Få nyhedsbrev på mail:

December-klummen 2012

2012JUL_ss.jpg

“Julen er følelsernes holdeplads. Fravær, usikkerhed og savn kan spille en stor rolle for

\r\n

de mange anbragte børn og unge, hvis forældre ikke har mulighed for at gøre julen til en

\r\n

glædens tid med nærvær, tryghed og fordragelighed.

\r\n

Som et plaster på såret, er det godt at vide, at andre tænker på én. I FADD er vi taknemmelige

\r\n

over, at nogle, der har meget, vælger at give til nogle, der får lidt...

\r\n

Dit bidrag betyder, at børn på døgninstitution får større og flere julegaver.”

\r\n

 

\r\n

Sådan skriver jeg på det diplom, som bidragsydere til JULEGAVEREGN får som tak for deres støtte. De indsamlede beløb gør det muligt for operationen at uddele ekstra julegaver til anbragte børn på danske døgninstitutioner.

\r\n

Folkene bag JULEGAVEREGN gør et kæmpestykke arbejde. De samler penge ind, og de skaffer på den måde gaver, som vi sammen så får mulighed for at sende videre til de børn, der trænger.

\r\n

De tilbagemeldinger vi har fået fra flere af vores medlemmer går på, at mange anbragte børn i år skal holde jul på institutionen, og forventningen er, at julegaveniveauet for mange anbragte børn kommer til at ligge lavere end sidste år. Pengene til gaver vil derfor i år virkeligt komme til at give glæde & gøre gavn.

\r\n

 

\r\n

Og apropos gaver, så har Trygfonden netop sat navn på den organisation, der skal stå for at undersøge, hvad der virker på udsatte-børn-området. 

\r\n

(fortsættes)

\r\n

 

Det bliver et nyoprettet center under Århus Universitet med professor Michael Rosholm som leder. I en artikel i Kr. Dagblad (30/12) siger han blandt andet, at et af problemerne med den viden, vi har på området er, at den ikke bliver spredt til andre aktører. At vi med andre ord ikke lærer af fejl og succeser.

\r\n

I FADD blev vi i sin tid, efter at vi havde tilsendt fonden et projektforslag om det, vi kaldte ’den ressourceorienterede forandringsmåling af døgninstitutionsanbragte børn og unges udvikling’, medlem af den Licitationsgruppe i Trygfonden, der som opgave havde at udpege den forskningsenhed, der skulle tildeles den endelige opgave.

\r\n

 

\r\n

Og det er altså blevet det nye center på Århus Universitet. Vi har ønsket Michael Rosholm tillykke med den licitationssejren og har tilbudt centeret at bistå dem med opgaven, dels ved at tilbyde viden om anbragtebørn-området, dels ved at tilbyde praktisk hjælp.

\r\n

Men uanset på hvilket plan vi får mulighed for at indgå i undersøgelsesarbejdet, så vil vi fastholde det fokus, vi beskrev i det notat, vi sendte til Trygfonden, hvoraf det fremgik:

\r\n

’FADD ønsker et alternativ til den traditionelle forskning indenfor området socialt udsatte børn og unge, som hovedsageligt har været baseret på en vurdering af barnets udvikling i forhold til normalitetsområdet, og en problemorienteret opmærksomhed på reduktion af individuelle problemer og udbedring-af-fejl-og-mangler-tilgang, der har været knyttet til de fleste kendte undersøgelser af feltet.

\r\n

Vi ønsker at tilvejebringe forudsætningerne for en ressourcefokuseret og udviklingsorienteret undersøgelse af døgninstitutionsanbragte børn og unge udvikling - i tråd med det børnesyn og de metoder, der anvendes på døgninstitutionerne anno 2012’.

\r\n

Ligesom vi vil fastholde vores sædvanlige fokus på, at sammenhængen mellem hjerte og hjerne er basis i alt socialt arbejde

\r\n

Vi er spændte på, hvordan opgaven konkret vil blive udmøntet, og vi glæder os til at følge udviklingen.

\r\n

 

\r\n

Til at understrege hjerte/hjerte sammenhængen har vi fået både uventet og sikkert også utilsigtet hjælp fra et større sydtysk bilfirma, der for øjeblikket i en stor aviskampagne netop slår på Hjerte vs Hjerne-temaet: Og oven i købet også minder om: ’Det betaler sig at tænke originalt’.

\r\n

Vi kunne ikke have sagt det bedre selv….

\r\n

 

\r\n

 

\r\n

Hvad hjerte/hjerte sammenhængen angår, så var det måske fraværet af lige præcist de to begreber, der gjorde mediernes dækning af Masho-sagen så ekstraordinært deprimerende.

\r\n

Som om pigen og hendes adoptivfamilie ikke havde lidt nok, skulle vi derudover præsenteres for en række eksperter – den ene mere ulødig end den anden – der skulle kloge i, hvad der var godt/skidt for hvem - alene på baggrund af en dokumentarudsendelse!

\r\n

 

\r\n

Det er vanskeligt at overhøre udtalelser som ’risiko for at komme på børnehjem’, ’det hele kan ende med en anbringelse’ og flere af den slags verdensfjerne forsøg på konsekvensberegninger, også selv om retorikken kommer af uvidenhed.

\r\n

Skulle det virkeligt være det værste, der kunne ske?

\r\n

Hvorfor talte ingen om det potentielt glædelige i en ny start for Masho med støtte fra mennesker med … nå ja… hjerte og hjerne.

\r\n

Vi har derfor – på i denne sammenhæng mere relevante platforme end formandens klumme på www.fadd.dk – bedt om bedre omgang med ord og vendinger. Og appelleret til at eksperter skal udvælges med omhu…

\r\n

Lavpunktet var imidlertid TV2s udsendte medarbejder, der var hastet til Didola i Etiopien (med TV2-news-helikopteren?) for at interviewe Mashos forældre, der skulle kommentere billederne fra dokumentarudsendelsen. ’De behøver ikke forstå, hvad der bliver sagt for at begribe, hvad der sker’, speakede journalisten henover indslaget med en følsomhed, som hos en børskommentator efter en uinteressant dag på aktiemarkedet.

\r\n

Akja … Etiam dii contra stultitiam frustra luctantur. (Mod dumhed kæmper selv guder forgæves)

\r\n

 

\r\n

Nå, men julen står for døren. Og selv om ens børn bliver store, så køber gaverne jo ikke sig selv …

\r\n

 

\r\n

Så… nu hvor det snart er jul, skal jeg afslutningsvis minde om de fire stadier i livet:

\r\n

 

\r\n

1) Du tror på Julemanden.

\r\n

2) Du tror ikke på Julemanden.

\r\n

3) Du er Julemanden.

\r\n

4) Du ligner Julemanden

\r\n

 

\r\n

Glædelig, fredelig og fordragelig jul til alle anbragte børn og unge, ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere.

\r\n

 

\r\n

Søren Skjødt

\r\n

Formand for FADD

\r\n

 

\r\n

 


Prssemeddelelse vedr Masho

FADD_pm.jpg

\r\n

\r\n

FADD: ”Med fare for at lyde klinisk, så blev vi som seere vidner til mange eksempler på det, man kunne kalde et ’rigtigt dårligt match’.

\r\n

Både pigen og adoptivforældrene var voldsomt udfordrede: Pigen, fordi hun ikke kunne få det, hun havde brug for, og forældrene, fordi de ikke kunne give det, pigen havde brug for.”

\r\n

(Søren Skjødt, formand for FADD)

\r\n

\r\n

Læs hele pressemeddelelsen herunder

FADD_Pressemeddelelse_masho_nov2012.pdf

Pres på døgninstitutioner

p4_fyn.jpg

Fra P4 Fyn:

\r\n

Siden 2010 har kommunerne lukket 19 døgninstitutioner for børn og unge landet over for at spare penge.

\r\n

Og det betyder, at der nu er et øget pres på en række fynske døgninstitutioner.

\r\n

En af dem er Ny Møllegaard ved Odense, der bygger til. Forstander Gitte Callesen siger:

\r\n

- Vi har udvidet og udvidet og udvidet.

 

\r\n

Hør indslaget her:

\r\n

http://www.dr.dk/radio/player/?rid/1331571#noPopup

\r\n

 

\r\n

Og læs artiklen (se linket nedenfor)

Link: www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Odense/2012/11/21/144925.htm


P4 Fyn: Børn må selv gøre opmærksom på problemer

P4nov2012.jpg

 

\r\n

Sidste år blev 2690 børn anbragt uden for hjemmet. Hvert fjerde af dem havde selv måttet gøre opmærksom på, at de havde problemer.

\r\n

- Beklageligt, siger Børnerådets nye formand.

\r\n

- For dårligt, siger afdelingschef i Børns Vilkår.

\r\n

Et af de børn er 17-årige Nancy, der i dag er anbragt på institutionen Ny Møllegård i Odense.

\r\n

- Kommunen kom jo ikke hjemme hos os, så de kunne ikke se, at min far var voldelig. Jeg fortalte det til nogle lærere, men jeg sagde, de ikke måtte fortælle det videre, fordi jeg var bange for, min far bare ville blive værre endnu, siger hun.

\r\n

 

Hent indslaget herunder ...

\r\n

 

Link: www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Fynogoeerne/2012/11/14/160947.htm


Kasserer

19-11-2012

Kasserer

Agnete Pinstrup Thomsen_2.jpg

Agnete P. Thomsen, Himmelbjerggården, Oustruplund og Hald Ege - region MIDT

\r\n

kasserer@fadd.dk


Næstformand

19-11-2012

Næstformand

hanne_d.png

Hanne Dalsgård, Skovgården, Næstved


Bestyrelsesmedlem

Annette Olsen.jpg

Annette Olsen, Josephine Schneiders Hus, Frederiksberg Kommune


Referat fra FADDs generalforsamling 1/11 2012

FADD_Referat.jpg

Referat fra FADDs generalforsamling 2012

Hermed ...

Referat fra FADDs generalforsamling 1nov2012.pdf

Belægningstallene for oktober 2012

BelUS_standard.jpg

 

\r\n

Det er nu ret tydeligt, at hvor belægningen over månederne i 1. halvår 2012 var svagt stigende, er det modsatte nu tilfældet – belægningen er fra måned til måned svagt faldende i 2. halvår.

\r\n

 

Se grafikken herunder

FADD belUS okt2012.pdf

Professor, Inge Bryderups tiltrædelsesforelæsning 7/12 2012

inge_bryderup.jpg

 

\r\n

Professor, Inge Bryderup, Aalborg Universitet holder tiltrædelsesforelæsning 7/12 2012

\r\n

Summen af socialpædagogisk arbejde og socialrådgiveres arbejde? 

\r\n

Det er et dansk særkende, at socialt arbejde er opdelt på to forskellige professioner 

\r\n

- socialpædagoger og socialrådgivere - som har forskellige historiske og kulturelle rødder, der præger de to fags aktuelle betingelser, vidensformer og perspektiver. 

\r\n

Kan de to områder berige hinanden, og på hvilke måder vil forskningen være i stand til at bidrage hertil? 

\r\n

Fredag den 7. december 2012 kl. 13.30-14.30 Auditorium C Fibigerstræde 15b, 9220 Aalborg Øst 

\r\n

 

 

\r\n

Efterfølgende reception finder sted på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde i 

\r\n

”Glasarkaden”, Kroghstræde 7, 9220 Aalborg Øst  

\r\n

Tilmelding til: Marianne Morell, morell@socsci.aau.dk 

\r\n

 

Inge Bryderup - 7 december 2012.pdf

November-klummen 2012

SS_ny_nov2012.jpg

 

\r\n

 

\r\n

Kort før generalforsamlingen den 1. november meddelte FADDs formand Jens Nilsson, at han havde fået andet arbejde.

\r\n

Man kan sige, at der dermed forelå en ny situation, som mange politikere ville sige.

\r\n

Nu er jeg ikke politiker, (og har i øvrigt skullet vænne mig til at være fag-politiker) men ikke desto mindre var situationen ny; Jens og jeg havde glædet os til generalforsamlingen – den flittige bestyrelses festdag - og til at skulle arbejde sammen endnu en sæson i FADDs bestyrelse. Sådan skulle det ikke være og i FADD ønsker vi Jens ’tak for kampen’ og PØJ med det nye arbejdsliv.

\r\n

Når det så er sagt, ser jeg frem til sammen med gamle og nye bestyrelsesmedlemmer og sekretariatet at trække i arbejdstøjet.

\r\n

Som formand for FADD er det med lige dele stolthed og ydmyghed, at jeg kaster min energi og mit faglige engagement ind i et område som jeg både har stor tillid og gode fremtidsforventninger til.

\r\n

Vær sikker på, at vi fortsat vil være der til at give medspil til konstruktive menneskelige og fagligt forsvarlige ideer og modeller ...

\r\n

(fortsættes)

\r\n

 

\r\n

 

... og modspil til det modsatte ... 

\r\n

Og vid, at vi vil anvende det eneste farbare parameter: Børnesagkyndiges viden om, hvad der er godt for udsatte børn og unge.

\r\n

 

\r\n

Aktuelt er der et par sager, der kalder på en kommentar:

\r\n

En ny undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund viser, at 39 procent af de deltagende plejefamilier ikke har fået tilsynet på besøg de lovpligtige to gange årligt. I forlængelse heraf skriver flere medier, at KL ikke anerkender undersøgelsen og kalder den for upræcis. Herunder er Jane Findahl (SF), formand for Børneudvalget i KL I Politiken (5/11) citeret for at problematisere undersøgelsens forudsætninger.

\r\n

 

\r\n

Vi skal ikke på denne plads vurdere om der er forhold, der kan skabe tvivl om undersøgelsens redelighed, men blot påpege, som professor i socialt arbejde på Aalborg Universitet Inge Bryderup har sagt til Information (5/11): - Kommer kommunens tilsyn ikke forbi plejefamilierne, som de skal, kan det blive dyrt menneskeligt.

\r\n

Og hun fortsætter:

\r\n

- Danske politikere tror, at man bare kan sætte meget belastede børn ud i en helt almindelig familie, og så går det helt af sig selv

\r\n

 

\r\n

Så måske kommunerne bare skal tage undersøgelsen til efterretning: Se nu at leve op til lovgivningen. Betragt undersøgelsen som en tendens, som KL og de enkelte kommuner SKAL reagere på. I øvrigt er tallet stigende. En tilsvarende undersøgelse fra sidste år viste, at kommunerne ikke levede op til lovens krav om to tilsyn i 28 procent af tilfældene.

\r\n

Og vi gentager det gerne: I FADD vil vi meget gerne medvirke til at kvalificere arbejdet i danske plejefamilier, som er en nødvendig og vigtig spiller i anbringelsesviften. Dels på driftssiden, dels i form af faglig supervision.

\r\n

Vi ser i det hele taget gerne at plejefamilierne bliver en del af den faglighed, der er på døgninstitutionerne for at man af hensyn til de anbragte børn og unge kan skabe så meget nænsomhed og fleksibilitet i de følsomme overgange i børns liv – sådan at børnene får mulighed for, at de ikke blot skal rummes, men at de rent faktisk skal kunne udvikle sig …

\r\n

 

\r\n

Og nu vi er der: Det allestedsnærværende begreb inklusion trænger til at blive præciseret indholdsmæssigt.

\r\n

Inklusion er det forhold mellem individ og fællesskab, hvor problemer i forholdet først og fremmest søges løst gennem forandringer i fællesskabet, men hvor individet har ret til et andet fællesskab, hvis det vurderes at være til den enkeltes bedste.

\r\n

Det betyder altså at det er såvel de professionelle og som alle andre borgere i dette land, der har en forpligtelse til at sørge for at rammerne for fællesskaberne fastlægges på en sådan måde, at de mennesker, der har de særlige udfordringer, kan holde ud/profitere af at være der.

\r\n

Den holdningsændring, det kulturskifte er vi mange, der må samle os om at løfte.

\r\n

Og i FADD har vi tænkt os at gå om ikke forrest så dog up-front for at skubbe til den bevægelse.

\r\n

Det er noget af det vi glæder os til at tage fat på i denne arbejdssæson

\r\n

 

\r\n

 

\r\n

Tak for sidst til alle årsmødedeltagere…

\r\n

På gensyn den 13.-15. november 2013

\r\n

 

\r\n

Søren Skjødt

\r\n

Formand for FADD

\r\n

 


FADD har fået ny formand

ss5.jpg

FADD har fået ny formand. Ny og ny er måske så meget sagt fordi Søren Skjødt gennem 4 år har været en markant del af FADDs formandskab. Først som næstformand sammen med Tine Theker Stryhn og siden med Jens Nilsson.

\r\n

Men fordi Jens Nilsson fik andet arbejde kort før Generalforsamlingen den 1. november, trådte Søren til som konstitueret formand og accepterede herefter bestyrelsens opfordring om at stille op til formandsposten.

\r\n

Søren kom ind i faget i en tidlig alder og var allerede færdiguddannet socialpædagog som 22 årig.

\r\n

Efter et kort ansættelsesforløb på skolehjemmet Unnerupgård kom Søren i 1989 til Godhavn. Eller rettere sagt til Godhavn Erhvervsskole, der som ’efternavnet’ antyder i mange år præciserede sammenhængen mellem social og faglig udvikling.

\r\n

På Godhavn har Søren taget hele turen; først som pædagog, siden som afdelingsleder for i 2001 at overtage posten som forstander.

\r\n

Snart 24 år er det derfor blevet til på den institution, som alle der kender Søren ved, har meget stor betydning i Sørens faglige liv.

\r\n

Dedikation, disciplin og drift tegner sammen med visioner, vovemod og viden et billede af et fagligt og humoristisk menneske, der til dagligt har et kæmpehjerte for Godhavns børns og medarbejderes ve & vel.

\r\n

 

\r\n

Søren er 47 år, gift og har 2 børn.

\r\n

Den tid der er til overs bliver ofte brugt på Brøndby Stadion, hvor Sørens engagement for tiden udfordres af de manglende resultater både på banen og på direktionsgangen, hvilket leder til et andet særligt karaktertræk hos Søren: Loyalitet i modgangstider…

\r\n

 

\r\n

/Henrik Kaustrup

\r\n

 


Tom P. Hansen (Grundfos) oplæg fra årsmødet

Tom_p_hansen.jpg

Hermed ... Tom P. Hansens (Grundfos) PowerPoint-præsentatione fra årsmøder: Innovation i et menneskeligt perspektiv

Kan hentes herunder

Innovation i et menneskeligt perspektiv.pdf

Soulaima Gouranis oplæg fra årsmødet

soulejma.jpg

Hermed ... Soulaima Gouranis PowerPoint-præsentation fra årsmødet: Byd forandringer velkommen

Kan hentes herunder

FADD_soulaima_final.pdf

Marianne Levinsens oplæg fra årsmødet

marianne _levinsen.jpg

Hermed ... Marianne Levinsens oplæg fra årsmødet: Fremtidens døgninstitution for børn og unge

Kan hentes herunder ...

Fremtidens DI M_levinsen_november 2012.pdf

Henrik Horsters (Ankestyrelsen) oplæg fra årsmødet

ankestyrelsen.jpg

Hermed .... Henrik Horsters (Ankestyrelsen) PowerPoint-præsentation fra årsmødet

Kan hentes herunder ....

AnkestyrelsensPowerpointFADD (2).pdf

Årsskrift 2012

fadd_aarsskr_2012_forside.jpg

Hermed foreligger årsskriftet

\r\n

OBS Forefindes i papirform til deltagerne på generalforsamlingen

Kan hentes via nedenstående link

FADD aarsskrift 2012_WWW (2).pdf

Indbydelse til Generalforsamling 1/11 2012 på Hotel Comwell Grand Park, Korsør

FADD_GF_2012.jpg

Hermed foreligger indbydelse og dagsorden til FADDs  Generalforsamling 1/11 2012 på Hotel Comwell Grand Park, Korsør

Dagsordenen kan hentes via nedenstående link

FADD GF 2012 indbydelse _ dagsorden.pdf

OKTOBER-klummen 2012

jens3.jpg

September er måneden, hvor himlen ifølge den gamle sang – eer saa blaa, (og dens skyer lyser hvide) Det har den – himlen - så ikke lige har været i år. Og nu er månden forbi ...

\r\n

Til gengæld har regeringen haft travlt med at offentliggøre udnævnelser,  ideer og forslag til reformer her op til Folketingets åbning.

\r\n

Et par af forslagene har omhandlet socialområdet: Overgrebspakken – hvem har dog fundet på det navn – og tilsynsreformen. Og så udnævnelsen af Per Larsen som ny børnerådsformand, der afløser Lisbeth Zornig Andersen, der har ydet en kæmpeindsats for udsatte børn og deres familier …. Og pøj med tænketanken …

\r\n

Vi hilser alle tiltagene velkomne. Pakken der skal forhindre overgreb på børn rummer en række konkrete initiativer, der skal gøre det muligt for kommunerne at reagere hurtigt, kompetent og effektivt på signaler om at børn mistrives.

\r\n

En sag, er en for meget. 

\r\n

(fortsættes)

\r\n

 

\r\n

 

Og noget tyder da også på, at børnesagernes store medieeksponering har øget den almindelige danskers opmærksomhed på potentielle børnesager og dermed på børns ofte forsigtige appel om hjælp. Ifølge mange kommuner er antallet af henvendelser steget ganske voldsomt det seneste halve år. 

\r\n

Vi ser frem til, at den samlede pakke kan kvalificere identifikation, anmeldelsespraksis og konkret handling på sagerne.Tilsynsreformen blev forløst på et videotransmitteret møde i Socialministeriet den 26/9. Vi er meget tilfredse med udspillet, hvilket man også kan læse i nedenstående pressemeddelelse.

\r\n

Når det er sagt, og når nu opmærksomheden på tilsynsreformen – og alle alibi-reaktionerne har aftaget lidt i styrke - så bliver vi også nødt til at se på, hvad der har ledt til reformen.

\r\n

Vi har sammen med andre aktører på området deltaget i forarbejdet til reformen. Og det er altså relativt få sager – men igen ’en er for mange’ – der nu har bragt socialministeriet i produktionsdomænet. Måske ministeren kunne have påpeget, at det altså er nogle forholdsvist få, der har ’svindlet’ med midlerne.

\r\n

 

\r\n

Selv om uregelmæssigheder naturligvis også vil kunne foregå på vores medlemsinstitutioner – så er det i denne sammenhæng nogle (få) private opholdssteder, der har været i mediernes søgelys det sidste års tid, hvad enten det har drejet sig om operation X, 21søndag eller dokumentarprogrammer, der viser anbringelsespraksis fra en svunden tid. Vi har derfor undervejs når vi er blevet kontaktet af journalister været nødt til at gøre opmærksom på forskellen på døgninstitutioner og opholdssteder – herunder at de to anbringelsestyper refererer til hver sin paragraf i Lov om social service.

\r\n

Vi der lever af fællesskabets penge har en særlig forpligtelse til at skabe gennemsigtighed i de økonomiske forhold, mens myndighederne har en særlig forpligtelse til at kræve og kontrollere det.

\r\n

Er der tale om institutioner, hvis ledere har en mulighed for at skaffe sig personlig økonomisk gevinst bør såvel forpligtelsen til gennemsigtighed som forpligtelsen til kontrol være skærpet …

\r\n

Med til historien hører også, at vi i FADD generelt har været tilfredse med kommunernes tilsynspraksis – efter en lidt vanskelig indkøringsperiode. Men vi har naturligvis med beklagelse både som fagpersoner og som samfundsborgere bemærket de mangler, som nogle (få) kommuner har udstillet i forhold til kritisable forhold på nogle (få) opholdssteder. Der har været tre typer af tilsynssvigt:

\r\n

Manglende indgriben i:

\r\n

1. overgreb eller mistanke om overgreb mod børn

\r\n

2. utidssvarende pædagogiske metoder

\r\n

3. utransparente eller ulovlige økonomiske forhold og dispositioner

\r\n

Hvad nr. 1 og 2 angår, bør uregelmæssigheder og mistanker også indenfor gældende lovgivning for et tilsyn kunne opfanges af engagerede og kompetente sagsbehandlere gennem regelmæssig kontakt (med den samme sagsbehandler!!!) og gennem samtaler med børnene uden, at anbringelsesstedets medarbejdere er til stede.

\r\n

Hvad nummer 3 angår, må det ligeledes indenfor aktuel lovgivning kunne lade sig gøre at reagere på tilstedeværelsen af holdingselskaber, personsammenfald af ejer og lejer af bygninger (herunder om der er en fornuftig sammenhæng mellem lejepris og markedsværdipris) og millionlønninger til ledelsen. En helikopter i baghaven er ikke i sig selv ulovligt, men et forsigtigt spørgsmål om ejerforhold og finansiering må være på sin plads …

\r\n

Nuvel … nu er tilsynsreformen her og vi har i særlig grad med glæde noteret os ministerens ønske om større faglige udviklingskrav til medarbejderne, større ensartethed og uafhængighed i tilsynet af anbringelsesstederne og transparens i de økonomiske vilkår og dispositioner.

\r\n

 

\r\n

Og nu til noget helt andet. Næsten da. For det følgende handler også om gennemsigtighed.

\r\n

Politiken bragte den 22. september en kronik af Rasmus Willig (ph.d. og lektor på Institut for samfund og Globalisering, Roskilde Universitet). I kronikken fremlægger RW et alternativ til ’New Public Management’ (NPM) og kalder det for ’Open public management’. (OPM)

\r\n

Undervejs når han at kritisere NPM og kalder tilmed fænomenet for ’private public management’

\r\n

Noget af det Rasmus Willig langer ud efter er:

\r\n
    \r\n
  • at styringen er gået over gevind
  • \r\n
  • at tilfredshedsundersøgelser evalueringer standarder og procedurer har ledt til en tavshedskultur blandt medarbejderne
  • \r\n
  • at der ikke er mulighed for at borgere og interesseorganisationer kan komme ordentligt i dialog med offentlige myndigheder
  • \r\n
  • at alt hvad der afviger fra en standard (principielt) kan være kritisabelt
  • \r\n
  • at fordi intet må afvige fra målepunkterne i akkrediteringer o.l., så skaber man derfor automatisk  ufleksibilitet i ydelsen
  • \r\n
  • at styringsinstrumenternes omfang gør det modsatte af, hvad der var intentionen: De skaber ineffektivitet
  • \r\n
  • at styringsinstrumenterne, der alle hviler på en model for kritik, skaber oplevelsen blandt de ansatte om at de bliver mødt med kontrol og mangel på tillid, hvilket skaber demotivation.
  • \r\n
\r\n

Derfor er konsekvensen meget ofte tavshed. (RW refererer til undersøgelser fortaget af FTF i 2006 og 2010) For mange frygter sanktioner, hvilket bliver til selvcensur, hvilket igen leder til at medarbejderne mister meningen med arbejdet.

\r\n

RW problematiserer endvidere den del af konkurrenceaspektet ved NPM, der medfører produktion af skandaler: Efter som ingen tør tale om fejl og begrænsninger, som holdes privat for ikke at skade omsætningen – så taler pludselig en ansat over sig eller en journalist opdager afvigelser fra god skik og brug. Svaret er nye standarder, der skal sikre at det ikke sker igen.Vi har at gøre med et styringssystem, der fjerner dømmekraft og arbejdsglæde og som svarer igen med mere kontrol og flere standarder.

\r\n

RW argumenterer for at NPM snarest bør afløses af OPM. Jeg citerer:

\r\n

”Open public management skal hvile på fire simple principper:

\r\n

 1) Fuld offentlighed og inddragelse af alle interesser og involverede borgere er forudsætningen for at løfte den offentlige sektor, og hvis civilsamfundets og vellykkede private partnerskaber skal i spil. Hvis der ikke er gennemsigtighed og et tilstrækkeligt informationsniveau, er der nemlig ingen forudsætning for inddragelse.

\r\n

2) Der skal skabes en incitamentsstruktur for offentligt ansattes ytringsfrihed, således at alle professionsstemmer kan være med til at kvalificere den offentlige sektors beslutninger. De, der ytrer sig, skal anerkendes og ikke sanktioneres.

\r\n

3) Offentlighedsloven skal tjene offentligheden og ikke forvaltningen. Det betyder, at der skal hurtigere, lettere og bedre mulighed for alle borgere og journalister at få indsigt i de administrative og politiske beslutningsprocesser.

\r\n

4) Offentlig ledelse skal tjene offentligheden ved hjælp af en professionel ledelse, der inddrager og skaber åbenhed.

\r\n

Næsten som en kommentar til tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, der viser, at mens velfærdsmedarbejderne er blevet fyret i tusindvis, er antallet af akademikere uden direkte borgerkontakt steget med næsten 29 procent i kommunerne på fem år, foreslår RW i kronikken: ”Flere offentligt ansatte kan konverteres til reelle kerneydelser, ligesom det må forventes, at der kommer bedre og mere legitime forslag til velfærdsforbedringer, når den uheldige konkurrence, der har ført til en tavshedskultur, udskiftes med en fri konkurrence om det bedste argument for fremtidens offentlige sektor.”

\r\n

RW skriver et sted: ”En lukket kultur byder ikke autentisk ind med åben dialog og samarbejde, det er derfor på tide at ændre tavshedens kultur.” Vi minder om flere mislykkede forsøg på at skabe overblik over, hvorfor det er gået så galt med de kommunale økonomier i Danmark …

\r\n

 

\r\n

I FADD har vi tradition for at tro på åben dialog og samarbejde. Det gælder både på vores medlemsinstitutioner og i vores forhold til vores samarbejdspartnere. Vi stiller vi gerne vores arbejdskraft til rådighed for afprøvninger i den virkelige verden …

\r\n

 

\r\n

Jens Nilsson

\r\n

Formand for FADD

\r\n

 


Rasmus Willig i kronik: Dødsstødet til New Public Management

CitatRasmuswillig.jpg

Politiken bragte den 22. september en interessant artikel om New Public Management.

\r\n

Der står blandt andet: 

\r\n

"Flere offentligt ansatte kan konverteres til reelle kerneydelser, ligesom det må forventes, at der kommer bedre og mere legitime forslag til velfærdsforbedringer, når den uheldige konkurrence, der har ført til en tavshedskultur, udskiftes med en fri konkurrence om det bedste argument for fremtidens offentlige sektor.

Open public management sender desuden et klart signal til alle borgere, interesseorganisationer og fremtidige partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder, nemlig et ønske om at samarbejde."

\r\n

Rasmus Willig, RUC

\r\n

 

Læs kronikken via nedenstående link:

\r\n

 

\r\n

 

\r\n

www.politiken.dk/debat/kroniker/ECE1761349/doedsstoedet-til-new-public-management/

Link: www.politiken.dk/debat/kroniker/ECE1761349/doedsstoedet-til-new-public-management/


FADD om tilsynsreformen

FADD_Pressemeddelelse_forside.jpg

 

\r\n

FADD: Regeringens udspil til en tilsynsreform indeholder en række vigtige håndtag i bestræbelsen på at sikre udsatte børn og unge en fagligt kvalificeret behandling i anbringelsessystemet.

\r\n

”Vi har med glæde noteret os, at reformudspillet indeholder krav til såvel medarbejdernes kompetenceniveau som til vedvarende udvikling af de faglige kvalifikationer. Og at den eller de målgrupper, som man arbejder med, skal være retningsanvisende for, hvad medarbejderne skal være dygtige til,” siger FADDs formand Jens Nilsson.

\r\n

 

Læs pressemeddelelsen herunder

FADD_Pressemeddelelse_SM_ tilsynsreform_26sep2012.pdf

FADDs belægningsundersøgelse AUGUST 2012

FADD belaegn_dec2010.jpg

 

\r\n

Belægningsudviklingen har i den første del af 2012 været inde i en mere stabil og let opadgående periode. Specielt indenfor skolebørnsgruppen har der været en stødt stigning i anbringelser.

\r\n

Tallene fra de 3 sommermåneder viser imidlertid at denne udvikling igen er i aftagende, selvom der flere steder er en moderat optimisme at spore. Det bliver interessant at følge de kommende måneder, da det ikke er noget ukendt fænomen at antallet af anbringelser falder mange steder i takt med at budgetåret nærmer sig sin slutning. Det var også tilfældet i 2011.

\r\n

På familieinstitutionsområdet har der været en relativ stor stigning i anbringelser. Men september 2011 som det absolutte lavpunkt, viser tallene en ganske pæn fremgang – specielt på de jyske institutioner.

\r\n

 

\r\n

Når vi ser på den udvidede undersøgelse, som blev startet op i år, og institutionerne svarer på hvor de anbragte børn indskrives fra, og hvad de udskrives til, er der også interessante resultater. Det er måske ikke overraskende, at 62 % er anbragt fra hjemmet, og at 34% igen udskrives til hjemmet, men det kommer lidt bag på undertegnede (Henrik Ernst, red.), at andelen af børn anbragt på døgninstitution fra familiepleje er den samme som andelen der udskrives til familiepleje – nemlig 10%. Når det store nationale projekt er, at der skal flere børn i familiepleje kunne man have forventet en forskel mellem de to tal. Det er en af de ting der bliver interessant at følge fremover – vil det ændre sig?

\r\n

Henrik Ernst

\r\n

 

Hent oversigten herunder ...

FADD belUS aug2012.pdf

Tilsynsreformen

SM_tilsynsreform_forside.jpg

Socialminister Karen Hækkerup fremlagde idag (26/9) et udspil til en tilsynsreform

Hent pjece & faktaark på Socialministeriets hjemmeside:

\r\n

 

\r\n

www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=851

Pjece om tilsynsreformen.pdf

KLs taksttabel for 2013

kl-logo.jpg

\r\n

Taksttabel gældende for 2013

\r\n

VEDERLAG/SATSER

\r\n

VEDERLAG M.V. JVF. § 142 SAMT VEJLEDENDE SATSER FOR 

\r\n

LOMMEPENGE, ARBEJDSVEDERLAG M.V. TIL BØRN OG UNGE I 

\r\n

FORMIDLET DØGNOPHOLD OG I DØGN-INSTITUTION EFTER §§ 

\r\n

142 OG 67

\r\n

Se overigten via følgende link:

\r\n

\r\n

www.kl.dk/ImageVault/Images/id_56161/scope_0/ImageVaultHandler.aspx

\r\n


Arbejdet afsluttet

Bjarne Jensen, familieinstitutionen Bakkevej - bjarnejensen@hedensted.dk\r\nBenny Madsen, Toften - bhtbm@herning.dk \r\nKarl Bech, BC Himmerland - ikabe@rebild.dk\r\nAksel Rask, Tippen - akra@varde.dk \r\nLone Pedersen, BUC Vejle Fjord Favrskov B/U center - lonpd@vejle.dk\r\n

Link: 1


ÅRSMØDET 2012 - program udsendes snarest ....

FADDs.jpg

Årsmødet 2012 afholdes fra den 31/10 til 2/11 på Hotel Comwell Grand Park i Korsør


FADD opruster ….

henrik5.jpg

For yderligere at understøtte og styrke den aktivitets- og involveringsstrategi, som vi i FADD iværksatte for nogle år siden, har bestyrelsen besluttet at ansætte foreningens konsulent Henrik Kaustrup på fuld tid.

\r\n

Vi har kunnet konstatere at ’mere arbejde genererer endnu mere arbejde’, så for at forstærke foreningens kommunikative profil  og for at afsøge muligheder for at øge medlemstallet har vi – i første omgang for et år – ønsket at udnytte Henrik Kaustrups mange kvaliteter i en fuldtidsstilling.

\r\n

Da møder med hovedparten vores samarbejdspartnere afholdes i hovedstadsområdet, søger vi - for at reducere overnatningsudgifter - en mindre lejlighed/værelse med bad/toilet og køkken i København til vores konsulent. Forventningen er at lejemålet i gennemsnit benyttes til overnatning 5/7 gange om måneden.

\r\n

Henvendelse til info@fadd.dk

\r\n

Henrik Kaustrup har været ansat som halvtidskonsulent i FADD siden 2003.


SEPTEMBER-KLUMMEN

jens3.jpg

 

\r\n

For et par dage siden blev det kalendermæssigt set efterår.

\r\n

En ny socialreform og foreningens årsmøde plus det løse varsler heftig mødeaktivitet ovenpå en

\r\n

sommer, der på anbringelsesområdet i medierne har været forholdsvis rolig.

\r\n

Et konservativt forslag om at samle tilsynsmyndigheden i et landsdækkende center har fået medvind fra Regeringen, der ifølge Altinget (24/8) også ønsker, at det nu skal være slut med, at det er den enkelte kommune, der godkender og samtidig fører tilsyn med børn anbragt uden for hjemmet.

\r\n

I stedet vil regeringen oprette tværkommunale tilsynsmyndigheder. De såkaldte klynger bliver kommunalt uafhængige, men der vil dog være repræsentanter for kommunerne i bestyrelserne.

\r\n

I FADD har vi hidtil været mindre optagede af, HVORDAN og HVOR tilsynet har været forankret. Og tilsvarende mere af, AT der er kvalitet, kontrol og udvikling i tilsynet, som vi generelt set er tilfredse med som den samarbejdskonstruktion, vi ser den som.

\r\n

Det ændrer dog ikke på den pointe blandt andet Ankestyrelsen har haft i, at der er (for) stor forskel på standarden og procedurerne fra kommune til kommune.

\r\n

(fortsættes)

\r\n

 

\r\n

 

 

\r\n

Det vil en samling af tilsynsopgaven i en tværkommunal klyngekonstruktion formentligt kunne ændre på.

\r\n

Vi har tre kommentarer til de nye centre:

\r\n

Det er rigtig vigtigt fortsat – ud over tilsynets ufravigelige kontrolaspekt - at holde fokus på tilsynet også som en samarbejdsopgave for myndighed og bosteder. Det betyder, at de udgående medarbejdere skal have forstand på området; herunder skal de sprogligt være i stand til at understrege ’det dialogiske aspekt’ i den måde rapporter m.m. bliver udarbejdet på.

\r\n

Vi beder også om, at myndighederne vil begynde at operere med ’skærpede økonomiske tilsyn’.

\r\n

Hvis det for eksempel forlyder, at folkene bag anbringelsessted har oprettet et holdingselskab, flyver i helikopter eller har bevilget sig selv lønninger i millionklassen, så bør der ringe nogle klokker, som skal resultere i et sådant ekstraordinært grundigt tilsyn med fokus på forholdet mellem takster og ydelseskvalitet. Så behøver Morten Spiegelhauer heller ikke komme forbi med X’et….

\r\n

For det tredje minder vi lige om, at man ikke skal råbe BEDRE og MERE tilsyn uanset, hvad der måtte være problemet.

\r\n

Arbejdet på et anbringelsessted er et medmenneskeligt anliggende, der kræver et moderne børnesyn, der handler om respekt for børn og deres forældre og det kræver en praksis, der altid kan tåle dagens lys:

\r\n

Aktiv brug af hjerne og hjerte kan være et par udmærkede ledetråde …

\r\n

 

\r\n

Et andet tema, som anbringelsesområdet arbejder med for tiden, er udmøntningen af den skærpede rygelov.

\r\n

Ændringerne er primært målrettet medarbejderadfærden og sætter således nu en stopper for formidlingen af rygerkulturen fra de voksne til børnene fordi de voksnes rygning på matriklen nu er helt forbudt.

\r\n

Noget tyder i øvrigt på, at opmærksomheden på rygningens skadelige virkninger, som det er kommet til udtryk gennem skærpelse af lovgivningen de seneste år, har medført positive udsving på alle de gode parametre: Færre rygere, senere debut, hyppigere og mere varige rygestop m.m.

\r\n

 

\r\n

Derudover har vi i FADD haft et par konstruktive møder med Børne/kulturchef-foreningen. I forlængelse af børnekulturchefernes bud på en ny måde at tænke døgninstitutionsviden og inklusion fra foråret 2012, har vi udarbejdet et oplæg, der i kort slogan-form handler om fra matrikeltænkning til videnstænkning og fra vidensdeling til videnssamling.

\r\n

I den forbindelse tiltænker vi døgninstitutionerne en central indsats-koordinerende rolle. Oplægget er ved at blive finpudset, så foreningens medlemmer kan få mulighed for at drøfte tankerne bag på generalforsamlingen den 1. november – på vores årsmødes 2. dag.

\r\n

Et årsmøde som vi i øvrigt glæder os rigtig meget til …

\r\n

 

\r\n

Jens Nilsson

\r\n

Formand

\r\n

 


FADD om lovændringer: - Vi er glade for al lovændring, der kan øge kvaliteten

2.jpg

Undervisningsministeren kræver lovændringer, efter en ny rapport viser, at de fleste anbragte børn kun undervises i matematik, engelsk og dansk.

\r\n

FADDs næstformand forklarer i Politiken (20/8) og andre medier: -Det er vigtigt at forstå, at en del af de her børn ikke har haft reel undervisning i flere år, når de bliver anbragt. Vi får børn skrevet ind på 8. klassetrin, der er på et 3. klasse-niveau. Derfor giver vi den undervisning, der er mest nødvendig, 

\r\n

(forts)

Spørgsmål: Synes du, I lever op til jeres ansvar?  - Vi gør, hvad vi kan. Men får vi et barn ind i 8. klasse, som kommunen vil anbringe hos os, siger vi: Det vil vi gerne, men vi kan ikke lave mirakler.  Antorini forsøger nu at få politisk opbakning til lovændringer. Blandt andet så kun uddannede lærere må tilrettelægge undervisningen. Derudover skal der være krav om, at der mindst skal være ti børn til en intern skole - og mulighed for, at anbringelsesstederne ellers kan gå sammen om undervisningen. Endelig skal der være skærpet tilsyn.  Søren Skjødt er overordnet positiv:  - Vi er glade for al lovændring, der kan øge kvaliteten. Men tilsyn skal også handle om kvalitet - ikke blot kontrol for kontrollens skyld

\r\n

 

\r\n

http://folkebladetlemvig.dk/indland/anbragte-boern-faar-kun-halv-afgangsproeve

ss_politiken_20aug2012.pdf

FADDs næstformand Søren Skjødt i Radioavisen (6/7)

radioavisen_logo.jpg

FADDs næstformand Søren Skjødt betonede i forbindelse med Radioavisens omtale (6/7) af en ny PHD-afhandling om livet på en sikret institution, 'Youths behind bars' ('Unge bag tremmer') af Tea Torbenfeldt Bengtsson, at de sikrede institutioners opgave er at tilbyde de unge socialpædagogisk behandling og at dette indebærer fokus på alternativer til de kriminelle løbebaner, som mange af de unge enten står midt i eller er på ind i.

\r\n

 

\r\n

 

I PHD-afhandlingen som Tea Torbenfeldt Bengtsson, SFI forsvarede for nyligt, skrev stipendiaten blandt andet i det danske resume:

\r\n

"Analyserne viser, at både ventetid og kedsomhed er grundlæggende erfaringer, som de unge får på sikrede institutioner, men også, at netop disse erfaringer er genkendelige fra deres liv uden for den sikrede institution. De unge håndterer oplevelsen af kedsomhed ved at skabe spænding og ved at skabe afvigende subkulturer, som hylder ekstrem spænding i form af kriminalitet, men også venskab og loyalitet."

\r\n

Hør indslaget her http://www.dr.dk/radio/player/?psdb/radioavis-2328

\r\n

(og spol 8 minutter ind i programmet)

\r\n

 

\r\n

 


JULI/AUGUST 2012 klummen

jens3.jpg

 

\r\n

Sommeren er over os. Og inden tiden er inde til ’bilkøer, solskoldning og væsketab’ skal der herfra lyde en hurtig status over forårets arbejde i foreningen:

\r\n

Arbejdet med den kommende socialreform har fyldt en del i vores kalendere. Vi har deltaget i møder i Socialministeriet og har før, under og efter været i tæt dialog med flere af vores samarbejdspartnere for sammen med dem at vurdere ’hvor vi mon er på vej hen’.

\r\n

Et af de store drøftelsespunkter har været tilsynet og vi føler os overbeviste om, at netop kommunernes tilsynsforpligtelser bliver et af de steder, vi vil komme til at se forandringer.

\r\n

De mange sager om overgreb mod børn og mediernes vedholdende fokus på visse opholdssteders økonomiske dispositioner, magtanvendelsespolitikker og ledelsesforhold kommer til at præge ændringerne i såvel det generelle som i det børnespecifikke tilsyn.

\r\n

I FADD har vi ofte givet udtryk for vigtigheden af tilsynet som både kontrolinstans, dialogforum og læringsrum.

\r\n

Omvendt mener vi, at diskussionerne om børns vilkår på anbringelsesstederne ikke alene må komme til at handle om tilsyn.

\r\n

Ligesom skråsikkerhed, ufejlbarlighed og ukritisk tiltro til egne evner fra anbringelsesstedernes side næppe fremmer de gode anbringelsesforløb.

\r\n

 

\r\n

 

 

\r\n

Det handler om konsekvent at lede efter, hvor man kan blive dygtigere, hvordan man inddrager børn og unge, og hvordan samarbejdet med familierne kan tilrettelægges – så det alt sammen fører til bedre inklusionsfremmende udviklingsmuligheder for de udsatte børn og unge.

\r\n

Og vi må desuden undersøge hvordan vi kan involvere de mange frivillige ressourcepersoner og organisationer, der ønsker at gøre noget for nogen, der har det svært.

\r\n

 

\r\n

Når det er sagt kan vi også konstatere, at mange kommuner i dette forår har fået en række strakspåbud fra Ankestyrelsen, som betyder at kommunen har 24 timer til at efterkomme Ankestyrelsens pålæg.

\r\n

En del af disse strakspåbud kan henføres til nogle af de sammenbrud i plejefamilier, MST-forløb og dagbehandlingstilbud, som vi er vidne til for tiden.

\r\n

En af konsekvenserne af sammenbruddene er, at mange døgninstitutioner for øjeblikket modtager stærkt misbrugende og voldsomt udadreagerende 15/16 årige unge.

\r\n

Sammenholder man den tendens med det vi ved, at tidligere anbragte børn og unge kritiserer os for – hvorfor greb I ikke ind i tide? og hvorfor skulle vi igennem så mange anbringelser – så har vi i FADD et håb om at den nye socialreform vil gøre det lettere for kommunerne at give udsatte børn og unge det rigtige tilbud første gang.

\r\n

Det synspunkt ønsker vi at udfolde gennem en række forslag til, hvordan vi samlet set på området kan blive bedre til at koordinere indsatsen for de udsatte børn og unge. Heri vil indgå forestillingen om, at døgninstitutionerne får en mere central rolle i bestræbelsen på at arbejde på at skabe den rigtige løsning til barnet i stedet for een løsning for området, på at sørge for at samle viden i stedet for at dele viden og på at argumentere for forandringsmåling i stedet for effektmåling

\r\n

Meget mere om det til efteråret …

\r\n

 

\r\n

Endelig må vi glæde os over, at faldet i anbringelser er stoppet. Måske kommunerne er ved at finde deres anbringelsesmæssige ben?

\r\n

 

\r\n

God sommer …

\r\n

 

\r\n

Jens Nilsson, formand for FADD

\r\n

 


FADDs belægningsundersøgelse MAJ 2012

BelUS_standard.jpg

Hermed ... belægningstallene fra maj 2012

\r\n

(Afventer tallene fra familieinstitutionerne)

\r\n

For første gang siden undersøgelsen blev igangsat (januar 2010) ser det ud til at faldet i anbringelser er stoppet.

Se oversigten herunder ...

FADD belUS_maj2012.pdf

Politiet rejser tiltale mod forstander

fra vores egen verden.jpg

\r\n

Politiet i Stevns har i torsdags (28/6) valgt at rejse tiltale mod forstanderen for Magnoliegården for vold i forbindelse med en magtanvendelse over for to børn på institutionen tilbage i august 2011. Tiltalen rejses på baggrund af en anmeldelse fra 2 tidligere medarbejdere efter § 244 i straffeloven, den såkaldt 'milde' voldsparagraf.

\r\n

Magnoliegårdens forstander er samtidig suppleant i FADDs bestyrelse.

\r\n

I FADD hylder vi i denne sammenhæng to centrale principper: Anbragte børn i professionel varetægt skal have den bedst mulige beskyttelse mod alle former for overgreb. Og hvis politiet mener, at der er belæg for at rejse tiltale, skal sagen naturligvis undersøges.

\r\n

Det andet princip er, at i en retsstat er enhver uskyldig, indtil en dom foreligger.

\r\n

I den forbindelse ønsker bestyrelsen for FADD at give sin fulde opbakning til Magnoliegårdens forstander.

\r\n

Bestyrelsen blev på et tidligt tidspunkt informeret om anmeldelsen og om politiets undersøgelse.

\r\n

Vi er vidende om det særdeles grundige tilsynsarbejde, som Stevns Kommune har iværksat for at følge op på de to tidligere ansattes anklager. Og vi har med tilfredshed noteret os, at Stevns Kommune på sin hjemmeside konstaterer, at man ikke har fundet anledninger til bemærkninger.

\r\n

Forstanderen er af Stevns kommune – mens sagen pågår – midlertidigt fritaget for tjeneste.

\r\n

Vi følger udviklingen og vil, så snart sagen har fundet sin afslutning, kommentere udfaldet.

\r\n

 

\r\n

Læs mere på http://www.stevns.dk/Behandlingsinstitutionen-Magnoliegaarden_0.aspx

\r\n


'Alt over 02 jo er spild af tid ;-)'

”Det har altid været og vil altid være en del af min personlighed, at jeg er i den situation som jeg er, men det har jeg affundet mig med, og jeg er glad for at først Åskov Kommune og senere Herning Kommune har valgt at anbringe mig på Østervang. Jeg arbejder i disse år på at finde ud af hvem jeg er, og hvad jeg skal bruge mit liv på, og det er både spændende og hårdt, men jeg føler mig rustet til at tage kampen op. Når jeg er færdig med HTX i 2012 vil jeg gerne flytte til Aalborg eller alternativt Århus eller København og studere til civilingeniør. Det bliver spændende tror jeg. Alle de nye muligheder der følger med at flytte til en større by, studere og møde nye mennesker glæder jeg mig til at afprøve.”

\r\n

Mads, 18 år

\r\n

 

\r\n

Da jeg for nyligt besøgte Børne- ungdomspensionen Østervang i Holstebro mødte jeg Mads.

\r\n

Han var midt i afslutningen af sin studentereksamen, havde læseferie … og var hjemme.

\r\n

I 2010 havde Mads skrevet en fantastisk STATUS om sit liv på Østervang, fortalte Østervangs forstander Helle Sandkvist mig.

\r\n

Jeg spurgte interesseret lidt til forehavendet, så Helle Sandkvist foreslog mig at møde Mads.

\r\n

Jeg spurgte ham om jeg måtte læse notatet og evt. bringe det på www.fadd.dk

\r\n

Jeg fik lov til begge dele.

\r\n

På trappen i solskinnet afsluttede Mads vores lille hyggelige snak ved – på mit spørgsmål om hvad han gik efter sådan rent karaktermæssigt – med et glimt i øjet at sige at 'alt over 02 jo er spild af tid'

\r\n

Det var for sjov. Mads gik efter et helt realistisk 12-tal

\r\n

Og det er jeg sikker på han fik …

\r\n

 

\r\n

Kære Mads,

\r\n

Tak fordi vi må læse med … og pøj med resten af livet

\r\n

 

\r\n

Bedste hilsner

\r\n

Henrik Kaustrup

\r\n

FADD

Læs Mads' status herunder

Status.pdf

FADD på messen: LYT og LÆR

messen_lyt og laer_juni2012.jpg

FADD havde den 13. juni en stand på messen Lyt og Lær i Odense Congresscenter.

\r\n

TAK FOR SIDST til de deltagende døgninstitutioner, der på fornemste vis repræsenterede døgninstitutionerne, til de medlemsforstandere og medarbejdere, der kom forbi til en snak og til de mange vi i øvrigt faldt i snak med ...

\r\n

 

Hent slides og messeprogram herunder

Link: www.kl.dk/Born-og-unge/Messen-Lyt-og-lar-om-born-og-unge-i-praksisfeltet-id105401/?n=0


FADDs Søren Skjødt i Aftenshowet om Næstvedsagen

SS_aftenshowet_4juni2012.jpg

I gårsdagens udgave af Aftenshowet på DR1 var FADDs næstformand Søren Skjødt inviteret i studiet for at kommentere den meget omtalte sag fra Næstved, hvor kommunen i meget fysisk forstand fjernede en 11årig pige fra en plejefamilie.

\r\n

Søren Skjødt sagde blandt andet: 'Måske man skulle have overvejet at sende et par socialrådgivere for at de kunne have talt med plejefamilien om, hvordan de kunne have været med til at samarbejde om den bedste løsning. 

Se indslaget ved at følge nedenstående link

\r\n

 

\r\n

www.dr.dk/tv/se/aftenshowet/aftenshowet-75#!/

Link: www.dr.dk/tv/se/aftenshowet/aftenshowet-75#!/


Nyt fra Børnenes IT-fond: Tryg-fonden giver 3 mill. til PC'ere til anbragte børn

BIF IT fond_2.jpg

Millionbeløb til Børnenes IT-Fond

\r\n

TrygFonden har bevilliget 3 millioner kroner til Børnenes IT-Fond, der uddeler bærbare computere til anbragte børn og unge i Danmark.

\r\n

Endnu flere anbragte unge bliver nu lykkelige ejere af deres helt egen, bærbare computer. Børnenes IT-Fond har nemlig fået et flot økonomisk tilskud af TrygFonden på 3 millioner kroner. Dette beløb sikrer, at IT-Fonden i gennemsnit kan uddele cirka 2 nye computere hver dag til anbragte unge over de kommende par år. Børnenes IT-Fond blev etableret i foråret 2011 af Børnerådet, IT-Branchen, IDG og Børnehjælpsdagen.

\r\n

 

\r\n

 

\r\n

 

 

\r\n

Læs hele pressemeddelelsen i vedhæftede fil.

\r\n

For yderligere info, kontakt  undertegnede.

\r\n

Sylvia Emilia Blazejowski

\r\n

Presseansvarlig og projektleder

\r\n

Børnehjælpsdagen

\r\n

Strandlodsvej 7, 2300 København S

\r\n

T: 3530 9300 F: 3539 2929

\r\n

D: 3530 9306 M: 2682 8923

\r\n

sb@bhd.dk - www.bhd.dk

\r\n

 

BIF_PM_3_MILLIONER_TIL_IT-FOND_2012 (1).pdf

Børnerådets rapport: ’’DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT”

BRD rapport juni2012_forside.jpg

\r\n

Børnerådets rapport: ’’DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT” udkom i uge 22.

\r\n

Rapporten er en undersøgelse som  socialministeriet og Børnerådet i fællesskab står faddere til. 

\r\n

113 anbragte børns oplevelse af at bo på et privat opholdssted, i en plejefamilie og på en døgninstitution er omdrejningspunktet for rapporten.

\r\n

'De gode eksempler viser, at vi i Danmark kan lave fantastiske anbringelser. Vi kan skabe forandring for de anbragte børn. De dårlige eksempler viser desværre, at vi ikke gør det ofte nok. Derfor skal vi blive bedre til at fokusere på det, der virker, og anbringelsesstederne skal blive endnu bedre til at lære af hinanden.

\r\n

(Fra Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersens forord)

\r\n

 

\r\n

Hent rapporten herunder

BRD rapport juni2012.pdf

JUNI - klummen

05-06-2012

JUNI - klummen

jens3.jpg

På Grundlovsdag spørger jeg ofte mig selv om der er noget i tiden, der kalder på en påmindelse om vigtigheden af, at vi vedligeholder og udvikler demokratiet.

\r\n

I år synes jeg, at vi også må se indad i egne rækker på det sociale område.

\r\n

Børnerådets længe ventede rapport, der blev offentliggjort i den forgangne uge (se nedenfor) lader angiveligt en del tilbage at ønske – specielt hvad angår det demokratiske aspekt: De anbragte børn og unge savner at være inddragede i de beslutninger, der handler om dem selv og deres eget liv.

\r\n

I rapporten hæfter Børnerådet sig ved, at børn generelt har stor indsigt i deres egen situation, behov og udvikling og skriver: ”Det er slående, hvor reflekterende og loyale børnene er over for de beslutninger, der træffes på deres vegne.”

\r\n

Vi er helt på linje med Børnerådets formand, der med udgangspunkt i hendes egne erfaringer som ...

\r\n

 

... tidligere anbragt og som Børnerådsformand, skriver at ”der hvor barnet reelt høres og inddrages i beslutningerne, er der størst chance for succes.”

\r\n

Rapporten beskæftiger sig også med magtanvendelser. Og lad det være sagt med det samme: Samtidigt er magtanvendelser ofte både en ulykkelig løsning og en nødvendighed.

\r\n

De fleste kan være enige om det første.

\r\n

Når jeg mener, at magtanvendelser KAN være nødvendige, så beskriver magtanvendelsesbekendtgørelsen, hvornår det er en medarbejders opgave, ret og pligt, at gribe – om nødvendigt – fysisk ind: Når barnet er til fare for sig selv eller andre. Ikke før. Og en metode må fysiske magtanvendelser ALDRIG blive til.

\r\n

For helt at forstå hvad der er på spil skal man sandsynligvis kende til de alvorlige problemstillinger og udfordringer som nogle anbragte børn har: Selvskadende adfærd, et frustrationsniveau, der medfører voldelig adfærd og trusler og en magtattitude, der er tillært fra gadens hårde skole.

\r\n

Men … den fornemste opgave som vores medarbejdere har, det er netop at kunne se bag om adfærd, at kunne dæmpe angst og være med til at skabe den type handlemønstre, der gør barnet i stand til at begå sig i og være en del af samfundet.

\r\n

 

\r\n

I FADD er vi glade for at have medvirket til at facilitere undersøgelsen og alle vi, der arbejder med udsatte børn og unge har en forpligtelse til at læse og forholde os til de rigtig mange de kloge ’statements’ i rapportens gennemgående Det-virker-for-børnene-afsnit.

\r\n

En særlig forpligtelse har vi til – som Lisbeth Zornig siger – at ’vi blive bedre til at fokusere på det, der virker, og anbringelsesstederne skal blive endnu bedre til at lære af hinanden’.

\r\n

 

\r\n

På en nylig afholdt ’Camp for bedre social forebyggelse’, arrangeret af den Obelske familiefond og Mandag Morgen i Malmø, deltog jeg som FADDs formand.

\r\n

Nu er der jo ikke nogen der kan være imod bedre forebyggelse. Så det var med et åbent sind jeg drog ’hinsidan’

\r\n

Camp’en var interessant – skulle det vise sig – på flere måder.

\r\n

Umiddelbart var det der gav mest mening, det fokus konferencen havde på de frivilliges deltagelse i socialt arbejde.

\r\n

Under et ’indspark’ (det hed det i programmet!) Med- eller modspiller – civilsamfundet på banen

\r\n

mindede Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet og direktør, PsykiatriFonden os om vigtigheden/nødvendigheden af at inddrage frivillige i løsningen af udvalgte opgaver.

\r\n

Selv om jeg kunne glæde mig over at vi i FADD samarbejder med en række frivillige organisationer, slog det mig alligevel, at vi nok bliver nødt til at gøre endnu mere ved det. Ikke bare fordi riget fattes penge, men også fordi der er store inklusionsfremmende gevinster ved at frivillige bidrager og indgår i samarbejdsprojekter med eksempelvis anbringelsesstederne.

\r\n

Vi skal holde fast i, at basis eller fundamentet for løsningen af opgaver for de mest udsatte børn og unge kræver faglighed og viden; de færreste af os ville vel bryde os om, at frivillige stod for helbredstjek og operationer på hospitalerne eller for uddannelsen af vores børn i folkeskolen.

\r\n

I FADD vil vi i løbet af det næste halve år lede efter endnu flere frivillige samarbejdspartnere, der kan medvirke til at løse den store inklusionsopgave for landets knap 12.500 anbragte børn og unge…

\r\n

 

\r\n

Glædelig Grundlovsdag

\r\n

 

\r\n

Jens Nilsson, formand for FADD

\r\n

 


FADD i kronik i Kr. Dagblad: Inklusion, dokumentation, faglighed og medmenneskelighed

FADD_KD_maj2012.jpg

FADDs formand, næstformand og konsulent skriver i en kronik i Kristeligt Dagblad:

\r\n

"Den socialpædagogiske faglighed har altid været et spejl på samfundsmæssige værdier og normer. Og på ændringerne i synet på børn og unge. En af bevægelserne, som i det øvrige samfund, er gået fra, at børnene som udgangspunkt skulle tilpasse sig, til at børnene nu som udgangspunkt skal udvikle sig.

\r\n

Fjernsynsudsendelser har vist, at man nogle steder ser ud til at have glemt de institutionelle forpligtelser, der følger med ændringerne i synet på, hvordan man kan behandle børn og unge…" 

\r\n

Læs hele kronikken herunder ...

Da netlæsning af kronikker i Kristeligt Dagblad forudsætter abonnement, vises kronikken herunder i en PDF-fil.

\r\n

Desuden bringes en længere udgave af samme kronik.


Min barndom i helvede - DR torsdag den 10. maj 2012

barndom_i_helvede.jpg

 

\r\n

Svigt, vold og seksuelle krænkelser var hverdag i Lisbeth Zornig Andersens opvækst. Hun har brudt med sin baggrunds mønster og er i dag formand for Børnerådet.Nu opsøger hun sin fortid og dem, der lod det ske. Men rejsen til bunden af Danmark er sværere end forventet og tvinger hende til konfrontation med selv sine allernærmeste.

\r\n

(Fra DRs hjemmeside)

\r\n

 

Gense dokumentaren her. www.dr.dk/nu/player/#/min-barndom-i-helvede/41633


MAJ-KLUMMEN 2012

jens3.jpg

 

\r\n

I Politiken i går (1/5) skrev Preben Wilhjelm i ANALYSE: ’Vi har aldrig haft så mange økonomiske eksperter og kommentatorer, som vi har i dag. Stort set alle bruger de deres krudt på at diskutere, hvordan vi retter op på de skader, systemet påfører os. Ikke på de blinde mekanismer, som anretter skaderne.’

\r\n

Overført til anbringelsesområdet kan kommentaren forsøgsvis oversættes til, at vi, der hører til i den orden, hvor man forsøger at rette op på skaderne, må have en indbygget forståelse for såvel, hvorfor nogle børn får så store sociale, følelsesmæssige og indlæringsmæssige udfordringer, at de skal anbringes, som vigtigheden af, at vi som samfund må forebygge, at skaderne opstår og udvikler sig. Lad mig i parentes bemærke, at nogle kommuners forestilling om at forebyggelse handler om at undgå anbringelser næppe er i overensstemmelse med lovgivningen: Man skal vel ikke forebygge noget, der kan være brug for? Så lad os nu holde fast i, at vi sammen har en forpligtelse til at forebygge, at problemer opstår og at de udvikler sig uhensigtsmæssigt.

\r\n

På området ved vi temmelig meget om, hvorfor børn udvikler egentlig udsathed.          

\r\n

Vi ved også en del om hvad der virker.

\r\n

Men vanskelighederne ved at opnå evident viden om dette tema, har vist sig at være flersidigt: Uklarhed om hvad der skal virke hvor meget for at vi kan vide om det har virket … og hvad det i øvrigt betyder, at en indsats har virket?

\r\n

(fortsættes)

\r\n

 

 

\r\n

De fleste aktører fremhæver dog betydningen af tidlig indsats, insisterende og omsorgsfulde voksne og en fælles pædagogik på anbringelsesstedet.

\r\n

I FADD mener vi, at anbringelsesindsatserne værdi skal holdes op imod 2 parametre: Om der kan registreres konkrete positive forandringer (i forhold til barnets beskrevne problemstillinger) og om indsatsen fremmer barnets muligheder for at blive en samfundsmæssig (re)inkluderet.

\r\n

 

\r\n

To iagttagelser fra det virkelige liv:

\r\n

Spørger man brugerne af de sociale ydelser hvad der efter deres opfattelse er den største hindring for effektive og rentable løsninger i den offentlige sektor, så peger de på barrierer mellem forvaltningerne. Sektoransvaret forstås i mange kommuner som kassetænkning, hvilket erfaringerne viser, kan medføre …. netop manglende effektivitet og rentabilitet.

\r\n

En sagsbehandler (navnet er kendt af redaktionen) et sted i Danmark afrunder en diskussion om en såkaldt utidig hjemtagelse således: ’Drengen er jo tilknytningsforstyrret; derfor kan det jo være lige meget, hvor han er, for han kan jo alligevel ikke kan knytte an til nogen.’

\r\n

Vi lader billederne stå et øjeblik…

\r\n

 

\r\n

I FADD går vi ind for at måle det, der meningsfuldt måles kan.

\r\n

Vi skylder de udsatte børn og unge, at vi gør os umage på alle fronter, når vi skal vælge ud, hvordan og hvad vi gør sammen med børnene, deres familier og anbringende myndigheder. Herunder at vi vedvarende sammen leder efter, hvad der fremmer det ’gode anbringelsesforløb’.

\r\n

Derfor er vi i foreningen i gang med at søge penge til at få undersøgt, hvilke konkrete forandringer (og altså ikke med fokus på måling af effekter) på trivsels- og udviklingsområdet, der kan registreres og måles hos børn og unge på døgninstitutioner.

\r\n

Projektets formål er at undersøge et antal statistisk signifikant antal døgninstitutionsanbragte børns udvikling over en 2 årig periode.

\r\n

Vi ønsker et alternativ til den traditionelle forskning indenfor området socialt udsatte børn og unge, som hovedsageligt har baseret sig på en vurdering af barnets udvikling i forhold til ikke-anbragte børn.

\r\n

Vi ønsker fokus på en anerkendende og ressourceorienteret undersøgelsesmæssig tilgang til børns udvikling (i tråd med det børnesyn og de metoder, der anvendes på døgninstitutionerne anno 2012)  i stedet for den problemorienterede fejl-og-mangel-tilgang, der har været knyttet til de fleste kendte undersøgelser af feltet.

\r\n

Selv om et barn har udviklet viden og færdigheder til et højt enkeltfagsniveau, så vil en anbringelse få prædikatet mislykket, hvis barnet eller den unge f.eks. ikke opnår en hel 9. klasses afgangseksamen.

\r\n

I forlængelse af denne type undersøgelser har det været let for modstandere af anbringelser eller aktører, der har haft interesser i at undersøge argumenter for eller imod anbringelser at konstatere, ’at anbringelser ikke virker’.

\r\n

Vi ønsker således at stå på mål for vores egen indsats.

\r\n

 

\r\n

Tilbage til de to iagttagelser: Interforvaltningsmæssige problemer, der besværliggør eller forhindrer tværkommunale effektive og rentable løsninger og sagsbehandlere uden faglig indsigt , men med kompetence til at anbringe og hjemtage, må andre tage sig.

\r\n

For det vi også ved, er, at anbringelsesstederne kan være nok så gode til at skabe udviklingsorienterede og inklusionsfremmende rammer for en anbringelse, men hvis ikke forvaltningssystemerne kan tale og handle sammen og hvis ikke sagsbehandlerne har den nødvendige viden om sammenhænge og problemstillinger, så kan selv det mest fremragende anbringelsesarbejde være spildt …

\r\n

 

\r\n

Glædeligt forår

\r\n

Jens Nilsson, formand for FADD

\r\n

 


APRIL- klummen 2012

Jens-1.jpeg

 

\r\n

I FADD er vi ganske meget optagede af den kommende socialreform. Vi har på det seneste deltaget i en række møder om reformen og vi har - udover vores egen - kommenteret andres undersøgelser ikke mindst Rambølls fantasirapport om mulige millionbesparelser - ovenikøbet baseret på sociale tiltag, der angiveligt skulle bygge på evidens. Intet over intet under! H.C. Andersen har ikke levet forgæves for Hr. Rambøll har ikke noget tøj på: Rapportens såkaldte evidente udgangspunkt hviler på et endog meget tyndt grundlag (se vores kommentar nedenfor) Hvad da også medarbejdere fra SFI påtalte i et læserbrev bragt i Politiken (4/4) 

\r\n

Nå, men alvorlig spøg til side. Når et velrenommeret firma som Rambøll kan smide videnskabeligheden og i stedet bruge krystalkuglen til at spå om fremtiden, så må jeg støtte mig til Storm P der sagde " Det er svært at spå, især om fremtiden". Selv om det ligger mig fjernt, så vil jeg - når nu Rambøll tillader sig det, også tillade mig at spå eller give nogle bud på nogle træk eller perspektiver, som jeg tolker dem fra centrale aktører på det sociale område. Dog uden at være helt sikker. Hvad jeg i parentes bemærket havde håbet at Rambøll heller ikke ville have været…

\r\n

Første spådom:

\r\n

Måske den kommende socialreform flytter mod syd? 

\r\n

(fortsættes)

\r\n

 

\r\n

 

 

\r\n

Jeg tror, vi vil se en (velfærds)bevægelse fra den skandinaviske, hvor rettigheder er bundet til individet til en model, kendt fra Sydeuropa, hvor familien bærer ansvaret. Vi har set det første skridt med Barnets Reform, hvor vægten lægges i retning af net og slægtskabsanbringelser. I FADD har vi altid betonet, at en anbringelse skal være socialfagligt begrundet. Det afgørende er ikke om det er den ene eller den anden anbringelsesform, der vælges, men der skal vælges socialfagligt rigtigt. Dette kun for at fremhæve, at FADD ikke er imod forandring, men vi tillader os at bruge vores kritiske fornuft og ikke mindst vores daglige erfaring på området. Vi ved, at der er grænser for, hvad net- og slægtsanbringelser kan klare og ingen tvivl om, at der kan bæres mere, men der er en grænse, hvilket den norske Barnevernsrapport da også fremhæver (se nedenfor). Vi har skrevet det før og sagt det til KL: FADD stiller gerne sine medlemsinstitutioners viden og erfaring til rådighed for kommunerne til at støtte og opkvalificere net og slægt, når et barn/unge skal anbringes.

\r\n

Hvor vil jeg egentlig hen?

\r\n

Jeg vil fremhæve, at det kræver en meget grundig og bred diskussion om vi ønsker, på sigt, at det endelige ansvar for en social hændelse endegyldigt skal ligge i familien eller om staten - altså os alle i solidaritet - skal bære en forpligtigelse og et ansvar for individet. Skræmmer Brønderslev? For mig ja. Jeg skriver med vilje "på sigt" for jeg er som Rambøll i området for spådomskunst.

\r\n

 

\r\n

Anden spådom:

\r\n

Der er en stigende tendens til at tænke frivillige eller det civile samfund ind til løsning af sociale opgaver. Dette er vi i FADD heller ikke afvisende overfor, men igen forbeholder vi os ret til at være kritiske… og vil til gengæld også forpligte os til at være konstruktive.

\r\n

I Danmark har vi en lang tradition for frivilligt arbejde i alle afskygninger. Når min gamle mor bruger et par timer som frivillig i en genbrugsbrugsbutik, gør hun det for at få selskab og måske en sjat altruisme. For de frivillige i Danmark er motivet for frivilligt arbejde nok en blanding af de to motiver. I min optik sker der noget når staten aktivt indtænker denne form for frivillighed i fx socialpolitikken. Hvor meget kan staten ansvarliggøre den frivillige for en social indsats?

\r\n

 

\r\n

Tredje spådom:

\r\n

Fra de brede brugerorganisationer ønsker man, at der lyttes og inddrages. Og noget tyder på, at vi i Danmark er langt fra brugernes ønsker. I FADD har vi sammen med Socialpædagogerne og LOS lavet en undersøgelse blandt institutionsledere på opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge (Se hovedkonklusioner herunder). Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at når kommunerne flytter anbragte børn, så undlader de for eksempel alt for ofte at høre barnet eller den unge selv. Ligesom anbringelsesstedet heller ikke høres.

\r\n

Hvis man sammenholder denne undersøgelse med den endnu ikke offentliggjorte 100 -børns tilfredshedsundersøgelse, som Børnerådet snart løfter sløret for, ser det ud til, at rigtig mange børn ikke i tilstrækkelig grad bliver inddraget i beslutninger om deres eget liv. Lad mig minde om, at det er et lovkrav, at Børn over 12 skal høres ved en ændring i deres anbringelse.

\r\n

Undersøgelsen viser også, at 92 procent svarer at de modtager børn og unge ind, der burde have været anbragt tidligere. 78 procent svarer i den forbindelse at disse bør og unge har større problemer end tidligere. Det er ikke godt nok!

\r\n

Ser vi en bevægelse hvor vi går fra statens ansvar og forpligtigelse for individet til et samfund, hvor ansvaret ligger hos familien og civilsamfundet? Hvis vi gør det, hvem skal lytte og sikre individet, hvis Brønderslev- familien og civilsamfundet svigter børnene i familien. Hvem lytter? Hr. Rambøll? Svaret blæser i vinden!

\r\n

 

\r\n

Jens Nilsson, formand

\r\n

 

\r\n

 

\r\n

 

\r\n

 

\r\n

 


Belægningsundersøgelsen: Marts 2012

BelUS_standard.jpg

 

\r\n

Vi beklager at undersøgelsesresultaterne har været fraværende de sidste måneder, men efter at undersøgelsen blev udvidet ved årsskiftet, har arbejdet med at indsamle data været mere krævende. Tallene vedrørende ind- og udskrivninger fra den nye undersøgelse følger snarest.

\r\n

Udviklingen i 1. kvartal af 2012 viser et markant fald i antal anbragte på småbørnsområdet. Det hænger naturligvis sammen med lukningen af Skodsborg. Men hvis udviklingen, som den har været siden sommeren 2011 fortsætter i samme tempo, vil der ikke være flere småbørn anbragt på institutionerne i 2013. Et noget dystert scenarie.

\r\n

På skolebørns- og ungeinstitutionerne ser udviklingen ud til at være rimeligt stabiliseret.

\r\n

Familieinstitutionerne har for første gang i lang tid oplevet en mindre stigning. Måske en tendens?

\r\n

 De sikrede institutioner er fra årsskiftet trukket ud af undersøgelsen, da der var for få institutioner involveret.

\r\n

 

Se tal og grafer via nedenstående link

Bel US marts 2012.pdf

SFI Konference: Hvad virker for børn og unge?

sfi_logo.jpg

SFI holder den 1. juni holder konference om evidensbaseret politik og praksis på børne- og ungeområdet. På konferencen vil en række internationale eksperter fortælle om effektstudier af fx mentorordninger, klasseledelse og familieprogrammer, og danske forskere og praktikere vil debattere resultaterne

Find flere oplysninger her : http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=10876


Forfatter giver bog til døgninstitutioner

skumle_skiderikker.jpg

Forfatteren Gitte Winter Graugaard besluttede for et par måneder siden at donere nogle eksemplarer af bogen SKUMLE SKIDERIKKER OG LYSERØDE SKYER til børn på danske døgninstitutioner.

\r\n

Bogen blev med ... og til ... stor glæde uddelt på et medlemsmøde den 19/4.

\r\n

Bogen - En pubertetskrimi for tøser - er for de 10 til 13 årige og handler om den 13-årige Amalie, der på en spejdertur opdager nogle blodige spor efter et indbrud. Veninden Emma og storesøster Anne er mere optaget af drenge og makeup, men de er sammen igen ved opklaringen af nogle bankrøverier.

\r\n

FADD takker for boggaven

Læs mere her www.amaliesverden.dk


Læserbrev i Information: Livet som plejebarn er et liv som sekundavare

Information_plejebarn april 2012.jpg

\r\n

Information bragte 13/4 2012 et læserbrev fra Vibeke Marx, der blandt andet  skriver:'Hvordan kom det så vidt? Jeg tror, der er tre årsager. Den første, at der har hersket en romantisk forestilling om, at intet slår kernefamilien. Den anden, at det har været generelt accepteret at blæse på eksperterne. Den tredje, at familiepleje regnes for billigere end institution.

\r\n

 

\r\n

Hvad det sidste argument angår, tror jeg ikke, det holder i længden, for fejlene kommer jo mangefold tilbage i form af smadrede mennesker, som f.eks. to brødre, jeg tydeligt husker. Efter en tid fandt deres plejeforældre ud af, at den ældste var for vanskelig, og han røg tilbage til børnehjemmet. Efter atter en tid blev de skilt, og så røg nummer to.'

\r\n

Læs indlægget her via dette link: http://www.information.dk/298356


Invitation til seminar: Den bæredygtige institution! - 8. maj 2012

deloitte.jpg

 

\r\n

I samarbejde med FADD inviterer Deloitte til seminar omkring den bæredygtige institution.

\r\n

 

\r\n

Vi har i år sammensat et program, hvor der både deles erfaringer fra en praktisk gennemført overgang, og dels skal der arbejdes med de tanker, idéer og overvejelser, der er relevante i forbindelse med udskillelsesprocessen fra kommunerne.

\r\n

Som noget nyt har vi i år valgt at afholde tre forskellige workshops på dagen.

\r\n

(fortsættes)

\r\n

 

\r\n

 

 

\r\n

Tid og sted 

\r\n

Dato: 8. maj 2012

\r\n

 

\r\n

Sted: Deloitte Odense

\r\n

Adresse: Tværkajen 5, 5000 Odense C

\r\n

Arrangementet er gratis, og tilmelding sker via mail til cholsen@deloitte.dk  senest den 4. maj 2012.

\r\n

 

Invitation til seminar_deloitte 8maj2012.pdf

MARTS - klummen 2012

Jens-1.jpeg

 

\r\n

Langt de fleste anbragte børn og unge ønsker ’mest mulig normalitet’ i deres liv. Deres drømme går som oftest i retning af ’et godt arbejde, en sød kæreste, et godt sted at bo osv.

\r\n

Der er derfor god mening i at Regeringen nu vil tage fat på at hjælpe ’svage unge’ – måske ikke verdens bedste udtryk – i arbejde frem for på førtidspension. 1, 4 mia er der afsat til oprettelse af rehabiliteringsteams, der fremover skal koordinere den uddannelses- og arbejdspladsrettede indsats  for disse børn og unge, der som udgangspunkt har både sociale, indlæringsmæssige og følelsesmæssige  udfordringer, men også evner og kompetencer, som måske ingen før har fået øje på.

\r\n

Hvis man sammenholder anbragte børn og unges fremtidsønsker med døgninstitutionernes inklusionsfremmende forpligtelser, så består døgninstitutionspersonalets arbejde i at skabe et balanceret forhold mellem at kompensere for de anbragte børn og unges vanskeligheder og at medskabe forudsætningerne for, at de anbragte børn og unge kan træne, udvikle, udvide og nuancere de kompetencer, der skal til for, at inklusionsopgaven kan lykkes. Og der er et par målbare parametre, som en sådan vurdering uden videre kan holdes op imod: At den unge er i arbejde, under uddannelse, betaler skat og ikke begår kriminalitet.

\r\n

Og apropos det normale: I FADD har vi længe påpeget det urimelige i, at anbragte børn og unge ikke kan få SU. I stedet er de henviste til at får en eller anden form for overførselsindkomst.

\r\n

Sprog skaber bevidsthed. Jeg skal derfor fra denne plads opfordre alle aktører til at lede efter … og bruge ord & begreber, der dels kan fremme børnenes og de unges identitet som aktive bidragsydere borgere, dels kan medvirke til, at vi samfundsmæssigt set, kan få udviklet nogle bedre billeder på, hvad mennesker med andre kompetencer kan bruges til og hvad vi måske oven i købet kan lære af dem.

\r\n

Vi ved det ikke, men der er muligvis penge nok på anbringelsesområdet. Måske de bare skal fordeles bedre. Men ligefrem spare yderligere på området… Det er at stramme den.

\r\n

(Fortsættes)

\r\n

 

\r\n

 

 

\r\n

Ikke desto mindre viser foreløbige beregninger fra KL, at kommunerne sandsynligvis har sparet 5 mia. kr. mere end budgetteret i 2011. For socialrådgiverformand Bettina Post er det ikke nogen overraskelse, at kommunernes økonomi ikke er så presset, som den ’noget skingert’ blev udråbt til at være, siger hun i en kommentar til Dagens’nb.
- Det er lidt grotesk, at der nu viser sig en ‘overbesparelse’ på næsten 5 mia. kr. det er RIGTIG mange penge! Og det er gået hårdt ud over det specialiserede sociale område, hvor både mennesker med handicap og socialt udsatte børn og familier har mærket en meget hård økonomisk opbremsning.

\r\n

I den forbindelse skriver Specialskoleleder Ingvald Kamarium, Fjordskolen, i et læserbrev i Politiken (6/3): 
Ifølge en undersøgelse fra Casa kan den umiddelbart dyre hjælp til sårbare børn betale sig, hvis blot 21 % af børnene får et liv som selvforsørgende i modsætning til livslang overførselsindkomst.

\r\n

Vi har skrevet det samme tidligere i disse spalter, men vi kan lade procentsatsen stå et øjeblik: 21 %

\r\n

TV er et meget stærkt medie.

\r\n

Anbringelsesområdet har den seneste tid været højeksponeret i den bedste sendetid.

\r\n

Jeg har ikke lyst til at kommentere de enkelte udsendelser og slet ikke de nævnte anbringelsessteder.

\r\n

Men jeg har følgende kommentar til professionel magt:

\r\n

Som i andre af livets forhold hører det med til ’godhed’, at man har et godt motiv. At den, der har magten forvalter den - efter ikke bare egne moralbegreber - men efter høje etiske standarder, systemopsamlede erfaringer og forskningsbaseret viden.

\r\n

Det kræver også, at såvel myndighed som enhver medarbejder, der er betroet at arbejde så tæt med andre menneskers børn, gør sig umage med at beskæftige sig grundigt og kritisk med forholdet mellem udsathed og magt.

\r\n

Da det individuelle autoritetsbegreb generelt er under pres i disse år, er der behov for at nytænke, hvordan den professionelle – og nødvendige - autoritet kan relanceres med et nyt indhold i en ny form.

\r\n

Dels for at finde på noget, der virker fremmende for barnets udviklingsproces, dels for – helt basalt - at leve op til lovgivningen.

\r\n

Derfor er det interessant når Caroline Jacobsen, Professionshøjskolen UCC , i Information (6/3) spørger: Har anbragte børn særligt behov for anerkendelse og indflydelse på eget liv, og for ekstra hjælp til læring og håndtering af konflikter. Eller er de så anderledes, at de skal mødes på en måde, der ville krænke helt almindelige unge?

\r\n

Det glæder mig, at læsernes og seernes redaktør på DR har sagt det så klart: DR skylder en debat om hård pædagogik. Vi bidrager gerne …

\r\n

 

\r\n

Jens Nilsson, formand for FADD

\r\n

 

\r\n

 


Undersøgelse om døgnanbringelser: Høring & ankesager -

FADD_LOS_SL_US_jan2012.jpg

 

\r\n

Efter diverse mediers 'førsteret' til undersøgelsens resultater offentliggøres hermed rapporten: UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE: Høring & ankesager

\r\n

 

\r\n

Denne rapport er lavet på baggrund af et elektronisk survey, som Socialpædagogerne har gennemført i samarbejde med Landsforeningen af Opholdssteder (LOS) og Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD) i november 2011.

\r\n

Denne Rapport beskæftiger sig spørgsmålene vedr. høring og ankesager

\r\n

Hovedresultater:

\r\n

I forbindelse med flytning af børn/unge fra institutionen eller opholdsstedet svarer hver tredje at institutionen/opholdsstedet kun er blevet hørt ”i nogle” eller ”ingen” tilfælde.

\r\n

42 % af respondenterne svarer ydermere, at kommunen kun ”i nogle” eller ”ingen tilfælde” tilbyder barnet/den unge en samtale inden der træffes afgørelse om flytning.

\r\n

(fortsættes)

\r\n

 

 

\r\n

37 % svarer, at kommunen kun i nogle eller ingen tilfælde indhenter samtykke inden flytningen fra forældremyndighedsindehaveren og 44 % svarer, at kommunen kun ”i nogle” eller ”ingen tilfælde” henter samtykke fra den unge over 12 år.

\r\n

65 % svarer ja til, at de har set eksempler på børn/unge, der har boet flere forskellige steder i løbet af et år.

\r\n

92 % svarer at de får børn/unge ind, der burde have været anbragt tidligere. 78 % svarer i den forbindelse at disse børn/unge har større problemer end tidligere.

\r\n

95 % svarer ydermere ja til, at der kommer børn/unge ind, der tidligere har været anbragte i andre foranstaltninger.

\r\n

45 % svarer, at kommunen - i ingen eller nogle tilfælde - har orienteret barnet/den unge om ankemuligheder

\r\n

32 % svarer, at kommunen - i ingen eller nogen tilfælde – har orienteret forældremyndighedsindehaveren om ankemuligheder

\r\n

36 % svarer, at en eller flere afgørelser om flytning af børn/unge er blevet anket inden for det sidste år. I 36 % af tilfældene, hvor afgørelsen blev anket, blev afgørelsen ændret.

\r\n

Respondenter, der svarer, at afgørelsen er blevet ændret, har ligeledes angivet, hvad den blev ændret til. Langt størstedelen af respondenterne angiver, at afgørelsen blev ændret til fortsat anbringelse i deres døgntilbud eller på deres opholdssted.

\r\n

 

FADD_LOS_SL US_jan2012.pdf

FADD på DKNYT: Rambøll fremhæver udokumenterede metoder der egner sig fortrinligt til regneark

ramb_dknytmarts2012.jpg

 

\r\n

"Rapporten (Rambøll: Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge)  beskæftiger sig primært med sammenhængen mellem økonomi og hvad der virker. I denne rapport har man valgt at fokusere på udsatte børn og unges negative ’nettobidrag’ til samfundsøkonomien - sammenlignet med det man i rapporten kalder for ’normalbefolkningen’."

\r\n

---

\r\n

 

\r\n

"Fra døgninstitutionernes side ønske vi at blive ved med at lede efter, hvad der fremmer det udsatte barns muligheder for at få en uddannelse, at blive selvforsørgende og at undgå kriminalitet og misbrug. Men vi bliver bekymrede ved udsigten til, at Folketing og kommuner med denne rapport som kilde kan lade sig friste til at vælge lette og enkle løsninger, når man ved at arbejdet med udsatte børn og unge både er komplekst og flerdimensionelt."

\r\n

 

Læs hele kommentaren på www.fadd.dk

FADD -VS ramboell marts 2012__dknyt.pdf

Information: Kommunale prioriteringer presser anbragte børn

information_logo.jpg

 

\r\n

"Det er udtryk for mere og mere økonomifikserede kommuner, når opholdssteder og døgninstitutioner på landsplan oplever et prispres fra kommunerne. Det går i høj grad ud over børnene, når knap en tredjedel af de adspurgte institutioner i en ny undersøgelse giver udtryk for, at økonomi og hjemtagning er årsag til uplanlagte flytninger af børn og unge. Det vurderer forsker Inge Marie Bryderup på baggrund af en ny undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforening af Opholdssteder og Foreningen af Danske Daginstitutioner."

\r\n

 

\r\n

»Vi har i de sidste 10-15 år set en del forskning, der viser, at institutionsanbringelser hjælper børn og unge. Men vi har ingen dansk forskning, der bekræfter, at plejefamilieanbringelser virker i forhold til alle de anbragte børn og unge. Derfor er det mærkeligt, at kommunerne prioriterer den løsning,« siger Inge Marie Bryderup.

\r\n

(Information - 28/3 2012)

Læs artiklen via dette link

\r\n

www.information.dk/297205

Link: www.information.dk/297205


Nyt regelsæt til skoler, institutioner og andre, der arrangerer sejlads med mindre fartøjer

soefartsstmarts2012.jpg

Søfartsstyrelsen har 20/3 2012 udsendt et nyt regelsæt til skoler, institutioner og andre, der arrangerer sejlads med mindre fartøjer. 

\r\n

Reglerne betyder blandt andet, at den enkelte skole eller institution fremover er forpligtet til at arbejde mere indgående med at sikre, at sejladsen foregår sikkert. 

De nye regler træder officielt i kraft ved årsskiftet, men de kan bruges fra i dag den 20. marts 2012.

\r\n

 

Find de nye regler herunder:

\r\n

 

\r\n

http://www.sofartsstyrelsen.dk/tema/informationomsejladsmedelever/Sider/Informationomsejladsmedelever.aspx

Link: www.sofartsstyrelsen.dk/tema/informationomsejladsmedelever/Sider/Informationomsejladsmedelever.aspx


Ny rapport fra Rambøll: Milliarder at spare med en bedre indsats for udsatte børn og unge

Ramboell rapp udsatte B_U marts 2012.jpg

Social og integrationsminister Karen Hækkerup varsler et opgør med indsatser, der ikke virker. En analyse fra Rambøll lavet for Social- og Integrationsministeriet viser, at der er store gevinster at hente både menneskeligt og økonomisk, når man anvender metoder med dokumenteret effekt. Alene på fire konkrete metoder kan der på langt sigt hentes 2,5 milliarder kroner årligt, når metoderne anvendes fuldt ud.

\r\n

(Fra Socialministeriets Nyhedsbrev 15/3 2012)

Hent den forkortede udgave herunder og læs nyheden på socialministeriets hjemmeside

Analyse af de oekonimiske konsekvenser paa omraadet for udsatte boern og unge - kortere version.pdf

Link: www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=771


Ny rapport fra SFI om efterværn

Eftervaern_for_tidligere_anbragte_unge_medium.jpg

Bliv klædt på til arbejdet med efterværn i din kommune

\r\n

Ny rapport samler forskning og kommunale erfaringer med efterværn.

\r\n


Ny rapport fra Socialstyrelsen og SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) samler for første gang forskning, statistik, erfaringer fra tidligere anbragte unge og helt nye kommunale refleksioner over efterværnsindsatsen i Danmark. Desuden præsenteres forskning og viden fra  Norge, Sverige, England og USA.

\r\n

Rapporten viser, at mange af de unge, der har været anbragt, oplever en række vanskeligheder i årene efter anbringelsen. Men ifølge rapporten klarer de unge, der får efterværn sig bedre, end dem der ikke får det. Rapporten viser desuden, at der er risiko for, at de svageste unge ikke får efterværn, og det kan skyldes, at myndighederne retter fokus mod de unge, der vurderes at kunne udvikle sig hurtigt.

Rapportens formål er at inspirere og styrke den kommunale indsats i forbindelse med tidligere anbragte unges overgang fra anbringelse til selvstændig voksentilværelse.

\r\n

 

\r\n

 

 

\r\n

Rapporten er udarbejdet af SFI for Socialstyrelsen og finansieret af satspuljen 2011-2014, Efterværnspakken.

\r\n

 

\r\n


Eftervaern for tidligere anbragte unge.pdf

FEBRUAR-KLUMMEN 2012

Jens-1.jpeg

 

\r\n

Skrider den kommunale moral i anbringelsessager?

\r\n

Tja …

\r\n

Hvis eksemplet fra Faxe Kommune med en dusør til den sagsbehandler, der kan finde den bedste ide til at undgå anbringelser breder sig, så JA.

\r\n

Men som vi skriver i et læserbrev bragt på dknyt.dk i sidste uge, så håber og tror vi i FADD, at kreativitet og nytænkning i kommunernes håndtering af anbringelsessagerne mere vil handle om fleksibilitet, effektivitet og fagligt holdbare løsninger. Vi får se … ELLERS SKAL VI NOK VÆRE DER…

\r\n

 

\r\n

Kommunerne kunne måske gøre klogt i at skele til Norge, der jo på mange måder var en af inspirationskilderne til Barnets reform.

\r\n

Her viser en ny undersøgelse foretaget af det norske svar på SFI, NOVA, at den prioritering af plejefamilier frem for døgninstitutioner, som man igangsatte i forbindelse med Barnevernsreformen fra 2004, har haft nogle utilsigtede konsekvenser for en lang række anbragte børn.

\r\n

I rapporten (se link længere nede på siden) påpeges det blandt, at mange plejefamilieanbragte børn ofte oplever den ekstra-belastning, det er, at de ikke kan tilpasse sig plejefamilien (eller omvendt, red.), og at de derved bliver ’pålagt’ et måske unødvendigt anbringelsesskifte.

\r\n

I Norge advarer forskerne mod fortsatte ’overanbringelser’ af børn i plejefamilier og spørger polemisk: Har vi for få døgninstitutioner?

\r\n

I forlængelse af undersøgelsens resultater anbefaler forskerne, at man en gang for alle vurderer, hvor mange børn og unge, der af faglige grunde har brug for at blive anbragt på en døgninstitution. Og at man sætter penge af til formålet.

\r\n

Det ligger os i FADD umådeligt fjernt at hovere og sige ’sagde vi det ikke nok’.

\r\n

Så vi vil i stedet nøjes med at anbefale Folketing, KL og kommunerne at læse den norske rapport grundigt i gennem.

\r\n

Vi har tidligere sagt, at lokale forhold kan gøre det vanskeligt ...

\r\n

 

\r\n

 

 

\r\n

...at sammenligne nationale forhold. Det mener vi stadigt…

\r\n

Men i denne sammenhæng bør vi alle – beslutningstagere, embedsmænd og praktikere - opsøge ny viden om området, når den er der. Og vurdere om og hvordan vi skal omsætte den nye viden til ny praksis. Så vi på den ene side opnår så gode betingelser og udsigter for de anbragte børn som muligt. På den anden side undgår de fejl, som vi som samfund efterfølgende vil kunne bebrejdes at have begået mod bedrevidende.

\r\n

Der er indlysende grunde til, at vi interesserer os for, hvordan de anbringelsestilbud vi har i Danmark opleves af dem, det handler om: De udsatte børn og unge. I den forbindelse afventer vi resultaterne af den 100 børns-tilfredshedsundersøgelse, som Børnerådet har afsluttet og er i gang med at bearbejde.

\r\n

 

\r\n

I FADD vil vi fremover undersøge, hvor de anbringelseshenvendelser, der tilgår døgninstitutionerne, kommer fra.

\r\n

Det gør vi for at få et talmæssigt belæg for at kunne problematisere, at vi også i Danmark oplever et stort antal sammenbrud i plejefamilieanbringelserne, der kunne have været undgået, hvis barnet var blevet anbragt det rigtige sted første gang...

\r\n

Ganske befriende – og apropos dem det handler om – så udtaler formanden for Plejefamiliernes landsforening Jens Vegge Bjørck til P4 Midt & Vest (6/2) at man siger nej tak til at modtage anbragte børn fra institutioner – hvis formålet er at spare penge.

\r\n

Det bekymrer plejefamiliernes formand, at kommunerne tager anbragte børn ud af døgninstitutioner og i stedet anbringer dem hos plejefamilier. Jens Vegge Bjørck beskylder i den forbindelse kommunerne for kassetænkning og frygter, at børnene bliver de store tabere.

\r\n

 

\r\n

Ellers har KL jo lige afholdt deres Børnetopmøde i Aalborg.

\r\n

På Børnetopmødet præsenterede Jane Findahl KL's udspil om "Det gode børneliv", hvor KL bl.a. foreslår mere forældreansvar, mere læring i dagtilbud, én fælles formålsparagraf for hele børneområdet samt et fælles børneministerium.

\r\n

Umiddelbart er det svært at blive MEGET begejstret over et udspil om ’Det gode børneliv’. Det bringer jo mindelser frem om det gamle mundheld: Hellere rask og rig end syg og fattig …

\r\n

Men hvis det helt konkret også omfatter et godt liv for udsatte børn, så er vi naturligvis med….

\r\n

Og så vi er spændte på, hvad der ligger i forslagene om et fælles børnesyn og mere forældreansvar.

\r\n

 

\r\n

Derudover er det glædeligt, at Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i forbindelse med høringen om lovforslagene om inklusion i folkeskolen er blevet enige med forligskredsen om flere justeringer i forhold til de første udmeldinger om meget omfattende begrænsninger i specialundervisningen. Dette skulle betyde, at man er parate til at gå knap så dramatisk til værks og har anerkendt, at visse elevgrupper fortsat har brug for Specialundervisning. Eksempelvis er et KAN blevet afløst af et SKAL i forhold til kommunernes tilbud om specialundervisning.

\r\n

Vi afventer lovforslaget, der angiveligt fremsættes sidst i februar (2012)

\r\n

 

\r\n

En anden god nyhed er at Danmark nu har fået sin første sociale kapitalfond.

\r\n

Fondens formål er ifølge DR Nyheder (7/2) at give sociale virksomheder en økonomisk hjælp.

\r\n

Den første sociale virksomhed, der får del i penge fra den nye fond, er it-virksomheden Specialisterne.

\r\n

Virksomhedens ansatte er mennesker med forskellige former for autisme, der arbejder med at teste software.

\r\n

Uden sammenligning i øvrigt så er vi i gang med at udvikle nogle ideer til, hvordan vi kan udmønte den foreløbige aftale, som vi har indgået med HORESTA (hotel, restaurations og turistbranchens interesseorganisation) om at smidiggøre anbragte børn og unges adgang til fritidsjobs og praktikforløb på HORESTAs medlemsinstitutioner.

\r\n

 

\r\n

Jens Nilsson, formand for FADD

\r\n

 


Hverdagslivet som udviklingsarena: Om at smøre en madpakke

madpakken2.jpg

Pædagogstuderende Annelise Bisgaard fra Pædagoguddannelsen på JYDSK, har skrevet en pædagogikopgave om hverdagslivet på en døgninstitution. Med udgangspunkt i den lavpraktiske øvelse ’at smøre en madpakke’, beskriver AB, hvordan man på samme tid kan insistere på at ville udgøre den berømte forskel og på at ville gøre det ordentligt …

\r\n

Vi har bedt om - og har fået lov til at bringe opgaven ...

\r\n

 

\r\n

"Jeg befinder mig i orkanens øje, med fingrene dybt nede i både madpakker og hverdagsliv. Hold da op, tænker jeg. Det her bliver spændende. Det var mit første møde med den dengang 13-årige Naya. Jeg mødte hende med alle mine krav og forventninger og fik det hele lige i hovedet igen. Det blev starten på mange helt nye overvejelser og betragtninger der alle tog udgangspunkt i Nayas fortælling om hverdagslivet."

\r\n

 

\r\n

 

Læs opgaven ved at følge nedenstående link

Paed_opgave_Annelise Bisgaard_feb2012.pdf

Forstander og bestyrelsesmedlem i FADD, Gitte Callesen: Vold giver status

Gitte C.jpg

TV2 Fyn (20/2 2012)

\r\n

Interview med lederen af Børne- og ungeinstitutionen Ny Møllegård i Odense, Gitte Callesen, om de mekanismer, der udløses, når piger griber til vold, som det skete i Odense søndag eftermiddag.  (19/2) 

Se interviewet ved at følge dette link:

\r\n

www.tv2fyn.dk/arkiv/2012/2/20?video_id=48666&autoplay=1

Link: www.tv2fyn.dk/arkiv/2012/2/20?video_id=48666&autoplay=1


Louise Løhndorf, Skodsborg: Vi skylder de i forvejen svigtede børn den bedste behandling overhovedet

Louise_skodsborg.jpg

"Jeg har lige læst endnu en jobannonce fra Københavns Kommune, hvori de søger en plejefamilie, denne gang til et nyfødt spædbarn af en misbruger – barnet ligger til observation på hospitalet. De kalder det ligefrem »en hastesag«, barnet er jo født. For ganske kort tid siden ville dette barn blive anbragt på et hjem, som Skodsborg Observations- og Behandlingshjem. Men nu er Skodsborg blevet lukket, og vi skal belave os på at se flere af denne type tragiske annoncer i avisen. Et sådant spædbarn født af en misbruger har jo helt særlige behov for observation og behandling 24 timer i døgnet af erfarne professionelle. Reelt kan man  ikke vide, hvilke mén barnet eventuelt har pådraget sig fysisk såvel som psykisk før og under fødslen. Disse skader bør udredes, førend en eventuel plejeanbringelse kan komme på tale. Ellers er plejeopgavens karakter er i bund og grund ukendt."

I jobannoncen er opgaven beskrevet, som var det en bekendt størrelse og tilgangen listet op, ja, opgaven fremstår nærmest som enkel og nem, hvis bare man får lidt input og gode råd med på vejen. Fagfolk, derhar arbejdet med børn af misbrugere gennem i mange år, ved, at det ikke er tilfældet. At politik og socialpædagogik er to meget forskellige størrelser, er lukningen af blandt andet Skodsborg et tydeligt eksempel på. Og problematisk er det, hvis flere og flere behandlingskrævende børn anbringes i et forkert tilbud på grund af den overordnede politik på området. Tidligt skadede og massivt omsorgssvigtede børn kan have symptomer og reaktioner, der kan være svære at håndtere og diagnosticere for ikke-uddannede og utrænede plejefamilier. Skaderne bliver ikke mindre med årene, hvis barnet ikke får den rette og en
rettidig behandling. Anbragte børn er i forvejen meget skrøbelige følelsesmæssigt, og den vigtigste opgave, vi som ansvarlige voksne har for disse børn, er at sørge for, at deres vej frem bliver så succesfuld som mulig.
Mange anbragte børn har allerede oplevet, at ikke kun deres nærmeste, men også samfundet har svigtet dem. De har været anbragt i en plejefamilie, der har opgivet dem, en foranstaltning, hvor de på sigt ikke kunne rummes, hvorefter de er blevet sendt til et professionelt observations- og behandlingstilbud.
Jeg har mødt en del efterhånden. Og dette svigt giver børnene endnu flere ar på sjælen, end de i forvejen har. Brud i plejeanbringelser kan meget vel tænkes at skyldes, at netop forventningerne til plejebarnet ikke stemmer overens med virkeligheden. Derfor er udredning af et barn så meget desto vigtigere, så plejefamilierne ved, hvad de »går ind til«.

\r\n

Når Mikkel Warming, ansvarlig socialborgmester i København, flere gange har garanteret, at de mest udsatte københavnerbørn ikke får det dårligere efter Skodsborg lukning, så står det, efter min mening, i skærende kontrast til de jobannoncer, hvori der nu søges plejefamilier til omsorgssvigtede børn i anbringelsessager. Københavns Kommune har endda oprettet en Facebook-side, hvorfra de ønsker at hverve sig nye plejefamilier. Hvad bliver det næste? Hvornår har et barn i dagens Danmark så egentlig »behov nok« for at komme i
døgnbehandling og under observation på et behandlingshjem? Hvor »skadet« skal barnet være? Vi skylder de i forvejen svigtede børn den bedste behandling overhovedet.
Danmarks socialminister, Karen Hækkerup, har tidligere udtalt, at der er børn, som i nogle tilfælde er så skadede, at det er de specialiserede tilbud, der bør tage sig af dem fremfor en plejefamilie. Det er meningsløst, at en institution som Skodsborg, velfunderet og anerkendt, nu lukkes. Der burde være nogle i vores velfærdssamfund, der værnede om vigtige behandlingshjem og sørgede for, at de dygtige steder ikke er dem, der går til grunde i den politiske nedprioritering på området."


JANUAR-KLUMMEN

08-02-2012

JANUAR-KLUMMEN

Jens-1.jpeg

”Jeg drikker Champagne, når jeg er lykkelig. Jeg drikker champagne, når jeg er trist. Ind i mellem drikker jeg den alene. Når jeg er i selskab, betragter jeg den som nødvendig. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten, og drikker den, når jeg er. Ellers rører jeg aldrig Champagne - undtagen når jeg er tørstig."

\r\n

 

\r\n

Lily Bollinger (der i 1961 skabte den nye type R.D.-årgangschampagne)

\r\n

 

\r\n

Godt nytår.

\r\n

Og allerførst tak til Operation Julegaveregn for de indsamlede midler (omkring 200.000,-) til ekstra julegaver til anbragte børn på vores medlemsinstitutioner.

\r\n

Ifølge de tilbagemeldinger vi har fået fra de institutioner, der er blevet betænkte i år, er gaverne faldet på et tørt sted. Tak for jeres entusiasme og insisteren på at gøre en forskel …

\r\n

 

\r\n

Og apropos penge:

\r\n

’Vi skal spare pengene, så vi har råd til at bygge nogle flere fængsler.’

\r\n

Sådan lyder det i en spids kommentar fra en Søren Lom til en artikel i Information i går (4/1)

\r\n

Under overskriften: ’Succesfulde institutioner for udsatte børn lukker på stribe’ omtales en endnu ikke offentliggjort rapport.

\r\n

Rapportens forfatter Inge Bryderup fra Danmarks Pædagogiske Universitet har fulgt og undersøgt arbejdet på danske familieinstitutioner. Hun siger blandt andet: »Det er disse institutioner, der burde blomstre for øjeblikket, hvis man virkelig ville gøre en tidlig indsats med barnets interesse for øje, som Barnets Reform jo lagde op til for et år siden.«

\r\n

Lidt senere i artiklen beroliger formand for Børne- og Kulturudvalget i KL Jane Findahl os så ved at fastslå, at »vi gør alt for ikke at miste den ekspertise, vi har«, og at anbringelser af børn i plejefamilier ikke sker af økonomiske hensyn.

\r\n

Det er naturligvis en helt forudsigelig reaktion fra SFs hovedforsvarer for kommunernes prioriteringer af de sociale udgifter, men måske Jane Findahl...

 

\r\n

... skulle lytte lidt til, hvad der bliver sagt: Netop den slags institutioner, der nu lukkes, er ifølge eksperter nødvendige, hvis man vil yde den bedst mulige hjælp til de yngste og mest udsatte børn. Hvilket der altså er forskningsmæssigt belæg for:

\r\n

Et af rapportens resultater er, at det for de undersøgte familieinstitutioner er lykkedes for to tredjedele af de 125 undersøgte familier at beholde deres barn, der ellers formodentligt ville være blevet fjernet og anbragt i plejefamilie.

\r\n

 

\r\n

Det nye år har også bragt et par andre nyheder med relevans for området:

\r\n

Den af blandt andet FADD foreslåede børneombudsmand bliver ikke til noget. I stedet ønsker regeringen, at etablere et nyt børneombud under Folketingets Ombudsmand.

\r\n

Vi får se og følger udviklingen …

\r\n

 

\r\n

I en redegørelse fra Justitsministeriets forskningskontor om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, fremgår det, at i 2010 tilbragte 58 unge under 18 år hele varetægtsperioden i arrest. Det er rigtig mange.

\r\n

I samarbejde med de sikrede institutioner vil vi rette en henvendelse til Socialudvalget og Retsudvalget med forslag om ændring af retsplejelovens § 765 som i den nuværende form giver børn/unge ret til at fravælge socialpædagogik og undervisning (sikrede institutioner) og i stedet tilvælge (i bedste fald) intetsigende ophold i et arresthus.

\r\n

 

\r\n

I skrivende stund raser stormen og regnen pisker.

\r\n

Det er som om vejrudsigten fra The Julekalender langt ud over hvad man kan forvente af en julekalender: Det stormfulde vejr fortsætter.

\r\n

Godt vi har Gertrud Sands trøstende ord med os i alt hvad vi foretager os: Mæn så må wi da bar håb det blywwer bejer i mårn

\r\n

 

\r\n

Jens Nilsson

\r\n

Formand for FADD

\r\n

 


Norsk rapport: Institusjonsplassering – siste utvei?

Institusjonsplassering.jpg

 

\r\n

Undertitel: Betydningen av barnevernsreformen fra 2004 for institusjonstilbudet

\r\n

I rapporten evalueres den norske 'Barnets reform'. Konklusionen er entydig, og hvis man skal 'oversætte' den til dansk: Pas på med den en-dimensionelle fokusering på plejefamilier, find ud af hvor mange børn og unge, der har brug for en døgninstitution ... og sæt penge af ...

\r\n

 

\r\n

 

Hent rapporten herunder

Link: www.nova.no/asset/5057/1/5057_1.pdf


FADD i læserbrev på dknyt.dk: Tivolisering i Faxe Kommune

FADD_faxesagen.jpg

 

\r\n

FADDs næstformand Søren Skjødts kommentar (31/1) til Faxe Kommunes konkurrence om en præmie på 20.000 til den bedste ide til at undgå anbringelser:

\r\n

"Det er en formildende omstændighed, at Faxe Kommunes borgmester har meldt ud, at 20.000 kroners-dusøren var et ’fejlskud’. Men tendensen til tivolisering af håndteringen af den kommunale anbringelsespraksis bør imødegås med mere respekt for sagens alvorlige udgangspunkt: De udsatte børn og unge."

\r\n

 

\r\n

 

Læs hele læserbrevet her: 

\r\n

www.fadd.dk/filer/FADD_laeserbrev%20-%20faxe_dusor_januar%202012_2.pdf


FADDs næstformands kommentar til Faxe-sagen

SS.jpg

\r\n

FADDs næstformand Søren Skjødts kommentar til Faxe Kommunes konkurrence om en præmie på 20.000 til den bedste ide til at undgå anbringelser:

\r\n

"Det er en formildende omstændighed, at Faxe Kommunes borgmester har meldt ud, at 20.000 kroners-dusøren var et ’fejlskud’. Men tendensen til tivolisering af håndteringen af den kommunale anbringelsespraksis bør imødegås med mere respekt for sagens alvorlige udgangspunkt: De udsatte børn og unge."

\r\n

 

\r\n

Læs hele læserbrevet herunder

FADD_laeserbrev - faxe_dusor_januar 2012_2.pdf

FADD i læserbrv


Ny bog: Det gode efterværn

det_gode_eftervaern_medium.jpg

\r\n

\r\n

Denne bog indeholder ti unges positive erfaringer med efterværn. Bogen henvender sig til ansatte på anbringelsessteder, kontaktpersoner i efterværnsindsatsen og kommunale sagsbehandlere, der kan bruge de unges fortællinger til at forbedre støtten til de unge. Desuden kan tidligere anbragte unge bruge bogen til inspiration til at træffe konstruktive valg for deres egen fremtid.

\r\n

(Forlagets omtale af bogen)

\r\n

Udarbejdet af SPUK for Socialstyrelsen

\r\n

\r\n

Bogen kan gratis downloades her:

\r\n

http://shop.servicestyrelsen.dk/products/det-gode-eftervaern-tidligere-anbragte-unges-positive-fortaellinger-om-eftervaern


FADD - Pressemeddelelse vedr. Faxe Kommunes interne konkurrence om ideer til at undgå anbringelser

byskilt_Faxe.jpg

Det er en formildende omstændighed, at Faxe Kommunes borgmester har meldt ud, at 20.000 kroners-dusøren var et ’fejlskud’.

\r\n

Men tendensen til tivolisering af håndteringen af den kommunale anbringelsespraksis bør imødegås med mere respekt for sagens alvorlige udgangspunkt: De udsatte børn og unge.

\r\n

[...]

\r\n

Søren Skjødt slutter: ”I FADD har vi ikke fantasi til at forestille os, hvad det næste mon bliver. Måske dette forslag fra Faxe Kommunes Børn og Unge-forvaltning blev DET eksempel, der kan få iderige kommuner til at se med mere alvor på, hvordan man kan stimulere kreativitet og nytænkning i håndteringen af anbringelsessagerne. Skulle nogen i den sammenhæng få brug for at tale ideer igennem med en villig samarbejdspartner, så er vi klar ved havelågen …”

\r\n

 

\r\n

 

Læs hele pressemeddelelsen herunder

Pressemeddelelse - faxe_dusor_januar 2012_3.pdf

KL: Ved vi, hvad der virker? - fokus på handleplaner

KL_ved vi hvad der virker.jpg

\r\n

Hvordan bliver vi i kommunerne bedre til at sikre, at udsatte børn og unge får det ønskede udbytte af den indsats, vi tilbyder dem? Dette både enkle og svære spørgsmål har KL og 15 kommuner sat som overskrift for et udviklingsprojekt, der begyndte i juni 2010 og afsluttes i sommeren 2011. Disse sider gør en foreløbig status over projektets resultater.

\r\n

 

\r\n

I projektet har vi arbejdet med kvalitet og effekt med tre formål:

\r\n

 

\r\n

• at understøtte sagsbehandlernes arbejde med at sætte mål og følge op på indsatsen i den enkelte sag

\r\n

 

\r\n

• at udvikle handleplanen som et fælles redskab til at sætte mål for og følge op på indsatsen

\r\n

 

\r\n

• at opstille indikatorer for effekten af indsatsen.

\r\n

\r\n

(fra hæftes forord)

Se hæftet herunder

KL_Vedvi_hvad der virker.pdf

Belægningsundersøgelsen - december 2011

BelUS_standard.jpg

\r\n

Det overordnede billede af belægningsudviklingen på børn & ungeinstitutionerne, viser i 2011 en fortsættelse af tendensen fra 2010.

\r\n

I 2010 faldt den samlede belægning med 8,6% og i 2011 med 9,7%, så det er et samlet fald på 18,3% over de 2 år.

\r\n

Fortsætter denne udvikling i 2012, vil ¼ af børnene være forsvundet fra døgninstitutionerne ved næste årsskifte.

\r\n

Faldet i anbringelser er fordelt jævnt over de forskellige aldersgrupper.

\r\n

Familieinstitutionerne oplevede i 2009  og 2010 et markant fald i anbringelser på samlet ca. 50%, og flere af institutionerne er nu lukket.

\r\n

Denne udvikling er ikke fortsat i 2011, idet der var anbragt det samme antal familier ved årets slutning som ved årets start, med mindre afvigelser undervejs. 

\r\n

Se den grafiske oversigt herunder

FADD belUS december 2011.pdf

FADDs ungegruppe afholder seminar

UNGESEM_APRIL2012.jpg

Seminartemaet er: UNGEPROBLEMSTILLINGER &

\r\n

PÆDAGOGISKE UDFORDRINGER

\r\n

INDHOLD

\r\n

-UNGE og diagnoser

\r\n

-UNGE og vredeshåndtering

\r\n

-UNGE og rusmidler

\r\n

 

\r\n

FADD, Foreningen af danske døgninstitutioner inviterer til ungeseminar i Kerteminde. Vi skal drøfte ungeproblemstillinger og de pædagogiske udfordringer. Vi har inviteret 3 spændende oplægsholdere, der hver i sær repræsenterer mange års erfaring med unge. Seminaret finder sted: Mandag den 16. april til tirsdag den 17. april 2012 på Thornøes Hotel, Strandgade 2, 5300 Kerteminde. 

Se programmet herunder

ungeseminar_16_17april2012.pdf

Ny bog: Behandlingspædagogik - En udviklingsorienteret indsats i anbringelsen af børn og unge

behandlingspaedagogik_godhavn.jpg

Psykolog på Godhavn, Henriette Lieblein Misser, udgiver en bog om behandlingsarbejdet på Godhavn. 

\r\n

"Det er muligt at gøre de professionelle behandlingsindsatser for anbragte børn endnu bedre. Denne bog retter et konkret fokus på, hvad der skal gennemføres for, at det, vi gør, kan kaldes for en professionel anbringelse. Bogen beskriver indholdet og opbygningen i et behandlingsforløb under en anbringelse og hvilke forventninger der kan knyttes til det i form af behandlingsplaner og evaluering. Bogen henvender sig til socialpædagoger, pædagoger, psykologer, plejefamilier og sagsbehandlere."

\r\n

(Fra forlagets omtale af bogen)

\r\n

Udkommer 2/2 2012

\r\n

 


Ny bog: Den danske kommunekonstruktion

den_danske_kommunekonstruktion.jpg

Kommunerne fik med kommunalreformen for alvor problemer med socialområdet, som blandt andet tager sig af de udsatte børn. Sådan lyder det fra velfærdsforsker Kurt Klaudi Klausen, der er forfatter til en ny bog om strukturreformen. Ligesom flere forskere på området mener han, at kommunerne skal have hjælp, hvis de igen skal vægte mennesket over økonomi

\r\n

(Information)

\r\n

Om bogen der udkom i denne uge (Uge 3) skriver Information blandt andet: Reformen er skabt ud fra en typisk liberalistisk tanke, forklarer Kurt Klaudi Klausen. Den er præget af new public management-tanken, der tror på, at markedsorientering i den offentlige sektor vil føre til større besparelser. Kurt Klaudi Klausen ønsker ikke at fælde værdidom over den liberalistiske tanke:

\r\n

»Man skal dog stadig genoverveje, om modellen dur på alle områder.«

\r\n

Kurt Klaudi Klausen påpeger, at staten bør træde til for at sikre sig, at kommunerne igen varetager menneskets tarv over økonomiske hensyn.

\r\n

 

Se Danske Kommuners anmeldelse: http://www.danskekommuner.dk/Artikelarkiv/2012/Magasin-01/Gravskrift-over-kommunestyret/

Link: www.information.dk/290219


Ny rapport fra KREVI: Mange kommuner i gang med at beskrive serviceniveauer for udsatte børn og unge

krevi_jan2012.jpg

Vanskeligheder med at overholde budgetterne er en væsentlig drivkraft for arbejdet med serviceniveaubeskrivelser. Det viser en ny undersøgelse fra KREVI.

\r\n

 

\r\n

 KREVIs undersøgelse fokuserer på den konkrete type serviceniveauer, som udstikker retningslinjer for medarbejdere, der skal vurdere, om en borger skal have en særlig ydelse.

\r\n

 

\r\n

 En tredjedel af kommunerne er i gang, og en anden tredjedel er færdig med at beskrive serviceniveauer, sådan som både Finansministeriet og KL har opfordret til på de sociale områder for at øge mulighederne for at styre udgifterne. De kommuner, der har haft sværest ved at overholde budgetterne, er længst i arbejdet med serviceniveaubeskrivelser.

\r\n

 

\r\n

”Men samtidig fylder økonomiske afgrænsninger af serviceniveauet faktisk relativt lidt i beskrivelserne. Kommunernes beskrivelser er typisk tydeligere på, hvilke målgrupper der kan få hvilke ydelser - end på ydelsernes omfang og pris,” fortæller projektleder Hanne Søndergård Pedersen.

\r\n

 

\r\n

(Fra Pressemeddelelsen)

\r\n

 

\r\n

 

\r\n

 

Læs pressemeddelelsen herunder - med link til rapporten

PM_krevi_serviceniveauer_jan2012.pdf

DECEMBER-KLUMMEN

Jens-1.jpeg

\r\n

Overflod og frås med familie og med venner,

\r\n

samvittigheden klares med en Ulandskalender.

\r\n

Det er julefrokosttid, traditionsspilleri,

\r\n

spritkørsel, utroskab og madsvineri,

\r\n

vi har prøvet det før, vi ved præcis, hvad der sker,

\r\n

slankekur i januar og alt det der,

\r\n

det et slid; men der er lang tid til næste år.

\r\n

Det jul, det cool, sikke tiden den går.

\r\n

 

\r\n

Jeg bryder mig egentligt ikke om julesange og Bob Dylan har ikke skrevet mange af dem…

\r\n

Men MC Einars klassiker fra 1988 giver vel et meget godt bud på, hvad der er problemet.

\r\n

 

\r\n

Så nu vi er ved mismodet, er det bedrøveligt, at rækken af historier om misbrug og overgreb mod børn tilsyneladende ingen ende vil tage. Tønder, Sønderborg, Odsherred, Esbjerg og nu Brønderslev igen igen.

\r\n

Det er ligeledes forstemmende, at man i flere aviser har kunnet læse, at der sidste år blev indsat 620 børn og unge mellem 14 og 17 år i danske arresthuse. Der sidder i gennemsnit 20 børn/unge i et voksenfængsel. ”Min vurdering er, at det er noget man tager skade af. De bliver revet ud af deres hverdag, og der er ingen kompetente voksne til at tage hånd om dem, som der er på de sikrede institutioner”, siger socialrådgiver Marie Skovgård fra Døgnvagten i Københavns Kommune til Politiken (30/11)

\r\n

Jeg minder om, at der er ledige pladser på de sikrede institutioner, hvis nogen skulle spørge… eller være i tvivl.

\r\n

Et par opholdssteder har været i kløerne ...

\r\n

 

\r\n

Tekst:

\r\n

 

\r\n

...på Operation X og har derved – uden at jeg skal tage stilling til karakteren af programmets anklager – rejst tvivl om anbringelsessteders omgang med offentlige midler. Tænk hvis der i virkeligheden er penge nok til anbringelser af børn og unge i de danske kommuner. Og at vi måske hermed har forklaringen på, både hvorfor der anbringes stadigt færre børn og unge, og hvorfor vi andre må spinke og spare.

\r\n

Senest har Nyborg Kommune besluttet at opsige aftalen med et af stederne.

\r\n

Kommunernes lemfældige omgang med tilsyn og uddannelse af plejefamilier har ikke just aktiveret smilerynkerne. Og lukningen af Skodsborg og 17 andre døgninstitutioner har heller ikke kastet store mængder af det smertedæmpende hormon endorfin af sig.

\r\n

Lægger man dertil, at Regeringen har besluttet sig for at vente med at hæve den kriminelle lavalder tilbage 15 – vist nok til foråret – så er der samlet set ikke noget at sige til, at juleglæden har lidt svært ved at indfinde sig.

\r\n

 

\r\n

Hvis det da ikke lige var for Operation JULEGAVEREGN …

\r\n

Den frivillige indsamlingsorganisation er for 5. år i træk trukket i arbejdstøjet for at skaffe midler til flere julegaver til anbragte børn og unge på landets døgninstitutioner.

\r\n

I FADD er vi rigtig glade for samarbejdet. Sidste år gav det os mulighed for at bringe lidt ekstra glæde til 515 døgninstitutionsanbragte børn.

\r\n

Folkene bag indsamlingen har en ambition om at nå ½ million indsamlingskroner.

\r\n

Vi glæder os til at være med til at fordele pengene til FADDs medlemsinstitutioner…

\r\n

 

\r\n

Jeg ønsker alle en fredelig december … og en glædelig jul

\r\n

 

\r\n

Jens Nilsson, formand for FADD

\r\n


Information: Barnets Reform er et tilbageskridt for de svageste børn

information_logo.jpg

 

\r\n

Barnets Reform fylder i denne uge et år, og dens mål om øget tidlig indsats i sager om anbringelse af børn synes efterhånden utopisk. Ifølge eksperter har reformen givet kommunerne frit spil til at lukke de dyrere døgninstitutioner og spare sig til billigere anbringelser, der ikke nødvendigvis er i barnets bedste interesse

\r\n

 

Læs hele artiklen herunder

Link: www.information.dk/289442


INFORMATION: Succesfulde institutioner for udsatte børn lukker på stribe

information_logo.jpg

\r\n

På bare et enkelt år er fem ud af 11 familieinstitutioner lukket. Det strider imod den et år gamle Barnets Reform, der lagde op til en tidlig indsats over for de mest udsatte børn. Kommunerne er langsomt i færd med at miste værdifuld specialviden, og det rammer børnene, vurderer eksperter.

\r\n

Læs hele artiklen herunder

Link: www.information.dk/289452


Nyt børneombud

SOM_logo_jpg_2011.jpg

\r\n

Regeringen opretter et nyt børneombud, som opfylder de anbefalinger, FN har fremsat om at styrke børns rettigheder i Danmark. Regeringen har sammen med satspuljepartierne afsat syv mio. kr. årligt til at etablere et særligt børneombud og til at styrke Børnerådets funktion som børnenes stemme i den offentlige debat.

\r\n

 

\r\n

Danmark får et nyt børneombud under Folketingets Ombudsmand. Børneombuddet styrkes med flere kompetencer for at sikre børns rettigheder og give dem bedre adgang til at klage. Samtidig bliver Ombudsmanden meget mere tilgængelig for børn og unge. Og der oprettes en særlig hjemmeside, der kan guide børnene til den rigtige hjælp. Med styrkelsen af Ombudsmanden og de øvrige initiativer imødekommer Danmark anbefalingerne fra FN’s Børnekomité.

\r\n

(fra Social og integrationsministeriets pressemeddelelse)

\r\n

\r\n

Se meddelelsen herunder

Link: www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=744


Belægningsundersøgelsen - november 2011

FADD belaegn_dec2010.jpg

\r\n

Ændringer der er værd at bemærke siden sidste måned er, at der på ungeinstitutoner primært på Sjælland har været en lille stigning i anbringelser i november måned, og en stigning på familieinstitutionerne over hele landet.

\r\n

Se udviklingen for alle institutionstyper herunder

FADDs BELUS november 2011.pdf

Godt nytår

03-01-2012

Godt nytår

happyNY2012.jpg

FADD ønsker medlemmer og samarbejdspartnere GODT NYTÅR