SEPTEMBER-KLUMMEN 2023

HVAD NU HVIS DET NORMALE ER MED TIL AT SKABE OPLEVELSE AF UNORMALITET?

Det skal være lettere at bo på landet, flere ressourcer til udenrigstjenesten og ekstrahjælp til elitesport, herunder ønsker regeringen flere store cykelbegivenheder til landet.
Det er blot nogle af regeringens forslag til finanslov 2024. Og det kan man vel mene meget eller i hvert fald noget om.

På vores område er der er par temaer, der med lidt god vilje vil kunne gøre en positiv forskel på vilkårene for udsatte børn og unge.

Udover de 200 mio som et flertal i Folketinget i forvejen vil bruge på at løfte professionsuddannelserne, så ønsker regeringen at give ekstra 47,4 mio til
pædagoguddannelsen.

I FADD håber vi først og fremmest, at de penge vil gå til flere undervisningstimer til de pædagogstuderende; 11-13 ugentlige timer er hverken nok til at klæde de studerende på til de komplekse faglige opgaver, som de kommer til at skulle løse eller tilstrækkeligt til, at der kan skabes forudsætninger for opbygning af de studiemiljøer, der er med til at skabe fællesskaber for de dannelsesrejser, som skal styrke de studerendes personlige kompetencer.

Et løft til erhvervsuddannelserne har der længe været almindelig opbakning til; en del milliarder skulle være på vej …
Det kvitterer vi naturligvis for …

Så er der det mere specifikt målrettede i finansloven til udsatte børn og unge:
Særligt tilrettelagte læringsforløb til en halv milliard skal løfte de svageste elever med særundervisning i små hold for at sikre, at de forlader folkeskolen med basale færdigheder i dansk og matematik.
Initiativet skal angiveligt foregå i grundskoleregi.
Og det kan ingen vel være imod?

Det skulle da lige være, at de tilbud findes i forvejen; nemlig på de over hundrede special-, heldagsskoler og interne skoler på anbringelsesstederne.
Vi har set det før, hvilket det ikke bliver bedre af; hvorfor opfinde nye konstruktioner, hvis der findes noget, der virker?
Fra vores egne medlemsinstitutioner og via vores deltagelse i Skolealliancen for specialundervisning kender vi alt til den faglighed, den dedikation og det ambitionsniveau, der skaber forudsætningerne for børn og unges læring og deres mulighed for at komme med på uddannelsesvognen.
Vi – der er gamle nok og stadig kan huske - ser for os en tilbagevenden til svundne tiders udskældte OBS-klasser, hvor ingen var i tvivl om, hvor man skulle lede efter de børn, der havde det sværest og som andre ikke måtte lege med….

Lad os stilfærdigt foreslå, at de penge nok er givet bedre ud på at få noget, der virker, men som selvfølgelig kan blive bedre, til at virke endnu bedre: En samling af børn og faglige ressourcer på matrikler, hvor det dobbelte syn på børns udvikling (personligt og fagligt) kan løfte børn og unges udviklingspotentiale individuelt og i fællesskaber – uden den eksklusion som børn i folkeskolen kan udsætte hinanden for. Som en slags ’omvendt inklusion’; lad de børn der har det svært i folkeskolen få et kortere eller længerevarende helle og et fagligt boost sammen med andre børn, der udover faglige udfordringer måske har supplerende problemer af mere personlig karakter.
Men selvfølgeligt med den stålsatte bestræbelse, at hvis børn i et specialskolemiljø kan profitere af det – og hvis de ønsker det - skal de - i det eller de fag - ud i normalskolen.

Når det er sagt: Er der nogen der kan fortælle os, hvad det er ved den folkeskole, vi kender, som skulle være så attraktiv? Findes den undersøgelse, der sort på hvidt konkluderer, at alle børn bedst trives og lærer mest i folkeskolen?
Polemisk kan man spørge: Hvornår er det godt for et udsat barn at gå i en normalskole, hvis det barn samtidigt føler sig unormal?

Psykiatrien kan fra 2024 til 2030 kan efter regeringens finanslovsforslag se frem til at modtage 3 mia.
Ingen tvivl om at psykiatrien mange steder er udsultet og (for) mange børn og unge får ikke den hjælp, de har brug for.
MEN
Hvem siger egentligt, at alle mennesker med psykiske lidelser skal behandle .... læs hele artiklen

AUGUST-klummen 2023

FADD´s slutspurt inden sommerferien havde væsentlige temaer og aktiviteter: Et folkemøde på Bornholm med vigtig eksponering af specialundervisningsområdet, en diskussion om mediernes rolle i svære mediesager og en tydelig fokusering på efterværn og børn og unges ret til at vokse op med alt det der kendetegner et ”rigtigt hjem” – selvfølgelig! Vi bliver aldrig trætte af at fremhæve, at socialpædagogikken i vores optik skal være præget af Varme og Vedholdenhed, samt at dette skal baseres på Viden og Visdom – de fire V´er. 

I juni måned havde vi også fornøjelsen af at være i audiens hos social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, hvor vi fik lejlighed til at tale om tidens vigtigste emner – og lejlighed til at kigge frem mod det halvår vi netop har taget hul på. Tak til minister og hendes stab for et godt møde – vi sætter pris på samarbejdet og den gensidige lyst til at lytte og forstå hinanden. 

Dermed har vi det perfekte afsæt for 2. halvår af 2023. Der kommer spændende politiske dagsordener – mere specialundervisning, drøftelser om fagligheder i faget og fx evaluering af Lov om Voksensvar. Vi ser frem til at bidrage, påvirke, drøfte og diskutere når lejlighederne byder sig – det er vigtigt for os at emnerne spejles i praksis og at spejlbilledet står skarpt og virkelighedsforankret – dét skal vi nok hjælpe med. 

På egen banehalvdel ser vi frem til tre seminarer i resten af 2023, først et seminar for vores netværk for familie-døgn, derefter et psykiatriseminar sidst i september LINK og endeligt et specialundervisningsseminar i oktober.  Årets højdepunkt bliver uden tvivl FADD´s årsmøde i Kolding d. 21.-23. november. 

Kontakter er bedre end kontanter 

Vi plejer at sige, at vi er en lille forening med et stort løbepensum. Vi gør os umådeligt umage i forhold til at tilbyde den viden og indsigt, som foreningen i fællesskab rummer til alle vores samarbejdspartnere. Dette gælder kommuner, regioner, offentlige og private tilbud, interesseorganisationer, forskere og ikke mindst politikere og meningsdannere. Dette kan kun lades sig gøre, hvis vi har etableret et solidt netværk og samtidigt har adgangen til videns-kilden, altså den praksis hvor socialpædagogikken udfolder sig. Dermed er kontakter og stærke relationer fuldstændig afgørende for foreningens virke og påvirkningskraft.   

I denne forbindelse skal der lyde en sjælden tak til FADD´s medlemmer – I er simpelthen fantastiske. FADD´s bestyrelse og sekretariat møder aldrig afvisninger eller tilbageholdenhed med af dele erfaringer, succeser eller faglige udfordringer. Hvis vi møder op til et møde uden opdateret viden, så er det fordi vi ikke har spurgt vores bagland tilstrækkeligt – for I har svarene, I har indsigten og I har lysten til at dele. Tak for det. 

Når nu vi er ved det – så skal vores mange samarbejdspartnere også have et ”anerkendende nik”. Selvom vi indimellem har forskellige vinkler på virkeligheden, så er det tydeligt, at vi er på et fagligt område, hvor alle gør sig umage for at give børn og unge i udsatte situationer de bedste muligheder for at udvikles, trives, leve og lære – og dette lige meget hvorfra man kommer. Vi oplever et ekstraordinært stærkt samarbejde og kontakten til jer er bedre end kontanter. Det værdsætter vi.   

Juni klummen 2023

MØDE MED SOCIALMINISTEREN OG MØDE MED FOLKET

Vi har flere gange i disse spalter betonet vigtigheden af, at politikere, embedsfolk, forskere og den menige dansker forstår, at udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke udsatte børn og unge; hvem sidstnævnte så end måtte være i henhold til trivselsstatistikker, antal diagnosticerede og almindelige udfordringer med overforbrug af skærm, net, SoMe FOMO – fortsæt selv.

Kompleksiteten understreges af den kendsgerning, at det meste her i livet er kontekstrelateret. Og at intet står stille.
Som Albert Einstein sagde: Everything in life is vibration.

Nogle børn og unge bliver defineret eller definerer sig selv som udsatte i en periode – kortere eller længere.
Nogle udsatte børn og unge profiterer af den omsorg og udviklingsstøtte som aktørerne på vores område bidrager med. Nogle får hjælp, kraft og forbilleder fra andre mennesker og steder. Nogle tager selv affære.
Disse grupper af børn og unge udvikler sig ofte til livskraftige, modige, kreative og ressourcestærke samfundsborgere, der både får og tager plads. Og de støder undervejs som alle os andre ind i bump, bøvl og ballade, men lærer, gør oplevelser til erfaringer … og finder således ud af det.

For andre trækker udsatheden lange spor og bliver til en allestedsnærværende – og for nogle – en brutal – livslang følgesvend. Og der er for mange af dem, viser statistikkerne.
Lad mig slå fast: One size fit’s not all. Men alle udsatte børn og unge har krav på lige præcis, den indsats, der gør at de kan komme til at leve et liv med autonomi, værdighed og integritet.
En bestemt gruppe ligger os i den sammenhæng ganske særligt på sinde; selv om vi kender mange af dem i forvejen, ved vi ikke præcis hvor mange de er. Men I kender dem også derude eller fra avisartikler.

Det drejer sig om de børn og unge, der på gader og stræder optræder aggressive, voldelige og måske påvirkede af stoffer og alkohol. De har ikke respekt for autoriteter og følger enten deres egne regler eller kodekser, der er udstukket af banderne.

En del af disse børn og unge er vokset op i familier med misbrug, social kontrol, undgåelsesadfærd og kriminalitet.
Det er indiskutabelt – det viser statistikken - at kriminalitet blandt børn og unge over en længere periode har været faldende.
Vi ved også, at straf ikke hjælper.

Men hvad gør vi så med denne gruppe, der har det med at nægte at modtage den omsorg, de i virkeligheden skriger på? Og som har det med enten at stikke af, true eller slå sig ud af de tilbud, som der i øvrigt pt ser ud til at blive færre af, fordi kun få vil arbejde med målgruppen.

I vores optik er der ingen andre modeller end at insistere på, at pædagogik må og skal være der, vi leder efter løsningerne:
Men hvilken pædagogik? Og i hvilke rammer?
Det er vi her senere på måneden blevet inviteret til et møde om hos Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Og vi ser frem til at dele nuancerne med ministeren.

Vi vil fremlægge nogle sammenhængende bud på, hvordan vi kan reducere antallet af de børn og unge som ikke får en uddannelse, risikerer fængselsophold og livsstilssygdomme – og en alt for tidlig død.

Vi ved at mange af disse børn og unge selv sætter disse ord på deres fremtidsønsker; en lille lækker lejlighed, en sød kæreste og et arbejde. Og måske nogle børn
Vi er helt på linje. Sagt på en lidt anden måde er det vores ønske for dem, at de kan lære og udvikle sig til at være og blive deltagende og bidragsydende aktører i meningsfulde fællesskaber på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, i fritidslivet og i de nære relationer med venner og familier.


Dette ønske bliver på en måde også omdrejningspunktet for vores deltagelse på Folkemødet i år.
Vi er der sammen med vores gode venner i Børnesagens Fællesråd sammen med en række øvrige BF-medlemmer.
Vores egne events han .... læs hele artiklen

MAJ-KLUMMEN 2023

Mens kuldegraderne ikke helt matcher den forestilling, vi plejer at have om betydningen af, at solen skinner, er vi ved at lægge sidste hånd på en af forårets store opgaver; høringssvaret til Børne- og Undervisningsministeriet om reformen på den del af specialundervisningsområdet, der vedrører de interne skoler og dagbehandlingstilbuddene.

Vores respons til ministeriet falder i to dele: Som FADD og som en del af Skolealliancen for specialundervisning.

DEN KORTE:

Vi er er overordnet set glade for den politiske opmærksomhed på specialundervisningen på vores interne skoler og dagbehandlingsområdet.

Et mere solidt datagrundlag, skærpet tilsynspraksis, øget kvalitetsfokus er blandt de positive aspekter

Vi havde stor veneration for den politiske aftale fra marts 2022, der blev underskrevet af et stort flertal af det daværende folketings partier.

Imidlertid er der sket en del i konverteringen fra aftalepapir til lovmateriale.

Det korte af det lange er, at områdets aktører – hvis loven(e) bliver vedtaget i den fremsendte form – vil støde på et betydeligt merbureaukrati, en skævvridning af vilkårene for offentlige og selvejende aktører, risiko for magtfuldkommenhed til kommunerne og eksistentiel uafklarethed for flere af tilbuddene.

I afdelingen for rigtig dårlige ideer finder man blandt andet:

• Når en handlekommune (HK) ønsker at anbringe et barn med sociale, følelsesmæssige og kognitive udfordringer på et døgntilbud, så kan HK ikke samtidig indskrive barnet i døgntilbuddets interne skole. Beliggenhedskommunen (BK) skal vurdere hvilket skoletilbud, der passer til barnet – men altså uden at kende barnet og uden hensyntagen til barnets øvrige behov.
• Opkrævning af skoletakst påhviler BK, der således forventeligt mod betaling (?) står for at være mellemmand m/k mellem HK og tilbud. Dette er en unødvendig og bureaukratisk mere omfattende model end hvis bestiller og udfører var i direkte kontakt. Vi må undersøge nærmere om der hjemmel i revisionslovgivningen
• Kommunerne får således magt til at tage ’brødet ud af munden’ på de selvejende og på kommunale tilbud i anden beliggenhedskommune – ved enten at afvise en kvalitetsaftale eller ved at visitere til eget specialundervisningstilbud. Det betyder at en kommune vil kunne afvise ’det dobbelte blik’ på dannelse og uddannelse – selv om handlekommunen ønsker et sådant tilbud
• Ovenstående svarer i princippet til at give en kommune hjemmel til at omstøde forældres ønske om at benytte en privat skole – og i stedet henvise til en folkeskole

Samlet set er det vores overbevisning at man fra politisk side – når nu lovmaterialet ser ud som det gør – måske havde været bedre tjent med at gå efter de kommuner, der ikke har opfyldt deres tilsynsforpligtelser og de tilbud, der ikke har haft en tilstrækkelig høj faglighed og kvalitet.

Begge aktører har nogle steder uimodsagt fået lov til ikke at levere varen i form af den nødvendige opmærksomhed og dermed på at give på udsatte børn og unge adgang til den mest anerkendte risikofaktorbeskyttelse: Meningsfuld dannelse og uddannelse.

Såfremt lovene vedtages, må vi indstille til vores egne tilbud, at de sørger for at få etableret en rigtig god og gerne guldrandet samarbejdsaftale med beliggenhedskommune som både skal sikre et barn det rigtige tilbud, at interne tilbud ikke forfordeles og at enkeltpersoners personlige præferencer ikke griber negativt ind overfor ’det rigtige match’.

--

Lad os afslutningsvis slå et slag for den kampagne vores gode venner fra Børns vilkår er ude med pt: Vold i hjemmet – får vi øje på det, og får børnene den rette hjælp?’ som bygger på en registeranalyse af underretninger samt forebyggende indsatser og anbringelser for børn under 18 år, hvis forælder eller stedforælder er blevet sigtet for vold mod dem. Vi kan kun være eni .... læs hele artiklen

April-klummen 2023

Rekrutteringsproblemer i den offentlige sektor er en udbredt iagttagelse. Vel nærmest en uangribelig kendsgerning.

Manglen på sygeplejersker, lærere, socialrådgivere og pædagoger bliver blandt andet understreget af de faldende ansøgningstal til professionsuddannelserne fra de sidste års optag. Siden 2019 har uddannelserne optaget 14% færre studerende (2022)

I august-klummen fra 2022 anslog jeg et par årsager til de faldende tal: Belastningsfaktorer i udførelsen af de borgernære ydelser, ringe løn-, arbejds- og anseelsesforhold, brugen af begrebet VELFÆRDSUDDANNELSER stedet for professionsuddannelser (’Velfærd indgår ikke i uddannelsernes kompetencemål’, som Svend Brinkmann skrev i et Facebookopslag 27/9 2022) samt det dehumaniserende sprog som ofte anvendes om fagenes kerneydelser af de offentlige administratorer, der i øvrigt sjældent - selv om de arbejder med at rammesætte og regulere Velfærds-Danmark - definerer sig som en del af de velfærdsuddannede.

I FADD har vi, som det er læsere af klummer, debatindlæg og høringssvar bekendt, en svaghed for nuancer. Vi insisterer på, at verden meget sjældent er sort/hvid.

Vi foretrækker ofte både/og fremfor enten/eller. (For lige at nuancere den sætning, så findes der undtagelser! ;-) 

Derfor spurgte vi vores medlemmer for nyligt om deres oplevelse af udfordringer med at tiltrække uddannet personale.

Uden at påstå andet end, at på det konkrete tidspunkt, hvor en række af vores medlemmer svarede på spørgeskemaet, så viser tallene, at knap 60% svarede NEJ til, at de det seneste år har haft svært ved at rekruttere pædagoger til faste stillinger, mens 75% svarede NEJ til det samme spørgsmål vedr. lærere blandt de af vores medlemmer, der har interne skoler eller er en dagbehandlingsinstitution.

Et godt fagligt ry, høj grad af uddannede, intern uddannelse, kendte for at have et værdigrundlag er blandt de selvvurderede årsager til, at man har kunnet tiltrække uddannet arbejdskraft.

Det fremgår desuden, at det angiveligt er lettere at tiltrække fast personale jo mere bynært institutionen ligger.

Af årsager, som institutionerne selv har iværksat for at tiltrække arbejdskraft fremhæves: reklamer på sociale medier og tilstedeværelsen af et klart defineret arbejdsgrundlag.

Knap en fjerdedel har (75% har således ikke …) det seneste år samarbejdet med et vikarbureau, hvilket oftest har hængt sammen med, at man ikke selv har kunnet skaffe kvalificeret personale.

I svarene ser vi en omtrentlig ligelig fordeling af institutioner med kun gode erfaringer, både gode og dårlige, og kun dårlige erfaringer.

Hvis man kun har haft gode erfaringer med et samarbejde med et vikarbureau, skyldes det primært, at vikarerne (blot) har løst de opgaver, de var blevet bedt om at løse.

Hvis man kun har haft dårlige erfaringer med samarbejde med et vikarbureau, skyldes det primært at vikarerne har været for dyre eller at fagligheden var for dårlig.

Så vidt så godt.

Skal vi vove at skalere tallene fra medlemsundersøgelsen op til en aktuel tendens, når vi frem til, at der ER rekrutteringsudfordringer på vores område, men at der altså også er nogle institutioner, der ikke – i al fald det sidste år – har haft svært ved at tiltrække uddannede medarbejdere til faste stillinger.

Uden at der herfra skal overfortolkes på tallene, så tyder noget på, at det kan lade sig gøre at påvirke mulighederne for at kunne tiltrække nye uddannede medarbejdere: Fokus på og promoveringen af et udviklingsorienteret og et udviklende fagligt miljø (der retfærdigvis ikke er defineret i denne sammenhæng) ligner en fællesnævner.

Størst udfordring er der, hvis man ligger i en landzone.

-

Fra vores egen verden:

I et debatindlæg p&a .... læs hele artiklen