Få nyhedsbrev på mail:

August-klummen 2016

...

For ganske nyligt genhørte jeg den gamle CV Jørgensen-klassiker, ’Sæsonen er forbi’, hvor den offentlighedssky poet, der som få magter at omkringle klicheer i det danske sprog, nasalt og på samme tid tilbagelænet og snerrende brægede til os: "Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj af sted. Tomhændet står du tilbage og kan slet ikke følge med”. 
Sådan havde jeg det lige kortvarigt, inden jeg startede på arbejdet tidligere i denne uge.
I sådan en situation er det godt at kunne ty til mediernes arkiver og søgemaskiner om udsatte børn og unge.
Sæsonen er startet smile
En kvikscanning omhandler blandt andet uledsagede børn og unge med flygtningebaggrund.
Senest har anklager om befamlinger og voldtægt ført til anholdelser af en gruppe unge fra et asylcenter på Langeland.
Reaktionerne fra et bredt spektrum af politikere tyder på, at Folketinget på et tidspunkt skal tage stilling til om det fremover skal være muligt for asylcentrene og politiet at give udgangsforbud til børn og unge med grænseoverskridende adfærd.
”Asylcentrene skal have flere sanktionsmuligheder, der forhindrer, at beboerne overtræder de normer, love og regler, der er i det danske samfund”, siger blandt andre Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen til DR Nyheder (2/8)
- De unge bliver nødt til at lære de danske spilleregler også overfor det modsatte køn. Der er sanktioner for unge danskere, og det skal der selvfølgelig også være på asylcentrene, siger hun.

Uden at tage konkret stilling til det forslag og uden at ville forklare intentionerne bag de kriminelle handlinger, så ved vi, at mange af de uledsagede flygtningebørn og unge har voldsomt traumatiserende oplevelser med i bagagen; dels i form af de vilkår de er flygtet fra, dels i forhold til de oplevelser, de har fået under flugten.
Det er ikke raketvidenskab, at når man har traumer, så har man brug for behandling.
Når vi som nation siger ja til at modtage traumatiserede børn og unge med flygtningebaggrund, så har vi altså en forpligtelse til at tilbyde disse børn mere end tag over hovedet og regelmæssige måltider.
De har krav på hjælp, og vi skal selvfølgeligt insistere på at tilbyde den nødvendige behandling.
Efter oplysninger fra det, der hedder ’sædvanligvis velorienterede kilder’ har kommunerne inden sommerferien fået tilsendt et hyrdebrev, hvoraf det angiveligt fremgår, at børn og unge med flygtningebaggrund er under den samme lovgivning som danske børn og unge og skal tilbydes den hjælp som er beskrevet i lovgivningen.
Den præcisering er vi helt enige i …

En anden vinkel på de uledsagede børn og unge med flygtningebaggrund har været udtalelser fra nogle af disse børn om, at de ikke ønsker at blive anbragt i en plejefamilie, men foretrækker at bo sammen med andre børn og unge i samme situation.
- Her (på døgninstitutionen, red.) bor jeg sammen med andre, der har oplevet det samme som mig, og som jeg kan snakke med”, fortæller Ahmad Khaled til BT. (30/7)
I den sammenhæng – og som et supplerende apropos til forslaget om udgangsforbud til børn og unge på asylcentrene - er det måske på sin plads at nævne en passage fra den pressemeddelelse, vi skrev for et år siden, som reaktion på, at Inger Støjberg havde fået ondt i hjertet – bedst som vi var kommet i tvivl om hun havde et – af at høre at flygtningebørn og unge blev tilknyttet institutioner og skoler for udsatte danske børn og unge. Vi skrev:
”Lad os lige holde os til kendsgerningerne: En af konsekvenserne af at være traumatiseret og omsorgssvigtet er, at man kan få svære psykiske og sociale problemer. Nogle optræder desuden udadreagerende og selvskadende.?Men børn og unge på døgninstitutioner er ikke kun udadreagerende og selvskadende. Omsorgssvigt kan også komme til udtryk som en særlig skrøbelighed, indadvendthed, og ondt i livet. For slet ikke at tale om de børn og unge, der har psykiatriske lidelser. Det afgørende er, at udsatte børn og unge får den rigtige behandling – og så er det ligegyldigt om de er fra Somalia eller Solrød.?Må jeg desuden minde om, at vi på det specialiserede socialområde er vant til at sætte os ind i andre kulturer, til at handle udviklingsfremmende og til at håndtere meget komplekse problemstillinger.?Som altid er det et spørgsmål om at skabe det rigtige match mellem barnets behov og en foranstaltnings karakter”. 
Den kan vi passende lade stå et øjeblik.

Et andet tema har været et forslag til en revideret lov for de sociale tilsyn.
Et af de centrale elementer er, at sundhed og trivsel skal være nogle af de kvalitetsparametre, som sociale bosteder fremover skal måles på.
Det er endnu ikke præciseret hvad kriterierne kommer til at dække over, når Socialtilsynet fremover skal føre tilsyn med landets sociale bosteder.
Ifølge Steen Bengtsson, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), hvor han forsker i metoder på de sociale bosteder, vil det blive evalueringen af de nye kriterier, der bliver den store udfordring.
»Det svære bliver at måle det her – hvordan kommer eksempelvis bedre trivsel til udtryk? Skal der måles på færre indlæggelser, et faldende medicinforbrug eller noget helt tredje? Omvendt kan de her nye parametre forhåbentlig bidrage til ny viden på området«, siger han til Politiken (23/7)
I FADD forventer vi naturligvis at blive inddraget i diskussionen om evalueringskriterierne. Det gælder både hvordan det sundheds- og trivselsfokuserede arbejde skal udmønte sig i praksis og i forhold til, hvordan tilsynet skal føres.
Vi ser i den sammenhæng frem til at aflevere vores høringssvar til socialministeriet som har karakter af en generel opfølgning på socialtilsynsreformen fra 2013.

Derudover retter vi i den kommende tid stigende opmærksomhed på vores generalforsamling og årsmøde der foregår fra den 9. til den 11. november.
Vi kan afsløre at temaet bliver ETIK, program og tilmeldingsinfo kommer her i august og … at vi glæder os.

\r\n

Sæt i gang …
Søren Skjødt, formand