NYT fra Børne- undervisningsministeriet: Om nye retningslinjer og dækning af merudgifter til rengøring

BUVM_LOGO.png

VEDR Specialtilbud under Børne- undervisningsministeriet og covid-19

I en skrivelse fra Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og sektorpartnerskabet 19. januar 2021 om retningslinjer på grundskoleområdet, fremgår det:

NYE RETNINGSLINJER

DEN KORTE
Retningslinjerne på grundskoleområdet er derfor blevet justeret for at tydeliggøre den fleksibilitet, der er for, at kommunalbestyrelserne inden for de gældende regler kan træffe beslutninger for at sikre tryghed for de elever og lærere, der er fysisk til stede på skolerne. Disse beslutninger kan delegeres til skoleledere og -bestyrelser. Retningslinjerne findes på uvm.dk/corona.

DEN LIDT LÆNGERE
Den Justeringen af retningslinjerne tydeliggør endvidere regler og rammer for, hvornår skolelederne – gerne under inddragelse af skolebestyrelsen og medarbejderrepræsentanter – lokalt kan træffe beslutninger om organisering af undervisningen, f.eks. i forhold til nødundervisning. Her gælder det bl.a.:

  • At der kan være behov for at overgå til nødundervisning, hvis lærerfravær og/eller elevfravær er så omfattende, at normal under-visning ikke kan gennemføres.
  • At der lokalt – f.eks. som følge af fysiske rammer, lokaleforhold, indretning mv. – kan være behov for at overgå til nødundervis-ning for at overholde anbefalingerne om at gennemføre under-visning og aktiviteter i mindre, faste grupper mv.
  • Nødundervisningen kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, som fjernundervisning og som en kombination heraf.
  • Alt afhængig af behov kan skolerne foretage tilpasninger i mere eller mindre vidtgående grad i sin nødundervisning. Det kan f.eks. være ift. linjefagsdækning, men der kan også opstå situationer, hvor det er nødvendigt at ændre omfanget og indholdet af den undervisning, eleverne får, for eksempel ved at fravige time-tallet, fagrækken eller Fælles Mål i de enkelte fag.
  • Den undervisning, som nødundervisningen erstatter, medregnes ved opfyldelse af krav i lovgivningen om varighed af undervisningen.

Endvidere er fraværsreglerne beskrevet i retningslinjerne, og det er tydeliggjort, at hverken sygefravær eller fravær, som er aftalt med skolelederen, indgår i det ulovlige fravær, som i nærmere bestemte situationer skal indberettes til kommunen. Det fremgår også, at der er mulighed at mod-tage nødundervisning hjemmefra, hvis eleven eller en i elevens husstand er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

DEN LANGE
Se brevet fra BUVM herunder

RENGØRING & ØKONOMI

DEN KORTE
Alle merudgifter til rengøring dækkes af staten. Det gælder både kommunale og private tilbud

DEN LIDT LÆNGERE
På skolerne og institutionerne er det fortsat vigtigt, at man lokalt har fokus på at overholde de sundhedsfaglige anbefalinger i forhold til rengøring. Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen har tilkendegivet, at kommunale nettomerudgifter til håndtering af COVID-19, herunder fx til rengøring, vil blive dækket i både 2020 og 2021. I forhold til fri- og privatskoler vil regeringen afsætte 45 mio. kr. til alle de private og regulerede selvejende skoler og uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område som kompensation for forøgede rengørings-udgifter i 1. kvartal af 2021. Midlerne udmøntes efter godkendelse i Fi-nansudvalget.

DEN LANGE
Se brevet fra BUVM herunder

 

Se brevet her

BUVM_brev_19jan2021.pdf

Nyhedsbrev fra Social- og Indenrigsministeriet (13/1 2021)

SIM_logo_4.png

Sådan påvirkes socialområdet når restriktionerne forlænges

Den delvise nedlukning af samfundet, som ellers ville udløbe på søndag, bliver forlænget. Her kan du læse, hvordan restriktionerne påvirker socialområdet. F.eks. er normale dagligdagsaktiviteter på sociale tilbud fortsat ikke omfattet af forsamlingsloftet.

De særlige restriktioner i samfundet bliver forlænget indtil den 7. februar. Det betyder f.eks., at man fortsat ikke må forsamles mere end 5 personer til arrangementer, begivenheder og lignende.

Sociale tilbud er dog i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsloftet på 5 personer. Dette gælder både visiterede tilbud som f.eks. bosteder for børn og unge samt personer med handicap og ikke-visiterede tilbud som f.eks. væresteder for hjemløse. Egentlige arrangementer, udflugter eller lignende på eller uden for tilbuddets arealer er dog omfattet af forsamlingsloftet på 5 personer.

Desuden forlænges påbuddet om, at alle medarbejdere, pårørende og andre besøgende på sociale tilbud skal bære visir eller mundbind i lokaler, hvortil offentligheden har adgang. Dette gælder dog ligeledes kun for sociale tilbud, hvor der er beboere eller brugere i risikogruppen. Og påbuddet gælder ikke for beboere og brugere og gælder heller ikke på beboerens eget værelse/bolig. Samtidig gælder der en anbefaling om, at man så vidt muligt holder to meters afstand til hinanden.

Regeringen arbejder i øjeblikket sammen med Folketingets partier på en hjælpepakke på det sociale område, der kan tage hånd om de sårbare børn og voksne, som er særligt udsatte i forbindelse med forlængelsen af restriktionerne. Samtidig understreger social- og indenrigsminister Astrid Krag, at socialområdet fortsat er en kritisk funktion, som skal opretholdes:

 ”Den vigtigste prioritet er at skærme mennesker, som ville blive særligt syge af COVID-19. Derfor er restriktionerne fortsat nødvendige, men vi holder fast i, at socialområdet varetager kritiske funktioner, som aldrig 'automatisk' må lukke ned. Vi skal fastholde den helt nødvendige hjælp til for eksempel hjemløse, anbragte børn, mennesker med handicap og voldsudsatte. Vi er lige nu ved at sammensætte en hjælpepakke på det sociale område, der kan tage hånd om de sårbare børn og voksne, som er særligt udsatte i forbindelse med forlængelsen af restriktionerne. Desuden er vi i samarbejde med bl.a. KL ved at udrulle et tilbud om ugentlige kviktest til personalet på sociale tilbud, så vi beskytter dem, der tager sig af samfundets mest sårbare.”

På socialområdet betyder forlængelsen også, at sociale tilbud i en lang række kommuner fortsat er underlagt besøgsrestriktioner. Besøgsrestriktionerne, som lige nu er indført i 85 kommuner, gælder dog kun for tilbud, hvor der er beboere eller brugere i risikogruppen.

Læs mere om besøgsrestriktioner og se listen over omfattede kommuner

Også en national anbefaling om, at arbejdsgivere så vidt muligt bør sende sine medarbejdere hjem for at arbejde er forlænget. Dog er socialområdet en kritisk funktion, og derfor skal sociale tilbud som f.eks. krisecentre, herberger og botilbud fortsat holdes åbne.
I den kommende tid vil ansatte på sociale tilbud, hvor der bor eller opholder sig særligt sårbare mennesker, blive tilbudt ugentlig kviktest. Det er resultatet af en aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL og skal beskytte sårbare mennesker og personalet på socialområdet.

Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside opdateres løbende med information om COVID-19 og Q&A’s.


OM TV2s: Vores liv på børnehjemmet

vores_liv_bH_oroestrand_jan2020_1.jpg

HVIS NU OMSORG, FAGLIGHED OG VEDHOLDENHED SAMMEN MED RETTIDIG OMHU ER SVARET, HVAD ER SÅ PROBLEMET?

De sidste to tirsdage har tv-seere i den bedste sendetid fået indblik i livet på et børnehjem, fordi en række anbragte børn, deres forældre og medarbejdere og forstander på Orøstrand har givet et filmhold fra TV2 lov til at være der.

Konsekvensen af tilladelsen og accepten har været, at vi alle har haft mulighed for at få forklaringer på, hvorfor det er vigtigt, at børnehjem findes og hvorfor børn som Kimmie, Donna, Sebastian og Sami og de andre børn, som vi er kommet på fornavn med, har brug for en omsorgsfuld, faglig og vedholdende indsats.
Vi ser også, at behandlingskrævende børn både er søde, kloge, empatiske, vidunderlige – og jo altså også både udfordrede og udfordrende …
De har fået kredset deres problemstillinger ind, hvilket er forudsætningen for forandring, de er på vej, men mangler stadig at opbygge så meget tillid til sig selv og egen dømmekraft, at de kan træffe rigtigere beslutninger .. oftere.

Vi har med al tydelighed set eksempler på forældre der, fordi selv har haft og har store udfordringer i deres liv, har opgivet - i al fald i en periode - at varetage den daglige opdragelsesopgave for og med deres børn.
Men kærligheden til deres børn og drømmene om, at det skal gå dem godt, har været endnu tydeligere.
Episoderne hvor børn og forældre prøver at få livet til at hænge sammen – sammen - er blandt dokumentarens mest rørende: De vil så gerne, men kan ikke.
Scenerne demonstrerer, hvorfor drømmene og håbene kræver læringsparathed, vilje og erkendelse hos børn og forældre, og at pædagogerne og lærerne kan skabe den nødvendige klarhed, afstemthed og forståelse mellem parterne for, at den fortsatte barn/forældre-relation kan bære – set i lyset af, at den er bristet så mange gange.

Tilbage står, at vi vel alle håber, at TV2 om 10 -15 år bringer den opfølgning, hvor Kimmie fortæller, at hun lærte at styre sit temperament, at tale ordentligt til andre mennesker, og at passe sin skole.
Hun afslører at hun rent faktisk kom i udeskole, er i gang med en uddannelse, har en sød kæreste og bor et sted, hvor hun føler sig sikker og tryg. Hun fik med tiden udviklet et afklaret forhold til sin mor.
Kærligt har det, som hun siger med det smil, vi husker så godt, jo hele tiden været.
Fra Sami hører vi at han holdt op med at flygte, fik fred med sig selv og faldt til ro.
Fra Donna, at hun holdt op med at være hård, fik fred med sig selv og faldt til ro
Fra Sebastian, at han er blevet mekaniker, fik fred med sig selv og faldt til ro

Fra alle børnene hører vi, at deres drømme og håb har været ledetråde i deres liv. At de lærte af de mennesker, der ville dem noget godt. Og at de nu lever et liv, hvor de bliver anerkendt for de mennesker, de er … og har udviklet sig til at være.

Tak fordi vi måtte kigge med ....

Foto: Lasse Rahbek/TV 2 ©


Januar-klummen 2021

CharlotteMP.jpg

”Forskere regnede med et babyboom, i stedet fik alle danskerne tre kilo overvægt, generaliseret angst, et sommerhus i Vandkantsdanmark og en allergivenlig hund. De siger, at der nu er to års ventetid på visse racer”.
Sådan skrev journalist Lars Dahlager i Politiken lige før jul, som en opsamling af hvad der (også) har været på spil i det mærkeligste år i mands/M/Ks minde… sammen med fokus på mink, metoo og mundbind.

Coronaen har sat mange dagsordenener i 2020, har fjernet eller udskudt flere og ser ud til også at ville præge i al fald første halvår af 2021 – vacciner eller ej.
Alt peger på, at vi fortsat skal leve med afstand, aflysninger og afspritninger.

Det udsatte B/U område har naturligvis også været præget af pandemien. Dels i forhold til de restriktioner, alle andre har været påvirket af, dels med den type reaktion på utryghed, som er udsathedens faste følgesvend: Hvad nu? Hvordan har familien det? Er der nogle, der vil dø? Hvad med mig selv?
Men for nogle af de mest udsatte børn og unge er der også en anden type reaktion, som under pres kan komme til udtryk som oppositionel adfærd med for eksempel bevidst, postuleret og falsk smittespredningsopførsel   – både indenfor på institutionerne, men også i mødet med andre mennesker udenfor bosteder og dagbehandlingstilbud.
Udover medarbejdere og ledere på vores egne medlemsinstitutioner har eksempelvis politifolk, centervagter og personale i den kollektive trafik også skullet håndtere denne adfærd, som naturligvis ikke skal accepteres, men som bedst tackles gennem lige dele evne til at forstå adfærd som mere end en attitude, dialog og en afstemt rustikhed i ’det responderende udtryk’.
Nogle børn - og voksne for den sags skyld - prøver at balancere grundlæggende utryghed ved at lede efter – og af og til finde – steder, hvor de har kontrol, som kan komme til udtryk som magtdemonstrationer.
Men bag den grænseoverskridende adfærd ligger typisk en overspringshandling, der i tågerne af egen historie, utryghedserfaringer og fravær af omsorg bliver til modstand, der for nogle af disse børn er den knap, de kender og som de kan aktivere uden at kunne gennemskue følgerne.
Det er derfor vores medlemmer arbejder med børnene.
Og netop at konsekvensberegne egne handlinger er noget af det, nogle af de mest udsatte børn og unge har allermest brug for at lære.

Jeg vil ikke her gå i detaljer, men en af pointerne for den professionelle er naturligvis at medvirke til at skabe sundere alternativer til, hvordan et barn kan opnå den sikkerhed, der ligger i at have kontrol.
Det kræver, at de medarbejdere, der skal skabe kontrollen, også selv oplever at have den …

Uden at kende og i øvrigt at ville kommentere omstændighederne ved det tragiske drab på en 29 årig medarbejder nytårsdag på et bosted for voksne i Odsherred, er en sådan hændelse en påmindelse om, at afmagt nogle gange kan udvikle sig til den ultimative destruktive magt.
Vi tænker på den dræbtes familie, på bostedets medarbejdere og ledere og organisationen bag.

Selv om coronaen har sat mange røde streger i vores liv i 2020, har der også været mange gode ting.
Som vi skrev i vores program for det årsmøde, som vi desværre måtte aflyse, så skulle det sammen med andre gode temaer have handlet om ’aldrig at forspilde en god krise’
Hvad har vi lært af coronaen? Hvad vil vi lade ligge, og hvad vil vi tage med?
Først og fremmest kan man måske sige, at vi lærte at lade være. Vi har som samfund lært, at vi måske for første gang i historien, som Mette Frederiksen talte om i sin Nytårstale, kan opnå heltestatus ved at undlade, holde op, være tålmodige, udsætte og … slappe af.
Noget tyder på, at konsekvensen blandt andet er, at vi generelt er blevet mindre stressede, nogle skolebørn trives bedre, ligesom der angiveligt er færre børn, som fødes for tidligt …

I FADDs bestyrelse lærte vi, at videomøder på samme tid repræsenterer et stort rationale ift ressourcebesparelser, bæredygtighed og effektivitet, og at vi bliver nødt til OGSÅ at mødes fysisk.
Mellemregningerne, smalltalk’en og grinet har ganske enkelt bedre kår, når mennesker mødes IRL, ’in real life’, som det hedder på SMS-sprog.
Det samme gælder for afholdelse af medlemsmøder og temadage; vi har brug for at mødes, men i første omgang afventer og følger vi sundhedsmyndighedernes anbefalinger på baggrund af de næste par ugers smittetryk og smittetal.

Fra vores område hører vi, at fællesskaber mellem børn er blevet styrkede, online-frirum har givet ro og angstreduktion, lokal-geografien er blevet (gen)opdaget. Med mere.
Måske den fantastiske indsamlingsrekord på over 1, 2 mio, som vores allerbedste julegaveregnsvenner præsterede, også på sin egen indirekte måde hænger sammen med coronaen: den lette adgang til at få billeder på behov for noget ekstra til udsatte, stor købekraft hos nogle, og almindelighed godhed, sympati og empati i en krisetid, gav sammen med team-JGRs indsamlingsprofessionalisme, utrolige entusiasme og ordentlighed og SÅ gode karma, det bedste resultat i de 14 år JGR har eksisteret.
Wauw & TAK.

For vores eget vedkommende kan det være, at lidt mindre julemad, lidt mindre selskabelighed og lidt mindre nytårshalløj tilsammen betyder, at vi har endnu mere energi til det kommende år, hvor jeg satser på at kunne skrive følgende i december-klummen 2021:

”Hold da op, sikke et år: Barnets lov blev til alt det, vi havde ønsket os til og for børnene – ikke kun på grund af vores indsats i FADD, men også … wink
Udsatte børn og unge har nu den mest ambitiøse, fagligt veldokumenterede, insisterende og forsknings- og erfaringsbaserede og begavede lovgivning, hvor børnenes skolegang og videre uddannelse, udviklingen af deres følelsesmæssige, kognitive og sociale kompetencer og evne til blive en aktiv del af samfundet højprioriteres og som udover af hjemlige fagfolk nu også af kommentatorer fra udlandet bliver beskrevet som de bedste social- og uddannelsesvilkår for udsatte børn og unge – med helhedstænkning, barnets ret til at blive hørt, respekt for barn/familie og faglig dømmekraft som omdrejningspunkt for den indsats, der tillige understøttes af nye rammer og flere muskler til socialtilsynene, hvor tilsynsopgaverne er koordinerede, hvor børnene får den rette indsats, når de har brug for det, hvor indsatsen varer så længe, børnene har brug for den, hvor nye GDPR-regler gør det muligt for institutionerne at opbevare tegninger, fotos m.m. til bevidnelse af barnets barndom, hvor adgangen til AULA er etableret for de medarbejdere, der skal sikre kontinuitet og opbakning til barnets undervisning og sociale liv i skolen, hvor kommunens forpligtelser på området er suppleret med statslig eller regional opgavevaretagelse og finansiering, hvor pædagog- og læreruddannelsen er blevet markant forbedret … og hvor vi endelig kunne mødes med alle vores medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset til et brag af et årsmøde her for 14 dage siden den 10.-12. november …”

Vi tror på det …

GODT NYTÅR

Charlotte Møller Pedersen, formand for FADD