Få nyhedsbrev på mail:

FADDs ”Høringssvar vedrørende ny prøveterminsbekendtgørelse”

...

Vi skriver balndt andet:

"Fordi mange udsatte børn og unges skolegang har været præget af massive problemer, fravær og nederlag, vil det derfor for disse elevers vedkommende kunne være såvel karakterfremmende som generelt læringsmotiverende, at deres prøver kunne afvikles med intervaller over eksempelvis et helt skoleår eller fx 4 gange om året.
På i særlig grad de sikrede institutioner, men også i andre institutionstyper skal mange forhold spille sammen for at prøveafviklingerne timingsmæssigt falder sammen med en ungs ophold.

Ofte vil medarbejderne kunne have sikret en eksamen, såfremt den var mulig at afvikle ved barnets/den unges fysiske tilstedeværelse på institutionen/i skolen. Herunder at barnet/den unge fik bevilling af handlekommunen til at gøre sit forløb færdigt.

På den måde kunne det medvirke til at skabe afsæt for en påbegyndt positiv udvikling, at man i ’den rolige periode’, som et ophold på en intern skole, heldagsskole og specialskole, dagbehandlingsinstitution og døgninstitution typisk er, kunne få godt i gang i de skole- og-uddannelsesaktiviteter, som vi ved repræsenterer et vigtig beskyttelsesfaktor i udsatte børn og unges liv og som derfor vil kunne fungere dels kriminalitetsforebyggende, dels samfundsinkluderende.

I den sammenhæng er det vores erfaring, at fleksible løsninger fremmer dels udsatte børn og unges læringslyst og generelle udvikling af læringskompetencer, dels kan hindre tilbagefald."

Læs hele høringssvaret herunder

Dokument: H_svar_proeveterminer_jan2017.pdf