Hermed foreligger referat fra hhv ordinær GF og ekstraordinær GF 2013
Kan uploades herunder ...
Referat fra FADDs generalforsamling 14_nov2013_www.pdf
"Loven skal holdes og vi ved at skolegang er nøglen til en velfungerende, selvforsørgende voksentilværelse. Og det må også være i kommunens interesse, at de anbragte får en god skolegang og uddannelse, for det er kommunerne, der betaler, siger Anette Vilhelmsen, som vil tage problemet op med KL."
\r\n
Find artiklen herunder ...
pol_anbr_skolegang_dec2013.jpg
PRESSEMEDDELELSE
\r\nKommunerne mangler at lave en plan for undervisning hver anden gang et barn eller ung bliver anbragt uden for hjemmet.
\r\nAlt for mange børn og unge, der bliver anbragt udenfor hjemmet, bliver anbragt, uden at deres kommune har taget stilling til deres skolegang. I omkring halvdelen af sagerne mangler der oplysninger om skolegang i den handleplan, som kommunen skal udarbejde i forbindelse med en anbringelse.
\r\nDet viser en ny undersøgelse lavet af LOS og FADD.
\r\n(fortsættes)
Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem LOS - De private sociale tilbud og FADD, Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge. Resultaterne omkring den manglende undervisning i handleplanerne svarer til resultatet fra en undersøgelse fra Børnesagens Fællesråd helt tilbage fra 2006-2007.
\r\n- Trods et stigende fokus de seneste år på anbragte børns undervisning og skolegang samt en anbringelsesreform i 2009 er der åbenbart ikke sket ændringer på dette felt, konstaterer Søren Skjødt, formand for FADD.
\r\nDe to organisationer opfordrer nu kommunerne til en kursændring på området.
\r\nAf undersøgelsen fremgår også, at 16 % af de anbragte ikke gik i skole, da de blev anbragt Nogle af dem havde ikke været i skole i helt op til tre år. Kun en fjerdedel af de unge i undersøgelsen modtog ved anbringelsen undervisning i den almindelige folkeskole.
\r\n\r\n
Læs rapporten og pressemeddelelsen herunder
\r\nFADD PM Anbragte_undervisning_nov2013.pdf
PRESSEMEDDELELSE
\r\nNy undersøgelse viser, at kommunerne mangler at lave en plan for undervisning hver anden gang et barn eller ung bliver anbragt uden for hjemmet.
\r\nAlt for mange børn og unge, der bliver anbragt udenfor hjemmet, bliver anbragt, uden at deres kommune har taget stilling til deres skolegang. I omkring halvdelen af sagerne mangler der oplysninger om skolegang i den handleplan, som kommunen skal udarbejde i forbindelse med en anbringelse.
\r\nDet viser en ny undersøgelse lavet af LOS og FADD.
\r\n(fortsættes)
Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem LOS - De private sociale tilbud og FADD, Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge. Resultaterne omkring den manglende undervisning i handleplanerne svarer til resultatet fra en undersøgelse fra Børnesagens Fællesråd helt tilbage fra 2006-2007.
\r\n- Trods et stigende fokus de seneste år på anbragte børns undervisning og skolegang samt en anbringelsesreform i 2009 er der åbenbart ikke sket ændringer på dette felt, konstaterer Søren Skjødt, formand for FADD.
\r\nDe to organisationer opfordrer nu kommunerne til en kursændring på området.
\r\nAf undersøgelsen fremgår også, at 16 % af de anbragte ikke gik i skole, da de blev anbragt Nogle af dem havde ikke været i skole i helt op til tre år. Kun en fjerdedel af de unge i undersøgelsen modtog ved anbringelsen undervisning i den almindelige folkeskole.
\r\nFADD PM Anbragte_undervisning_nov2013.pdf
Del din bekymring – det er hovedbudskabet i en ny kampagne fra Ankestyrelsen, som gik i luften den 2. december.
\r\nKampagnen opfordrer almindelige danskere og fagfolk til at underrette myndighederne omgående, hvis de er bekymret for et barns trivsel.
\r\nFra december 2013 til marts 2014 sætter kampagnen via en lang række aktiviteter fokus på den gode underretning, som skal være med til at give udsatte børn og unge en bedre opvækst hos deres forældre. Der er bl.a. udviklet et såkaldt ”Dilemma-spil”, som fagfolk kan bruge til at få gang i dialogen om børn, der måske, måske ikke, har brug for hjælp.
\r\nSpillet er bygget over en række fiktive cases og er en nem måde at få debatten om rettidig underretning sat i gang.
\r\n(fra Ankestyrelsens kampagnemateriale)
\r\n(fortsættes)
I dag eksisterer der en række barrierer for at underrette, bl.a. at mange danskere og fagfolk fejlagtigt tror, at en underretning ofte ender med, at barnet bliver tvangsfjernet fra hjemmet.
\r\nDen nye kampagne vil derfor også sætte spot på, at langt de fleste underretninger ender med en foranstaltning i hjemmet, f.eks. i form af en støtteperson, rådgivende familiesamtaler,lektiehjælp og familieaflastning.
\r\nLæs mere om kampagnen på www.deldinbekymring.nu
Link: www.deldinbekymring.nu
Så er JULEGAVEREGN igang igen .. for 7. år i træk.
\r\nSidste år samlede operationen 222.000 kr ind og mere end 500 børn på døgninstitution fik en ekstra julegave.
\r\nVi er rigtig glade for samarbejdet ...
Læs HERUNDER et par af brevene fra tidligere modtagere af gaver fra JULEGAVEREGN
IMG_0006.jpg
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for sidst til de mere end 150 medlemmer og gæster, der deltog i vores årsmøde den 13.-15. november.
\r\nVi fik taget behørig afsked med såvel bestyrelsesmedlem Aksel Rask som FADDs kasserer gennem 10 år, Bjarne Jensen Bakkevej i Hornsyld (blandt andet til tonerne af Flade Jensen fra Flade Strand …), ligesom vi fik valgt 3 nye ind i bestyrelsen: Anette Rubin, Orøstrand, TinaMaria Larsen, den sikrede institution Kompasset og Rune Meyer, Døgncenteret i Århus.
\r\n\r\n
Vi har bedt alle årsmødedeltagere om at evaluere indtrykkene og vil på vores første bestyrelsesmøde den 11/12 nøje studere reaktionerne, så vi kan blive endnu skarpere til næste årsmøde, som bliver den 5.-7.- november 2014.
\r\n\r\n
Derudover har vi kunnet glæde os over, at bestyrelsens forslag om nyt navn til FADD, Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge gav enstemmig opbakning fra generalforsamlingens deltagere.
\r\nMen da forslaget medfører en vedtægtsændring betyder de regler, vi har i foreningen, at vi nu skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi så forventer, at vi definitivt kan beslutte, hvad vi skal hedde fremover.
\r\nUdgangspunktet for bestyrelsens forslag er begrundet i, at foreningens medlemmer i bredest tænkelige forstand arbejder med meget mere end døgnanbringelser; herunder dagforanstaltninger af forskellig art. I et internt rundspørge blandt FADDs medlemmer viser det sig eksempelvis, at der i 3. kvartal 2013 var indskrevet ca. 1700 børn/unge/familer i tilbud på døgninstitutionerne som ikke omfattede en døgnydelse.
\r\nMen også med henblik på at øge foreningens mulighed for at samle institutioner og tilbud, der arbejder med udsatte børn og unge i det specialiserede socialpædagogiske arbejdsfelt – for at opnå endnu mere slagkraft i vores vigtigste opgave; at fremme vilkårene for udsatte børn og unge.
\r\nApropos valg og nyvalg så har også kommunalvalget naturligvis også haft vores opmærksomhed de seneste uger. Og mens de sidste brikker om borgmesterkæder, formandsposter og lønnede og/eller prestigefulde kommunale ’ben’ falder på plads – i visse kommuner i noget uskønne forløb – skal så knap 1100 nye kommunalbestyrelsesmedlemmer begynde at indstille sig på den væsentlige opgave det er at skulle prioritere de kommunale midler.
\r\nI Lolland Kommune kommer der næppe til at mangle viden om udsatte børn-området. Vi har glædet os over, at forstander på Børne- familiecenter Guldborgsund, Holger Schou Rasmussen har fået borgmesterposten.
\r\nHvad angår de udsatte børn og unge håber vi, ... (fortsættes)
... at de nye byråd og kommunalbestyrelser vil bruge de næste 4 år på at udvikle langtidsholdbare løsninger og give de anbringende myndigheder mulighed for vælge de rigtige tilbud … første gang.
\r\nOg vi har stadig ikke hverken set eller hørt det faglige argument for ønskerne om at også de mest udsatte børn og unge skal anbringes i plejefamilier. Denne anbringelsesform er ifølge Professor Inge Bryderup blandt de mindst undersøgte. Jeg mener … i en tid, hvor der er rigtig meget fokus på, hvad der virker …
\r\nI Århus Kommune har man således i perioden fra 2009 til 2012 reduceret antallet af pladser på døgninstitutioner og opholdssteder med 140 institutionspladser. I samme periode er antallet af underretninger steget fra 2703 til 3668. Mon der er en sammenhæng??
\r\nVed sidste kommunalvalg fik vi udarbejdet en pjece med en ’åben og stående invitation’ til politikere, embedsmænd og sagabehandlere om besøg på vores medlemsinstitutioner.
\r\nDen gælder stadig …
\r\nOg nu det handler om rammer og prioriteringer: Den nye tilsynsvejledning, der skal præcisere betingelserne for de nye social tilsyn var sendt i høring af Socialministeriet. I vores høringssvar problematiserede vi blandt andet, at det fortsat er uklart, hvilken myndighed, der har kompetence til at vurdere, hvorvidt en magtanvendelse er overensstemmende med reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
\r\nVi mener, at det vil være rigtigst, at de 5 tilsynscentre får denne opgave.
\r\nVi skal – hvis der viser sig behov for det - nok sige det mange gange endnu …
\r\n\r\n
Til sidst - det er umuligt at overse det… det er snart jul. Og jul i FADD er ensbetydende med, at vores gode samarbejde med operation Julegaveregn er oppe i fulde omdrejninger.
\r\nFor 7. gang er det lykkedes folkene bag indsamlingsinitiativet, at skubbe gang i de aktiviteter, der skal give anbragte børn på døgninstitutioner en ekstra julegave …
\r\nFølg dem … og støt deres indsamling (se snarest nedenfor …) hvordan du gør.
\r\n\r\n
\r\n
Glædelig december, jul, fest og fred …
\r\nSøren Skjødt, formand for FADD
Hermed ...
\r\nMie H. Andresens oplæg om socialtilsynet
Kan hentes herunder
Oplæg om socialtilsyn nov. 2013 FADD.pptx
Hermed ...
\r\nSlides fra Rasmus Willig
\r\n
Kan hentes herunder.
\r\n\r\n
Se også:
\r\nInterview om den nye bog i Politiken
\r\nhttp://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2127060/sociolog-vi-er-blevet-selvkritiske-masochister/
\r\nInterview om den nye bog om MUS-samtalen i Djøf-baldet
\r\nhttp://www.djoefbladet.dk/nyheder/2013/11/mussamtale-i-terapi-hos-chefen.aspx
\r\nDownload af flere artikler, analyser og evt. tilmelding af nyhedsbrev
\r\n FAADF.pptx
Hvad har Thomas Vinterberg, Kim Leine, Pekka Kuusisto, Seita Vuorela, Jani Ikonen, Selina Juul og David Bastian-Møller (billedet) til fælles?
\r\nDe fik alle en vigtig pris den 30. oktober 2013: De første 6 var modtagere af en pris i regi af Nordisk Råd, mens David Bastian-Møller og Operation JULEGAVEREGN fik overrakt Børensagens Fællesråds Børnesagspris 2013.
\r\nSammen med prisen fulgte en check på 20.000 kr og en skulptur. David Bastian-Møller fik overrakt prisen af Claus Elgård (eller Puks storebror, som han selv sagde…)på Børnesagens Fællesråds Børne-og Ungdomspolitiske høring i Fællessalen på Christiansborg.
\r\nI FADD er vi rigtig glade for at Børnesagens Fællesråd – efter vores indstilling – har valgt at påskønne Davids og JULEGAVEREGNs kæmpestore indsats for, at døgninstitutionsanbragte børn kan få en ekstra julegave.
\r\nSiden 2007 har operation JULEGAVEREGN indsamlet omkring 1 million til formålet og i 2012 landede beløbet på 222.000,- . Det betød, at 555 børn på døgninstitution fik en ekstra julegave.
\r\nVi har tidligere i disse spalter skrevet om julen som følelsernes holdeplads. Vi har jo selv set det: På trods af mange forældres gode intentioner sker det, at julen for deres anbragte børn IKKE medfører fred, fordragelighed … og julegaver. Derfor giver det særligt god mening, at ... (fortsættes)
\r\n\r\n
...en gruppe af mennesker hvert år i december måned knokler for at indsamle penge for, at døgninstitutionsanbragte børn kan få lidt mere at smile af, kan få en jul som andre børn og noget at fortælle om, når gaveniveauet skal vendes med kammeraterne i skolen.
\r\nVi er så glade for, at samarbejdet med julegaveregn giver os i FADD lidt mere travlt op mod jul, fordi vi kan være med til at fordele pengene, der ubeskåret går til det gode formål.
\r\nHvis et træk ved JULEGAVEREGN er generøsitet, så må der er andre tillægsord til at beskrive de danske kommuner. Ifølge kommunernes og regionernes løndatakontor sparede kommunerne sidste år 8 milliarder mere på den kommunale service end de havde lov til af regeringen. Selv besindige landspolitikere som Margrethe Vestager kunne tidligere på året citeres for at opfordre kommunerne til at løsne lidt på spareskruerne.
\r\nI FADD håber vi og opfordrer til, at den kommunale økonomipolstringsiver – som noget nyt EFTER et kommunalvalg - bliver afløst af reelle ønsker om at prioritere de grupper i samfundet, der har været særligt udfordrede i en periode med besparelser af en kaliber vi ifølge økonomer aldrig har set før i historien, herunder udsatte børn og unge.
\r\nVi har en klar appel: Sørg nu for at skabe budgetmæssig plads til give disse børn og unge, det tilbud, der matcher de udfordringer, de har. En ting er, at det er investeringen værd, noget andet er, at vi som samfund skal gøre alt hvad vi kan for, at de udsatte børn og unge ikke efterfølgende kan bebrejde os, at vi ikke greb ind eller, at vi gav dem et tilbud, som de ikke kunne profitere af.
\r\nDet stiller også krav til os som professionelle. Vi skal ikke bare kunne rumme de udsatte børn og unge, men skabe de stabilitets- og indsigtsmæssige forudsætninger for, at børnene kan udvikle de kompetencer, der gør dem i stand til at blive en aktiv, ydende og ressourcetilførende del af samfundet. Og det gør man blandt ved at blive god til at lære og ved at kunne opføre sig ordentligt. Vi er klar…
\r\nOg apropos valg, så nærmer vores egen generalforsamling og årsmøde sig. Vi glæder os af mange grunde til det, vi plejer at kalde ’den flittige bestyrelses festdag’.
\r\nFørst og fremmest til at møde vores medlemmer … og der er vi godt stillede med knap 150 tilmeldinger. Dernæst til, at vi efter generalforsamlingen den 14. november fortsat hedder FADD, men at det fremover står for Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, hvilket vi tror og håber at vores medlemmer bakker op om …
\r\n\r\n
Døgninstitutionerne vil fortsat være her, men i takt med at den kommunale efterspørgsel har ændret sig, og at institutionerne har udviklet nye tilbudstyper, så er tiden inde til at vores navn afspejler den virkelighed, som døgninstitutionerne altid har været sat i verden for at tage udgangspunkt i og at gøre noget ved …
\r\n\r\n
Med venlig hilsen
\r\nSøren Skjødt, formand
FADDs årsskrift 2013:
\r\nDeltagerne i generalforsamlingen får udleveret en papirudgave af årsskriftet.
\r\nIndhold:
\r\n*Formandens beretning
\r\n*Regnskab 2012-2013
\r\n*Budget 2013-2014
Årsskriftet kan hentes herunder
FADD aarsskrift 2013_def udg.pdf
Hermed foreligger indbydelsen til FADDs generalforsamling - i henhold til vedtægterne.
\r\n\r\n
Bemærk venligst bestyrelsens forslag om at ændre FADDs navn til FORENINGEN AF DØGN- OG DAGTILBUD FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Indbydelsen kan hentes herunder
FADD 2013_formel indbydelse_GF.pdf
En undersøgelse - lavet i et samarbejde mellem Socialpædagogerne, LOS og FADD - om efterværnet 2013, viser følgende hovedkonklusioner:
\r\n· *23 pct. af respondenterne svarer, at der i ingen tilfælde er sat en proces i gang, da den unge var 16 år i forbindelse med, hvad der skal ske, når den unge bliver 18 år.
\r\n· *38 pct. af respondenterne svarer at kommunen ’i ingen tilfælde’ eller ’i nogle tilfælde’ har udarbejdet en handleplan for den/de unge, da han/hun/de fyldte 17,5 år.
\r\n· *4 pct. svarer at der i alle tilfælde er den optimale efterværnsforanstaltning, der er etableret.
\r\n· *34 pct. svarer, at unge som har sagt nej tak til efterværn og senere fortrudt i ingen tilfælde har fået bevilget efterværn.
\r\n\r\n
· *32 pct. svarer, at der er tale om, at den unge kommer på eget værelse med støtte, når der bevilges efterværn.
JP bragte i den anledning nedenstående artikel ...
JP_efterv_okt2013.jpg
Da vi nu har tal for næsten 4 år, kan man se at det samlede belægningstal på deltagerinstitutionerne hvert år falder ca. 8% - så med udgangen af 2013 vil det samlede fald være på ca. 30%.
\r\nDer er en stor del af institutionerne der i perioden har oprettet andre tilbud end selve døgntilbuddet, som er det undersøgelsen registrerer – dagbehandling, eksterne skoleelever og andet, så faldet er ikke nødvendigvis udtryk for at opgaverne er blevet færre.
\r\n\r\n
Men at der fra år til år er færre døgnanbagte er et faktum, hvilket også fremgår af ankestyrelsens nye opgørelse...
\r\n(Henrik Ernst)
Se oversigten herunder
FADDs bel_unders_sep2013.pdf
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kunne den 30/9 oplyse om to nye forebyggelsespakker, der skal hjælpe døgninstitutioner og hjemmeplejen samt byggeriet med at forebygge henholdsvis vold på jobbet og arbejdsulykker. Arbejdspladser kan – kort fortalt - få et fastlagt forløb på omkring seks måneder, der skal ruste medarbejdere og ledere til at blive bedre til at forebygge og håndtere episoder med trusler og vold.
\r\nMed fare for at lyde omnipotente, så ved vi godt, hvad der skal til for at mindske vold og trusler i risikofyldte miljøer:
\r\nVeluddannede medarbejdere, der har de nødvendige ressourcer og som samtidig oplever det rigtige match mellem målgruppens behov og den faglige ydelses karakter, har bedre muligheder for at dæmpe det angstniveau, der ofte er den udløsende faktor for vold og trusler.
\r\nOg når man samtidigt arbejder med et balanceret forhold mellem tydelighed og kravfleksibilitet og ser forældre og netværk mere som en del af løsningen end en del af problemet, så er det faktisk muligt at skabe forudsætningen for ikke bare konfliktreduktion og rummelighed, men også læring og udvikling. Udgangspunktet må altid være, at vi ikke kan bede nogen om at tage ansvar for noget, de ikke har lært endnu …
\r\n’Pakkerne’ ligner ærligt talt mere symbolik- eller alibipolitiske initiativer. Konklusionen kan i al fald godt skrives på forhånd.
\r\nBortset fra det er der i en branche som vores et statistisk belæg for, at medarbejdere kan blive udsat for vold og trusler.
\r\nDet viser den undersøgelse fra ... (fortsættes)
... Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der er udgangspunktet for forebyggelsespakkeinitiativet. Ifølge undersøgelsen har 33 procent af de ansatte på døgninstitutions- og plejeområdet været udsat for vold inden for det seneste år.
\r\nVi synes naturligvis, at det er godt, at fagets problemer tages alvorligt, men savner ligesom flere af de involverede fagforbund en samlet registrering af voldsepisoderne og en mere præcis registreringspraksis.
\r\nArbejdstilsynet registrerer nemlig ikke, hvor mange anmeldelser, der skyldes vold og derfor bliver det svært at se, om forebyggelsespakken rent faktisk virker.
\r\nEn af efterårets store opgaver for bestyrelsen er vores deltagelse i udmøntningsarbejdet i forbindelse med den nye pædagoguddannelse.
\r\nVi glæder os fortsat over, at helhedsuddannelsen fastholdes, at der fremover uddannes pædagoger, der efter et basisår vælger et speciale og at udviklingspsykologien er på vej tilbage i uddannelsen.
\r\nDerudover tyder alt på, at det i første omgang strukturelle fokus, der kommer på sammenhængen mellem kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål, ser ud til at kunne give mening…
\r\nDerudover bød september måned også på en interessant oplysning fra Børns Vilkår. Ifølge Politiken (27/9) kan det i ’fremtiden komme til at koste kommuner dyrt’, hvis de undlader at tvangsfjerne et omsorgssvigtet barn. Organisationen Børns Vilkår er klar til at hjælpe børn, som vil anlægge sag mod en kommune, som har svigtet dem groft.
\r\nBørns vilkår fik med sidste års satspulje otte millioner kroner til at oplyse udsatte børn om deres rettigheder og til at hjælpe børn med at søge erstatning.
\r\n»Det vil betyde, at børn, der har lidt under års svigt hjemme eller på anbringelsessted og siden fra myndighedernes side, reelt vil kunne få menneskelig, juridisk og økonomisk oprejsning«, siger Peter Albæk.
\r\nFADD bifalder initiativet …
\r\nOg så nærmer vores årsmøde (13.-15. november) sig. Og den flittige bestyrelses festdag, Generalforsamlingen.
\r\nI den forbindelse barsler vi med et forslag til et nyt navn til FADD.
\r\n\r\n
Mere herom senere …
'Tre af landets førende unge- og socialeksperter føler, at DR-magasinet 21 Søndag og TV Avisen redigerede deres udtalelser, så de kom til at fremstå anderledes, da de udtalte sig om unges hashmisbrug på døgninstitutionen Nexus.'
\r\n(Information 17/9)
Læs artiklen her
\r\nwww.information.dk/telegram/472362
I kronikken - der har har overskriften: "De socialt mest udsatte børn bliver glemt" skriver Otto Bernt Juhl, forstander på Bagsværd Observations- og behandlingshjem blandt andet:
\r\n'Så til den nye socialminister vil jeg sige: Anerkend at der findes fagfolk i dette land, der kan hjælpe jer med at spotte, udrede og behandle de ganske få procent af de mindre børn, der har brug for højt specialiseret hjælp.'
\r\n
Læs kronikken herunder ...
Kronik_otto_bernt_juhl_sep2013.pdf
I sidste uge præsenterede Socialminister Anette Vilhelmsen Regeringens socialudspil
Læs publikationenen her:
\r\nwww.sm.dk/data/Dokumentertilpublikationer/Publikationer-2013/Alle%20skal%20med/Alle%20skal%20med.pdf
\r\n\r\n
Eller hent den herunder
Alle skal med.pdfLink: www.sm.dk/data/Dokumentertilpublikationer/Publikationer-2013/Alle%20skal%20med/Alle%20skal%20med.pdf
HUsk sidste frist 17. oktober 2013
Hent listen herunder
Fadd stillerliste 2013.docx
Hermed foreligger FADDs årsmødeprogram for 13.-15. november
\r\nDet enten er udsendt postomdelt ... eller er på vej ..
\r\n
Hent programmet herunder
FADD_aarsM_program_2013.pdf I sociale sammenhænge, hvor konflikter kan opstå, handler den etiske fordring om vedholdende at holde magten og modmagten op mod lyset og drøfte & vurdere, hvad der er rigtigt og forkert; hvad vi vil acceptere, og hvad vi ikke vil acceptere.
\r\nAt arbejde med anbragte børn og unge giver en ganske særlig forpligtelse til på samme tid at arbejde nænsomt og insisterende, inddragende og retningsbestemmende.
\r\nDe fleste døgninstitutioner har over tid kunnet registrere et fald i antallet af magtanvendelser. Uddannelse, debriefing, åbenhed og fokus har inden for de sidste 10-15 år tilsammen skabt forudsætningen for udviklingen af en kultur, et børnesyn, der afspejler samfundsmæssige værdier og tendenser og som kommer til udtryk ...
\r\n(forsættes)
... ved respekt, argumentation og balancerede med og modspil i den professionelles holdning og attitude til det anbragte barn.
\r\nAlligevel kan der være god grund til, at man fra Socialministeriets side løfter opmærksomheden på forholdet mellem magt og udsatte børn og unge.
\r\nHvilket man så har gjort med etableringen af Magtanvendelsesudvalget (se kommissoriet nedenfor)
\r\nVi har med tilfredshed hæftet os ved vendinger som:
\r\n· ’Opgaven for udvalget bliver at afbalancere hensynet til børn og unges oplevelse af, at der foretages grænseoverskridende foranstaltninger’
\r\n· ’Et barn eller en ung har ikke den fulde retsevne som en voksen og kan måske have manglende forståelse for, hvilke konsekvenser en bestemt handling kan medføre og kan derfor ikke altid fuldt ud udøve selvbestemmelsesretten’
\r\n· ’Magtanvendelse over for børn og unge anbragt på opholdssteder, åbne døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitutioner og sikrede døgninstitutioner må som udgangspunkt kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet og må aldrig erstatte omsorg
\r\nog socialpædagogisk bistand’
\r\n\r\n
Samlet set giver udvalgets opdrag anledning til, at de forventede præciseringer vil medvirke til at de få sager, der har givet anledning til kritik på døgninstitutionsområdet kan blive endnu færre.
\r\nVi ser reelt frem til, at der kommer øget – også politisk - fokus på rammerne for handling, når den 7 årige pige med tilknytningsforstyrrelser i affekt er på vej ud på en motorvej i myldretiden eller når den 15 årige dreng med ADHD og sukkersyge, nægter at tage eller snyder med sin livsnødvendige insulin og i øvrigt er blandingsmisbruger i weekenderne.
\r\nVi har sæde i udvalget og glæder os til sammen med udvalget i almindelighed og udvalgets få praktikere i særdeleshed at bidrage til nye kapitler anstændighedens historie.
\r\nOg apropos magt: En undersøgelse af hvem der har magten i Danmark, foretaget af Fyns Stiftstidende (28/8) viser, at et flertal af medlemmer af skolebestyrelser og lokalråd mener, at embedsmændene har større magt end politikerne. På den korte bane – hvis det er rigtigt - kan det betyde, at kvaliteten af de beslutninger, der for eksempel træffes i kommunerne disse år, isoleret set KAN hænge sammen med de præferencer, som embedsmænd med beslutningskompetence (DJØF’erne) har af uddannelsesmæssig, kulturel, netværksmæssig og tankegodsmæssig art. Og hvis nogen skulle være i tvivl så ligger Excel helt fremme i værktøjskassen.
\r\nPå den lange bane KAN det udgøre et demokratisk problem, hvis danske embedsmænd – hvis antal på rådhusene føjer nye forståelser til begrebet ’polstring af den kommunale økonomi’ - på denne måde på grund af kompleksitet, ugennemsigtighed og økonomiske endimensionelle målopfyldelseskvoter overmatcher politikerne og bliver de reelle beslutningstagere.
\r\nIfølge vores medlemmer rundt omkring i landet, så er der set eksempler på ovenstående …
\r\n\r\n
Søren Skjødt, formand
\r\n\r\n
Socialministeriet har nedsat et magtanvendelsesudvalg.
\r\nUdvalgets - hvori blandt andet FADD har sæde (Gitte Callesen, Ny Møllegård) kommissoirium er:
\r\n"Med formålet om at afklare de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger
\r\nfor anvendelse af magt over for børn og unge i døgntilbud, på opholdssteder og
\r\ni plejefamilier nedsættes derfor et udvalg om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge (Magtanvendelsesudvalget).
\r\nMagtanvendelsesudvalget får til opgave at beskrive udfordringerne i relation til
\r\nbrug af magt og komme med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kan
\r\nudformes. Opgaven for udvalget bliver at afbalancere hensynet til børn og unges oplevelse af, at der foretages grænseoverskridende foranstaltninger i form
\r\naf f.eks. begrænsninger i adgangen til at kommunikere ved hjælp af computer
\r\neller mobiltelefon, og de ansvarlige institutioners legitime interesse i, både af
\r\nordensmæssig, pædagogisk og sikkerhedsmæssig karakter, at fastsætte sådanne
\r\n\r\n
restriktioner."
Læs hele kommissoriet her
\r\nwww.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2013/Kommissorium%20magtanvendelsesudvalget.pdf
Link: www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2013/Kommissorium%20magtanvendelsesudvalget.pdf
Forsikringspligt ved skolers m.fl.’s sejlads med elever
\r\nDen 1. april 2013 trådte der nye regler i kraft om erstatningsansvar ved ulykker i forbindelse med søtransport af passagerer. Reglerne findes i EU-forordning nr. 392/2009, i søloven og i bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2013.
Der findes en mere detaljeret beskrivelse af forsikringspligtens omfang og indhold på Søfartsstyrelsens hjemmeside, www.sofart.dk (\Skibe\Syn af skibe\Vejledning om passagerforsikring for større og mindre skibe), eller ved at følge dette link:
\r\nwww.soefartsstyrelsen.dk/skibe/synafskibe/sider/nyeforsikringsreglerforpassagerskibe.aspx.
\r\n\r\n
\r\n
Spørgsmål om ovenstående kan rettes til undertegnede på nedenstående e-mailadresse eller til chefkonsulent Birger Lind (BIL@dma.dk).
130802 Informationsbrev.docx
'Mikkel blev glemt af kommunen' er overskriften på en artikel i Politiken den 4. august om 18 årige Mikkel Hartwich.
\r\nDa Strandridergården lukkede i maj i år, mistede han sit hjem gennem fire år. Siden har Mikkel stort set intet hørt fra Fredensborg Kommune.
\r\nFADDs formand udtaler i den anledning: »Det er helt forrykt og frustrerende at høre på«, siger formanden for Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD), Søren Skjødt.
\r\n»Hvis man kommer fra en massiv døgnforanstaltning, hvor der har været pædagoger 24 timer i døgnet, kan man jo ikke pludselig klare sig selv fra den ene dag til den anden«, siger han.
Læs artiklen herunder
mikkel_blev_glemt_af_kommunen.jpg
I programmet ’Zornigs Zone’ på Radio 24/7 (23. juni) fortalte blandt andet FADDs formand Søren Skjødt om hvordan, man skaber en sund og udviklende relation til et udsat barn.
\r\nOptagelsen er fra konferencen ’Rammer for relationer’
\r\n\r\n
Vært: Lisbeth Zornig Andersen, Producer: Mikkel Clausen
Hør interviewet med Søren Skjødt herunder.
\r\n\r\n
www.arkiv.radio24syv.dk/video/8333101/00:39:18/zornigs-zone--uge-25-2013-2
Link: www.arkiv.radio24syv.dk/video/8333101/00:39:18/zornigs-zone--uge-25-2013-2
Undersøgelsen viser som det seneste årstid en svagt faldende tendens – ikke så store udsving som tidligere, men dog stadig generelt faldende belægningstal
\r\nHenrik Ernst
Se graferne herunder
FADDs bel_unders_juni_2013.pdf
Juli måned er traditionelt højtid for agurker – mediemæssigt set …
\r\nDen tørre sommer, transferrygter i fodboldverdenen og hvor Helle Thorning og Sydney Lee holder sommerferie har domineret avisoverskrifterne. Og bortset fra et par rømninger og ombudsmandens kritik af Esbjerg Kommune for at lade stærkt udsatte børn fra belastede familier strande i op til 2,5 år på en akutinstitution, har det været småt med beretninger fra døgninstitutionsområdet.
\r\n\r\n
Til gengæld kom der adskillige reaktioner på en plejemors ganske voldsomme skænderi med en 12årig dreng, der sammen med 4 andre børn var anbragt i den odenseanske plejefamilie.
\r\nUdover selve episoden, der ifølge videoen godt kunne ligne en overbelastningsreaktion fra plejemorens side, blev også plejefamiliers aflønning en del af opmærksomheden.
\r\nSåledes sagde blandt andet Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo til tv2.dk: ’Det må aldrig være et økonomisk incitament, der ligger til grund for, at et par vælger at blive plejeforældre’.
\r\nKommentaren faldt efter oplysninger om, at den omtalte plejefamilie angiveligt får omkring 110.000 kroner om måneden for at have fem plejebørn boende.
\r\n\r\n
Vi har før i disse og i andre spalter påpeget vigtigheden af, at alle, der arbejder professionelt med udsatte børn og unge, har en særlig forpligtelse til at gøre arbejdet ordentligt – med menneskelighed og faglighed som de helt centrale omdrejningspunkter. Hjerteblod er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt. Engagement, viden og udviklingsparathed er forudsætningen for ’det lange seje træk’, der samlet set skal skabe ny mening og retning i det udsatte barns liv.
\r\nDet der legitimerer plejefamilien ...
\r\n
... som en vigtig del af anbringelsesviften er nærheden, overskueligheden og kontinuiteten. Plejefamilierne skal – som private opholdssteder og døgninstitutioner - løse en opgave.
\r\nOpgaven skal være afgrænset og målrettet og tage udgangspunkt i det enkelte barns behov.
\r\nOg det skal være muligt at stille krav til kvaliteten af det, der foregår.
\r\nDerfor skal plejefamilierne naturligvis aflønnes, så de kan og vil løse opgaven. Hverken mere eller mindre.
\r\nNår et udsat barn eller ung oplever sammenbrud i et anbringelsestilbud har alle parter tabt. Mest alvorligt er det for barnet, der ofte – oven i bruddet – oplever både skyld, bristede illusioner og tab af selvværd.
\r\nDet er derfor vigtigt, at enhver anbringelse gennemtænkes, så man gør alt, hvad man kan for at skabe det bedste match mellem barnets behov og det pædagogiske tilbud.
\r\nDet betyder, at et anbringelsessted skal have de nødvendige forudsætninger, ’kalorier’ og supervisions og uddannelsesmuligheder … for at kunne vedligeholde og opgradere den faglighed, der skal til for, at man kan løse komplekse opgaver. Og i øvrigt tænke sig som en del af en større sammenhæng. Herunder kontakten til kommune, lokalområdet, familie og samarbejdspartnere.
\r\nI FADD har vi derfor anbefalet mere både/og og mindre enten/eller i arbejdet med udsatte børn og unge i Danmark.
\r\nVi forestiller os, at store enheder, der med udgangspunkt i stordrift, vidensakkumulation og udviklingsfokus skal koordinere indsatsen for udsatte børn og unge for på den ene side at opnå kvalitet og sammenhæng og på den anden side at undgå sammenbrud og stagnation i de udsatte børns liv: Det skal være muligt for et udsat barn at være i et miljø, hvor man vedvarende skal kunne vælge at gøre det rigtige; at skrue op og ned for indsatsen afhængig af barnets behov. For eksempel ved, at det socialpædagogiske arbejde omkring og med det udsatte barn og dets familie kan forløbe så udramatisk som muligt ved at indsatsen kan veksle mellem en indsats i hjemmet, i en udviklingsfamilie og på en døgninstitution – dels uden at barnet oplever sig som årsag til et indsatsskifte, dels for at nænsomhed, kvalitet og timing kan være vigtige pejlemærker i den faglige prioritering af indsatsen.
\r\nOg noget tyder på at en af de vigtige forudsætninger er til stede:
\r\nIfølge oplysninger på Altinget.dk (fra marts 2013) har danske kommuner på baggrund af kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet aldrig før ligget inde med så mange penge som nu. Alene København har ni milliarder liggende på kistebunden, og tilsammen har Danmarks 98 kommuner en kassebeholdning på 34 milliarder (!)
\r\nFlere politikere – også fra regeringspartierne - opfordrer kommunerne til at løfte lidt på låget.
\r\nMon ikke efterårets kommunalvalg blandt andet – som så mange gange før - vil komme til at handle om forholdet mellem udgiftsniveau og velfærdskvalitet?
\r\n\r\n
Vi har tænkt os at bede om at få klare prioritetsudmeldinger fra partierne …
\r\n\r\n
Søren Skjødt, formand
For unge, der har været anbragte, kan det være en særlig udfordring at tage hul på voksentilværelsen. For at gøre det mere overskueligt har Socialstyrelsen udarbejdet materialet Kortfortalt til unge, der skal til at flytte for sig selv.
Se meddelelsen her
\r\nhttp://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/kort-fortalt
\r\nOg hent flyeren herunder ...
Socialst_flyer_10-5x29_7.pdf
Formand Søren Skjødts juli-klumme på dk-nyt
\r\n
www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=67606&kat=6
\r\n(Kræver muligvis særligt login, men artiklen er helt identisk med juli-klummen. Se ovenfor ...)
DK_nyt_2juli2013.jpg I FADD kan vi rigtig godt lide, at vores område bliver bemærket. Og kommenteret…
\r\nDet er ikke bare et vilkår, men en forudsætning for, at vi kan blive ved med at holde os skarpe på det, vi skal være gode til: At være det udmøntende led i lang række af børn og unges, forældres, familiers, sagsbehandleres, embedsmænds, forskeres og politikeres intentioner om at skabe bedre livsvilkår for de mest udsatte børn og unge i Danmark. Vi er den træningsbane, som børnene og de unge har brug for - for at kunne udvikle de kompetencer, der skal gøre dem gode til at spille kamp ude i livet…
\r\n\r\n
Men ind imellem bliver man overasket over, hvad ellers gode og forstandige mennesker lader sig citere for i medierne.
\r\nSagen om Nexus afledte kommentarer fra mange mennesker, herunder fra en juraprofessor, der i skikkelse af Eva Schmidt angiveligt har sagt til DRNyhederne(17/6) www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/06/17/121130.htm
\r\n- Ved at samle alle disse unge, som har problemer med at finde ud af det sammen, så kan det næsten ikke gå andet end galt. Det ville jo være meget bedre, hvis de kunne blive anbragt et sted, hvor der også er normale unge. At de i hvert fald kunne komme ud på uddannelser, i lærerpladser – og opleve unge, de kan spejle sig i. Det de her unge mangler er gode spejlbilleder.
\r\n\r\n
Det er ikke til at sige med sikkerhed, men jeg tror, at det er længe siden Eva Schmidt har besøgt en døgninstitution.
\r\nFor det første kunne det være rart med en præcisering af, hvad ’normale unge’ er. I en tid hvor normalitetsbegrebet bliver udfordret på en lang række områder, var det måske klogt - når man nu anvender begrebet - at retningsbestemme præmisserne for, hvem der er normal og unormal. Hvis det verdenshjørne ellers findes. Peger juraprofessorens normalitetsstandard på ikke-anbragte unge, er blot et enkelt afsnit af For lækker til love eller Paradise Hotel med til at understrege, at en klar skelnen mellem normalt og ikke-normalt ikke handler om, hvorvidt man bor på en døgninstitution eller er behandlingskrævende…
\r\n\r\n
Men det giver vel i virkeligheden mere mening at studere, hvem der ... (fortsættes)
... reagerer normalt på unormale omstændigheder, og hvilke normalitetskonsekvenser det har for hvem. Og hvad vi så skal kalde det, der kommer ud af det …
\r\n\r\n
Derudover er der faktisk masser af børn og unge, der samtidig med, at de er anbragt, kommer ud på både uddannelser og lærepladser, hvor de kan opleve ikke-anbragte unge, de kan spejle sig i.
\r\nEnhver døgninstitution vil vedholdende lede efter, hvor meget og hvor ofte de anbragte børn og unge kan indgå i sammenhænge, hvor de kan møde børn og unge udenfor institutionsmatriklerne.
\r\nDette ændrer imidlertid ikke ved, at nogle børn og unge er så udfordrede af manglende skolegang, misbrug, vold og kriminalitet, at de har brug for så megen beskyttelse og angstreduktion, at man er nødt til at passe særligt godt på dem. Herunder at docere deres kontakt med de miljøer, der har været med til at belaste deres muligheder for, at de kunne leve et børne eller -ungdomsliv – uden den særlige viden, uden de særlige forpligtelser, uden den særlige omsorg, som en døgninstitution skal kunne tilbyde og stå på mål for …
\r\n\r\n
Et andet sted i den samme artikel udtaler også vores i øvrigt gode samarbejdspartner Peter Albæk, formand for Børns Vilkår sig.
\r\n- Man risikerer i dag, at de unge bare bliver parkeret på institutioner, i stedet for at man lægger en klar plan for den unge.
\r\n\r\n
Jeg er mest tilbøjelig til at tro, at han er blevet fejlciteret. Eller som det ofte hedder sig, når meningsdannere skal nuancere en udtalelse: At citatet er taget ud af en sammenhæng.
\r\nFor jeg er nemlig helt sikker på, at Peter Albæk udmærket godt ved, at ingen unge bliver anbragt uden, at der er lagt en klar plan, hvorfor brug af ordet ’parkering’ i bedste fald må betegnes som upassende.
\r\n\r\n
Men sådan er der jo så meget: Antallet af anmeldelser af børn og unge, der mistrives, er støt stigende. I Slagelse har ombudsmanden givet de kommunale myndigheder en næse for, at man havde placeret socialt belastede unge på hotel (!).
\r\nOg tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (offentliggjort 7/6) viser, at 12.000 danske børn lever under den nye fattigdomsgrænse.
\r\nHvilket svarer til, at antallet af fattige børn i Danmark er tredoblet fra 2001 til 2011 …
\r\nDer er nok at tage fat på for en rask ung mand m/k, som man sagde i min barndom…
\r\nVi er klar …
\r\n\r\n
\r\n
Til slut en god nyhed:
\r\nRegeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti blev den 21. juni enige om, at reformere landets største uddannelse, pædagoguddannelsen.
\r\nVi glæder os over, at helhedsuddannelsen fastholdes, at der fremover uddannes pædagoger, der har et speciale i Social- og specialpædagogik, at der vil være en bedre sammenhæng mellem undervisning og praktik, at den tværfaglige indsats får øget opmærksomhed og at kommende pædagogstuderende får særlig viden om køn og forskellige familieforhold.
\r\nOg så ser vi da frem til at byde studerende og nyuddannede velkommen på døgninstitutionerne.
\r\n\r\n
God sommer
\r\n\r\n
Søren Skjødt, formand
Der er nu 483 færre børn anbragt på deltagerinstitutionerne end der var, da undersøgelsen startede i 2010. Det svarer til et fald på ca. 25 %.
\r\nAf tilbagemeldingerne fra institutionerne er der en klar tendens til, at man mange steder er i gang med at udvide målgrupper og tilbud. Der er nu flere som tilbyder ambulant familiearbejde, STU, dagbehandling m.m.
\r\nDet kunne tyde på en bevægelse fra den traditionelle døgninstitution hen imod egentlige ressourcecentre som kan løse forskelligartede og fleksible løsninger.
\r\n\r\n
Når belægningstallene for juni måned foreligger - ultimo juli – vil der også foreligge en omfattende opgørelse over hvordan udviklingen har været i forhold til, hvor børnene anbringes fra og hvad de udskrives til. (Henrik Ernst)
Se alle graferne herunder
FADDs bel_unders_maj2013_1.pdf
Sammen med Socialpædagogerne og LOS har vi skrevet et debatindlæg med en appel om mere omhu i mediernes behandling af anbragte børn og unge-området - med henvisning til DR 21Søndags håndtering af sagen om Nexus.
\r\nLæs debatindlægget herunder
I debatindlægget skriver vi blandt andet:
\r\n"Vi beder om nænsomhed, når medierne vurderer behovet for konkretisering ved brug af optagelser og personfølsomme dokumenter. Vi beder om nuancer i dækningen af løsningen af en vigtig, sårbar og yderst kompleks samfundsopgave. Vi beder i al sin enkelthed om en mediedækning, der form- og indholdsbestemmes ud fra den kompleksitet og følsomhed, som børnenes og de unges udfordringer er vævet ind i."
Debat_nexus_pol8juni2013.jpg DR 21Søndags håndtering af forholdene på døgninstitutionen Nexus, hvor ’et omfattende hashmisbrug på daglig basis’ blandt de unge angiveligt ikke kunne bringe de ansatte til handling, har medført en del opfølgende aktiviteter i de fleste danske medier.
\r\nSocialborgmester Mikkel Warming var oppe i det røde felt i selve udsendelsen søndag den 26/5, og han har fulgt trop med et kritisk læserbrev i Politiken her i weekenden (2/6), hvor han skælder Danmarks Radio ud for lige dele manipulation og udeladelse af fakta.
\r\n\r\n
I FADD har vi sammen med Socialpædagogerne og LOS udarbejdet et debatindlæg, som vi forventer, vil blive bragt i løbet af denne uge. I debatindlægget skriver vi blandt andet:
\r\n’DR’s dækning af den omtalte sag er spændt ud mellem to yderpoler: Nul hash eller fri hash. Er der “ansvarlighed” eller “ligegyldighed”? Hvilket er et fortænkt måleparameter, som ikke levner plads til en diskussion om viden, nuancer og faglig kvalitet. Kompleksiteten understreges af, at områdets aktører hverken kan acceptere hashrygning, forhindre køb og salg af hash i Danmark eller udskrive børn og unge på det grundlag, de blev skrevet ind på. Det afgørende er, hvilke opgaver, de anbringende myndighederne, har bedt anbringelsesstedet om at løse, og hvordan opgaverne kan håndteres - ideelt - og hvordan de bliver håndteret – reelt.’
\r\nOg senere:
\r\n\r\n
’Vi beder om nænsomhed, når medierne vurderer behovet for konkretisering ved brug af optagelser og personfølsomme dokumenter. Vi beder om nuancer i dækningen af løsningen af en vigtig, sårbar og yderst kompleks samfundsopgave. Vi beder i al sin enkelthed om en mediedækning, der form- og indholdsbestemmes ud fra den kompleksitet og følsomhed, som børnenes og de unges udfordringer er vævet ind i.’
\r\nNexus er blevet anmeldt til ombudsmanden. Vi følger sagen nøje …
\r\n\r\n
Derudover blev evalueringen af kommunalreformen offentliggjort den 1/6. Hvad angår socialområdet, er der ikke ... (fortsættes)
... meget nyt i vente. Som Regionsrådsformand for region Syddanmark sagde til Fyns Stiftstidende (3/6) »Det, man kunne have fået i form af en justering af kommunalreformen på det sociale område, er næsten gået hen og blevet en konstatering«.
\r\n\r\n
I FADD har vi konstateret, at Socialstyrelsen får nye opgaver og blandt andet får mandat til at pålægge kommunerne at oprette og drive særlige tilbud – evt. i et tværkommunalt samarbejde.
\r\nDisse ’særlige tilbud’ vil dog alene andrage borgere, der skal behandles i det såkaldt ’højt specialiserede socialområde’ (svær autisme sammen med misbrug, svær udviklingshæmning og udadreagerende adfærd, komplekse hjerneskader)
\r\nTilbage er fortsat det problem, jeg har nævnt i en artikel i Politikken 2. juni: »I Foreningen for Danske Døgninstitutioner frygter formand Søren Skjødt, at viden går tabt, og han peger blandt andet på, at det da Udby Behandlingshjem på Fyn drejede nøglen om, var den eneste institution med speciale i børn, der er blevet seksuelt krænket, som lukkede«.
\r\nOg senere i avisen: »Vi står på tærsklen til at specialviden forsvinder, fordi kommunerne har haft så stort fokus på økonomi, (siger Søren Skjødt) der dog havde håbet på en ny finansieringsmodel, så de mindre kommuner, der kan have svært ved at løfte de tunge sociale opgaver, får mere økonomisk støtte«.
\r\nSom et apropos til diskussionen om afspecialisering blev vi mandag den 3/6 i dokumentarfilmen Pigen, der ikke ville dø om den hjerneskadede Carina Melchior, vidne til et grelt eksempel på, hvad der kan ske, når en kommune skal løse en (for) specialiseret opgave. Pigens frustration »så kan jeg da også bare dø«, var en konsekvens af kommunens overtagelse af ansvaret for genoptræningen, og placeringen af den 20 årige pige blandt ældre medborgere.
\r\n\r\n
Fraværet af forandringer er ikke på nogen måde overraskende, når man medtænker det kommissorium, som evalueringsgruppen, der bestod af repræsentanter fra de tunge ministerier, KL og Danske Regioner, havde at arbejde med og som blev afsluttet med udgivelsen af en rapport i begyndelsen af marts i år.
\r\n\r\n
I FADDs høringssvar skrev vi da også indledningsvist: ’Dette udgangspunkt (kommissoriet, red) bemærkes særskilt, fordi FADD med en anden evalueringsramme ville have kunnet afgive et mere nuanceret høringssvar.’
\r\nNu foreligger konsekvenserne altså i form af regeringens kommunaludspil. Hvis udspillet var blevet sammenholdt med vismændenes nylige opfordring til regeringen om at slippe lidt på sparebremsen – kunne man have benyttet lejligheden til at inddrage områdets parter til en drøftelse af nye tanker om finansiering, specialisering, størrelsen på overhead, den geografiske spredning, det kvalificerede efterværn, SU til studerende anbragte unge over 18 år, fokus på anbragte børn og unges undervisning (mhp inklusionsrealisering og ’de sidste ind i ungdomsuddannelserne’), både og - i stedet for enten eller i anbringelsen af børn og unge osv, osv.
\r\n\r\n
Måske man kunne have brugt situationen til at se lovgivningen – eller kontrollen med kommunale anbringelsesbeslutninger igennem, så man fremover helt vil kunne undgå den slags svigt, som hovedpersonen Christina fortæller om i dokumentarfilmen ’Blodets bånd’, der vil blive vist i 50 danske biografer på Fars Dag den 5. juni. En historie der handler om en familie med alkoholmisbrug og vold. En historie hvis grundpointer måske vil vække genklang på Christiansborg og hos de kommunale medarbejdere, der aldrig gav pigen og hendes familie den støtte, hun havde brug for.
\r\n\r\n
Måske den opgave, som kommunerne påtog sig at løse i forbindelse med kommunalreformen (som i parentes bemærket har vist sig at være en endog meget kompleks opgave, både hvad angår økonomi og indhold) har været FOR stor for nogle af specielt de mindste kommuner ….
\r\n\r\n
Måske de varslede besparelser på knap ½ milliard i de kommunale budgetter på døgninstitutionsområdet ville blive ’sparket ud af kommunen’ ;-)
\r\n\r\n
Måske anbragte børn som den 18 årige Mikkel fra den nu lukkede Strandridergården (se fotomontagen fra Politiken nedenunder) ikke ville være flyttet på eget værelse, selv om han ifølge eget udsagn ikke var klar til det …
\r\n\r\n
Sommeren er over os – lad solen skinne på alle, der har brug for det.
\r\n\r\n
Søren Skjødt
\r\n\r\n
Formand for FADD
\r\n\r\n
Politiken besøgte Strandridergården på den sidste dag
\r\nwww.politiken.dk/fotografier/ECE1985520/naar-familien-lukker-og-slukker/
Pressemeddelelse
\r\n\r\n
21 Søndag fordrejer sandheden i deres indslag om ungdomsinstitutionen Nexus.
\r\n\r\n
- Det var rystende dårlig journalistik og manipulation, det som 21 Søndag leverede i går aftes. Det er ikke en nyhed for nogen som helst, at der bliver røget hash på ungdomsinstitutioner som Nexus. Og det er simpelthen løgn, at der ikke bliver gjort noget ved det!
\r\n\r\n
Sådan beskriver Socialborgmester Mikkel Warming det indslag, som DR's 21 Søndag i går aftes bragte om institutionen for kriminalitetstruede unge, Nexus.
\r\n\r\n
21 søndag har efter måneders jagt med skjult kamera, fået en optagelse af en ung der ryger hash. 21 Søndag siger i indslaget, at de unge ryger hash i store mængder, åbent foran personalet på Nexus, og at man intet gør ved det. Det passer ikke. Personalet tolererer ikke hash på Nexus og konfiskerer det, når det opdages.
\r\n\r\n
Men Københavns Kommunes Socialforvaltning oplever ikke at 21 Søndag har ville lytte til fakta i sagen. 21 Søndag har haft en tidligere pædagogmedhjælper, der ikke fungerede på arbejdspladsen, til at agere spion i flere måneder. Resultatet af indsatsen er historien om at unge kriminalitetstruede ryger hash.
\r\n\r\n
Det er ikke en nyhed for nogen som helst der arbejder med målgruppen. Det er der skrevet både bøger og rapporter om. Men 21 søndag har valgt at tage skyklapperne på, læne sig op af en tidligere ansats kritik, og så manipulere eksperters udsagn.
\r\n\r\n
- Nexus er ikke spor anderledes end alle andre af den type institutioner i Danmark, og jeg er ked af hvis DR fremstiller det, som om jeg mener noget andet, siger overlæge i psykiatri Henrik Rindom i dag.
\r\n\r\n
Til udtalelserne fra politikere om at stedet skal lukkes, siger han:
\r\n- Nexus skal under ingen omstændigheder lukkes, men man skal måske blive bedre til at håndtere hashproblematikken med andre metoder end pædagogik, siger Henrik Rindom.
\r\n\r\n
(fortsættes)
Her er fakta:
\r\n\r\n
- Kun et mindretal af de unge på Nexus har et hashmisbrug, omkring 4 ud af 12.
\r\n- Der ligger detaljerede udviklings- og behandlingsplaner for hver enkelt ung. Også omkring evt. hashmisbrug. 21 søndag ved at de eksisterer, men har ikke tillagt dem betydning i indslaget.
\r\n- Eksperterne har kun set logbøger, der fungerer som døgnrapporter, og som ikke beskriver behandling og pædagogik.
\r\n- Henrik Rindom har gentagne gange forklaret DR, at man intet kan sige om behandlingen ud fra logbøgerne. Det har 21 Søndag ikke taget med.
\r\n- Nexus unge kommer med mange andre problemer end hash. Mange er svigtede, og har levet med vold og kriminalitet. For nogle er hashen en del af bagagen.
\r\n- De unge er ikke på Nexus for afrusning. Nexus arbejder sammen med andre institutioner i København, som U-turn, til den slags opgaver.
\r\n- Nexus har i de 3 år stedet har eksisteret lavet 6 politianmeldelser af unge for hashbesiddelse. Ikke 3 gange som 21 Søndag sagde.
\r\n- Det er typisk kun rygeremedierne, som personalet opdager ved ransagninger. Detkonfiskeres og destrueres når det findes.
\r\n- Nexus arbejder med at give dem et bedre liv, så de kan komme videre. De få sund kost, sport og en uddannelse. Sidste år gik 5 til folkeskolens afgangseksamen - og fik den.
\r\n- 21 søndag har krænket umyndige svage unge, ved at optage dem skjult i måneder. Selvom DR har valgt ikke at bringe billederne, har man vist dem for bla. en række politikere. Det er et overgreb og en dyb krænkelse af de unge, der oplever et stort tillidssvigt fra den pædagogmedhjælper, som de troede de kunne stole på.
\r\n- Københavns Socialudvalg har skrevet til DR og krævet optagelserne destrueret. Kun DF og Venstre skrev ikke under på brevet. Se vedhæftede.
\r\n- Københavns Kommunes Socialforvaltning påtænker at indklage DR og 21 Søndag for pressenævnet.
\r\n\r\n
Jeg er vred over, at 21-søndag forsøger at lave et karaktermord på en institution der faktisk gør en forskel i meget sårbare unges liv. Jeg er rystet over at 21-søndag optager udsatte unge med skjult kamera, og bagefter viser til nogle medieglade politikere, der så udøser deres forargelse, siger Mikkel Warming, Socialborgmester, Københavns Kommune.
\r\n\r\n
Yderligere oplysninger:
\r\n\r\n
\r\n
Flemming Platz
\r\nPressechef
\r\n___________________________________
\r\nKøbenhavns Kommune
\r\nSocialforvaltningen
\r\nRådhuset, Stuen, vær. 40
\r\n1599 Kbh. V
\r\n\r\n
Dir. tlf.: 3366 2457
\r\nMob. tlf.: 2637 0278
\r\n Tilmeldingsfrist: 24/5
\r\nOplæg fra Inge Bryderup og Bente Mundt ombudsmandens børnekontor
\r\nSe programmet herunder
Se programmet herunder
FADD medlemsmoede_7juni.pdf
”Socialstyrelsen afholder konference om anbragte unges vej til uddannelse og beskæftigelse. Overgangen fra barn til voksen er en vanskelig tid for mange unge. Og det kan være svært at fastholde fokus på uddannelse og beskæftigelse. For anbragte unge kan det være særligt svært, fordi de ofte har et svagt netværk omkring sig.
\r\n\r\n
\r\n
Konferencen afholdes to steder i landet:
\r\n\r\n
17. juni 2013 kl. 10-15.30 på Centralværkstedet • Værkmestergade 9 • 8000 Aarhus C
\r\n\r\n
18. juni 2013 kl. 10-15.30 i DGI-byen • Tietgensgade 65 • 1704 København V
\r\n\r\n
\r\n
\r\n
Forskning viser, at langt færre anbragte unge gennemfører en uddannelse og kommer i beskæftigelse sammenlignet med andre unge. Disse unge har derfor brug for en mere målrettet, koordineret og sammenhængende støtte.
\r\nPå konferencen præsenterer Socialstyrelsen samarbejdsmodellen "Vejen til uddannelse og beskæftigelse". Modellen beskriver, hvordan man kan styrke det tværfaglige samarbejde, så flere unge fastholdes i uddannelse og beskæftigelse. I fokus er den unges ønsker og behov, fælles mål, forpligtende aftaler og en klar ansvarsfordeling. ”
\r\n\r\n
\r\n
Konferencen er henvendt til ledere og nøglemedarbejdere, der arbejder med udsatte unge i kommunerne.
\r\n\r\n
Med overskriften:
\r\nBæredygtig investering i menneskers udvikling bragte Jyllandsposten 8. maj FADDs læserbrev (se maj-klummen)
\r\n\r\n
www.jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE5440471/baeredygtig-investering-i-menneskers-udvikling/
\r\n
Se avisudgaven herunder...
Debat_JP_invest__menn_udv8maj2013.jpg Som så mange andre er vi i FADD optagede af begrebet økonomisk bæredygtighed. Vi interesserer os i den forbindelse mest for, hvordan parterne på anbringelsesområdet kan skabe de bedste betingelser for effektivitet i driften, sammenhæng mellem ydelsesforventninger og resultater og fagligt forsvarlig fordeling af ressourcerne. På kort og på langt sigt ...
\r\nVi ser det som en helt grundlæggende forpligtelse at vurdere – og give udtryk for – de konsekvenser, de økonomiske vilkår har for de mest udsatte og behandlingskrævende børn og unge.
\r\nSelv om øvelsen kan være vanskelig, fordi gennemsigtigheden i de kommunale økonomier ikke er prangende, så gør vi rigtig meget for at gennemskue betingelser og principper i kommunernes økonomiske dispositioner for området.
\r\nOg det er ikke altid, at logikken er til at få øje på …
\r\nSå meget desto mere mening kan vi så tillægge synspunkter, der fra tid til anden fremsættes af mennesker med detaljeret og aktuelt overblik over tal og statistikker. Og som kan underbygge nogle af vores egne forestillinger om for eksempel ...
\r\n
... forholdet mellem kommunale besparelser på anbringelsesområdet og den nødvendige økonomi for at kunne leve op til Serviceloven.
\r\n\r\n
Vi er blevet inspirerede af rapporten - Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser - udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed og offentliggjort den 22. april 2013. En af forskerne, Signe Hald Andersen, siger blandt andet: »Fra tid til anden rammes danske medier af historien om, at udgifterne til anbringelser er eksploderet de senere år.
\r\nMen det er ikke korrekt. Siden år 2000 har de ligget på samme niveau, nemlig 15 til 17 mia. kr. om året i faste 2011-priser.«
\r\n\r\n
Sammenholder man denne viden med eksempelvis de 2013-besparelser på døgninstitutionsområdet, som ifølge tal fra KL i forhold til budgettet i 2012, vil blive reduceret med godt 430 mio. kr. - så kan det – for nu ikke at overdramatisere – måske få en til at tænke på, om besparelser på 12,6 % virkelig er nødvendige.
\r\n\r\n
Det kan være dyrt at spare. Det ved alle os med hus & have.
\r\nSkruer vi helt ned for varmen i december måned sparer vi en masse penge på varmekontoen, men hvis konsekvensen er, at vandrørene springer på grund af den hårde frost, så giver det sig selv at reparationsudgifterne langt vil overstige besparelsen på varmeregningen.
\r\n\r\n
På samme måde kan de varslede besparelser måske vise sig at give efterregninger i en helt anden størrelsesorden.
\r\nFor man skal huske på, at kommunerne - som reglerne er lige nu – ikke har et incitament til at ’gøre arbejdet færdigt’ fordi kommunerne som udgangspunkt ikke er forpligtede til at gøre noget for unge over 18 år udover den beskæftigelsesindsats, der i parentes bemærket i mange kommuner er ved helt at afløse den sociale indsats: Udgifter til fængselsvæsen og hospitalsvæsen m.m. belaster ikke de kommunale økonomier.
\r\nDet virker som anbringelsesområdet er gøgeungen i den kommunale forståelse af, hvor problemet ligger.
\r\nOg for at sige det ligeud, så ville det faktisk klæde KL og andre repræsentanter fra det kommunale Danmark at beklage denne misforståede brug af tal og statistikker... og trække besparelserne tilbage.
\r\nOg så huske – til en anden gang – at tjekke grundlagene for udregningerne – og blot lægge deres egne tal sammen inden man buldrer løs med varsling af besparelser på meget specifikke områder. For det går udover dem der har mest brug for hjælpen. Og vi har altså nu fået vished for, at besparelserne bliver besluttet på et forkert grundlag: Udgifterne til anbringelsesområdet eksploderer IKKE. De har ligget fast i hvert fald 13 år
\r\n\r\n
Og uden at vi i FADD skal blande os i den netop afsluttede lærerlockout så er en ting helt sikker: Taberne i denne konflikt er de mest udsatte børn og unge, for hvem det i særlig grad kan få alvorlige negative konsekvenser at have været uden undervisning i en måned; på grund af blandt andet økonomiske uenigheder …
\r\n\r\n
Hvis KL vil love fremover at tage udgangspunkt i de faktiske økonomiske realiteter, så vil vi til gengæld love at tage udgangspunkt i de faktiske anbringelsesmæssige realiteter.
\r\nVi ved for eksempel, at flere forskningsprojekter fastholder og fremhæver vigtigheden af både den tidlige og den længerevarende indsats. Og at fokus på udvikling af læringsmæssige, sociale og sundhedsskabende kompetencer fremmer udsatte børn og unges reinklusion i samfundet.
\r\nSamt at dette arbejde bedst foregår i et samskabende, aktivt og forpligtende samarbejde mellem børnene, deres forældre, anbringende myndigheder og anbringelsessted.
\r\n\r\n
Vi er desuden sikre på, at arbejdet med de mest udsatte børn og unge bedst udføres af professionelle med hjerne og hjerte på rette sted og med en pædagogisk uddannelse som ballast for at kunne håndtere de komplekse problemstillinger og udfordringer udsatte børn og unge anno 2013 står overfor …
\r\nDet kræver ´godt´ og solidt håndværk’ – det lange seje træk.
\r\n\r\n
Det vil altid være udtryk for bæredygtig økonomisk sans at investere i menneskers udvikling.
\r\n\r\n
Søren Skjødt, formand
For en uges tid siden rettede vi sammen en række samarbejdspartnere (Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening LOS og Socialpædagogernes Landsforbund) en henvendelse til Socialudvalget og Socialminister Karen Hækkerup.
\r\n\r\n
Vi ønskede at få præciseret, at magtanvendelser skal vurderes – godkendes/ikke godkendes - af de nye sociale tilsynsmyndigheder. Fordi det er vores vurderling, at det i det netop fremlagte lovforslag pt. er for upræcist, hvem der konkret har kompetencen til at tage stilling til godkendelsesprocedurerne.
\r\n\r\n
\r\n
Vi skrev blandt andet:
\r\n'For at sikre en ensartet kvalitet i tilsynet, som det også er tiltænkt med forslag til lov om socialtilsyn, er det endvidere vores klare overbevisning, at socialtilsynet med sin omfattende faglige ekspertise må være den rette til at foretage vurdering af, hvorvidt anvendelsen i praksis er overensstemmende med reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen, som det også hidtil har været tilfældet.’
Læs hele henvendelsen herunder
130408 Magtanvendelser AC.pdf
\r\n
Karen Hækkerup skriver blandt andet:
\r\n'Indberetningerne om magtanvendelse og om karakteren af magtanvendelserne vil således indgå i Socialtilsynets grundlag for den løbende vurdering af det enkelte tilbuds pædagogiske praksis.’
\r\n\r\n
Læs hele svaret herunder
Svar fra ministeren.pdf
Hermed foreligger belægningsundersøgelsens tal for februar 2013
Kan ses herunder ...
FADD_belUSe_feb2013.pdf
Anbragte 15 åriges hverdagsliv og udfordringer
\r\n\r\n
SFI følger alle børn født i 1995, der er eller tidligere har været anbragt udenfor hjemmet. Den nye undersøgelse viser, at det især er vanskeligt for de unge 15-årige at få de nødvendige skolefærdigheder, der skal sikre deres fremtid.
\r\n\r\n
(Se FADDs kommentar og appel i april-klummen ...)
\r\n\r\n
Hent eller læs rapporten herunder
1307-Anbragte-15-aariges-hverdagsliv-og-udfordringer.pdf
\r\n
Kære deltagere på faglærerseminaret 2013,
\r\n\r\n
Tak for sidst - for engagementet og for den gode vilje.
\r\nI planlægningsgruppen har vi kun haft et kort møde umiddelbart efter seminaret.
\r\nI forlængelse af evalueringen lige før afgang, har vi derfor ikke lagt os fast på, om vi næste gang skal mødes i 2014 eller 2015.
\r\nAltså om faglærerseminarerne skal afholdes hvert eller hvert andet år.
\r\nUanset tidspunktet for næste seminar vil vi alligevel opfordre jer alle til at tilsende os ideer, projekter eller erfaringer med ansættelse af lærlinge, ’mesterlæretiltag’ og/eller meritforløb tilrettelagt i et samarbejde mellem døgninstitution og erhvervsskole.
\r\nSend mailen til info@fadd.dk - så vil vi samle materialet sammen enten til næste gang vi ses, eller til en mailudsendelse, hvis jeres tilbagemeldinger lægger op til det ...
\r\nEt par af deltagerne fra Bakkegården nævnte det elektroniske værktøj, MIN KOMPETENCEMAPPE.
\r\nMappen kan hjælpe den enkelte elev til at samle og dokumentere sin realkompetence til brug for ansøgninger til uddannelser og arbejdsmarked.
\r\n\r\n
Det er Undervisningsministeriet, der står bag udviklingen af dokumentationsmappen.
\r\nDenne findes her www.minkompetencemappe.dk/ hvor der er forskellige adgange for hhv borger, virksomhed og vejleder.
\r\n\r\n
\r\n
\r\n
Foråret er traditionelt – som optakt til diverse vidensformidlende temadage og konferencer - et af tidspunkterne for offentliggørelse af undersøgelser og udgivelse af rapporter om dette og hint.
\r\nDer er således umiddelbart her efter påske udgivet (i al fald …) en publikation, der vedrører anbringelsesområdet. En anden – fra Rockwoolfonden - udgives den 22. april 2013. Ligesom Inge Bryderup også har noget i støbeskeen….
\r\nSFI har udgivet rapporten Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Det er den 3. rapport fra SFIs forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995. (Se den herunder)
\r\nI FADD er vi rigtig glade for den opmærksomhed anbringelsesområdet får fra forskere fra de efterhånden ganske mange fonde, hel eller halvoffentlige instanser og private forskningsmiljøer.
\r\nVi, der arbejder konkret med de mest udsatte børn og unge, har brug for vedvarende at udvikle kvaliteten på alle de områder og indenfor alle de discipliner, der giver os håndtagene til at blive bedre til vores arbejde.
\r\nVi har brug for at forskerne – med viden, distance og engagement - stiller skarpt på hvad, der virker … og vel også, hvad der ikke virker…
\r\nNår det er bedst, bliver forskernes tal og statistikker kvalificeret af at blive medskabt i et samarbejde med fagets udøvere, ligesom omsætningspotentialet øges, når praktikere og forskere er i dialog med hinanden
\r\nDer er dog en pointe, som ...
\r\n(fortsættes)
... vi ved, at forskerne godt er klare over, men som ikke altid fremgår af præmisserne: De mest udsatte børn og unge er – når de sammenlignes med ikke-udsatte børn og unge naturligvis prægede af de komplekse årsager, der er til deres anbringelse: Fra blandingsdiagnoser og misbrug, over tidlig eksklusion, til de vanskelige vilkår mange af børnenes forældre har haft for at fremstå som gode rollemodeller.
\r\nOg det har konsekvenser for rigtig mange områder: Tilknytningsevnen, indlæringspotentialet, og udviklingen af sociale kompetencer, etc.
\r\nDerfor har vi en appel. Læs lige først disse 2 pressemeddelelser…
\r\n\r\n
Anbragte unge er bagud i skolen
\r\n”Unge, der er anbragt uden for hjemmet, klarer sig ofte dårligt i skolen. Over halvdelen får specialundervisning, og en stor del er bagud i skolen. Alligevel forventer mange anbragte unge at opnå en mellemlang videregående uddannelse, viser SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn.”
\r\n\r\n
Mange anbragte unge forventer en mellemlang uddannelse
\r\n”Mange børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, klarer sig overraskende godt i skolen, takket være blandt andet specialundervisningen på de interne skoler, som det har vist sig, at over halvdelen af de unge profiterer af. Derfor forventer mange af de anbragte børn og unge da også at opnå en mellemlang videregående, viser SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn.”
\r\n\r\n
Den første PM var SFIs. Den anden har vi lavet.
\r\nDe handler begge om anbragte børn og unges skolegang. Og de siger begge sandheden. Men har vidt forskellig signalværdi: Her har vi et PROBLEM eller her har vi en LØSNING?
\r\nTilbage til appellen: Vi kunne rigtig godt tænke os, at forskerne ind imellem vendte tingene lidt om: Hiv fat i det, der fungerer - eller for at bruge et meget omtalt begreb fra forskerverdenen – fortæl os, hvad der virker.
\r\nUdsatte børn og unge har brug for – også – at blive målt på deres individuelle fremskridt. De har brug for anerkendelse af, hvis de, på trods af meget få års skolegang, kan få en afgangseksamen i dansk og matematik – selv om det i de officielle statistikker tæller som ’endnu et anbragt ung, der ikke får en 9. klasses afgangseksamen.
\r\n\r\n
\r\n
Og nu til noget helt andet: (og så alligevel ...)
\r\n\r\n
Vi glæder os over, at vi i en intern FADD-undersøgelse her fra marts måned har kunnet opgøre, at 82 % af de pædagogiske medarbejdere på døgninstitutionerne har en pædagogisk uddannelse … bare som et lille apropos til den verserende diskussion om vigtigheden af uddannelsesniveauet blandt de medarbejdere, der arbejder med de mest udsatte børn og unge – og den mulige kvalitetsbetydning, uddannelse har for det pædagogiske arbejde.
\r\nKunne det mon være omdrejningspunktet for en kommende SFI-undersøgelse?
\r\n\r\n
Glædeligt forår
\r\nSøren Skjødt, Formand
FADDs ungegruppe afholder seminar 18.-19. april 2013
Se programmet herunder.
\r\nTilmelding www.conferencemanager.dk/fadd
FADD pjece_ungesem_april2013.pdf \r\n
Antallet af dokumentationsprojekter og effektmålingsundersøgelser på anbringelsesområdet har gennem de sidste 10-15 år været betragteligt. Stigningen har været vedvarende markant …
\r\nOg alligevel fristes man til at citere gode gamle Sokrates: ’Alt jeg ved er, at jeg intet ved’.
\r\nFor uanset alle anstrengelserne ved vi angiveligt stadig ikke, hvad der virker. Senest er Frank Ebsen forskningsleder på Institut for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Metropol, og forsker i behandlingen af udsatte børn og unge, i Information 25/2 www.information.dk/452343 citeret for følgende: ’Hvis man havde bedre og mere viden på området, ville politikernes forsøg på at reformere og forbedre anbringelsespolitikken måske have større effekt, end de har haft de seneste 20-30 år’.
\r\nDette synspunkt – vi ved for lidt - har længe været brugt som det legitimerende argumentet for, at igangsætte nye projekter og målinger, der skal gøre os klogere på, hvad børnene får ud af tilbuddene … og hvad pengene går til.
\r\n\r\n
Ser man på årsagerne til ...
\r\n(fortsættes)
\r\n\r\n
\r\n
\r\n
...de manglende resultater, kan man som praktiker få øje på et par muligheder:
\r\n• Forskerne har ikke været dygtige nok
\r\n• Der har ikke været tilstrækkeligt mange ressourcer til formålet
\r\n• Det er endog meget vanskeligt og komplekst at finde en metode til opgørelse af ’virkningseffekter’ på forhold, der omfatter menneskelige aspekter - uden et naturvidenskabeligt undersøgelsesgrundlag og uden brug kontrolgrupper
\r\nDe hurtige kommentarer er:
\r\nVi synes faktisk at der er rigtig mange dygtige forskere, der har forstået vigtigheden af at være i dialog med praktikerne.
\r\nVi synes faktisk, at der bliver afsat rigtig mange offentlige midler og fondsmidler til undersøgelsesområdet.
\r\nVi synes faktisk, at det må være rigtig svært – på en videnskabelig baggrund – at give entydige svar på irrationelle og dynamiske spørgsmål.
\r\nOg her er vi måske ved problemets kerne: Behovet for enkle og handlingsanvisende svar støder ind i en verden af kompleksitet.
\r\nDer er i den forbindelse opstået en ny-funderet hybrid eller fælles-interesse mellem politikere, der har brug for at forsvare økonomiske prioriteringer, forskere, der har brug for forskningsmidler og praktikere, der har brug for faglig legitimitet
\r\nI FADD har vi fulgt – og følger fortsat – alle de dokumentations og målingsprojekter, vi bliver inviteret til at deltage i. Det agter vi at blive ved med …
\r\nHøje krav til videnskabelig redelighed er forudsætningen for, at vi som borgere kan have tillid til forskernes resultater, hvad enten vi ønsker at bruge ny viden som faglig inspiration eller som belæg for økonomisk prioritering.
\r\nMen vi kan ind imellem godt savne anerkendelsen af den viden, der er baseret på fagfolks vurderinger og erfaringer.
\r\nDet er til gengæld ikke verdens mest ’sexede’ sted at stå. Og måske lidt bagstræberisk, vil nogen sikkert mene …
\r\nI den tid vi lever i, foretrækker de fleste af os at råbe på VIDEN i stedet for ERFARING. Hvis vi ønsker at blive forbundet med det moderne, stiller vi os på fremskridtets side. Og fremskridtet tilhører dem, der VED.
\r\nDerfor kan vi i FADD heller ikke slå for meget på tromme for vigtigheden af MERE VIDEN (bemærk udtrykkets forstærkning, mere …) til området.
\r\nOmvendt kan udtrykket ’undersøgelser viser …’ måske ind imellem forekomme en anelse hult. Måske takket være mængden og de uredelige eksempler
\r\nSå vi vil benytte lejligheden til at påpege den ikke ubetydelige nutids-pointe, der ligger i at gøre noget godt for nogen, der har det svært.
\r\nUanset om forskere om 10 år vil kunne dokumentere en bestemt udviklingsmæssig effekt med en progressiv talværdi i et randomiseret kontrolleret studie, så vil vi insistere på, at 12 årige Martins samfundsmæssige re-inklusion går over faglig og social udvikling:
\r\nDerfor skal han have en 9. klasses afgangseksamen. Martin skal angstdæmpes så meget, at han kan profitere af basal omsorg og individuelle krav. Og han skal kunne indgå i med- og modspil fra voksne og andre børn.
\r\nMennesker udvikler sig kun i et samspil med andre mennesker.
\r\nKommer effektmålingsmetoDEN er vi klar …
\r\nIndtil da har vi det meget godt med de faglige anbefalinger, der mere har dialogisk og refleksiv karakter: ’Under disse omstændigheder, ser det ud til at ….’ eller ’meget tyder på, at de forhold der fremmer…. ’
\r\nAt investering i udsatte børn og unge så ’ifølge adskillige undersøgelser’ kan være endog ganske profitabelt, er en helt anden historie.
\r\n\r\n
Søren Skjødt, formand
\r\n\r\n
Hermed foreligger FADDs belægningsundersøgelse for januar 2013.
\r\nDer er konstateret relativt små udsving i forhold til december 2012
Se tal og grafer herunder
FADD belUS januarer2013.pdf
Foreningen af professionele støttepersoner afholder konference den 18. april: Den gode anbringelse
Se materialet herunder
konferencepresse 130212.pdf
Forlaget Dafolo har med bidrag fra blandt andet FADD-meddlemmerne Lone Pedersen og Jens Nilsson, udgivet en bog om døgninstitutionspædagogik.
Læs mere om bogen herunder
Pr blad Doegninstitution JR.pdf
DAFOLO afholder konference om døgninstitutionspædagogik i hhv. København 18/3 og i Aarhus 9/4
Se programmetog tilmeldingsinfo herunder
Konf_Paed_i_DI_progr.pdf
\r\n
2013-budgettet for de kommunale udgifter til udsatte børn og unge på døgninstitutioner vil ifølge tal fra KL blive reduceret med godt 430 mio. kr., hvilket svarer til en besparelse på 12,6%. Det betyder en yderligere nedlæggelse af ca. 150 pladser.
\r\nHvis disse tal holder stik, vil døgninstitutionsområdet siden 1. januar 2010 være blevet reduceret med næsten 700 pladser: Fra ca. 2.100 til omkring 1.400 pladser.
\r\n(fortsættes)
\r\nLæs hele debatindlægget herunder
ss_jp_6feb2013_20002.jpg 2013-budgettet for de kommunale udgifter til udsatte børn og unge på døgninstitutioner vil ifølge tal fra KL i forhold til budgettet i 2012 blive reduceret med godt 430 mio. kr., hvilket svarer til en besparelse på 12,6%. Det betyder en yderligere pladsreduktion på ca. 150.
\r\nHvis disse tal holder stik vil døgninstitutionsområdet siden 1. januar 2010 være blevet reduceret med næsten 700 pladser. Fra ca. 2.100 pladser til omkring 1.400 pladser.
\r\nI forlængelse af Barnets Reform kommer bevægelsen ikke som nogen overraskelse. Det, der gør udviklingen dramatisk, er faldets kurve; det er forholdet mellem tid og antal pladser, der bekymrer: En tredjedel af pladserne på døgninstitutionerne vil i løbet af 2013 være nedlagt over en 3-årig periode.
\r\nDe fleste er enige om, at de udsatte børn og unge stadigt er her. De seneste år er den ene uhyggelige sag efter den anden om misrøgt af udsatte børn og unge dukket op i medierne. Reduktionen i antallet af døgninstitutionspladser er – som vi ser det i FADD - baseret på forestillingen om, hvor lidt kommunerne kan tillade sig at betale for at undgå at blive beskyldt for ikke at gribe ind.
\r\nDe børn, der pt. bliver anbragt har ...
\r\n(fortsættes)
\r\n\r\n
\r\n
... store personlige, sociale og indlæringsmæssige udfordringer. Problemstillingerne er komplekse og vi har i Danmark i mange haft tradition for, at kompleksitet skal behandles af fagfolk med en kompleks viden om, hvordan man håndterer kompleksitet. En af forudsætningerne for at det kan lade sig gøre, er at medarbejderne er både uddannede og videreuddannede. Den moderne døgninstitutionsmedarbejder baserer sin faglighed på viden og medmenneskelighed – på hjerne og hjerte.
\r\nDokumentation af hvad der virker har optaget ledere og medarbejdere på landets døgninstitutioner i efterhånden adskillige år. Medarbejderne har udviklet både evner og erfaringer med at kunne være insisterende og nærværende i de anbragte børn og unges liv samtidig med, at man har skullet forholde sig undersøgende og dokumenterende til egen praksis. De har identificeret, fastholdt og udviklet de faglige betingelser for at kunne være den ’reflekterende praktikker’.
\r\nFor dels at kunne matche, for dels at være på omgangshøjde med de udsatte børn og unge, deres forældre og familier, kommunale forventninger til ydelserne m.m. er der på området udviklet samarbejdsprojekter med plejefamilier, frivillige, idrætsforeninger, sundhedsplejersker, fag-eksperter og andre aktører for at skabe mening og retning i de udsatte børn og unges liv.
\r\nDet kræver både volumen, viden og ’watt’ at kunne fastholde og udvikle ressourcer hos udsatte børn og unge. Og det kræver faglige miljøer, der kan skabe nænsomhed i overgangene i børnenes liv.
\r\nI en tid hvor rigtig mange ting forandrer sig rigtig hurtigt, er der grund til at være opmærksom på, om noget der er værdifuldt – i effektiviseringens og det kortsigtede regnestykkes navn, vil blive skyllet ud med badevandet.
\r\nVi er nået der til i den samfundsmæssige forståelse for udsatte børn og unge, at vi også må diskutere: Hvem skal tage sig af de udsatte børn og unge og hvilke kompetencer skal disse mennesker have …
\r\nTror Regering og KL, at der er tilstrækkeligt mange fagligt kvalificerede plejefamilier, der kan tage sig af de 700 børn, der ikke længere får et behandlingstilbud på en døgninstitution?
\r\nDet er kommunalvalg i år. Kender vi politikerne ret er de allerede så småt i gang med valgkampen. Vi følger udviklingen …
Det kan godt lade sig gøre at føre effektive tilsyn med institutioner for børn og unge, så svært er det heller ikke. Sådan lyder det fra formanden for Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Søren Skjødt.
\r\nDet siger han i kølvandet på, at en tidligere leder af et lille privat opholdsted ved Skanderborg nu står tiltalt for omfattende seksuelle overgreb mod børn på opholdsstedet uden at Skanderborg kommune greb ind.
\r\nP4 østjylland
\r\n\r\n
(fortsættes)
Læs hele historien via nedenstående link
Link: www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/Skanderborg/2013/01/17/080041.htm
\r\n
6. januar kunne man i en artikel i Politiken søndag læse denne overskrift: Anbragte børn skal have en bedre afgangsprøve. Det er ingen formentligt uenige i. Spørgsmålet er hvordan. Børne – og undervisningsminister Christine Antorini mener blandt andet, at der fremover skal være minimum 10 elever for, at man kan drive en skole på et anbringelsessted. Og at undervisningen i øvrigt skal være tilrettelagt af en uddannet lærer.
\r\nMinisteren har en pointe: At tilrettelæggelse af undervisningen skal være et anliggende for uddannede lærere er et indiskutabelt krav.
\r\nAnbringelsesstederne skal arbejde inklusionsfremmende – altså, arbejde for, at børnene blandt andet kommer tilbage til folkeskolen.
\r\nDet stiller krav til de interne skoler om ...
\r\n(fortsættes)
\r\n
... at sørge for, at børnene bliver fortrolige med det undervisningsmiljø, de skal tilbage til. Det betyder flere ting. For eksempel, at den ramme, eleverne skal træne skolegang i, formmæssigt ligner en skole: Klasseværelser med skoleindretning, faglokaler, andre børn med andre behov, samarbejdsmuligheder i projekter på tværs, plads til forskellige læringsstile, en lærergruppe, der udveksler faglige oplevelser og erfaringer og selv er i udvikling, skolekultur med skiftevis højintensitet og frikvarter, osv.
\r\nSamlet set kræver moderne skoleorganisering - for at tilgodese både faglig kvalitet og bredde samt økonomisk bæredygtighed - faglig og fysisk volumen og dynamik.
\r\nMange udsatte børn og unge på de interne skoler har brug for den type adskillelse og differentiering, der skal sigte mod at give eleverne mod til at bruge det, de kan og er gode til og at øve sig på, det, de har svært ved. Det kræver, at lærerne på de interne skoler indholdsmæssigt arbejder målrettet med teori og relevante metoder.
\r\nDet er et vilkår for alle skoleelever, at de skal lære at agere og reagere i en uforudsigelig og globaliseret verden med store mængder af både relevant og irrelevant information. De skal kunne håndtere komplekse problemstillinger, lære at bruge den nødvendige teknologi under hensyn til et balanceret og omkostningsbevidst ressourceforbrug – menneskeligt og miljømæssigt. Og så skal de kunne det meste ved at samarbejde med andre…
\r\nEn del udsatte børn og unge skal træne og øve sig rigtig meget for at for at få en ’bedre afgangsprøve’. Og de vil have normalitet. Det gør vi bedst ved, at det, vi tilbyder dem, ligner det, vi tilbyder alle andre børn …
\r\nLakmusprøven er så normalt som muligt.
\r\nBadminton skal heller ikke læres på en squashbane. At vi kan finde på at sænke nettet eller at reducere banen, det er hvad den pædagogiske opgave handler om.
Pol_6jan13 anbr_berdre_undervisn.pdf \r\n
Så foreligger belægningsudviklingen for hele 2012. I december måned var der den hidtil bedste svarprocent på spørgeskemaet - hele 96 %.
\r\nSet over de 3 år er der i dag 412 børn færre anbragt på de institutioner der er med i undersøgelsen. Men nedgangen har i 2012 været lavere end de foregående år. I 2010 var nedgangen på 188 børn/unge, i 2011 på 151 børn/unge og i 2012 på 73 børn/unge.
\r\nStørst nedgang er på småbørnsområdet, som nu er mere end halveret på de 3 år. Bemærkelsesværdigt er også at Ungeinstitutionerne i 2012 stort set er status quo.
\r\nFamilieinstitutionerne har levet en meget omtumlet tilværelse de sidste år, men der har i 2012 været en vis stabilisering.
\r\nMen der er mange interessante ting man kan læse ud af tallene....så værsgo'
\r\n...læs selv.
\r\n\r\n
Se alle tallene verd at følge nedenstående link
FADD belUS december2012.pdf \r\n
Allerførst en rigtig god nyhed: Operation Julegaveregns indsamling har i 2012 resulteret i, at 555 børn på døgninstitutioner har fået en ekstra julegave. Samlet set har indsamlingen givet 222.000,-
\r\nDet er SÅ flot, vi har haft SÅ travlt, og vores medlemmer er blevet SÅ glade for pengene til indkøb af julegaver til børnene og for de ca. 400 LEGO-kasser, vi også har fået fordelt …
\r\nVi bøjer os i respekt for det flotte resultat og takker endnu engang initiativtagere, ambassadører, sponsorer og ikke mindst alle der har bidraget økonomisk til indsamlingen. Og håber at folkene, der står bag JULEGAVEREGN også tager en tørn i 2013...
\r\n\r\n
Bladrer man i øvrigt lidt i forudsigelserne for det nye år, kan man få øje på forventelige ’moments of glory’ som Hollands fejring af 200 års jubilæet for landets uafhængighed af Frankrig, den føderale russiske rumfartsorganisations opsending af rumsonden Venera-D til Venus og … indvielsen af forlængelsen af Holbækmotorvejen (Rute 21) som 2+1 sporet motortrafikvej fra Holbæk til Vig.
\r\n\r\n
I måske nok mindre målestok … om end mere konkret for FADD … har bestyrelsen på et seminar i december indholdsbestemt bruttolisten af de indsatsområder, der skal udgøre den del af bestyrelsens arbejde, som vi selv kan planlægge. Underforstået; dertil kommer alt det, som andre direkte eller indirekte beder os om at forholde os til …
\r\n\r\n
Først og fremmest er der 3 socialpolitiske temaer, som vi har tænkt os at ofre ganske megen opmærksomhed:
\r\nImplementeringen af tilsynsreform og af ny lov om specialundervisning samt evalueringen af socialreformen. For sidstnævntes vedkommende er vi i tvivl om såvel evalueringens omfang som dens indholdsmæssige fokus, herunder om den, som i andre sammenhænge, blot må omhandle hvad-fungerede-godt/bedst eller om det også bliver deltagerne forundt at komme med kritiske bemærkninger.
\r\n\r\n
Derudover har vi ...
\r\n\r\n
\r\n
... en vedvarende forpligtelse til at følge med i … og påvirke … det allestedsnærværende fokus på dokumentation.
\r\nVi er i den forbindelse rigtig glade for, at den henvendelse vi sommeren 2012 rettede til Trygfonden med vores ønske om et ressourcefokuseret undersøgelsesprojekt om måling af forandringer nu er blevet en realitet. Efter at vi havde sæde i det bedømmelsesudvalg, der skulle udpege vinderen af licitationen, er den endelige forskningsenhed udpeget: Det bliver et helt nyt forskningscenter med professor Michael Rosholm som leder. Vi ser frem til at følge arbejdet, ligesom vi fortløbende vil deltage i projektfølgegrupper i Socialstyrelsen og i KL.
\r\n\r\n
Vi har tidligere på denne plads omtalt vores møder med Børne/kulturchefforeningen om døgninstitutionernes interesser og kompetencer i forhold til inklusion. Dette arbejde vil fortsætte og vi vil desuden benytte lejligheden til:
\r\n\r\n
-at pointere vigtigheden af udsatte børns principielle ret til deltagelse i fællesskaber
\r\n\r\n
- at slå et slag for udbredelsen af det mere ambitiøse ord ’udvikling’ - frem for det mere defensive ord ’rummelighed’
\r\n\r\n
En af de problemstillinger, der angiveligt har negativ indflydelse på mange udsatte børn og unges muligheder for at være en del af et fællesskab, er misbrug. Hvad enten misbruget er en del af det enkelte barns habitus eller en del af barnets eget hverdagsliv, repræsenterer misbruget sociale og intellektuelle begrænsninger og øget sårbarhed og fremkalder desuden en lang række konkrete eksklusionsfaktorer.
\r\nDenne kendsgerning ønsker vi at fokusere på med særligt henblik på at lede efter gode eksempler på, hvordan døgninstitutionerne kan medvirke til at håndtere udsatte børns misbrug.
\r\n\r\n
I vores egen verden ønsker vi at øge vores opmærksomhed på det nordiske samarbejde, dels for at undersøge muligheden for at styrke faglig erfaringsudveksling på tværs i Norden, og dels for at nuancere de sammenlignende undersøgelsesresultater, der fra tid til anden udstiller forskelligheder i de nordiske landes arbejde med udsatte børn og unge.
\r\n\r\n
De nævnte arbejdspunkter skal ses i lyset af den aktuelle politiske virkelighed på anbringelsesområdet, der også i 2013 vil være præget af Barnets Reform. Vi forventer at se endnu flere tilbud organiseret i en fleksibel ramme med løsninger udformet og samskabt i et mere udtalt samarbejde mellem barn/ung, forældre, anbringende myndighed og den enkelte døgninstitution.
\r\nAlt tyder desuden på, at de mange socialpædagogiske innovationsprojekter, der præger udviklingsdagsordenen på rigtig mange døgninstitutioner bliver godt modtaget af de anbringende myndigheder.
\r\nDe massivt udfordrede og udsatte børn og unge er der jo stadigvæk …
\r\n\r\n
Jeg ønsker alle et godt nytår
\r\n\r\n
Søren Skjødt
\r\nFormand
\r\n\r\n
\r\n
Som bekendt har belægningstallene været støt faldende siden vi startede denne undersøgelse for 3 år siden. I år er det dog bemærkelsesværdigt, at det samlede belægningstal steg med ca 2 % i første halvår, for siden juni måned igen at falde med ca 8 %. Så det var lige en kort periode med lidt stabilitet.
\r\nPå småbørnsområdet er der nedlagt rigtig mange pladser i 2012, og det er lidt vanskeligt at følge, hvor alle børnene er blevet af – vi må vente på ankestyrelsens tal for 2012.
\r\nPå familieinstitutionsområdet er billedet meget rodet. Det går op og ned tilsyneladende uden nogle specielle mønstre.
\r\nHenrik Ernst
\r\nSe alle tal herunder
FADD belUS november2012.pdf
Hanne Dalsgård (nyt bestyrelsesmedlem i FADD) og Inge Sørensen fra Skovgården har skrevet et kapitel - Kærlighed, krav og karavanefører - i en ny bog om ledelse, der er redigeret af Susan Hart og Henrik Hvilshøj.
\r\nBogen hedder Ledelse mellem hjerne og hjerte - Om mentalisering og neuroaffektivt lederskab.
\r\n\r\n
\r\n
\r\n
\r\n
BOGRECEPTION
\r\nFredag d. 25. januar 2013 kl. 13.00
\r\nI “Trykkeriet” (Gyldendal)
\r\nKlareboderne 3
\r\n1001 København K
\r\n
Se invitation til reception herundert
\r\n\r\n
invitation_ledelsemellemhjerneoghjerte_mlink.pdf
I december måned har FADDs sekretariat været hårdt spændt for. På den rigtig gode måde ...
\r\nJULEGAVEREGNS indsamling i 2012 gjorde det muligt for os at fordele 222.000,- til 555 døgninstitutionsanbragte børn, der således fik en ekstra julegave og en påmindelse om at mange har tænkt på dem ...
\r\nDerudover vi har fordelt ca. 400 kasser LEGO til børn på vores medlemsinstitutioner.
\r\nDet er vores indtryk, at gaverne i år virkeligt er faldet på et tørt sted ...
\r\nTil initiativtagere, ambassadører, sponsorer og alle der har bidraget til indsamlingen:
\r\nTAK ...
