Marts-klummen 2021

...

Uenighed er en af forudsætningerne for, at vi mennesker kan blive klogere her i livet.
NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET har bragt sindene i kog.
Dokumentarens fokus på magtanvendelser er da også et af de temaer i socialpædagogikken, der traditionelt set kalder på allermest uenighed.
Der er stærke følelser i det og aktiverer typisk folks anti- og sympatier, egne sårbarheder, og forforståelser.
Det gælder også fagfolk…

Tak for jeres bidrag på Facebook, på Linkedin, i mails og på SMS’er.
Tak til jer, der bakker op om det, vi selv synes, er en række nuancerede bud på faglige og områderelevante synspunkter i JP-debatindlægget og pressemeddelelsen.
Tak til jer, der problematiserer vores tilgange og argumenter.
Vi læser det hele grundigt og lader os inspirere af indsparkene…

Dokumentaren og de mange kommentarer om indholdet har betydet, at vi har intensiveret vores forberedelse af en kommende evaluering af Lov om voksenansvar og Socialtilsynenes rolle i den forbindelse.
At gøre drøftelserne til et spørgsmål om for eller imod magtanvendelser giver ingen mening.
Området er topreguleret i lov om voksenansvar. Heraf fremgår det, at magtanvendelsers legitimitet er knyttet til, at den voksne skal give omsorg til det barn, der er i alvorlig affekt.

Vi betoner i enhver sammenhæng, at det også er magt og pligt at insistere på dialog, såvel som det er magt og pligt at gribe ind overfor et barn for at forhindre personskader og ødelæggelser – men altid afstemt efter proportionalitetsprincippet. Og aldrig som pædagogisk redskab… ”det var engang, og dér må vi aldrig komme hen igen”.
De børn, der kommer til os, skal skærmes og passes på af kompetente voksne – ikke mindst når de har det svært. 
Det er efter vores overbevisning også en forenkling at diskutere, om der er brug for enten plejefamilier/små institutioner eller store institutioner.
Det afgørende er, om indsatsen for barnet skaber trivsel og udvikling.
Vi har flere gange foreslået, at man knytter plejefamilier tættere sammen med institutioner for at skabe mere nænsomhed og fleksibilitet i overgangene i børns liv

Så lad os slå fast:

  • Børn, der profiterer af at bo i en plejefamilie, skal det.
  • Børn, der har bedre af at bo på en lille overskuelig institution, skal det.
  • Børn, der har brug for den store institutions kompleksitet og dynamik, skal det.
Det rigtige match mellem barnets udfordringer og anbringelsesstedets kompetencer, skal altid være ledetråden i en anbringelse.
Det er er der fornuftigvis flere om at vurdere; herunder naturligvis barnet.
Vi bifalder i høj grad regeringens ønske om bedre og grundige udredninger som baggrund for en rettidig og hurtigere indsats.
Vi har tilladt os at advare imod, at barnet bliver ansvarligt for sit eget behandlingsbehov.

At det var samme logik, der lå bag en af de store specialpædagogiske misforståelser fra 1980erne, ansvar for egen læring, gør det ikke bedre. Vi ved godt, at det ikke virker.
Det begreb forlod vi i slut-90erne, fordi metodikken havde en alvorlig social slagside: De børn, der kunne varetage ansvaret for egen læring, kunne det, fordi de havde ressourcer, fagligt overblik og forældreopbakning. De andre kunne ikke …og blev ladt alene tilbage på perronen.

Apropos læring:
I lørdags (?) udkom VIVE med en rapport: BØRN I PLEJEFAMILIER KLARER SKOLEN BEDRE END BØRN ANBRAGT PÅ INSTITUTION
(Se link nedenfor)

Jeg er ved at læse den, og vi har foreløbigt problematiseret overskriften: Børn i plejefamilier klarer skolen bedre end børn anbragt på institution, som må siges at være til den friske side - når man ser på nogle af mellemregningerne.
Der står for eksempel: ”Resultatet forventes dog kun at gælde for den gruppe af børn, der ligger på vippen til at blive anbragt i den ene anbringelsestype frem for den anden.”
Det vil sige, at det ikke handler om de behandlingskrævende, meget udfordrede børn og unge, som rettelig hører hjemme et sted, hvor de kan modtage den støtte og behandling, de har brug for.
Vi har spurgt VIVE: Hvordan er fordelingen af børn, hvis udfordringsniveau betyder, at de mere entydigt anbringes i hhv en plejefamilie og på en institution?
Der må være tre grupper i undersøgelsen:
Børn med færre udfordringer (plejefamilie), flere (plejefamilie eller institution) og flest udfordringer (institution)?
Ser frem til svaret ...

Derudover har vi fornylig afholdt 2 webinarer med vores skolefolk, der havde hovedfokus på at vitaminisere vores anbefalinger op til drøftelserne om det længe ventede politiske udspil fra Børne- undervisningsministeren.

Vi lagde også første step til planlægningen af et kommende døgnseminar, hvor vi sammen vil udfolde dét, der virker og stille skarpt på vores egen ”nærmeste udviklingszone”.
Vi skal arbejde med at revitalisere vores brand, hvilket ikke kun kræver ord, men også handling.
Endelig har vi på det seneste afviklet en medlemsundersøgelse af ’synspunkter om socialtilsynene’, hvis resultat, vi pt er ved at konvertere til et notat.

Glædeligt forår
Charlotte Møller Pedersen, formand

 

 

Link: www.vive.dk/da/udgivelser/betydningen-af-anbringelsestype-for-anbragte-boerns-skoleresultater-16001/
Dokument: