Video fra teamsmøde om skoler, kvalitetsaftaler mv.

Intet

Video fra teamsmøde om kvalitetsaftaler på skoler -

FADD-klippet-teamsmode-om-kvalitetsaftaler-pa-skoler-260224.mov

Februarklummen 2024

cmpnov2021_2_5.png

INDDRAGELSE: DET NYE SORT?

Et af de meget markante signaler i Barnets Lov er ’inddragelse’ af børn og unge.

Det begreb er før, under og efter den langstrakte lovtilblivelse kommet til udtryk i utallige debatindlæg, temadage og kurser.

For at være helt sikre på, at budskabet var trængt ind, hed et af oplæggene på KLs nyligt overståede børnetopmøde da også INDDRAGELSE, INDDRAGELSE OG INDDRAGELSE TIL FÆLLESSKABET – OM BARNETS LOV.

I det ikke ubetydelige opbud af organisationer og foreninger, der arbejder med udsatte børn og unge-området kan man næsten ikke komme til for oprakte hænder, der ønsker at hylde inddragelse som det nye sort.

Med fare for at ødelægge den gode stemning: Det er ikke et nyt begreb i den pædagogiske verden.

Og det kan heller ikke stå alene.

Vi har arbejdet med begrebet i årtier: Det har for ex indgået i socialtilsynets kvalitetsmodel siden 2014

Men er inddragelse da ikke et positivt ord?

Nej. Begrebet er neutralt. Det får først mening, når man finder svarene på: Hvilken form for inddragelse? Til hvem, hvornår? Er der situationer, hvor et barn ikke skal inddrages? Osv.

Men er det da slet ikke et vigtigt begreb at forholde sig til?

Jo, alle, der arbejder med børn, skal naturligvis indtænke barnets perspektiv, mening og integritet.

Er det så helt forkert, at Barnets Lov hyper begrebet så hårdt?

Nej. Det giver god mening for ALLE børn SKAL have mulighed for at komme til orde, at sige sin mening om stort og småt, og at de voksne forstår at fremkalde, kvalificere og udvide børns evne til at forholde sig til sig selv, andre og den verden, de lever i. I tryghed, med respekt og af oprigtig interesse.

Alle børn skal opleve at de – og det de siger - betyder noget; voksne skal gøre sig umage for at forstå barnet for at kunne medvirke til at forbedre dets betingelser.

Diskussioner om HVORDAN man inddrager, kan alle profitere af…

Men inddragelse skal doseres, barnets modenhed skal vurderes, konsekvenserne skal beregnes.

Det kræver viden om børn, om samtaler med børn og om samfundets indretning, normer og regler.

Børn og andre mennesker skal have hovedet oven vande, hvis man skal kunne orientere sig og vælge retning. 
Barnet risikerer at blive identitetsmæssigt fasttømret til sin egen uformåenhed – ”Jeg valgte forkert, jeg må leve op til mine egne negative valg – jeg ér mine egne valg”

Vi har sagt det længe og vil blive ved med at sige det, indtil det ikke er relevant mere: Intet barn må få et belæg for at sige: Jeg blev inddraget så meget, at jeg fik ansvar for min egen ulykke:

  • Det var min egen skyld, at jeg mistede kontakten til min far – for jeg sagde jo nej til samvær som 10årig. 
  • Det var min egen skyld, at jeg blev ensom på mit hybelværelse – for jeg sagde jo nej til ungestøtte
  • Det var min egen skyld, at jeg ikke færdiggjorde min 9. kl – for jeg sagde jo nej til specialundervisning
  • Det var min egen skyld, at jeg kom i fængsel – for jeg sagde jo ja til banden.

 Omvendt vil vi rigtig gerne have, at alle børn får en oplevelse af at blive passet på:

  • Jeg var ikke alene; de lyttede og de forstod det, da jeg bad om en pause i kontakten til min mor.
  • Jeg var ikke alene, de lyttede og anerkendte, at jeg havde brug for god tid til at vurdere, om plejefamilien var den rigtige for mig
  • Jeg var ikke alene; de lyttede og gav mig lov, da jeg fik lyst til at invitere mine gamle venner på besøg på afdelingen
  • Jeg var ikke alene; de lyttede og sagde JA, da jeg sagde, at jeg ville bo det samme sted som min lillebror

 Groft sagt findes der tre former for inddragelse, når det handler om børn: 

  1. Høring
  2. Indflydelse
  3. (Selv)bestemmelse

 Nogle gange skal de tre former adskilles fuldt og helt, andre gange vil de flyde ind over hinanden.

I Barnets lov har man givet børn på 10 år partsstatus. Nogle børn på 10 år har haft så mange oplevelser med utryghed, overgreb og behovstilsidesættelse at de har svært med at mærke sig selv.

Nogle børn tror, at det er normalt at have hovedpine, indgroede tånegle og eksem.

Nogle af de børn kan have svært ved at overskue at vælge – og at træffe det bedste valg for sig selv.

At høre børn er et must, fra de får sprog; det er sådan voksne forbereder børn på at lære, at være nysgerrige og at være tolerante over for andre; hvilket både er selvværds- og demokratitræning

Indflydelse skal børn have i takt med, at de udvikler sig, bliver klogere, gør sig erfaringer, oplever verden – fra småt til stort – fra ydre til indre styring.

(Selv)bestemmelse starter med at barnet træffer overskuelige valg, valgene evalueres og når barnet kan træffe gode beslutninger for sig selv og andre, når konsekvensberegning indgår, så kan radius udvides … and so on.

Når barnet bliver 18 har det for alvor selvbestemmelsesret, hvilket forpligter både barnet og de voksne der har været og er omkring barnet.

Bevægelsen fra høring til bestemmelse er en rigtig vigtig del af barndommen.

Det gælder ALLE børn.

Efterskrift:

Lad os slå fast. I FADD går vi naturligvis ind for inddragelse, alle børn skal høres, langsomt får de mere indflydelse indtil barnet en dag er blevet voksen og selv kan bestemme.

Det er essensen i at opdrage for os alle.

Hvad er det, der gør, at nogle debattører tror, at udsatte børn og unge vil være bedre til at træffe beslutninger end ikke-udsatte børn?

 

Lad os ikke begå de fejl som vi historisk set har gjort på en række områder indenfor pædagogikken:

  • Ansvar for egen læring (lige dér opgav en del…)
  • Overeksponeret anerkendelse (intet barn profiterer af at blive skamrost for noget det kunne klare med begge hænder på ryggen)
  • Forestillingen om den rene pædagogik (vilde problemer kræver nogle gange vilde (og håndholdte løsninger)
  • Pædagogfaget som et endimensionelt og akademisk studie (pædagoguddannelsen bør også handle om håndværk, sport, musik, kunst; handling skaber forvandling)

 

Lad os glæde os over §7 (den om, at de voksne har ansvaret) og stille krav om at de professionelle voksne GØR inddragelse i stedet for at tale det ihjel.

 

Charlotte Møller Pedersen


Ungeseminar 21-22 marts 2024 på Hotel Faaborg Fjord

FADD_Ungesem_2024_logo.png

FADD og FADDs ungegruppe inviterer til seminar under overskriften SOCIALPÆDAGOGIKKENS GENKOMST.

Vi ønsker med dette seminar at genløfte og revitalisere socialpædagogikken som 'det praktiske vidensfelt i filosofien' – en vending, som Lars-Henrik Schmidt brugte i  forbindelse med et foredrag ved årsmødet i Dansk Forening for Socialpædagogik den 27. april 1998

LHS refererede blandt andet til den tyske filosof Paul Natorp (Marburgerskolen, Nykantianismen) der mente "at det var vigtigt at få organiseret pædagogikken i relation til ‘die Geisteswissenschaften’, men man bør erindre, hvad disse videnskaber kerede sig om i perioden; for en moderne pædagogik kan det forekomme overraskende, at den vigtigste del af åndsvidenskaberne faktisk var retsfilosofien."

Vi anlægger en praktisk socialpædagogisk vinkel på SOCIALPÆDAGOGIKKENS GENKOMST og har bedt forstander på Godhavn, Søren Skjødt om at diskutere, hvad vi på det socialpædagogiske område i forhold til udsatte børn og unge har mistet og hvad vi skal orientere os efter fremadrettet.


Mange forældre til udsatte børn og unge ønsker at spille en aktiv og kærlig rolle til det barn, der har brug for en professionel indsats. Det har Mira Milling er række bud på; med erfaringer fra metodeudviklingsprojektet ’Forældre i Fokus’ vil hun stille skarpt på forældreperspektiver i anbringelsessager og på betydningen af det gode forældresamarbejde.


Vilde problemer kan kræve vilde løsninger. I sit oplæg vil Mette Bladt, chefredaktør på Social kritik komme ind på, at socialpædagogik også skal være med til at håndtere vilde problemer, men hvordan? I oplægget illustreres og diskuteres nye muligheder for og forandringer af socialpædagogikken, når vilde problemer skal håndteres.

I et praktisk-pædagogisk perspektiv vil David Lohmann, forstander Rosenvænget og Benedicte Schilling, psykolog og supervisor sammen se på SOCIALE PÆDAGOGER I PSYKOLOGIENS TIDSALDER. Pædagogiske ståsteder som konsistens, mod, nysgerrighed, bæredygtige relationer, tillid, kontekstforståelse og risikovillighed er socialpædagogens sprog og redskaber til at skabe og understøtte bevægelse og udvikling hos de unge.

Allan Damkjær-Bruun, organisationskonsulent og psykoterapeut, Talent Management, vil tale om ORGANISATORISK TILKNYTNING SOM STRATEGI og stiller spørgsmålet: Kan man egentlig arbejde strategisk med tilknytning og opnå bedre grundstabilitet samt fastholdelse og udvikling af det faglige niveau? Kan man via styrkelse af tilknytningen til arbejdspladsen få medarbejderne til at blive længere?

ROSA er en netværks- og rådgivningsorganisation, der samarbejder med alle dele af dansk musikliv. Jesper Borup, projektleder i ROSA kommer og fortæller om INTIM-KONCERTER PÅ ANBRINGELSESSTEDER. Fra januar 2024 drager professionelle sangskrivere/musikere rundt i landet for at give mindre, intime koncerter.

SOLO-koncerterne skabes i samarbejde med kulturinstitutioner og organisationer, der arbejder direkte med unge og trivsel, og målsætningen er at præsentere op til 100 koncerter inden årsskiftet for 2024.

TILMELDINGSFRIST 25/1
TILMELDINGSLINK https://forms.gle/7PbnNgjnDxGUVXSX7

Annmette Palm, Josephine Schneiders Ungdomsboliger, Gentofte

Mikael Skak, Døgndiamanten, Næstved

Michael Hertz, Godhavn

Dorthe Nexø Hedensted, Styrket ungeindsats, Kolding

Bo Wittekind, Ungdomsboligerne Halsnæs

Tore Kargo, FADD

Se program og tilmeldingsinfo herunder

FADD_unge_program2024_def1.pdf

JANUAR-KLUMMEN 2024

cmpnov2021_2_4.png

Nytårstaler har det med at skabe overskrifter. Nogle gange også at give håb.

Dronning Margrethe sørgede selv for en historisk en af slagsen, da hun værdigt, ordentligt og helt uden drama fortalte om den snarlige overdragelse af krone, hermelin og scepter til Frede, AKA Pingo. 

Men sæt lige KONG foran de to kælenavne; Kong Frede eller Kong Pingo; de hører begge til i tegnefilmsuniverset, hvor ingen af os – uanset vinklen på royal præference – trods alt ønsker, at vores monarki bevæger sig hen.

Derfor bliver vi nødt til at vende tilbage til det første af hans mange fødenavne: Hans … majestæt kong Frederik J

Det er en smagssag, hvilken af Mette Frederiksens nytårstaler, der har givet mest håb

Var det den fra 2020, hvor mange af os tabte kæben i befippelse over det positive statement om, at flere børn skal anbringes eller var det talen fra i år, hvor mange barnløse fik tårer i øjnene ved udsigten til øget fertilitetsbehandling?
Det ligner en statsministerstrategi; lidt om Gud, konge og fædreland – og så en enkeltsag, som nogen kan varme sig på…

10 års fødselsdag og en nyfødt
Udover den traditionelle nytårstale fra Marienborg 1. januar (lige efter grillmad og et par timer efter skihop fra Garmisch Partenkirchen, der nu kun er for dem med råd til Viaplay abonnement; heldigvis holder DR stadig fast i Miss Sophie og 90-års fødselsdagen) markerede datoen også et 10års jubilæum. 

Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014. 

Med loven blev der etableret fem socialtilsyn, hvis opgave det var – og er - at godkende og føre tilsyn med kvaliteten af plejefamilier og sociale tilbud i Danmark. 

Man ønskede:

  1. Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn
  2. Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden
  3. Borgerne i centrum
  4. Alle sociale døgntilbud, plejefamilier og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes
  5. Bedre styr på økonomien

Blev det så det, vi fik, kunne man spørge sig selv og andre?

Som vi ser det:

JA, et meget langt stykke henad vejen.

Der VAR opstartsvanskeligheder, bestemt

Det HÆNDER at enkelte tilsynskonsulenter SYNES noget som de ikke burde have en mening om

Det SKER at vurderingsuenighed skyldes fastlåsthed fra tilsynet

Der ER tilsyn som fortolker med en firkantethed, der ikke fremmer det gode anbringelsesforløb.

Der ER plads til forbedringer (samling af tilsynene til én enhed, mere fleksibilitet i visse tidsfrister, bedre klagemulighed, etc

MEN overordnet – når man påser at konstruktionen skulle på vingerne med mange nye folk, få med tilsynserfaring og med øjeblikkelig politisk og mediemæssig opmærksomhed så er det lykkedes parterne (tilbud & tilsyn) at etablere en samarbejdskonstruktion, der netop har indstillet sigtekornet på den væsentlige fællesinteresse, der ligger i at sikre og højne kvaliteten i arbejdet med de mest udsatte borgere.

Og som professor Inge Bryderup har sagt det:

"Hvad angår den betydning som man med socialtilsynskonstruktionen fra 2014 fik på hele udsatte-borger området, så kan den ikke overvurderes. De kvalitetsløft området har gennemgået de sidste 10 år skyldes selvfølgelig det faglige arbejde på anbringelsesstederne, men også i høj grad den indsats som socialtilsynene har bidraget med ift den myndighed og de forpligtelser som de 5 tilsyn blev udstyret med fra starten. De har vist, at dialog og kontrol godt kan lade sig gøre samtidigt."

Så; WELL DONE fra os – og tillykke med den første runde.

Derudover sidder vi netop nu og læser høringsindbydelser vedr. vejledninger ift Barnets Lov, der som bekendt indledtes 1 januar 2024.

Vi kvitterer for, at ministeriets medarbejdere allerede har disse vejledningsudkast klar; det er vi bestemt ikke forvente med.

For de uindviede er rækkefølgen almindeligvis: Lovgivning, bekendtgørelse … og vejledning, hvor den bagvedliggende lovgivning jo er besluttet, så disse høringer handler mindre om indhold og mere om anvendelighed, formuleringer og realitetstjek:

Så vi leder efter om det, der står, er:

  • til at handle efter?
  • til at forstå?
  • forbindeligt med den verden teksten skal fungere i?

 Vi forudser:

  • kreative økonomiløsninger i de kommunale forvaltninger; besparelser er mange steder ikke bare varslede, men også igangsatte
  • potentielle konflikter ift konventioner; indsatser ift det ufødte barn er nævnt for første gang i dansk lovgivning
  • dilemmaer for børn når de bliver bedt om at vælge til & fra i forhold til kontakt og samvær med deres indbyrdes konfliktramte forældre
  • vanskelige kalenderøvelser, når 2 børne-ungerådgivere, støttepersoner og mentorfamilier, forældre og det inddragede barn sammen med tilbuddenes medarbejdere skal finde et tidspunkt hvor alle kan mødes, etc. 

Men velkommen til Barnets Lov.

Et generelt løft af og krav om inddragelse af børn sammen med §7, der præciserer voksenansvaret, mulighed for permanent anbringelse efter ønske fra et barn, søskendefokus, udskiftning af stigmatiserende begreber, det øgede familieberedskab i kommunerne og andre gode intentioner håber vi, at en kommende evaluering af loven vil vise god effekt på udsatte børn og unges trivsel og udvikling

Der er nok arbejde til dem, der vil arbejde. 

Vi er rede.

GODT NYTÅR
Charlotte Møller Pedersen, formand