Februar-klummen

...

Så kom det.
Længe ventet.
Men værd at vente på: Regeringens udspil til Barnets Lov, Barnet først.

Optakten på debattørsiderne var nok lige rigeligt forudsigelig til mit temperament:
Forskerne mente således, at der skal mere forskning til.
Socialrådgiverne mente, at der bør ansætte flere socialrådgivere.
Socialpædagogerne mente, at der må flere socialpædagoger til.
Måske det samlet set ville være bedst at tænde for det lange lys, og holde fokus på, hvad der er godt for de børn, der har brug for hjælp, inden vi går i detaljer med, hvad der er brug for hvor.

Som vi skrev i pressemeddelelsen på dagen for præsentationen, er vi overordnet set godt tilfredse.
Et meget langt stykke henad vejen er vi og andre faglige aktører på området blevet hørt.
Ikke mindst i forhold til Astrid Krags præcisering af, at en anbringelse også er at betragte som forebyggelse – mod omsorgssvigt.
Det må derfor må være slut med at sige, skrive og mene, at man ønsker at forebygge mod anbringelser.
Det flugter ret godt med, hvad vi har bedt om i mange år: En fleksibel, flytbar rulletrappe i stedet for en stationær, ufleksibel indsatstrappe.
Udsatte børn og unge skal have den indsats, som de ud fra børnefaglige vurderinger, vil kunne profitere af. Hverken mere eller mindre …
Det står der meget mere om i Lov om social service.

Fra møder med Astrid Krag er det vores klare opfattelse, at ministeren generelt både lytter og vil det bedste for de udsatte børn og unge.
Det var så holdningerne. Nu kommer vi til handlingerne.

Der er et par opmærksomhedspunkter: Først og fremmest er der noget med økonomien.
Jeg har ikke regnet efter, så med alle forbehold:
Det er svært præcist at vurdere, om minkavlerne har fået tilpas/for meget/for lidt i erstatning for nedlukningen af deres erhverv.
MEN 19 mia lyder af meget
Det er også svært præcist at vurdere, om der er afsat nok penge til de høje ambitioner på udsatte børn og unge området.
MEN 1,4 mia lyder ikke af ret meget. 
Men omvendt: Penge er ikke alt. Og vi mener faktisk – og har ment længe – at man med klogere organisering og en række lige-til-højre-benet- handlinger vil kunne ’få råd til mere’, som et gammelt reklameslogan fra en stor supermarkedskæde lød.

Et par vigtige temaer glæder vi os til at beskæftige os en del med den kommende tid:
Den tidlige indsats for de mindste børn, efterværn for de ældste børn, og de interne skoler for at medvirke til at sikre alle skolebørn et solidt skolefagligt lærings- og kompetenceniveau.
Vi vil til enhver tid insistere på vigtigheden af, at der til enhver indsats foreligger en grundig udredning, for at sikre den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt.
Ikke mindst i forhold til endnu-ikke-fødte og spædbørn. Vi VED, hvor vigtige de første år i et barns liv er …
Men vi ved stadig for lidt om konsekvenser af flere tvangsadoptioner, og vi savner i det hele taget fokus på udredning i udspillet.

Vi hilser forslaget om en børnerådgiveruddannelse velkommen.
Samarbejdet mellem myndighed, det udsatte barn, dets forældre (med enkelte undtagelser) og indsatssted er helt afgørende for, om en indsats får den tilsigtede virkning.
Og den pointe kalder på accept af, at social dynamik forekommer; misbrug har for eksempel forskellige fremtrædelsesformer og konsekvenser for den 20årige mor og den 45årige mor.
Folk – også voksne - har det med at kunne forbedre sig, hvis den nødvendige støtte tilbydes rettidigt.
Udspillets fokus på børns ret til at vælge forældre fra og mulighed for at skulle parthøres som 10årige kalder ligeledes på nuancer: Hvad med den 12årige pige, hvis far har en midlertidig depression og tilmed en bipolar sindslidelse? Hvad med den behandlingskrævende 11årige dreng, der ikke vil anbringes, fordi han vil passe på sin alkoholiserede mor?
Vores holdning er, at børn ikke skal have ansvar for voksenbeslutninger.

I den sammenhæng må vi stilfærdigt påpege, at såvel pædagoguddannelsen som læreruddannelse, med fordel vil kunne stramme op på de faglige forudsætninger, som er helt nødvendige for, at børnene og familierne kan få den mest fagligt kvalificerede indsats; herunder at de faglige aktører opgraderer deres kendskab til hinanden.
Det er lige så vigtigt – for børnenes og deres forældres skyld – at de fagprofessionelle forstår og anerkender hinandens kompetencer, og evner at adskille og afgrænse dem for at præcisere hvilken faglighed, der skal løse hvilke opgaver - set i et jævnbyrdigt og tværprofessionelt helhedsperspektiv.

Efterværnsdrøftelserne løfter vi sammen med en række andre aktører; DS, SL, De anbragtes vilkår, Børns vilkår og Bikubenfonden.
Vi er ved at afsende en fællesmail til Astrid Krag og andre politikere med en række ønsker til form og indhold.
Vi har foreslået en §86 ½ mellem §66 og §107, for netop at sikre de senmodnede unge et lovmæssigt fundament for overgangsindsatsen mellem anbringelse og voksenlivet.
Et løfterigt sideprojekt er, at KRAKA er blevet indbudt til at foretage nogle økonomiske vurderinger af, hvad indsatserne koster i dag, og hvad de vil komme til at koste, hvis man medtænker potentielle gevinster i investeringen.

Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils indslag på pressemødet i torsdags om de interne skoler fik glædeligvis en anden vinkling end, hvad vi tidligere har læst og hørt.
Ministeren startede faktisk ud med at sige, at hun var bekendt med, at man på mange interne skoler gjorde et rigtig godt stykke arbejde. Og at der andre steder var plads til forbedring, hvilket vi anerkender.
Den tværministerielle arbejdsgruppe, som vi undervejs har haft såvel korrespondance som videomøder med, vil efter sigende udkomme med en række forbedringsinitiativer til området her i foråret.
Det ser vi frem til at blive en del af.
I forlængelse heraf vil vi indbyde vores medlemmer med intern skole til et webinar for at forberede og kvalificere vores indspark bedst muligt.
Vi laver 2 videomøder her senere i februar, som vi håber mange af jer har tid og lyst til at deltage i.  I hører nærmere snarest ...

 

KORT INFO
VORES LIV PÅ BØRNEHJEMMET
TV2s to udsendelser fra Orøstrand blev set eller streamet af over en million seere.
Vi er ret glade for, at Orøstrands forstander og bestyrelsesmedlem hos os, Søren Nielsen banede vejen for, at børn, forældre og medarbejdere sagde ja til, at familien Danmark kunne få et indtryk af, hvordan hverdagslivet er på en behandlingsinstitution anno 2020.
Vi er sikre på, at i al fald alle fagpersoner er opmærksomme, at dokumentaren, som den fremstod, er blevet til på vanskelige vilkår: Corona, og det deraf følgende brede tidsperspektiv med en lang pause mellem optagelserne. Samt en klipning, der nogle gange kunne kalde på flere nuancer og forklaringer.

UNDERSØGELSEN AF DØGNANBRINGELSER
Inge Bryderups undersøgelse er nu oppe på en svarprocent på 44. Vi har et begrundet håb om, at vi kommer noget tættere på de nødvendige 65% inden den nye deadline 1/3. Sig til, hvis I har brug for noget fra os …

PUUC OG ENSOMHED
Den corona-relaterede ensomhedsstrategi, der på nationalt niveau faciliteres Røde Kors, Red Barnet og Børns Vilkår i regi af PUUV (partnerskabet om udsatte børn og unge under corona) har relativt mange midler at gøre godt med.

Såfremt nogle af jer har ideer til et omvendt-inklusion-projekt, hvor I, på eller med udgangspunkt i jeres organisation, kan se en pointe i at tage et undgå-ensomheds-initiativ, der omfatter også ikke-indskrevne-børn og unge, så send et par linjer …

EKSTRA RENGØRING
Et par af vores medlemsinstitutioner med fuldt blus på alle ydelser har bedt en beliggenhedskommune om, at få mulighed for at bruge overskudsrengøringsmedarbejdere fra midlertidigt lukkede kommunale institutioner.
Dette skal ses i lyset af, at man som selvejende aktør bliver mødt med besværlige og bureaukratiske ansøgninger til de kommuner man har børn/unge fra.
En ide til efterfølgelse?

SOCIALTILSYN
For at kvalificere vores deltagelse i en kommende opgradering af Socialtilsynene, fremsender vi i løbet af februar et samtalepapir, der har karakter af et spørgeskema, som vi beder jer, der er brugere af et socialtilsyn, om at udfylde og tilbagesende.
Det er hurtigt udfyldt :-) - og et vigtigt grundlag for bestyrelsen, at lave et godt høringssvar ud af.

 

Charlotte Møller Pedersen, formand for FADD

Dokument:

Udskrevet fra www.fadd.dk 20,04,2021