Få nyhedsbrev på mail:

Slides fra Jacob Storch

Jacob_Storch,_Ph.D.,_MSc.jpg

Hermed slides fra Jacob Storch

JS Slides

Uperfekt_lederskab.pptx

JULEGAVEREGN igen igen ...

julegaveregn2012.jpg

Så kører JULEGAVEREGN igen ... for 9. år !!!

\r\n

Læs mere på www.julegaveregn.dk 

Så kører JULEGAVEREG igen ... for 9. år !!!


Ny bestyrelse i FADD

FADD_logo_2014.jpg

På generalforsamlingen for nyligt valgte medlemmerne en ny bestyrelse:

\r\n

Formand, Søren Skjødt, Godhavn, Tisvilde

\r\n

Hanne Dalsgård, Skovgården, Næstved

\r\n

Peter Rødbro Johannessen, Dyssegården, Kokkedal

\r\n

Annette Olsen, Josephine Schneiders Hus, Frederiksberg

\r\n

TinaMaria Larsen, Kompasset, Brønderslev

\r\n

Torben Norup, Struer Skolehjem

\r\n

Ole Graversen, Fårupgård, Vejle

\r\n

Suppleanter:

\r\n

Marianne Bech-Hansen, Østervang, Holstebro

\r\n

Frants Christensen, Kejserdal, Fredensborg

\r\n

På generalforsamlingen for nyligt valgte medlemmerne en ny bestyrelse:

\r\n

Formand, Søren Skjødt, Godhavn, Tisvilde

\r\n

Hanne Dalsgård, Skovgården, Næstved

\r\n

Peter Rødbro Johannessen, Dyssegården, Kokkedal

\r\n

Annette Olsen, Josephine Schneiders Hus, Frederiksberg

\r\n

TinaMaria Larsen, Kompasset, Brønderslev

\r\n

Torben Norup, Struer Skolehjem

\r\n

Ole Graversen, Fårupgård, Vejle

\r\n

Suppleanter:

\r\n

Marianne Bech-Hansen, Østervang, Holstebro

\r\n

Frants Christensen, Kejserdal, Fredensborg


Slides fra Rune Kappel

Rune_kappel.jpg

Slides fra Rune Kappel

Slides kan hentes via dette link:

Link: www.runekappel.com/Filer/FADD_aarsmøde.pdf


Slides fra Poul Lundgård Bak

PLB.jpg

Hermed slides fra Poul Lundgård Bak

\r\n

 

\r\n

www.robusthed.dk/da/

Kan hentes herunder 

PLB_FADD_2015.pptx

Link: www.robusthed.dk/da/


November-klummen 2015

SS_ny_nov2012.jpg

Uanset gode og dårlige Christiansborg-beslutninger, uanset bøvl med at virkelighedskorrigere udmeldinger fra politikere, embedsmænd og samarbejdspartnere og uanset mediernes behandling af enkeltpersoner og institutioner, er der altid en særlig glæde ved at skrive november-klummen, som det har været mig forundt i de 3 år, jeg har været formand. November er måneden for FADD årsmøde og generalforsamling: Den flittige bestyrelses celebration-party.

\r\n

Vi glæder os – som altid - til at møde medlemmer og samarbejdspartnere for i to døgn sammen med dem at få tanket den faglige attache-mappe op, at netværke på kryds og tværs og at holde et brag af en fest.

\r\n

Optakten til et årsmøde starter jo sådan set allerede ved afslutningen af sidste årsmøde.

\r\n

Vi fik moderniseret vores kontingentstruktur, så den nu efter implementeringen fremstår i overensstemmelse med et mere realistisk og solidarisk tilsnit: De tunge skuldre skal bære mest. Og de tunge skuldre skal være identificerbare…

\r\n

På årsmødet i 2014 forventede vi at skulle arbejde særligt intenst med disse 4 hovedpunkter:

\r\n

1. Den kriminelle lavalder (folkeoplysning)

\r\n

2. Skolereform (implementering)

\r\n

3. Tilsynsreform (midtvejsevaluering)

\r\n

4. Magtanvendelser (udvalgsarbejde)

\r\n

Og sådan er det da også blevet…

\r\n

Vi synes selv at vi er nået i mål med det meste.

\r\n

Vores helt grundlæggende ambition er at have indflydelse på al lovgivning, der vedrører udsatte børn og unge.

Og der er to steder i Danmark hvor mange og afgørende beslutninger i den sammenhæng udgår fra:

\r\n

Christiansborg og Kommunernes Landsforening.

\r\n

Den korte version af resultatvurderingen er, at den skyldes mange aktørers indsats

\r\n

For vores vedkommende har vi haft  møder med: 2 ministre (Christine Antorini og Karen Ellemann), KL og en lang række af aktører og samarbejdspartnere:

\r\n

Ad 1. Justitsminister Søren Pind vil ikke nødvendigvis fremsætte forslag om en nedsættelse af den kriminelle lavalder. Især ikke hvis der kan findes andre løsninger for det, han kalder den ’hårde kerne’. I den forbindelse vil Søren Pind indkalde områdets parter til drøftelser om, hvilke håndtag vi har eller skal i gang med at udvikle.

\r\n

Ad 2. Selv om en del inklusionsbørn (begrebet er ekskluderende!!!) giver udtryk for tilfredshed med deltagelsen i folkeskolen(1) er der både lærere, pædagoger og andre eksperter, der er knap så begejstrede. Derfor nedsætter regeringen en ekspertgruppe, der skal kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet.

\r\n

Efter vores møde med Christine Antorini samarbejder vi nu med en konsulentgruppe fra UVM om at skabe bedre vilkår de børn, der ikke profiterer af at deltage i undervisningen på folkeskolerne.

\r\n

Ad 3. De sociale tilsyn skal afslutte deres arbejde med re- godkendelserne inden 31/12 2015. Efter nogle startvanskeligheder – for eksempel uden en vejledning! – er det vores vurdering, at tilsynene, selv om der fortsat er for store forskelle på tilsynenes praksis på en række områder, er kommet rigtig godt af sted med re-godkendelsesprocesserne.

\r\n

Vi har mødt alle tilsynslederne i forskellige sammenhænge og har haft flere møder med Socialstyrelsen (der har audit-funktion ift tilsynene) om ’status og perspektiv’ i forhold til tilsynenes arbejde. Møderne har været præget af åbenhed, gensidig respekt og fagligt fokus. Tilsynene når at blive færdige med alle re-godkendelser inden tidsfristen.

\r\n

Ad 4. Magtanvendelser er og skal have et helt særligt fokus fordi det på samme tid er et følsomt og et nødvendigt område at indholdsbestemme og afgrænse.

\r\n

Vi har haft sæde i magtanvendelsesudvalget og var blandt andet glade for, at begreber som

\r\n

børns og unges rettigheder, omsorgsfokus, hensynet til andre børn og unge og hjemmel til at stoppe ødelæggelser, indgik

\r\n

Derudover ærgrede vi os over, at udvalget ikke havde mulighed for at tage stilling til, hvilken instans, der fremadrettet skal tage stilling til vurderingen af tilladte og ikke- tilladte magtanvendelser. For os at se bør det være de sociale tilsyn, der skal have denne kompetence.

\r\n

Vi afventer nu (uge 45) at Karen Ellemann lander en forhandling med de andre partier om en aftale, der kan opnå bred opbakning. Og at man hurtigt kan komme gang med at skrive den rigtig vigtige vejledning til brug for aktørerne på området

\r\n

Sæsonen har desuden været præget af en betydelig ændring i bestyrelsessammensætningen.

\r\n

Således har næstformand Gitte Callesen (Ny Møllegård lukket), kasserer Agnete Thomsen, områdeleder i region MIDT (stillingsophør ifm fusion), bestyrelsesmedlem, Rune Meyer, Døgncentret Århus (nyt arbejde) forladt bestyrelsen midt i valgperioden.

\r\n

Selv om grundene er forskellige, er der det fælles træk ved udtrædelserne, at vi har været rigtig kede af og ærgerlige over at have været nødt til at sige farvel til tre så kompetente bestyrelsesmedlemmer.

\r\n

Alle har de beklaget deres ’farvel’ og har endog været så venlige at sige, at de både har lært meget i FADD, og at de savner bestyrelsesarbejdet og foreningen som sådan.

\r\n

Vi har ønsket dem alle held og lykke med de nye udfordringer. Og et måske på gensyn …hvem ved?

\r\n

Sidste år hvor foreningens vestgruppe havde stået for planlægningen af årsmødet indgik der forbindelse med festmiddagen torsdag aften et – hvad nogle retfærdigvis oplevede som et underholdende indslag – optrin, der omfattede undertegnede i en ikke ubetydelig og absolut ikke-frivillig birolle, som den ene part i en tæt rytmisk omfavnelse med en kærlighedshungrende kammertjener – med en vis lighed med Lisbeth Salanders monster-albino-bror, den tyske dræbermaskine Ronald Niedermann, som mange af os husker fra filmene, der havde forlæg fra den afdøde krimi-forfatter Stieg Larssons Millennium-trilogi.

\r\n

Jeg fik første vejret ordentlig igen en uge efter årsmødet….

\r\n

Som jeg sagde ved afslutningen af årsmødet: Jeg bærer ikke nag, men husker rigtig godt.

\r\n

Det vil ikke blive gentaget ;-)

\r\n

 Søren Skjødt, formand

\r\n

(1. Det viser SFI-forskningsprojektet ”Inklusionspanelet”, som har fulgt flere tusinde skoleelever siden starten af 2014 for at undersøge, hvordan de oplever hverdagen i skolen efter omstillingen til øget inklusion)


Materiale til Generalforsamlingen 12. november 2015

FADD GF 2015.jpg

Kære medlemmer,

\r\n

 

\r\n

Hermed foreligger:

\r\n

Beretning og regnskab til generalforsamlingen 12. november 2015

Kan hentes herunder

FADD beretning 2015_definitiv_udg.pdf

Styrket indsats: 12 mio til bedre trivsel og uddannelse

styrket.jpg

FADD har sammen med en lang række aktører bidraget til at igangsætte projekt STYRKET INDSATS, der har Positive Deviance Academy som igangsætter, udfører og hovedfacilitator

\r\n

Vi har anbefalet og følger projektet nøje og har sæde i såvel den overordnede som i den praktiske følgeggruppe.

\r\n

Om projektet:

\r\n

12 mio. kr. til bedre trivsel og uddannelse til anbragte børn 

\r\n

15 danske institutioner for anbragte børn skal i nyt to-årigt initiativ udfordre deres egen praksis. Målet er, at markant flere anbragte børn dokumenterbart skal opleve en øget trivsel og gennemføre Folkeskolens Afgangsprøve og dermed få adgang til en ungdomsuddannelse. 

\r\n

40% af anbragte børn i alderen 16-17 år har ikke taget Folkeskolens Afgangsprøve. For ikke anbragte børn er tallet 6%. Herudover har anbragte børn en oversygelighed og en vanskeligere skolesituation, ligesom de deltager markant mindre i fritidsaktiviteter sammenlignet med andre børn. 

\r\n

De tal skal et nyt initiativ, kaldet ”Styrket Indsats”, ændre på. Styrket Indsats er støttet af Egmont Fonden, og direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, Henriette Christiansen, forventer sig meget af indsatsen. 

\r\n

– Egmont Fonden har det som mål, at alle børn skal have en barndom præget af læring og livsduelighed. Nogle grupper af børn har brug for særlig opmærksomhed og voksenstøtte, og det gælder ikke mindst de institutionsanbragte børn og unge. Vi kan blive meget bedre til at støtte disse børn. Egmont Fonden ser Styrket Indsats som et vigtigt og innovativt initiativ, der kan blive en afgørende ny måde at styrke de anbragte børn på, siger Henriette Christiansen. 

Læs mere om projektet på www.styrket-indsat.dk 

Faktablad, Styrket Indsats[1].pdf

Dagsorden til FADDs generalforsamling 12. november 2015

FADD_logo_2014.jpg

I henhold til vedtægterne offentliggøres dagsordenen til FADDs generalforsamling hermed...

Dagsordenen kan hentes via nedenstående link

FADD GF 2015_formel indbydelse_def.pdf

TEMADAG: Målfokuserede og tidsbegrænsede indsatser - 3.december 2015

FADD_logo_2014.jpg

Børne- og Unge Center Vejle Fjord og FADD afholder temadag 3.december 2015

\r\n

Den traditionelle døgninstitutionskultur er under opbrud. Nye tidsbegrænsede tilbud, der mere målrettet og intensivt forsøger, at understøtte, at barnet kan komme tilbage til egen familie eller kan få ny hjemmebase i netværksfamilie eller plejefamilie, dukker op i mange sammenhænge.

\r\n

 

\r\n

Sidste frist for tilmelding: 18. november 2015. Tilmelding sendes til Marianne Elbrønd, Børne og Unge Center, Vejle Fjord MAREL@vejle.dk

\r\n

 

\r\n

Se program og tilmeldingsinfo herunder 

FADD_Temadag maalfokuserede tidsbegr indsatser.pdf

Oktober klummen 2015

SS_ny_nov2012.jpg

TILHÆNGERE AF POLITIANMELDELSE SOM FORUDSÆTNING FOR ERSTATNING TIL ANSATTE PÅ BØRNEOMRÅDET SØGES

\r\n

Vi har for øjeblikket nogle hængepartier, som involverer et par ministre.

\r\n

Hvis sandheden skal frem, har vi væsentligt flere, men der er tre aktuelle sager, som trænger sig på. Der står Søren Pind på de to og Karen Ellemann på den tredie.

\r\n

Erstatningsnævnet for Voldsofre har i flere afgørelser om erstatning til ansatte på børneområdet krævet som betingelse, at sagen har været politianmeldt.

\r\n

Beskyttelse af medarbejdere ligger alle aktører på børneområdet rigtig meget på sinde. Men det gør hensynet til barnet og dets familie også.

\r\n

Efter vores opfattelse er Erstatningsnævnets praksisændring meget ærgerlig. En politianmeldelse skaber alt andet lige en optrapning af konflikten, som er uhensigtsmæssig. Kriminalisering af barnet, mistillid, og fokusskifte er nogle af konsekvenserne.

\r\n

Det indlysende paradoks er, at vi der arbejder med de udsatte børn på samme tid har en forpligtelse til at beskytte og hindre disse børn i at begå kriminalitet, og når volden opstår, så skal vi nu selv tage initiativ til at kriminalisere det udsatte barn, der begår volden.

\r\n

Medarbejdere, der passer deres arbejde, skal naturligvis have erstatning for den vold, der er begået af børn og unge.

\r\n

Men vi foretrækker, at vold kun i særligt alvorlige tilfælde skal anmeldes til politiet.

\r\n

Det spørgsmål, der altid skal stilles i forbindelse lov- og praksisændringer må være: Hvem er det godt for?

\r\n

I dette tilfælde er det vores vurdering, at den special- og socialpædagogiske indsats bedst fremmes ved, at erstatningssager – som hidtil praktiseret -må kunne afgøres via en anmeldelse til de sociale myndigheder … og ikke til politiet.

\r\n

Vi kan faktisk ikke rigtig få øje på, hvem der profiterer af praksisændringen. Mig bekendt er der da heller ikke nogen hverken organisation eller børne- og jurasagkyndige, der har bifaldet praksisændringen.

\r\n

Da Erstatningsnævnet hører under Justitsministeriet, er det Søren Pind, der som resort-minister, der skal tage stilling til om Erstatningsnævnets nye praksis på dette område skal rulles tilbage til tidligere praksis.

\r\n

På mange måder er det oplagt at koble drøftelser om betingelser for erstatning og diskussionen om nedsættelse af den kriminelle lavalder på de møder, som landets justitsminister, Søren Pind kort efter sin tiltræden bedyrede, at han ville indkalde udsatte børn og unge-områdets parter til.

\r\n

Vi vil i den forbindelse opfordre ministeren til at tænke sig rigtig grundigt om inden han eventuelt bøjer sig for presset fra de blå partier uden for regeringen.

\r\n

Vi har tænkt os at opfordre ham til både at inddrage al national og international viden om forholdet mellem børn og kriminalitet, straf og pædagogik og til at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra relevante organisationer – inden beslutningen bliver truffet. 

\r\n

Det bør ikke været et trosbaseret anliggende at vurdere, hvordan samfundet skal håndtere børn, der begår kriminalitet.

\r\n

Vi foretrækker – helt i trit med tidsånden - at svarene på den slags spørgsmål tager afsæt i hvad vi ved …

\r\n

Det er  vores håb, at praksisændringen på erstatningsområdet ikke ved skæbnens ironi kan komme til betyde, at børn, der begår vold med en medarbejder i embeds medfør, bliver stillet for en dommer med udsigt til at blive idømt en straf for voldskriminalitet.

\r\n

Det sidste tema handler om magtanvendelser….

\r\n

På et møde med socialminister Karen Ellemann og nogle af områdets organisationer for nyligt, spurgte vi, om ministerens ønske om udvidede magtbeføjelser var et udtryk for, at det arbejde som magtanvendelsesudvalget afsluttede før sommerferien skulle ’gå om’.

\r\n

Til store vores store og udelte glæde svarede ministeren, at hun var rigtig glad for udvalgets arbejde. Hun brugte endog udtrykket, at det var en gave. Siden hen er vi kommet noget i tvivl.

\r\n

Ved flere lejligheder har Karen Ellemann oprigtigt sået usikkerhed om, hvad vi har i vente:

\r\n

1. At resultatet af magtanvendelsesudvalgets arbejde er på vej til behandling i Folketinget – og at det ikke ubetydelige arbejde med at udarbejde en vejledning kan komme i gang

\r\n

ELLER

\r\n

2. At vi skal i gang med en ny proces

\r\n

I den forbindelse ser vi frem til at blive indbudt til et nyt møde i Socialministeriet.

\r\n

Dels for at argumentere for model 1, dels for at foreslå Karen Ellemann, at de begreber hun har hidtil brugt som afsæt for at udvide mulighederne for brugen af magtanvendelser; sund fornuft, kærlighed og konsekvens med mange fordele kan erstattes af begreber som omsorg, viden og udvikling…

\r\n

 

\r\n

\r\n

Søren Skjødt, formand for FADD


FADDs møde 11.-13. november 2015

Forside invitation JPEG.jpg

FADDs årsmøde den 11.-13. november 2015

\r\n

Generalforsamling den 12/11 kl. 13.45

FADD holder årsmøde den 11.-13. november 2015

\r\n

Der er Generalforsamling den 12/11 kl. 13.45

\r\n

Dagsorden udlægges i henhild til vedtægterne senest 14 dag før GF på www.fadd.dk

\r\n

Programmet er postomdelt til foreningens medlemmer og kan derudover hentes via linket herunde.

\r\n

 

FADD Program aarsmoede 2015.pdf

September-klummen

SS_ny_nov2012.jpg

Udsatte børn og unge området er og bliver legitimeret af, at vi løser opgaverne til alles tilfredshed.

\r\n

Samfundet vil have noget for pengene. Vi vil have færre udgifter og flere indtægter så vi har råd til velfærd også i fremtiden; det betyder at samfundet forventer, at der ud af arbejdet med udsatte børn og unge kommer aktive samfundsborgere, der ikke er syge, ikke kommer i fængsel og som betaler skat og svarer enhver sit.

\r\n

Anbringende myndigheder vil også have noget for pengene: Øget trivsel, bedre skolekundskaber, mindre kriminalitet, mindre misbrug, mere ro i lokalområdet. 

\r\n

Forældrene vil tages alvorligt, de vil inddrages i deres børns liv. De vil have informationer om hvordan det går. Og de ønsker, at deres børn får det bedre og at de udvikler sig. 

\r\n

Børnene vil inddrages og beskyttes. De vil have mulighed for at opbygge nye forståelser af sig selv. De vil være sammen med andre børn. Og de vil være ligesom alle andre børn. 

\r\n

 Sammenligninger er nogle gange rigtig irriterende. Andre gange giver de god mening.

\r\n

Det er en formildende omstændighed, hvis man selv er den, der sammenligner. Og ikke sammenlignes med …

\r\n

I FADD ynder vi for eksempel af sammenligne udsatte børn og unge området med sygdomsbehandlingsområdet.

\r\n

Af og til hører man, at nogle mennesker synes, det er synd for børn at blive anbragt. Eller at gå på en specialskole. Eller at komme på en dagbehandlingsinstitution.

\r\n

Men det svarer altså til, at man synes det er synd for syge børn, at blive sendt på hospitalet, fordi der bor andre syge børn.

\r\n

Hvis man endelig skal bruge ordet synd, er det synd ikke at få behandling, hvis man er syg.

\r\n

Der er to centrale pointer:

\r\n

Der er – og skal være forskel på hvilken behandling et barn skal have – hvad enten vi er udsat-området eller i syge-området.

\r\n

Det afgørende er naturligvis, hvilken grad af udsathed eller sygdom barnet har.

\r\n

Der er noget Falck-kassen kan klare, lidt sværere til fælde fixer skadestuen eller den praktiserende læge.  Andre sygdomme kræver tidsintervalbestemte indsatser – enten dagligt eller månedligt. De mest komplekse og alvorlige sygdomme kræver indlæggelse – og kan indbefatte langvarige behandlingsforløb.

\r\n

På udsatte børn og unge området er der tilsvarende indsatser, der stiger i intensitet bestemt af barnets udfordringsniveau: Noget mobberi kan klares af skolelæreren eller skolepædagogen, typisk i samarbejde med de involverede børns forældre. Mere alvorlige trivselsproblemer kræver måske involvering af sagsbehandler. Herefter kan barnet og familien tilbydes familiebehandling. Måske i samarbejde med et dagbehandlingstilbud. Skoleproblemer kan nogle gange klares med ekstrahjælp i klassen, andre gange er mere insisterende hjælpeforanstaltninger påkrævede.  

\r\n

Øverst på anbringelsesstigen er døgninstitutioner med intern skole

\r\n

I den medicinske verden har man i årevis kunnet profitere af at undersøge virkningen af bestemte indsatser ved at tilbyde sammenlignelige grupper hhv medicin og placeboprodukter. 

\r\n

Den mulighed har vi ikke haft på samme måde på det socialpædagogiske og det undervisningsmæssige område.

\r\n

Men måske der er noget på vej. 

\r\n

Internationale studier fra blandt andet University of Western Ontario har vist, at man nu kan måle koncentratet af stresshormonet kortisol i hår. Da man ved, at et hår vokser ca. 1 cm om måneden, kan man ved at måle kortisolmængden i et 6 cm langt hår aflæse stressniveauerne et halvt år tilbage.

\r\n

Uden i disse spalter at tage etisk stilling til, om vi så fremover skal se eksempler på den type målinger på udsatte børn, der hhv tilbydes og ikke-tilbydes behandling, så er vi altså ved at være der, hvor vi i al fald kan vurdere om en indsats fører et fald i stresskoncentration med sig 

\r\n

Den udvikling følger vi rigtig gerne…

\r\n

For det andet:

\r\n

Vi skal måske til at tænke lidt mere over begrebet 'relativ normalitet'.

\r\n

Hvis du er skeptisk, kære læser: Prøv at lukke øjnene og forestil dig en situation i din barndoms skolegård, hvor du i et tænkt eller realistisk øjeblik står alene og ser på, at de andre  børn har et fællesskab, som du ikke kan få adgang til?

\r\n

Prøv så at forestille dig denne følelse gentage sig ved skoleskift, til fritidsaktiviteten, hos plejefamilie nummer to og tre?

\r\n

Kan du frem- eller genkalde glæden over pludseligt at få øje på nogen, der ligner dig selv?

\r\n

De fleste børn - ikke mindst udsatte børn og unge - svarer som regel på spørgsmålet om, hvad de ønsker sig for deres liv, at de vil have et normalt liv: En sød kæreste, et godt job, et ordentligt sted at bo, en god familie osv.

\r\n

Men det må da passe meget godt med det inklusionsfokus, der præger debatten om udsathed?, kunne man indvende.

\r\n

Bestemt. Det giver rigtig god mening, at børn skal inkluderes i daginstitutioner, skoler, idræts og fritidsklubber.

\r\n

Vi, der arbejder med de udsatte børn og inklusionsbestræbelserne har en vedvarende forpligtelse til at lede efter alle sprækker, der kan give udsatte børn og unge mulighed for at blive en del af et normalt fællesskab.

\r\n

Men der er bare børn som har så store udfordringer, at de enten kommer på tålt ophold i skolen, fodboldklubben og rollespilsklubben eller slet ikke kommer der.

\r\n

For disse børn er der en rigtig god ide i, at man etablerer det næstbedste - fordi det bedste så alligevel ikke konkret er det bedste: Et fællesskab – men dog et fællesskab – der knytter deltagerne sammen i en relativ normalitet, hvor man får mulighed for at gøre afvigelse til et foreløbigt normalitetsanliggende; ved at være sammen med andre på nogenlunde samme niveau– så man ikke altid stikker negativt af fra fælleskabet ved at være ham eller hende med minuspointene. Og så have for øje, at dette fælleskab skal skabe rammen for at deltagerne kan indgå i nye fællesskaber.

\r\n

Billedet giver mening i en verden hvor selviscenesættelse er veleksponeret disciplin – ofte vist i bedste sendetid…

\r\n

At være en træningsbane med de dygtigste trænere er den egentlige ambition for det moderne tilbud for udsatte børn og unge. Så disse børn på kortere eller længere sigt kan lære at blive en del af det 'normalt normale fællesskab'.

\r\n

Som et eksempel på den forpligtelse tog Børne og Ungecenter VejleFjord et interessant initiativ for nyligt.

\r\n

I et tillæg i JP om Vejle Kommune indrykkede forstander Lone Pedersen en helsidesannonce med overskriften: Anbringelse kan være vejen frem.

\r\n

Vi kan godt lide, at vore medlemsinstitutioner prøver forskellige muligheder af for at komme til orde. Også gerne ved at gå ad veje, der ikke bruges så tit.

\r\n

De skrev:

\r\n

”Fælles for alle børn og familier der kommer i kontakt med Børne og Ungecenter VejleFjord er, at de er i forskellige former for ’sociale nødsituationer’, som viser sig i hverdagen som f. eks. skænderier, konflikter magtesløshed, mistrivsel og skolefravær. For at takle hverdagens krav eller komme ud på den anden side af de vanskeligheder, de befinder sig i , har børnene og familierne i en periode brug for at samarbejde med robuste og fagligt velfunderede voksne. Alle børn og familier har drømme, som de stræber efter at realisere, men vejen der til er sjældent enkel og uden besværligheder. Gode fagfolk, der samarbejder på tværs af sammenhænge i skole, i hjemmet, på institutionen og i fritiden støtter op om børn og familier så der spottes nye og bedre veje at gå.”

\r\n

 Fortsat – godt efterår

\r\n

 

\r\n

Søren Skjødt, formand for FADD


Pressemeddelelse fra FADD: Flygtninge på bosteder: Hvorfor er det et problem?

ondt_i_hjertet_inger_S.jpeg..png

PRESSEMEDDELELSE 6/8

\r\n

Flere politikere og nogle børnesagkyndige problematiserer at børn og unge, der flygter fra krig og forfølgelse uden deres forældre, ofte anbringes sammen med udadreagerende, selvskadende eller omsorgssvigtede børn og unge, når de placeres i landets kommuner. Det viser et rundspørge, som Radio24syv har foretaget.

\r\n

Hver femte af de adspurgte kommuner - der inden for det seneste år har modtaget uledsagede mindreårige børn - har anbragt et eller flere børn på døgninstitutioner eller opholdssteder, der er målrettet danske børn og unge, ofte med svære psykiske eller sociale problemer.

\r\n

Lad os lige holde os til kendsgerningerne: En af konsekvenserne af at være traumatiseret og omsorgssvigtet er, at man kan få svære psykiske og sociale problemer. Nogle optræder desuden udadreagerende og selvskadende.

\r\n

Men børn og unge på døgninstitutioner er ikke kun udadreagerende og selvskadende. Omsorgssvigt kan også komme til udtryk som en særlig skrøbelighed, indadvendthed, og ondt i livet. For slet ikke at tale om de børn og unge, der har psykiatriske lidelser. Det afgørende er, at udsatte børn og unge får den rigtige behandling – og så er det ligegyldigt om de er fra Somalia eller Solrød.

\r\n

Der er masser af eksempler på vellykkede anbringelser af flygtninge på danske døgninstitutioner.

\r\n

Må jeg desuden minde om, at vi på det specialiserede socialområde er vant til at sætte os ind i andre kulturer, til at handle udviklingsfremmende og til at håndtere meget komplekse problemstillinger.

\r\n

Som altid er det et spørgsmål om at skabe det rigtige match mellem barnets behov og en foranstaltnings karakter.

\r\n

Der er derfor ikke noget principielt forkert i at anbringe børn, der flygtet fra krig og forfølgelse på døgninstitutioner.

\r\n

Søren Skjødt

\r\n

Formand for FADD

\r\n

Læs artiklen her:

\r\n

www.dr.dk/nyheder/politik/stoejberg-om-flygtningeboern-paa-doegninstitutioner-det-goer-ondt-i-hjertet


August-klummen 2015

SS_ny_nov2012.jpg

Overdreven virketrang og uvidenhed kan nogle gange føre til forundringsvækkende optrin.

\r\n

Det er en kendt sag, at medarbejdere i virksomheder, organisationer og ministerier, etc. ofte er lidt nervøse for hvad deres chefer – specielt dem med Tigerdyret i ascendanten - kan have udviklet af overdreven virketrang ovenpå ferier og fridage.

\r\n

Måske har centerchef Klaus Wilmann, Center for Familiepleje i Københavns Kommune været på en længere ferie.

\r\n

I hvert fald efterlyser kommunens Center for Familiepleje  – på Facebook - en plejefamilie til en endnu ufødt dreng eller pige, som efter planen kommer til verden ved kejsersnit midt i august.

\r\n

- Og vi er mildt sagt overvældede af den massive reaktion, siger centerchef Klaus Wilmann, Center for Familiepleje i Københavns Kommune, til Jyllands-Posten.

\r\n

Fredag havde over 300.000 set opslaget på Facebook, og det er blevet delt mange gange.

\r\n

Centerchefen, som udover at være tidligere formand for Børnerådet ellers er kendt som en mand, der er optaget af fagligt bæredygtige løsninger,  har ikke oplyst noget om kvaliteten af de mange reaktioner.

\r\n

For at bruge en Hausgård: Er de fleste de bedste eller bare de fleste?

\r\n

Vi anerkender om nogen, at komplekse problemstillinger nogle gange skal løses kreativt og nytænkende.

\r\n

Hvis Københavns Kommune tror på eller har erfaring for, at man kan rekruttere fagligt kompetente plejefamilier gennem Facebook, jamen så ønsker vi dem da held og lykke med projektet.

\r\n

På den anden side set: Såvel et udsat barns forældre som et ufødt barn har krav på al den beskyttelse, vi som samfund kan opdrive.

\r\n

Det er ikke første gang Center for Familiepleje i Københavns Kommune går viralt for at søge plejefamilier. Sidste gang mødte centeret også kritik og vi troede ærligt talt, at de havde fået en lærestreg. Kan man blive straffet for gentagne forsøg på tivolisering af udsathed!

\r\n

Hvad bliver det næste? Hvis det ikke var fordi omstændighederne var så alvorlige, så venter der måske følgende indsatser:

\r\n

Nyt realityprogram: Hvilken plejefamilie skal have Louise? De skyr ingen midler: Følg den dramatiske kamp om Louise på TV3.

\r\n

Eller: Autisten Lille William søger plejefamilie – hvis I er hurtige får I også hans lillesøster med i hatten … PS Hun har kun ubetydelige skader efter fejlernæring.

\r\n

Efter min opfattelse er der flere røde lygter, der blinker, når man på et socialt medie rækker følelsesmæssigt ud efter en faglig løsning.

\r\n

Vi kan anbefale Københavns Kommune at gøre ligesom man gør i et stadig stigende antal kommuner, hvor man lader sociale tilbud – ex døgninstitutioner - stå for driften af plejefamilierne.

\r\n

Erfaringer fra flere kommuner viser, at det ofte er lettere at rekruttere kompetente plejefamilier, når de får mulighed for at blive en del af et fagligt og kulturelt miljø med supervision, fællesskab, aflastning og adgang til generelt at gøre overgangene i udsatte børn og unges liv mere nænsom.

\r\n

Som et eksempel på uvidenhed – sådan må man forstå det – demonstrerede radiovært og plejefar Alex Nyborg Madsen et noget begrænset udsyn i DRs ferieserie, Sommer i Systemet, hvor han sammen med selvstændig, tidligere model og tidligere anbragt Malkit Singh besøgte et børnehjem.

\r\n

På et tidspunkt spørger ANM MS: ”Når du siger institutionsbarn og mange børnehjem; hvorfor sidder du så ikke inde?”

\r\n

Hvorfor skulle den fordom lige luftes der? Hvor var respekten for de børn, der midt i deres udsathed, leder efter håbet og lyset?

\r\n

ANM betonede senere i samme udsendelse flere gange, at de 2 piger han og hans kone har haft i familiepleje i mange år er ”mine piger”. Den præcisering var måske en anelse ufølsom overfor de biologiske forældre, der angiveligt stadigt spiller en rolle i de to pigers liv.

\r\n

Bemærkningen fremkaldte hos mig spørgsmålet om hvem er det nu lige, der gør noget for hvem. Hvem skal redde hvem?

\r\n

Udsendelsen viste ikke det billede af ANM, som vi almindeligvis forbinder med ham: Rummelig, fordomsfri og med hjertet på det rette sted.

\r\n

Måske nogle af dialogerne har været kørt vel hårdt igennem producerens klippemaskine?

\r\n

Fra vores egen verden forlød det lige på den anden side af midten af juli, at børn, der flygter fra krig og forfølgelse uden deres forældre, ofte anbringes sammen med udadreagerende, selvskadende eller omsorgssvigtede børn og unge, når de placeres i landets kommuner. Det viste et rundspørge, som Radio24syv havde foretaget.

\r\n

”Hver femte af de adspurgte kommuner - der inden for det seneste år har modtaget uledsagede mindreårige - har anbragt et eller flere børn på døgninstitutioner eller opholdssteder, der ikke er målrettet målgruppen, men derimod tilpasset danske unge, ofte med svære psykiske eller sociale problemer.”

\r\n

Som det forlød i en artikel i Berlingske Tidende 23/7.

\r\n

Lad os lige holde os til kendsgerningerne: En af konsekvenserne af at være traumatiseret og omsorgssvigtet er, at man kan få svære psykiske og sociale problemer. Nogle optræder desuden udadreagerende og selvskadende. Men børn og unge på døgninstitutioner er ikke kun udadreagerende og selvskadende. Omsorgssvigt kan også komme til udtryk som en særlig skrøbelighed, indadvendthed, og ondt i livet. For slet ikke at tale om de børn og unge, der har psykiatriske lidelser. Det afgørende er, at udsatte børn og unge får den rigtige behandling – og så er det ligegyldigt om de er fra Somalia eller Solrød.

\r\n

Der er masser af eksempler på vellykkede anbringelser af flygtninge på danske døgninstitutioner.

\r\n

Må jeg desuden minde om, at vi på det specialiserede socialområde er vant til at sætte os ind i andre kulturer, til at handle udviklingsfremmende og til at håndtere meget komplekse problemstillinger.

\r\n

Som altid er det et spørgsmål om at skabe det rigtige match mellem barnets behov og en foranstaltnings karakter.

\r\n

Der er derfor ikke noget principielt forkert i at anbringe børn, der flygtet fra krig og forfølgelse på døgninstitutioner.

\r\n

”Omsorgsarbejdere skal fremover politianmelde børn og demente, hvis de skal gøre sig håb om at få erstatning i forbindelse med voldsomme hændelser.

\r\n

Erstatningsnævnet har meddelt, at personale, som er kommet til skade efter nærkontakt med børn eller patienter, kun kan få erstatning, hvis episoden meldes til politiet. Det fremgår af nævnets årsberetning.”

\r\n

Sådan skriver Berlingske 1/8

\r\n

For os at se er en politianmeldelse som forudsætning for erstatning en helt unødvendig og en samarbejdsbelastende stramning af erstatningsreglerne.

\r\n

Naturligvis kan det give mening, at vold mod personalet anmeldes til politiet, men så skal motivet være voldens karakter – og ikke om medarbejderen vil være berettiget til erstatning.

\r\n

Vi har naturligvis tænkt os at følge op på denne sag –i samarbejde med flere af de involverede fagforeninger.

\r\n

Måske der skal en lovændring til for at genindføre en mere lempelig praksis.

\r\n

Til sidst en god nyhed: Kriminaliteten fortsætter med at dykke.

\r\n

Dugfriske tal fra Danmarks Statistik vidner om et overordnet fald i antallet af anmeldelser på én procent i andet kvartal af 2015 sammenlignet med det foregående. Og dén gode nyhed kan vi blandt andet takke udviklingen inden for børne- og ungdomskriminalitet for, lyder det fra sociolog og kriminolog på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke. Måske denne oplysning kan lægge yderligere pres på de politikere, der fortsat mener, at den kriminelle lavalder skal nedsættes til 12 år…

\r\n

God sommer – for nu kommer den vist ….

\r\n

Søren Skjødt


Årsmøde i FADD afholdes 11-13 november 2015

FADD aarsmoede 2015.jpg

Årsmøde i FADD:

\r\n

Vi holder årsmøde fra den 11. til den 13. november 2015 med indlagt generalforsamling den 12/11.

\r\n

Indbydelser og program udsendes ultimo august.

Medlemsorientering:
Vi holder årsmøde fra den 11. til den 13. november 2015 med indlagt generalforsamling den 12/11.
Indbydelser og program udsendes ultimo august.


Juli - klummen

02-07-2015

Juli - klummen

SS_ny_nov2012.jpg

Vi har før i historien set eksempler på , at nyopfundne ord skal stemme vores sind mildere, når beslutningstagere fremlægger upopulære beslutningsforslag.

\r\n

På spinsprog hedder det ’framing’.

\r\n

Hvem husker ikke trylleord som budgettilpasninger, realitetsjusteringsstrategi og nedbemandingsrunder…

\r\n

Det sidste skud på stammen er den nye regerings ønske om ’omprioriteringsbidrag’.

\r\n

"Regeringen vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016, og at alle større statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra 2016", som det hedder i regeringsgrundlaget

\r\n

Der er vist ikke megen tvivl om, at det for det offentlige Danmark  betyder effektiviseringer, sparerunder og fyringer i de kommunale serviceafdelinger.

\r\n

Alt tyder på at det vil være utilstrækkeligt, at man i nogle kommuner genovervejer opsætning af nye cyklisttællere, opførelse af flere dystopiske skulpturer af genbrugsjern i rundkørsler og reetablering af nedslidte hundeluftningsanlæg.

\r\n

For når selv venstre-manden og KLs formand Martin Damm begynder at beklage sig, så er der nok noget om snakken.

\r\n

  "Man skal huske på, at vi i de sidste fire år har reduceret budgetterne med 11 mia. årligt og vi har sagt farvel til omkring 25.000 ansatte. Og hvis man lægger ind her, at man vil trække yderligere en procent hvert eneste år. Så kommer det til at kunne mærkes rundt om i landet”, sagde Martin Damm (30/6) til DR-nyhederne

\r\n

Ifølge KL risikerer kommunerne for eksempel at skulle afskedige op mod 5000 lærere i folkeskolen, hvis et flertal i Folketinget beslutter ’omprioriteringsbidraget’.

\r\n

Læsere af disse klummer vil vide, at det ligger os uendeligt fjernt at klynke endsige frygte noget som helst.

\r\n

Man kan naturligvis ikke afvise, at det kan give  god mening at lede efter nye måder at bruge pengene på. Men vi bliver ærligt talt noget bekymrede ved udsigten til, at det offentlige skal igennem endnu en runde med det ene formål at reducere, indskrænke og begrænse.

\r\n

Bortset fra det har vi i FADD benyttet regeringsskiftet til at byde de for os på udsatte børn og unge-området mest relevante ministre velkommen på podiet: Vi har således sendt lykønskningsmails af sted til Socialminister Karen Ellemann, børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby og justitsminister Søren Pind.

\r\n

Vi har anbefalet ministrene, at vi inddrages i en række af de temaer som – blandt andet i forhold til de første udtalelser fra disse  ministre – forventeligt vil komme på dagsordenen her efter sommerferien.

\r\n

Vi tænker her på den kriminelle lavalder, magtanvendelser, folkeskolereformens inklusionsfokus, ungdomsuddannelserne plus et par andre småting…

\r\n

 For en sikkerheds skyld vil vi nok indlede drøftelserne med, at et er ikke synd for udsatte børn og unge at blive anbragt, at få et specialiseret dagtilbud eller at få tilbudt specialundervisning i en kortere eller længere periode.

\r\n

Det er tværtimod synd for de børn, der ikke får en særlig kraftig dosis af omsorg, udviklingsstimulation og beskyttelse.

\r\n

Anbragte børn og  unge og elever i specialundervisningstilbuddene får en unik mulighed for ikke at blive udstillet, ekskluderet og være på ’tålt ophold’ - ved at være sammen med andre børn og unge, der har nogle af de samme problemer og udfordringer.

\r\n

 Vi vil minde ministrene om, at der generelt er brug for … og at der er investeringsmæssige gevinster i:

\r\n

·      Løsninger der fremmer udsatte børn og unges udvikling af autonomi, integritet og

\r\n

·      værdighed, hvilket kræver at de udsatte børn og unge får bedre uddannelse, mere viden og udvikling af sociale kompetencer

\r\n

·      Nytænkning og social innovation

\r\n

·      Meningsfuld praksisrelateret forskning på vores område

\r\n

 

\r\n

Vi vil rigtig gerne have:

\r\n

·      Afklarede, koordinerede præciserede og målbare handleplaner til alle udsatte børn og unge

\r\n

·      Klare regler for og konkret tildeling af de nødvendige efterværn

\r\n

·      SU til anbragte børn og unge – i stedet for kontanthjælp

\r\n

·      Behandling - og ikke straf til børn under 15 år

\r\n

·      Opblødning af inklusionsprocenter ift folkeskolereformen

\r\n

·      Opdeling af eksamen i moduler og løbende eksamensafvikling for bogligt udfordrede børn og unge

\r\n

·      Øget støtte til kommunernes håndtering af de mest specialiserede og udgiftskrævende opgaver

\r\n

 

\r\n

God sommer

\r\n

 

\r\n

\r\n

Søren Skjødt. formand

\r\n

\r\n

 

Intet

01-07-2015

Frist for indsendelse af elevoplysninger til Danmarks statistik 15. september

DST_logo_DK_rgb_skaerm_24.jpg

Danmarks Statistik har netop udsendt brev til alle grundskoler, for at advare dem om at der kommer et indberetningsbrev efter sommerferien. Derudover gør de opmærksom på at der kan indberettes via de fleste af deres elevsystemer. De skoler som ikke har kan indberette via DST.dk/virk, men dette kræver en digital signatur og den skal bestilles.

\r\n

Indberetningsfristen for skolerne i år bliver d. 15. september. Der bliver sendt indberetningsbreve ud i august. Der er forskellige breve afhængigt af hvilket administrativt elevsystem vi har kendskab til at de benytter.

Se brevet herunder

Orienteringsbrev om grundskolestatistikken juni 2015[3] kopi.pdf

Vejledning om de sociale tilsyn

med kaffeplet.jpeg

Vi har ventet på den meget længe. Men nu er den her: Vejledningen om de sociale tilsyn.
https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=170018
Vi modtager gerne kommentarer om indholdet...

Vi har ventet på den meget længe. Men nu er den her: Vejledningen om de sociale tilsyn.
https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=170018
Vi modtager gerne kommentarer om indholdet...


Juni klummen 2015

SS_ny_nov2012.jpg

Et folketingsvalg er på en måde samfundets generalforsamling.

\r\n

Ligesom i foreninger, der vælger bestyrelser på den årlige generalforsamling, skal vi den 18/6  vælge de 179 ‘bestyrelsesmedlemmer', der siden konstituerer sig med et forretningsudvalg – en regering.

\r\n

Vi ønsker de bedste kandidater, som er de kandidater, som vi vurderer bedst kan varetage vores interesser.

\r\n

I FADD er vi mere optagede af, hvem der mener hvad om udsatte børn og unge og deres vilkår for at få et liv med værdighed, autonomi og integritet, end hvilken farve partierne og kandidaterne har.

\r\n

Det handler om agtelse. At agte et andet menneske vil sige, at man udviser respekt for dette menneskes autonomi, dets evne til at lære at bestemme over sit eget liv - med den pointe, at det har udsatte børn og unge brug for hjælp til at kunne praktisere …

\r\n

Men det handler også om det motiv og den tone, vi anvender i bestræbelsen på at agte et andet menneske.

\r\n

Både når vi diskuterer flygtninge, inklusion, dagpengeregler, grænsekontrol, Udkantsdanmark, renovering af kloaknet, lukkedage og … udsathed.

\r\n

Vi har en forpligtelse til at agte hinanden.

\r\n

Så det er måske meget præcist det, vi bemærker i denne valgkamp: Hvilke partier og kandidater giver udtryk for både intentioner om og vilje til at træffe beslutninger, der kan fremme udsatte børn og unges læringspotentiale og deltagelse i samfundslivet? Og som generelt kalder på ‘agtelsen’ mellem mennesker?

\r\n

Samtidigt ser vi tilbage på de snart 4 år der er gået siden sidste valg: Hvilke politikere har sagt og gjort hvad .. og hvad har det haft af konsekvenser for vores område.

\r\n

 

\r\n

Ind til nu har den sociale dagsorden været meget lidt synlig i de politiske debatter og i mediernes dækning af valgkampen.

\r\n

Flere kommentatorer havde ellers forventet, at værdipolitiske temaer ville få en markant placering i de politiske markeringer, hvilket det sociale område udgør en velegnet arena for.

\r\n

Vi savner fortsat diskussioner om, hvad vi gør ved de børn og unge, der ikke profiterer af de i øvrigt mange gode intentioner i inklusionsåbenbaringen.  Og om stigningen i sygefraværet på landets folkeskoler i den forbindelse kan henføres til Folkeskolereformen (På landsplan steg sygefraværet med 27 procent i sidste halvår af 2014 sammenlignet med samme periode 2013 ifølge Danmarks Lærerforening)

\r\n

Vi savner drøftelser af hvad ’tidlig indsats’ konkret betyder. Og hvad vi som samfund vil med de udsatte børn, for hvem det forebyggende arbejde ikke er tilstrækkeligt?

\r\n

Vi savner fokus på betydningen af opfølgning på de gode anbringelsesforløb.

\r\n

Vi savner at politikere og medier beskæftiger sig med, hvad vi gør ved den kendsgerning, at mange kommuner ikke følger intentionen i Serviceloven om, at man skal anbringe ’til barnets bedste’.

\r\n

Vi savner diskussioner om finansieringen af de meget specialiserede indsatser.

\r\n

Og vi vil rigtig gerne høre nogle politikere diskutere, hvad man synes om, at kommunerne siden 2010 har været så udfordrede på økonomien, at de har sparet 1,8 mia kr på børneområdet.  Herunder om det har været tilstrækkeligt at ’bruge pengene på en anden  måde’ som er en af de floskler, der er blevet sagt  & skrevet rigtig mange gange i denne valgkamp eller om, der kan være børn og unge, der ikke har fået den hjælp, de havde brug for.  

\r\n

For nu bare at nævne nogle af temaerne fra det sociale område.

\r\n

Men pt er der jo da 16 dages valgkamp tilbage, så måske vi bliver berigede på den front …

\r\n

 

\r\n

Til sidst en glædelig nyhed: Ifølge en rapport, som Indenrigs- og Økonomiministeriet står bag, går det den rigtige vej, når det gælder antallet af fattige børn. I løbet af det senest målbare år - det er 2013 - blev der 600 færre fattige børn i Danmark. I alt er der nu er 7300 børn, der lever i fattigdom, viser rapporten.

\r\n

Hvad rapporten ikke viser, er den sociale og kulturelle fattigdom, som ofte følger med det at være et udsat barn.

\r\n

Et samfunds sammenhængskraft i en globaliseret verden er afhængig af vores evne til at mobilisere den kreativitet, der blandt andet er bestemt af, om man kan begå sig blandt andre mennesker og har viden om den verden, vi lever i.

\r\n

I vores optik er den fornemste opgave for os, der arbejder i det specialiserede social-og skoleområde netop at kvalificere de betingelser, der gør, at de mest udfordrede børn og unge kan få mulighed for at udvikle deres evner til at være og blive aktive deltagere i og medskabere af såvel deres eget liv, som det samfund, som vi alle har pligt og ret til at være en del af.

\r\n

Vi er rede …

\r\n

God valgkamp– og en varm velkomst til de 250.00 unge, der for første gang skal i stemmeboksen …

\r\n

 

\r\n

Søren Skjødt, formand for FADD


Høring om magtanvendelsesbekendtgørelsen

children_law.jpg

Den 19. maj var der frist for indsendelse af høringssvar ifm betænkningen ”Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet” (nr. 1551/2015)

\r\n

I FADDs svar skriver vi blandt andet:

\r\n

'Endelig ønsker FADD at udtrykke tilfredshed over det særdeles grundige, praksisorienterede udgangspunkt for udvalgets arbejde, der - som det kommer til udtryk i den ånd og tone betænkningen er skrevet i – har haft konsekvent fokus på, hvad der er godt for anbragte børn og unge – herunder også på det fællesskab som ethvert barn/ung har ret til at være en del af.

\r\n

Til gengæld er det vores opfattelse, at det kommissorium, som udvalget har skullet arbejde indenfor på et par punkter har været begrænsende for muligheden for at opnå et bedre resultat.

\r\n

Først og fremmest er vi bekymrede for, at det har været en forudsætning, at udvalgets forslag har skullet holdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

\r\n

Principielt er det vores overbevisning, at vi i tråd med andre lovgivninger og betænkninger på området må lede efter de bedste løsninger – også selv om disse løsninger skulle medføre øgede udgifter.

\r\n

Hvis den bedste løsning for et anbragt barn – herunder hvis der er omsorgs – og retssikkerhedsmæssige gevinster – er mere omkostningstung, bør det under alle omstændigheder have været muligt for udvalget at anbefale et sådant forslag. Efterfølgende vil det i sagens natur så være op til beslutningstagende myndigheder at vurdere konsekvenserne af forholdet mellem kvalitet og økonomi.

\r\n

Vi ønsker at understrege, at det aldrig bør være økonomiske argumenter, der afgør, om noget bør registreres eller dokumenteres.

\r\n

Skriftlig dokumentation af magt understøtter den unges (og personales) retssikkerhed og klageadgang, modvirker glidebaner hen mod mere tilfældig magtanvendelse, og sikrer den socialpædagogiske refleksion og faglige metodeudvikling i enhver form for magt. Økonomiske hensyn må aldrig stå over socialpædagogiske behov.'

\r\n

Læs hele svaret via nedenstående link.

Hoering_magt anv_maj2015_def[2].pdf

Maj-klummen

05-05-2015

Maj-klummen

SS_ny_nov2012.jpg

En sjælden gang hører jeg fra en fjern fortid en stemme i mit hoved, som lyder fuldstændig som min gamle matematiklærers: ’Faktorernes orden er ligegyldig’.

\r\n

Senere i livet har jeg lært, at det ikke gælder alle forhold…For eksempel i politik. Mens vi således er nogle stykker, der har gået og ventet på betænkningen om  ”Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet” så skulle vi først igennem en hel del andre lovforslag, betænkninger og ministerielle initiativer, som blandt andre regeringens udspil til bekæmpelse af ungdomskriminaliteten ’En ungdom uden kriminalitet’. Det vil jeg vende tilbage.

\r\n

Men nu er den her altså, betænkningen om ”Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet”. Betænkningen er netop sendt i høring.

\r\n

FADDs næstformand Gitte Callesen har haft sæde i magtanvendelsesudvalget, der i næsten 2 år har undersøgt, analyseret, diskuteret og vendt og drejet alle tænkelige forhold af et af de mest følsomme og komplekse aspekter af arbejdet med udsatte børn og unge: Anvendelsen af magt i socialpædagogisk arbejde.

\r\n

Vi ved at udvalget har været pålagt tavshedspligt. Vi ved at udvalget har gjort sig umage. Og vi ved hvad vi selv har bidraget med.

\r\n

Som udgangspunkt er det sådan i den nuværende lovgivning, at en magtanvendelse legitimeres af 2 typer sammenhænge: En medarbejder har ret og pligt til at gribe ind efter magtanvendelsescirkulæret såfremt et barn (eller en ung)

\r\n

1. er til fare for sig selv eller andre

\r\n

2. optræder uforsvarligt

\r\n

I forhold til magtanvendelsesudvalgets arbejde er den korte udgave, at vi har ønsket, at omsorgsaspektet for det enkelte barn skal være tydeligere i hele forståelsen af, hvad en magtanvendelse er, og hvilke konsekvenser den kan have for barnet eller den unge. Men også konsekvensen af at undlade at gøre det nødvendige for og med det barn, som kan have vanskeligt ved at konsekvensberegne sine handlinger eller som oplever så store smerter i livet, at det efter barnets opfattelse kun kan udlignes ved selvskadende adfærd. I den forbindelse skal den professionelles etik afspejle både respekt for barnet og ordentlighed – herunder mindste nødvendige indgriben – og altid af hensyn til barnet. En magtanvendelse og den sammenhæng den indgår i, skal kunne tåle at blive vist på landsdækkende TV. Ligeledes har vi insisteret på, at retssikkerheden for barnet og den unge skal fremhæves. Vi har argumenteret for, at det skal præciseres, at det også hører med til en magtanvendelse at tænke på og handle efter, hvad der er til fællesskabets bedste. Og vi har bedt om den passus, der omhandler ’uforsvarlighed’ bliver eksemplificeret for at reducere det ikke ubetydelige fortolkningsrum, der kan høre med til vurderingen af, hvad der er henholdsvis uforsvarligt og forsvarligt. Vi ser frem til at få læst og at kommentere den 330 sider lange betænkning.

\r\n

’En ungdom uden kriminalitet, tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde’ er som KLs udspil ’Udsatte børn og unge – fremtiden er jeres’ et udtryk for den tendens i tiden, at også udspillenes overskrifter skal signalere optimisme og handlekraft. Egentlig passer det meget godt med den måde, som vi arbejder med udsatte børn og unge på i det specialiserede socialområde. Måske vi er knap så kategoriske. Vi forstår begrebet målbarhed meget konkret. Jeg mener ’en ungdom uden kriminalitet’ og ’udsatte børn og unge - fremtiden er jeres’ har en stærk signalværdi. Sortsyn og pessimisme ligger os fjernt, men taget bogstaveligt sender sådanne overskrifter et måske vel frisk ambitionsniveau. Med det dokumentationsfokus, vi er så optagede af på hele det sociale område, bliver det nok svært at nå resultatmæssigt hele vejen hjem …

\r\n

Men lad nu det ligge. Vi skal gøre vores til at medvirke til at indfri de gode intentioner.

\r\n

Regeringens udspil skal med 11 tiltag styrke bekæmpelsen af ungdomskriminalitet. Vi har med glæde noteret os, at regeringen satser på forebyggelse fremfor straf og vil i det hele taget reagere hurtigt og fagligt bæredygtigt på unges risikoadfærd. Et af nøgleordene er desuden koordinering. Med udspillet ønsker regeringen at oprette Reaktionsråd i hver politikreds, som skal bestå af repræsentanter fra politiet og de sociale myndigheder. Andre instanser og enkeltpersoner kan indkaldes, når det er relevant. Ligesom forældrene og den unge skal deltage i møderne. Vi tror på, at oprettelsen af disse Reaktionsråd kan medvirke til at sikre koordination mellem de centrale instanser. Det vigtige er, at kriminalitetstruede unge sikres en både hurtig og sammenhængende indsats. Vi kan også godt lide tanken om 'genoprettende ret' og 'konfliktråd', der skal fokusere på læring og dialog med den unge, og hvor man orienterer sig efter årsag og virkning frem for straf. Til gengæld vil vi minde om, at historien viser, at uanset hvor dygtige vi bliver til at forebygge, så vil der være udsatte børn og unge som er så hårdt udfordrede af omsorgssvigt, diagnoser og misbrug at der skal mere insisterende og intensive indsatser  til for at 'against all odds' kan lade sig gøre. Den opgave påtager vi os vedvarende i det specialiserede socialområde....                                                           

\r\n

Endeligt glæder det os, at undervisningsminister Christine Antorini (S) som hun siger til TV2 nyhederne 28/4 er klar til at trække i arbejdstøjet efter at have nærlæst en ny rapport om inklusion i folkeskolen. Undersøgelsen, der er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), viser, at seks af ti inkluderede elever i folkeskolen savner hjælp og støtte i den daglige undervisning. I modsætning til undervisningsministeren er vi ikke overraskede. I forvejen har det været vores vurdering, at forventningen om, at folkeskolen skulle kunne rumme 96% af alle elever har været for ambitiøs.

\r\n

Vi ser frem til sammen med en række af ministeriets embedsmænd her i foråret at sætte fokus på, hvad vi sammen kan gøre for at få flere udsatte børn og unge med på uddannelsesvognen.

\r\n

 


Superheroes søger arbejde ...

superhero.jpeg

En dejlig arbejdsplads med 30 fantastiske medarbejdere er desværre gået konkurs. Står du/i og mangler højt kvalificeret erfarent personale er der mulighed for kontakt med medarbejdere indenfor følgende faggrupper: Pædagoger, psykolog, socialrådgivere, kontorpersonale, pedel, køkkenpersonale, ledelse.

\r\n

\r\n

Alle har arbejdet på Ny Møllegård i Odense med en målgruppe af meget belastede børn/unge i alderen 8-23 år.

\r\n

Hvis du/I har interesse i at blive kontaktet af en af ovenstående fagpersoner kan kontakten formidles via Gitte Callesen på mail callesengitte@gmail.com


Ny høring: Betænkning om magtanvendelse

bet_magtanv_april2015_forside.jpg

Nu er den her: Betænkningen om  ”Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet”

\r\n

Betænkningen er netop sendt i høring

\r\n

FADD har med vores næstformand Gitte Callesen haft sæde i Magtanvendelsesudvalget, der i altså nærmest 2 år har undersøgt, analyseret, diskuteret alle tænkelige forhold af et af de mest følsomme og komplekse aspekter af arbejdet med udsatte børn og unge: Anvendelsen af magt i socialpædagogisk arbejde.

\r\n

 

\r\n

Find betænkningen her

\r\n

www.sm.dk/filer/arbejdsomrader/udsatte-born-og-unge/betaenkning_1551_pdfa.pdf

\r\n

 

\r\n

 

\r\n

\r\n

 


SKITURE & UDSATTE BØRN OG UNGE

skiing.jpg

Fra tid til anden rammes mediernes debatplatforme af sager, hvor man kan få den tanke, at afsenderens primære hensigt er at forarge.
Senest har medlemmer af Dansk Folkeparti harceleret over, at man på socialpædagogiske institutioner bruger penge på at sende unge, der kan have begået kriminalitet, på skiture.
Som Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup sagde 13/4 til metroxpress: 
-Det er krænkende for retsfølelsen, at unge, der begår grov kriminalitet, bliver belønnet på den her måde. Der er sikkert mange unge, der gerne vil på gratis skiferie. 
Det kommer de ikke, men det gør de kriminelle. Det skal simpelthen stoppes.

\r\n

Modellen og retorikken har vi set før: Hver gang et medie beskæftiger sig med forholdet mellem kriminalitet, udsatte børn unge og en bestemt indsats, vil vi lige så sikkert som amen i kirken få kommentarer om krænkelse af retsfølelsen.
Lad os tage det fra en ende af: Skiture og krænkelse af retsfølelsen har intet med hinanden at gøre. Det er som at blande æbler og cykler.
En krænket retsfølelse har noget at gøre med, at man mener, at en dom er uretfærdig. Såfremt de udsatte børn og unge, der deltager i en skitur har fået en dom, så er den afsluttet i forbindelse med domsafsigelsen. De har fået den reaktion, som loven foreskriver. Hvad der foregår efterfølgende er et anliggende, der er knyttet til en faglig vurdering, som i praksis skal omsættes til et behandlingsforløb. Fordi vi i vores land tror på at resocialisering er en af vejene ud af udsathed …
Alternativet er kun at straffe. Og så skal vi vist liiiige have gennemskrevet et par lovgivninger og et par konventioner…

\r\n

Ingen ung er nogensinde blevet belønnet for kriminelle handlinger.
Når vi fra det specialiserede socialområde tager på skiture kommer beslutningen fra en helt anden klangbund:
Ønsket om normalitet, sundhed og udvikling.
Stort set alle udsatte børn og unge vil, når man spørger dem om, hvad de ønsker for deres liv, svare, at de ønsker sig en uddannelse, et arbejde, et godt sted at bo og en sød kæreste. De ønsker det, som andre har, kan og gør; det normale.
En af pointerne ved at tage på en skitur er at lære de unge, hvordan man tager på ferie. Fordi det gør man i rigtig mange familier. Det er normalt at tage på ferie.
Og hvis man aldrig har været på ferie, så må man lære det - blandt andet i inklusionens hellige navn.
Typisk vil en skiferie derudover omhandle flere typer forberedelse, for eksempel fysisk træning. Vi tænker i sammenhænge.
Den sundhedsmæssige pointe går i fint spænd med det helt centrale i alt socialpædagogisk arbejde: At skabe meningsfuld udvikling, hvor udsatte børn og unge samtidig med, at de lærer at træffe nye valg, får opbygget nye måder at forstå sig selv og deres omverden på.
Sammen med utallige andre konkrete aktiviteter er skiture med til at kvalificere udsatte børn og unges læring.

\r\n

Når vi i Danmark har besluttet, at vi ikke straffer børn, er det ikke kun fordi vi derved lever op til internationale konventioner; det er også fordi vi ved, at straf ikke hjælper.
At problematisere at udsatte børn og unge, der kan have begået kriminalitet, kommer på en skitur svarer til, at man kritiserer en sciencefiction-film for at handle om fremtiden.
Det er præmissen, den er gal med.
Skiture er ikke belønning for kriminalitet, men er et led i det store insisterende ønske om forandring.
Her fra skal der lyde en åben invitation til Peter Skaarup om at besøge nogle af de institutioner, der arbejder med udsatte børn og unge.
Måske vi ovenikøbet kan skaffe en plads på en skiferie næste sæson?

\r\n

Søren Skjødt, forman for FADD


FADD møder undervisningsministeren

140714 christine antorini 40.jpg

En delegation fra FADD havde for nyligt et rigtig godt møde med Børne- og undervisningsminister Christine Antorini. 
Vi drøftede blandt andet FADDs bekymring for den gruppe af børn og unge – herunder nogle af de bogligt senmodne – der som et led i inklusionsbestræbelsen ofte kommer på 'tålt ophold' i folkeskolen.
Derved bliver disse børn måske nok formelt en del af et klassefællesskab, men de får ikke nødvendigvis de resultater og det udbytte, som de ville kunne have fået i et specialundervisningstilbud for en kortere eller længere periode; hverken personlighedsmæssigt, socialt eller læringsmæssigt.

\r\n
\r\n

Vi diskuterede desuden forskellen på, hvad børn og unge har krav på og hvad de har brug for. 
Hvis man som 14årig samlet set har gået i skole i 5 år, så vil barnet ofte - trods intensive indsatser undervejs - have brug for mere end to år for at kunne færdiggøre folkeskolens 9. klasse.
Vi drøftede vigtigheden af, at vi undgår, at unge, der har bestået afsluttende prøver i for eksempel 3 fag kommer til at figurere i statistikken under kategorien ’ikke afsluttet afgangsprøve’?
Og vi forelagde ideen om, at afholde prøver, når den unge er klar til det - altså termins-uafhængige/’rullende’/’opdelbare’ prøver.

\r\n

Ministeren havde både forståelse for og ønskede at medvirke til, at den viden vi har på det specialiserede socialområde mere offensivt og systematisk kan bringes i anvendelse i ønsket om at flere udsatte børn og unge kommer med på uddannelsesvognen.
Vi skal fremover mødes med flere af ministeriets medarbejdere mhp at drøfte nye tiltag, der skal medvirke til at forbedre udsatte børn og unges adgang til både folkeskolen og ungdomsuddannelserne...

\r\n


April-klummen

07-04-2015

April-klummen

SS_ny_nov2012.jpg

At valgkampen er i gang, behøver man ikke være cand. scient. pol. med speciale i folketingsvalg for at have opdaget.

\r\n

Et af de temaer, vi i FADD dels er meget optagede af, dels deltager aktivt i, er modstanden mod en nedsættelse af den kriminelle lavalder.

\r\n

Blå blok har allerede test-fremsat forslaget i folketinget og vil efter al sandsynlig genfremsætte forslaget i en ny folketingssamling.

\r\n

 Og beslutte det, hvis de får flertal …

\r\n

Vi mener, at børn ned til 12 år ganske enkelt ikke kan profitere af at blive en del af en domstolsproces.

\r\n

Fra internationale konventioner og i det nuværende sociale system i DK er vi generelt optagede af, hvordan vi som samfund kan hjælpe det barn, som har sendt et signal om, at det har brug for hjælp til at udvikle de færdigheder, den viden og den empati, som det ikke har lært endnu.

\r\n

Og i den forbindelse vil en domstolsproces i sig selv kunne udvikle sig til et overgreb, der yderligere vil kunne medføre stigmatisering.

\r\n

 Læs for eksempel Folkebevægelsens talsmand Eva Smiths kronik i Politiken. (Se her ved siden af …)

\r\n

 

\r\n

Folkebevægelsen har etableret en rigtig god og informativ facebook-side. Se adressen her ved siden af klummen…

\r\n

Læs for eksempel hvilke organisationer, der bakker op om kampagnen … og læg meget gerne kommentarer og indspark ind på væggen …

\r\n

Og like den, if you (nåja) like ...

\r\n

 ---

\r\n

Derudover har har vi været vidne til en god nyhed: Ifølge en undersøgelse som DK-nyt har lavet, har kommunerne generelt klaret sig rigtig godt økonomisk gennem 2014.

\r\n

Af de kommuner, der indtil nu (31/3) har sendt deres regnskaber til revision, har alle opnået solide overskud. Størst i Gladsaxe med 450 mio. kr. og mindst i Halsnæs med 12 mio. kr.

\r\n

For alle på nær én kommune blev overskuddet større end budgetteret. Undtagelsen er Horsens, der er 20 mio. kr. under budget, men dog har genereret et overskud på 208 mio kr.

\r\n

I gennemsnit er de kommunale regnskaber landet på et overskud på 147 mio. kr. og i gennemsnit 51 mio. kr. bedre end budgetlægningen.

\r\n

Hvis vi forsøgsvis skulle lave et estimat på det samlede kommunale regnskabsresultat, har kommunerne foret økonomien med i alt 14,5 mia. og har til sammen underbudgetteret med ca. 5 mia.

\r\n

Prøver man at holde et sådant resultat op mod det borgeroplevede niveau for velfærd og den kendsgerning, at danskerne foretrækker en lidt højere kommunal skatteprocent for et øget niveau for børn og ældre og samtidig husker at henlægge en del ud af økonomien for at  været rustet til ’hårdere tider’, så forekommer det voldsomt, at kommunerne fremlægger så store overskud og samtidig skyder 5 mia kr ved siden af målet budgetmæssigt set.

\r\n

Vi ved at en tidlig indsats er rigtig vigtig for at reducere risikoen for at udsatte børn udvikler alvorlige sociale, følelsesmæssige og læringsmæssige problemer.

\r\n

Samtidig hører vi fra KL i forbindelse med det seneste udspil på socialområdet, Udsatte børn og unge – fremtiden er jeres, at man betragter udgifter til det specialiserede socialområde som investeringer i fremtidige udsatte børn og unge.

\r\n

I vores optik ligger det altså lige til højrebenet, at kommuner sammen med områdets aktører udarbejder modeller for, hvordan vi fremover kan løse opgaverne inden for det specialiserede område, og sammen sætter handling bag investeringsambitionerne.

\r\n

---

\r\n

På vores egen dagsorden står der i den kommende møder med Christine Antorini og KL om folkeskolereformen set fra i første omgang de 4% af de danske børn, som man administrativt har vurderet, har så store indlæringsmæssige og sociale problemer, at de ikke kan inkluderes i den danske folkeskole. Dernæst fra de specialister, der til dagligt gør alt hvad hjerne og hjerte kan begære for at skabe form og indhold i bestræbelsen på at give denne gruppe af udsatte børn og unge, de nødvendige håndtag for at kunne komme med på uddannelsesvognen.

\r\n

Vi vil rigtig gerne diskutere de interne skolers og heldagsskolernes rolle i både de enkelte børns liv,  i folkeskolernes, men også i forhold til Regeringens 2020-mål. Vi vil bringe vores viden om udsatte børn og unges adfærd i spil. Vi vil fokusere på børnenes potentialer mere end på deres ressourcer. Vi vil tale om uddannelsesmuligheder for de elever, der ikke opnår det adgangsgivende karakterniveau og i det hele taget om, hvordan de børn, der har de store faglige og sociale udfordringer kan få muligheder for at blive en del af (mindst) et lærende fællesskab.

\r\n

Derudover forventer vi at bruge en del ressourcer på dels den forventede høring om en ny magtanvendelsesbekendtgørelse, og dels bistå både Socialstyrelsen og de 5 kommunale tilsyn  med at få tilendebragt de sidste vel ca. 50 % af de re-godkendelser, der skal være afsluttede inden årets udgang…

\r\n

 

\r\n

Søren Skjødt, formand for FADD


Se interviewet med Eva Smith ...

evar_smith_pol.jpg

I forbindelse med Eva Smiths kronik har Politiken lavet en interview.

\r\n

Find videoen herunder....

www.politiken.dk/tv/debattv/ECE2611281/kroniken-borgerligt-forslag-om-at-straffe-boern-ned-til-12-aar-er-forfaerdeligt/

Link: www.politiken.dk/tv/debattv/ECE2611281/kroniken-borgerligt-forslag-om-at-straffe-boern-ned-til-12-aar-er-forfaerdeligt/


Eva Smith, kronik i Politiken: Et civiliseret samfund straffer ikke børn

6311132-evasmith.jpg

\r\n

EVA SMITH, jurist, dr.jur., professor emeritus og tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd, skriver i en kronik i Politiken. 'Et civiliseret samfund straffer ikke børn' som en kommentar til debatten om blå bloks forslag om at sænke den kriminelle lavalder.

\r\n

Eva Smith er også talsmand for 'Folkebevægelsen mod sænkning af den kriminelle lavalder til 12 år'

\r\n

 

Se link nedenfor ...

Link: www.politiken.dk/debat/kroniken/ECE2616016/et-civiliseret-samfund-straffer-ikke-boern/


FOLKEBEVÆGELSEN MOD NEDSÆTTELSE AF DEN KRIMINELLE LAVALDER TIL 12 ÅR

folkebev12_2.jpg

I et stykke tid har vi i FADD været optagede af modstanden mod nedsættelse af den kriminelle lavalder. Vi har beskæftiget os med temaet i en kronik, flere læserbreve, debatindlæg og i Søren Skjødts månedsklummer. 
Senest har vi sammen med den kriminalpolitiske tænketank FORSETE (www.forsete.org ) og en lang række organisationer (se nedenfor) været med til at stifte FOLKEBEVÆGELSEN MOD NEDSÆTTELSE AF DEN KRIMINELLE LAVALDER TIL 12 ÅR. Initiativgruppen bag denne folkebevægelse – som vi også har sæde i - har nu etableret en Facebook side: www.facebook.com/MODnedsaettelseAFdenKRIMINELLElavalder

\r\n
\r\n


Facebook-siden er etableret for dels at samle synspunkter, læserbreve, kronikker og andre aktiviteter, der skal manifestere og artikulere modstanden mod nedsættelsen af den kriminelle lavalder; en nedsættelse der efter vores opfattelse – og stort set alle børnefaglige og jurafaglige eksperter – ikke bør have nogen gang på jord … først og fremmest fordi det ikke hjælper. Dels for at samle så mange sidelikes, at det sender et markant modstandsignal til den danske befolkning i almindelighed og til tvivlerne blandt de politikere, der tilhører de partier, der har fostret forslaget i særdeleshed.

\r\n

Det er her I kommer ind i billedet: Vi har brug for rigtig mange likes. Synes du heller ikke, at 12 årige, der begår noget strafbart, skal for en dommer, så del, drøft og dyrk siden, der kan ses her, fra nu og frem til, under og efter det folketingsvalg, der kan komme før vi venter det… OG GÅ IND OG LIKE SIDEN!!! Professor emerita Eva Smith er talsperson for FOLKEBEVÆGELSEN MOD NEDSÆTTELSE AF DEN KRIMINELLE LAVALDER TIL 12 ÅR og kan kontaktes på MODnedsaettelse@gmail.com

\r\n


KL: 'De udsatte børn – fremtiden er deres’ - FADDs kommentar...

the future.jpg

Under overskriften: ’De udsatte børn – fremtiden er deres’ har KL offentliggjort et udspil om, hvordan kommunerne kan styrke arbejdet med udsatte børn.

\r\n

’Med udspillet gør vi op med synsninger og arbejder i højere grad med viden, vi ved, virker,’ siger Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.
TA bedyrer samtidig, at alle børn og unge skal være en del af fælleskabet og at vi skal have ambitioner på de udsatte børn og unges vegnes.
Man bliver jo helt rørt.

\r\n

I FADD påskønner vi alle tænkelige ...(forts)

... initiativer, der kan løfte udsatte børn og unge ind i en fremtid, hvor de får den rigtige hjælp til at udvikle de kompetencer, der skal gøre dem i stand til at leve et bedre liv end det, de ville leve uden en specialiseret indsats. 
I forhold til de 6 hovedanbefalinger, kan vi godt lide, at man vil betragte indsatserne for udsatte børn og unge, som investeringer, at man vil fremme udviklingen af klare indsatsstrategier, og at der i højere grad i de enkelte kommuner skal være enighed om, hvornår der skal udvises bekymring, og hvem der skal handle på bekymringen.
Vi kan heller ikke være uenige i, at man skal fremme virksomme metoder og indsatser, der ’bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt.’ Og at forældrene skal inddrages og have støtte til at løse både egne problemer, men også til at fastholde relationen til barnet.

\r\n

I den bedste af alle verdener kunne dette læserbrev stoppe her.
Men der er et par knaster i udspillet
For det første må vi helt overordnet sige, at arbejdet indenfor det specialiserede socialområde, som vi repræsenterer, IKKE består af synsninger. Der pågår vedvarende et systematisk arbejde med at indsamle, tilgængeliggøre og anvende den viden, der findes på området. Og sådan har det faktisk været en del år …

\r\n

Derudover har vi et par spørgsmål:
Da KL tillægger dokumentation og viden stor værdi, er KL så opmærksomme på , at slægts- og netværksanbringelser og plejefamilier indenfor anbringelsesviften er det dårligst belyste i forskningsmæssig øjemed?
Hvilket belæg har KL for at mene, at ’de få børn, der undervises på interne skoler på et døgntilbud i videst muligt omfang skal undervises inden for rammerne af den almindelige folkeskole’?
Kan KL henvise til forskning, der viser at udsatte børn og unge - uanset hvilke udfordringer de har - principielt får det bedste tilbud eller som TA siger til JP ’ender som glade voksne’. (definition udbedes; indtil videre betragter vi det som en synsning…) i en plejefamilie eller ved at blive undervist på en folkeskole?
’En mere ensartet indsats – tæt på barnets nærmiljø’: Hvordan ser den skabelon ud, der skal kunne håndtere alle udsatte børn og unge, så de får en ensartet hjælp?
’Tæt på barnets nærmiljø’: Gælder det alle udsatte børn og unge?
Hvis kommunerne også fremover skal kunne leve op til Servicelovens bestemmelser om den rigtige indsats skal kommunerne så i gang med at opbygge lokale specialiseringsenheder? Og vil man så offentlig ærgre sig over, at mange kommuner efter kommunalreformen nedlagde en række specialiserede tilbud, der faldt for ønsket om kortsigtet rentabilitet og for det aktive fravalg af et indsatsberedskab?

\r\n

Måske vi – politikere, forskere og praktikere - ved fælles hjælp ovenikøbet vil kunne blive klogere på hvilke udsatte børn og unge, der vil kunne profitere af hvilke indsatser. Herunder også sætte fokus på, hvilke kompetencer der skal være til stede i de miljøer, der konkret skal arbejde med de udsatte børn og unge.
Men lad os gøre det ordentligt… og i dialog med hinanden.

\r\n

Gentagelser, siger man, fremmer forståelsen…
Ofte bliver de brugt strategisk for at skabe sandheder. 
Udsatte børn og unge-området er komplekst. Det er sjældent, at kompleksitetsreduktion skaber andet end enkle løsninger.
Hvis vi siger det tit nok bliver det måske en sandhed?


Marts klummen 2015

SS_ny_nov2012.jpg

Jeg har egentlig ikke spekuleret så meget over begrebet SYND siden jeg blev konfirmeret for efterhånden mange år siden.

\r\n

Men fra tid til anden støder vi, der arbejder på udsatte børn og unge-området på begrebet: Det er synd for børn og unge, at de bliver anbragt på en instituition, kommer i aflastning eller bliver henvist til specialundervisning.

\r\n

Det er min erfaring, at begrebet ’synd for’ ofte bliver brugt af  mennesker, der med forskellige motiver enten ønsker alternativer til eksisterende løsninger (for eksempel ønsket om anbringelse i plejefamilier fremfor på døgninstitutioner) eller har brug for at distancere sig fra dem, det er synd for (for eksempel: Hvor er det synd for dem – men godt, at  jeg har mit på det tørre)

\r\n

Jeg er mest optaget af, hvordan vi udmønter og organiserer den nødvendige indsats, der kan medføre den rigtige hjælp. Og det gør vi bedst ved at bringe al den viden vi har om den meningsfulde og virkningsfulde indsats i spil, og ved at bruge den viden vi har målrettet og omsorgsfuldt.

\r\n

\r\n

Hvis man endelig vil bruge begrebet ’synd for’ om udsatte børn og unge så skulle det da lige være i den betydning, at det vil være synd, hvis der ikke var nogen, der gjorde noget…

\r\n

Ikke desto mindre er det denne synd for-logik der ofte er udgangspunktet for det allestedsnærværende forebyggelsesbegreb.

\r\n

Når man i rigtig mange kommunale børn og unge-politikker kan læse om forebyggelse mod anbringelser og  at man skal undgå specialundervisning, så må vores modspørgsmål være: Hvad nu hvis en anbringelse eller en dagforanstaltningsindsats er den rigtige for barnet? Skal man så modarbejde eller undgå den?

\r\n

\r\n

For en sikkerheds skyld må jeg hellere nævne, at vi i FADD naturligvis ikke er imod hverken forebyggelse eller plejefamilier. Tværtimod giver det rigtig god mening, at myndighederne griber ind så tidligt som muligt med henblik på at sociale, følelsesmæssige og læringsmæssige udfordringer elimineres eller reduceres. Ligesom der er mange børnesager, hvor den eneste rigtige løsning er en plejefamilie.

\r\n

Sprog skaber bevidsthed, men også virkelighed. Min pointe er derfor, at vi skal tænke grundigt over hvad vi er for og hvad vi er imod. På hvilke præmisser og med hvilke for-forståelser og motiver, vi mener hvad …

\r\n

Og hvem det er ’synd for’ – om nogen …

\r\n

Jeg vil rigtig gerne slå et slag for, at vi prøver at ændre retorikken på dette område:

\r\n

Mange udsatte børn og unge har haft en både betydelig og betydende barsk start på livet.

\r\n

Men alt det, de skal, kan og vil, bliver ikke stimuleret, hvis vi synes, det er synd for dem. De hjælpes noget bedre på vej, hvis vi tager udgangspunkt den situation de er i … og så gør alt, hvad vi kan for at koordinere den indsats, der skal kompensere for deres begrænsninger (indtil de ønskede udviklingsmål er opnåede) og realisere deres potentiale…

\r\n

\r\n

Selv om den verden vi lever i er præget af en voldsom kompleksitet, er der ind i mellem en vis forløsning forbundet med at kunne kompleksitetsreducere til sort  & hvidt.

\r\n

I den forbindelse er Mariager Fjord Kommunes systematiske ekstra sundhedstjek af anbragte børn og unge kun godt.

\r\n

På en måde er det besynderligt, at det dels ikke er sket før, dels at alle kommuner ikke har et tjek af de fysiske konditioner som en del af en standardprocedure i forbindelse med visitation til det specialiserede socialområde.

\r\n

Det giver sig selv, at syns- og høre-reduktion, ordblindhed, allergi og andre fysiske skavanker har betydning for et barns trivsel og dermed også for et barns evne til at håndtere mere psykisk betonede udfordringer og problemer.

\r\n

\r\n

I samme afdeling, men med modsat fortegn er der al mulig grund til på det kraftigste at tage afstand til de smædekampagner eller shitstorms, der af og til rammer ledere og medarbejdere på udsatte børn og unge-området. Det gælder angiveligt både ansatte på anbringelsesstederne, i dagforanstaltninger, på myndighedsområdet og i retsvæsenet.

\r\n

Den lette adgang til sociale medier og den ukontrollerede brug af sprogets allerværste gloser er usmagelig. I virkeligheden fortjener disse mennesker kun at møde tavshedens mur.

\r\n

Men for dem der bliver ramt af offentlig udhængning og trusler, ofte afsendt anonymt, er det på samme tid intimiderende og frustrerende – fordi forsvaret er vanskeligt af hensyn til tavshedspligten, det eller de omfattede børn/unge, de pårørende, den organisatoriske uro og til uvisheden om, hvor til man skal adressere sit svar og modsvar.

\r\n

Og fordi der går rigtig meget tid med at håndtere sådanne sager.

\r\n

Vi har alle en forpligtelse til, at være bevidste om hvad vi deler, hvor vi gør det og hvordan vi kommenterer det

\r\n

\r\n

En helt anden tendens har vi besluttet os for at følge ganske nøje er, når teknologi afløser mennesker.

\r\n

Vi hilser alle tænkelige teknologiske fremskridt velkomne, hvis de kan medvirke til at skabe flere meningsfulde berøringsflader mellem mennesker. Udsatte børn og unge skal naturligvis have samme muligheder som ikke-udsatte børn og unge for at kunne være i kontakt med venner og netværk – under hensyn til den enkeltes udfordringer.

\r\n

Men ligesom vi alle på et tidspunkt har været nødt til at lære færdselsreglerne at kende, skal vi også lære at færdes på de sociale medieplatforme.

\r\n

Vi har set de første spage forsøg på at tænke brug af overvågningskameraer, babyalarmer, overfaldsalarmer, Skype-guidening m.m. – også på vores område.

\r\n

Der er gode grunde til at bruge teknologi intelligent.

\r\n

De spor vi vil anbefale, der bliver lagt til grund for nye forsøg vil være følgende:

\r\n

Brug af teknologi:

\r\n

·      må ikke erstatte omsorg

\r\n

·      må ikke indebære øgede overgrebsrisici

\r\n

·      skal tilpasses børnenes alder og udfordringsniveau

\r\n

·      må ikke medføre stigmatisering

\r\n

·      må ikke medføre sikkerhedsmæssige problemer

\r\n

\r\n

Som det er med så meget her i livet: Lad os undgå at blive bagstræberiske og fremtidsforskrækkede, men samtidig undgå hovedløst at tage ja-hatten på og vælge løsninger, der kan bruges, bare fordi man kan…

\r\n

\r\n

\r\n

Glædeligt forår

\r\n

\r\n

Formand for FADD

\r\n

Søren Skjødt

\r\n



Konference: Hvad så med et barns værdi?

logo_suell_stor11.jpg

Hvad så med et barns værdi?

\r\n

 Konference og høring på Christiansborg d. 23. april 2015

\r\n

Har børn mistet troen på, at de er noget værd?

\r\n

Der sker et bortfald af traditioner, retninger og normer. Hvad gør det ved børnene?

\r\n

Hvad er det for et børnesyn, der hersker i det offentlige?

\r\n

Og mange andre temaer!!

\r\n

Oplægsholdere er:

\r\n

Søren Kaare-Andersen – direktør i Bikubenfonden

\r\n

Ulrik Holmstrup – TrygFondens Journalistiske Fellow

\r\n

 

\r\n

Lisbeth Zornig Andersen fra Huset Zornig

\r\n

 

\r\n

Program & tilmelding: 

\r\n

 www.suellteam.dk/hvad-saa-med-et-barns-vaerdi/


Februar-klummen 2015

SS_ny_nov2012.jpg

Jeg har egentlig ikke spekuleret så meget over begrebet SYND siden jeg blev konfirmeret for efterhånden mange år siden.

\r\n

Men fra tid til anden støder vi, der arbejder på udsatte børn og unge-området på begrebet: Det er synd for børn og unge, at de bliver anbragt på en instituition, kommer i aflastning eller bliver henvist til specialundervisning.

\r\n

Det er min erfaring, at begrebet ’synd for’ ofte bliver brugt af  mennesker, der med forskellige motiver enten ønsker alternativer til eksisterende løsninger (for eksempel ønsket om anbringelse i plejefamilier fremfor på døgninstitutioner) eller har brug for at distancere sig fra dem, det er synd for (for eksempel: Hvor er det synd for dem – men godt, at  jeg har mit på det tørre)

\r\n

Jeg er mest optaget af, hvordan vi udmønter og organiserer den nødvendige indsats, der kan medføre den rigtige hjælp. Og det gør vi bedst ved at bringe al den viden vi har om den meningsfulde og virkningsfulde indsats i spil, og ved at bruge den viden vi har målrettet og omsorgsfuldt.

\r\n

\r\n

Hvis man endelig vil bruge begrebet ’synd for’ om udsatte børn og unge så skulle det da lige være i den betydning, at det vil være synd, hvis der ikke var nogen, der gjorde noget…

\r\n

Ikke desto mindre er det denne synd for-logik der ofte er udgangspunktet for det allestedsnærværende forebyggelsesbegreb.

\r\n

Når man i rigtig mange kommunale børn og unge-politikker kan læse om forebyggelse mod anbringelser og  at man skal undgå specialundervisning, så må vores modspørgsmål være: Hvad nu hvis en anbringelse eller en dagforanstaltningsindsats er den rigtige for barnet? Skal man så modarbejde eller undgå den?

\r\n

\r\n

For en sikkerheds skyld må jeg hellere nævne, at vi i FADD naturligvis ikke er imod hverken forebyggelse eller plejefamilier. Tværtimod giver det rigtig god mening, at myndighederne griber ind så tidligt som muligt med henblik på at sociale, følelsesmæssige og læringsmæssige udfordringer elimineres eller reduceres. Ligesom der er mange børnesager, hvor den eneste rigtige løsning er en plejefamilie.

\r\n

Sprog skaber bevidsthed, men også virkelighed. Min pointe er derfor, at vi skal tænke grundigt over hvad vi er for og hvad vi er imod. På hvilke præmisser og med hvilke for-forståelser og motiver, vi mener hvad …

\r\n

Og hvem det er ’synd for’ – om nogen …

\r\n

Jeg vil rigtig gerne slå et slag for, at vi prøver at ændre retorikken på dette område:

\r\n

Mange udsatte børn og unge har haft en både betydelig og betydende barsk start på livet.

\r\n

Men alt det, de skal, kan og vil, bliver ikke stimuleret, hvis vi synes, det er synd for dem. De hjælpes noget bedre på vej, hvis vi tager udgangspunkt den situation de er i … og så gør alt, hvad vi kan for at koordinere den indsats, der skal kompensere for deres begrænsninger (indtil de ønskede udviklingsmål er opnåede) og realisere deres potentiale…

\r\n

\r\n

Selv om den verden vi lever i er præget af en voldsom kompleksitet, er der ind i mellem en vis forløsning forbundet med at kunne kompleksitetsreducere til sort  & hvidt.

\r\n

I den forbindelse er Mariager Fjord Kommunes systematiske ekstra sundhedstjek af anbragte børn og unge kun godt.

\r\n

På en måde er det besynderligt, at det dels ikke er sket før, dels at alle kommuner ikke har et tjek af de fysiske konditioner som en del af en standardprocedure i forbindelse med visitation til det specialiserede socialområde.

\r\n

Det giver sig selv, at syns- og høre-reduktion, ordblindhed, allergi og andre fysiske skavanker har betydning for et barns trivsel og dermed også for et barns evne til at håndtere mere psykisk betonede udfordringer og problemer.

\r\n

\r\n

I samme afdeling, men med modsat fortegn er der al mulig grund til på det kraftigste at tage afstand til de smædekampagner eller shitstorms, der af og til rammer ledere og medarbejdere på udsatte børn og unge-området. Det gælder angiveligt både ansatte på anbringelsesstederne, i dagforanstaltninger, på myndighedsområdet og i retsvæsenet.

\r\n

Den lette adgang til sociale medier og den ukontrollerede brug af sprogets allerværste gloser er usmagelig. I virkeligheden fortjener disse mennesker kun at møde tavshedens mur.

\r\n

Men for dem der bliver ramt af offentlig udhængning og trusler, ofte afsendt anonymt, er det på samme tid intimiderende og frustrerende – fordi forsvaret er vanskeligt af hensyn til tavshedspligten, det eller de omfattede børn/unge, de pårørende, den organisatoriske uro og til uvisheden om, hvor til man skal adressere sit svar og modsvar.

\r\n

Og fordi der går rigtig meget tid med at håndtere sådanne sager.

\r\n

Vi har alle en forpligtelse til, at være bevidste om hvad vi deler, hvor vi gør det og hvordan vi kommenterer det

\r\n

\r\n

En helt anden tendens har vi besluttet os for at følge ganske nøje er, når teknologi afløser mennesker.

\r\n

Vi hilser alle tænkelige teknologiske fremskridt velkomne, hvis de kan medvirke til at skabe flere meningsfulde berøringsflader mellem mennesker. Udsatte børn og unge skal naturligvis have samme muligheder som ikke-udsatte børn og unge for at kunne være i kontakt med venner og netværk – under hensyn til den enkeltes udfordringer.

\r\n

Men ligesom vi alle på et tidspunkt har været nødt til at lære færdselsreglerne at kende, skal vi også lære at færdes på de sociale medieplatforme.

\r\n

Vi har set de første spage forsøg på at tænke brug af overvågningskameraer, babyalarmer, overfaldsalarmer, Skype-guidening m.m. – også på vores område.

\r\n

Der er gode grunde til at bruge teknologi intelligent.

\r\n

De spor vi vil anbefale, der bliver lagt til grund for nye forsøg vil være følgende:

\r\n

Brug af teknologi:

\r\n

·      må ikke erstatte omsorg

\r\n

·      må ikke indebære øgede overgrebsrisici

\r\n

·      skal tilpasses børnenes alder og udfordringsniveau

\r\n

·      må ikke medføre stigmatisering

\r\n

·      må ikke medføre sikkerhedsmæssige problemer

\r\n

\r\n

Som det er med så meget her i livet: Lad os undgå at blive bagstræberiske og fremtidsforskrækkede, men samtidig undgå hovedløst at tage ja-hatten på og vælge løsninger, der kan bruges, bare fordi man kan…

\r\n

\r\n

\r\n

Glædeligt forår

\r\n

\r\n

Formand for FADD

\r\n

Søren Skjødt

\r\n



MENS VI AFVENTER MAGTANVENDELSESUDVALGETS ARBEJDE ...

one_size.jpg

Af Søren Skjødt, formand for FADD

\r\n

Flere medier har den seneste tid beskæftiget sig med magtanvendelser på udsatte børn og unge området. Senest bragte DR fredag aften (3/1) et interview med blandt andre undertegnede og med Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

\r\n

Uanset om interessen er medieskabt eller om den skyldes, at enkeltpersoner har følt sig kaldet til at benytte juleferien til at trække en gammel traver op af hatten, så er både flere af de nævnte eksempler og timingen uheldig.

\r\n

Lad mig indledningsvist slå fast, at magtanvendelser i det socialpædagogiske arbejdsfelt er et både komplekst, dilemmafyldt og følsomt område. Når en medarbejder er nødt til at bruge en magtanvendelse ligger der, udover et grundigt kendskab til det enkelte barn og til den sammenhæng barnet befinder sig i, også en konkret risikovurdering bag indgrebet. En risiko, der i bredeste betydning omfatter ønsket om at beskytte andre mennesker – barnet selv, andre børn, andre voksne, den voksne selv … og offentligheden.

\r\n

Det er mit klare indtryk, at der af mange grunde foregår et betydeligt refleksionsfremmende og etik-opbyggende arbejde rundt omkring på vores medlemsinstitutioner for at undgå både ikke tilladte magtanvendelser og passivitet.

\r\n

Lovgivningen legitimerer magtanvendelser, hvis situationer udvikler sig til ’uforsvarlighed’ og hvis et barn er i risiko for at gøre skade på sig selv eller andre.

\r\n

I vores verden skal magtanvendelser desuden altid tænkes som omsorg og beskyttelse af barnet – og må naturligvis aldrig blive en metode. Hverken som straf eller misforstået forsøg på at forløse en konflikt.

\r\n

Tilbage til det med timingen: Der pågår for øjeblikket og har gjort det et par år – et udvalgsarbejde under Socialministeriet, hvor kolde og varme hænder mødes for at vurdere om den lovgivning og den bekendtgørelse, vi har på området, kan forbedres. Det er udvalgets medlemmer magtpåliggende – vi ved det, fordi der sidder rigtig mange både forstandige og anstændige mennesker i udvalget – at gå efter, at eventuelle forbedringer skal komme de udsatte børn og unge til gode.

\r\n

De nævnte eksempler (om anbragte børn, der kaster med mad, spiller høj musik og begår butikstyveri) kunne trænge til at blive behandlet med flere nuancer. I den virkelige verden vil det kunne ske, at en medarbejders fravalg af indgriben – også i disse situationer - vil være tæt på tjenesteforsømmelse.

\r\n

Handlingslammelse og afmagt hos medarbejderne tjener heller ikke børnenes sag – hverken på kort eller langt sigt.

\r\n

På dette område gælder IKKE ’one size fits all’ hvilket i sagens natur gør beskrivelsen af, hvad man må og ikke må ganske udfordrende. 

\r\n

Ind til udvalget har fremlagt sine resultater og vi ved om Folketinget skal i det lovgivningsmæssige arbejdstøj, synes jeg, at vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt og undlade – også i agurketider – at ulejlige politikere, folk fra godhedsindustrien, hårdtarbejdende ledere og medarbejdere på vores institutioner, som i denne sag ikke bør kunne sige andet end at ’vi afventer magtanvendelsesudvalgets arbejde’.