Det er ikke første gang. Og vel næppe den sidste: At vi står overfor et dilemma, der handler om penge.
Ekstra Bladet skrev i den forgangne uge om Behandlingsskolernes direktør, der i et mix af dårlig dømmekraft og et par af de klassiske dødssynder – tænker her på hovmod og grådighed – angiveligt ikke har handlet ulovligt, men så dog moralsk angribeligt – ved at hente et tocifret millionbeløb ud af budgettet til personligt forbrug. Oveni hvad man kan forvente, er en månedsløn i den gode ende.

Det kalder naturligvis på spørgsmålet om, hvorvidt enkeltpersoner skal kunne akkumulere formuer i millionklassen ved at sælge sociale ydelser til myndigheder, der kun har den store fælleskasse at tage pengene fra. Eller om private aktører alene har lovgivningen som pejlemærker for, hvad der er rigtigt eller forkert.

Tilbage står, at som minimum et tilsyn har fundet stedet egnet til at løse opgaverne.
Og at nogle kommuner dels har godkendt metoder og budget og dels har købt ydelserne.

Vi skrev tidligere i en kommentar på Facebook: “Dispositionerne rammer desværre hele vores område.
Som hver gang enkeltpersoner eller systemer beklikker vores troværdighed og anstændighed”.

I FADD har vi så længe jeg kan huske været optagede af at tage velfærdssamfundets grundlæggende opgave alvorligt: At stille velfærdsydelser til rådighed for alle borgere, når de opfylder visse betingelser for at modtage den.
Det kræver respekt for gerningen, fordi vi som område er en central del af løsningen, hvor skylds- og årsagsforklaringer ikke må skygge for handling …

Det modsatte af hovmod og grådighed er ydmyghed og hjælpsomhed.
Hvilket vel sådan set er, hvad vi er sat i verden for at levere.
Det skal jeg vende tilbage til …
Vi minder desuden om, at alle parter står sig bedst ved at udvise rettidig omhu i prioriteringerne, og at vi alle anerkender og efterlever fuld gennemsigtighed som et afgørende parameter for områdets fortsatte legitimitet.

…

Mens vi venter på genåbningens anden bølge, hvis indhold Statsminister Mette Frederiksen har annonceret vil blive udmeldt “lige inden den 10/5”, så tyder alt på, at de forskellige tiltag og anbefalinger fra myndighedernes side har virket.

Som mangeårig aktør på det socialpædagogiske område har man efterhånden – men ikke helt endnu- lært at styre sin irritation, når uvidende amatører med jævne mellemrum har villet belære os, der står i de daglige sorger og glæder i arbejdet med de mest udsatte børn og unge om, hvordan vi “bare” har skullet håndtere alt fra behandlingsmetoder og inklusion til lektielæsning, frisurer, tøjvaner – og hvor der ellers er potentielle konflikter, som skal løses.
Kompleksitetsreduktion har altid kun gavnet den, der har plæderet for forenklingen.
Sjældent, den, der har problemet…

Derfor forstår vi udmærket, hvis der her under Corna-krisen har været eksperter, der har været forbandede over de selvbestaltede meningsdannere – herunder eks-politikere, tidligere straffede journalister og andre facebook-krigere med seriøs skrivekløe, som har det til fælles, at de håber på gevinsten, når andre leverer indsatsen.

Vi skal naturligvis holde øje med om politikerne med udgangspunkt i den viden, som de sundhedsfaglige fagfolk vitaminiserer de politiske beslutninger med, udviser rettidig omhu og ikke udvikler overgreb på demokratiet.

Men indtil videre har vi ift vores politiske samarbejdspartnere kun mødt vidensopmærksomhed, fejltolerance og beslutsomhed.
Ikke dårlige pejlemærker, når beslutninger skal træffes i ukendt farvand – med det glubske kobbel af mandagstrænere klar til at eksekvere fra sidelinjen.
Om ikke af andre grunde, så er det måske derfor på tide at få skudt gang i fodboldturneringerne verden over, så Kloge-åge og Hjerne-Lis kan få noget andet at gå op i …

Håndteringen af krisen er for os alle et socialt eksperiment.
Ingen af os har en definitiv manual at slå op.
Som område har vi de samme betingelser som politikerne, at vi, når (hvis? ..) vi nærmer os normale tilstande, vil blive bedømt på det, vi gjorde. Eller snarere det, vi valgte at gøre.
For det kan man forvente af os, der får løn for at varetage samfundsmæssige opgaver: At vi træffer valg, og at vi bruger den viden, vi har med omtanke for at gøre noget bedre eller lettere for nogen, der har det svært

Når vi en gang skal gøre oplevelser med corona til erfaringer med livet , så har vi brug for eftertænksomhed og refleksion. Og undgå alle optræk til rethaveri.

—

På området blev vi rigtig glade for Astrid Krags facebook-opslag, hvor hun betonede, at “ikke alle helte bærer kapper. Til gengæld kommer hverdagens corona-helte med smil, omsorg og stærk faglighed, mens de passer godt på vores udsatte og sårbare borgere”
That was a good vending…

For det kan I regne med, Danmark:
I regn og slud skal posten ud: Vi passer godt på de udsatte børn og unge.
Og gør i den forbindelse, hvad vi ved, skal og kan for, at vi selv – og de udsatte børn og unge – kommer på den anden side af Coronaen med nye indsigter og større udsyn …
Måske ovenikøbet med mere ydmyghed og hjælpsomhed.
Det hele under – som det hedder i de mange officielle skrivelser vi har modtaget den seneste tid – iagttagelse af sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

So be it…