Få nyhedsbrev på mail:

September klummen 2017

...

På konferencen FREMTIDENS DØGNTILBUD den 28. august havde Socialpædagogerne bedt forskere og praktikere om fra hvert sit ståsted at give deres bedste bud på, hvad der er problemet (eller rettere problemerne) i forhold til indsatserne på anbringelsesområdet og/eller hvordan vi fremover kan indrette de tilbud, der skal medvirke til at kvalificere mulighederne for, at udsatte børn og unge kan få et bedre liv.
Som skrevet i den korte opdatering lige efter konferencen så er vi i FADD mere optagede af NUTIDENS DØGNTILBUD (og i det hele taget alle typer indsatser og tilbud for udsatte børn og unge) end af FREMTIDENS DØGNTILBUD.

Når man ved, hvor vigtig timing er i arbejdet med udsatte børn og unge, så er der et etisk problem forbundet med ikke - i første omgang forsøgsvis, hist & her - at omsætte enslydende budskaber fra forskere og praktikere.

Selv om vi tidligere har problematiseret den inkonsekvens, der ligger i mange politikeres vekslende – efter økonomisk forgodtbefindende – krav om viden om hvad der virker (nogle gange, med mindre det er for dyrt) og insisterende synsninger (nogle gange, når konsekvensen af videnssargumenter bliver for dyre) kan vi jo godt gøre det igen.

Så ærgerligt at:

  • Socialministeren – efter et i øvrigt udmærket oplæg – måtte haste videre uden at få de mange hovedpointer med
  • KL ikke deltog (os bekendt) fordi vi betragter KL som en afgørende aktør i at skabe den nødvendige sammenhængskraft mellen både samdrift og tværfaglige indsatser i kommunerne
  • så få politikere  deltog – vi så dog SFs socialordfører Trine Torp smile samt nogle få lokalpolitikere smile

Rigtig mange af oplæggene pegede i den samme retning:

  • Udsatte børn og unge oplever for mange sammenbrud (uplanlagte flytninger)
  • Alle aktører på udsatte børn og unge området har en forpligtelse til at gøre, hvad vi kan for at undgå disse sammenbrud
  • Tidlig indsats, skolegang (og beskæftigelse) er beskyttelsesfaktorer i udsatte børn og unges liv. Men det er sociale kompetencer også...
  • Områdets aktører skal blive bedre til at samarbejde. (Der er brug for en samarbejdsreform)
  • Børn med behandlingsbehov skal have et behandlingstilbud
  • Kommunerne skal have de rigtige tilbud på hylderne
  • Det rigtige match mellem barnets udfordringer og indsatsstedets kompetencer er HELT afgørende for om en indsats virker
  • Samarbejde med de udsatte børn og unges forældre er meget vigtigt.

Hvad skal der så til?
På konferencen bidrog 3 af vores medlemsinstitutioner. Alle er det tilbud, der har fokus på specialisering, tværfagligt samarbejde og løsninger til konkret glæde og gavn for dem, det handler om: De udsatte børn og unge – og deres familier

Forstander Bjarne Jensen fra Børne og familieinstitutionen Bakkevej havde blandt andet fokus på, at man der:

  • arbejder på tværs af afdelinger med bl.a. familiearbejde, udredninger samt projekter.
  • har ansvaret for og driver Familieplejen i Hedensted Kommune
  • som pædagoger arbejder også som undervisere, supervisorer og procestovholdere

 Funktionsleder Søren Lønborg Kristiansen fra Familiecenter Esbjerg beskrev en indsats kendetegnet af at:

  • alt arbejde ift udsatte børn og unge er organiseret i eet center
  • løsninger foregår på tværs og med det tværgåendes dybde, højde og bredde
  • indgående kendskab til hinandens og hinandens tilbud og funktioner er vigtig
  • håndholdte indsatser skal være koordinerede

 Forstander og formand for FADD Søren Skjødt, Godhavn omtalte i sit oplæg:

  • den særlige faglighed (håndværket, handlekraften, løsningsfokus)
  • døgninstitutionen som vidensbaseret udførerled, med bevægelighed, agilitet og ’det specialiserede i det specielle’
  • FRA INDSATSTRAPPE TIL “RULLETRAPPE” med Kommunernes forsyningsforpligtelse, døgninstitution som kraftcenter, skalering af viden og indsats
  • kvalificering af de politiske beslutninger (tænke i både-og-løsninger og at institutionen i udgangspunktet altid er en del af løsningen

Hovedbudskabet fra konferencen må derfor være:

Når nu forskere (Inge Bryderup, AaU, Mette Lausten, VIVE, Simon Østergård Møller, Metodecenteret) og praktikere et meget langt stykke hen ad vejen får øje på nogle af de samme problemer og løsninger; hvordan får vi så - ikke bare etableret dialogen med politikerne, for den har vi – men skabt forståelse hos politikere og embedsmænd for det helt afgørende etiske projekt: a) at gøre mere af det, der er rigtig at gøre og b) at gøre mindre det, vi skal lade være med.

For vi ved jo godt hvad der virker:

  1. Den tidlige, koordinerede, vel-timede og opfølgningsorienterede indsats
  2. Det rigtige match mellem barnets udfordringer og tilbuddets kompetencer
  3. Kontinuerlig og/eller kompenserende skolegang
  4.  Deltagelse i opbyggelige fritidsaktiviteter
  5. Samarbejdet med børnenes forældre, familie og netværk
  6. Meningsfulde relationer til andre mennesker – herunder ikke-udsatte børn og unge
  7. Anstændige, omsorgsfulde og veluddannede medarbejdere til at sikre nummer 1-6 – tilsat den rigtige dosering af normalitet

 Sørens Skjødt, formand