Få nyhedsbrev på mail:

FADDs høringssvar vedr: Høring over bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge

...

I indledningen af høringssvaret har vi skrevet:

FADD har fra starten af denne proces, der indledtes med regeringens ungdomskriminalitetsreform, anerkendt lovpakkens formål om, at børn og unge skal bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.

Til gengæld har vi som fagfolk, der konkret arbejder med de udsatte børn og unge, været – og er fortsat - bekymrede over det værdiskred, og de uklarheder som reformen – herunder flere af de øgede magtbeføjelser - ser ud til at repræsentere: En hård retorik med straffelignende sanktioner, mere overvågning, økonomiske konsekvenser, mere politi, ensliggørelse og detaljeinvolvering fra ministerier.

Som vi skrev i vores høringssvar vedr. den lovgivningsmæssige udmøntning af regeringens udspil, ”Alle handlinger har konsekvenser fra oktober 2018: Disse elementer indebærer en risiko for, at denne gruppe af børn vil påtage sig en identitet som kriminelle, som de kan få svært ved at slippe igen.

Rigtig mange børn og unge i de sikrede miljøer er karakteriseret ved manglende evne til at konsekvensberegne egne handlinger, lav IQ, diagnoser og adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser – ofte sammen med en opvækst i familier med sygdom, misbrug, vold og kriminalitet.

En af forudsætningerne for, at man opnår den ønskede effekt, er således, at målgruppen (børn og familier) skal have mulighed for at kunne forstå og respektere (ikke nødvendigvis acceptere) formål og metoder og have kulturelle pejlemærker for ikke-oppositionel adfærd.

Vi skrev ligeledes:
Når dette er sagt har vi en sikkerheds- og omsorgsmæssig udfordring med en mindre gruppe af børn på i særlig grad de åbne afdelinger, der ligger i tilknytning til de sikrede institutioner og på de delvist lukkede døgninstitutioner.

Vi vil benytte lejligheden til at fremhæve:
Der er fravær (i reformen) af en nødvendig revitalisering af indsatstrappen (flere og mere flytbare trin og kortere afstand mellem trinnene) ny finansieringsmodel (statslig indblanding og/eller flere samskabelsesprojekter mellem kommunerne) bedre udnyttelse af gældende regler for at effektuere og konstituere individuelt målrettede løsninger, fokus på vigtigheden af at lette udsatte børn og unges adgang til uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet, bedre koordinering, samt familiers og ressourcepersoners inddragelse i arbejdet.
Det er et fravær, der i høj grad undrer os."

Helt grundlæggende ærgrer vi os over, at en beslutning i ungdomskriminalitetsnævnet kan overrule et forløb, der er igangsat af en myndighedskommune i samarbejde med en udbyder af en relevant og kompetent indsats.

Læs hele høringssvaret herunder

Dokument: Hoering_soc_min_voksenansvar_2jan2019_def.pdf