December-klummen 2012
“Julen er følelsernes holdeplads. Fravær, usikkerhed og savn kan spille en stor rolle for
\r\nde mange anbragte børn og unge, hvis forældre ikke har mulighed for at gøre julen til en
\r\nglædens tid med nærvær, tryghed og fordragelighed.
\r\nSom et plaster på såret, er det godt at vide, at andre tænker på én. I FADD er vi taknemmelige
\r\nover, at nogle, der har meget, vælger at give til nogle, der får lidt...
\r\nDit bidrag betyder, at børn på døgninstitution får større og flere julegaver.”
\r\n\r\n
Sådan skriver jeg på det diplom, som bidragsydere til JULEGAVEREGN får som tak for deres støtte. De indsamlede beløb gør det muligt for operationen at uddele ekstra julegaver til anbragte børn på danske døgninstitutioner.
\r\nFolkene bag JULEGAVEREGN gør et kæmpestykke arbejde. De samler penge ind, og de skaffer på den måde gaver, som vi sammen så får mulighed for at sende videre til de børn, der trænger.
\r\nDe tilbagemeldinger vi har fået fra flere af vores medlemmer går på, at mange anbragte børn i år skal holde jul på institutionen, og forventningen er, at julegaveniveauet for mange anbragte børn kommer til at ligge lavere end sidste år. Pengene til gaver vil derfor i år virkeligt komme til at give glæde & gøre gavn.
\r\n\r\n
Og apropos gaver, så har Trygfonden netop sat navn på den organisation, der skal stå for at undersøge, hvad der virker på udsatte-børn-området.
\r\n(fortsættes)
\r\n
Det bliver et nyoprettet center under Århus Universitet med professor Michael Rosholm som leder. I en artikel i Kr. Dagblad (30/12) siger han blandt andet, at et af problemerne med den viden, vi har på området er, at den ikke bliver spredt til andre aktører. At vi med andre ord ikke lærer af fejl og succeser.
\r\nI FADD blev vi i sin tid, efter at vi havde tilsendt fonden et projektforslag om det, vi kaldte ’den ressourceorienterede forandringsmåling af døgninstitutionsanbragte børn og unges udvikling’, medlem af den Licitationsgruppe i Trygfonden, der som opgave havde at udpege den forskningsenhed, der skulle tildeles den endelige opgave.
\r\n\r\n
Og det er altså blevet det nye center på Århus Universitet. Vi har ønsket Michael Rosholm tillykke med den licitationssejren og har tilbudt centeret at bistå dem med opgaven, dels ved at tilbyde viden om anbragtebørn-området, dels ved at tilbyde praktisk hjælp.
\r\nMen uanset på hvilket plan vi får mulighed for at indgå i undersøgelsesarbejdet, så vil vi fastholde det fokus, vi beskrev i det notat, vi sendte til Trygfonden, hvoraf det fremgik:
\r\n’FADD ønsker et alternativ til den traditionelle forskning indenfor området socialt udsatte børn og unge, som hovedsageligt har været baseret på en vurdering af barnets udvikling i forhold til normalitetsområdet, og en problemorienteret opmærksomhed på reduktion af individuelle problemer og udbedring-af-fejl-og-mangler-tilgang, der har været knyttet til de fleste kendte undersøgelser af feltet.
\r\nVi ønsker at tilvejebringe forudsætningerne for en ressourcefokuseret og udviklingsorienteret undersøgelse af døgninstitutionsanbragte børn og unge udvikling - i tråd med det børnesyn og de metoder, der anvendes på døgninstitutionerne anno 2012’.
\r\nLigesom vi vil fastholde vores sædvanlige fokus på, at sammenhængen mellem hjerte og hjerne er basis i alt socialt arbejde
\r\nVi er spændte på, hvordan opgaven konkret vil blive udmøntet, og vi glæder os til at følge udviklingen.
\r\n\r\n
Til at understrege hjerte/hjerte sammenhængen har vi fået både uventet og sikkert også utilsigtet hjælp fra et større sydtysk bilfirma, der for øjeblikket i en stor aviskampagne netop slår på Hjerte vs Hjerne-temaet: Og oven i købet også minder om: ’Det betaler sig at tænke originalt’.
\r\nVi kunne ikke have sagt det bedre selv….
\r\n\r\n
\r\n
Hvad hjerte/hjerte sammenhængen angår, så var det måske fraværet af lige præcist de to begreber, der gjorde mediernes dækning af Masho-sagen så ekstraordinært deprimerende.
\r\nSom om pigen og hendes adoptivfamilie ikke havde lidt nok, skulle vi derudover præsenteres for en række eksperter – den ene mere ulødig end den anden – der skulle kloge i, hvad der var godt/skidt for hvem - alene på baggrund af en dokumentarudsendelse!
\r\n\r\n
Det er vanskeligt at overhøre udtalelser som ’risiko for at komme på børnehjem’, ’det hele kan ende med en anbringelse’ og flere af den slags verdensfjerne forsøg på konsekvensberegninger, også selv om retorikken kommer af uvidenhed.
\r\nSkulle det virkeligt være det værste, der kunne ske?
\r\nHvorfor talte ingen om det potentielt glædelige i en ny start for Masho med støtte fra mennesker med … nå ja… hjerte og hjerne.
\r\nVi har derfor – på i denne sammenhæng mere relevante platforme end formandens klumme på www.fadd.dk – bedt om bedre omgang med ord og vendinger. Og appelleret til at eksperter skal udvælges med omhu…
\r\nLavpunktet var imidlertid TV2s udsendte medarbejder, der var hastet til Didola i Etiopien (med TV2-news-helikopteren?) for at interviewe Mashos forældre, der skulle kommentere billederne fra dokumentarudsendelsen. ’De behøver ikke forstå, hvad der bliver sagt for at begribe, hvad der sker’, speakede journalisten henover indslaget med en følsomhed, som hos en børskommentator efter en uinteressant dag på aktiemarkedet.
\r\nAkja … Etiam dii contra stultitiam frustra luctantur. (Mod dumhed kæmper selv guder forgæves)
\r\n\r\n
Nå, men julen står for døren. Og selv om ens børn bliver store, så køber gaverne jo ikke sig selv …
\r\n\r\n
Så… nu hvor det snart er jul, skal jeg afslutningsvis minde om de fire stadier i livet:
\r\n\r\n
1) Du tror på Julemanden.
\r\n2) Du tror ikke på Julemanden.
\r\n3) Du er Julemanden.
\r\n4) Du ligner Julemanden
\r\n\r\n
Glædelig, fredelig og fordragelig jul til alle anbragte børn og unge, ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere.
\r\n\r\n
Søren Skjødt
\r\nFormand for FADD
\r\n\r\n
Dokument:
Udskrevet fra www.fadd.dk 19,04,2024