Få nyhedsbrev på mail:

Marts-klummen 2019

...

Vores - og rigtig mange andres - bønner er blevet hørt: Børne- og Socialminister Mai Mercado har som tidligere nævnt sparket forhandlingerne om det specialiserede socialområde til hjørne. Politikerne er gået i tænkeboks. Risikoen for afspecialisering har – ind til videre - været vigtigere at tage hensyn til end behovet for at  vise handlekraft.

For vores vedkommende har arbejdet med Sundhedsreformen betydet, at vi over en periode har intensiveret arbejdet med at få aftaler i kalenderen og i at få afholdt møderne vores nye politiske samarbejdspartnere i Sundhedsudvalget.

Ingen ved hvor forhandlingerne lander. Vi har noteret os, at langt de fleste partier bekymrer sig om risikoen for afspecialisering.
Vores  holdning er klar: Vi vil gøre hvad vi kan for at undgå, at denne gruppe af specialiserede institutioner udlægges til kommunerne eller for de sikrede institutioners vedkommende forankres i kriminalforsorgen.
Vi foreslår, såfremt regionernes nedlægges og der i stedet etableres administrative enheder med fokus på sygdom og sundhed, at der oprettes en statslig driftsenhed, der skal drive, koordinere og udvikle indsatserne på det specialiserede socialområde. 
Det ønsker vi for at samle et område, hvis specialiseringsgrad bør kalde mere på nationale løsninger end på lokal-kommunale budgetprioriteringer, men også i en anerkendelse af kommunernes udfordringer med at håndtere finansieringen og forsyningsforpligtelsen af de mest specialiserede tilbud.

Vi er således ikke ligeglade med, hvem der driver tilbuddene  – i modsætning til SLs formand Benny Andersen, der til Socialpædagogen 19/2 2019 sagde: ”Så er det er ikke så afgørende, hvem der driver institutionerne, hvis man landspolitisk tager ansvar for fagligheden og volumen”
For os at se, er det ret afgørende, hvem der sidder for bordenden.Dels betyder referencer, værdier og kultur rigtig meget for, hvordan organisatorisk tilknytning udmøntes, dels er der mig bekendt hverken et opgør med den kommunale selvbestemmelsesret eller overbevisende meldinger om kommunale interesser og manifesteringer af de nødvendige kompetencer lige om hjørnet i forhold f ex de små kommuners evne til at drive de meget specialiserede institutioner.
Vi foretrækker ensartethed, kontinuitet og faglig bæredygtighed, som fundament for driften af det specialiserede socialområde.

---

Hvis nogen skulle være i tvivl, er valgkampen i gang.
I FADD vil vi som traditionen foreskriver det, støtte op om de partier og de politikere, vi kan få til at love mest  til de udsatte børn og unge og deres familier.
Så har vi nemlig det største katalog at vælge fra, når vi efter valget skal minde de folkevalgte om deres løfter. Ligesom vi så på den måde i god tid kan påbegynde det samfundsnyttige  arbejde med at virkelighedskorrigere aktørerne i de politiske beslutningsprocesser.
Sådan er reglerne.
Idet jeg på forhånd siger, at det var tilfældigt, at den lige netop var socialdemokratisk, så blev jeg for nylig inspireret af en pressemeddelelse fra det gamle arbejderparti:
MINDRE BØVL OG BEDRE RAMMEVILKÅR hed det i overskriften.

Som en del af Socialdemokratiets erhvervsudspil, ønsker man fokus på, som det fremgår af pressemeddelelsen ”at  lette administrative byrder for de virksomheder, der følger reglerne. Og som sikrer fortsat fokus på udvikling og forskning, som skaber danske arbejdspladser.”

”Med fire forslag vil Socialdemokratiet gøre det mindre bøvlet og besværligt at drive virksomhed for dem, der opfører sig ordentligt og bidrager til fællesskabet. Virksomheder, der følger reglerne, bidrager til fællesskabet og sikrer ordentligt arbejdsmiljø for ansatte, skal opleve, at tilsynsmyndigheder og kontrolinstanser ikke unødigt påfører virksomheden administrative byrder. Omvendt skal virksomheder, der snyder og omgår reglerne, mærke konsekvenserne heraf.”

Inspirationen går på, at det for mig at se præcis er den type tilsyn og kontrol, der er brug for på vores område.
Hvad enten vi efter et valg skal have et eftersyn eller en reform på udsatte børn og unge området, kommer vi ikke udenom at drøfte hvordan de sociale tilsyn skal føre tilsyn, der i parentes bemærket generelt længe har fungeret rigtig godt.
Dårlige historier med ringe faglighed, økonomisk plattenslageri og bekvemmeligheds- fortielser/løgne fyldte godt op i mediebilledet i 2018 på udsatte børn og unge området og gav politikere fra et bredt spektrum næring til ønsker om øget kontrol og flere tilsynsbeføjelser.
I min verden er der brug for, at de sociale tilsyn skal have mulighed for at prioritere opgaverne.

Vi har blandt vores medlemmer institutioner, der år efter får rigtig gode tilsynsrapporter: Der er et godt match mellem børnenes og familiernes behov og medarbejdernes kompetencer. Der er styr på økonomien. Der er et balanceret forhold mellem tradition og fornyelse. Der er vedligeholdelsesplaner og effektueringer. Der er et børnesyn, der svarer til den tid vi lever i: Omsorg og faglighed og trives side om side med den rette dosering af inddragelse af børnene, deres forældre, lokalsamfund med mere. Og børnene udvikler sig. 
Jeg siger ikke at disse institutioner IKKE skal have besøg af tilsynet.
Men jeg vil rigtig gerne have, at der er mere tillid mellem de anbringelsessteder, der overholder reglerne og tilsynsmyndigheden. 
Til gengæld må der sættes hårdt ind mod dem, der ikke overholder reglerne eller som har kvalificeret sig til et særligt tilsyn, f ex når enkeltpersoner gennem selskabskonstruktioner får mulighed for  at trække betydelige ressourcer ud af driften af de sociale botilbud til egen vinding.
Som i forhold til børn er der heller ikke på tilsynsområdet brug for, at en model ’fits all’.

Vi kender det i øvrigt fra Levnedsmiddelkontrollen. Elite-godkendte virksomheder har lettere kontrolvilkår end dem, der snyder på vægten eller ikke har styr på hygiejnen.
Giv os egenkontrolværktøjer med passende dokumentationskrav og lad institutioner, der organisatorisk og ledelsesmæssigt har format og kvalitet til selv at foretage nogle af kontrolopgaverne, som har udvidede erfaringer med kvalificeret dokumentationsarbejde og som i forlængelse her af formår at skabe et ordentligt arbejdsmiljø.

”Tillid til ordentlige virksomheder”, kan let omskrives til TILLID TIL ORDENTLIGE SOCIALE TILBUD
Og som det præciseres i udspillet: ”Hvor kontrolindsatsen med dem, der snyder, skal skærpes. Mens de, der spiller efter reglerne, omvendt skal mødes med mere tillid og færre krav.”
Kunne ikke have sagt det smukkere selv.

Mener jeg hørte en lærke gennem mit åbne bilvindue forleden: Glædeligt forår …

Søren Skjødt, formand for FADD

 

Dokument: