det, vi ved og det, vi tror på - medtager alle relevante aspekter samtidig med, at vi insisterer på vigtigheden af at fastholde socialpædagogikken i et døgninstitutionsmiljø, og imødegå det, der på en række punkter mere ligner straf i et ungdomsfængsel.
Vi savner ganske enkelt belæg – forsknings- eller erfaringsmæssigt – for reformens legitimitet – ikke mindst set i lyset af det markante fald i ungdomskriminaliteten over en årrække.
---
Vores årsmødeprogram for 7-9 november er meget snart færdigt og klar til at blive udsendt til medlemmer og samarbejdspartnere.
De fem oplæg har vi knyttet sammen i overskriften POSITURER, som betyder holdning, attitude eller stilling.
Det har vi gjort for - for en stund – at fastfryse nogle af de retningsbestemte bevægelser, der i den virkelige verden er dynamiske pejlemærker i vores arbejde - for at kunne undersøge dem nærmere.
Vi glæder os rigtig meget til at høre og se alle 5 oplægsholdere:
Ledetråden fra overskriften POSITURER til oplæggene vil Marie-Louise Bjørn, cand.scient.pol., og Master i Organisationspsykologi gøre os klogere på i sit indslag om styringsstrategiske modsætninger og ledelsesmæssige udfordringer i arbejdet med børnesager – fordi det er der vores arbejde starter: Hvilke rationaler, hensyn og motiver lægger beslutningstagerne til grund for de trufne beslutninger?
Professor ved Institut for Socialt Arbejde på Stockholms Universitet og medlem af Lær for Livets Advisory Board, Bo Vinnerljung vil tale om vigtigheden af uddannelse og sundhed i udsatte børn og unges liv.
Psykolog, ph.d. og forfatter Rasmus Alenkær vil berette om nye måder at forstå inklusion på.
Specialkonsulent på Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ved Københavns Universitet Poul Hjulmann Seidler vil fortælle om, hvordan indsatser i naturen kan understøtte behandling og trivsel hos børn og unge i udsatte positioner.
Og endeligt vil Jonas Dahl alias Jokeren åbne op for historier om sit liv med rapmusik, ADHD og et liv i overhalingsbanen: ’Stiv xxx …og håret tilbage’.
Vi er derudover rigtig glade for, at vores gode ven og samarbejdspartner Simon Østergård Møller fra Metodecentret vil åbne årsmødet.
Næsten ligeså meget glæder jeg mig til vores generalforsamling – den flittige bestyrelses festdag, som jeg plejer at sige - den 8 nov, hvor vi sammen med medlemmerne får gjort status på det sidste års arbejde og får udlagt skinnerne for det kommende års strategier og aktiviteter.
Efterskrift:
Overgangen fra august til september er ret beset bare et skifte fra en måned til den næste. Same procedure? Like every year, James…
Alligevel kan man godt finde noget negativt ved denne tid på året: ’Sommeren er forbi og den nærmest føj af sted’, som CV Jørgensen synger i en sang fra det usikre årti i 80erne - med Kartoffelkur, atomtrussel, Palmemordet og tøj i neon. Vi går mod mørke, kulde og efterår.
Oveni hatten er Brøndby IF kommet lidt slingrende fra start, det er FC København ikke, den 7. sæson af Klovn er ikke særlig sjov og sådan kunne man blive ved. Der er nok at surmule over…
Hvis det da ikke lige var fordi …
For sådan er det jo heldigvis ofte. Bedst som man sidder der og synker hen i mismod over dårligt vejr, elendige sportsresultater og kedeligt TV, så er der pludseligt hul igennem og en revitalisering af troen, håbet og kærligheden blæser een bagover og bliver til bar’ begejstring:
Vores årsmøde og generalforsamling nærmer sig …
Således opmuntret - og mens denne klumme er blevet til: Melankolien er forsvundet …og vi er ’ready to move’
Glædeligt efterår
Søren Skjødt, formand
I anledning af Dannevirke Kostskoles 25 års jubilæum inviteres tidligere og nuværende elever, forældre, kolleger og bestyrelsesmedlemmer samt eksterne samarbejdspartnere og gode medborgere til reception på Dannevirke Kostskole, Færgevej 5, 6100 Haderslev.
Fredag d. 31. august 2018 kl. 12.00 - 16.00.
Hent program herunder
Dannevirke_Kostskoles25aarsjub.pdf
Lørdag den 22. september har Undløse Skole-Behandlingshjem 100 års jubilæum.
Program fra 12.00-16.00.
Samarbejdspartnere og andre venner af huset er - sammen med tidligere elever, familier og medarbejdere -velkomne ...
Hent programmet herunder ...
undloese100_22sep2018.pdf
Vores samarbejdspartner LivaRehab indbyder til konference:
”Bedre trivsel og forebyggelse af gråzoneprostitution blandt anbragte børn og unge”, der afholdes den 20. september 2018 i Kulturhuset på Islands Brygge kl. 08.30 - 15.00.
Adresse: Kulturhuset, Islands Brygge 18, 2300 KBH S.
LivaRehab har de sidste to år med støtte fra VELUX FONDEN arbejdet med opkvalificering af fagprofessionelle i arbejdet med forebyggelse af gråzoneprostitution blandt anbragte børn og unge.
Med konferencen ønsker vi at bidrage med viden om og erfaring med arbejdet med forebyggelse af gråzoneprostitution og udsathed blandt anbragte børn og unge. Derfor glæder det os også, at både ministeren for området og de ansvarlige ordførere deltager på dagen samt en lang række forskere og praktikere, der alle kan bidrage til en kvalificering af indsatsen.
Tilmeldingsfrist senest den 14. september.
Deltagerpris: 200 kroner
Deltagerpris for medlemmer af LivaRehab: 100 kroner
Se program herunder
LIVa konference 20 sep.pdf Mens sommeren i DK har slået i al fald et par varmerekorder, så har jeg slået en rekord i en noget anden – nå ja - boldgade.
I forbindelse med at varmen udenfor har skabt hysteriske tilstande ved isboder, på nord/syd/øst/vest og derimellem-vendte strande og i biler uden aircondition, så har jeg stille og roligt indenfor slået min egen ellers solide rekord fra sidste EM i fodbold med flest sete fodboldkampe under en slutrunde – her fra VM fra Rusland – fra næsten samme position: min sofa - med en fjernbetjeningen til en ventilator inden for bekvem rækkevidde.
Det blev fulgt op af en intens opmærksomhed på tennis fra Wimbledon og cykelløb fra Frankrig.
Mellem tacklinger, mål, VAR-indslag, tiebreak’s, flugtninger, styrt, højdemeter og spurter har jeg også fået læst lidt op på noget af det, vi i FADD kommer til at beskæftige os med her i sensommeren og efteråret.
Først for står den ungdomskriminalitetsreform, som har været så længe undervejs.
Ærgerligt nok har et politisk flertal bestående af regeringspartierne sammen med Socialdemokraterne og DF her inden den kommende høring meldt ud, at de sammen vil stemme reformen igennem.
Ærgerligheden består naturligvis i, at det så forventeligt bliver sværere at få ændret ret meget.
Det forhindrer os ikke i at gøre forsøget. Men det forhindrer sandsynligvis partierne bag reformen i at blive klogere.
Fra vores side bliver der ikke så meget nyt under solen:
Vi undrer os midt sagt over såvel timing som intensitet i forslaget, der kommer på et tidspunkt, hvor ungdomskriminaliteten over en 10 års-periode er faldet markant. Vi, der arbejder med de mest udsatte børn og unge gør det - sammen med de kommunale forbyggende indsatser - rent faktisk så godt, at kriminaliteten blandt de 10-14-årige gennem de sidste 10 år er faldet med 71 pct.
Det er - som en af mine jyske slægtninge ville sige – sådan set, når alt kommer til alt vel egentlig helt OK.
Når det er sagt, så er der en gruppe af særligt udfordrede børn og unge – specielt blandt de børn og unge, der bliver anbragt – eller burde anbringes - på de åbne afdelinger, der er knyttet til de sikrede institutioner og på de delvist sikrede institutioner, hvis adfærd har en karakter, der gør, at vi bliver nødt til drøfte, hvordan vi skaber mest mulig omsorg, men også sikkerhed for denne målgruppe. Og for den sags skyld også for de medarbejdere, der arbejder der…
Dels er der brug for en konkret diskussion ift værktøjer, som i parentes bemærket kan være andet end magtmæssige beføjelser; dels at få løftet indsatsernes form og indhold op på et højere niveau, så det kommer til at handle om bedre sammenhænge i det socialpædagogiske arbejde med de mest udsatte børn og unge.
Det er en større diskussion, som vi gerne vil have til at handle om revitalisering af indsatstrappen (flere og mere flytbare trin og kortere afstand mellem trinnene) ny finansiering (statslig indblanding og/eller flere samskabelsesprojekter mellem kommunerne) bedre udnyttelse af gældende regler for at effektuere og konstituere individuelt målrettede løsninger, mere fokus på vigtigheden af at lette udsatte børn og unges adgang til uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet, bedre koordinering samt familiers og ressourcepersoners inddragelse i arbejdet.
Det er vores overbevisning, at der er brug for en national handlingsplan, der afgrænser kommunernes selvbestemmelse på en række områder indenfor vores arbejdsfelt.
I den forbindelse – altså hvis ovenstående forehavende skal lykkes – er jeg på linie med Svend Brinckmann, der i sin Politiken-klumme tilbage fra den 3/6 2018 skælder ud på et af de centrale psykologiske begreber i moderne pædagogik: mindset.
Langt ind i også vores egne kredse er der fortalere for at fokusere på begrebet, herunder læringsstilspædagogik, positiv psykologi og tænkning osv.
Brinckman nævner, at der for nylig i tidsskriftet Psychological Science blev udgivet en stor sammenfattende analyse af mere end 300 enkeltundersøgelser af betydningen af mindset for skolemæssige præstationer (i alt indgik data fra mere end 400.000 personer).
Forskerne bag undersøgelsen måtte konkludere, at der kun er en »meget svag« sammenhæng mellem mindset og succes i skolen og en tilsvarende »meget svag effekt« af de interventioner, der sigter mod at udvikle growth mindset.
”Rigtig mange undersøgelser kan ikke vise nogen effekt overhovedet, og forfatterne advarer derfor kraftigt mod at lægge mindset-teorien til grund for en reformation af undervisningssystemet.”
Vores (Svend Brinckmans og min) konklusion er derfor:
”I langt de fleste tilfælde kommer man længst med at skabe et godt og rummeligt miljø med plads til faglig fordybelse frem for hele tiden at bearbejde det enkelte menneskes indre.
Alle skoler, virksomheder og kommuner bør have mindst én medarbejder med en veludviklet bullshitdetektor for at sikre den sunde fornuft.”
Vi må starte en bevægelse: Flere bullshitdetektorer i dansk børneforsorg!!!
Den sidste er min egen ...
God eftersommer
Søren Skjødt, formand
Mens den udendørs belejring af Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads – som på flere områder - for eksempel før, under og efter - mindede mere om en festival end om forhandlingsopbakning- fornylig blev afsluttet med rockstjernemodtagelser, minutlange, tårevædede omfavnelser og fælles afsyngelse af WE ARE THE CHAMPIONS i en hidtil uset til lejligheden iscenesat og mediefokuseret Instagramvenlig glorificering af i særlig grad fagbevægelsens repræsentanter, har piben fået en anden lyd her nogle dage efter at tømmermændene i såvel overført som konkret forstand har fortaget sig:
Kritiske røster, skuffelser og påstået løftebrud betyder, at der fortsat er tvivl om roen på arbejdsmarkedet kan bevares.
Jeg følger udviklingen, hylder stille den danske model, men undrer mig samtidig over hvor meget tid og hvor stort et engagement vist nok rigtig mange mennesker har kunnet frigøre som tilskuere i forbindelse med nogle forhandlinger, der, som jeg har forstået det, reelt har bestået af en ret begrænset fællesmængde: uenighed om nogle få procents lønudvikling, betaling for en spisepause og en arbejdstidsaftale for lærerne, hvis samlede resultat - hverken kunne tales op af topforhandlerne eller havde en kinamands chance for at blive løst ved en konflikt.
Forhandling handler om at mødes på midten plus minus.
Det kan give god mening at fagbevægelsen prøver at relancere sig selv, men pas nu på seriøsiteten, venner.
Det virker ikke umiddelbart som om Løhde, Ziegler og Kühnau er typer, der ryster i bukserne ved synet af mange mennesker i (lidt for) stramme T-shirts med bannere, der rimer, indstuderede slagord og fællessang til guitarspil med ekstra gas når et TV-hold nærmer sig.
Men omvendt hvis det her også handler om at skabe nye former for fælleskaber, så må vi acceptere overgørelser og småfejlskud.
Relationer mellem mennesker kan være kimen til fred i verden.
Se bare på de kærlige tilnærmelser mellem de fire turtelduer Sydkoreas Moon Jaein og Nordkoreas Kim Jong-un og Frankrigs Emmanuel Macron og USA’s Donald Trump 
Måske vi skal lade arbejdsmarkedets parter forhandle lidt mere i fred og ro, når de om tre år skal på den igen …
---
På DR2 er der et program der hedder Detektor. Det er et meget vigtigt program.
I en verden hvor fake news, halve sandheder, fortielser, løgnehistorier og spin-manøvrer, der gør sorte historier hvide eller omvendt efter forgodtbefindende, er vi i gang med at erstatte den tillid, vi en gang havde til myndigheder, banker og medier med forbehold, mistro og paranoia: Det er måske rigtigt, men det kan ligesågodt være forkert.
Det gør Detektor noget ved. Programmet, der vel bare er det, vi i gamle dage kaldte for god journalistik, er sat i verden for at skille skæg fra snot. Og omvendt var jeg lige ved at sige - og går derved i demokratiets tjeneste fordi en af de vigtige forudsætninger for demokratiet netop er tillid mellem mennesker og systemer.
Tidligere i april behandlede programmets redaktion de påståede resultater fra Løkke-fonden og andre udbydere af de såkaldte intensive læringsforløb.
Selv om nogle af os får lette tics af quick fixes og smart-i-en-fart-løsninger, så har vi alligevel tænkt: Er der mon noget om snakken? Når forskningsrapporter ligefrem dokumenterer at drengene i for eksempel Løkkefonden indhenter 3 og 4 læringsår …
Men som professor Michael Rosholm fra Trygfondens Børnecenter sagde det så klart på spørgsmålet, om man kan dokumentere læringsmæssige gevinster fra Løkkefonden: NEJ.
Han antydede endog, at nogle af drengene fik tilbagefald, når de kom tilbage i 9b.
Et problem i den sammenhæng var også, at ingen åbenbart længere bruger begrebet læringsår. Og at der havde ikke været nogen forsker involveret i forskningsprojektet, kunne vi forstå på Fondens direktør Frederik Meyer, hvis bror i øvrigt er Niels Meyer som vi også kender som Bubber, og som sidder i bestyrelsen i Løkkefonden – sammen med Lars Løkkes kone og Bubbers kone.
Det var lige før man fik ondt af direktøren, der vævede noget rundt i fondens egne begreber, afløst af et par selvmodsigelser og synsninger.
Kom til at tænke på de klummer, jeg har skrevet i de 5 år jeg har været formand for FADD og hvor mange gange jeg egentlig har skrevet: Det lange seje træk er det, der skal til …
Lad mig slå fast, at projekter, der handler om at gøre noget godt for udsatte børn og unge – og som rent faktisk gør det – skal have al mulig anerkendelse. Men må vi ikke nok blive fri for alle opskrivningerne og fiflerierne med tal og begreber.
Den kritiske rapport fra Trygfondens børnecenter bestilt af Egmontfonden om de intensive læringsforløb, fandt jeg aldrig helt ud af, hvorfor ikke var blevet offentliggjort…
Hvis man måler noget, får et resultat, giver det vel god mening at fortælle om det. Også selv om resultatet ikke var det man forventede eller havde håbet på?
Det er en gammel sandhed, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det ofte …
Jeg bliver så søvnig af at producere for megen mistro. Hjææælp…
Løkkefonden og andre intensive læringsforløb kan noget. De kan skabe afgrænsede positive oplevelser for børn, der har brug for afgrænsede positive oplevelser.
Når vi jagter tallene hænder det, at vi bliver talblinde.
Vi taler så meget om inddragelse. Måske vi bare skal spørge børnene?
Drengen og hans mor, som Detektor havde talt med, var klare i spyttet.
De gode oplevelser ville de ikke have været foruden, men nogen langtidseffekt af forløbet havde ikke indfundet sig.
---
En ny jammerhistorie blev pillet fra hinanden i Detektor fra i går aftes under overskriften: Hjælper kommuner ikke overgrebsramte børn?
Udsendelsen viste flere ting, men blandt andet, at Danmarks Statistik har fremlagt upræcise tal (”2 ud af 5 børn får ikke nogen hjælp ifm overgreb”), som flere medier (i al fald TV2 og Information) ukritisk efterfølgende havde blæst op som forargelsesfremmende breaking news.
Fakta var, at kommunerne har indberettet forskellige tal – herunder har flere af dem undladt at indberette egne foranstaltninger og de såkaldte § 11 indsatser.
Jeg er føler mig overbevist om, at redaktionen på Information ikke havde haft for travlt, som redaktøren forklarede, at de havde haft, til at undersøge nye helbredelsestal fra kræftoperationer eller nyt om kraftig reduktion i antallet af personer på overførselsindkomst ordentligt.
Selv kaldte redaktøren det for ’surt pis’ at de havde overreageret på tallene fra Danmarks Statistik.
Sjusk og populisme er et dårligt mix.
Akkuratesse ønskes –også når der er tale om børn, der mistrives.
Jeg håber, at DR-Detektor bliver ved med at få lov til at skrælle flere løgnehistorier fra hinanden.
De 20 % DR skal spare kan de for min skyld tage fra Go’aften Danmark, transmissioner fra Melodi Grand Prix’et. Og alt med Jarl Friis Mikkelsen.
Hold nallerne fra Detektor.
’Surt pis’ hvis de ikke er her …
Længe leve Detektor.
---
Til noget helt andet:
Den nye persondatalov træder i kraft den 25/5.
Som I alle ved, omhandler den regler for behandling af personoplysninger og beskyttelse af persondata.
Vi hilser lovgivningen velkommen fordi den tager udgangspunkt i en tid med nye teknologier og dermed også nye muligheder for misbrug af personfølsomme oplysninger
Det skal vi kunne håndtere. Også uden, at vi hver især skal opfinde vores egne sikkerhedssystemer.
Det er vores opfattelse, at vi på vores område har en lang tradition for og er trænede i at behandle personoplysninger, men nogle af os har givet vis brug for tjekke vores procedurer af og at foretage os det nødvendige tilpasningsarbejde.
Mange kommuner har lavet et godt stykke vejledningsarbejde og vores generelle indtryk er, at vi som område er godt rustet til at imødekomme de nye regler.
Datatilsynet har udarbejdet en pjece, der sætter fokus på 12 spørgsmål som dataansvarlige med fordel kan forholde sig til.
Find den her: https://www.datatilsynet.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/12_spoergsmaal_-_GDPR.pdf
---
I forbindelse med en nylig afholdt studietur, hvor vi i FADDs bestyrelse - sammen de værter, der tilbage i august 2017 modtog besøg af direktør i Lighthouse Emmanuel Akpan-Inwang - besøgte institutioner, organisationer og politiske kontakter i London – med Emmanuel som vært og guide, har vi naturligvis drøftet ligheder og forskelle på traditioner, forståelser og løsninger.
Men uanset forskellene var besøget en bekræftelse på, at mennesker, der arbejder med udsatte børn og unge – i hvert fald dem vi mødte og os – har let ved at forstå hinanden.
Måske det har noget med fagets DNA at gøre: At prøve at forstå mennesker med henblik på at omsætte forståelsen til handling.
Til trods for vigtigheden af teori, analyser, undersøgelser og research står og falder socialpædagogisk praksis med, om der følger en handling med…
Det mener de også i London.
Kunne vi så lære noget i en by og i et land, hvor socialpædagogik hverken er en fælles referenceramme eller en uddannelse og derfor knap nok er et fag?
Ja. Organiseringen af det frivillige arbejde, stoltheden over den erfaringsbaserede viden om, at noget virker, der flere steder kom til udtryk som civiliseret pral, den tillagte og bevidste betydning af lokale forholds konkrete afsmitning på indretning og hjemliggørelse og ikke mindst det faglige engagement, der drev disse mennesker – på trods af ret hårde omgivelser - til at gøre en forskel.
Endelig betyder det at være på udebane også, at man bliver ny-opmærksom på ens hjemmebanes kvaliteter.
---
Vi deltog sidste med stadeplads, telt og events på Folkemødet.
Det gør vi også i år.
I perioden fra den 14-16 juni er derfor heller ikke hjemme, men befinder os på J20 på Kæmpestranden, skråt overfor den plads vi havde sidste år.
I år deler vi faciliteter med Børnehjælpsdagen, Lær for livet og Metodecentret, hvilket vi synes er et rigtig stærkt hold
Udover vores egne events har vi den store glæde og fornøjelse, at 4 af vores medlemsinstitutioner stiller op:
Stutgården med: Læring på trods
BUC Vejle Fjord med: NÅR DØGNANBRINGELSER ER VEJEN FREM – interaktiv lounge debat
Thorshøjgård med: Special Skills – for unge med særlige behov
Diabetikerhjemmet Solglimt med: Når diabetes kræver en socialfaglig indsats
Spændende og relevante temaer…
Vi har selv to events:
Bevægelse på udsatte børn og unge området (som vi arrangerer sammen med Metodecentret) hvor vi samler en
række aktører fra KL, Børne kulturchefforeningen og de faglige organisationer (SL og DS) for at drøfte hvordan vi sammen kan skubbe området i den gode retning.
Vi er rigtig glade for at Lisbeth Zornig har sagt ja til at lede og formentligt også provokere slagets gang…
I den anden event, Familiepleje eller døgninstitution: Hvad kan vi sammen? drøfter Thomas Vorre-Grøntved, formand for Plejefamilieforeningen og jeg sammen med Inge Bryderup hendes konklusioner af undersøgelsen af plejefamilieområdet, der udkom i bogform sidste år.
Vi håber at rigtig mange medlemmer – som sidste år kom forbi os på pladsen:
Vi ta’r imod…
Søren Skjødt, formand
Politiken havde i weekenden (23-24/6) med overskrifter som: ”Anbragte børn er blevet »en pengemaskine« for private” og ”Jeg gider ikke køre i 2CV, bare fordi jeg er pædagog” fokus på den del af anbringelsesviften, som vi har det rigtig godt med IKKE er medlem hos os i FADD.
Den private opholdsstedskoncern Søbæk, hvis direktør Erik Filthuth ifølge Politiken via et ejendomsselskab har tjent millioner på at leje bygninger ud til egne bosteder, var blandt de nævnte privatejede opholdssteder, der spinder guld på arbejdet med anbragte børn og unge.
Jeg kender ikke til kvaliteten af det arbejde, der foregår på Søbæk.
Men jeg kender en del til kommunernes anbringelsespraksis, til de generelle vilkår for vores arbejde på institutionerne og til vigtigheden af sammenhængen mellem pris og kvalitet.
Jeg har gennem årene gjort mig til talsmand for, dels at der ikke nødvendigvis mangler penge på udsatte børn og unge-området, dels at den specialiserede behandlingsindsats koster det, den koster.
Og at vi, på det specialiserede B/U-område, ikke er sat i verden for at tjene penge, men for at løse en kompleks socialpædagogisk opgave.
I den forbindelse bliver jeg udfordret af ovenstående historie og må måske revidere mine forestillinger.
For kan man trække så store beløb ud af budgetterne, så er der nogle kommuner, der betaler for meget, indsatsen er for dyr og der er aktører på vores område, der har for stærkt fokus egen vinding …
Og sammenhængen mellem pris og kvalitet er fraværende.
Jeg er derfor helt på linje med fagforbundene FOA og Socialpædagogerne, der i en af Politiken-artiklerne bebuder et udspil, der skal forhindre ejere af større private bosteder i at trække store overskud ud til sig selv.
I den regnskabsbekendtgørelse, som de sociale tilsyn ligger til grund for deres kontrolarbejde med anbringelsesstedernes økonomi, fremgår det, at de sociale tilbud i deres drift skal vise sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
Det har næppe været meningen, at disse ret meningsfulde begreber skal bruges til at enkeltpersoner skal kunne skrabe gysser sammen til sig selv.
Er det ikke OK, at hårdt arbejde skal kunne lønne sig for den driftige?
Jo, hårdt arbejde skal – udover et udkomme, man kan leve af - kunne lønne sig i form af resultater af at gøre sig umage. Og glæden over at løfte udsatte børn og unge til næste niveau…
Når det er sagt, er det naturligvis også ikke bare i orden men også klogt at have mulighed for at polstre sin økonomi, skabe finansiel bæredygtighed, sikre arbejdspladser, skabe kontinuitet i arbejdet med de udsatte børn og unge og gardere sig mod dårlige tider.
Der ER motivation i også skabe økonomisk overskud.
Men, som jeg ser det, kun når pengene bliver i organisationen, bliver brugt til kloge investeringer og skaber rum for manøvrekraft på kortere og længere sigt .
Kæden hopper af, når enkeltpersoner har personlige økonomiske interesser i normeringer, omsætning, takster og volumen.
Men hvorfor nu egentlig det? Fordi det er offentlighedens og kommunernes tillid til vores område, der er på spil. Og fordi vores legitimitet som aktører på området er afhængige af den tillid, der skal være mellem almenvellet (det fælles gode), myndighed og udmøntere af velfærdsydelserne.
Hvis enkeltpersoners motiver til at påtage sig socialpædagogiske opgaver, kan drages i tvivl og mistænkeliggøres bliver det udsagn vi ind imellem møder også i vores egen non-profit- verden fra anbragte børn og unge: ”Du gør det kun for pengenes skyld”, alt for aktuelt, dækkende og … afslørende.
Når vi hører historier fra Søbæk rammes hele vores område hårdt.
Historierne giver medvind til alle dem, der harcelerer mod ’de dyre anbringelser’, ’de sociale tilbud som pengemaskiner’ og ’at udgifterne eksploderer’.
Dermed kommer historierne også til at give næring til det skævvredne fokus på de allestedsnærværende og billigere plejefamilieløsninger, som vi – trods beskedent forskningsmæssigt belæg - har oplevet gennem en del år efterhånden.
Derfor gør historierne mig lige dele rasende og ærgerlig.
På børnenes og deres familiers, fagets og skatteydernes vegne.
Vi må ganske enkelt sikre, at størstedelen af skattekronerne bliver i bostederne til arbejdet med anbragte unge.
Udgangspunktet er først og fremmest børnene/de unge – og de muligheder og rammer, vi kan stille op for dem for, at de kan profitere af den indsats, vi giver dem.
I gamle dage (i min ungdom og tidlige voksenliv, men så kom krigen) kunne man lidt for sjov og lidt for alvor sige til hinanden, hvis der var brug for, at nogen trak en streg i sandet: Her må vi have kommunen til at skride ind.
Det er naturligvis en overordentlig god ide, at kommunerne anbringer med omtanke og med respekt for udsatte børn og unge og deres familier og samfundsøkonomien - i nævnte rækkefølge, men måske der skal større autoriteter i spil …
Der er måske en opgave at løse for jurister, økonomer og tilsyn.
Risikoen er, som det så ofte bliver tilfældet, når enkeltpersoner overskrider grænser for almindelig god opførsel, at der bliver råbt på nye regler, lovændringer og øget kontrol.
God ledelse er at gå til dem, det handler om.
Det hedder ikke: Der er for mange der kommer for sent på arbejde. Det hedder: Du kommer for sent, Marianne, Jeg vil have, at du kommer til tiden.
Kollektiv straf hører en anden tid til …
Når det af et regnskab eller et økonomitjek fremgår, at man som aktør på vores område trækker mange millioner ud til sig selv, kvalificerer man sig i min verden til en helt særlig form for tilsyn, kontrol og opmærksomhed
Gå nu efter dem, der har kvalificeret sig til det.
Men der er også en opgave for de grådige:
Vis nu noget selvkontrol, ydmyghed og anstændighed.
For børnenes og deres familiers, fagets og skatteydernes skyld …
---
Hvordan måler man succes?
Vi der har beskæftiget os med socialt arbejde de sidste 25-30 år og har været begunstigede af at kunne referere til succeshistorier fra vores egen og andre ligesindedes praksis ved godt, at svaret på det spørgsmål handler om ’i forhold til hvad’?
Hvad var udgangspunktet? Hvad var formålet og målene?
På hvilket grundlag blev den koordinerede og koordinerende indsats beskrevet? Hvad var man enige om? OSV.
Men hvad er succes, når man deltager i et Folkemøde?
For vores vedkommende ønskede vi, at flere af vores medlemsinstitutioner skulle have mulighed for at lave en event i vores telt. DONE.
Vi ville selv afholde to meningsfulde debatter med indbudte væsentlige aktører. DONE
Vi ville indgå mødeaftaler med en række meningsdannere – mhp kommende udbygning/opstart af samarbejde. DONE.
Vi ville afholde et grill-arrangement for medlemmer og samarbejdspartnere. DONE.
Vi ville udbygge interne relationer til folk i vores netværk. DONE.
Vi ville fremstå som en åben, venlig, fagfokuseret, seriøs og imødekommende interesseorganisation. DONE.
Vi ville have ordentligt vejr under hele folkemødet. DONE.
Mon ikke vi vil gentage succes’en næste år?
Måske med enighed om nye udgangspunkter, formål, mål og koordineringsbestræbelser.
Tak til alle jer der kom forbi os på J20 på Kæmpestranden – og rigtig god sommer
Søren Skjødt
Formand for FADD
Grundlæggende mener vi i FADD, at børn med komplekse problemstillinger og udfordringer har brug for at være tilknyttede specialiserede behandlingsmiljøer, som vi blandt andet kender dem fra de specialiserede indsatser på døgninstitutioner, hvor andelen af uddannede medarbejdere på vores medlemsinstitutioner i FADD for eksempel er på ca 85%.
Det gælder ikke mindst de børn, som lider af relations - og tilknytnings forstyrrelser og som i forlængelse heraf kan have vanskeligt ved at være tæt på børn og voksne som i en plejefamilie.
Det er ligeledes vores opfattelse, at behandlingskrævende børn i målgruppen - knap 2000, som visiteres til en plejefamilie – for at undgå sammenbrud og for at opnå bedre forudsætninger varige relationer til såvel plejefamilie som egne forældre - vil kunne profitere af, at bo en periode enten på en døgninstitution eller i en træningsfamilie, der er tilknyttet et professionelt miljø for at skabe nænsomhed i overgangene i disse børns liv.
Og at man generelt bruger det, vi ved: At overgangene i udsatte børns liv kan være svære at håndtere for alle parter – med henblik på at kunne planlægge den rigtige indsats på såvel og kortere og længere sigt
Vi har desuden har hæftet os ved, at mange kommuner angiver, at de har svært ved at rekruttere nye plejefamilier.
Vi skal derfor opfordre Børne-Socialministeriet til at overveje, hvad man vil gøre ved denne kendsgerning, så vi, som en konsekvens af at satse på en anbringelsesform, der har vanskeligt ved at tiltrække arbejdskraft, undgår at lukke for mange øvrige anbringelsestilbud, som man så efterfølgende kan være nødt til at bygge op igen med det videnstab, en sådan proces kan medføre.
Vi finder det desuden ærgerligt, at forslaget ikke medtager en præcisering af, hvordan finansieringen af plejefamilieforhold skal organiseres fremadrettet, da dette ift vores oplysninger og erfaringer er et hovedproblem for plejefamilierne, at deres aflønning falder i takt med at børnene udvikler sig gunstigt.
Find hele høringssvaret herunder
Hoering_plejefamilier_29juni2018_2.pdf
Vi er der igen i år:
På Folkemødet på Bornholm.
Sammen med Børnehjælpsdage, Lær for livet og Metodecentret har vi telt på J20 på Kæmpestranden.
Udover vores egne events deltager vores 4 medlemsinstitutrioner Stutgården, BUC Vejle Fjord, Thorshøjgård og Solglimt.
Det er vi SÅ glade for ...
Læs programmet herunder
Program:
Online_A4 program[2].pdf
The never ending story er en engelsksproget tysk fantasy- og eventyrfilm fra 1984.
Der kom siden vist nok både en toer, en treer og en firer…
På DR kan vi for øjeblikket læse, høre og se om en anden never ending story.
Der er bare ikke meget fantasy eller eventyr i den historie. Tværtimod; det er virkelighed og nærmest mareridtsagtigt, ikke mindst for de børn og unge, som indsatsen – eller rettere den manglende - er gået ud over.
Og så er den dansk – hele vejen igennem.
Historien om opholdsstedskonstruktionen Hjorthøjgård i Nordjylland har sammen med en lang række artikler på DRs hjemmeside nu været hovedtema i to 21-søndage i træk.
Behandlingsture til ejerens safari i Sydafrika, bortsendelse af børn i forbindelse med besøg fra det Sociale tilsyn, mange magtanvendelser på det samme 12 årige barn, alvorlig af kritik af manglende faglige kompetencer og frem-og tilbagesalg af inventar mellem ejer og fond er blot nogle af de kritikpunkter, som DR har rejst mod koncernen.
FADDs (Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge) formand Søren Skjødt udtaler i den forbindelse.
”Hver gang et medie beskæftiger sig kritisk med udsatte børn og unge området giver det rystelser ind i de organisationer, der arbejder i feltet.
Og det skal det gøre.
Vi har brug for en kritisk presses frie adgang til informationer om, hvordan vi behandler vores allermest udsatte borgere.
Det går så at sige ud over os alle sammen hver gang en negativ børn og ungesag rammer overskrifterne.
Det må vi leve med.
Jeg er mere bekymret for, at vi i 2018 tilbyder udsatte børn og unge forhold som dem der er beskrevne i DRs udsendelser.”
Søren Skjødt fortsætter:
”Denne historie er et eksempel på, at det vi troede ikke kunne ske, er sket.
Med tilsynsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014 fik vi en lovgivning, der gav de sociale tilsyn pligt til at kontrollere kvaliteten af arbejdet på anbringelsesstederne, og at lukke de steder, der ikke lever op til standarderne i kvalitetsmodellen.
Når det sociale tilsyn, som de hævder, ikke har kunnet gøre mere end de har gjort, så har de ret og pligt til at bede ministeren om øgede beføjelser. Det har Social tilsynet sikkert allerede gjort.
Men det er en kendsgerning, at Hjorthøjgård stadig er i blandt os.
Vi er også vidner til dårlig ledelsesmæssig dømmekraft og ansvarsforflygtigelse. Der er kun et sted man kan placere ansvaret for det der foregår: Det er hos ledelsen.
Påtager man sig opgaver, man ikke har forstand på, stiger risikoen for overgreb betragteligt.
Ligesom forsøg på at skjule, dække over og søforklaringer har det med at følge i slipstrømmen på underfrankering af opgaveløsninger.
Hvad der er mindst ligeså bekymrende i denne sag er fraværet af selvrefleksion og format.
Der står altid står en kommune bag en anbringelse.
Det er kommunen, der betaler for den indsats, som man kan forvente er form- og indholdsmæssigt forventningsafstemt og underskrevet af kommune og anbringelsessted.
Kommunen kan hjemtage de børn, der ikke får det rigtige tilbud. Og lade være med at anbringe der igen.
Søren Skjødt uddyber:
”Områdets aktører må forpligte sig på at skabe tydelig sammenhæng mellem indsatsens karakter og taksten – herunder at barnet eller den unge profiterer af indsatsen, hvilket betyder at barnet skal udvikle sig i henhold til de planer, der er lavet for indsatsen og i øvrigt får det bedre og lettere – udvikles og trives.
Vi skal tilbyde fuld transparens: Og at sende et barn væk i forbindelse med et tilsynsbesøg fordi barnet ifølge ledelsen ikke kan holde til et besøg af fremmede kan vel bedst betegnes som forsøg på at dække over forhold, man ikke ønsker opmærksomhed på.
Der findes ikke gode magtanvendelser. Der er kun de nødvendige, som omsorgsfuldt skal medvirke til ovennævnte. Ikke at indberette magtanvendelser er ulovligt.
Pædagogisk uddannede medarbejdere, der arbejder konkret med de udsatte børn og unge ER en af forudsætningerne for, at man kan opretholde og udvikle kulturer, der fremmer refleksiv faglighed, ordentlighed og rettidig omhu, som alt andet lige er begreber, der skal kunne knyttes til vores arbejdsfelt
Det er endvidere særdeles problematisk når – de heldigvis få aktører – som i dette tilfælde, direktionen på opholdsstedskonstruktionen Hjorthøjgårds, med sine finansielle transaktioner skaber mistanke om at økonomisk vinding er vigtigere end kerneydelsen: at gøre noget godt for nogen der har det svært.
Een løsning er sjældent svaret på komplekse problemstillinger. Her har Hjorthøjgård valgt rigtig mange – rigtig dårlige - løsninger”
---
Den konstituerede direktør for Hjorthøjgård, Søren Lynge-Steensgård, siger til 21 Søndag, at Hjorthøjgårds ledelse nu vil sætte en uvildig undersøgelse i værk af, hvad der foregik på akutafdelingen sidste sommer.
The never ending story – fortsættes altså i næste nummer...
Henvendelse for yderligere kommentarer:
Konsulent Henrik Kaustrup
20852560 – info@fadd.dk
Se også pressemeddelelsen herunder
PRESSEMEDDELELSE 4juni2018 hjorthoejgaard.pdf Vi er formentligt mange, der afventer Socialminister Mai Mercados udmelding om omfanget af det servicetjek af anbringelsesområdet, som blev aftalt i forbindelse med efterårets satspuljeaftale.
Mens ministeren selv har omtalt undersøgelsen som "politiske drøftelser", har partierne, som pressede på for at åbne forhandlingerne, krævet en omfattende revision af området, som senest blev reformeret med Barnets Reform i 2011.
I særlig grad har Socialdemokraterne, SF og DF ønsket af reelle forhandlinger om større forandringer på anbringelsesområdet.
Uanset hvor ambitionsniveauet lander, kalder DRs dokumentar om DRABET PÅ KØBMANDEN sammen med statsradiofoniens afsløringer af ’behandlingsture’ til Sydafrika, samt internt lukrativt køb og salg af brugt inventar og intern ejendomsudlejning - på justeringer på området.
Der er uden nogen som helst tvivl brug for, at nogen mener noget meget håndfast om vigtigheden af tilstedeværelsen af de nødvendige kompetencer i arbejdet med udsatte børn og unge, og om regler for økonomiske transaktioner mellem fonde og direktion.
Spørgsmålet er hvem ’nogen’ er.
Jeg vil ikke afvise, at der skal ny lovgivning til. Måske der skal strammes op i forhold de regler, vi har. Det kan være vi har brug for at præcisere, hvem der har ansvar for hvad.
Men det også kan være, at der er nogle af områdets heldigvis meget få aktører, der skal gribe i egen barm og komme i gang med at lade være med at påtage sig opgaver, de ikke har forstand på at løse, ikke at fifle med sandheden, ikke forhindre andre i at gøre deres arbejde, ikke bare skyde skylden på de andre, ikke tænke på egen vinding og ikke udnytte huller i love og regler.
Måske handler det handler om at (gen)indføre sund fornuft og almindelig anstændighed.
Når enkeltpersoner tosser rundt, sker der ofte det, at der bliver skreget på nye regler for alle.
Vi risikerer dermed, dels at skyde gråspurve med kanoner, men også at der opstår en unødvendig kompleksitet og indviklingsspiral med efterfølgende øgede kontrolkrav, der er med til at fjerne fokus fra kerneopgaverne i socialt arbejde.
Vi skal efter FADDs opfattelse satse på 13 rigtige – hvilket vi har tænkt os at drøfte med ministeren på et møde senere her i juni:
Fordi der er så meget fokus på det, har vi også tænkt os at drøfte 'inddragelse' med ministeren.
Det bliver nok noget i retning af:
Alle børn har brug for at opleve sig lyttet til, respekteret og forstået. Anbragte børn kan have særlige udfordringer med at opleve, føle og italesætte, at de har indflydelse på deres eget liv og på de beslutninger, der får indflydelse på deres liv.
Som aktører på området har vi en særlig forpligtelse til at gøre alt, hvad vi kan for at udsatte børn og unge får en oplevelse af, at de er betydningsfulde og har værdi.
Ligesom vi har en ligeså særlig forpligtelse til at hjælpe dem med at formulere deres ønsker, tanker, håb, mål og drømme.
I den bestræbelse indgår naturligvis at inddrage barnet i dets egen udvikling.
Men ligesom med andre temaer, der er stærke følelser knyttet til, er der brug for at adskille og præcisere begreberne:
Barnet skal medinddrages – sammen med forældre og andre ressourcepersoner – i de beslutninger, der gælder for barnet.
Barnet har ikke selvbestemmelse og heller ikke nødvendigvis medbestemmelse.
Mange faktorer afgør, hvor afgrænsningen støder på: Barnets modenhed, udviklingsniveau, problemfelter og generelle situation – herunder også karakteren af forholdet til barnets forældre.
Det er således de professionelle voksnes opgave at oversætte fra og at mentalisere på barnets vegne – med udgangspunkt i den merviden – forstået som lige dele faglighed og anstændighed – som den empatiske, lyttende og fagligt insisterende reflekterende praktiker, der er dannelsesidealet for aktører på vores område, skal kunne.
Bortset fra det glæder vi os til at Folkemødet åbner torsdag 14. juni kl. 11.30 og lukker søndag 17. juni kl. 12.00.
PS: I finder os på J20 – Kæmpestranden J - og hører nærmere!!
Søren Skjødt
Formand for FADD
Pressemeddelelse fra Skole-behandlingshjemmet Orøstrand:
Orøstrands landsidrætsstævne har 40 års Jubilæum.
Orøstrand afholder for 40. år i træk Landsidrætsstævne d. 23. og 24.maj 2018. Landsidrætsstævnet er et socialt og sportsligt atletikstævne for døgninstitutioner og andre behandlingstilbud fra hele Danmark.
Stævnet er hvert andet år med deltagelse af institutioner fra andre lande. I år kommer der deltagere fra Grønland, Serbien og Polen.
Stævnet består af atletik og aktiviteter på Holbæk Stadion og en teltcamp med socialt samvær på Orøstrand.
Atletikken omfatter almindelige atletik discipliner som løb, kast og spring og så er der ”open games” som er et aktivitetsområde, hvor børnene kan dyste i tovtrækning, gummistøvlekast og flere andre sjove konkurrencer.
Den anden del af stævnet, som er lige så vigtig som konkurrencerne er teltlejren og festen på Orøstrand. Her vil være flere aktiviteter både planlagte og spontane, og alle har mulighed for at besøge vores dyrepark med slanger, krokodiller, kameler, lamaer, aber og mange andre dyr eller få en tur ud på vores fantastiske savanne med struds, bisonokser, urokser, kronvildt, dådyr og shetlandsponyer.
Som noget særligt, grundet jubilæet, bliver der i år slået et kæmpe telt op, hvor vi holder en mega fest onsdag aften. Her vil der være fællesspisning, underholdning ved ”Orøstrand Allstars” og bagefter skal børnene give den gas i diskoteket. Vi slutter aftenen med sang om bålet.
De fleste af de deltagende institutioner har været med hele vejen. Og det er blevet en stærk tradition, at børn og voksne mødes de to dage i maj hvert år og dyster og hygger sammen.
I år bliver vi over 250 børn og 150 voksne fra 19 forskellige institutioner.
Børnene og de unge har stort udbytte af denne begivenhed, og alle Orøstrands tidligere elever, der kommer og besøger os fortæller, om de gode oplevelser de har haft med stævnet, og hvad de har fået ud af at deltage. De har fået meget ud af det, og nogle har opnået varige venskaber med andre, der har haft de samme problemstillinger, som dem selv. Ydermere er vi på Orøstrand, ligesom det øvrige samfund meget optaget af forholdet mellem fysisk aktivitet og indlæring.
Vi bruger meget tid på at træne op til stævnet, og vi har i det hele taget i vores årshjul mange fysiske udfoldelser - skiture - kanoture - fodbold - og bordtennisturneringer. Vores nuværende største vision er at fastholde Orøstrand som en idrætsinstitution, da vi er sikre på at aktiviteterne vil gavne vores elever, så de bliver bedre i stand til at klare sig fremadrettet. Vi har allerede uddannet og certificeret alle medarbejdere på Orø Strand gennem DGI.
Stævnet er med til at give glade børn og voksne. Meningen med stævnet er at alle får en god oplevelse. At de får gode venner og bekendte på tværs af landet og på tværs af landegrænser. At børnene har været fysisk aktive og føler at deres personlige resultater har givet dem mod og styrke og en fantastisk oplevelse.
Nikolaj Coster-Waldau, vores protektor kommer til præmieoverrækkelsen torsdag eftermiddag.
Hvis der skal tages billeder eller videoer fra stævnet, skal I være opmærksomme på at mange af børnene ikke må fotograferes. Derfor skal billeder og film der offentliggøres godkendes.
Spørg de børn og voksne der er med på billederne eller I filmer om det er i orden.
Stævneprogrammet er vedlagt pressemeddelelsen.
Undertegnede kan kontaktes for yderligere information.
Søren Nielsen
Forstander Orøstrand
E Soeren.nielsen@oroestrand.dk
M 20 42 99 04
Hent programmet herunder
Oroestrand_23maj2018.pdf For nogle år siden var bæredygtighed et venstreorienteret begreb.
Det fremkaldte billeder på reminiscenser af mænd i hønsestrik, som de selv havde strikket, tennissokker i jesussandaler, kvinder med alt-for-højt pandehår og peacetegn på aflagt alt-for-stort herretøj og lalleglade - omend sympatiske - budskaber som peace, love and understanding.
Jeg gik i klasse med nogle af dem på seminariet…
Sådan er det ikke længere. Bæredygtighed er blevet er begreb som alle - uanset partifarve kan bruge uden at blive drillet. Tværtimod kan det give respekt langt ind den mørkeblå businessverden.
Fordi begrebet er nødvendigt.
I al fald ind til begrebet ikke længere giver mening.
Og når det sker, er det fordi vi ikke længere kan få øje på det modsatte.
Begrebers værdi er ligefrem proportional med om det modsatte eksisterer. Ellers mister de saft og kraft og bliver til klicheer.
Vi skal nok få skamredet bæredygtighed så hårdt, at vi en dag ikke længere kan holde ud at tage det i vores mund.
Men indtil videre holder det meget godt vand: I verden omkring os kan vi godt få øje på det modsatte af bæredygtighed; hvorfor vi bliver nødt til at relancere begrebet igen og igen. Foreløbigt.
Levende systemer bliver bæredygtige når de er i balance, hvilket altså kræver, at det modsatte eksisterer.
Indenfor vores område giver det rigtig god mening at forstå begrebet på nye, mere subtile og indgribende måder.
Vi taler om bæredygtig økonomi, som betyder, at vi har en forpligtelse til som skattefinansierede velfærdsregulerende institutioner at sørge for fornuftige balancer mellem indtægter og udgifter, mellem det kort- og det langsigtede, mellem drift og investering og mellem hoved- og biformål.
I vores verden er vi ikke sat i verden for at tjene penge, men for at løse sociale opgaver. Indhold og rammer definerer vi sammen med dem, der køber og dem der kontrollerer ydelserne. Som det til gengæld kræver penge at kvalificere, udvikle og levere.
Derfor har vi hos os et standardsvar på spørgsmålet om de mest udsatte børn og unge-området ikke er meget dyrt. Det er det ikke.
Det koster det, som det koster for at opgaven bliver løst – efter de aftaler, som parterne indgår med hinanden.
Hverken mere eller mindre. Vi skal ikke have bonusser eller belønninger for at passe vores arbejde. Vi motiveres af, at vores arbejde kan lykkes og lykkes – ved det fagligt, kloge, insisterende og lange seje træk.
Vi arbejder stenhårdt på, at der er ordentlige forhold bredt set for vores medarbejdere: Fordi det er vores overbevisning, at de så er bedre til at løse opgaverne. Det er rækkefølgen. Det er den logik, vi tænker økonomi ind i.
Det var AP Møller, der sagde: ”Respekt for pengene. De kommer ikke af sig selv. Nøjsomhed og sparsommelighed. Papiret bruges på begge sider.”
I FADD er vi helt enige.
Vi opererer også med bæredygtig ledelse.
Det handler om – for at bruge en Leif Sylvester Petersen (og sikkert flere andre) - at kunne holde hovedet koldt og hjertet varmt.
Den bæredygtige leder har et vist hjernemæssigt format og har så ellers hjertet på det rette sted, har hjerte for andre og hjerte for helhederne – individuelt, socialt og globalt.
Bæredygtig ledelse er at opføre sig ordentligt. At have fokus på opgaven samtidig med at man interesserer sig for mennesker og omstændigheder omkring opgaven. At undgå overgreb og undergreb. At kunne tænke på andre uden at miste sig selv.
At være i og skabe balance.
Men måske vi også fremover skal til at arbejde den bæredygtige indsats.
Eller det rigtige match – som vi i parentes gerne ser som et generelt mantra i den offentlige sektors håndtering, fordeling og ekspedering af ydelser til borgere, der har brug for hjælp
På vores område handler det om at insistere på, at opgaven i forhold til de udsatte børn og unge er OMSORG (angstreduktion, tillid, trøst, håb m.m.) FAGLIGHED (viden om børn og unge i udsatte positioner, deres familier, læringsbehov, resultater og erfaringer, indsatsmuligheder og afgrænsethed m.m.) og VILJE (disciplin til at gøre det man kan forstå, tilsidesættelse af egne behov, udholdenhed og tålmodighed m.m.).
Den bæredygtige indsats er også karakteriseret ved, at mål, resultater og jævnlig opfølgning er centrale omdrejningspunkter i samarbejdet mellem barn, forældre, myndighed og institution.
Kontinuitet og stabilitet i indsatserne skabes gennem viden om og planlægning.
Dette inkluderer helhedsforståelsesfremmende undersøgelser af det udsatte barn (og deres familier) og at bruge denne viden som forudsætning for at planlægge skridt 1-2 og 3 og evt. 4, som naturligvis kan ændre sig i takt med registreret udvikling, afvikling eller indvikling
Indsatserne er bestemt af den bedste tilgængelige viden, der omfatter fokus på de tre vigtige beskyttelsesfaktorer - den tidlige indsats, uddannelse og beskæftigelse.
Men også gerne på regeringens forslag om ’den særligt udvidede indberetningspligt’ – som blot skal følges op med en lige så særlig udvidet reaktionspligt fra myndigheds side.
Fordi det måske er det der skal til for at vi kan undgå den ’pludseligt’ opståede situation, hvor 12 årige Daniels problemer i skolen, i fritidsklubben og i indkøbscenteret ’ud af den blå luft’ eskalerer sammen med et heftigt stofmisbrug, hærværk og andre usunde vaner.
Bæredygtighed betyder også at vi griber ind, når tid er …
Og at vi en gang for alle afviser alle former for forestillinger om quickfixes, mirakelkure og den definitive løsning.
Den stationære indsatstrappe er afløst af den flytbare rulletrappe, der gennem koordinering mellem parterne skaber og udvikler den skræddersyede og nødvendige indsats til det enkelte barn og den enkelte familie.
Bæredygtighed og balance kan man opnå, når man giver plads til feedback både indefra ens eget system og ude fra omgivelserne.
Når man lytter og ser ordentligt efter.
På en dag hvor det er koldere i Danmark end på Nordpolen, hvor medierne har været helt oppe at køre over, at Medina skifter navn, hvor ’Vild med dans’ fik ny vært, hvor Kuglestøderen med 12 års forsinkelse får udsigt til en sølvmedalje og hvor Berlusconi er på vej til et comeback, er det egentlig helt rart at kunne konstatere, at det stadig giver mening at beskæftige sig med bæredygtighed.
Det modsatte findes.
Glædeligt forår
Søren Skjødt
I FADD diskuterer vi nogle gange ordet tolerance.
Dels i forhold til børn og unges kulturelle og etniske baggrunde, dels i forhold til forskellige opfattelser af, hvad der fagligt hæmmer og fremmer hvad.
Men også sådan i al almindelighed som et fænomen, der hører med til civilisation, demokrati og sociale kompetencer.”
Som jeg tidligere har skrevet, har vi brug for forstyrrelser for at kunne vedligeholde og udvikle vores fags etiske ståsteder – blandt andet for at undgå selvsving og selvfedme.
Det er en af grundene til, at vi bruger meget af vores tid på at mødes med mennesker, som vi både kan være enige og uenige med.
For nylig tog vi initiativ til at sætte et møde i stand med Dansk Socialrådgiverforenings næstformand og ansvarlig for udsatte børn og unge området Niels Christian Barkholt og Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen.
På mødet drøftede vi – med udgangspunkt i den uafviselige fælles interesse, der er og skal være mellem parterne – såvel en række konkrete anbringelsessager, som forskellige geografisk relaterede modeller, forståelser og praksisoplevelser, som undervejs udmøntede sig i en række ideer til fremtidigt samarbejde.
For at bruge et godt begreb fra Socialstyrelsen, lovende praksis, så er det det billede, vi gik hjem på: Arbejdet med nye samarbejdsprojekter og fællesforståelser ser lovende ud …
Mere om det i kommende nyhedsbreve
Tilbage til tolerancen:
Som udgangspunkt mener vi, at der både skal være 'højt til loftet og langt til døren', som flere politikere skynder sig at sige, når de har haft interne uenigheder og gerne vil fremstå som en enhed til trods for notorisk modstridende synspunkter.
Bredden i synspunkter, der kommer til udtryk i diskussioner om magt bliver ofte udfordret af stærke holdninger og stærke følelser.
I en tråd på vores facebook side om magt og – hvad enten det modsatte er modmagt eller afmagt - kommenterede flere debattører - medlemmer og ikke-medlemmer af FADD – for nu at male med den store pensel – blød og hård tilgang til magtpraksis.
Magt repræsenterer altid flere forsider, bagsider og det-kommer-an-på-forbehold.
Og sådan må det nødvendigvis være.
Vi har i vores branche at gøre med andre menneskers børn, hvis ve og vel – trivsel og udvikling - vi er blevet betroet at tage form- og indholdsmæssigt ansvar for.
Magt er et komplekst – og ikke sjældent et kontroversielt - område at beskæftige sig med – og at blive enige indenfor.
I FADD anerkender vi, at det meste af det, vi støder ind i vores praksis, skal ses i lyset af den kontekst, som det indgår i.
For at kunne intervenere fagligt forsvarligt og meningsfuldt i socialpædagogiske sammenhænge kræver det for det første kendskab til barnet, til den situation barnet er i, til de mål, som det socialpædagogiske arbejde tager udgangspunkt i, til den kultur og de systembeslutninger, man arbejder i, til lovgivningen - konkret og intentionelt. Og til den konkrete medarbejders vurdering af, hvad en aktuel situation tilsiger en at gøre.
Af socialpædagogisk faglighed i forhold til arbejdet med de mest udsatte børn og unge, kan man tillade sig at forvente, at handlinger er baseret på viden, ordentlighed og respekt for såvel barn som opgave - vel at mærke skiftevis på trods af og i kraft af det, som vi for nemheds skyld, kan kalde 'skiftende forhold’.
Vi skrev i en kommentar i Kr. Dagblad fornylig om regeringens ungdomskriminalitetsreform:
"Det er vores erfaring, at magtstatuering for nogle børn og unge vil kunne fremme ny bevidsthed og forandringserkendelse, mens det for andre kan medføre stagnation og fastholdelse i negative selvbilleder.”
I Lov om voksenansvar er rammerne beskrevet.
I FADD har vi brug for uenighed. For at undgå stilstand og rigiditet skal vi, som nævnt, forstyrres og udfordres i vores tænkning og praksis.
Præcis som vi forventer det af vores samarbejdspartnere i for eksempel børn- og ungesagerne.
Ikke ret meget i denne verden er sort/hvidt. Derfor har vi brug for at beskrive og drøfte etiske spørgsmål og problemstillinger.
Håndtering af etiske dilemmaer fordrer at ’tænke- og handlemusklerne’ er smidige og veltrænede.
Der skal være langt mellem overgreb og undergreb, mellem tilladte og ikke-tilladte magtanvendelser. Under hårdt pres kræver det faglighed at kunne skelne.
Vi har tillid til, at de fagpersoner, der arbejder på vores medlemsinstitutioner kender forskel på, hvornår de er nødt til at manifestere magt, og hvornår de vælger andre løsninger.
Efter vores opfattelse kalder løsningerne på problemerne mere på omtanke end på skråsikkerhed – ikke at forveksle med rådvildhed eller handlingslammelse.
Det synspunkt flugter med forestillingen om, at vi når længst i dialogen – ikke mindst med dem, vi er uenige med.
Empati omfatter evnen til at sætte sig i den andens sted for at kunne skifte perspektiv.
Forsøg på at tage patent på sandheden plejer at give bagslag.
Vi afventer stadig den høring, som vi ved kommer i forbindelse med Folketingets behandling af regeringens ungdomskriminalitetsreform.
Vedholdende rygter siger, at reformen er ved at blive justeret, men er politisk klapset af.
Det bliver nok noget i stil med udspillet.
Vi har tænkt os at prøve at påvirke reformen til det sidste.
Og mon ikke også vores venner blandt medlemmer og ikke-medlemmer har tænkt sig at gøre det samme ...
Ringen fri, boks - og hav respekt for din modstander…
Søren Skjødt, formand
Damebladene har beskæftiget sig med det i årtier. TV-stationerne har hyperopgraderet deres indsats de seneste år. Blandt nutidens helte og kendisser finder vi adskillige indenfor feltet
Vi taler om sammenhængene mellem kost, krop og sundhed.
I vores del af verden beskæftiger vi os med mad, måltider, opskrifter, køkkenredskaber, smag og gastrofællesskaber i et – som min onkel i Jylland ville sige det – ikke ubetydeligt omfang.
Googler man ’food’ kommer der 4.980.000.000 opslagsmuligheder.
Scroller man ned over sine konti på de sociale medier, skal man være heldig/uheldig, hvis der en dag IKKE er fotos og beskrivelser af noget, der rimer på mad.
I forlængelse af vores generelle madfokus er der opstået såvel direkte som indirekte relaterede industrier, der har sundhed som omdrejningspunkt.
Hvis nogle forstadsfruer før i tiden kastede sig over oliemaleri og salg af skønhedsprodukter – ikke sjældent på en og samme forretningsadresse, evt med et lille sidekapel med et solarium, så kan man på den samme matrikel i dag købe kostvejledning, personlig træning og wellness.
Jeg må hellere skynde mig at sige, at der selvfølgelig ikke er noget i vejen med sundhed – eller forstadsfruer for den sags skyld.
Jeg var lige ved at sige tværtimod, hvilket selvfølgelig også kan misforstås
Sundhed, kost- og kropsbevidsthed skaber livskvalitet. Sådan er det.
Men som med alt andet er der gode og dårlige udbydere…
Indenfor vores område var Mariager Fjord Kommune blandt de første der for 5-7 år siden begyndte at screene udsatte børn og unge for somatiske sygdomme.
Siden er der kommet flere til.
Flere kommuner og flere institutioner kvalificerer grundlaget for at kunne vælge og tilbyde den rigtige indsats til et udsat barn ved at undersøge børnene for fysiske sygdomme og problemstillinger.
Det er naturligvis afgørende for både det rigtige match og om indsatsen giver positive resultater, at man har afklaret om et barns urolige adfærd skyldes en bogstavkombination eller børneorm.
Eller om fravær af opmærksomhedskompetence har at gøre med hørenedsættelse, synsforstyrrelser eller tidligt omsorgssvigt.
Vi modtager børn, som ikke kan huske, hvordan det var IKKE at have hovedpine. Sjældent er der hjælp at hente i sagsakterne, som ofte har primært fokus på konstatering af symptomer på dårligdomme mere end på årsager … og ressourcer.
I FADD er vi i gang sammen med gode samarbejdspartnere at sætte fokus på forholdet mellem kost, motion, sundhed og udsathed. Herunder hvad vi kan gøre for dels at hjælpe det enkelte barn til at skabe den rigtige balance mellem ’liv og vaner’, dels at løfte fokus på at afklare et udsat barns somatiske udfordringer op på et nationalt niveau.
Ligesom man kender til det på sygdomsbehandlingsområdet, bør der være automatik i, at man undersøger relevante forhold, når forudsætningerne for en bestemt indsats på baggrund af registrerede symptomer skal afklares.
Og det skal ikke være op til den enkelte kommune, om denne undersøgelse skal pågå.
---
Lige apropos tilsyn. Ikke som et surt opstød, men mere som en konstatering af, at der ved at være plads til forbedringer.
På vores område bruger vi rigtig mange ressourcer på at forberede, afholde og følge op på diverse former for tilsyn.
Jeg nævner i flæng: Social tilsyn, brandtilsyn, økonomitilsyn, arbejdstilsyn, miljøtilsyn, patienttilsyn, levnedsmiddeltilsyn, undervisningstilsyn og driftsledelsestilsyn.
Og så et par stykker som jeg sikkert ikke har fået med ….
Som på sundhedsområdet er der opstået et boom af kontrolinstanser, rådgivningsfirmaer og konsulenter, der sammen med advokatstanden i DK sætter flere og mere indgribende dagsordener for vores hverdag.
Fra min stol ser tilsynsmængden - og ind imellem indholdet - ud til også at være bragt til verden for, at man fra myndigheds side, når skandalen dukker op, kan sige: Vi har gjort vores. Der er intet at komme efter. Det er ikke vores skyld.
Det er ikke ansvarsforflygtigelse, men måske snarere udtryk for alibitænkning.
Fra Stalin kender vi udtrykket; tillid er godt, kontrol er bedre. Men der er nu ikke noget, der slår en razzia.
I FADD går vi ind for al mulig transparens.
Vi skal til enhver tid kunne tåle at blive set over skulderen.
Vi vil gerne kontrolleres.
Men antallet og omfanget af tilsynsvirksomheden er blevet en rigtig stor mundfuld for os.
Vi bruger meget tid på det. Og det koster os mange penge.
Det er vi alt sammen med på – hvis det giver mening.
Men måske vi skulle arbejde på at kompleksitetsreducere tilsynsniveauet i DK.
Kan vi gøre tilsynsaspektet cirkulært i stedet for lineært?
Kan vi få mere kvalitet for pengene?
Måske det allermest meningsfulde tilsyn – det sociale – kunne blive overtilsynet (rigtig dårligt ord, men i mangel af bedre …) hvortil de øvrige tilsyn kunne indgå som undertilsyn (mindst ligeså dårligt et ord …)
Vi kunne måske starte med at undersøge hvad det koster os i alt, på kommunalt og på institutionsniveau at holde tilsynsindustrien kørende.
Tallet bliver sikkert ikke så stort som tallet for google-opslag på ’food’.
Men hvor mange penge bruger vi mon på tilsyn indenfor det specialiserede sociale område?
Er der en frisk DJØF’er på linien?
Søren Skjødt, formand
Intet
NYE VEJE I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER
Få den nyeste viden om, hvordan naturen som rum udvikler mulighederne for behandling og pædagogisk arbejde
Arrangør: Københavns Universitet, institut for geovidenskab og naturforvaltning og Hillerød Kommune
Læs mere via nedenstående link
https://cms.secure.ku.dk/upload/application/pdf/86/63/86633d28/Friluftskonferencen%20invitation%202018_print3.pdf
Ungegruppen i FADD inviterer til DØGNSEMINAR om
UDSATTE UNGE &
Neuro-affektiv pædagogik, mad, måltider, menneskesyn til eftersyn, dilemmaer, ro, kontakt og diagnoser som øjebliksbilleder på potentialer
19.-20. APRIL 2018 på
Tornøes hotel, Kerteminde
Find program, oplægsholdere og tilmeldingsinfo herunder
FADD_unge sem_sem_program2018_A4_1.pdf Allerførst GODT NYTÅR.
Det er en god opfindelse med helligdage, ferie og fri.
For eksempel får man tid til at læse friske aviser og gamle artikler…
I Politikens MODERNE MENNESKER- klumme den 1. januar 2018 skrev Sven Brinckman, der jo efterhånden har fået skabt sig den position, at hvis Folkemødet havde haft en Orange Scene så ville han både have indledt og afsluttet 4 dages Folke-festivallen med at STÅ FAST på indspark til, hvad der er right’n’wrong til folket, som ingen anstændig DJØF’er ville GÅ GLIP af – inklusive STÅSTEDER til de forventelige follow-up-events med bogsignering og autografskrivning – afmålt overvåget og køligt afgrænset af veltrænede og kortklippede mænd i stramme jakkesæt og moderne solbriller:
”Vi er tvunget til at bekymre os mere, fordi der sjældent i menneskehedens historie har været større grund til bekymring. Vi har nu i et halvt århundrede lært os lykketeknikker, der skal gøre livet behageligt for os og fjerne vores bekymringer. Nu må vi igen lære os at føle ubehag”.
Jeg kom til at tænke på her ved begyndelsen af et nyt år, hvor vigtigt det er for os, der arbejder med børn og unge i udsatte positioner, at vi vedholdende bliver ved med at holde fast i troen og håbet på, at det nok skal gå og at det gode vil sejre.
Det uafviselige ved livet er, at vi mellem yderpositionerne fødsel og død vil opleve det hele – opture, nedture, glæder og sorger.
Ubehag og håb. Brøndby taber, Brøndby vinder. Ingen lykke uden bekymring.
Det afgørende må være, at vi gør, hvad vi kan for at kvalificere vores styre- og handlekraft, der hvor vi kan.
Det, der for alvor er bekymrende, er det vi ikke kan handle på.
Troen og håbet bliver nærværende og udslaggivende, når vi handler – og når vores handling giver mening.
Det sidste var resultatet af operations Julegaveregns-indsamlingen et eksempel på.
Vores gode venner - og sammen med dem hele set-up’et af sponsorer, ambassadører, private bidragsydere, firmaer og fonde - gjorde det, vi ikke havde turdet håbe på. Eller rettere netop det, vi havde håbet på: De nåede millionen og satte dermed indsamlingsrekord med mere end 200.000 kroner over det, den hidtidige rekord lød på …
Vi har derfor haft travlt på den rigtig gode måde:
Vi har været og er fortsat i gang med at fordele alle de mange rare penge til anbragte børn og unge i hele kongeriget.
De penge falder på nogle meget tørre steder.
Vi, vores medlemmer og ikke mindst børnene og de unge har været R-I-G-T-I-G glade for det fantastiske resultat: At alle anbragte børn og unge kan få en ekstra julegave.
Tilbage til ubehag og frygt:
Selvfølgelig skal vi ikke være naive og fremstå som lalleglade tosser og lade tingene passere forbi os, som orkesteret i Titanic, der bliver ved med at spille selv om katastrofen er – undskyld det ufølsomme udtryk – godt i gang.
Hvilket leder til en artikel i Kr. Dagblad fra 12. maj 2016, som jeg fandt i bunken TIL SENERE BRUG ”Når medarbejdere udtrykker en bekymring eller påpeger nogle kritisable forhold, mødes de med svar, som enten udtrykker afmagt eller er intimiderende. Fordringen er, at man ikke skal kritisere eller prøve at forbedre forholdene, man skal være så robust og hærdet, at man kan tåle dem,” som Rasmus Willig sagde om sin (den gang) nye bog, Afvæbnet kritik.
Min pointe er – udover det med håbet og troen, - at vi, der på gode dage både er voksne, følsomme og klartseende, adresserer forskelligt.
Vi skal tænke os om, se efter hvad der foregår, vurdere godt og skidt – og finde passende udtryk for det, vi mener og aflevere det, der hvor vi sammen med andre kan gøre noget ved det, der forstyrrer, frustrerer eller ødelægger. Mod er, at vi med handling tør håndtere, konfrontere og holde det op mod lyset, der kræver vores tilstedeværelse og vilje til at forandre til det bedre.
Modet kommer i særlig grad til udtryk, når man beslutter sig for at overvinde det ubehag, der af forskellige grunde kan opstå undervejs.
En særlig forpligtelse til at tale imod har vi, når enkeltpersoner eller systemer prøver at få os til at tro, at de nu har fundet mirakelkuren, quickfixet, den endelige opskrift eller sandheDEN.
Det ultimative mod fordrer, at man også er kritisk overfor sig selv og sin egen rolle.
Den intention bruger vi som drivkraft når vi senere på året skal evalurere de sociale tilsyn og deres indsatser. Og vi bruger den, når vi skal forholde os til regeringens reformudspil mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser der manifesterer ønsket om en stramning og en relancering af de indsatser, der kan bringes i spil, når børn mellem 12 og 17 år bryder eller sigtes for at bryde loven.
For eksempel siger vi, at vi i FADD et stykke tid har haft drøftelser med vores egne folk og andre aktører på området, herunder politikere og forskere om temaet.
Vi har ledt efter – og har fundet modsatrettede synspunkter, hvis legitimitet og motivation, vi kun sjældent har haft grund til betvivle eller beklikke.
Vi siger, at løsningerne på problemerne derfor mere kalder på omtanke end på skråsikkerhed – ikke at forveksle med rådvildhed eller handlingslammelse.
Reformen er en af de vigtigere i nyere tid og kræver af os alle det bedste, vi kan præstere – for børnene og de unges skyld – for deres familiers skyld og for det civilsamfunds skyld, der forventer, at vi som samfund kan håndtere udfordringerne med den relativt lille gruppe af børn og unge, der er allermest udsatte og som derfor har brug for en helt særlig fagligt specialiseret indsats.
Og vi argumenterer for, at pointen - når det handler om børn på 12 til 15 år og kriminalitet – er, at det ikke er et spørgsmål om at lede efter skyld eller ikke- skyld.
Det handler om, at et barn har brug for hjælp.
Vi skal forstå, at et barn løbende gennem opdragelse og barndom skal have ansvar, der passer til dets formåen, kompetencer, alder og evne til at konsekvensberegne. Og indflydelsen skal udvides i takt med barnets progression og udvikling.
Dette gælder også når vi skal vurdere hvad vi skal sige hvornår til hvem.
Så vi bliver på det spillebrædt, der afgrænser og anerkender det balancerede forhold mellem håb og virkelighed.
Retfærdigvis skriver Brinckman lidt senere i samme klumme:
”Vi må finde en måde at føle ubehag på, som kanaliserer det over i nødvendige handlinger snarere end depression eller fortrængning. Hvordan dette gøres bedst, bør efter min mening blive en af de store diskussioner i 2018”.
Man fristes til at sige AMEN :-)
Med håbet om og troen på et godt - og modigt - 2018
Søren Skjødt
Formand for FADD
FADD indbyder til en temadag om: De tids- og målfokuserede indsatser (TMI)
Dato: 13. marts 2018
Tid: 9.30-15
Sted: BUC Vejle Fjord, Solvej 62, 7120 Vejle
Formål: at deltagerne får mulighed for at dele erfaringer med opstart, handling og evt evaluering af TMI samt at blive inspirerede af oplægsholderes og øvrige deltageres forståelser af udvalgte aspekter af praksis på området – herunder samarbejdet mellem myndighed og udbydere.
Tilmelding: Senest 1. marts 2018 på kassereren@dyssegaarden.dk
Pris: 375,-
Oplys: Institution/tilbud/skole, EAN nummer og antal deltagere (som udgangspunkt max 3 deltagere pr. institution, men forhør på info@fadd.dk om muligheden for flere deltagere)
FADD inviterer til
INFORMATION
Tirsdag d. 23 januar afholder ISPS seminar med professor Jukka Aaltonen på www.dyssegaarden.dk
Læs mere her www.isps-dk.dk/
isps_dysseg28jan2018
GODT NYTÅR
De gjorde det....
Operation julegaveregn indsamlede 1 mio kr ...
Vi er ved at afslutte uddelingen ...
Oh, happy days, oh ...
Man kan vel roligt kan sige, at udsatte børn- og ungeområdet ikke kom til at fylde alverden i forbindelse med kommunalvalget 2017.
I hvert fald hverken ’før eller under’.
Vi er nu kommet til ’efter’.
For nylig havde jeg møde med en mand, der mente, at medarbejderne på institutioner, der arbejder med udsatte børn og unge ikke skal læse handleplaner, sagsakter og journaler, og dermed ikke vide noget om børnene inden de starter i det nye tilbud.
Han syntes, at det var synd for børnene, at deres historier blev fastholdt.
Jeg er sikker på, at han mente det godt. Hans forestilling om ’den gode indsats’ var, at man skulle møde børnene med nye øjne, så de kunne starte på en frisk. Nyt liv, nye muligheder.
Selv om jeg har sympati for synspunktet, er det bare meget langt fra den verden, vi lever i.
Læsere af denne klumme ved, at vi i FADD godt kan lide at sammenligne vores område med sygehusverdenen.
Så jeg spurgte ham, om han ikke mente, at det var godt, at den læge eller det behandlingspersonale, der møder os i forbindelse med sygdom har læst vores journal, ved hvad andre har gjort og tænkt, og hvad de har ordineret og hvad der er blevet afprøvet af mindre indgribende foranstaltninger? Og hvad der dermed er af erfaringer og viden?
Jeg tror hans sænkede blik og det næsten usynlige nik betød, at han havde forstået pointen…
Og hvad har den historie så at gøre med, at vi er kommet ’efter’ kommunalvalget?
Såmænd kun den appel, der ligger i, at vi alle – også de nyvalgte kommunalpolitikere og i særlig grad medlemmer af Børn- og unge-udvalgene – er forpligtede på at bruge, omsætte og relancere den viden og de erfaringer, vi har på udsatte børn- og unge-området. *
Som vores lille film – der nu er både tilgængelig og hentbar på vores facebookside og på youtube – og som vi er glade for har fået så god respons - viser det, så er der ikke så stor forskel på de tanker og drømme udsatte børn og unge og ikke-udsatte børn og unge har om deres barndom og voksenliv.
Vores pointe med filmen er, at der bare er nogle børn og unge, der har brug for en særlig hjælp for at komme til at opleve en god barndom og et godt voksenliv.
Det er derfor vi er her …
Jeg kunne endvidere betrygge manden i, at er der noget, vi har sort bælte i, så er det at give udsatte børn og unge nye chancer.
Det er også derfor, vi er her…
Lad mig minde om at gentagne undersøgelser viser, at det er er folkeønske, at vi på tværs af blokkene foretrækker velfærd fremfor skattelettelser.
Det er så enkelt, at folket er uenige med de politikere, der mener, at (alle) pengene ligger bedst i borgernes lommer.
Det kan godt være, at politikerne ikke været dygtige nok til at forklare det, men vi – folket – er åbenbart uenige. Hvilket betyder, at det her ikke handler om kommunikationskompetencer …
----
Apropos det med ’at være her’. Og det med ’hvor penge har godt af at være’:
Igen i år er vores gode venner fra Operation Julegaveregn her … og de har en mening om, hvor pengene skal hen.
De mener - og vi er enige – at rigtig mange mennesker blot skal bidrage til Operation Julegaveregn, så vi i FADD kan uddele penge ekstra julegaver til så mange anbragte børn og unge på vores medlemsinstitutioner som muligt.
Jeg ved godt, at jeg siger det hvert år. Den indsamling er bare SÅ vigtig og gør SÅ meget godt – for forhåbentligt SÅ mange børn og unge.
Sidste år kunne vi uddele penge til ekstra julegaver til 2000 anbragte børn og unge i Danmark og i Grønland.
Vi håber, at den helt særlige glæde også bliver mulig i år.
Vi ved om nogen, at penge og gaver ikke kan udgøre det for fravær, usikkerhed og savn eller hvis forældre i en kortere eller længere periode ikke har mulighed for at gøre julen til en glædens tid med nærvær, tryghed og fordragelighed.
Men vi ved også, at gaver kan hjælpe.
Det giver mening, hvad enten gaverne kan henføres til ’at nogen tænker på mig’ eller til at letteregøre svaret på det spørgsmål, som vi ved at nogle anbragte børn og unge ikke bryder sig om på første skoledag efter ferien: Nå, hva’ så, har I fået nogle gode julegaver?
Jeg har tre ønsker i år – udover lidt proteinpulver og fred på jorden.
Søren Skjødt, formand
* Og der stiller vi jo rigtig gerne op …
