Webinar for skoleledere 2. eller 3. marts 2021

scoolsIN_forever_1.jpg

Kære skoleledere,

Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding på pressemødet den 27/1 2021 om Barnets Lov gav anledning til håb og fortrøstning med hensyn til de interne skolers og dagbehandlingsinstitutionernes fremtid.

PRT: ”Der ér gode og velfungerende skoler imellem, det vil jeg gerne understrege, men der er desværre også for mange eksempler på det modsatte. Elever får ikke altid den undervisning, de har krav på og ret til. Der er afsat 30 mio i en 5-årig periode til sikring af, at børnene får en undervisning, der lever op til folkeskoleloven.”

Væk var den skingre kommentar fra januar 2020: »Med mit kendskab til området har jeg bedt arbejdsgruppen kigge på, om det overhovedet er en god idé at have de interne skoler. Det er jeg fundamentalt usikker på«

Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udtalelser og forbehold overfor de interne skoler fyldte os dengang med oprigtig bekymring.

Først og fremmest fordi ministerens mistillid til de interne skoler blandt andet var baseret på en række statistiske mørketal, ligesom vi mente og mener, at det ville klæde ministeren også at lægge udtalelser og vurderinger fra nuværende børn og unge, ledere og lærere fra vores undervisningstilbud til grund for sine holdninger til områdets fremtidige struktur.

Vi har i en skrivelse til ministeriet blandt andet skrevet (11/5 2020):

”I vores fælles opmærksomhed på vigtigheden af skolegang for og uddannelse af de mest sårbare børn og unge i Danmark, skal vi huske, at vi i vores ambitionsiver ikke må medvirke til at udsætte denne gruppe for et pres, der blot vil forøge deres oplevelse af frustration, tillidsbrud og håbløshed.
Konsekvenserne af vores – politikernes og fagfolkenes – ønske om at optimere, kvantificere og udvikle, må aldrig blive til et (nyt) eksklusionsfremmende svigt.
Vi har en forpligtelse til at stille op med forståelse og rammer, der tager hensyn til børnenes individuelle udfordringer.”

Vi har i perioden haft et ikke ubetydeligt antal møder med vores samarbejdspartnere, haft videomøder, og adskillelige korrespondancer med minister, udvalg og embedsmænd (herunder den tværministerielle arbejdsgruppe), ligesom vi ikke har forsømt nogen lejlighed til at invitere minister, udvalg og embedsmænd på studieture til vores medlemsinstitutioner.
Vi ser frem til møder med minister og udvalg - og institutionsbesøg, når det bliver muligt.

Hvad vi ikke ved er, hvad ministeren vil fokusere på i sit oplæg til drøftelser med partierne.
Til gengæld ved vi, hvad vi selv mener – hvilket vi håber på lydhørhed overfor hos såvel regering som opposition:

Vi skal alle have fokus på børnenes potentialer OG udfordringer, hvorudfra den individuelle indsats skal tilrettelægges. Ambitiøst og respektfuldt. Alene at have opmærksomhed på børnenes ressourcer og problemer er uambitiøst og mangel på respekt.

Vi ønsker:

  1. en kortlægning af området således, at et aktuelt og opgraderet talmateriale kan medvirke til at kvalificere de politiske beslutninger
  2. et centraliseret, tilsyn med specialundervisningen - som i parentes bemærket bør suppleres med et socialt-fagligt tilsyn på dagbehandlingstilbuddene
  3. krav om indgåelse af partnerskaber mellem den interne skole/dagbehandlingstilbuddet og en grundskole, så de skolefagligt og/eller socialt udsatte børn og unge kan blive en del af et grundskolemiljø, så snart de kan profitere af det: med få, flere eller alle skematimer - differentieret i forhold til de enkelte fag og de enkelte børn …
  4. krav om læreruddannet personale til alle undervisningsopgaver
  5. forståelse for, at fokus på enten behandlingsbehov eller skolebehov IKKE er meningsfuldt. De to indfaldsveje til et udsat barns trivsel og udvikling er hinandens forudsætning, lige vigtige og giver medspil på et helhedssyn på barnet.
  6. 1800 skoledage skal være et retskrav for alle børn og unge
  7. Indarbejdelse af en ’team-danmark model’ på grundskoleniveau, så børn med specifikke udfordringer kan få ’længere tid til at nå det samme’, som ikke -udfordrede børn
  8. anerkendelse af, at der er brug for 2 skolespor på vores område: Et for de åbne skoler og et for skoler på de sikrede og delvist lukkede
  9. indførelse af, at regler fra Voksenansvarsloven også skal gælde på interne skoler og dagbehandlingsinstitutioner

 
Vi har desuden henledt opmærksomheden på, hvad Rambøll skrev i skoleundersøgelsen fra 2018: ”Derudover viser undersøgelsen, at de interne skoler arbejder med positive forventninger til elevernes faglige og sociale udvikling, samt at de aktivt arbejder med deres motivation for at deltage i undervisningen i skolen.”

Disse ting vil gerne drøfte med jer på et webinar, som vi afholder på to datoer (med samme indhold): 2/3 10.00-11.00 og igen 3. marts 13.00-14.00

Program:

  • Velkomst og fremlæggelse af FADDs forslag
  • Drøftelse af de enkelte punkter
  • Forslag til andre inputs til de kommende politiske drøftelser
  • Hvem gør hvad?

 Formålet med webinaret er, at vi gerne vil udvide, udbrede og realitetsteste vores forslag til minister og ordførere fra regering, støttepartier og opposition.

 

 

Tilmelding sendes til info@fadd.dk – senest den 24/2 2021

Skriv navne og mailadresse på max to deltagere fra hver skole; så vil I efterfølgende modtage et zoom-link.


Februar-klummen

CMP.png

Så kom det.
Længe ventet.
Men værd at vente på: Regeringens udspil til Barnets Lov, Barnet først.

Optakten på debattørsiderne var nok lige rigeligt forudsigelig til mit temperament:
Forskerne mente således, at der skal mere forskning til.
Socialrådgiverne mente, at der bør ansætte flere socialrådgivere.
Socialpædagogerne mente, at der må flere socialpædagoger til.
Måske det samlet set ville være bedst at tænde for det lange lys, og holde fokus på, hvad der er godt for de børn, der har brug for hjælp, inden vi går i detaljer med, hvad der er brug for hvor.

Som vi skrev i pressemeddelelsen på dagen for præsentationen, er vi overordnet set godt tilfredse.
Et meget langt stykke henad vejen er vi og andre faglige aktører på området blevet hørt.
Ikke mindst i forhold til Astrid Krags præcisering af, at en anbringelse også er at betragte som forebyggelse – mod omsorgssvigt.
Det må derfor må være slut med at sige, skrive og mene, at man ønsker at forebygge mod anbringelser.
Det flugter ret godt med, hvad vi har bedt om i mange år: En fleksibel, flytbar rulletrappe i stedet for en stationær, ufleksibel indsatstrappe.
Udsatte børn og unge skal have den indsats, som de ud fra børnefaglige vurderinger, vil kunne profitere af. Hverken mere eller mindre …
Det står der meget mere om i Lov om social service.

Fra møder med Astrid Krag er det vores klare opfattelse, at ministeren generelt både lytter og vil det bedste for de udsatte børn og unge.
Det var så holdningerne. Nu kommer vi til handlingerne.

Der er et par opmærksomhedspunkter: Først og fremmest er der noget med økonomien.
Jeg har ikke regnet efter, så med alle forbehold:
Det er svært præcist at vurdere, om minkavlerne har fået tilpas/for meget/for lidt i erstatning for nedlukningen af deres erhverv.
MEN 19 mia lyder af meget
Det er også svært præcist at vurdere, om der er afsat nok penge til de høje ambitioner på udsatte børn og unge området.
MEN 1,4 mia lyder ikke af ret meget. 
Men omvendt: Penge er ikke alt. Og vi mener faktisk – og har ment længe – at man med klogere organisering og en række lige-til-højre-benet- handlinger vil kunne ’få råd til mere’, som et gammelt reklameslogan fra en stor supermarkedskæde lød.

Et par vigtige temaer glæder vi os til at beskæftige os en del med den kommende tid:
Den tidlige indsats for de mindste børn, efterværn for de ældste børn, og de interne skoler for at medvirke til at sikre alle skolebørn et solidt skolefagligt lærings- og kompetenceniveau.
Vi vil til enhver tid insistere på vigtigheden af, at der til enhver indsats foreligger en grundig udredning, for at sikre den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt.
Ikke mindst i forhold til endnu-ikke-fødte og spædbørn. Vi VED, hvor vigtige de første år i et barns liv er …
Men vi ved stadig for lidt om konsekvenser af flere tvangsadoptioner, og vi savner i det hele taget fokus på udredning i udspillet.

Vi hilser forslaget om en børnerådgiveruddannelse velkommen.
Samarbejdet mellem myndighed, det udsatte barn, dets forældre (med enkelte undtagelser) og indsatssted er helt afgørende for, om en indsats får den tilsigtede virkning.
Og den pointe kalder på accept af, at social dynamik forekommer; misbrug har for eksempel forskellige fremtrædelsesformer og konsekvenser for den 20årige mor og den 45årige mor.
Folk – også voksne - har det med at kunne forbedre sig, hvis den nødvendige støtte tilbydes rettidigt.
Udspillets fokus på børns ret til at vælge forældre fra og mulighed for at skulle parthøres som 10årige kalder ligeledes på nuancer: Hvad med den 12årige pige, hvis far har en midlertidig depression og tilmed en bipolar sindslidelse? Hvad med den behandlingskrævende 11årige dreng, der ikke vil anbringes, fordi han vil passe på sin alkoholiserede mor?
Vores holdning er, at børn ikke skal have ansvar for voksenbeslutninger.

I den sammenhæng må vi stilfærdigt påpege, at såvel pædagoguddannelsen som læreruddannelse, med fordel vil kunne stramme op på de faglige forudsætninger, som er helt nødvendige for, at børnene og familierne kan få den mest fagligt kvalificerede indsats; herunder at de faglige aktører opgraderer deres kendskab til hinanden.
Det er lige så vigtigt – for børnenes og deres forældres skyld – at de fagprofessionelle forstår og anerkender hinandens kompetencer, og evner at adskille og afgrænse dem for at præcisere hvilken faglighed, der skal løse hvilke opgaver - set i et jævnbyrdigt og tværprofessionelt helhedsperspektiv.

Efterværnsdrøftelserne løfter vi sammen med en række andre aktører; DS, SL, De anbragtes vilkår, Børns vilkår og Bikubenfonden.
Vi er ved at afsende en fællesmail til Astrid Krag og andre politikere med en række ønsker til form og indhold.
Vi har foreslået en §86 ½ mellem §66 og §107, for netop at sikre de senmodnede unge et lovmæssigt fundament for overgangsindsatsen mellem anbringelse og voksenlivet.
Et løfterigt sideprojekt er, at KRAKA er blevet indbudt til at foretage nogle økonomiske vurderinger af, hvad indsatserne koster i dag, og hvad de vil komme til at koste, hvis man medtænker potentielle gevinster i investeringen.

Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils indslag på pressemødet i torsdags om de interne skoler fik glædeligvis en anden vinkling end, hvad vi tidligere har læst og hørt.
Ministeren startede faktisk ud med at sige, at hun var bekendt med, at man på mange interne skoler gjorde et rigtig godt stykke arbejde. Og at der andre steder var plads til forbedring, hvilket vi anerkender.
Den tværministerielle arbejdsgruppe, som vi undervejs har haft såvel korrespondance som videomøder med, vil efter sigende udkomme med en række forbedringsinitiativer til området her i foråret.
Det ser vi frem til at blive en del af.
I forlængelse heraf vil vi indbyde vores medlemmer med intern skole til et webinar for at forberede og kvalificere vores indspark bedst muligt.
Vi laver 2 videomøder her senere i februar, som vi håber mange af jer har tid og lyst til at deltage i.  I hører nærmere snarest ...

 

KORT INFO
VORES LIV PÅ BØRNEHJEMMET
TV2s to udsendelser fra Orøstrand blev set eller streamet af over en million seere.
Vi er ret glade for, at Orøstrands forstander og bestyrelsesmedlem hos os, Søren Nielsen banede vejen for, at børn, forældre og medarbejdere sagde ja til, at familien Danmark kunne få et indtryk af, hvordan hverdagslivet er på en behandlingsinstitution anno 2020.
Vi er sikre på, at i al fald alle fagpersoner er opmærksomme, at dokumentaren, som den fremstod, er blevet til på vanskelige vilkår: Corona, og det deraf følgende brede tidsperspektiv med en lang pause mellem optagelserne. Samt en klipning, der nogle gange kunne kalde på flere nuancer og forklaringer.

UNDERSØGELSEN AF DØGNANBRINGELSER
Inge Bryderups undersøgelse er nu oppe på en svarprocent på 44. Vi har et begrundet håb om, at vi kommer noget tættere på de nødvendige 65% inden den nye deadline 1/3. Sig til, hvis I har brug for noget fra os …

PUUC OG ENSOMHED
Den corona-relaterede ensomhedsstrategi, der på nationalt niveau faciliteres Røde Kors, Red Barnet og Børns Vilkår i regi af PUUV (partnerskabet om udsatte børn og unge under corona) har relativt mange midler at gøre godt med.

Såfremt nogle af jer har ideer til et omvendt-inklusion-projekt, hvor I, på eller med udgangspunkt i jeres organisation, kan se en pointe i at tage et undgå-ensomheds-initiativ, der omfatter også ikke-indskrevne-børn og unge, så send et par linjer …

EKSTRA RENGØRING
Et par af vores medlemsinstitutioner med fuldt blus på alle ydelser har bedt en beliggenhedskommune om, at få mulighed for at bruge overskudsrengøringsmedarbejdere fra midlertidigt lukkede kommunale institutioner.
Dette skal ses i lyset af, at man som selvejende aktør bliver mødt med besværlige og bureaukratiske ansøgninger til de kommuner man har børn/unge fra.
En ide til efterfølgelse?

SOCIALTILSYN
For at kvalificere vores deltagelse i en kommende opgradering af Socialtilsynene, fremsender vi i løbet af februar et samtalepapir, der har karakter af et spørgeskema, som vi beder jer, der er brugere af et socialtilsyn, om at udfylde og tilbagesende.
Det er hurtigt udfyldt :-) - og et vigtigt grundlag for bestyrelsen, at lave et godt høringssvar ud af.

 

Charlotte Møller Pedersen, formand for FADD


Pressemeddelelse: Barnets Lov - Barnet først

PM_FADD_Barnets_LOVjan.png

Det bedste udspil i mange år, men ….

I FADDs anbefalingskatalog til Barnets Lov, ”ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED!” skriver vi, at vi håber, at loven kan blive den vigtigste og bedste lov for udsatte børn og unge i Danmark i årtier.

Og lad os bare afsløre det med det samme: Det tyder det på.

FADDs formand Charlotte Møller Pedersen udtaler: ”Det har været værd at vente på…

Udspillet brillerer på både form – og indholdssiden. Vi bliver vidner til et grundsyn på udsatte børn og unge, som vi, siden statsminister Mette Frederiksens nytårstale for et år siden, har ventet på at se udrullet og konkretiseret. Det er ikke synd for børn at blive anbragt.”

De 43 initiativer, som udspillet består af, peger for de langt flestes vedkommende i den rigtige retning:

”Meget af det, har vi sagt i årevis. Vi er specielt glade for præciseringer om, at vi skal forebygge omsorgssvigt, ikke anbringelser. Og at indsatstrappen OGSÅ kan vendes om, så den mer-indgribende indsats kan få legitimitet som forebyggende indsats.

Vi har også talt om vigtigheden af - og synes stadig godt om - at vi skal have færre skift ved anbringelse af de helt små børn – og i det hele taget. Og at børn generelt skal have ret til stabilitet i deres barndom.

Vi synes desuden, at automatisk vurdering af behovet for også at anbringe søskende og at få en second opinion, når anbringelser afvises eller ændres, er rigtig gode ideer, som viser indsigt i det komplekse udsatte-børn og unge område.

I forhold til de ældste børn glæder vi os over et forventet kvalitetsløft til udsatte børn og unges betingelser for at få bedre skolegang, uddannelse og efterværn. Og vi ser frem til drøftelser om indholdet her i foråret 2021.

Uddannelse på Team-Danmark-maner med ekstra år på ungdomsuddannelser er godt set.

I den forbindelse håber vi, at den forståelse også smitter af på udsatte børn og unges muligheder at ’strække’ deres tid i grundskolen, hvis det er deres behov.

At 3 ministre går sammen på et pressemøde om indsatserne for udsatte børn og unge, forstår vi som udtryk for regeringens forståelse for såvel områdets kompleksitet, som vigtigheden af et tværgående helhedssyn på opgaveløsningerne.

Samlet set er udspillet ambitiøst. Og det kan vi godt lide …

Selv om vi havde foretrukket en mere konkret gennemgribende national handleplan med en statslig/regional overtagelse af de mest komplekse børnesager, bifalder vi, at det i første omgang er blevet til ekstra økonomisk hjælp til kommuner med mange børnesager.

MEN: Regeringen har afsat 1,4 mia over 4 år samt 761 mio varigt fuldt indfaset.

Uden at have bestået den lille økonomi-prøve på et DJØF-studie, så lyder det ikke af mange penge, hvis alle initiativerne skal indfries.

Til den kritiske side:

  • Vi beder om meget grundige overvejelser, inden man giver børn mulighed for kunne vælge deres forældre fra i en ung alder. Nogle udsatte børn vil kunne profitere af, at de netop IKKE skal vælge. Vi minder om, at børn ikke må sættes i situationer, hvor de skal tage ansvar for voksenbeslutninger
  • Vi skal huske, at vi, der er rundt om barnet skal forpligte os på at afklare ansvars- og rollefordeling og samtidig have varme, visdom og viden nok til at adskille, hvornår børn skal have hhv høringsret, medbestemmelsesret og selvbestemmelsesret
  • Vi tvivler på, om vi ved nok om konsekvenserne af flere tvangsadoptioner til så drastisk et indgreb
  • Vi er usikre på, om kommunerne kan indfri ambitionerne og om de frivilligt (med den kommunale selvbestemmelsesret i mente) vil kunne blive mere ens i behandlingen af udsatte børn og unge og deres familier
  • Regionale centre for plejefamilier skal, hvis nænsomheden i overgangene i anbragtes liv skal udvikles, som minimum kobles op på forpligtende samarbejde med døgninstitutioner i regionen
  • Vi har aldrig troet på straf; at straffe forældre med økonomisk fratræk ifm uretmæssig adfærd ift deres børn, kan få den modsatte virkning

 

Med venlig hilsen

 

Charlotte Møller Pedersen, formand for FADD


NYT fra Børne- undervisningsministeriet: Om nye retningslinjer og dækning af merudgifter til rengøring

BUVM_LOGO.png

VEDR Specialtilbud under Børne- undervisningsministeriet og covid-19

I en skrivelse fra Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og sektorpartnerskabet 19. januar 2021 om retningslinjer på grundskoleområdet, fremgår det:

NYE RETNINGSLINJER

DEN KORTE
Retningslinjerne på grundskoleområdet er derfor blevet justeret for at tydeliggøre den fleksibilitet, der er for, at kommunalbestyrelserne inden for de gældende regler kan træffe beslutninger for at sikre tryghed for de elever og lærere, der er fysisk til stede på skolerne. Disse beslutninger kan delegeres til skoleledere og -bestyrelser. Retningslinjerne findes på uvm.dk/corona.

DEN LIDT LÆNGERE
Den Justeringen af retningslinjerne tydeliggør endvidere regler og rammer for, hvornår skolelederne – gerne under inddragelse af skolebestyrelsen og medarbejderrepræsentanter – lokalt kan træffe beslutninger om organisering af undervisningen, f.eks. i forhold til nødundervisning. Her gælder det bl.a.:

  • At der kan være behov for at overgå til nødundervisning, hvis lærerfravær og/eller elevfravær er så omfattende, at normal under-visning ikke kan gennemføres.
  • At der lokalt – f.eks. som følge af fysiske rammer, lokaleforhold, indretning mv. – kan være behov for at overgå til nødundervis-ning for at overholde anbefalingerne om at gennemføre under-visning og aktiviteter i mindre, faste grupper mv.
  • Nødundervisningen kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, som fjernundervisning og som en kombination heraf.
  • Alt afhængig af behov kan skolerne foretage tilpasninger i mere eller mindre vidtgående grad i sin nødundervisning. Det kan f.eks. være ift. linjefagsdækning, men der kan også opstå situationer, hvor det er nødvendigt at ændre omfanget og indholdet af den undervisning, eleverne får, for eksempel ved at fravige time-tallet, fagrækken eller Fælles Mål i de enkelte fag.
  • Den undervisning, som nødundervisningen erstatter, medregnes ved opfyldelse af krav i lovgivningen om varighed af undervisningen.

Endvidere er fraværsreglerne beskrevet i retningslinjerne, og det er tydeliggjort, at hverken sygefravær eller fravær, som er aftalt med skolelederen, indgår i det ulovlige fravær, som i nærmere bestemte situationer skal indberettes til kommunen. Det fremgår også, at der er mulighed at mod-tage nødundervisning hjemmefra, hvis eleven eller en i elevens husstand er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

DEN LANGE
Se brevet fra BUVM herunder

RENGØRING & ØKONOMI

DEN KORTE
Alle merudgifter til rengøring dækkes af staten. Det gælder både kommunale og private tilbud

DEN LIDT LÆNGERE
På skolerne og institutionerne er det fortsat vigtigt, at man lokalt har fokus på at overholde de sundhedsfaglige anbefalinger i forhold til rengøring. Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen har tilkendegivet, at kommunale nettomerudgifter til håndtering af COVID-19, herunder fx til rengøring, vil blive dækket i både 2020 og 2021. I forhold til fri- og privatskoler vil regeringen afsætte 45 mio. kr. til alle de private og regulerede selvejende skoler og uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område som kompensation for forøgede rengørings-udgifter i 1. kvartal af 2021. Midlerne udmøntes efter godkendelse i Fi-nansudvalget.

DEN LANGE
Se brevet fra BUVM herunder

 

Se brevet her

BUVM_brev_19jan2021.pdf

Nyhedsbrev fra Social- og Indenrigsministeriet (13/1 2021)

SIM_logo_4.png

Sådan påvirkes socialområdet når restriktionerne forlænges

Den delvise nedlukning af samfundet, som ellers ville udløbe på søndag, bliver forlænget. Her kan du læse, hvordan restriktionerne påvirker socialområdet. F.eks. er normale dagligdagsaktiviteter på sociale tilbud fortsat ikke omfattet af forsamlingsloftet.

De særlige restriktioner i samfundet bliver forlænget indtil den 7. februar. Det betyder f.eks., at man fortsat ikke må forsamles mere end 5 personer til arrangementer, begivenheder og lignende.

Sociale tilbud er dog i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsloftet på 5 personer. Dette gælder både visiterede tilbud som f.eks. bosteder for børn og unge samt personer med handicap og ikke-visiterede tilbud som f.eks. væresteder for hjemløse. Egentlige arrangementer, udflugter eller lignende på eller uden for tilbuddets arealer er dog omfattet af forsamlingsloftet på 5 personer.

Desuden forlænges påbuddet om, at alle medarbejdere, pårørende og andre besøgende på sociale tilbud skal bære visir eller mundbind i lokaler, hvortil offentligheden har adgang. Dette gælder dog ligeledes kun for sociale tilbud, hvor der er beboere eller brugere i risikogruppen. Og påbuddet gælder ikke for beboere og brugere og gælder heller ikke på beboerens eget værelse/bolig. Samtidig gælder der en anbefaling om, at man så vidt muligt holder to meters afstand til hinanden.

Regeringen arbejder i øjeblikket sammen med Folketingets partier på en hjælpepakke på det sociale område, der kan tage hånd om de sårbare børn og voksne, som er særligt udsatte i forbindelse med forlængelsen af restriktionerne. Samtidig understreger social- og indenrigsminister Astrid Krag, at socialområdet fortsat er en kritisk funktion, som skal opretholdes:

 ”Den vigtigste prioritet er at skærme mennesker, som ville blive særligt syge af COVID-19. Derfor er restriktionerne fortsat nødvendige, men vi holder fast i, at socialområdet varetager kritiske funktioner, som aldrig 'automatisk' må lukke ned. Vi skal fastholde den helt nødvendige hjælp til for eksempel hjemløse, anbragte børn, mennesker med handicap og voldsudsatte. Vi er lige nu ved at sammensætte en hjælpepakke på det sociale område, der kan tage hånd om de sårbare børn og voksne, som er særligt udsatte i forbindelse med forlængelsen af restriktionerne. Desuden er vi i samarbejde med bl.a. KL ved at udrulle et tilbud om ugentlige kviktest til personalet på sociale tilbud, så vi beskytter dem, der tager sig af samfundets mest sårbare.”

På socialområdet betyder forlængelsen også, at sociale tilbud i en lang række kommuner fortsat er underlagt besøgsrestriktioner. Besøgsrestriktionerne, som lige nu er indført i 85 kommuner, gælder dog kun for tilbud, hvor der er beboere eller brugere i risikogruppen.

Læs mere om besøgsrestriktioner og se listen over omfattede kommuner

Også en national anbefaling om, at arbejdsgivere så vidt muligt bør sende sine medarbejdere hjem for at arbejde er forlænget. Dog er socialområdet en kritisk funktion, og derfor skal sociale tilbud som f.eks. krisecentre, herberger og botilbud fortsat holdes åbne.
I den kommende tid vil ansatte på sociale tilbud, hvor der bor eller opholder sig særligt sårbare mennesker, blive tilbudt ugentlig kviktest. Det er resultatet af en aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL og skal beskytte sårbare mennesker og personalet på socialområdet.

Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside opdateres løbende med information om COVID-19 og Q&A’s.


OM TV2s: Vores liv på børnehjemmet

vores_liv_bH_oroestrand_jan2020_1.jpg

HVIS NU OMSORG, FAGLIGHED OG VEDHOLDENHED SAMMEN MED RETTIDIG OMHU ER SVARET, HVAD ER SÅ PROBLEMET?

De sidste to tirsdage har tv-seere i den bedste sendetid fået indblik i livet på et børnehjem, fordi en række anbragte børn, deres forældre og medarbejdere og forstander på Orøstrand har givet et filmhold fra TV2 lov til at være der.

Konsekvensen af tilladelsen og accepten har været, at vi alle har haft mulighed for at få forklaringer på, hvorfor det er vigtigt, at børnehjem findes og hvorfor børn som Kimmie, Donna, Sebastian og Sami og de andre børn, som vi er kommet på fornavn med, har brug for en omsorgsfuld, faglig og vedholdende indsats.
Vi ser også, at behandlingskrævende børn både er søde, kloge, empatiske, vidunderlige – og jo altså også både udfordrede og udfordrende …
De har fået kredset deres problemstillinger ind, hvilket er forudsætningen for forandring, de er på vej, men mangler stadig at opbygge så meget tillid til sig selv og egen dømmekraft, at de kan træffe rigtigere beslutninger .. oftere.

Vi har med al tydelighed set eksempler på forældre der, fordi selv har haft og har store udfordringer i deres liv, har opgivet - i al fald i en periode - at varetage den daglige opdragelsesopgave for og med deres børn.
Men kærligheden til deres børn og drømmene om, at det skal gå dem godt, har været endnu tydeligere.
Episoderne hvor børn og forældre prøver at få livet til at hænge sammen – sammen - er blandt dokumentarens mest rørende: De vil så gerne, men kan ikke.
Scenerne demonstrerer, hvorfor drømmene og håbene kræver læringsparathed, vilje og erkendelse hos børn og forældre, og at pædagogerne og lærerne kan skabe den nødvendige klarhed, afstemthed og forståelse mellem parterne for, at den fortsatte barn/forældre-relation kan bære – set i lyset af, at den er bristet så mange gange.

Tilbage står, at vi vel alle håber, at TV2 om 10 -15 år bringer den opfølgning, hvor Kimmie fortæller, at hun lærte at styre sit temperament, at tale ordentligt til andre mennesker, og at passe sin skole.
Hun afslører at hun rent faktisk kom i udeskole, er i gang med en uddannelse, har en sød kæreste og bor et sted, hvor hun føler sig sikker og tryg. Hun fik med tiden udviklet et afklaret forhold til sin mor.
Kærligt har det, som hun siger med det smil, vi husker så godt, jo hele tiden været.
Fra Sami hører vi at han holdt op med at flygte, fik fred med sig selv og faldt til ro.
Fra Donna, at hun holdt op med at være hård, fik fred med sig selv og faldt til ro
Fra Sebastian, at han er blevet mekaniker, fik fred med sig selv og faldt til ro

Fra alle børnene hører vi, at deres drømme og håb har været ledetråde i deres liv. At de lærte af de mennesker, der ville dem noget godt. Og at de nu lever et liv, hvor de bliver anerkendt for de mennesker, de er … og har udviklet sig til at være.

Tak fordi vi måtte kigge med ....

Foto: Lasse Rahbek/TV 2 ©


Januar-klummen 2021

CharlotteMP.jpg

”Forskere regnede med et babyboom, i stedet fik alle danskerne tre kilo overvægt, generaliseret angst, et sommerhus i Vandkantsdanmark og en allergivenlig hund. De siger, at der nu er to års ventetid på visse racer”.
Sådan skrev journalist Lars Dahlager i Politiken lige før jul, som en opsamling af hvad der (også) har været på spil i det mærkeligste år i mands/M/Ks minde… sammen med fokus på mink, metoo og mundbind.

Coronaen har sat mange dagsordenener i 2020, har fjernet eller udskudt flere og ser ud til også at ville præge i al fald første halvår af 2021 – vacciner eller ej.
Alt peger på, at vi fortsat skal leve med afstand, aflysninger og afspritninger.

Det udsatte B/U område har naturligvis også været præget af pandemien. Dels i forhold til de restriktioner, alle andre har været påvirket af, dels med den type reaktion på utryghed, som er udsathedens faste følgesvend: Hvad nu? Hvordan har familien det? Er der nogle, der vil dø? Hvad med mig selv?
Men for nogle af de mest udsatte børn og unge er der også en anden type reaktion, som under pres kan komme til udtryk som oppositionel adfærd med for eksempel bevidst, postuleret og falsk smittespredningsopførsel   – både indenfor på institutionerne, men også i mødet med andre mennesker udenfor bosteder og dagbehandlingstilbud.
Udover medarbejdere og ledere på vores egne medlemsinstitutioner har eksempelvis politifolk, centervagter og personale i den kollektive trafik også skullet håndtere denne adfærd, som naturligvis ikke skal accepteres, men som bedst tackles gennem lige dele evne til at forstå adfærd som mere end en attitude, dialog og en afstemt rustikhed i ’det responderende udtryk’.
Nogle børn - og voksne for den sags skyld - prøver at balancere grundlæggende utryghed ved at lede efter – og af og til finde – steder, hvor de har kontrol, som kan komme til udtryk som magtdemonstrationer.
Men bag den grænseoverskridende adfærd ligger typisk en overspringshandling, der i tågerne af egen historie, utryghedserfaringer og fravær af omsorg bliver til modstand, der for nogle af disse børn er den knap, de kender og som de kan aktivere uden at kunne gennemskue følgerne.
Det er derfor vores medlemmer arbejder med børnene.
Og netop at konsekvensberegne egne handlinger er noget af det, nogle af de mest udsatte børn og unge har allermest brug for at lære.

Jeg vil ikke her gå i detaljer, men en af pointerne for den professionelle er naturligvis at medvirke til at skabe sundere alternativer til, hvordan et barn kan opnå den sikkerhed, der ligger i at have kontrol.
Det kræver, at de medarbejdere, der skal skabe kontrollen, også selv oplever at have den …

Uden at kende og i øvrigt at ville kommentere omstændighederne ved det tragiske drab på en 29 årig medarbejder nytårsdag på et bosted for voksne i Odsherred, er en sådan hændelse en påmindelse om, at afmagt nogle gange kan udvikle sig til den ultimative destruktive magt.
Vi tænker på den dræbtes familie, på bostedets medarbejdere og ledere og organisationen bag.

Selv om coronaen har sat mange røde streger i vores liv i 2020, har der også været mange gode ting.
Som vi skrev i vores program for det årsmøde, som vi desværre måtte aflyse, så skulle det sammen med andre gode temaer have handlet om ’aldrig at forspilde en god krise’
Hvad har vi lært af coronaen? Hvad vil vi lade ligge, og hvad vil vi tage med?
Først og fremmest kan man måske sige, at vi lærte at lade være. Vi har som samfund lært, at vi måske for første gang i historien, som Mette Frederiksen talte om i sin Nytårstale, kan opnå heltestatus ved at undlade, holde op, være tålmodige, udsætte og … slappe af.
Noget tyder på, at konsekvensen blandt andet er, at vi generelt er blevet mindre stressede, nogle skolebørn trives bedre, ligesom der angiveligt er færre børn, som fødes for tidligt …

I FADDs bestyrelse lærte vi, at videomøder på samme tid repræsenterer et stort rationale ift ressourcebesparelser, bæredygtighed og effektivitet, og at vi bliver nødt til OGSÅ at mødes fysisk.
Mellemregningerne, smalltalk’en og grinet har ganske enkelt bedre kår, når mennesker mødes IRL, ’in real life’, som det hedder på SMS-sprog.
Det samme gælder for afholdelse af medlemsmøder og temadage; vi har brug for at mødes, men i første omgang afventer og følger vi sundhedsmyndighedernes anbefalinger på baggrund af de næste par ugers smittetryk og smittetal.

Fra vores område hører vi, at fællesskaber mellem børn er blevet styrkede, online-frirum har givet ro og angstreduktion, lokal-geografien er blevet (gen)opdaget. Med mere.
Måske den fantastiske indsamlingsrekord på over 1, 2 mio, som vores allerbedste julegaveregnsvenner præsterede, også på sin egen indirekte måde hænger sammen med coronaen: den lette adgang til at få billeder på behov for noget ekstra til udsatte, stor købekraft hos nogle, og almindelighed godhed, sympati og empati i en krisetid, gav sammen med team-JGRs indsamlingsprofessionalisme, utrolige entusiasme og ordentlighed og SÅ gode karma, det bedste resultat i de 14 år JGR har eksisteret.
Wauw & TAK.

For vores eget vedkommende kan det være, at lidt mindre julemad, lidt mindre selskabelighed og lidt mindre nytårshalløj tilsammen betyder, at vi har endnu mere energi til det kommende år, hvor jeg satser på at kunne skrive følgende i december-klummen 2021:

”Hold da op, sikke et år: Barnets lov blev til alt det, vi havde ønsket os til og for børnene – ikke kun på grund af vores indsats i FADD, men også … wink
Udsatte børn og unge har nu den mest ambitiøse, fagligt veldokumenterede, insisterende og forsknings- og erfaringsbaserede og begavede lovgivning, hvor børnenes skolegang og videre uddannelse, udviklingen af deres følelsesmæssige, kognitive og sociale kompetencer og evne til blive en aktiv del af samfundet højprioriteres og som udover af hjemlige fagfolk nu også af kommentatorer fra udlandet bliver beskrevet som de bedste social- og uddannelsesvilkår for udsatte børn og unge – med helhedstænkning, barnets ret til at blive hørt, respekt for barn/familie og faglig dømmekraft som omdrejningspunkt for den indsats, der tillige understøttes af nye rammer og flere muskler til socialtilsynene, hvor tilsynsopgaverne er koordinerede, hvor børnene får den rette indsats, når de har brug for det, hvor indsatsen varer så længe, børnene har brug for den, hvor nye GDPR-regler gør det muligt for institutionerne at opbevare tegninger, fotos m.m. til bevidnelse af barnets barndom, hvor adgangen til AULA er etableret for de medarbejdere, der skal sikre kontinuitet og opbakning til barnets undervisning og sociale liv i skolen, hvor kommunens forpligtelser på området er suppleret med statslig eller regional opgavevaretagelse og finansiering, hvor pædagog- og læreruddannelsen er blevet markant forbedret … og hvor vi endelig kunne mødes med alle vores medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset til et brag af et årsmøde her for 14 dage siden den 10.-12. november …”

Vi tror på det …

GODT NYTÅR

Charlotte Møller Pedersen, formand for FADD