Høring om magtanvendelsesbekendtgørelsen

...

Den 19. maj var der frist for indsendelse af høringssvar ifm betænkningen ”Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet” (nr. 1551/2015)

\r\n

I FADDs svar skriver vi blandt andet:

\r\n

'Endelig ønsker FADD at udtrykke tilfredshed over det særdeles grundige, praksisorienterede udgangspunkt for udvalgets arbejde, der - som det kommer til udtryk i den ånd og tone betænkningen er skrevet i – har haft konsekvent fokus på, hvad der er godt for anbragte børn og unge – herunder også på det fællesskab som ethvert barn/ung har ret til at være en del af.

\r\n

Til gengæld er det vores opfattelse, at det kommissorium, som udvalget har skullet arbejde indenfor på et par punkter har været begrænsende for muligheden for at opnå et bedre resultat.

\r\n

Først og fremmest er vi bekymrede for, at det har været en forudsætning, at udvalgets forslag har skullet holdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

\r\n

Principielt er det vores overbevisning, at vi i tråd med andre lovgivninger og betænkninger på området må lede efter de bedste løsninger – også selv om disse løsninger skulle medføre øgede udgifter.

\r\n

Hvis den bedste løsning for et anbragt barn – herunder hvis der er omsorgs – og retssikkerhedsmæssige gevinster – er mere omkostningstung, bør det under alle omstændigheder have været muligt for udvalget at anbefale et sådant forslag. Efterfølgende vil det i sagens natur så være op til beslutningstagende myndigheder at vurdere konsekvenserne af forholdet mellem kvalitet og økonomi.

\r\n

Vi ønsker at understrege, at det aldrig bør være økonomiske argumenter, der afgør, om noget bør registreres eller dokumenteres.

\r\n

Skriftlig dokumentation af magt understøtter den unges (og personales) retssikkerhed og klageadgang, modvirker glidebaner hen mod mere tilfældig magtanvendelse, og sikrer den socialpædagogiske refleksion og faglige metodeudvikling i enhver form for magt. Økonomiske hensyn må aldrig stå over socialpædagogiske behov.'

\r\n

Læs hele svaret via nedenstående link.

Dokument: Hoering_magt anv_maj2015_def[2].pdf