PRESSEMEDDELELSE: Vedr: NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET – 5. marts 2021

...

I går aftes blev seere på TV2 i dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET præsenteret for en række optagelser, hvor medarbejdere, på blandt andre nogle af vores medlemsinstitutioner, håndterer forskellige konfliktsituationer. Flere af optrinnene er voldsomme.

FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) siger om magtanvendelser: ”Et indgreb skal ALTID foregå så nænsomt, afstemt og omsorgsfuldt som muligt. Og altid efter proportionalitetsprincippet; indgrebet skal passe til karakteren af barnets adfærd. I socialpædagogiske sammenhænge er der aldrig tale om ’den gode magtanvendelse’. Vi foretrækker at bruge begrebet ’den nødvendige magtanvendelse’. Og vigtigst af alt - den skal altid give mening for barnet.”

CMP siger endvidere om første afsnit af dokumentaren:
”Grundlæggende mener vi ikke, at udsatte børn og unge i affekt skal optræde i medierne. Selv om det er effektfuldt, er konsekvenserne ofte vanskelige at overskue for de børn, der medvirker.
Når det er sagt forstår vi, hvis den almindelige dansker synes, at optrinnene i dokumentaren ikke bare er voldsomme, men også FOR voldsomme:
Det ligger dybt i os mennesker at reagere med omsorg, varme og trøst, når børn er i affekt, græder, skælder ud, lider og skriger; så ønsker vi at favne og rumme dem instinktivt."

I nogle af situationerne fremstår de filmede medarbejderes adfærd -kontekstuafhængigt set - som overgreb. Og det kan være, at de er det. 
Vi vægrer os imidlertid ved tanken om, at institutionerne huser medarbejdere, der ønsker at gøre børn ondt. Brodne kar kan findes alle vegne, men ikke længe. Vores institutioner er der, fordi ledere og medarbejdere ønsker at gøre noget godt for nogen, der har det svært.
Vi skal som udgangspunkt altid kunne aktivere vores faglige over-jeg og reagere med stoisk ro og besindighed.

Men. For der er et men.
De børn, vi arbejder med på vores område, er naturligvis - udover de udfordringer de står i og de særlige behov, de har - prægede af den tid, vi lever i.
Det er en kendt sag, at autoritetspersoner – spørg bare politifolk, p-vagter, billetkontrollører og fodbolddommere - jævnligt kan berette om episoder, hvor selv mindreårige børn, deres større søskende og forældre optræder med provokationer, ydmygende tilråb, trusler og vold.
Det gælder også for vores medlemmer generelt og i særdeleshed på de tilbud, der arbejder med de mest konfronterende, adfærdsoppositionelle og personfarlige børn og unge.

Selv om de børn er relativt få, findes de. Et kvalificeret gæt er, at det drejer sig mellem 150 og 200 børn og unge af de ca. 12.000 anbragte, der er i DK; svarende til mellem 1 og 2%. Det var i al fald det tal, der i forbindelse med indførelsen af ungdomskriminalitetsnævnet fra januar 2019, blev nævnt af den daværende regering, som antallet af gengangere på de sikrede institutioner.

CMP: ”Nogle medarbejdere på vores område går på arbejde hver dag med risikoen for at blive mødt med et sprogbrug og et aggressionsniveau, der måske nok vil egne sig til en TV-dokumentar i bedste sendetid, men som ingen medarbejdere eller ledere ville kunne få sig selv til at italesætte endsige vise i fuld offentlighed – for at beskytte barnet mod stigmatisering og udstillelse.”
Vi må vedvarende stille spørgsmålene; hvordan undgår vi forråelse? Og hvordan håndterer vi den, når den alligevel opstår? Hvordan håndterer medarbejderne trusler og overgreb fra børnene/de unge og den utryghed, der følger?
Hvordan hjælper vi bedst børn, for hvem det tidlige omsorgssvigt, den sene kommunale involvering og de mange sammenbrud har medført, at deres tillid til system og til voksne har så vanskelige vilkår, at de for de mest belastedes vedkommende, insisterer på at fravælge de mennesker, der prøver at hjælpe dem?

DEN FRIE PRESSE …
CMP: ”Vi anerkender og hylder vigtigheden af, at en fri presse skal have adgang til at undersøge dem, der udmønter magt. Og det gør vi på vores område; fordi vi tager ansvaret på os.
Vi skal kunne tåle gennemsigtighed; at blive kigget over skuldrene.
Vi må aldrig igen lukke os om os selv. Åbenhed og transparens er forudsætningen for vores områdes legitimitet
Det var imidlertid vores håb, at tilrettelæggerne bag dokumentaren havde forstået og havde anvendt de presseetiske retningslinjer, der medtænker konsekvenserne af at deltage i et program på landsdækkende TV – for et udsat barn.
Det synes vi ikke har været tilfældet i dette første af 2 dokumentarafsnit.
Producentens vedholdende kontaktforsøg til nuværende anbragte børn og unge, forvanskning af aktindsigt og generelt endimensionelle fokusering har efter vores opfattelse i bedste fald været uklædelig.
Vi lever omend modvilligt med, at udsendelsen sætter vores område i et dårligt lys. Herunder at vi må arbejde ekstrahårdt med at berolige nuværende børn og unge og deres familier.
Vi foretrækker alt andet lige, at de mest udsatte børn og unge er hos os. Først og fremmest af ovennævnte grunde, men også fordi alternativet kan være, at nogle af disse børn må leve på gaden, i et uroplaget hjem eller under omstændigheder, der minder om dem, der var grundene til, at de blev anbragt."

Områdets aktører skal tåle og lære af kritik. Dokumentaren maner også til eftertanke og refleksion: ALLE magtanvendelser SKAL indberettes. Fejl SKAL rettes. Brodne kar SKAL findes. Ligesom vi må have øje for, at nogle indgreb SKAL have et mindre voldsomt udtryk.
Vi næres alle af ønsket om, at de børn, vi har i vores varetægt, får ro, kontinuitet, mening i deres liv, bliver angstdæmpede, kommer i trivsel, udvikler sig og forløser deres potentiale. 

Læs hele pressemeddelelsen herunder inkl UDDYBNING/INSPIRATION

Dokument: PM_noedraab_fraBH_5marts2021def.pdf

Udskrevet fra www.fadd.dk 25,06,2021