Det bedste udspil i mange år, men ….
I FADDs anbefalingskatalog til Barnets Lov, ”ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED!” skriver vi, at vi håber, at loven kan blive den vigtigste og bedste lov for udsatte børn og unge i Danmark i årtier.
Og lad os bare afsløre det med det samme: Det tyder det på.
FADDs formand Charlotte Møller Pedersen udtaler: ”Det har været værd at vente på…
Udspillet brillerer på både form – og indholdssiden. Vi bliver vidner til et grundsyn på udsatte børn og unge, som vi, siden statsminister Mette Frederiksens nytårstale for et år siden, har ventet på at se udrullet og konkretiseret. Det er ikke synd for børn at blive anbragt.”
De 43 initiativer, som udspillet består af, peger for de langt flestes vedkommende i den rigtige retning:
”Meget af det, har vi sagt i årevis. Vi er specielt glade for præciseringer om, at vi skal forebygge omsorgssvigt, ikke anbringelser. Og at indsatstrappen OGSÅ kan vendes om, så den mer-indgribende indsats kan få legitimitet som forebyggende indsats.
Vi har også talt om vigtigheden af - og synes stadig godt om - at vi skal have færre skift ved anbringelse af de helt små børn – og i det hele taget. Og at børn generelt skal have ret til stabilitet i deres barndom.
Vi synes desuden, at automatisk vurdering af behovet for også at anbringe søskende og at få en second opinion, når anbringelser afvises eller ændres, er rigtig gode ideer, som viser indsigt i det komplekse udsatte-børn og unge område.
I forhold til de ældste børn glæder vi os over et forventet kvalitetsløft til udsatte børn og unges betingelser for at få bedre skolegang, uddannelse og efterværn. Og vi ser frem til drøftelser om indholdet her i foråret 2021.
Uddannelse på Team-Danmark-maner med ekstra år på ungdomsuddannelser er godt set.
I den forbindelse håber vi, at den forståelse også smitter af på udsatte børn og unges muligheder at ’strække’ deres tid i grundskolen, hvis det er deres behov.
At 3 ministre går sammen på et pressemøde om indsatserne for udsatte børn og unge, forstår vi som udtryk for regeringens forståelse for såvel områdets kompleksitet, som vigtigheden af et tværgående helhedssyn på opgaveløsningerne.
Samlet set er udspillet ambitiøst. Og det kan vi godt lide …
Selv om vi havde foretrukket en mere konkret gennemgribende national handleplan med en statslig/regional overtagelse af de mest komplekse børnesager, bifalder vi, at det i første omgang er blevet til ekstra økonomisk hjælp til kommuner med mange børnesager.
MEN: Regeringen har afsat 1,4 mia over 4 år samt 761 mio varigt fuldt indfaset.
Uden at have bestået den lille økonomi-prøve på et DJØF-studie, så lyder det ikke af mange penge, hvis alle initiativerne skal indfries.
Til den kritiske side:
Med venlig hilsen
Charlotte Møller Pedersen, formand for FADD
Dokument: