Februar-klummen 2016
Magtanvendelser er et begreb, der ofte kalder på rigtig mange følelser.
\r\nMed fare for at lyde mere hård end jeg har lyst til, bør det begreb i virkeligheden kalde på rigtig meget faglighed.
\r\nNår begrebet har udfordret fagfolk, når politikere har ønsket at skabe nye rammer for indholdet, når aktører på området har givet medierne adgang til at filme og fotografere de nogle gange voldsomme optrin og når nogle akademikere har belært os alle om, hvad der er rigtig/forkert og opad/nedad i forhold til anvendelse af magt overfor anbragte børn og unge, så er det fordi magt og modmagt er og skal være noget, vi beskæftiger os med i et civiliseret samfund:
\r\nVi har som fagets udøvere en etisk forpligtelse til vedvarende at holde alle former for magt op mod lyset.
\r\nSamfundet – politikere, embedsmænd og forskere i særdeleshed, lægfolk i almindelighed - har en ligeså væsentlig opgave i at drøfte, definere og skabe rammer for professionelles indgreb i menneskers liv.
\r\nOg medierne har et ansvar for – som demokratisk kontrollant – at holde øje med over- og undergreb i udmønternes måde at håndtere velfærdsopgaverne på bredt set …
\r\nUanset om det er på grund af det med følelserne eller om der er andre grunde, så har Socialministeriet for nylig udsendt en høringsinvitation med overskriften ’Høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge.’ Det er magtanvendelser, det drejer sig om.
\r\nI FADD kan vi godt se pointen i den sproglige ændring.
\r\nFørst og fremmest fordi det principielt er en god ide at bruge nye begreber og betegnelser, når vi er blevet klogere og mener noget nyt eller mere om et fænomen, fordi vi så på den måde kan blive mere præcise i, hvad vi mener.
\r\nVel at mærke ind til vi så er blevet endnu klogere og må finde nye begreber – og så fremdeles …
\r\nSprog skaber bevidsthed. Bevidsthed skaber sprog.
\r\nI den her sammenhæng flugter ’Lov om voksenansvar’ meget godt med FADDs generelle holdninger til anvendelse af magt i det professionelle arbejde med anbragte børn og unge.
\r\nEn magtanvendelse handler om den voksnes vurdering af, hvad der i en given situation – med det til enhver tid gældende lovmæssige grundlag som udgangspunkt - fagligt set er rigtigst at gøre i forhold til et anbragt barns adfærd – med mindst mulig indgriben, og bedst mulig proportionsafstemning.
\r\nIndgrebet skal passe til barn, situation og sammenhæng. Herunder til barnets og den øvrige børnegruppes trivsels- og læringspotentiale.
\r\nOg skal ALTID handle om omsorg: ’Jeg vil passe så meget på dig, at jeg insisterer på, at du hverken må skade dig selv eller andre. Og (i det nye lovforslag nu) også dine egne og andres ting.’
\r\nDerfor repræsenterer ’voksenansvar’ en væsentlig præcisering af, hvem der er handleperson i det man kunne kalde for den etiske fordring i forbindelse med et magtmæssigt indgreb i et barns liv.
\r\nDen korte version af selve lovforslaget er, at der har været bred enighed om, at betingelserne for indgreb skal præciseres. Det skal gøres tydeligere, hvad de professionelle må og skal hvornår:
\r\nForslaget omfatter:
\r\n- \r\n
- At de professionelle skal have mulighed for pædagogisk guidning (arm-om-skulder-nu-går-vi-lige-en-tur) - uden indberetningsforpligtelse \r\n
- At adgang til at fastsætte en husorden lovfæstes \r\n
- At lærere og pædagoger på interne skoler (på døgninstitutioner og opholdssteder) fremover skal være omfattet af lov om voksenansvar og magtanvendelser \r\n
- At medarbejdere på døgninstitutioner og opholdssteder og i kommunale plejefamilier kan forhindre at barnet gør skade på genstande \r\n
- At medarbejdere på døgninstitutioner og opholdssteder og i kommunale plejefamilier (nyt at de kommunale plejefamilier omfattes af lovgivning på dette område) kan forhindre et barn i at stikke af (hvis der er risiko for at barnet skader sig selv eller andre) \r\n
- At den eksisterende adgang til tilbageholdelse i forbindelse med anbringelse udvides med yderligere 14 dage \r\n
- At den eksisterende adgang til undersøgelse af opholdsrum på sikrede institutioner udvides til også at omfatte undersøgelse af barnets/den unges person \r\n
- At der skal være hjemmel til at medarbejderne kan foretage rusmiddeltest (hidtil ureguleret) \r\n
Følg dette link for at få et overblik de hidtil gældende regler:
\r\nhttp://obsolete.socialstyrelsen.dk/omsorgogmagt/magtanvendelse/forskellige-anbringelsessteder
\r\nDer er høringsfrist den 12 februar, og vi er naturligvis godt i gang med at forberede vores høringssvar.
\r\nEn enkelt detalje kan vi godt løfte sløret for:
\r\nVi er uforstående overfor, at ministeriet ikke har ønsket, at det skal være de sociale tilsyns opgave at afgøre om en magtanvendelse er tilladt eller ikke tilladt.
\r\nVi og andre aktører på området (Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, LOS) problematiserede i et notat tilbage til den 12. april 2013 til Folketingets Socialudvalg med kopi til Socialministeren risikoen for uklar og uhensigtsmæssig kompetencefordeling, hvad angår selve behandlingen og vurderingen af en magtanvendelsesindberetningen.
\r\nVi er fortsat af den opfattelse, at kompetencen til at vurdere en magtanvendelses berettigelse skal være placeret hos de sociale tilsyn, der med sin omfattende faglige ekspertise må være den rette myndighed til at foretage vurdering af, hvorvidt anvendelsen i praksis er overensstemmende med reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
\r\n-----
\r\nLæsere af denne klumme vil vide, at vi har været optagede af det problem, at de sociale tilsyn efter Ankestyrelsens praksisændring ikke længere har mulighed for at give dispensation til et anbringelsestilbuds anmodning om at få lov til at iværksætte ’den rigtige anbringelse’ selv om den måtte ligge udenfor det aktuelle godkendelsesgrundlag.
\r\nMen måske vores bønner er blevet hørt.
\r\nVi og andre aktører på området har i al fald sagt det meget tit og meget højt.
\r\nI ’Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge’, som indgår i det samlede høringsmateriale fremgår det at:
\r\n’Det foreslås således, at socialtilsynet får mulighed for, efter anmodning fra tilbuddet, at træffe afgørelse om, at et tilbud kan fravige sin godkendelse på nærmere fastsatte vilkår, inden for en nærmere bestemt frist og eventuelt inden for en bestemt periode. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en plejefamilie er godkendt til to børn, men den anbringende kommune ønsker, at et tredje barn, som er en søskende til et af de andre børn, gives mulighed for ophold i plejefamilien, eller hvor et botilbud til voksne for en kortere periode har behov for at udvide sin målgruppe.’
\r\nDet lyder rigtig godt…
\r\nVi vil aldrig mere mene, sige eller skrive, at politikere ikke lytter til praksisområdet.
\r\nMed mindre selvfølgelig at ….
\r\nSøren Skjødt, formand for FADD
Dokument:Udskrevet fra www.fadd.dk 06,12,2019