HVAD NU HVIS DET NORMALE ER MED TIL AT SKABE OPLEVELSE AF UNORMALITET?
Det skal være lettere at bo på landet, flere ressourcer til udenrigstjenesten og ekstrahjælp til elitesport, herunder ønsker regeringen flere store cykelbegivenheder til landet.
Det er blot nogle af regeringens forslag til finanslov 2024. Og det kan man vel mene meget eller i hvert fald noget om.
På vores område er der er par temaer, der med lidt god vilje vil kunne gøre en positiv forskel på vilkårene for udsatte børn og unge.
Udover de 200 mio som et flertal i Folketinget i forvejen vil bruge på at løfte professionsuddannelserne, så ønsker regeringen at give ekstra 47,4 mio til
pædagoguddannelsen.
I FADD håber vi først og fremmest, at de penge vil gå til flere undervisningstimer til de pædagogstuderende; 11-13 ugentlige timer er hverken nok til at klæde de studerende på til de komplekse faglige opgaver, som de kommer til at skulle løse eller tilstrækkeligt til, at der kan skabes forudsætninger for opbygning af de studiemiljøer, der er med til at skabe fællesskaber for de dannelsesrejser, som skal styrke de studerendes personlige kompetencer.
Et løft til erhvervsuddannelserne har der længe været almindelig opbakning til; en del milliarder skulle være på vej …
Det kvitterer vi naturligvis for …
Så er der det mere specifikt målrettede i finansloven til udsatte børn og unge:
Særligt tilrettelagte læringsforløb til en halv milliard skal løfte de svageste elever med særundervisning i små hold for at sikre, at de forlader folkeskolen med basale færdigheder i dansk og matematik.
Initiativet skal angiveligt foregå i grundskoleregi.
Og det kan ingen vel være imod?
Det skulle da lige være, at de tilbud findes i forvejen; nemlig på de over hundrede special-, heldagsskoler og interne skoler på anbringelsesstederne.
Vi har set det før, hvilket det ikke bliver bedre af; hvorfor opfinde nye konstruktioner, hvis der findes noget, der virker?
Fra vores egne medlemsinstitutioner og via vores deltagelse i Skolealliancen for specialundervisning kender vi alt til den faglighed, den dedikation og det ambitionsniveau, der skaber forudsætningerne for børn og unges læring og deres mulighed for at komme med på uddannelsesvognen.
Vi – der er gamle nok og stadig kan huske - ser for os en tilbagevenden til svundne tiders udskældte OBS-klasser, hvor ingen var i tvivl om, hvor man skulle lede efter de børn, der havde det sværest og som andre ikke måtte lege med….
Lad os stilfærdigt foreslå, at de penge nok er givet bedre ud på at få noget, der virker, men som selvfølgelig kan blive bedre, til at virke endnu bedre: En samling af børn og faglige ressourcer på matrikler, hvor det dobbelte syn på børns udvikling (personligt og fagligt) kan løfte børn og unges udviklingspotentiale individuelt og i fællesskaber – uden den eksklusion som børn i folkeskolen kan udsætte hinanden for. Som en slags ’omvendt inklusion’; lad de børn der har det svært i folkeskolen få et kortere eller længerevarende helle og et fagligt boost sammen med andre børn, der udover faglige udfordringer måske har supplerende problemer af mere personlig karakter.
Men selvfølgeligt med den stålsatte bestræbelse, at hvis børn i et specialskolemiljø kan profitere af det – og hvis de ønsker det - skal de - i det eller de fag - ud i normalskolen.
Når det er sagt: Er der nogen der kan fortælle os, hvad det er ved den folkeskole, vi kender, som skulle være så attraktiv? Findes den undersøgelse, der sort på hvidt konkluderer, at alle børn bedst trives og lærer mest i folkeskolen?
Polemisk kan man spørge: Hvornår er det godt for et udsat barn at gå i en normalskole, hvis det barn samtidigt føler sig unormal?
Psykiatrien kan fra 2024 til 2030 kan efter regeringens finanslovsforslag se frem til at modtage 3 mia.
Ingen tvivl om at psykiatrien mange steder er udsultet og (for) mange børn og unge får ikke den hjælp, de har brug for.
MEN
Hvem siger egentligt, at alle mennesker med psykiske lidelser skal behandles af en psykiater eller i psykiatrien for den sags skyld.
De psykisk syge – eller de fleste af dem - skal nok.
Men hvad med for eksempel de børn og unge, der har psykiske udfordringer?
En af vores forstandere fortalte for nylig, at de i forbindelse med donationer fra LEGO for nogle år siden kunne registrere – ikke som en del af et evidensbaseret og randomiseret forskningsprojekt – men ved at sammenligne tal for uddeling af PN-medicin FØR, UNDER og EFTER de unges (!!) LEGO-byggeri – fandt ud af, at behovet for PN-medicin faldt i den periode, hvor de unge koncentrerede sig om at sætte byggeklodser rigtigt sammen.
Det vil ligge os fjernt at fremhæve et enkelt produkt som årsagen: Erfaringen kan helt sikkert skaleres andre steder hen.
Lige efter coronaepidemien satte en mellemstor kommune gang i et outdoorprojekt for de unge, som de havde i et kontaktpersonsregi, hvis formål blandt andet var at skabe forudsætninger for at stilladsere de unges netværk gennem aktiviteter, der undervejs og efterfølgende blev til de unges oplevelse af faktisk at være blevet en del af et meningsfuldt fællesskab.
Som et andet eksempel på ’gammelt der bliver nyt’ er vi for øjeblikket ved sammen med gode samarbejdspartnere at genopfinde ideen om, at børn og unge før en anbringelse skal screenes for fysiske sygdomme: Det kræver ikke evidens at fastslå at syns- og hørebegrænsninger, nedgroede negle, eksem, hoved- og mavepine m.m. kan forstyrre adfærd og læring.
Vi har børn på vores medlemsinstitutioner, der har vænnet sig til leve med reduceret syn og hørelse, til at acceptere smerter, fordi de har lært at tro, at det er normalt…
Det er det i sagens natur ikke, men nogle børn skal have hjælp til at turde tro på, at det kan være anderledes.
Alt for mange børns helt basale behov for at leve uden smerter og med aktiv og optimal sansestimulering er blevet overset og fejlfortolket.
Vi går efter automatik og standarder.
Hovedpointen med ovenstående er tosidig:
1. Lad os nu bruge det vi har, som virker eller som har potentiale til at komme til at virke endnu bedre. Stil krav, hvis kvaliteten ikke er høj nok.
Sådan var det også med Lov om social service; forbedringerne kunne man have klaret med præciseringer og justeringer. Ministerielle tanker om lukning af de interne skoler og hele dagbehandlingsområdet er et andet eksempel.
2. Lad os samle de løsninger op på udsatte børn og unge-området, som ligger lige til højrebenet; vi er snart på vej med et notat, hvis arbejdstitel er indlysende tåbeligheder på B/U området. To be continued.
SIG NÆRMER VORES ÅRSMØDE – og vi glæder os!!
Charlotte Møller Pedersen
Formand
25-26 oktober afholder vi specialundervisningsseminar for vores skolefolk på Jørgensens Hotel i Horsens
MØD:
Hanne Warming, professor på RUC - om: Det dobbelte blik
Charlotte Just Bukh, Neuropædagogisk konsulent Børne-neuropædagogisk center på Vejle Fjord - om: det komplekse skolefravær
Emilie Sierant Sørensen, konsulent Komponent – om: Generation Z – de nye medarbejdere, kolleger og fagpersoner
Dorthe Lau, lektor og psykolog på læreruddannelsen, VIA i Århus - om: Hvordan arbejder vi på læreruddannelsen med at de kommende lærere på specialundervisningsområdet kan være med til at skabe gode rammer for læring og udvikling hos børn og unge?
Lisbeth Alnor, chefkonsulent Dansk center for undervisningsmiljø – om: Hvordan får vi børnenes stemmer i spil i skolehverdagen?
Line Dreschler Schmidt, tilsynskonsulent i Gribskov Kommune – om: tilsynspraksis på udsatte børn og ungeområdet
Tore Kargo, chefkonsulent i FADD – om Sociale medier og digital dannelse i klasserummet
- og kolleger fra hele landet
Se program og tilmeldingsifo herunder
Eller gå direkte til tilmeldingslink (skal udfyldes for hver deltager)
www.forms.gle/Sh8djh3egwVYH8dNA
Kære medlemmer, venner af huset og samarbejdspartnere,
Et af årets højdepunkter for alle os i FADD nærmer sig så småt.
21-23 november slår vi dørene op på Comwell i Kolding og byder velkommen til et - synes vi selv - meget lovende årsmøde
MØD
Villy Søvndal, tidl. minister og nuværende formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune - ÅBNINGSTALEN
Brian Hansen, skuespiller og foredragsholder - KOMMUNIKATION OG ARBEJDSGLÆDE
Lars Olsen, journalist og debattør– RIGE BØRN LEGER BEDST
Ultimatum – TEATERDOKUMENTATION
Stine Jacobsen, sektionsleder for Art, Aesthetics & Health, Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet og Stine Vestermark, socialpædagog og afdelingsleder på Hostruphøj - PROJEKT NEURO
Sigge Winther journalist og tidl. vært på DEADLINE - FRA PSEUDOPOLITIK TIL MÅNELANDINGER
Niclas Brenborg, forsker - HVORDAN LEVER MAN LÆNGERE
Sara Hauge, dobbelt danmarksmester i Poetry slam og bruger af det psykiatriske system - JEG ER SÅ FUCKED (SÅ SYG I HOVEDET?), AT JEG ER NORMAL
…og kolleger og samarbejdspartnere fra hele landet samt FADDs bestyrelse og sekretariat
OBS tilmeldingsfrist 1. septemberSe program her
FADD_aarsmode21_23nov2023_def.pdf FADD´s slutspurt inden sommerferien havde væsentlige temaer og aktiviteter: Et folkemøde på Bornholm med vigtig eksponering af specialundervisningsområdet, en diskussion om mediernes rolle i svære mediesager og en tydelig fokusering på efterværn og børn og unges ret til at vokse op med alt det der kendetegner et ”rigtigt hjem” – selvfølgelig! Vi bliver aldrig trætte af at fremhæve, at socialpædagogikken i vores optik skal være præget af Varme og Vedholdenhed, samt at dette skal baseres på Viden og Visdom – de fire V´er.
I juni måned havde vi også fornøjelsen af at være i audiens hos social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, hvor vi fik lejlighed til at tale om tidens vigtigste emner – og lejlighed til at kigge frem mod det halvår vi netop har taget hul på. Tak til minister og hendes stab for et godt møde – vi sætter pris på samarbejdet og den gensidige lyst til at lytte og forstå hinanden.
Dermed har vi det perfekte afsæt for 2. halvår af 2023. Der kommer spændende politiske dagsordener – mere specialundervisning, drøftelser om fagligheder i faget og fx evaluering af Lov om Voksensvar. Vi ser frem til at bidrage, påvirke, drøfte og diskutere når lejlighederne byder sig – det er vigtigt for os at emnerne spejles i praksis og at spejlbilledet står skarpt og virkelighedsforankret – dét skal vi nok hjælpe med.
På egen banehalvdel ser vi frem til tre seminarer i resten af 2023, først et seminar for vores netværk for familie-døgn, derefter et psykiatriseminar sidst i september LINK og endeligt et specialundervisningsseminar i oktober. Årets højdepunkt bliver uden tvivl FADD´s årsmøde i Kolding d. 21.-23. november.
Kontakter er bedre end kontanter
Vi plejer at sige, at vi er en lille forening med et stort løbepensum. Vi gør os umådeligt umage i forhold til at tilbyde den viden og indsigt, som foreningen i fællesskab rummer til alle vores samarbejdspartnere. Dette gælder kommuner, regioner, offentlige og private tilbud, interesseorganisationer, forskere og ikke mindst politikere og meningsdannere. Dette kan kun lades sig gøre, hvis vi har etableret et solidt netværk og samtidigt har adgangen til videns-kilden, altså den praksis hvor socialpædagogikken udfolder sig. Dermed er kontakter og stærke relationer fuldstændig afgørende for foreningens virke og påvirkningskraft.
I denne forbindelse skal der lyde en sjælden tak til FADD´s medlemmer – I er simpelthen fantastiske. FADD´s bestyrelse og sekretariat møder aldrig afvisninger eller tilbageholdenhed med af dele erfaringer, succeser eller faglige udfordringer. Hvis vi møder op til et møde uden opdateret viden, så er det fordi vi ikke har spurgt vores bagland tilstrækkeligt – for I har svarene, I har indsigten og I har lysten til at dele. Tak for det.
Når nu vi er ved det – så skal vores mange samarbejdspartnere også have et ”anerkendende nik”. Selvom vi indimellem har forskellige vinkler på virkeligheden, så er det tydeligt, at vi er på et fagligt område, hvor alle gør sig umage for at give børn og unge i udsatte situationer de bedste muligheder for at udvikles, trives, leve og lære – og dette lige meget hvorfra man kommer. Vi oplever et ekstraordinært stærkt samarbejde og kontakten til jer er bedre end kontanter. Det værdsætter vi.
Når vi i efteråret skal drøfte Lov om voksenansvar – flere, færre eller andre hjemler. Når lovforslaget om behandlings- og specialundervisningstilbud skal i folketingssalen og når vi skal diskutere ekspertudvalgets anbefalinger. Ja, så er vi sikkert ikke enige om det hele, men hvis vi husker det centrale fokus i vores allesammens virke – børnene og de unge – så skal vi nok finde vej.
Vi ser frem til samarbejdet, seminarer og faglige møder – vi ses derude!
Med venlige hilsner
Charlotte Møller Pedersen
Formand for FADD
Alle henvendelser til FADD bedes rettet til:
Chefkonsulent Henrik Kaustrup info@fadd.dk eller telefon 20852560
Chefkonsulent Tore Kargo - tore@fadd.dk eller telefon 29216840
Havde i går (21/6) et rigtigt godt - og vigtigt - møde med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det handlede om de mest risikovillige og oppositionelle unge, som typisk hører til i målgruppen for de sikrede og de delvist lukkede institutioner.
Bedre uddannelsesvilkår for de unge, bedre mulighed for insisterende indsatser, subspecialisering, bedre mulighed for et løft af medarbejdernes faglighed gennem realkompetenceforløb og uddannelsesstillinger var sammen med opmærksomhed på den kommende evaluering af Lov om voksenansvar blandt de drøftede temaer.
Et møde der tidsmæssigt ‘skred’ 20 minutter er gode tegn. Det var udmeldingerne fra ministeren - og os selv - så også.
Fortsat dialog var ønsket fra begge sider.
Og sådan bliver det
Konstitueret forstander på Bakkegården, Peter Jørgensen deltog sammen med Charlotte Møller Pedersen, Tore Kargo og Henrik Kaustrup
FADD inviterer til DØGNSEMINAR om UDSATTE BØRN OG UNGE MED PSYKISKE UDFORDRINGER
HØR OM
Senfølger af seksuelle overgreb, nye former for udsathed, praksis og etik om: køn og kønsidentitet blandt børn og unge, håndtering af selvskade, ud af hashmisbrug & fortælling og musik – et brugerperspektiv
MØD
Helle Cleo Borrowman, forperson Landsforeningen SPOR
Anne Görlich, lektor, Ph.d., Center for ungdomsforskning, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet
Charlotte Kirkegaard Ølholm, pædagog på Basen i Esbjerg
Marie Rayan Olesen, afdelingsleder og Julie Ellerbæk, psykolog, Nødebogård
Christopher Schmitz, konsulent og forfatter, Komphash
Jacob Birkler, forfatter og etiker
Lalou (AKA Steffie Kristensen)
Samt kolleger fra andre medlemsinstitutioner og HELE FADDs sekretariat
: Tore Kargo & Henrik Kaustrup
TID
28.-29. september 2023
STED
Hotel Faaborg Fjord, Svendborgvej 175, 5600 Faaborg
TILMELDINGSINFO
Se herunder
MÅLGRUPPE
Ledere og medarbejdere fra vores medlemsinstitutioner, der i målgruppen har børn og unge med psykiske udfordringer
DELTAGERBETALING
2950,- kr. pr person og inkluderer alle måltider (ex drikkevarer) oplæg og overnatning på enkeltværelse.
TILMELDING
Udfyld– for hver deltager – et tilmeldingsskema vi dette link https://forms.gle/Y9fTooKVLqXPs6Se8
TILMELDINGSFRIST
senest den 11. august 2023
Pladser fordeles efter først til mølle-princippet.
NÆRMERE INFORMATION
info@fadd.dk
MØDE MED SOCIALMINISTEREN OG MØDE MED FOLKET
Vi har flere gange i disse spalter betonet vigtigheden af, at politikere, embedsfolk, forskere og den menige dansker forstår, at udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke udsatte børn og unge; hvem sidstnævnte så end måtte være i henhold til trivselsstatistikker, antal diagnosticerede og almindelige udfordringer med overforbrug af skærm, net, SoMe FOMO – fortsæt selv.
Kompleksiteten understreges af den kendsgerning, at det meste her i livet er kontekstrelateret. Og at intet står stille.
Som Albert Einstein sagde: Everything in life is vibration.
Nogle børn og unge bliver defineret eller definerer sig selv som udsatte i en periode – kortere eller længere.
Nogle udsatte børn og unge profiterer af den omsorg og udviklingsstøtte som aktørerne på vores område bidrager med. Nogle får hjælp, kraft og forbilleder fra andre mennesker og steder. Nogle tager selv affære.
Disse grupper af børn og unge udvikler sig ofte til livskraftige, modige, kreative og ressourcestærke samfundsborgere, der både får og tager plads. Og de støder undervejs som alle os andre ind i bump, bøvl og ballade, men lærer, gør oplevelser til erfaringer … og finder således ud af det.
For andre trækker udsatheden lange spor og bliver til en allestedsnærværende – og for nogle – en brutal – livslang følgesvend. Og der er for mange af dem, viser statistikkerne.
Lad mig slå fast: One size fit’s not all. Men alle udsatte børn og unge har krav på lige præcis, den indsats, der gør at de kan komme til at leve et liv med autonomi, værdighed og integritet.
En bestemt gruppe ligger os i den sammenhæng ganske særligt på sinde; selv om vi kender mange af dem i forvejen, ved vi ikke præcis hvor mange de er. Men I kender dem også derude eller fra avisartikler.
Det drejer sig om de børn og unge, der på gader og stræder optræder aggressive, voldelige og måske påvirkede af stoffer og alkohol. De har ikke respekt for autoriteter og følger enten deres egne regler eller kodekser, der er udstukket af banderne.
En del af disse børn og unge er vokset op i familier med misbrug, social kontrol, undgåelsesadfærd og kriminalitet.
Det er indiskutabelt – det viser statistikken - at kriminalitet blandt børn og unge over en længere periode har været faldende.
Vi ved også, at straf ikke hjælper.
Men hvad gør vi så med denne gruppe, der har det med at nægte at modtage den omsorg, de i virkeligheden skriger på? Og som har det med enten at stikke af, true eller slå sig ud af de tilbud, som der i øvrigt pt ser ud til at blive færre af, fordi kun få vil arbejde med målgruppen.
I vores optik er der ingen andre modeller end at insistere på, at pædagogik må og skal være der, vi leder efter løsningerne:
Men hvilken pædagogik? Og i hvilke rammer?
Det er vi her senere på måneden blevet inviteret til et møde om hos Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Og vi ser frem til at dele nuancerne med ministeren.
Vi vil fremlægge nogle sammenhængende bud på, hvordan vi kan reducere antallet af de børn og unge som ikke får en uddannelse, risikerer fængselsophold og livsstilssygdomme – og en alt for tidlig død.
Vi ved at mange af disse børn og unge selv sætter disse ord på deres fremtidsønsker; en lille lækker lejlighed, en sød kæreste og et arbejde. Og måske nogle børn
Vi er helt på linje. Sagt på en lidt anden måde er det vores ønske for dem, at de kan lære og udvikle sig til at være og blive deltagende og bidragsydende aktører i meningsfulde fællesskaber på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, i fritidslivet og i de nære relationer med venner og familier.
Dette ønske bliver på en måde også omdrejningspunktet for vores deltagelse på Folkemødet i år.
Vi er der sammen med vores gode venner i Børnesagens Fællesråd sammen med en række øvrige BF-medlemmer.
Vores egne events handler om MEDIERNES FREMSTILLING AF SAGER OM UDSATTE BØRN OG UNGE og om SPECIALUNDERVISNINGEN PÅ INTERNE SKOLER.
Vi sætter et lys i lagkagen hos PolicyLab (som vi selv er en del af ...) hvor vi fejrer en anbragt 18-årig: Hvad nu? Efterværn eller intet efter værn?
Og vi bidrager til debatten hos Socialt indblik, hvor vi skal diskutere, hvad der er et rigtigt hjem for anbragte børn...
Vi vil op til folkemødet SoMe-opdatere – hist og pist - for your service..
Og så håber vi på en masse gensyn, nysyn og gammelsyn - og indspark i de mange interessante events rundt omkring os ...
Vi hører - som sædvanligt - til på Kæmpestranden.
FIND OS PÅ J17
Mens kuldegraderne ikke helt matcher den forestilling, vi plejer at have om betydningen af, at solen skinner, er vi ved at lægge sidste hånd på en af forårets store opgaver; høringssvaret til Børne- og Undervisningsministeriet om reformen på den del af specialundervisningsområdet, der vedrører de interne skoler og dagbehandlingstilbuddene.
Vores respons til ministeriet falder i to dele: Som FADD og som en del af Skolealliancen for specialundervisning.
DEN KORTE:
Vi er er overordnet set glade for den politiske opmærksomhed på specialundervisningen på vores interne skoler og dagbehandlingsområdet.
Et mere solidt datagrundlag, skærpet tilsynspraksis, øget kvalitetsfokus er blandt de positive aspekter
Vi havde stor veneration for den politiske aftale fra marts 2022, der blev underskrevet af et stort flertal af det daværende folketings partier.
Imidlertid er der sket en del i konverteringen fra aftalepapir til lovmateriale.
Det korte af det lange er, at områdets aktører – hvis loven(e) bliver vedtaget i den fremsendte form – vil støde på et betydeligt merbureaukrati, en skævvridning af vilkårene for offentlige og selvejende aktører, risiko for magtfuldkommenhed til kommunerne og eksistentiel uafklarethed for flere af tilbuddene.
I afdelingen for rigtig dårlige ideer finder man blandt andet:
Samlet set er det vores overbevisning at man fra politisk side – når nu lovmaterialet ser ud som det gør – måske havde været bedre tjent med at gå efter de kommuner, der ikke har opfyldt deres tilsynsforpligtelser og de tilbud, der ikke har haft en tilstrækkelig høj faglighed og kvalitet.
Begge aktører har nogle steder uimodsagt fået lov til ikke at levere varen i form af den nødvendige opmærksomhed og dermed på at give på udsatte børn og unge adgang til den mest anerkendte risikofaktorbeskyttelse: Meningsfuld dannelse og uddannelse.
Såfremt lovene vedtages, må vi indstille til vores egne tilbud, at de sørger for at få etableret en rigtig god og gerne guldrandet samarbejdsaftale med beliggenhedskommune som både skal sikre et barn det rigtige tilbud, at interne tilbud ikke forfordeles og at enkeltpersoners personlige præferencer ikke griber negativt ind overfor ’det rigtige match’.
--
Lad os afslutningsvis slå et slag for den kampagne vores gode venner fra Børns vilkår er ude med pt: Vold i hjemmet – får vi øje på det, og får børnene den rette hjælp?’ som bygger på en registeranalyse af underretninger samt forebyggende indsatser og anbringelser for børn under 18 år, hvis forælder eller stedforælder er blevet sigtet for vold mod dem. Vi kan kun være enige: STOP VOLD MOD BØRN
--
Den sidste Bededagsferie nærmer sig. Husk liiige at varme hveder – uanset om de er fra bageren eller fra eget køkken, så skal de have 2, 5 minutter i risteren akkurat inden de fortæres :-)
Charlotte Møller Pedersen
Se DDL (DEN LIDT LÆNGERE og DEN LANGE her på siden
DEN LIDT LÆNGERE
LÆS OM:
Vores eget høringssvar vedr. de interne skoler og dagbehandlingsområdet fremlægger vi en række kommentarerer og anbefalinger
Vores høringssvar som en del af Skolealliancen for specialundervisningstilbud har vi positivt fokus på lovmaterialets hensigt med at sikre øget kvalitet på området gennem
Se også DEN LANGE (høringssvaret)
Maj-klummen-2023_DLL.pdf
Hermed foreligger FADDs HØRINGSSVAR vedr. specialundervisningen på interne skoler og dagbehandlingsinstitutioner
Se og DEN LIDT LÆNGERE (her på siden)
FADD-Hoeringssvar-behandlings_og-specialUV_maj-2023.pdf
Efter rigtig efter mange forespørgsler - og fordi vi synes, det er en rigtig god ide - udbyder vi nu for 3. gang 2 inspirationsdage med MEYERS MADHUS for køkkenchefer på vores medlemsinstitutioner; en dag i Jylland (25. maj) og en dag i København (30. maj)
”På dagen tager vi udgangspunkt i de gode, grønne måltider".
Vi går i køkkenet og tilbereder grønne retter sammen, og I får opskrifter og baggrundsteori med hjem.
I får også mulighed for at dele erfaringer med køkkenchefer fra andre dag- og døgntilbud.
Vi går på jagt efter den ’grønne umami’ og arbejder med grønne proteiner, gode tilberedninger og tilsmagning. Kort sagt, opskriften på fantastiske, klimavenlige måltider.
Vi dykker ned i, hvordan I med grønnere måltider kan gøre klimaet en tjeneste og hvilke fødevarer, der vejer tungest, når det handler om klimabelastning.”
Dagens temaer
Som udgangspunkt; én deltager pr medlemsinstitution - først til møll
Se vedhæftede for tilmeldingsinfo
FADD_MMH_april2023.pdf Rekrutteringsproblemer i den offentlige sektor er en udbredt iagttagelse. Vel nærmest en uangribelig kendsgerning.
Manglen på sygeplejersker, lærere, socialrådgivere og pædagoger bliver blandt andet understreget af de faldende ansøgningstal til professionsuddannelserne fra de sidste års optag. Siden 2019 har uddannelserne optaget 14% færre studerende (2022)
I august-klummen fra 2022 anslog jeg et par årsager til de faldende tal: Belastningsfaktorer i udførelsen af de borgernære ydelser, ringe løn-, arbejds- og anseelsesforhold, brugen af begrebet VELFÆRDSUDDANNELSER stedet for professionsuddannelser (’Velfærd indgår ikke i uddannelsernes kompetencemål’, som Svend Brinkmann skrev i et Facebookopslag 27/9 2022) samt det dehumaniserende sprog som ofte anvendes om fagenes kerneydelser af de offentlige administratorer, der i øvrigt sjældent - selv om de arbejder med at rammesætte og regulere Velfærds-Danmark - definerer sig som en del af de velfærdsuddannede.
I FADD har vi, som det er læsere af klummer, debatindlæg og høringssvar bekendt, en svaghed for nuancer. Vi insisterer på, at verden meget sjældent er sort/hvid.
Vi foretrækker ofte både/og fremfor enten/eller. (For lige at nuancere den sætning, så findes der undtagelser! ;-)
Derfor spurgte vi vores medlemmer for nyligt om deres oplevelse af udfordringer med at tiltrække uddannet personale.
Uden at påstå andet end, at på det konkrete tidspunkt, hvor en række af vores medlemmer svarede på spørgeskemaet, så viser tallene, at knap 60% svarede NEJ til, at de det seneste år har haft svært ved at rekruttere pædagoger til faste stillinger, mens 75% svarede NEJ til det samme spørgsmål vedr. lærere blandt de af vores medlemmer, der har interne skoler eller er en dagbehandlingsinstitution.
Et godt fagligt ry, høj grad af uddannede, intern uddannelse, kendte for at have et værdigrundlag er blandt de selvvurderede årsager til, at man har kunnet tiltrække uddannet arbejdskraft.
Det fremgår desuden, at det angiveligt er lettere at tiltrække fast personale jo mere bynært institutionen ligger.
Af årsager, som institutionerne selv har iværksat for at tiltrække arbejdskraft fremhæves: reklamer på sociale medier og tilstedeværelsen af et klart defineret arbejdsgrundlag.
Knap en fjerdedel har (75% har således ikke …) det seneste år samarbejdet med et vikarbureau, hvilket oftest har hængt sammen med, at man ikke selv har kunnet skaffe kvalificeret personale.
I svarene ser vi en omtrentlig ligelig fordeling af institutioner med kun gode erfaringer, både gode og dårlige, og kun dårlige erfaringer.
Hvis man kun har haft gode erfaringer med et samarbejde med et vikarbureau, skyldes det primært, at vikarerne (blot) har løst de opgaver, de var blevet bedt om at løse.
Hvis man kun har haft dårlige erfaringer med samarbejde med et vikarbureau, skyldes det primært at vikarerne har været for dyre eller at fagligheden var for dårlig.
Så vidt så godt.
Skal vi vove at skalere tallene fra medlemsundersøgelsen op til en aktuel tendens, når vi frem til, at der ER rekrutteringsudfordringer på vores område, men at der altså også er nogle institutioner, der ikke – i al fald det sidste år – har haft svært ved at tiltrække uddannede medarbejdere til faste stillinger.
Uden at der herfra skal overfortolkes på tallene, så tyder noget på, at det kan lade sig gøre at påvirke mulighederne for at kunne tiltrække nye uddannede medarbejdere: Fokus på og promoveringen af et udviklingsorienteret og et udviklende fagligt miljø (der retfærdigvis ikke er defineret i denne sammenhæng) ligner en fællesnævner.
Størst udfordring er der, hvis man ligger i en landzone.
-
Fra vores egen verden:
I et debatindlæg på ALTINGET (20/3 2023) under overskriften POLITIKERNE DELER GAVER UD TIL SOCIALE INDSATSER BASERET PÅ MAVEFORNEMMELSER. DET HØRER INGEN STEDER HJEMME I ET DEMOKRATI giver Pernille Skipper udtryk for en række vigtige pointer. Vi kunne ikke have sagt det bedre selv.
Satspuljemidlernes afløser, SSA-reserven, har regeringen besluttet ikke længere skal betyde ustabil og usikker finansiering af vigtige sociale indsatser.
Det kan vi godt lide; der har ved hver ny runde været brugt uanede ressourcer fra hobe af lobbyister fra civilsamfundsorganisationer af alle slags på at gøre sig politisk lækre med rapporter, grafer og lovning af guld og grønne skove, hvis bare …
Godt at konsulenterne over længere tid nu forventeligt kan koncentrere sig om indholdet.
Der er bare et problem mere: Det skal som PS påpeger ikke være politikerne, der skal afgøre, hvem der fremover skal have ’stabil og sikker finansiering’ af ydelserne.
Fordelingen af midlerne må ikke blive ved med at være en kampsport med uklare regler, hvor organisationer med det mest bredspektrede politiske netværk rager til sig og får polstret sin egen organisation med årsværker, hvis opgave det – måske sjovt nok, men mere paradoksalt – blandt andet er at forberede næste runde af pengefordelingerne.
Må vi, der aldrig har bedt om offentlig støtte til vores aktiviteter, bede om et armslængdeprincip, hvor embedsværket efter objektivt udstukne og politisk bestemte kriterier forvalter de mange penge, så de afspejler de behov, der står i kø for at blive kastet lys over med henblik på, at tildelingerne lander der, hvor der reelt afprøves nye løsninger eller stilles nye spørgsmål.
Den ligger på Pernille Rosenkrantz-Theilsbord; lad den nu ikke blive liggende der for længe…. Forårets første måned har taget imod os med nattefrost, nordlysoplevelser til de heldige og solskin, der endelig kan mærkes på kroppen. Starten på måneden har også budt på politiske dønninger fra en afskaffet st. bededag, udspil om ændrede universitetsuddannelser og de igangværende overenskomstforhandlinger.
Barnets Lov har ladet vente på sig på grund af efterårets folketingsvalg, hvilket har betydet at Pernille Rosenkrantz-Theil er blevet socialminister og nye opgaver (bolig og ældre) er kommet til i det gode gamle socialministerium. Men nu ser det ud som om Barnets Lov igen er i bevægelse. Socialudvalget vil i næste uge blive orienteret om planen der betyder, at lovforslaget angiveligt skal i folketingssalen i sidste halvdel af marts. I FADD er vi optaget af, hvilke ændringer de mange høringssvar har medført. Og de er ikke en hemmelighed, at FADD gerne ser nogle af de oprindelige aftaleelementer om styrkelse af børnenes retssikkerhed og tydelig styrkelse af arbejdet med udsatte børn og unge genindføres. Vi syntes ærligt talt, at lovforslaget der kom i høring, var lidt tandløst og måske ikke værdigt at kalde et paradigmeskift!
Aftalen omkring Styrket undervisning for anbragte børn og unge, holder vi også skarpt øje med. Vi har sammen med Skolealliancen for specialundervisningstilbud lagt meget arbejdet i at påvirke processen med vigtige argumenter fra praksisnære ståsteder, se fx vores fælles indlæg i Altinget.
-
På egen banehalvdel har vi i al beskedenhed taget fat på et nyt kapitel i foreningens historie. For første gang nogensinde har vi, for en tid, to ansatte i foreningen. Tore Kargo har haft sine første arbejdsdage og flankerer nu Henrik Kaustrup det næste års tid. Synergien dette vil medføre ser vi frem til – der er allerede gode takter.
Med dette bagtæppe er det både rette tid og på sin plads, at denne måneds klumme sætter lidt flere ord på vores nye chefkonsulent.
Et lille portræt af Tore Kargo
Tore Kargo er 48 år, gift med Line og sammen har de tre børn. Tore er bosat i Skibby på Sjælland, så efter 20 år med et østjysk konsulent-epicenter, kommer der nu et sjællandsk bidrag.
Oprindeligt er han uddannet socialpædagog, med mere end 15års praksiserfaring i bagagen. Fx medlemsinstitutioner som Sølager, Godhavn og Orøstrand er at finde på hans Cv. Uddannelsesmæssigt har han gennemført en Master i socialpædagogik og en diplomuddannelse i ledelse. Efter nogle år i SLs Forbundshus har han de sidste knap otte år været i Socialtilsyn Øst som afdelingsleder.
Tore har i mange år været en ven af FADD. Det sidste årti har bud på flere samarbejder og det har altid været til fælles bedste. Tores faglige viden og indsigt i området, samt synlige styrkepositioner, har vi flere gange haft glæde af. Når specialistviden om fx lovgivning, socialtilsyn, magtanvendelser, pædagogik og ledelse bliver formidlet gennem Tores praksisforståelse – så har vi altid fundet klangbund, synergier og perspektiver, der har beriget og inspireret.
At Tore nu kan bidrage med sin viden ind i foreningen og bistå medlemsinstitutionerne, når de måtte have behov for dette, ser vi som en styrkelse med et godt potentiale.
Netop forankringen i og dedikationen til det socialpædagogiske praksisfelt var en høj prioritet for ansættelsesudvalget, da man valgte Tore til stillingen. Når der samtidigt er tale om en person der har politisk tæft, formidling i skrift og tale som en styrkeposition og specialistviden indenfor nogle af de udfordrende discipliner – lovgivning, socialtilsyn og magtanvendelser - ja, så var det ikke så svært. Og heldigvis var interessen for en fælles fremtid gensidig.
Kaustrup og Kargo har flettet kalendere og vil i den kommende tid, skulder ved skulder, besøge medlemsinstitutioner, samarbejde om FADD-arrangementer og fortsætte det vigtige arbejde med at sikre ekstern indflydelse.
VELKOMMEN TIL TORE – vi ser frem til samarbejdet.
KAUSTRUP & KARGO lyder måske som et nystartet ejendomsmæglerfirma med base i Nordsjælland, Søbogaard på køl og havudsigt fra kontoret.
Men som det lød fra opslag på diverse sociale platforme i sidste uge, så har vi pr. 1. marts ansat Tore Kargo som Henrik Kaustrups chefkonsulentkollega … og om et års tid hans afløser.
Som en forholdsvis lille interesseorganisation med tradition for stort løbepensum, brede kontaktflader og høj faglighed – og VARME, VIDEN, VISDOM & VEDHOLDENHED i ascendanten, ser vi – med denne ’dynamic duo’ - frem til at kunne give den dobbelt gas i vores on-going bestræbelse på at "fastholde vores position som bidragsydende, respekteret og troværdig aktør på det specialiserede børn og unge-socialområde, videreføre vores mere end 125 årige historie og videreudvikle den kontinuerlige opgave, det er, at konstituere en moderne forståelse for vigtigheden af håndholdte indsatser.”
Vi modtog 42 ansøgninger og havde 3 meget kvalificerede kandidater gennem interviews, diverse tests og samtaler.
Tore Kargo er 48 år og kommer fra en stilling som afdelingsleder i Socialtilsyn ØST.
Vi vil senere præsentere Tore i et portræt på vores hjemmeside og på diverse sociale platforme.
---
Mens disse linjer skrives, er embedsmændene i Social-, bolig- og ældreministeriet (SBÆM) samt Børne- undervisningsministeriet (BUVM) ved at lægge sidste hånd på hver deres bud på Barnets Lov.
I SBÆM forbereder man Folketingets behandling af den lov, der blev sendt i høring 25. maj sidste år og som vi afleverede et grundigt høringssvar til.
Vi afventer i hvilket omfang de mange kommentarer, som områdets aktører afleverede i den forbindelse, er blevet taget til nåde af ministeren.
Vi må imidlertid antage, at de 214 paragraffer, 450 siders bemærkninger, en række nye instanser ikke nødvendigvis – og slet ikke af sig selv – vil gøre livet hverken lettere eller bedre for udsatte børn og unge.
Så uden at kende hele indholdet, barsler vi i samarbejde med Selveje.dk, Socialpædagogerne, Livsværk, og KFUM’s sociale arbejde med et debatindlæg, hvor vi nævner 3 forhold (af flere mulige!)
I BUVM er man i gang med at skulle fremlægge den lovtekst, der er en forlængelse af det aftale-papir om dagbehandling og interne skoler, som et stort flertal af Folketingets partier var blevet enige om i marts 2022.
Også denne proces har vi været stærkt involverede i.
Vi er rustede og har afsat en del ressourcer til at gå ind i de politiske processer; herunder den implementeringsproces, der altid følger med ny lovgivning, og som sikkert vil omfatte formulering af de spørgsmål, dilemmaer og kommentarer, der skal kvalificere indhold i kommende bekendtgørelser og vejledninger.
Dagen i dag – 1. februar - er så lige tiltaget med 1 time og 38 minutter siden vintersolhverv ????
Charlotte Møller Pedersen, formand
Se program og tilmeldingsinfo herunder
FADDungesem_program2023.pdf MOD & MENING
NYTÅR er lig med at kigge bagud og se fremad.
I år har det også været at tage en lidt længere juleferie end jeg plejer (BALI HOLDER!!!)
I FADD har også 2022 været et travlt år.
Barnets lov, interne skoler-reformen og høringen om et styrket socialtilsyn har været de store og omfangsrige arbejdsmæssige opgaver. Heldigvis har der været en sammenhæng mellem arbejdstyngde og opgavernes betydning. Lovgivning på vores område har ALTID højeste prioritet. Først om fremmest når det handler om nye rammer og vilkår for de udsatte børn og unge og deres familier; dernæst når det handler om vores egne vilkår, som når Socialtilsynene styrkes.
Men også efterværnet, AULA, Inge Bryderups døgntilbudsundersøgelse, en række medlemsarrangementer - og så lige et folketingsvalg - har vi givet betydelig opmærksomhed i det forløbne år.
Og JULEGAVEREGN….
At vi efterhånden ikke kan finde på noget nyt at skrive om glæden ved det samarbejde skyldes ikke, at vi er ved at løbe tør for taknemmelighed, men alene fordi de gør det igen og igen. Og at TAK kun er et fattigt ord.
Indsamlingen i 2022 var for 16. gang. Og med et resultat på den rigtige side af 1,3 mio
Bedst som det så svært ud, formåede de alligevel at sætte den slutspurt ind, der gjorde, at vi igen kunne uddele ekstra julegaver til alle børn på vores medlemsinstitutioner – og på Færøerne og i Grønland.
Slutspurten lykkedes blandt andet takket være storsponsorerne; firmaer og enkeltpersoner.
HURRA for dem …
-
Ser vi frem mod 2023 bliver det året, hvor forventer at bruge mange kræfter, meget viden og erfaring på at implementere Barnets lov og skolereformen, så lovgivningen på de to områder lander der, hvor de udsatte børn og unge får mest mulig livskraft med i rygsækken, og hvor smidighed, anvendelighed og målgruppe-specifik faglighed bliver de parametre, som skal give fagets udøvere de bedste betingelser for at bistå børnene, de unge og deres familier.
Det er mit håb, at Mette Frederiksens nytårstale hvor hun med: ”Det skal være slut med at tabe så mange børn og unge på gulvet” og ”Vi skal vise vores børn og unge, at vi tror på dem. At vi vil dem. At vi behøver dem.” … skaber begrundet håb om, at vi med ny lovgivning i hånden får mere direkte incitamenter og bedre vilkår for at kunne gribe indsatserne endnu klogere an med mindre bureaukrati og mere frihed i den sociale sektor.
Det er vores håb, at vi også kommer til at se på nye institutionsformer og bedre finansieringsmodeller, så vi får endnu bedre muligheder for at give livslæring og livshjælp også til de børn og unge, der fylder i diagnosestatistikkerne og i tallene for ungdomshjemløshed.
På de to områder forestiller vi os, socialpædagogikken fortjener en genkomst (se opslag fra 4. januar)
Skal man udvide sine horisonter, giver det ofte mening at lade sig inspirere af mennesker, man ikke sædvanligvis har relationer til.
I den forbindelse blev jeg inspireret af at læse et interview med Det KGL-teaters skuespilchef Morten Kirkskov i Berlingske 9/12 2022. Overskriften var: TIDSÅNDEN ER IMOD OS. MEN JEG SYNES STADIG VI HAR RET TIL AT VÆRE HER - SAMMEN.
I interviewet siger Morten Kirkskov blandt andet: ”Hvis ikke kunsten er modig, taber vi dens mening.”
Der er sikkert flere forskelle på dramatik og pædagogik, end der er ligheder.
Men måske vi trænger til at blive mere modige på vores område. Råbe mere op, gøre vores faglighed tydeligere, insistere på, at alle børn har krav på en god barndom, at alle børn har ret til uddannelse og til på længere sigt at tjene egne penge; til at kunne leve et liv med autonomi, integritet og værdighed
Det kræver nogle gange skæve løsninger, fantasi og kreativitet.
Er vi blevet for pæne og regelrette? Ikke for at lægge op til, at vi skal til at være grimme og regelbrydere.
Det værste, der kan ske, er, at vi taber pædagogikkens mening.
Charlotte Møller Pedersen
Formand
