FADDs formand: 'Vi er vist ikke så ringe endda!'

...

 

\r\n

Der er netop udkommet en ny rapport fra SFI ”Tidligere anbragte som unge voksne”. Jeg håber at denne rapport kan trække lige så store overskrifter som ”sammenbrudsrapporten” fra 2010 gjorde. Jeg tvivler dog. Jeg kunne tænke mig en overskrift fra den nye undersøgelse der kunne lyde noget i denne retning ”Urealistisk at reducere døgninstitutioner!” .

\r\n

I rapporten konkluderes det blandt andet ”Vi betragter det således som urealistisk, at man i stor skala kan reducere antallet af børn, der trænger til andre omgivelser end hjemmets. Det forekommer også tvivlsomt, at de mange ambulante, familierettede metoder, der aktuelt afprøves, i stor skala kan dæmme op for behovet for anbringelser” (Rapporten p. 118). 

\r\n

Jeg tillader mig, at tolke det i den retning, at SFI er utrygge ved det drastiske fald i anbringelser, som vi har set de sidste små to år.

\r\n

Vi er i FADD meget opmærksomme på udviklingen og derfor ...

\r\n

 

... udvider vi også vores belægningsundersøgelse således, at det fremover bliver muligt at se, hvor børnene kommer fra, når de anbringes. Jeg tror desværre, at vi kommer til at se flere sammenbrud i plejefamilier og i familie/netværksanbringelser. Det er derfor vigtigt, at vi kan dokumentere udviklingen, således, at vi kan få en faglig debat om, hvordan anbringelsesområdet kan styrkes, så det enkelte barn får den rigtige anbringelse.

\r\n

 

\r\n

”Sammenbrudsrapporten” gav et meget negativt billede af døgninstitutioner, og det fremgik, at 33 % af anbringelserne brød samme eller ophørte uplanlagt. Undersøgelsen byggede på en stikprøve på 3,25 % af de anbragte, hvilket betyder at de 33% kan være højere eller lavere end dette tal.

\r\n

Københavns kommunes Center for udsatte og kriminalitetstruede unge (CUKU) satte sig for, at efterprøve SFIs tal i forhold til de københavnske ungeinstitutioner. I CUKUs undersøgelse, der omfatter en hel population, hvilket gør den mere valid end SFIs stikprøve undersøgelse, fandt man følgende: ”CUKUs institutioner har inden for det første anbringelsesår næsten 6 procentpoint lavere niveau for uplanlagte afslutninger. Ser man på billedet i anbringelsens 2. og 3. år er hyppigheden af uplanlagt afslutninger cirka halvt så stor som i SFIs resultat. Det vil sige, at inden for det første år af anbringelserne ligger SFIs tal 40 % højere end CUKUs. I anbringelsens 2. og 3. år er forskellene helt oppe på 71 %. Set for den samlede undersøgelse ligger SFIs tal 62 % højere, når uafsluttede anbringelser medregnes”. (CUKUs undersøgelse ”Uplanlagte udskrivninger og sammenbrud”. P 11). Det er dejligt, at nogle, her CUKU, tager udfordringen fra SFI op. Det er selvfølgelig godt, at sammenbrudne ikke er så voldsomt som i SFIs undersøgelse. Det ændrer dog ikke på, at der også i CUKUs regi stadig er en høj sammenbrudsfrekvens. Det skal selvfølgelig give anbringelsesområdet stof til eftertanke. Jeg vil opfordre dem, der kan og har den fornødne tid til selv at lave en undersøgelse. Og ikke mindst grave et kvalitativt spade stik dybere og se om der er forhold på institutionen, der kan være med til at fremkalde et sammenbrud.

\r\n

 

\r\n

I den nye undersøgelse ”Tidligere anbragte som unge voksne” får vi bekræftet det som SFI tidligere har undersøgt, nemlig, at det ikke går så godt med tidligere anbragte. De klarer sig dårligere ikke alene set i forhold til ikke anbragte, men også i forhold til en målgruppe, der på en lang række af parametre har den samme baggrund . Den metode som SFI har valgt er meget valid, idet man statistisk kan konstruere en kontrolgruppe, der ligner de anbragte børn og unge.

\r\n

Det betyder, at denne undersøgelse er den til dato mest valide undersøgelse om, hvordan anbragte klare sig som unge voksne.

\r\n

 

\r\n

I FADD hilser vi altid undersøgelser og forskning på vores område velkommen. Vi har altid ”råbt” på mere forskning, så vi som institutioner kan blive dygtigere og dermed mindske de negative resultater, som denne undersøgelse kommer frem til.

\r\n

I FADD er vi nu i en proces, hvor vi søger penge til en undersøgelse, der måler det enkelte barns udvikling fra ankomst til udskrivning. I rapporten ”Tidligere anbragte som unge voksne” diskuteres det med reference til en forsker (Doyle) om man kun skal anbringe, når det handler om ”beskyttelse af barnet” og undlade at anbringe, hvis det handler om udvikling, idet anbringelser ikke har nogen udviklingseffekt. SFI afviser standpunktet. Vi har ikke dokumentation for, at børn og unge udvikler sig, mens de er på institution. Det vil vi forsøge at råde bod på. Selv om vi kan dokumentere, at der sker en udvikling, giver det jo ingen garanti for, at SFI ikke også i fremtiden vil kunne dokumentere, at anbragte klarer sig dårligt. Men vores undersøgelse kan være med til at give os viden om institutioner udviklingsfokus og måske være det første lille skridt til at lukke ”hullet” mellem anbragte unge som voksne og så ikke-anbragte unge som voksne.

\r\n

 

\r\n

 

\r\n

JN

\r\n

 

\r\n

Hent & læs de 2 rapporter herunder

Link: www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=3195&PID=9422
Dokument: Uplanlagte udskrivninger og sammenbrud.pdf