November-klummen 2016

...

Mens vi glæder os til vores årsmøde med det rekordstore deltagerantal på 165 har vi i FADD, i forbindelse med høringen om opfølgning på folkeskolereformen, haft fokus på udsatte børn og unges skolegang ud fra to spor:
\r\n

    \r\n
  1. Hvordan kan lovgivningen fremme udsatte børn og unges reelle deltagelse i læringsfokuserede fællesskaber?
  2. \r\n
  3. Hvordan kan vi som praktikere – med udgangspunkt i gældende lovgivning - medvirke til at skabe de bedste læringsbetingelser for de udsatte børn og unge?
  4. \r\n
\r\nFørst og fremmest er det vores opfattelse som interesseorganisation for de interne skoler og en lang række dagbehandlingsinstitutioner, heldagsskoler og specialskoler, at det inklusionsprojekt, som reformen har haft som sit meget afgørende omdrejningspunkt, er rigtig godt for rigtig mange udsatte børn og unge.
Skole og uddannelse er og bliver en helt central beskyttelsesfaktor i også udsatte børn og unges liv.Hvilket både understreges af forskningen (ex SFI) og vores egne erfaringer.

I FADD påskønner vi alle de aktiviteter – fra lovgivning til makkerlæsning -  der kan betyde, at udsatte børn og unge får en reel plads i et lærende fællesskab i en folkeskole.
For alle udsatte børn og unge, der i en kortere eller længere periode ikke kan profitere af at gå i en almindelig folkeskoleklasse skal det være ambitionen og målet med andre normalitetsfremmende indsatser, at de kommer til det.
Imidlertid er det en kendsgerning, at nogle børn og unge har brug for at få et særligt tilrettelagt og intensivt læringsforløb i et specialskolemiljø eller i et dagbehandlingsmiljø.
Og få lov til at blive der indtil de er klar til kunne indgå i en normalklasse
\r\n
    \r\n
  • på fuldtid eller
  • \r\n
  • på deltid eller
  • \r\n
  • i perioder eller
  • \r\n
  • i forhold til enkelte fag
  • \r\n
\r\n

 Det er et spørgsmål om koordinering, differentiering og timing. Eller rettidig omhu…
Vi ved, at der er børn i den danske folkeskole, der både oplever og reelt er på tålt ophold  – uden betydningsfulde relationer til andre børn, med mistrivsel og uden faglig udvikling.
I værste fald betyder det faglige og sociale tilbageskridt.
I den sammenhæng er det vores erfaring, at både-og løsninger fremmer dels udsatte børn og unges læringslyst og generelle udvikling af læringskompetencer, dels kan hindre tilbagefald.
Det er derfor vigtigt, at læringsindsatsen tilrettelægges håndholdt og individuelt omkring det enkelte barn, dets særlige forudsætninger, i et koordineret samarbejdet mellem de professionelle, og med inddragelse af forældre og andre netværkspersoner – med henblik på at barnet kan bevæge sig fleksibelt mellem de miljøer, der har fokus på barnets læring.
Lad os i den forbindelse nævne behovet for, at der lovgivningsmæssigt gives mulighed flydende eksaminer (ex hvert kvartal eller hvor eller når det giver mening) og 9 års skoleret – udregnet i forhold til hvor mange år barnet/den unge reelt har gået i skole.

\r\n

Vi påskønner betydningen af de aktiviteter som eksempelvis indgår i satspuljeprojektet ’Styrkelse af Kvaliteten af Anbragte Børns Undervisning’ http://www.emu.dk/modul/anbragte-unge-rykker-til-folkeskolen samt i det Egmontfond-støttede projekt Styrket indsats http://www.styrket-indsats.dk/ , som har til formål at hjælpe, støtte og vejlede det enkelte barn hen mod deltagelse i et lærende fællesskab i en folkeskole samt at styrke de voksnes muligheder for at fremme sådanne processer.
Børn skal når de kan det ud i de proaktive miljøer, der medskaber deres oplevelse af normalitet – afstemt efter deres kompetencer.

Nogle af de udfordringer, vi har haft siden reformens ikrafttræden, har handlet om de længere skoledage, forpligtelsen på fuld fagrække og
specielt for de mindre  skolers vedkommende, de skemamæssige problemer med at skabe et match mellem børnenes individuelle fag-behov  og de lærerressourcer, man har til rådighed samt de, som følge af de mindre budgetter, begrænsede økonomiske muligheder for at ansætte/leje faglærere og at indrette eller leje faglokaler. 
Disse vilkår anerkender vi samtidig med, at kendsgerningerne kalder på både at øge samarbejdsfrekvenserne eller partnerskaberne mellem specialområdet og lokale folkeskoler, men også på en prioritering af, hvad der er vigtigst i bestemte perioder af et barns liv.

For også at tage hensyn til de kommuner, der har tendens til at fortolke indsatsen for de mest udsatte børn og unge for snævert (med endimensionelt fokus på enten skolefaglighed eller på udviklingen af personlige og sociale kompetencer) eller for bredt (uden fokus) må vi derfor bede om en lovgivning, der knivskarpt beskriver den vigtige sammenhæng mellem den skolefaglige og den behandlingsmæssige indsats.
Vi har brug for en lovgivning der lægger op til, at indsatsen for og sammen med børn, unge og deres forældre fra de interne skoler, specialskolerne og dagbehandlingsområdet tager udgangspunkt i det enkelte barn, dets egne og forældrenes ressourcer. Og parternes potentiale.
Vi har brug for en lovgivning, der nuanceret og balanceret anerkender, at børn er forskellige:  Nogle børn har let ved at gå i en folkeskole, nogle har ikke, nogle kan komme til det. Og nogle kommer (måske) aldrig til at kunne det.
Det er blandt andet for at kunne skabe perspektiver for de sidste tre kategorier, at vi har dagbehandlingsinstitutioner, specialskoler, heldagskoler og interne skoler. Og vi har brug for en lovgivning, der betoner vigtigheden af hensynet til det udsatte barn mere end hensynet til de kommunale budgetter.

\r\n

Det er så vores opgave som praktikere i spændet mellem strukturel forudsigelighed og metodisk dynamik at sikre sammenhæng i udviklingen af børnenes alsidige kompetencer.
Vi har en forpligtelse til at skabe et helhedsorienteret og afvekslende uddannelsesmiljø, der skal ligne det, det skal være: En skole for børn – hvor de voksne omkring og med børnene finder løsninger  på tværs af faggrænser og siloer i kommunerne.
Vi skal sørge for, at der er adgang til et mentalt udsigtstårn, hvor børn kan gå op og få øje på livet i en folkeskole, og de skal kunne se konturerne af, hvad det kræver at gå der.
Vi skal kunne anvise vejen der til…
Trivsel er en forudsætning for læring. Læring er en forudsætning for trivsel.

Søren Skjødt, formand for FADD

Udskrevet fra www.fadd.dk 06,12,2019