På Grundlovsdag spørger jeg ofte mig selv om der er noget i tiden, der kalder på en påmindelse om vigtigheden af, at vi vedligeholder og udvikler demokratiet.
\r\nI år synes jeg, at vi også må se indad i egne rækker på det sociale område.
\r\nBørnerådets længe ventede rapport, der blev offentliggjort i den forgangne uge (se nedenfor) lader angiveligt en del tilbage at ønske – specielt hvad angår det demokratiske aspekt: De anbragte børn og unge savner at være inddragede i de beslutninger, der handler om dem selv og deres eget liv.
\r\nI rapporten hæfter Børnerådet sig ved, at børn generelt har stor indsigt i deres egen situation, behov og udvikling og skriver: ”Det er slående, hvor reflekterende og loyale børnene er over for de beslutninger, der træffes på deres vegne.”
\r\nVi er helt på linje med Børnerådets formand, der med udgangspunkt i hendes egne erfaringer som ...
\r\n
... tidligere anbragt og som Børnerådsformand, skriver at ”der hvor barnet reelt høres og inddrages i beslutningerne, er der størst chance for succes.”
\r\nRapporten beskæftiger sig også med magtanvendelser. Og lad det være sagt med det samme: Samtidigt er magtanvendelser ofte både en ulykkelig løsning og en nødvendighed.
\r\nDe fleste kan være enige om det første.
\r\nNår jeg mener, at magtanvendelser KAN være nødvendige, så beskriver magtanvendelsesbekendtgørelsen, hvornår det er en medarbejders opgave, ret og pligt, at gribe – om nødvendigt – fysisk ind: Når barnet er til fare for sig selv eller andre. Ikke før. Og en metode må fysiske magtanvendelser ALDRIG blive til.
\r\nFor helt at forstå hvad der er på spil skal man sandsynligvis kende til de alvorlige problemstillinger og udfordringer som nogle anbragte børn har: Selvskadende adfærd, et frustrationsniveau, der medfører voldelig adfærd og trusler og en magtattitude, der er tillært fra gadens hårde skole.
\r\nMen … den fornemste opgave som vores medarbejdere har, det er netop at kunne se bag om adfærd, at kunne dæmpe angst og være med til at skabe den type handlemønstre, der gør barnet i stand til at begå sig i og være en del af samfundet.
\r\n\r\n
I FADD er vi glade for at have medvirket til at facilitere undersøgelsen og alle vi, der arbejder med udsatte børn og unge har en forpligtelse til at læse og forholde os til de rigtig mange de kloge ’statements’ i rapportens gennemgående Det-virker-for-børnene-afsnit.
\r\nEn særlig forpligtelse har vi til – som Lisbeth Zornig siger – at ’vi blive bedre til at fokusere på det, der virker, og anbringelsesstederne skal blive endnu bedre til at lære af hinanden’.
\r\n\r\n
På en nylig afholdt ’Camp for bedre social forebyggelse’, arrangeret af den Obelske familiefond og Mandag Morgen i Malmø, deltog jeg som FADDs formand.
\r\nNu er der jo ikke nogen der kan være imod bedre forebyggelse. Så det var med et åbent sind jeg drog ’hinsidan’
\r\nCamp’en var interessant – skulle det vise sig – på flere måder.
\r\nUmiddelbart var det der gav mest mening, det fokus konferencen havde på de frivilliges deltagelse i socialt arbejde.
\r\nUnder et ’indspark’ (det hed det i programmet!) Med- eller modspiller – civilsamfundet på banen
\r\nmindede Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet og direktør, PsykiatriFonden os om vigtigheden/nødvendigheden af at inddrage frivillige i løsningen af udvalgte opgaver.
\r\nSelv om jeg kunne glæde mig over at vi i FADD samarbejder med en række frivillige organisationer, slog det mig alligevel, at vi nok bliver nødt til at gøre endnu mere ved det. Ikke bare fordi riget fattes penge, men også fordi der er store inklusionsfremmende gevinster ved at frivillige bidrager og indgår i samarbejdsprojekter med eksempelvis anbringelsesstederne.
\r\nVi skal holde fast i, at basis eller fundamentet for løsningen af opgaver for de mest udsatte børn og unge kræver faglighed og viden; de færreste af os ville vel bryde os om, at frivillige stod for helbredstjek og operationer på hospitalerne eller for uddannelsen af vores børn i folkeskolen.
\r\nI FADD vil vi i løbet af det næste halve år lede efter endnu flere frivillige samarbejdspartnere, der kan medvirke til at løse den store inklusionsopgave for landets knap 12.500 anbragte børn og unge…
\r\n\r\n
Glædelig Grundlovsdag
\r\n\r\n
Jens Nilsson, formand for FADD
\r\nDokument:
Udskrevet fra www.fadd.dk 17,04,2024