Januar-klummen 2019

...

5. NYTÅRSFORSÆTTER

Vi sidder midt i den.
Midt og midt; det er måske så meget sagt.
Det er ihvertfald upræcist, for hvem ved, om vi skal være der lige så lang tid, som vi har været der? Altså midt i den.
Under alle omstændigheder har vi i en meget lang periode befundet os i den evalueringskultur – for ikke at sige evalueringsindustri eller kvantificeringskultur - hvor rigtig meget skal opgøres i talværdier i ’det metriske samfund’.

I Politikens klumme MODERNE MENNESKER (30/12-2018) behandler Sven Brinkmann fænomenet og skriver blandt andet at ”kvalitative vurderinger af indhold erstattes i stigende grad af kvantitativ optælling af forekomster.” Og senere : ” kvalitative forskelle (bliver) i stigende grad gjort til kvantitativ ulighed”.

Og det er her vi skal passe på: Når antallet af succes’er i virvaret mellem parametre, indikatorer, gennemsnitstal og impact factors bliver vigtigere end, at nogen har gjort noget godt for nogle andre.
Misforstå mig bare.
Men jeg mener selvfølgelig ikke, at vi ikke skal dokumentere vores arbejde eller undlade at udlede best knowledge.
Det har vi en helt grundlæggende forpligtelse til. Herunder at fremme, udvikle, dele og anvende ny viden.

Men som Brinkmann skriver i klummens overskrift, så ’bliver du, hvad du måler. Så mål dig mindre’.
Det er et af mine nytårsforsæt.
Jeg vil selv - og jeg vil argumentere for, at vi som område skal - måle det rigtige for at blive bedre til vores kerneopgaver. Og bruge det, vi får at vide…

---

I et ret interessant opslag på Facebook (19/12-2018) har en Ruben Fønsbo skrevet om den aktuelle tendens til, at nogle mennesker optræder ’proaktivt krænkelsesopsøgende’
Jeg føler mig ikke ramt, sådan personligt.
Jeg har aldrig følt mig krænket. En sjælden gang er jeg blevet fornærmet eller såret over noget nogen har sagt – selv om det er så længe siden, at jeg ikke kan huske, hvornår det var.
Til gengæld er det sket, at jeg er blevet vred eller sur over et udsagn, som typisk har handlet om bevidst eller ubevidst udtrykte negative eller generaliserende holdninger til udsatte børn og unge og deres familier.
Privat er jeg blevet bedre til at bruge det lille 3-bogstavsbegreb, pyt.

Mit andet nytårsforsæt er at blive ved med at hugge til dem, der generer dem, der ikke kan forsvare sig – hvis det vel at mærke fremmer deres sag og muligheder. Ellers pyt.

---

Forskningsrapporten Børn og Unge i Danmark, Velfærd og Trivsel 2018, som er udarbejdet af forskere på VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, blev offentliggjort 6. december 2018
Undersøgelsen overvåger bevægelser og udviklingstræk i børns trivsel og opvækstbetingelser. Første udgave af undersøgelsen udkom i 2010, den anden i 2014. Denne undersøgelse er den tredje i rækken.
Forskerne har peget på tre områder, hvor der ud fra undersøgelsens forskellige resultater især synes at være sket en forværring i løbet af de sidste 8 år: de sociale polariseringstendenser, den faldende skoletrivsel og den psykiske mistrivsel blandt unge.
Vi ser nogle af de samme tendenser blandt de børn og unge, som vi arbejder med på vores medlemsinstitutioner: Generelt problemer med det normalitetsønske som de fleste børn og unge i udsatte positioner stræber efter.

Mit 3. nytårsforsæt i forlængelse heraf er at vi i FADD vil formå at bidrage til at mindske polariseringen, at skabe bedre skoletrivsel og at øge trivslen for børn og unge, der lider af psykiatriske problemstillinger.

---

Mit 4. nytårsforsæt er af mere sproglig karakter.

Der skal ryddes ud og op:

  • Mindre uforpligtende terapisprog (jeg tænker, jeg oplever, det jeg hører dig sige er…, jeg omfavner min…, jeg adresserer, jeg hører hvad du siger, jeg genbesøger min overbevisning m.m.m)
  • Mere forpligtende menneskesprog (Jeg mener, jeg synes, jeg er uenig, jeg er enig m.m.m.)
Mit 5. nytårsforsæt er også i sprogafdelingen …
  • Ud med alle ord der ender på ’fullness’
  • Ud med ’skatteplanlægning’ (= snyd)
  • Ud med MUMS (det hedder lækkert)

 ---
Vores arbejdspunkter for 2019 (plus det løse – herunder det kommende folketingsvalg)

  • Implementering af Ungdomskriminalitetsreformen
  • Servicetjek eller reform af anbringelsesområdet (pt uafklaret)
  • National handlingsplan for standardiseret screening af somatiske sygdomme hos udsatte børn og unge – mhp lovgivning
  • Udvikling og kvalificering af nye typer af plejefamilier
  • Evaluering af lov om voksenansvar
  • Opkvalificeringsaktiviteter vedr medicinhåndtering
  • Den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM)

 Ligesom Folkemødet også i 2019 bliver et møde-, diskussions- og udstillingssted for os og vores medlemmer.

GODT NYTÅR
Søren Skjødt, formand

Dokument:

Udskrevet fra www.fadd.dk 11,12,2019