Få nyhedsbrev på mail:

Oktober-klummen 2017

...

Det var Niels Hausgård, der for nogle år siden sagde, at ”vi, der lever af satiren bliver overdynget med materiale for tiden”.
Han henviste derefter til Farum-sagen og til Prins Henriks kritik af kongehusets vigtighedsrækkefølge med ham selv som Henrik d. 3.
Uden sammenligning overhovedet: For øjeblikket bliver vi, der gør, hvad vi kan for at gøre tingene ordentligt, etisk og fagligt forsvarligt overdynget af eksempler på det modsatte.

På DR vises dokumentaren, ’Hvem passer på Michael?’
I den to-delte serie, hvoraf  vi endnu har den anden udsendelse til gode, får vi indblik i, hvor skævt det er gået i Esbjerg Kommune, hvor en dreng, Michael, blev fjernet fra sin psykisk syge mor, da han var 19 dage gammel, og blev anbragt hos en plejefamilie på deres gård i Vestjylland.
Michael trivedes i sin nye familie, men da han blev  større og fik en diagnose, startede problemerne.
”Kommunen og familien er nemlig ikke enige om, hvordan man passer på Michael, og han kommer nu i klemme mellem familie og system”, som DR skriver i sin omtale af programmet.

Nogenlunde samtidigt viser TV2 – ligeledes i bedste sendetid – Anbragt i helvede. Denne serie på flere dokumentarafsnit og debatprogrammer handler om en række børn, der får år tilbage har oplevet overgreb fra såvel enkeltpersoner som fra anbringende myndigheders side.

TV er et stærkt medie. Disse dokumentarudsendelser er ingen undtagelse.
Klipning, musik og, teasere og dramaturgiske opbygninger med afsluttende cliffhangere fremhæver de dramaer, der udspiller sig i og omkring de tidligere og nuværende anbragte børn og unge.
Hvis ikke man vidste bedre og ikke havde vished for, at der indenfor samme tidsperiode har været præsteret masser af fagligt kvalificeret sagsbehandlerarbejde og virkningsfuld socialpædagogisk praksis, var det passende at sige: Luk nu bare det hele ned. Og start forfra.

Det ligger mig uendeligt fjernt at konkludere på forhold som jeg ikke har detaljeret kendskab til, men der er unægteligt forhold som enkeltpersoner og myndigheder, der ’portrætteres’ i udsendelserne burde beklage. Og der er forhold  hvor i særlig grad myndigheder både burde have ført bedre kontrol og burde have stoppet ulovlige og moralsk forkastelige afgørelser og ufaglig praksis.
Ingen af de nævnte kommuner har  valgt at deltage i udsendelsen.
Det kan - og jeg understreger, det kan – være, at de vil kunne fortælle andre historier om de - uanset omstændighederne - kritisable forhold, som disse børn og unge er blevet udsat for. Dermed ville kommunerne kunne medvirke til at nuancere nogle af begrundelserne for ønsket om forandringer i og af praksis.
Det er på det foreliggende grundlag ikke til at vide, hvilke børnefaglige begrundelser, der kan have nødvendiggjort nye indsatser. Men.
Det forklarer, endsige legitimerer, på ingen måde kopiering af handleplaner, mangel på børnesamtaler, fravær af supervision, straksflytninger, ulovlig overvågning, ulovlig medicinoverdragelse, ulovlige udlandsanbringelser og manglende børn og unge- udvalgsbeslutninger.
Ulovlighederne er grelle nok i sig selv.

Men det bliver for alvor tragisk og hovedrystende - bortset fra konsekvenserne for de involverede børn og ung - når en mand der tilsyneladende/måske er ved sine sansers fulde fem – men som forhåbentligt ikke længere er aktiv på området, fremhæver sine egne kvaliteter og tildeler sig selv Ridderkorset på en bagrund, han burde skamme sig over.

Vi ser og hører i den forbindelse i udsendelsen nogle unge, der som en af dem siger, er blevet til noget på trods – ikke på grund af den mands gøren og laden.
Jeg håber, jeg har ret når jeg siger, at billederne fra TV2 – som retfærdigvis rækker nogle år tilbage - er meget langt fra den virkelighed, jeg kender til fra vores medlemsinstitutioner.

På en skala fra 1 til 10 over mediers sensationslyst – jo højere rating desto mere fokus på ulykke, vold, blod og mangel på almindelig anstændighed, har DR traditionelt holdt sig på 1-3. TV2 giver den sædvanligvis lidt ekstra gas med virkemidlerne.
Men de holder sig i denne sammenhæng begge indenfor det acceptable.
Jeg ville være noget mere nervøs for etikken, hvis TV 3-4-5 ledte efter historier, der kunne øge deres seertal med endnu mere dramatiserede udstillinger og stigmatiseringer af udsatte børn og unge til følge.
De dramatiserede historier må gerne komme frem og nogle gange skal de frem i en form, som vi kan forstå. Både de gode og de dårlige.
I særlig grad, hvis nuværende og kommende udsatte børn og unge kan profitere af det.
Eller hvis vi som samfund er nødt til at få kendskab til kritisable forhold, så vi kan få strammet op på anstændighed og retssikkerhed – med mere.
Det hører under TV stationernes public service forpligtelse…
Det er så op til lovgivere, myndighed og praktikere at gøre alt hvad vi kan for at skabe de mest nænsomme løsninger i udsatte børn og unges liv, så de får mulighed for at få et bedre liv end, hvis de alene selv kunne bestemme.
Hvis praksisområdet, kommunerne og lovgiverne ikke ’har nok’ i De sociale tilsyn, Ankestyrelsen, Ombudsmandens børnekontor med flere, må vi selvfølgelig insistere på nye modeller og mentalitetsændringer for at sikre udsatte som ikke-udsatte børn og unge ordentlige forhold.
---
Jeg er for øvrigt i godt humør for tiden:
Vi har fået rigtig mange tilmeldinger til vores årsmøde her i november.
Vi sætter rekord med 165 tilmeldinger, har udsolgt af værelser, men har fortsat mulighed for at booke værelser på nabohotellet 12 meter fra vores konferencehotel.
Så tøv ikke med nye tilmeldinger – vi vil gerne være endnu flere om det vi selv synes er et rigtig godt program.

Med fare for at nogen vil synes, at jeg kammer over i aktuel højspændt eufori:
Jeg vil gå så langt som til at give min støtte til Kanal 5 med Thomas Mygind i værtsrollen, med reklameafbrydelser hvert 10 minut og teasere fra Paradise Hotel, hvis de vil fortælle nye historier fra vores verden – hvis blot de holder sig til hvad der er godt for de involverede børn og unge – og deres sag. Herunder hvis de også vil vise, hvor godt nogle af disse børn og unge klarer sig – ikke på trods af, men på grund af…
I det regi vil det ikke være public service, men blot … godt TV.

Søren Skjødt, formand for FADD