Præsentationer fra Årsmødet

PP_AARSMOEDET.jpg

Inge Bryderup: Historiske debatter
Kenneth Lykke Sørensen: SØM
Sverri Hamme: Meningsskabelse

Hent præsentationerne herunder

FADD_Inge_Br_hist_debatter.pptx

FADD på Folkemødet - part one

folkemoedet2016_logo.jpg


”Efterværn for anbragte unge: Hvad ved vi overhovedet?”
Signe Hald Andersen, Rockwool-fonden
Dato: 18. juni 2016
Tid: 13.00 – 14.00
Sted: J25 ?#‎Faktaboksen?, Kæmpestranden
Andre deltagere: Søren Skjødt (Formand for FADD og forstander for Godhavn), Ditte Reedtz (Grundlægger og CEO for European Orphanage Children Against Social Exclusion) og Niels Christian Barkholt (Næstformand for Dansk Socialrådgiverforening)
Moderator: Steffen Kretz

Intet

Heldagskursus om ´Seksuelgrænseoverskridende adfærd´

Skærmbillede 2016-06-21 kl. 13.10.23.png

Vores gode venner fra Landsforeningen LIVSVÆRK inviterer til heldagskursus den 22. September 2016 fra kl.10-16 på Thorshøjgård, Pedersborgvej 20, 2635 Ishøj. Kurset afholdes i samarbejde med JanusCentret, der har mange års erfaring og er specialister på området. Kurset udbydes eksternt og henvender sig alle, der arbejder med børn og unge.
Tilmeldingsfrist: 4. juli 2016

Der er plads til 100 deltagere på kurset. 
Har I spørgsmål til kurset, kan I kontakte Daniélle Bertelsen 
Db@livsvaerk.org
tlf: 23353575

Invitation_kursus om s__adfaerd_juni2016.pdf

Heldagskursus om ´Seksuelgrænseoverskridende adfærd´

Skærmbillede 2016-06-21 kl. 13.10.23.png

Vores gode venner fra Landsforeningen LIVSVÆRK afholder heldagskursus den 22. September 2016 fra kl.10-16 på Thorshøjgård, Pedersborgvej 20, 2635 Ishøj om:
´Seksuelgrænseoverskridende adfærd´ i samarbejde med JanusCentret, der har mange års erfaring og er specialister på området. 
Kurset udbydes eksternt og henvender sig alle, der arbejder med børn og unge  
Der er plads til 100 deltagere på kurset. 
Tilmeldingsfrist: 4. Juli 2016

\r\n

 

Har I spørgsmål til kurset, er i velkomne til at kontakte Daniélle Bertelsen 
Db@livsvaerk.org
tlf: 23353575 

Invitation_kursus om s__adfaerd_juni2016.pdf

December-klummen 2016

Intet

Det er en særpræget tid, vi lever i. November måned har ikke været en undtagelse.
Lad os i flæng nævne fra de store overskrifter:
Det amerikanske præsidentvalg
En regeringsrokade og udvidelse – herunder afholdelsen af et Folketingsvalg, som kun landets nye Udenrigsminister havde deltaget
Medieomtalen af markante dødsfald i ind- og udland.
Og en skærpelse af forbrugsformen op til den tilstundende højtid hos rigtig mange danskere i forbindelse med de efterhånden velinintegrerede, men stadigt mere omsiggribende ny-danske traditioner som Black Friday og Thanksgiving.

Vi er glade for, at der er noget godt, der ligger helt fast. Operation JULEGAVEREGNs insisterende bestræbelse på at indsamle penge til køb af ekstra julegaver til anbragte børn og unge på vores medlemsinstitutioner.
De er allerede i gang. Godt & vel…
For eksempel har JGR fået en donation fra Johan Bülow på Lakrids-julekalendere til alle anbragte børn og unge på vores medlemsinstitutioner.
Det er et godt signal: Det bedste vi har - til anbragte børn og unge.
Bort set fra det skal vi jo til det igen: At sætte en ny minister ind i vores område. Vi har en vis rutine i det: Siden 2009 – efter at Anders Fogh i 2007 nedlagde ministeriet, har vi haft fornøjelsen af at møde 7 socialministre. Det er cirka én om året.
Men vi nyder det hver gang.

Vi har sendt en lykønskningsmail til den nye minister, der som bekendt bliver Mai Mercado.
Udover nedsættelse af den kriminelle lavalder, efterværn for anbragte børn og unge, plejefamilier som ansatte på døgninstitutioner, indsatstrappens mulige udvidelse og et par andre småting, har vi skrevet til ministeren, at vi også gerne vil drøfte vejledningen til Lov om Voksenansvar.
I den forbindelse har vi nævnt, at vi sammen med en række andre aktører inden for vores område – herunder KL og Børnerådet - har udtrykt bekymring for fraværet af den passus, som blandt andet en række adspurgte anbragte børn ifm Magtanvendelsesudvalgets arbejde havde anbefalet; at det i den nye lov skulle være muligt for en voksen at fjerne det barn fra fællesskabet, der forårsager uro og utryghed. Under hensyntagen til fællesskabets bedste …
Begrebet 'pædagogisk guidning' har tidligere været brugt, men er undervejs i den langstrakte proces blevet erstattet af ’fysisk guidning’ og er tillige blevet udvidet til at kunne omfatte ‘kortvarig fastholdelse’.
Der er flere ærgerlige konsekvenser af dette aspekt.
Vi har bedt om et snarligt møde – gerne inden høringsfristen den 14/12.

Hvis vi sammenholder det oplæg som formanden for Magtanvendelsesudvalget, Jens Møller holdt på vores årsmøde med forslaget til ’Vejledningen til Lov om voksenansvar’ må vi præcisere i hvert fald to forhold:
Af vejledningsforslaget fremgår det:
”Der er kun tale om fysisk guidning, så længe barnet eller den unge ikke gør fysisk modstand mod fx at blive ført et andet sted hen, dvs. at barnet eller den unge følger med uden at gøre modstand. Gør barnet eller den unge fysisk modstand mod den fysiske kontakt og/eller det, den voksne ønsker, at barnet eller den unge skal gøre, skal den fysiske kontakt øjeblikkeligt ophøre, medmindre situationens karakter ændrer sig, så der opstår fare for barnet eller den unge selv, andre børn og unge eller personalet. I sådanne tilfælde vil der kunne anvendes fysisk magt efter voksenansvarslovens § 9, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

I forslaget er der således tale om, at den fysiske guidning skal ophøre SÅ SNART barnet eller den unge gør modstand.
At fastholde et mindre barn, der ikke er til fare for sig selv eller andre kortvarigt i forbindelse med en fysisk guidning, mens man giver barnet en flyverdragt på, giver god mening.
Hvis man skalerer en sådan situation op til en ung på 15 år– og skynder sig at se bort fra det med flyverdragten – så vil det sjældent give god mening, at begrebet fysisk guidning kan omfatte en kortvarig fastholdelse.
Og det er da også lige præcis i sådanne situationer, at vi gerne ville have en lovfæstet mulighed for omsorgsfuldt og respektfuldt for barnet eller den unge, der forårsager uroen og trygheden OG for de andre børn, at kunne fjerne barnet fra fællesarealet – UDEN altså at barnet skal være til decideret til fare for sig selv eller andre.
Det ulogiske i formuleringen består i, at når den fysiske guidning skal stoppe såfremt barnet gør modstand, så giver det ikke nogen mening at fastholde barnet selv kortvarigt.
Efter vores overbevisning er formuleringen valgt uden at tage hensyn til, at vilkårene for såvel fysisk guidning og magtanvendelse i praksis er forskellige afhængigt af barnets alder.
Det skal ligeledes præciseres, at det af forslaget til vejledningen fremgår, at det ikke er muligt at fastsætte en konkret grænse for hvad der er en ’kortvarig fastholdelse’. Jens Møllers udlægning af, at en kortvarig fastholdelse maksimalt må vare 59 sekunder er - for nuværende i henhold til vejledningsforslaget – altså ikke rigtig.

Når det er sagt, så foreligger der er en god og vigtig samarbejdsopgave for institutionerne og for de sociale tilsyn i at få omsat indholdet i vejledningen til fremme af det, som hele voksenansvarsloven handler om; at sikre de anbragte børn og unges retssikkerhed i forbindelse plejefamilier og personales adgang til som led i varetagelsen af den daglige omsorg at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret. Som det hedder i lovens § 1.

Med mindst ligeså megen alvor har Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i ’Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn’ (december 2016) kritiseret, at Social- og Indenrigsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet kommunerne i, som det hedder i notatet, ”at indfri Anbringelsesreformens formål, og at ministeriet efter 10 års indsats ikke kan dokumentere, at kommunernes sagsbehandling i forhold til anbringelse af børn er blevet bedre, eller at indsatsen har haft den tilsigtede effekt”.
I FADD har vi et sådan, at er der nogen man ikke skal spøge med – udover nisser og trolde - så er det Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
Så hvis vi var dem – altså Social- og Indenrigsministeriet, som i mellemtiden er kommet til at hedde Børne- og Socialministeriet – så ville vi gøre hvad de – altså Statsrevisorerne og Rigsrevisionen – siger.

Med troen på og håbet om at skår vil blive klinkede, freden vil sænke sig, og at lyset snart vil vende tilbage …
God december

Søren Skjødt, formand

Intet

VIGTIG VIDEN - om forgiftning ifm indtagelse af stoffer

SundH_styr_logo.png

 

Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for vurdering, behandling og visi-tation i forbindelse med forgiftninger og abstinenser til centralstimulerende stoffer

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af udviklingen af COVID-19 epidemien en formodning om, at stofscenen i Danmark vil ændres i den kommende tid. Grænserne er blevet lukket, og det vil derfor være sandsynligt, at der vil ske en reduktion i mængden af de illegale stoffer, som almindeligvis finder vej til det illegale stofmarked i Dan-mark. Med viden om, at priserne på stof og kvaliteten af stof vil ændres, som funktion af mindre ud-bud under samme efterspørgsel, har Sundhedsstyrelsen en formodning om, at flere mennesker vil opleve abstinens på baggrund af en tilvænning til et centralstimulerende stof. Skønnet udfra mørketallet af højrisiko stofbrugere i Danmark, og med viden omkring antallet af personer der er indskrevet i et rusmiddelbehandlingstilbud1i, vurderes det, at der alene på baggrund af det ændrede stofmarked, de ændrede priser og den faldende kvalitet af stof, kan blive behov for, at sundhedspersonale orienteres omkring håndteringen af akutte abstinenser for centralstimulerende stoffer. Grundet COVID-19 epidemien vil det være sandsynligt, at højrisiko stofbrugere med forbrug af centralstimulerende stoffer lader sig indlægge. Det er derfor vigtigt, at kunne imødekomme de abstinenser patienten måtte frembyde.

Baggrund Ændringen af autorisationslovens § 41 1. juli 2019, skal sikre, at personer der frembyder akutte abstinenser behandles herfor2. Behandlingen må, ved verificerede akutte abstinenser, foretages af andre læger end de, der er ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale el-ler private institutioner, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen til at varetage vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler3 (jf. sundhedslovens §142 stk.4)

 

Læs hele notatet herunder

SST_retningsli_forgiftn-_stoffer_26_3_2020.pdf

NYT (!) OM AULA OG ADGANG FOR ANBRINGELSESMEDARBEJDERE

Intet

Med det man vel roligt kan kalde for en urolig start - med udsættelser, ændringer i tidsplaner og sikkerhedsbrists - kunne forældre og deres skolebørn umiddelbart efter efterårsferien 2019 for første gang logge ind på skoleportalen AULA.

Vi har længe og i forskellige sammenhænge fortalt om vigtigheden af, at anbringelsesmedarbejdere får formel adgang til aula for at kunne forestå det daglige samarbejde med skolerne.

Transparens i forhold til besked'er, hjemmearbejde, legeaftaler og fødselsdagsinvitationer - med meget mere - er helt centrale forudsætninger for, at anbragte børn på skolerne kan forblive eller blive læringsparate, velforberedte, inviterende og aktive i fællesskaberne.
Og dermed få flere og bedre muligheder for at komme med på uddannelsesvognen.

PÅ et workshopvideomøde idag (17/6 2020) har vi i FADD sammen med repræsentanter fra KOMBIT (kommunernes IT fællesskab), fra flere kommuner og en række aktører fra vores område - herunder forstander på Josephine Schneiders Hus og bestyrelsesmedlem i FADD, Annette Olsen og forstander på Dag og døgntilbuddet Bakkevej i Hedensted, Jakob Arent Eiriksson fået en kærkommen lejlighed til at drøfte forudsætninger, faldgruber, must's og NO-GO's.

Kort fortalt er den gode historie, at vi er alle er enige om, at der er et behov for, at anbringelsesstedsmedarbejdere får den helt nødvendige adgang til AULA. Og at det kun kan gå for langsomt.
Den dårlige historie er, at der ikke lige her & nu er udsigt til en snarlig løsning.
Vi har bedt om at få en afklaring af tidshorisont, beslutningskompetence og en handleplan for implementering.
Men der er både teknologiske og ikke mindst juridiske bump på vejen.

Efter vores opfattelse er der brug for:
En APP, der er målrettet anbringelsesmedarbejdere på bosteder og i plejefamilier
Adgang til AULA i et omfang der er bestemt af nødvendigheden af at medarbejdere skal kunne give anbragte børn og unge de bedste skoleforudsætninger.
At bostedets leder tildeler (og fratager) medarbejdersignaturer - uden maximumantal. Og at det kan foregå med meget kort responstid fra systemet.
Tydelige slette- og oprettelsesregler
At systemet rummer mulighed for, at man kan udelukke ex voldsdømte fædre/mødre med polititilhold fra adgang til AULA - for at forhindre den dømte i at opsøge barn og den anden forældre på hemmelige adresser.
At forløbet fra nu af deles op i 1.0, 2.0, 3.0 osv. versioner, så vi hurtigt kan få etableret de nødvendige adgange. Så må leve med, at de bliver lavet om og rettet til undervejs
At retten til - som det hedder - at blive glemt, også har en bagside: Ingen husker dig... Der skal være mulighed for at man kan hente info, fotos med mere, så bevidninger til et børneliv fra skolen også kan fastholdes...
At KL snarest melder en plan for eksekveringen af ovennævnte ud
Så vidt, så godt: Skriv til os, hvis I har andre ønsker eller forbehold :-)


SIM: Kompensation for merudgifter

SIM_logo.png

 

Orientering om kommunernes mulighed for at yde kompensation for sociale tilbuds merudgifter til COVID-19

Social- og Indenrigsministeriet ønsker med denne orientering at præcisere og give et samlet overblik over kommunernes muligheder for kompensation for sociale tilbuds merudgifter til håndtering af COVID-19 på socialområdet.

Den korte:
På socialområdet vil det sige, at kommunen enten kan

 yde et tilskud til det sociale tilbud efter § 14, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (fi-nansieringsbekendtgørelsen),

 betale en forhøjet takst til det sociale tilbud, eller

 indgå forhandling med det sociale tilbud om ændret betaling.

Se hele teksten herunder

SIM_komp_merudgift_COVID_dec2020.pdf

wer

01-01-1970

wer

Intet

ewr

wer


SIG NÆRMER TIDEN ...

FADD_LOGO.jpg

Sig nærmer tiden ...

Klik på linket herunder 

FADD_INTRO_AARSM_GF2021_2.gif

Slides fra Årsmødet: James Høpner

JamesH.jpg

Slides fra årsmødet 2021
James Høner: Den uperfekte leder

Kan hentes herunder 

JamesH_uperfekt.pptx

Maj klummen 2022

CMP_NOV2021.jpg

FORSVAR FOR KOMPLEKSITETEN

Det må være et forholdsvist kvalificeret gæt, at ’VERDEN UNDER FORANDRING’, er blandt de oftest anvendte overskrifter i klummer, feeds og medier i de sidste par måneder.
Vi, der arbejder med børn og unge, må kunne abstrahere fra tidens kriser, hvad enten de handler om krige, klima eller kaos på finansmarkederne.
Vi har en allestedsnærværende forpligtelse til at indgyde håb.
Det gør vi blandt andet ved at insistere på de værdier, som giver os mod og tro på livet: fællesskab, tolerance og kærlighed. 
Som menneskeart er vi generelt dårlige til at anerkende det komplicerede.
Vi foretrækker typisk, at noget enten er entydigt vidunderligt eller modbydeligt.

Måske er fastholdelse af kompleksitet en af nøglerne til at kunne manifestere håbet.
Fordi vi så bliver ved med at være nysgerrige på, hvad der er det væsentlige. Og på at undersøge tingene grundigt
Dels for at skabe rum for samtalen, dels for at kvalificere løsningerne.
"Ja, men på den anden side set …”
”Det er et godt spørgsmål; lad os prøve at finde ud af …”
”Jeg mener, at …, men jeg har hørt andre sige …”

3 eksempler på reaktioner, der fremmer væsentlighed og grundighed – og favner kompleksiteten.

 -

Den slags reaktioner prøver vi også at anvende, når vi vil forstå politiske udmeldinger eller attituder inden for vores område.
Som da Pernille Rosenkrantz-Theil udskammede hele specialundervisningsindsatsen tilbage i 2021. (PS: Hun har forbedret sig …)
Eller nu hvor vi i forbindelse med Barnets Lov finder ud af, at flere af de del-undersøgelser, der aktuelt pågår og som skal legitimere politiske beslutninger, er bundet op på en udbudstekst, der favoriserer bestemte typer af indsatser.

Så må vi jo prøve at være nysgerrige på og grundige efter, at få at vide hvorfor effektundersøgelser af en række efterværnsindsatser udelukkende andrager civilsamfundsindsatser?
Eller hvorfor adoptionsløsninger for udsatte børn, der blandt andet er karakteriserede ved, at de er gratis, er blevet ret hårdt hypede – uden at vi ved om der er et tilstrækkeligt antal forældre, der er interesserede i at adoptere? Og når vi samtidig har belæg for at kunne sige, at mange forældre til udsatte børn - med den rigtige hjælp - kan lære at påtage sig et forældreskab?
Eller hvorfor man har tiltro til, at plejefamilier kan løse en stadig større del af anbringelsesopgaverne, når vi ved, at henved 40% af dem bryder sammen, at plejeforældre i gennemsnit er over 50 år og at mange kommuner har svært ved at rekruttere nye?

Og lad det være sagt med det samme for at forebygge, at mit motiv er interesse-informeret.
Nogle børn skal bortadopteres.
Nogle børn skal i plejefamilier
Og nogle skal ikke.
Det afgørende må være børnesagkyndiges vurdering af udviklingspotentialet hos forældrene og profiteringsgraden hos børnene.

Vi fortsætter naturligvis med at lede efter gode svar hos politikerne.
Selv om vi er grundige, er det lidt op ad bakke.
Vi fastholder forpligtelsen som område til at kunne levere håb.
Men politikere er jo ikke børn.
Så hvis ikke de kan hjælpe med svarene, så kan det være, de skal overveje at droppe skråsikkerheden til fordel for nysgerrigheden på og grundigheden med behovet for at forstå kompleksitetens betydning for de gode løsninger.

Charlotte Møller Pedersen
Formand


JANUAR-KLUMMEN 2024

CMP_NOV2021_8.jpg

Nytårstaler har det med at skabe overskrifter. Nogle gange også at give håb.

Dronning Margrethe sørgede selv for en historisk en af slagsen, da hun værdigt, ordentligt og helt uden drama fortalte om den snarlige overdragelse af krone, hermelin og scepter til Frede, AKA Pingo. 

Men sæt lige KONG foran de to kælenavne; Kong Frede eller Kong Pingo; de hører begge til i tegnefilmsuniverset, hvor ingen af os – uanset vinklen på royal præference – trods alt ønsker, at vores monarki bevæger sig hen.

Derfor bliver vi nødt til at vende tilbage til det første af hans mange fødenavne: Hans … majestæt kong Frederik J

Det er en smagssag, hvilken af Mette Frederiksens nytårstaler, der har givet mest håb

Var det den fra 2020, hvor mange af os tabte kæben i befippelse over det positive statement om, at flere børn skal anbringes eller var det talen fra i år, hvor mange barnløse fik tårer i øjnene ved udsigten til øget fertilitetsbehandling?
Det ligner en statsministerstrategi; lidt om Gud, konge og fædreland – og så en enkeltsag, som nogen kan varme sig på…

10års fødselsdag og en nyfødt
Udover den traditionelle nytårstale 1. januar (lige efter grillmad og et par timer efter skihop fra Garmisch Partenkirchen, der nu kun er for dem med råd til Viaplay abonnement; heldigvis holder DR stadig fast i Miss Sophie og 90-års fødselsdagen) markerede datoen også et 10års jubilæum. 

Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014. 

Med loven blev der etableret fem socialtilsyn, hvis opgave det var – og er - at godkende og føre tilsyn med kvaliteten af plejefamilier og sociale tilbud i Danmark. 

Man ønskede:

  1. Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn
  2. Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden
  3. Borgerne i centrum
  4. Alle sociale døgntilbud, plejefamilier og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes
  5. Bedre styr på økonomien

Blev det så det, vi fik, kunne man spørge sig selv og andre?

Som vi ser det:

JA, et meget langt stykke henad vejen.

Der VAR opstartsvanskeligheder, bestemt

Det HÆNDER at enkelte tilsynskonsulenter SYNES noget som de ikke burde have en mening om

Det SKER at vurderingsuenighed skyldes fastlåsthed fra tilsynet

Der ER tilsyn som fortolker med en firkantethed, der ikke fremmer det gode anbringelsesforløb.

Der ER plads til forbedringer (samling af tilsynene til én enhed, mere fleksibilitet i visse tidsfrister, bedre klagemulighed, etc

MEN overordnet – når man påser at konstruktionen skulle på vingerne med mange nye folk, få med tilsynserfaring og med øjeblikkelig politisk og mediemæssig opmærksomhed så er det lykkedes parterne (tilbud & tilsyn) at etablere en samarbejdskonstruktion, der netop har indstillet sigtekornet på den væsentlige fællesinteresse, der ligger i at sikre og højne kvaliteten i arbejdet med de mest udsatte borgere.

 

Og som professor Inge Bryderup har sagt det:

"Hvad angår den betydning som man med socialtilsynskonstruktionen fra 2014 fik på hele udsatte-borger området, så kan den ikke overvurderes. De kvalitetsløft området har gennemgået de sidste 10 år skyldes selvfølgelig det faglige arbejde på anbringelsesstederne, men også i høj grad den indsats som socialtilsynene har bidraget med ift den myndighed og de forpligtelser som de 5 tilsyn blev udstyret med fra starten. De har vist, at dialog og kontrol godt kan lade sig gøre samtidigt."

Så; WELL DONE fra os – og tillykke med den første runde …????

Derudover sidder vi netop nu og læser høringsindbydelser vedr. vejledninger ift Barnets Lov.

Vi kvitterer for, at ministeriets medarbejdere allerede har disse vejledningsudkast klar; det er vi bestemt ikke forvente med.

For de uindviede er rækkefølgen almindeligvis: Lovgivning, bekendtgørelse … og vejledning, hvor den bagvedliggende lovgivning jo er besluttet, så disse høringer handler mindre om indhold og mere om anvendelighed, formuleringer og realitetstjek:

Så vi leder efter om det, der står, er:

  • til at handle efter?
  • til at forstå?
  • forbindeligt med den verden teksten skal fungere i?

 Vi forudser:

  • kreative løsninger i de kommunale forvaltninger; besparelser er mange steder ikke bare varslede, men også igangsatte
  • potentielle konflikter ift konventioner; indsatser ift det ufødte barn er nævnt for første gang i dansk lovgivning
  • dilemmaer for børn når de bliver bedt om at vælge til & fra i forhold til kontakt og samvær med deres indbyrdes konfliktramte forældre
  • vanskelige kalenderøvelser, når 2 børne-ungerådgivere, støttepersoner og mentorfamilier, forældre og det inddragede barn sammen med tilbuddenes medarbejdere skal finde et tidspunkt hvor alle kan mødes, etc. 

Afslutningsvis byder vi Barnets Lov velkommen.

Et generelt løft af og krav om inddragelse af børn sammen med §7, der præciserer voksenansvaret, mulighed for permanent anbringelse efter ønske fra et barn, søskendefokus, udskiftning af stigmatiserende begreber, det øgede familieberedskab i kommunerne og andre gode intentioner håber vi, at en kommende evaluering af loven vil vise god effekt på udsatte børn og unges trivsel og udvikling

Der er nok arbejde til dem, der vil arbejde. 

Vi er rede.

 
GODT NYTÅR

Charlotte Møller Pedersen

 


Bestyrelsesmedlem

Sofie-Aaen-Nissen.png

Sofie Aaen Nissen, Husene på Frydendalsvej, Frederiksberg


Kasserer

01-01-1970

Kasserer

Rasmus-Ladefoged-Dinnesen.png

Rasmus Ladefoged Dinnesen, Holmstrupgård, region MIDT