LAD OS NU HOLDE HæNDERNE VARME!!!

Mens den politiske proces på Christiansborg – efter det man vel kun kan kalde et rigtig friskt udlæg fra statsministeren der første nytårsdag – ifølge velinformerede kilder i øjeblikket er helt og aldeles fraværende, er der 3 ting, der optager os lige nu i FADD:

1. Det omsiggribende fænomen med handelsuddannede ledere – i bedste Mads Skjern-stil – også kaldet controllere eller forhandlings- og budgettilpasningsfacilatorer i de kommunale anbringelsesafdelinger og deres endimensionelle appeller om rabatter, særpriser og skamløse besparelsesforslag.

Der er vel kun et par mulige svar på galskaben, da budgettet i vores verden er baseret på den udmeldte og godkendte takst på tilbudsportalen

• Hvis I vil betale mindre, hvem skal så betale mere?
• Hvilke dele af ydelsen, synes I, vi skal se bort fra?
• Tror I nu, det er den rigtige indsats, I er i gang med at visitere barnet til?

Vi har sagt det før: Indsatser for udsatte børn og unge koster det, som det koster! Til gengæld lover vi, der udelukkende repræsenterer non-profittilbuddene, at være økonomisk effektive, ansvarlige og bæredygtige Og vi bryder os stadig ikke om, at enkeltpersoner kan have økonomiske interesser i driften af et socialt tilbud for udsatte børn og unge.
Den eneste profit, vi skaber, er menneskelig og har derfor kun til hensigt at vitaminiserer den fælles menneskelige hovedstol…

2. Et voksende antal af klager over svar på klager over svar på klager – afsendt af forældre til tvangsanbragte børn.
Det er vores erfaring, at når forældres børn bliver anbragt, så er hele familien i forbindelse med effektueringen af anbringelsen i krise. Det har vi vidst i mange år. Men måske vi i højere grad skal være nysgerrige på, hvordan de professionelle omkring familien i fælleskab kan medvirke til at iscenesætte forældrene, som de vigtige personer de er og skal være i de udsatte børn og unges liv – for børnenes skyld.
De seneste anbringelsestal fra professor Inge Bryderup viser, at tvangsanbringelser i Danmark nu udgør 23% af samtlige anbringelser (2018).
For 10 år siden var procenten 1,5. Alene fra 2017 til 2018 sted tallet med 10%.

Konsekvensen er indlysende: Godt hjulpet af “velmenende advokater” enkeltpersoner fra miljøet omkring facebookgruppen Magt & tvang og en gruppe af medløbere sættes der fokus først på modstand og protester mod anbringelser, dernæst klager … og klager over de svar, som både sagsbehandlere og vi selv i henhold til god forvaltningsskik bruger oceaner af tid på at formulere, tilpasse, modificere og aflevere- uden anden konsekvens, end at der kommer en ny klage over svaret og at samme forældres kritiske udsagn til socialtilsynet betyder fald i forældretilfredshed.
Vi må spørge, hvornår er nok … nok?

3. Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding om de interne skole, specialskoler og dagbehandlingsinstitutioner og de udsatte børns skolegang, og de resultater, som vi alle ønsker at forbedre.
I den forbindelse har vi i samarbejde med Socialpædagogerne, LOS, Selveje, Danmark og De anbragtes vilkår udarbejdet en række forslag til kvalificering af skoleindsatsen for udsatte børn og unge, som optakt til det kommende arbejde i den tværministerielle arbejdsgruppe, hvis opstart vi har til gode at kende datoen for:

• Flere centraliserende tiltag: Eksempelvis et bedre og mere ensartet tilsyn med en fælles kvalitetsmodel
• Skoleafklarende indsatser for nogle målgrupper med særlige udfordringer
• Retskrav på 1800 skoledage for alle børn
• øget fokus på inddragelse af ressourcepersoner (i særlig grad børnenes forældre) i læringsfremmende tiltag – herunder etablering af uddannelsesstøtteordninger
• Skolehandleplaner/uddannelsesplaner, der rækker udover et skoleår og ind i ungdomsuddannelserne
• Flere hybrid løsninger (samarbejde mellem intern skole/specialskole og folkeskole med henblik på gradvis nedtrapning af specialundervisning og optrapning af folkeskoleundervisning, men med mulighed for hurtig revisitering efter behov)
• Obligatorisk screening for somatiske sygdomme

Intet er umuligt for den, der bærer viljen i sit hjerte. Sådan afsluttede TV-værten Thomas Mygind svundne tiders “Fangerne på fortet” for 10-12 år siden.

Vi har masser af hjerte og vilje, så derfor tror vi på, at intet er umuligt.
Let there soon be drums.

Glædeligt forår
Søren Skjødt, formand