FADDs årsmøde er AFLYST

...

Kære medlemmer og samarbejdspartnere,

 

Flere af jer har spurgt til det den seneste tid: Har I tænkt jer at afholde årsmødet i den her coronatid, med de her smittetal og med den her generelle usikkerhed om deltagerantal, m2, arrangementer, sprit, mundbind, restriktioner, regler, krav og anbefalinger fra myndighederne?

På et bestyrelsesmøde i går traf vi så den ærgerlige, men nødvendige og ansvarlige beslutning: Vi aflyser.

Som situationen er, vil vi hverken lægge navn til, hvad der ville være et letsindigt eksperiment eller et arnested for en potentiel superspredning med risiko for, at udsatte børn og unge efterfølgende ville kunne blive smitteramt af coronavirus.

Når vi træffer beslutningen nu, vel vidende, at tingene kan ændre sig hurtigt, er det dels fordi vi alle har brug for at kunne planlægge og disponere vores tid, dels for at undgå økonomiske forpligtelser til hotel og oplægsholdere, hvilket vi naturligvis har sikret os, at vi kan…  

 

Vi vil dog straks gå i gang med at undersøge muligheden for, at vi kan udsende videooptagede koncentrater af de oplæg, vi alle havde glædet os til at opleve live – ved fysisk tilstedeværelse.

Den sædvanlige gode stemning, netværksvedligeholdelsen og udvidelsen samt fællessangen, ikke at forglemme, må vi have til gode.

 

Vi glæder os allerede til næste år i håbet om, at situationen har ændret sig.

 

Penge-tilbage-aktion vil snarest blive iværksat af hotellet ...

 

Hvad angår Generalforsamlingen vil den blive afholdt om formiddagen den 12/11 2020 og livestreamet til jer …

I hører nærmere...

 

På bestyrelsens vegne

 

Søren Skjødt, formand

Dokument: