JANUAR-klummen 2017

...

Allerførst, RIGTIG GODT NYTÅR.
Håber alle er kommet godt & vel ind i 2017.
Og at det til trods for naboens anstrengte humoristiske sans med Wc-papir i postkassen, barberskum under håndtaget, tape for nøglehullet, knaldperler eller husholdningsfilm under WC-brættet, ballon på udstødningen, og test af netop dit HFI-anlæg er muligt at frembringe mod, håb og optimisme til et år, der hverken byder på VM eller EM i foldbold wink

På den politiske scene kommer det nye år blandt andet til at handle om kommunalvalget den 21. november.
Vi iler med en ide til et slogan: ”Bedre nu, billigere senere”
Hvis et politisk parti eller en kommunal opstillingsliste ønsker at bruge sloganet, der skal sætte fokus på, at vi kan træffe valg, der er bedre for de udsatte børn og som bliver billigere for samfundet, bidrager vi gerne med gode ideer til svar på hvordan …
Vi vil se, om vi kan tale pænt til dem, der foretrækker: ”Værre nu, dyrere senere”
Men et godt gæt er, at vi nok bliver noget rustikke i udtrykket …
---
Når der forestår et kommunalvalg, kan vi være helt sikre på en ting: Der bliver ikke truffet store og vidtrækkende beslutninger.
Det er svært at forpligte politikere udover deres valgperiode.
Hvad vi til gengæld kan lige så sikre på er, at når valget er overstået og vi ved hvem, der med hvilket mandattal, skal kæmpe om de kommunale prioriteringer, så vil der det første år blive gået hårdt til de borgernære ydelser – i håbet om, at tiden vil læge alle sår, og at vælgerne ikke kan huske, hvem der sagde hvad om de gamle, de arbejdsløse, de syge, før-skole og skolebørnene og om de udsatte børn og unge. Med flere.
De udsatte børn og unge har vi i FADD naturligvis tænkt os at ofre en særlig opmærksomhed i valgkampen.
Vi vil minde kommunalpolitikerne om, at en investering i udsatte børn og unge også er ’et brev til fremtiden’ for nu at citere Mia Lyhnes figur i Bilka-reklamerne op til nytåret.
Aktørerne på udsatte børn og unge området bliver ind i mellem beskyldt for, at vi ikke ved hvad der virker og at udgifterne til området eksploderer: Af politikere, der håber på et belæg for besparelser og rationaliseringer, over forskere, der håber på nyfinansieringer og deraf følgende kalorietilførsel til egen karriere og til medarbejderfastholdelsesaktiviteter til menigmand m/k, der frit fra leveren postulerer, at de enten ’bare skal have nogen flade’ eller ’hvor svært kan det lige være’ ….
For det første; vi ved godt hvad der virker for udsatte børn og unge:

\r\n
    \r\n
  1. Den tidlige, koordinerede, vel-timede og opfølgningsorienterede indsats
  2. \r\n
  3. Kontinuerlig og/eller kompenserende skolegang
  4. \r\n
  5. Deltagelse i opbyggelige fritidsaktiviteter
  6. \r\n
  7. Samarbejdet med børnenes forældre, familie og netværk
  8. \r\n
  9. Meningsfulde relationer til andre mennesker – herunder andre børn og unge
  10. \r\n
  11. Anstændige, omsorgsfulde og veluddannede medarbejdere til at sikre nummer 1-5 tilsat den rigtige dosering af normalitet
  12. \r\n
\r\n

For det andet så er udgifterne til udsatte børn og unge området (fortsat) ikke eksploderet.

Når det er sagt, så har vi tænkt os før under og efter kommunalvalget at erindre lokalpolitikerne om den vigtige opgave, det er, at varetage det, vi forsøgsvis kunne kalde ’den moderne forsyningsforpligtelse’.
Det moderne kunne bestå i, at når rigtig mange kommunalpolitikere med inspiration fra Sveriges-Herning-med-flere-modellerne har opkvalificeret myndighedsområdet, så må næste skridt være at få udførerleddet løftet tilsvarende.
Vi, der har stået for byggeprojekter ved, at det ikke fører bedre byggeri med sig at lægge rigtig mange ressourcer i ingeniørarbejdet, hvis der ikke er penge til ordentlige arkitekter og håndværkere.
Det samme gælder for arbejdet med udsatte børn og unge.
Det fører ikke til bedre resultater, hvis man nøjes med at ansætte flere socialrådgivere.
Når man har sagt A må man også sige B. Og det er at skabe helhedsorienterede og fagligt bæredygtige løsninger.
Vi tiltror kommende lokalpolitikere, at de er opmærksomme på den egeninteresse, der ligger i at ’sognets’ egne børn og unge får den rigtige indsats – første gang.
Det betyder at politikerne skal sørge for:

\r\n
    \r\n
  • at skabe de nødvendige trin på indsatstrappen – med passende afstand mellem trinnene, for at undgå at udsatte børn og unge falder igennem eller nedad trappen
  • \r\n
  • at samarbejdet mellem barn, forældre, myndighed, folkeskoler, sundhedspleje og institutioner for udsatte børn og unge kræves, fordres og understøttes
  • \r\n
  • at nye kommunalpolitikere bliver bedre til at udmønte intentionen fra kommunalreformen om, at kommunerne på tværs af kommunegrænserne i fællesskab kan løse opgaver, der rækker udover den enkelte kommunes kapacitet eller kompetencer. 
  • \r\n
\r\n

---
Her på den anden side af tærsklen til det nye år ser vi frem til at give positiv opmærksomhed til udmøntningen af lov om voksenansvar, kærlighed til den samarbejdende folkeskole og passioneret med- og modspil til ministeriers og kommuners generelle og konkrete håndtering af arbejdet med udsatte børn og unge.
Sæt i gang …

Søren Skjødt, formand for FADD

Udskrevet fra www.fadd.dk 09,12,2018