Juni-klummen 2020

...

Mens vi som aktører på udsatte børn og unge-området dagligt arbejder med oplukningen af Danmark i almindelighed og normalisering for de udsatte børn og unge i særdeleshed, er der brug for svar på en række spørgsmål, som ingen af os har stået overfor før:

  • Hvordan håndterer vi fremadrettet den angst, som pandemien har sat hos nogle anbragte børn og unge ift deres familiers risiko for corona-smitte og potentiel alvorlig sygdom?
  • Hvordan får vi genskabt gode besøgs- og samværsvaner?
  • Hvordan kan vi relancere skolegang som almindelig hverdagsforeteelse?
  • Og ikke mindst, hvad har vi lært af corona-pandemien? Hvad skal vi lade ligge? Og hvad skal vi tage med?
Med flere…  

Vi overvejer pt, hvordan vi bedst muligt i fællesskab kan få lejlighed til at gøre oplevelserne til erfaringer.
Og lige apropos besøg: Vi ER klar til at besøgsrestriktionerne kan blive ophævet, fru minister…

Mens covid-19 har sat dagsordenen for vores og alle andres gøren og laden de seneste måneder – og hvor vi i FADD har gjort, hvad vi kunne for at arbejde indflydelsesorienteret og kommunikativt med konsekvenserne for vores område, har vi sideløbende været i arbejdstøjet i forhold til to meget vigtige politiske temaer:
De interne skoler/dagbehandlingstilbuddene og Barnets lov.

Det første først:
Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udtalelser og forbehold overfor de interne skoler har fyldt os med oprigtig bekymring.
Først og fremmest fordi ministerens mistillid til de interne skoler blandt andet er baseret på en række statistiske mørketal,  ligesom det ville klæde ministeren også at lægge udtalelser og vurderinger fra nuværende børn og unge, ledere og lærere fra vores undervisningstilbud til grund for sine holdninger til områdets fremtidige struktur.
Vi har i en skrivelse til ministeriet blandt andet skrevet (11/5 2020):

”I vores fælles opmærksomhed på vigtigheden af skolegang for og uddannelse af de mest sårbare børn og unge i Danmark, skal vi huske, at vi i vores ambitionsiver ikke må medvirke til at udsætte denne gruppe for et pres, der blot vil forøge deres oplevelse af frustration, tillidsbrud og håbløshed.
Konsekvenserne af vores – politikernes og fagfolkenes – ønske om at optimere, kvantificere og udvikle, må aldrig blive til et (nyt) eksklusionsfremmende svigt.
Vi har en forpligtelse til at stille op med forståelse og rammer, der tager hensyn til børnenes individuelle udfordringer.”

Vi har i perioden haft et ikke ubetydeligt antal møder med vores samarbejdspartnere, haft videomøder, adskillelige korrespondancer med minister, udvalg og embedsmænd, ligesom vi ikke har forsømt nogen lejlighed til at invitere minister, udvalg og embedsmænd på studieture til vores medlemsinstitutioner.

Og der er hul igennem: Vi har møder med medlemmer af den tværministerielle arbejdsgruppe, før og lige efter sommerferien har vi aftalt møder med blandt andre en række  oppositionsordførere, vi har et møde med ministeren til gode og Børne-undervisningsudvalget har takket JA til at ville med os på udflugt til september eller oktober.

Hvad vi ved er, at ministeren forventer, at et udkast ny lovgivning på området skal ligge klar inden sommerferien. Vi ved også, at den politiske proces først for alvor går i gang efter ferien og bliver behandlet i Folketinget til efteråret.
Hvad vi ikke ved er, hvad ministeren vil fokusere på i sit oplæg til drøftelser med partierne.
Til gengæld ved vi, hvad vi selv mener – hvilket vi håber på lydhørhed overfor hos såvel regering som opposition: Vi skal alle have fokus på børnenes potentialer OG udfordringer, hvorudfra den individuelle indsats skal tilrettelægges. Ambitiøst og respektfuldt. Alene at have opmærksomhed på børnenes ressourcer og problemer er uambitiøst og mangel på respekt.

Vi ønsker:

  1. en kortlægning af området således, at et aktuelt og opgraderet talmateriale kan medvirke til at kvalificere de politiske beslutninger
  2. et centraliseret,  tilsyn med specialundervisningen - som i parentes bemærket bør suppleres med et socialt-fagligt tilsyn på dagbehandlingstilbuddene
  3. krav om indgåelse af samarbejdsaftaler mellem intern skole/dagbehandlingstilbud og en folkeskole, så de skolefagligt udsatte børn og unge bliver en del af et folkeskolemiljø, så snart de kan profitere af det: med få, flere eller alle skematimer - differentieret i forhold til de enkelte fag og de enkelte børn …
  4. Krav om læreruddannet personale til alle undervisningsopgaver
  5. forståelse for, at fokus på enten behandlingsbehov eller skolebehov IKKE er meningsfuldt. De to indfaldsveje til et udsat barns trivsel og udvikling er hinandens forudsætning, lige vigtige og giver medspil på et helhedssyn på barnet.
  6. 1800 skoledage skal være et retskrav for alle børn og unge

 Vi har desuden henledt opmærksomheden på, hvad Rambøll skrev i skoleundersøgelsen fra 2018: ”Derudover viser undersøgelsen, at de interne skoler arbejder med positive forventninger til elevernes faglige og sociale udvikling, samt at de aktivt arbejder med deres motivation for at deltage i undervisningen i skolen.”

OBS: 8. juni sender DR en udsendelse om interne skoler i DK. 

--

Barnets Lov:
Som vi alle ved, så har den nye regering et stort fokus på udsatte børn og unge.
I løbet af efteråret vil Social – og indenrigsminister Astrid Krag fremlægge Barnets Lov, der bliver bygget op om tre spor:

  1. Flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet. 
  2. Barnets stemme. 
  3. Overgang til voksenlivet. 

Vi ved , at der er et politisk ønske at samle både nye og gamle paragraffer i en egentlig barnets lov. En lov, der også, forlyder det, vil indeholde paragrafferne i relation til adoptionsområdet.

”Lovens udgangspunkt skal være, at valget af indsats ikke skal afgøres af, hvad der er mindst indgribende for forældrene, men hvad der er bedst for barnet. Loven skal bl.a. konkret indeholde følgende elementer:

  • Anbringelse uden for hjemmet skal ikke være sidste udvej. Målet skal ikke være at forebygge en anbringelse, men at forebygge, at barnet får en barndom med omsorgssvigt.
  • Barnets ret til at sige fra over for forældrene: Anbragte børn og unge skal have ret til at sige nej til samvær og kontakt med deres biologiske forældre. Det styrende skal være barnets ønske om at se sine biologiske forældre og ikke forældrenes ret til at se barnet.
  • Opgør med stigmatiserende og forkerte begreber i lovgivningen: Vi skal væk fra at se barnet som problemet, men i stedet skal fokus først og fremmest være på forældrenes manglende forældreevne, og det skal lovgivningen afspejle. Udsatte børn skal fx i stedet for en aflastningsfamilie have en venskabsfamilie.
  • Økonomi må ikke være afgørende for, om et barn anbringes: Øget refusion for den enkelte kommune i meget dyre sager samt mulighed for at summere udgifterne for alle børn i en søskendeflok til én refusionssag. ”

Vi følger processen, har både med- og modspil klar … og gode inddragelsesforventninger.
Desuden vil vi benytte lejligheden til sammen med KL at drøfte udgiftspukler og budgetniveau.
Hvor vi tidligere har sagt, at der er penge nok, og at det er et spørgsmål om at bruge dem klogere, så ved fra vores medlemmer, at der nu ER behov for flere penge til området.

--

Afslutningsvis glæder jeg og vi i FADDs bestyrelse os rigtig meget til vores årsmøde 11-13 november 2020 i Grenå.

Programmet udsendes forventeligt inden sommerferien.

Det bliver vildt smile


God sommer
Søren Skjødt, formand 

Dokument: