Få nyhedsbrev på mail:

Marts-klummen 2019

SS_ny_nov2012.jpg

Vores - og rigtig mange andres - bønner er blevet hørt: Børne- og Socialminister Mai Mercado har som tidligere nævnt sparket forhandlingerne om det specialiserede socialområde til hjørne. Politikerne er gået i tænkeboks. Risikoen for afspecialisering har – ind til videre - været vigtigere at tage hensyn til end behovet for at  vise handlekraft.

For vores vedkommende har arbejdet med Sundhedsreformen betydet, at vi over en periode har intensiveret arbejdet med at få aftaler i kalenderen og i at få afholdt møderne vores nye politiske samarbejdspartnere i Sundhedsudvalget.

Ingen ved hvor forhandlingerne lander. Vi har noteret os, at langt de fleste partier bekymrer sig om risikoen for afspecialisering.
Vores  holdning er klar: Vi vil gøre hvad vi kan for at undgå, at denne gruppe af specialiserede institutioner udlægges til kommunerne eller for de sikrede institutioners vedkommende forankres i kriminalforsorgen.
Vi foreslår, såfremt regionernes nedlægges og der i stedet etableres administrative enheder med fokus på sygdom og sundhed, at der oprettes en statslig driftsenhed, der skal drive, koordinere og udvikle indsatserne på det specialiserede socialområde. 
Det ønsker vi for at samle et område, hvis specialiseringsgrad bør kalde mere på nationale løsninger end på lokal-kommunale budgetprioriteringer, men også i en anerkendelse af kommunernes udfordringer med at håndtere finansieringen og forsyningsforpligtelsen af de mest specialiserede tilbud.

Vi er således ikke ligeglade med, hvem der driver tilbuddene  – i modsætning til SLs formand Benny Andersen, der til Socialpædagogen 19/2 2019 sagde: ”Så er det er ikke så afgørende, hvem der driver institutionerne, hvis man landspolitisk tager ansvar for fagligheden og volumen”
For os at se, er det ret afgørende, hvem der sidder for bordenden.Dels betyder referencer, værdier og kultur rigtig meget for, hvordan organisatorisk tilknytning udmøntes, dels er der mig bekendt hverken et opgør med den kommunale selvbestemmelsesret eller overbevisende meldinger om kommunale interesser og manifesteringer af de nødvendige kompetencer lige om hjørnet i forhold f ex de små kommuners evne til at drive de meget specialiserede institutioner.
Vi foretrækker ensartethed, kontinuitet og faglig bæredygtighed, som fundament for driften af det specialiserede socialområde.

---

Hvis nogen skulle være i tvivl, er valgkampen i gang.
I FADD vil vi som traditionen foreskriver det, støtte op om de partier og de politikere, vi kan få til at love mest  til de udsatte børn og unge og deres familier.
Så har vi nemlig det største katalog at vælge fra, når vi efter valget skal minde de folkevalgte om deres løfter. Ligesom vi så på den måde i god tid kan påbegynde det samfundsnyttige  arbejde med at virkelighedskorrigere aktørerne i de politiske beslutningsprocesser.
Sådan er reglerne.
Idet jeg på forhånd siger, at det var tilfældigt, at den lige netop var socialdemokratisk, så blev jeg for nylig inspireret af en pressemeddelelse fra det gamle arbejderparti:
MINDRE BØVL OG BEDRE RAMMEVILKÅR hed det i overskriften.

Som en del af Socialdemokratiets erhvervsudspil, ønsker man fokus på, som det fremgår af pressemeddelelsen ”at  lette administrative byrder for de virksomheder, der følger reglerne. Og som sikrer fortsat fokus på udvikling og forskning, som skaber danske arbejdspladser.”

”Med fire forslag vil Socialdemokratiet gøre det mindre bøvlet og besværligt at drive virksomhed for dem, der opfører sig ordentligt og bidrager til fællesskabet. Virksomheder, der følger reglerne, bidrager til fællesskabet og sikrer ordentligt arbejdsmiljø for ansatte, skal opleve, at tilsynsmyndigheder og kontrolinstanser ikke unødigt påfører virksomheden administrative byrder. Omvendt skal virksomheder, der snyder og omgår reglerne, mærke konsekvenserne heraf.”

Inspirationen går på, at det for mig at se præcis er den type tilsyn og kontrol, der er brug for på vores område.
Hvad enten vi efter et valg skal have et eftersyn eller en reform på udsatte børn og unge området, kommer vi ikke udenom at drøfte hvordan de sociale tilsyn skal føre tilsyn, der i parentes bemærket generelt længe har fungeret rigtig godt.
Dårlige historier med ringe faglighed, økonomisk plattenslageri og bekvemmeligheds- fortielser/løgne fyldte godt op i mediebilledet i 2018 på udsatte børn og unge området og gav politikere fra et bredt spektrum næring til ønsker om øget kontrol og flere tilsynsbeføjelser.
I min verden er der brug for, at de sociale tilsyn skal have mulighed for at prioritere opgaverne.

Vi har blandt vores medlemmer institutioner, der år efter får rigtig gode tilsynsrapporter: Der er et godt match mellem børnenes og familiernes behov og medarbejdernes kompetencer. Der er styr på økonomien. Der er et balanceret forhold mellem tradition og fornyelse. Der er vedligeholdelsesplaner og effektueringer. Der er et børnesyn, der svarer til den tid vi lever i: Omsorg og faglighed og trives side om side med den rette dosering af inddragelse af børnene, deres forældre, lokalsamfund med mere. Og børnene udvikler sig. 
Jeg siger ikke at disse institutioner IKKE skal have besøg af tilsynet.
Men jeg vil rigtig gerne have, at der er mere tillid mellem de anbringelsessteder, der overholder reglerne og tilsynsmyndigheden. 
Til gengæld må der sættes hårdt ind mod dem, der ikke overholder reglerne eller som har kvalificeret sig til et særligt tilsyn, f ex når enkeltpersoner gennem selskabskonstruktioner får mulighed for  at trække betydelige ressourcer ud af driften af de sociale botilbud til egen vinding.
Som i forhold til børn er der heller ikke på tilsynsområdet brug for, at en model ’fits all’.

Vi kender det i øvrigt fra Levnedsmiddelkontrollen. Elite-godkendte virksomheder har lettere kontrolvilkår end dem, der snyder på vægten eller ikke har styr på hygiejnen.
Giv os egenkontrolværktøjer med passende dokumentationskrav og lad institutioner, der organisatorisk og ledelsesmæssigt har format og kvalitet til selv at foretage nogle af kontrolopgaverne, som har udvidede erfaringer med kvalificeret dokumentationsarbejde og som i forlængelse her af formår at skabe et ordentligt arbejdsmiljø.

”Tillid til ordentlige virksomheder”, kan let omskrives til TILLID TIL ORDENTLIGE SOCIALE TILBUD
Og som det præciseres i udspillet: ”Hvor kontrolindsatsen med dem, der snyder, skal skærpes. Mens de, der spiller efter reglerne, omvendt skal mødes med mere tillid og færre krav.”
Kunne ikke have sagt det smukkere selv.

Mener jeg hørte en lærke gennem mit åbne bilvindue forleden: Glædeligt forår …

Søren Skjødt, formand for FADD

 


Pressemeddelelse: Forløb i naturen skal hjælpe udsatte unge med at mestre hverdagen

naturprojekt_april2019.png

PRESSEMEDDELELSE:
Forløb i naturen skal hjælpe udsatte unge med at mestre hverdagen

Et nyt initiativ skal over de næste tre år udvikle metoder og undersøge, hvordan natursociale forløb kan bidrage til udsatte unges evne til at kunne mestre deres eget liv. Københavns Universitet og Bikubenfonden er initiativtagere til ’Natur til et godt liv-Laboratoriet’, hvor de sammen med en række udvalgte partnere skal skabe ny viden på området.

I 2018 foretog VIA University College og Københavns Universitet for Bikubenfonden en kortlægning af en række internationale studier om natursociale indsatser for udsatte unge. Kortlægningen udmøntede sig i rapporten Hvad ved vi om arbejdet med udsatte unge i naturen?, der konkluderer, at arbejdet i naturen potentielt set kan blive et interessant supplement til traditionelle indsatser. Men hvis potentialet skal forløses, kræver det en praksis, der bliver begrundet og belyst bedre, end hvad tilfældet er i dag.

Derfor har Bikubenfonden bevilget midler til Natur til et godt liv-Laboratoriet. Her skal Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ved Københavns Universitet i samarbejde med Bikubenfonden og en række andre partnere som f.eks. kommuner og botilbud, udvikle natursociale indsatser med fokus på livsmestring for udsatte unge mellem 13 og 30 år.

”Vi har en lang række erfaringer, hvor vi i mindre skala har undersøgt området, men vi mangler mere viden. Med Natur til et godt liv-Laboratoriet kan vi udvikle og afprøve de muligheder, der ligger i at arbejde på tværs af fagligheder for at hjælpe udsatte unge. På den måde håber vi at se, hvordan man kan bringe de mestringsoplevelser, de unge kan få i naturen til at være en mestringsstyrke i deres hverdag,” siger Poul Hjulmann Seidler, specialkonsulent i Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ved Københavns Universitet.

Tværfagligt samarbejde og metodeudvikling skal understøtte de unges trivsel
I Natur til et godt liv-Laboratoriet vil fokus både være at udvikle aktiviteter i naturen, der kan tilføre værdi i hverdagen for de udsatte unge og styrke deres evne til at mestre den, og man vil se på, hvordan det kan hjælpe fagpersoner, frivillige og familie omkring de unge med at understøtte de unges trivsel og handlekraft.

Indsatsens partnere indgår i et 3-årigt forløb, hvor de sammen skal udvikle, afprøve og implementere nye indsatser, og her vil det tværfaglige samarbejde mellem det sociale- og naturfaglige område være centralt. Partnere kan fx være kommuner og behandlingstilbud, som allerede arbejder med natursociale indsatser.

Svanninge Bjerge på Sydfyn bliver en vigtig base for udvikling og afprøvning af metoder. Her har Bikubenfonden siden 2014 arrangeret udflugter og forløb i naturen med samarbejdspartnere fra kommuner, foreninger og NGO’er.

Her kan du læse rapporten: 
https://www.bikubenfonden.dk/sites/default/files/2019-03/NTGL-lab.pdf

(SE FAKTA BOKS herunder)

 

FAKTA:
Bikubenfonden arbejder på det sociale område med at nyskabe muligheder for unge i alderen 13 til 30 år ramt af komplekse sociale problemer. Fonden har bevilget i alt 15 mio. kr. over tre år til Natur til et godt liv-Laboratoriet.

Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling hører under Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Skovskolen arbejder bl.a. med projekter, som undersøger friluftslivets sundhedsmæssige effekter.

Bikubenfonden ejer og driver naturområdet Svanninge Bjerge på Sydfyn. Svanninge Bjerge er et 600 hektar stort naturområde, hvor en del af området er omlagt til vildskov. Svanninge Bjerge er med i Danmarks Naturkanon.

For yderligere information:
Videncenter for friluftsliv og naturformidling, Københavns Universitet
Poul Hjulmann Seidler, specialkonsulent, tlf. +45 51489352, phs@ign.ku.dk

Bikubenfonden
Iben Haugaard, kommunikationschef, tlf. +45 26220926, ih@bikubenfonden.dk


April-klummen 2019

SS_ny_nov2012.jpg

VI HUSKER GODT, MEN BÆRER IKKE NAG…
Marts måned har været deprimerende. Nævner i flæng:
Vejret
Pia Kjærsgårds udvisning af en baby fra folketinget
Githa Nørby-gate
Jim Lyngvilds kjole til Ghita Nørby
Nyheden om Radio 24/7s lukning
Ny jysk overkills-motorvejsstrækning i og omkring Mariager – om end ikke uden underholdningsværdi
Flere livsfarlige elektriske løbehjul med asiatiske turister i KBH
Og sådan kunne jeg blive ved.
Nå, man må vel arbejde med det smile
Selv ikke DKs sejr over Schweitz, Brøndby i top 6 og den nationale forløsning over at Egtved-pigen alligevel er dansk – og ikke en indvandrer fra Sydtyskland har gjort glæden over forårets komme til en lettere opgave.

---
Inden for vores eget område sker der det forudsigelige her 1,5 år inde i en kommunalvalgsperiode, at en del kommuner efter varsling af besparelser ultimo 2018 nu er kommet til de specifikke besparelser. Nogle steder kommer det til at gå hårdt ud også vores område.
Jeg vil ikke skælde ud på politikerne i kommunerne.
Man må vel egentlig snarere rose dem for ikke at have trukket ”udgifterne-til-udsatte-børn-og-unge-område-eksploderer-kortet”
Vi har jo tidligere været vidner til den fiffige, men gennemskuelige manøvre, som det er først at underbudgettere med fuldt overlæg, siden at tage de forventede udgifter som en fornærmelse. Og så råbe BUDGETOVERSKRIDELSER, så alle kan høre det.
Men det har vi ikke hørt nogen råbe længe
Vi tror på, at de prøver at agere ansvarligt.
Men hvad gør vi så med de børn og unge og familier, der ikke får det de har brug for?

Hvis regionerne må lade livet, så er der i vores optik – fordi vi ikke ser kommunerne som oplagte driftsherrer på det mest specialiserede socialområde – kun tilbage at oprette en statslig driftsenhed, der skal drive de sikrede institutioner og det nødvendige antal specialinstitutioner.
Vi har mange ideer til svar på hvad, hvem, hvordan og hvorfor-spørgsmål, hvilket vi den sidste tid har fået lejlighed til at drøfte med folketingspolitikere og embedsmænd fra Social- og Sundhedsministerierne.

Og vi har stadig mange på listen, der har udtrykt ønske om at tale med os…
Vi bidrager med vores erfaringer med kommunalreformen fra 2007 og konsekvenserne for vores område...
Vi husker ret godt, men bærer ikke nag: Der VAR tale om en gevaldig afspecialisering.
Den taler vi i modsætning til mange andre ikke så meget om.
Vi mener, at der er brug for en ny specialisering, hvis organisatoriske kraftcenter efter vores opfattelse - som sagt - skal placeres i en ny statslig børneforsorg, som udover nok at skulle hedde noget andet, skal drifte det specialiserede socialområde for udsatte børn og unge … og samle viden, kompetencer og erfaring - i et gensidigt vitaminiserende samarbejde med decentrale offentlige og selvejende aktører.
Vi beder om at få muligheden for at gøre vores arbejde ordenligt, så lover vi at det nok skal betale sig.
Vi advarer mod hastværk. Lad og tage den nødvendige tid til at afdække, definere og udvikle området – herunder også målingsmodeller, der giver mening for samfundet, aktørerne – og allermest for de udsatte børn og unge og deres familier
Vi foretrækker slow-fixes frem for quick-fixes.
---
Nu skinner solen.
Jeg sidder og glæder mig til vores deltagelse på folkemødet, til vores planer om at styrke sikker medicinhåndtering, til vores seminarer og temadage, der måske som bekendt også indeholder oplæg fra ’vores egne folk’.
Jeg glæder mig til den afspænding et folketingsvalg almindeligvis fører med sig og til vores årsmøde i november.

Jeg tror april bliver meget bedre end marts:

Vejret bliver varmere
Pia Kjærsgård, Ghita Nørby og Jim Lyngvild slapper nok lidt af…
Der kommer en god afløser for 24/7
Vilde motorvejsplaner droppes
Og nogen skrider ind overfor aggressiv løbehjulskørsel – ikke kun overfor asiater..

Søren Skjødt, formand for FADD

 

 

 


FADD afholder PSYKIATRISEMINAR 6-7 maj 2019

psyk_sem_forside_maj2019_5.png

Om: Tværfagligt samarbejde, organisatorisk brugerinddragelse, hvad er mulighederne når unge med psykiatriske diagnoser bliver 18 år?, jeg-har-prøvet-det-selv, epistemisk tillid, skizofreni og psykose

6.-7. maj 2019 på Comwell, Middelfart

Mød, se & hør:

  • Katrine Wiemann, Afsnitsledende overlæge, Intensivt døgnafsnit for unge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg
  • Lise Lotte Helm, ph.d.-studerende, Holmstrupgård
  • Bente Adolphsen, cand. jur.
  • Henriette Misser, Psykologfaglig leder/VISO-specialist på Godhavn
  • Sidsel H. Jakobsen, sundhedsteknologiingeniørstuderende, foredragsholder og skribent
  • Anders Bonderup Kirstein og Anne Pedersen, psykologer på Dyssegården

 Tilmeldingsfrist: 26. marts 2019

Se program og tilmeldingsinfo herunder

psykiatri_sem_FADD2019_slut.pdf

Revideret program for ungeseminar 11-12 april

forside_unge_sem2019.png

Revideret program for ungeseminar 11-12 april.
Der er få ledige pladser på hotellet ...

Se det reviderede program herunder 

FADD_unge_sem_sem_program2019_definitiv_4.pdf

Januar-klummen 2019

SS_ny_nov2012.jpg

5. NYTÅRSFORSÆTTER

Vi sidder midt i den.
Midt og midt; det er måske så meget sagt.
Det er ihvertfald upræcist, for hvem ved, om vi skal være der lige så lang tid, som vi har været der? Altså midt i den.
Under alle omstændigheder har vi i en meget lang periode befundet os i den evalueringskultur – for ikke at sige evalueringsindustri eller kvantificeringskultur - hvor rigtig meget skal opgøres i talværdier i ’det metriske samfund’.

I Politikens klumme MODERNE MENNESKER (30/12-2018) behandler Sven Brinkmann fænomenet og skriver blandt andet at ”kvalitative vurderinger af indhold erstattes i stigende grad af kvantitativ optælling af forekomster.” Og senere : ” kvalitative forskelle (bliver) i stigende grad gjort til kvantitativ ulighed”.

Og det er her vi skal passe på: Når antallet af succes’er i virvaret mellem parametre, indikatorer, gennemsnitstal og impact factors bliver vigtigere end, at nogen har gjort noget godt for nogle andre.
Misforstå mig bare.
Men jeg mener selvfølgelig ikke, at vi ikke skal dokumentere vores arbejde eller undlade at udlede best knowledge.
Det har vi en helt grundlæggende forpligtelse til. Herunder at fremme, udvikle, dele og anvende ny viden.

Men som Brinkmann skriver i klummens overskrift, så ’bliver du, hvad du måler. Så mål dig mindre’.
Det er et af mine nytårsforsæt.
Jeg vil selv - og jeg vil argumentere for, at vi som område skal - måle det rigtige for at blive bedre til vores kerneopgaver. Og bruge det, vi får at vide…

---

I et ret interessant opslag på Facebook (19/12-2018) har en Ruben Fønsbo skrevet om den aktuelle tendens til, at nogle mennesker optræder ’proaktivt krænkelsesopsøgende’
Jeg føler mig ikke ramt, sådan personligt.
Jeg har aldrig følt mig krænket. En sjælden gang er jeg blevet fornærmet eller såret over noget nogen har sagt – selv om det er så længe siden, at jeg ikke kan huske, hvornår det var.
Til gengæld er det sket, at jeg er blevet vred eller sur over et udsagn, som typisk har handlet om bevidst eller ubevidst udtrykte negative eller generaliserende holdninger til udsatte børn og unge og deres familier.
Privat er jeg blevet bedre til at bruge det lille 3-bogstavsbegreb, pyt.

Mit andet nytårsforsæt er at blive ved med at hugge til dem, der generer dem, der ikke kan forsvare sig – hvis det vel at mærke fremmer deres sag og muligheder. Ellers pyt.

---

Forskningsrapporten Børn og Unge i Danmark, Velfærd og Trivsel 2018, som er udarbejdet af forskere på VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, blev offentliggjort 6. december 2018
Undersøgelsen overvåger bevægelser og udviklingstræk i børns trivsel og opvækstbetingelser. Første udgave af undersøgelsen udkom i 2010, den anden i 2014. Denne undersøgelse er den tredje i rækken.
Forskerne har peget på tre områder, hvor der ud fra undersøgelsens forskellige resultater især synes at være sket en forværring i løbet af de sidste 8 år: de sociale polariseringstendenser, den faldende skoletrivsel og den psykiske mistrivsel blandt unge.
Vi ser nogle af de samme tendenser blandt de børn og unge, som vi arbejder med på vores medlemsinstitutioner: Generelt problemer med det normalitetsønske som de fleste børn og unge i udsatte positioner stræber efter.

Mit 3. nytårsforsæt i forlængelse heraf er at vi i FADD vil formå at bidrage til at mindske polariseringen, at skabe bedre skoletrivsel og at øge trivslen for børn og unge, der lider af psykiatriske problemstillinger.

---

Mit 4. nytårsforsæt er af mere sproglig karakter.

Der skal ryddes ud og op:

  • Mindre uforpligtende terapisprog (jeg tænker, jeg oplever, det jeg hører dig sige er…, jeg omfavner min…, jeg adresserer, jeg hører hvad du siger, jeg genbesøger min overbevisning m.m.m)
  • Mere forpligtende menneskesprog (Jeg mener, jeg synes, jeg er uenig, jeg er enig m.m.m.)
Mit 5. nytårsforsæt er også i sprogafdelingen …
  • Ud med alle ord der ender på ’fullness’
  • Ud med ’skatteplanlægning’ (= snyd)
  • Ud med MUMS (det hedder lækkert)

 ---
Vores arbejdspunkter for 2019 (plus det løse – herunder det kommende folketingsvalg)

  • Implementering af Ungdomskriminalitetsreformen
  • Servicetjek eller reform af anbringelsesområdet (pt uafklaret)
  • National handlingsplan for standardiseret screening af somatiske sygdomme hos udsatte børn og unge – mhp lovgivning
  • Udvikling og kvalificering af nye typer af plejefamilier
  • Evaluering af lov om voksenansvar
  • Opkvalificeringsaktiviteter vedr medicinhåndtering
  • Den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM)

 Ligesom Folkemødet også i 2019 bliver et møde-, diskussions- og udstillingssted for os og vores medlemmer.

GODT NYTÅR
Søren Skjødt, formand


Ungeseminar 11-12 april 2019

Ungesem_2019_forside.png

Ungegruppen i FADD inviterer til: DØGNSEMINAR om UDSATTE UNGE &:

  • KRAM og neuropædagogik
  • Mad, mod og måltider
  • Forældrearbejde på udebane
  • Herning modellen: Hvorfor gik det galt – hvad har vi lært?
  • Psykiatriske diagnoser i mainstreamfilm
  • Bag symptomerne – ind til børn og unge med diagnoser

11.-12. APRIL 2019 på Tornøes hotel, Kerteminde

Tilmeldingsfrist 25. februar 2019

Se program og tilmeldingsinfo herunder

FADD_unge_sem_sem_program2019_afsl.pdf

Februar-klummen 2019

SS_ny_nov2012.jpg

En ny analyse fra KL's ugebrev Momentum (offentliggjort januar 2019) viser, at antallet af psykiatriske diagnoser er steget med 22 procent på fem år.
Det er især angst, depression og bipolare lidelser, der fylder.
I alt har 242.000 danskere over 18 år en diagnose mod 198.100 i 2013, oplyser Momentum.
Der 51 kommuner, hvor over fem procent af befolkningen har en psykiatrisk diagnose, mod kun 15 kommuner i 2013.

Som vi tidligere har påpeget det, har der været tilsvarende store stigninger i antallet af psykiatriske diagnoser fra Børnepsykiatrien.
På syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose. Fra 2010 til 2017 er andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år, steget fra fire til ni procent.

Det er vanskeligt at give præcise forklaringer på stigningerne:
Jakob Kjellberg, professor, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd siger til Momentum:
»Vi ved ikke præcist, hvor meget det ene eller det andet fylder. Noget handler formodentlig om, at der rent faktisk er flere, der har en lidelse, og hvis den udvikling sker samtidig med, at der er ændret nogle strukturer omkring skolen, ydelsesmønstre og krav fra arbejdsmarkedet, så bliver diagnoser noget, der i højere grad efterspørges,« siger Jakob Kjellberg.
Jakob Kjellberg tillægger også øgede midler til hospitalspsykiatrien i perioden betydning for, at flere rent faktisk har kunnet blive udredt og få en diagnose.
»Det er ikke anderledes end på andre sundhedsområder. Da man indførte ventetidsgarantier på knæledsoperationer, løftede man også antallet af årlige operationer fra 3.000 til 10.000 inden for ganske kort tid. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er mange flere, der har fået dårlige knæ.

Det samme gør sig gældende et langt stykke af vejen i psykiatrien,« siger Jakob Kjellberg.
At man udvider målgruppen af de mennesker som kan få en diagnose har naturligvis også indflydelse på tallene.
»Da jeg gik i skole, så var en autist mere på et niveau, som man populært kender fra Rain Man. Når man i dag bruger diagnosticeringen bredere, så betyder det ikke, at man ikke er autist, men det er en bredere gruppe, der får den betegnelse. En del af dem var der selvfølgelig også før, der kaldte man dem måske bare for nørder i stedet,« siger Jakob Kjellberg.

Midt i de bekymrende stigningstendenser er der imidlertid to gode nyheder: Siden 2010 er brugen af antidepressiv medicin faldet støt, især blandt børn og unge, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
For børn og unge under 18 år er tallet faldet med 41 procent, mens tallet er faldet med 37 procent for unge mellem 18 og 24 år.

Den kontroversielle, nu fyrede chef for nordisk Cochrane-center på Rigshospitalet, Peter Gøtsche sagde på vores psykiatriseminar sidste år: ”Ingen børn og unge bør få psykofarmaka!”
En deltager spurgte: Hvad gør man så med børn og unge, der bliver psykotiske?
PG: Giv dem en sovepille, det skader ikke hjernen.

Helt så drastisk behøver man nok ikke gå til værks, men hvis faldet i brugen af antidepressiv medicin for børn og unge er sket fordi andre behandlingsformer – herunder socialpædagogisk arbejde - virker bedre, er det kun godt.

Den anden gode nyhed er, at mens vi i årevis til vores bekymring og ærgrelse har konstateret at der ikke er nogen lovbestemt frist for, hvornår man kan erklæres rask for sin psykiske lidelse, hvis man efter en bestemt periode ikke længere opfylder diagnosens kriterier, så er der begrundet håb om forandring.
Den gode nyhed består i, at SFs ordfører (med flere) Trine Torp har fremsat et forslag. der blev førstebehandlet i Folketinget 10. januar 2019 og nu er sendt til udvalgsbehandling.
Forslaget lyder: ”Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2019 at indføre en ret for borgeren til at få en raskmelding på en psykiatrisk diagnose, såfremt borgeren inden for en fagligt vurderet fastsat tidsperiode er symptomfri og således i komplet remission.”

”Bedre Psykiatri – Landsforeningen for pårørende erfarer bl.a. rettighedsproblemstillinger i forhold til områder som kørekort, kreditkort, flycertifikat, forsikring (rejse-, livs- og indboforsikring), giftermål, adoption, værnepligt, nævning, plejefamilie, ansættelse (i bl.a. politi, PET/FE og som f.eks. erhvervsfisker, lokofører, erhvervschauffør) samt indskrænkninger i forhold til f.eks. stemmeret og forældremyndighed samt sociale ydelser. Hertil kommer ikke-intenderet forskelsbehandling i sundhedsvæsenet, f.eks. i forhold til tilførsel af ressourcer i sundhedsvæsenet til borgere, som har en psykiatrisk diagnose, og udbredt overdødelighed blandt borgere med psykiske lidelser” (»Den vedvarende stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom«, Ugeskrift for Læger, den 1. oktober 2018) (fra SFs bemærkninger til lovforslaget).

Vi har eksempler på, at forældre er forbeholdne overfor diagnostiseringsforløb og dermed behandling - i bekymring for en langtidsstempling af deres børn...

Det er fuldstændig i vores ånd, at borgere - herunder børn og unge – der på et tidspunkt i deres liv har haft en psykiatrisk diagnose, skal kunne slippe fri for den igen…
Intet er statisk – heller ikke ikke vores hjerne.

Når det er sagt, har diagnosticeringsbølgen også givet muligheder.
”Selv om psykiatriske diagnoser er udviklet som arbejdsredskab for læger og psykiatere, anvendes de i moderne velfærdsstater også ofte som reguleringsmekanisme i forhold til tildeling af privilegier og ressourcer, herunder adgang til orlov, pensioner, behandling og legitim sygdomsadfærd.” (Svend Brinkman i Kristeligt Dagblad 29/9 2015)

Det helt afgørende er imidlertid som psykiater Søren Herz skrev i en kronik i Berlingske for 7 år siden:
”Problembeskrivelser - og dermed også diagnoser - er øjebliksbilleder med fokus på problemerne. Det er afgørende at kigge ved siden af og få øje på, hvor der ikke er problemer. Og det er vigtigt at kigge igennem det problemfyldte og få øje på, hvilke samspils- og følelsesmæssige temaer der holder liv i det. Opgaven handler om at skabe nye øjebliksbilleder, hvor nye forståelser og nye erfaringer tilsammen danner et anderledes billede. Derfor er det så vigtigt at huske på, at diagnoser ikke er forklaringer.”

Diagnoser må ikke være en livstidsdom og må ikke - som nu – skabe uligheder og negativ forskel for mennesker med diagnoser. Både mennesker og diagnoser skal kunne slippes fri, når diagnosens forudsætninger ikke længere eksisterer.

/Søren Skjødt, formand for FADD


FADDs høringssvar vedr: Høring over bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge

lov_hoeringssvar_foto.jpg

I indledningen af høringssvaret har vi skrevet:

FADD har fra starten af denne proces, der indledtes med regeringens ungdomskriminalitetsreform, anerkendt lovpakkens formål om, at børn og unge skal bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.

Til gengæld har vi som fagfolk, der konkret arbejder med de udsatte børn og unge, været – og er fortsat - bekymrede over det værdiskred, og de uklarheder som reformen – herunder flere af de øgede magtbeføjelser - ser ud til at repræsentere: En hård retorik med straffelignende sanktioner, mere overvågning, økonomiske konsekvenser, mere politi, ensliggørelse og detaljeinvolvering fra ministerier.

Som vi skrev i vores høringssvar vedr. den lovgivningsmæssige udmøntning af regeringens udspil, ”Alle handlinger har konsekvenser fra oktober 2018: Disse elementer indebærer en risiko for, at denne gruppe af børn vil påtage sig en identitet som kriminelle, som de kan få svært ved at slippe igen.

Rigtig mange børn og unge i de sikrede miljøer er karakteriseret ved manglende evne til at konsekvensberegne egne handlinger, lav IQ, diagnoser og adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser – ofte sammen med en opvækst i familier med sygdom, misbrug, vold og kriminalitet.

En af forudsætningerne for, at man opnår den ønskede effekt, er således, at målgruppen (børn og familier) skal have mulighed for at kunne forstå og respektere (ikke nødvendigvis acceptere) formål og metoder og have kulturelle pejlemærker for ikke-oppositionel adfærd.

Vi skrev ligeledes:
Når dette er sagt har vi en sikkerheds- og omsorgsmæssig udfordring med en mindre gruppe af børn på i særlig grad de åbne afdelinger, der ligger i tilknytning til de sikrede institutioner og på de delvist lukkede døgninstitutioner.

Vi vil benytte lejligheden til at fremhæve:
Der er fravær (i reformen) af en nødvendig revitalisering af indsatstrappen (flere og mere flytbare trin og kortere afstand mellem trinnene) ny finansieringsmodel (statslig indblanding og/eller flere samskabelsesprojekter mellem kommunerne) bedre udnyttelse af gældende regler for at effektuere og konstituere individuelt målrettede løsninger, fokus på vigtigheden af at lette udsatte børn og unges adgang til uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet, bedre koordinering, samt familiers og ressourcepersoners inddragelse i arbejdet.
Det er et fravær, der i høj grad undrer os."

Helt grundlæggende ærgrer vi os over, at en beslutning i ungdomskriminalitetsnævnet kan overrule et forløb, der er igangsat af en myndighedskommune i samarbejde med en udbyder af en relevant og kompetent indsats.

Læs hele høringssvaret herunder

Hoering_soc_min_voksenansvar_2jan2019_def.pdf