Anbefalinger til personale ift Covid-19 smittede

statens_serum_logo.png

Anbefalinger til personale i botilbud ved mistænkt eller påvist COVID-19 hos borger

Anbefalingerne retter sig mod personale ved botilbud og omhandler personalets forholdsregler og adfærd i forbindelse med pleje og behandling af borgere i kommunerne ved påvist eller mistænkt COVID-19.

Anbefalingerne opdateres løbende i takt med udviklingen, og det anbefales at holde sig opdateret på seneste version af dokumentet på vores hjemmeside  - www.ssi.dk

Se anbefalingerne her under

Anbef_bost_smittede.pdf

Kontakt

25-03-2020

Kontakt

FADD_kontaktinfo_1.png

Alle henvendelser til FADD bedes rettet til:

Konsulent Henrik Kaustrup info@fadd.dk

eller telefon 20852560




AKUT-JOB-OBS
Vedr henvendelser om akut-job:
 
SEND KUN MAILS OG KUN IFM DE OMRÅDER, VI MELDER UD PÅ FACEBOOK
Skriv kort: Navn, emailadresse, telefonnummer, bopælskommune, om du har erfaringer med området samt lidt om hvad du kan tilbyde målgruppen.
 
INGEN ØVRIGE OPLYSNINGER ELLER VEDHÆFTEDE FILER
 
Skriv AKUTARBEJDE og område (ex VESTSJÆLLAND) i emnefeltet.
 
Bemærk:
Vi sender alene din henvendelse videre.
Herefter er det op til institutionen/opholdsstedet at følge op på din henvendelse.
Vi kan desværre ikke påtage os at følge op på din henvendelse eller eller foretage os yderligere.
 
TAK fordi du vil bidrage - og fordi de følger vores retningslinjer


CORONA Opdatering 23/3

FADD_opdat_1.png

Kære medlemmer,

Her hvor det pressemøde, som Statsministeren har afholdt  (fra kl 15.00 i dag 23/3), nu er overstået:
Alle igangværende restriktioner forlænges til efter påske – til & med 13/4 2020.
Lagrene med værnemidler og testkits forsøges opfyldt.
Ved bekymring for smittede børn og medarbejdere, så SKAL man fortsat henvende sig til egen læge med henblik på at få foretaget en test.
 ---
Vi følger fortsat alle udviklingen nøje.
Det ligger i vores fag-DNA, at vi foretrækker at agere og reagere i et fornuftigt blandingsforhold.
Pt er vi henviste til et langt stykke henad vejen at reagere.

Fra FADDs side har vi stået på tæer for at lede efter, spørge til, indhente og læse det massive informationsmateriale, der i form af pressemeddelelser, udmeldinger fra ministerier og styrelser, bekendtgørelser og regler er tilgået os i en lind strøm.
Alt sammen for at vi har kunnet udvælge og komprimere det vigtige til jer – gennem emails og på facebook.
Det fortsætter vi med …

I forhold til hjemsendte DJØF’ere og journalister, så ved vi godt, at de løfter en stor administrativ og formidlingsmæssig opgave, og vi beklager, at vi i en periode har haft et ret snævert fokus på, hvad der er vigtigt for de udsatte børn og unge samt for ledelse og medarbejdere, der arbejder i sektoren.

Vi skal nok svare jer …

For øjeblikket er der 3 forhold der ser ud til at bekymre områdets ledere og medarbejdere mest:

  1. Hvordan håndterer kommunerne, den kendsgerning, at det er dem som anbringende myndighed, der skal håndtere eventuelle dispensationer fra reglen om, at anbragte børn og unge fortsat skal have ret til samvær med f ex deres forældre. Men det er sådan, det er. Vi anbefaler, at I kontakter de sagsbehandlere, der har sagerne, hvis de ikke allerede har ladet høre sig – og på skrift får kommunernes dispensationsafgørelser, så I har legitimitet til handle på et afklaret grundlag. 
  1. Hvordan kan man på institutionerne vedligeholde relationen til børn/unge der er hjemsendte? For det første er det en rigtig god ide, at sætte kontakten mellem jer som anbringelses- eller dagbehandlingssted eller specialskole i system. Hvis I har ressourcer til det, bør kontakten være daglig. Enten i form undervisning, opgavefremsendelse og respons, såfremt I har intern skole eller er en heldagsskole eller i form af telefonisk kontakt mellem pædagoger og børn/unge – alt nedskrevet i dagbog eller log. Dels er der som nævnt den vigtige relationsvedligeholdelsesopgave, dels er der dokumentationskrav ift undervisning, men det er også et tema at kunne bevare retten til at kunne fakturere.
  1. Hvad med værnemidler og tests? Vi har flere gange gjort opmærksom på mangel på værnemidler og uklare testvilkår for jer, der arbejder i de kritiske samfundsfunktioner. Men det er ingen vist efterhånden uvidende om … Men der er noget på vej (se indledning) 

På mange måder har den første uge med hjemsendelser (for de af jer, der har skullet/kunnet det) og nedlukninger været en speciel periode med beredskabstænkning og bekymringsdæmpning til en uvis fremtid – både på den korte og på den lange bane – måske som en slags stilhed før storm.
Men det ved vi jo ikke …
I den forbindelse tror vi det er en god ide snævert at holde sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger – slet ikke mindre men heller ikke mere; der kommer måske flere stramninger og det skal vi være parate til at kunne håndtere. Derfor er det klogt ikke at bruge yderligere stramninger før der er brug for det….

Tænk derudover også på – og planlæg hvordan – jeres beredskabsplan skal se ud HVIS/NÅR, I får det første barn med coronavirus.
Husk også at holde kontakten til forældre, samarbejdspartnere og anbringende myndigheder.
Uanset hvad der sker, vil der fremover være brug for, at vi fortsat skal insistere på, at vi bedst løser opgaverne ved at stå sammen – foreløbig med afstand …
Vi er fortsat i dialog med myndighederne om alle relevante aspekter af forholdet mellem udsatte børn og unge, deres familier og covid-19. 

Vi sørger for at holde jer opdaterede …

Keep up the good work smile


Skrivelse fra KL

KL_LOGO.png

Orientering til LOS, Selveje Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Socialtilsynene og FADD
(Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge)


KL har i denne skrivelse samlet bekendtgørelser og vejledninger sendt til
Kommunerne de seneste 24 timer.

Skrivelsen er opdelt i:
Materialer relateret til bekendtgørelser mm.
 Vejledninger og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen
 Hotlines

Se brevet herunder

Orientering_fra_kl_19marts2020.pdf

FADD: Opdatering 1. 20/3 2020

FADD_opdat_1.png

Kære medlemmer og alle andre,

VÆRNEMIDLER & TESTMATERIALE
Flere medier melder om knaphed på både værnemidler og test-materiale.
Vi er i dialog med relevante myndigheder om problemet, hvad enten det drejer sig om mulighederne for at beskytte børn og personale mod Corona-smitte og for at afklare smitteomfang.
Vi skal minde om, at børn og unge sjældent får alvorlige symptomer.
Men det er oplagt, at det kan ske for personalet.
Indtil videre er det således Sundhedsstyrelsen generelle anbefalinger, vi må henvise til.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/sundhedsansatte-kaemper-med-fa-adgang-til-coronatest

KOMPENSATION TIL SELVEJENDE
For de af jer der er selvejende aktører kan det være vigtigt at vide, at Regeringen har indgået aftale med alle FTs partier om en aftale om kompensation til jer, der, som konsekvens af Corona-pandemien, oplever nedgang i omsætningen.Vores gode venner fra Selveje.dk har via Dansk Erhverv lagt oplysninger ud på deres hjemmeside:

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/oversigt-gennemforte-hjalpetiltag-til-dansk-erhvervsliv/

TILSYN
Styrelsen for patientsikkerhed har aflyst alle planlagte tilsynsbesøg til og med april måned.

https://stps.dk/da/nyheder/2020/covid-19-tilsyn,-varslinger-og-hoeringer-i-april-maaned-er-aflyst/

De fem socialtilsyn har også aflyst tilsynsbesøg, men i forskelligt omfang
Vi henviser til information fra de enkelte Socialtilsyn

KL-INFO
Et brev fra KL giver et overblik over nye regler og vejledninger på området.
http://fadd.dk/filer/Orientering_fra_kl_19marts2020.pdf

GRØNLAND & FÆRØERNE
Hvad angår vores medlemmer fra det Nordatlantiske, må vi henvise til information fra hjemmestyret, der os bekendt på flere områder kan vælge eller fravælge regeringsbeslutninger fra DK.


Notat fra Sundhedsstyrelsen 20. marts 2020

Sundh_styrelsen_logo.png

Udgangspunktet er, at Danmark er gået fra en inddæmningsstrategi (opsporing af alle kendte tilfælde og deres kontakter mhp. karantæne) til en afbødningsstrategi, hvor fokus er på at begrænse smittespredning i befolkningen og tage sig af dem, som bliver alvorligt syge og får behov for behandling samt på særlige risikogrupper for smitte med COVID- 19.

Vigtige informationer om blandt andet:

Hvis borgerens symptomer forværres
Smittefrihed - hvornår?
Nære kontakter - definition
Hvad skal personalet gøre ved nær kontakt med personer med symptomer på COVID-19?
Hvis personalet oplever symptomer, der giver mistanke om COVID-19?
Henvisning af medarbejdere, som varetager kritiske funktioner på socialområdet

 

Læs notatet herunder

Notat_sundh_st_20marts2020.pdf

Påbud fra Styrelsen for patientsikkerhed vedr besøg og samvær

Styrelsen_patientsikkerhed_logo.png

Besøg og samvær

Styrelsen for Patientsikkerhed har påbudt kommunalbestyrelsen omgående (18/3) at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af coronavirus/COVID-19.

Styrelsen har i dag givet påbud om dette til samtlige kommunalbestyrelser i Danmark. Opholdssteder, der er omfattet af forbuddet

Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre bolig- former med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder.

Beslutningen om forbud omfatter både fællesarealer og beboernes personlige boliger.

Se brevet her

Paabud_forbud_besoeg.pdf

Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge

SIM_LOGO.png

Fra Social- og indenrigsministeriet har vi netop modtaget:

Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge:


Vedr forsamlingsforbud og betydningen af det på det sociale område. 
"På det sociale område er visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det vil sige alle døgntilbud og alle dagtilbud, hvor der træffes en afgørelse om ophold, herunder opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge."

Vedr Meddelelse om påbud om besøgsforbud
"Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020, med hjemmel i epidemilovens § 12 c, og bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020, givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus /COVID-191.

Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder. Dette omfatter således også alle døgntilbud efter serviceloven.”

Vedr Hjemgivelse af anbragte børn og unge
"Som det fremgår af den generelle orienteringsskrivelse af 17. marts 2020, giver Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19 ikke hjemmel til at fravige servicelovens almindelige regler om, hvornår børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan eller skal hjemgives.”

Bekendtgørelsen giver således heller ikke hjemmel til at undlade at anbringe børn og unge uden for hjemmet, i det omfang det efter servicelovens almindelige regler vurderes nødvendigt."

 

Se brevet i sin helhed herunder

18_3_2020_SIM_forsamlingsforbud_besoegsrestrikt_hjemg_anbr_B_U.pdf

Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge

SIM_LOGO_1.png

Fra Social- og indenrigsministeriet har vi netop modtaget:

Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge:


Vedr forsamlingsforbud og betydningen af det på det sociale område:
"På det sociale område er visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det vil sige alle døgntilbud og alle dagtilbud, hvor der træffes en afgørelse om ophold, herunder opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge."

Vedr Meddelelse om påbud om besøgsforbud:
"Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020, med hjemmel i epidemilovens § 12 c, og bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020, givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus /COVID-191.

Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder. Dette omfatter således også alle døgntilbud efter serviceloven.”

Vedr Hjemgivelse af anbragte børn og unge:
"Som det fremgår af den generelle orienteringsskrivelse af 17. marts 2020, giver Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19 ikke hjemmel til at fravige servicelovens almindelige regler om, hvornår børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan eller skal hjemgives.”

Bekendtgørelsen giver således heller ikke hjemmel til at undlade at anbringe børn og unge uden for hjemmet, i det omfang det efter servicelovens almindelige regler vurderes nødvendigt."

 

Se brevet i sin helhed herunder

18_3_2020_SIM_forsamlingsforbud_besoegsrestrikt_hjemg_anbr_B_U_1.pdf

Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge

SIM_LOGO_2.png

Fra Social- og indenrigsministeriet har vi her til aften modtaget:

Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge:


Vedr forsamlingsforbud og betydningen af det på det sociale område. 
"På det sociale område er visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det vil sige alle døgntilbud og alle dagtilbud, hvor der træffes en afgørelse om ophold, herunder opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge."

Vedr Meddelelse om påbud om besøgsforbud
"Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020, med hjemmel i epidemilovens § 12 c, og bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020, givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus /COVID-191.

Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder. Dette omfatter således også alle døgntilbud efter serviceloven.”

Vedr Hjemgivelse af anbragte børn og unge
"Som det fremgår af den generelle orienteringsskrivelse af 17. marts 2020, giver Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19 ikke hjemmel til at fravige servicelovens almindelige regler om, hvornår børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan eller skal hjemgives.”

Bekendtgørelsen giver således heller ikke hjemmel til at undlade at anbringe børn og unge uden for hjemmet, i det omfang det efter servicelovens almindelige regler vurderes nødvendigt."

 

Se brevet i sin fulde længde herunder

18_3_2020_SIM_forsamling_mm.pdf

Vigtigt nyt fra Social - og indenrigsministeriet

SIM_LOGO_3.png

Fra Social- og indenrigsministeriet har vi her til aften modtaget:

Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge:


Vedr forsamlingsforbud og betydningen af det på det sociale område. 
"På det sociale område er visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det vil sige alle døgntilbud og alle dagtilbud, hvor der træffes en afgørelse om ophold, herunder opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge."

Vedr Meddelelse om påbud om besøgsforbud
"Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020, med hjemmel i epidemilovens § 12 c, og bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020, givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus /COVID-191.

Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder. Dette omfatter således også alle døgntilbud efter serviceloven.”

Vedr Hjemgivelse af anbragte børn og unge
"Som det fremgår af den generelle orienteringsskrivelse af 17. marts 2020, giver Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19 ikke hjemmel til at fravige servicelovens almindelige regler om, hvornår børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan eller skal hjemgives.”

Bekendtgørelsen giver således heller ikke hjemmel til at undlade at anbringe børn og unge uden for hjemmet, i det omfang det efter servicelovens almindelige regler vurderes nødvendigt."

 

Se brevet i sin fulde længde herunder 

SIM_18marts2020.pdf

Vigtigt nyt fra Social - og indenrigsministeriet

SIM_LOGO_4.png

Fra Social- og indenrigsministeriet har vi netop modtaget:

Orientering om forsamlingsforbud, besøgsrestriktioner og hjemgivelse af an- bragte børn og unge:


Vedr forsamlingsforbud og betydningen af det på det sociale område. 
"På det sociale område er visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet. Det vil sige alle døgntilbud og alle dagtilbud, hvor der træffes en afgørelse om ophold, herunder opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge."

Vedr Meddelelse om påbud om besøgsforbud
"Styrelsen for Patientsikkerhed har den 18. marts 2020, med hjemmel i epidemilovens § 12 c, og bekendtgørelse nr. 215 af 17. marts 2020, givet alle landets kommunalbestyrelser påbud om omgående at udstede midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til plejehjem, kommunale og private bosteder mv., da det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelse af coronavirus /COVID-191.

Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder. Dette omfatter således også alle døgntilbud efter serviceloven.”

 Vedr Hjemgivelse af anbragte børn og unge
"Som det fremgår af den generelle orienteringsskrivelse af 17. marts 2020, giver Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19 ikke hjemmel til at fravige servicelovens almindelige regler om, hvornår børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan eller skal hjemgives.”

Bekendtgørelsen giver således heller ikke hjemmel til at undlade at anbringe børn og unge uden for hjemmet, i det omfang det efter servicelovens almindelige regler vurderes nødvendigt."

Se brevet herunder 

SIM_18marts2020_1.pdf

3 HOTLINES VEDR DET SPECIALISEREDE B/U-OMRÅDE & CORONA:

coronavirus_hotline.png

Kære medlemmer, facebookvenner, følgere, og i denne alvorlige situation - også ALLE andre, der er optagede af, hvordan det specialiserede B/U-område håndterer den aktuelle situation,

Mange af jer har skrevet til os for at få overblik, gode råd og sparring. Den funktion vil vi gerne udvide til en egentlig service - fra os til jer.


1. FADD
Har I vanskelige spørgsmål eller dilemmaer, der vedrører den aktuelle situation, så send en mail til vores sekretariat.
MAIL-formatet smidiggør videresendelse til videnspersoner.
Mærk mailen i emnefeltet med CORONA-SPØRGSMÅL
Alle mails behandles med diskretion og uden jeres navn og institution i videresendelsen.

Vi vil så hurtigt som muligt lægge alt det, vi ved, sammen eller kan skaffe viden om - og svare det bedste, vi kan.

Skulder ved skulder - med afstand ...
---
Udover vores egen hotlinetjeneste så er der idag (17/3) også meldt to andre hotlines ud:

2. SOCIALSTYRELSEN
En ny hotline i Socialstyrelsen skal vejlede om, hvordan sundhedsmyndighedernes anbefalinger håndteres på socialområdet.
Situationen omkring coronavirus har rejst en række spørgsmål på socialområdet.

Derfor har social- og indenrigsminister Astrid Krag oprettet en ny hotline i regi af Socialstyrelsen, hvor kommuner, sociale tilbud og organisationer kan få socialfaglig vejledning til at opfylde sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Den nye socialfaglige hotline-funktion oprettes af Socialstyrelsen i regi af VISO og kan kontaktes på tlf. 72 42 40 00.

3. STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED har oprettet en hotline til personale på sundheds-, ældre- og socialområdet

Styrelsens hotline er målrettet medarbejdere, der arbejder med borgere, der kan være eller er smittet med corona, eller som oplever selv at være det.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg arbejder som sundhedsperson og mærker symptomer på COVID-19? Hvilken information skal jeg give til en smittet persons pårørende? Hvad skal jeg gøre som læge, hvis det viser sig, at en patient, der har opholdt sig i min praksis, er smittet med COVID-19? Hvilke værnemidler skal jeg anvende, hvis jeg passer en borger med konstateret COVID-19? Må der komme besøgende på plejehjem og på andre institutioner? Hvordan defineres nære kontakter til en person med konstateret COVID-19? Hvad vil det sige at være "syg i eget hjem"?

Personale på sundheds-, ældre- og socialområdet kan nu få svar på deres spørgsmål om COVID-19 hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen åbner i dag en hotline for medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt på socialområdet.

Kontakt hotlinen på 70 20 02 66 – den er åben alle dage kl. 9-22.

Borgerhenvendelser skal fortsat rettes til myndighedernes fælles hotline på tlf. 70 20 02 33.

Information om COVID-19 (coronavirus) findes på coronasmitte.dk


Fra vores egen verden

FADD_logo_2014.jpg

Kære medlemmer,

Vi håber, at I på trods af den vanskelige og alvorlige situation, vi alle står i, er raske, friske og ved godt mod.
Vi må  handle med rettidig omhu på basis af aktuel og tilgængelig  viden - uden at kunne være sikre på, at det er de helt rigtige beslutninger, vi træffer. Det vil vise sig senere..
Men som statsminister Mette Frederiksen sagde i aftes, så er vi ikke i en situation, hvor vi kan vente på evidensundersøgelserne...
Udsatte børn og unge har - virus eller ej - brug for tryghed, omsorg ... og faglighed

Mange af jer har skrevet til os for at få overblik, gode råd og sparring.
Den funktion vil vi gerne udvide til en egentlig service - fra os til jer.
Har I vanskelige spørgsmål eller dilemmaer, der vedrører den aktuelle situation, så send en mail til info@fadd.dk.
Det smidiggør videresendelse til videnspersoner.
Mærk mailen i emnefeltet med CORONA-SPØRGSMÅL
Alle mails behandles med diskretion og uden jeres navn og institution i videresendelsen.

Og vi vil så hurtigt som muligt lægge alt det, vi ved, sammen eller kan skaffe viden om - og svare det bedste, vi kan.
Skulder ved skulder - med afstand ...

HUSK
Virus smitter når det kommer i forbindelse med slimhinderne (typisk gennem mund, næse & øjne)
Virus svækkes ved varme og lever længere ved kulde
Virus kan overleve op til 3 dage på glatte flader
--
Alle aftaler med vores samarbejdspartnere er aflyst ihvertfald de næste 2 uger: Det omfatter møder i Ankestyrelsen, Socialstyrelsen, VIVE samt et halvdagsseminaret i Børne- undervisningsministeriet vedr de interne skoler

Bestyrelsesmøder (afholdes som online møder)
Foran os i kalenderen har vi:

  • Ungeseminaret 16-17 april - afventer situationen
  • Møde med UVM minister Pernille Rosenkrantz-Theil 20/4 - afventer besked fra ministeren
  • Psykiatriseminar 11-12 maj - afventer situationen
  • Temadag om special UV 28-maj - afventer situationen
  • Folkemødet 11-14 juni - afventer situationen
  • Regionsmøder (SØM, Ankestyrelsen om aktindsigt og Kathrine Finke fra Selskab for evidens og praksis) - UDSKUDT til efteråret

 Se og hør Søren Skjødts hilsen her

https://www.facebook.com/foreningenfadd/videos/2744795732305124/

All the best

Sekeretariatet


CORONA OG ANBRAGTE BØRN OG UNGE

forebyg_corona.png

Vedr CORONA & anbragte børn og unge

I forbindelse med corona, smitte og håndtering:
Styrelsen for patientsikkerhed meddeler (fra i dag 11/3) - noteret fra telefonsamtale

1. Anvend almindelig sund fornuft (Se diverse vejledninger)
2. Brug god hygiejne (vask/afsprit hænder, host/nys i ærme, undgå knus & kram m.m.)
3. Hold øje med barnet (hoste, feber, vejrtrækningsproblemer, influenzasymptomer – vær obs at der 14 dages inkubationstid
4. Ring til barnets læge, hvis bekymret
5. Dialog med lægen
6. Lægen beslutter eventuel test for smitte
7. SÅFREMT BARNETS TEST ER POSITIV – ALTSÅ ER SMITTET MED CORONA-VIRUS:
8. Testende myndighed indsender info (om barn, anbringelsessted og ansvarlig medarbejder) til Styrelsen for Patientsikkerhed
9. Sundhedsfagligt personale i Styrelsen for Patientsikkerhed behandler henvendelsen
10. Styrelsen fort Patientsikkerhed opretter kontakt til anbringelsessted/ansvarlig medarbejder
11. Styrelsen for Patientsikkerhed vejleder individuelt

Til inspiration (fra FADD)

Hvad kan anbringelsesstedet selv gøre, når formålet er at forebygge og forhindre smitte mellem børn og medarbejdere.

  • Brug eget intranet eller lignende til al information (tingene ændrer sig hurtigt)
  • Bed alle medarbejdere følge med på intranettet
  • Informer om leder(e) med særlig viden og kompetence
  • Hav forståelse for og tag hensyn til, at man arbejder på en døgninstitution
  • Vid hvad der er godt at gøre både på arbejde og ikke er på arbejde
  • Følg Sundhedsstyrelsens retningslinjer for forebyggelse af Corona-virus
  • Begræns unødig omgang med andre i større forsamlinger
  • Reducer antallet møder til de mest nødvendige
  • Minimer kontakt mellem afdelingerne - det gælder både børn og voksne.
  • Afhold måltider i så små grupper som muligt
  • Hvis skole: etabler små undervisningshold - om muligt
  • Hav særlig opmærksomhed på mennesker i netværket, der har været ude at rejse
  • Fasthold at ikke-smittede medarbejderne møder, men begræns deres arbejdsradiusser
  • Sørg for god siddeafstand mellem både børn og voksne
  • Undgå offentlig transport

Se mere


FADD: DØGNSEMINAR om UDSATTE BØRN OG UNGE MED PSYKISKE UDFORDRINGER

FADD_psyk_sem_forside2020.png

FADD inviterer ledere og medarbejdere fra ALLE MEDLEMSINSTITUTIONER med interesse for temaerne til DØGNSEMINAR om UDSATTE BØRN OG UNGE MED PSYKISKE UDFORDRINGER

  • Øg din/jeres viden og tag del i faglige diskussioner om: Selvskade, politisk høring, ’Jeg er så syg i hovedet, at jeg næsten er normal’, Køn og kønsidentitet blandt børn og unge – herunder ønsker om kønsskifte, sociale medier - og professionel ageren i en digital børne- og ungekultur, mentalisering & nytænkning inden for socialområdet
  • Mød kolleger fra det meste af landet
  • Udvid dit netværk

11.-12. maj 2020 på Comwell, Middelfart

Frist for tilmelding 27. marts 2020

Se mere herunder

FADD_psykiatri_sem_program_2020.pdf

CORONA OG ANBRAGTE BØRN OG UNGE

CORONA.png

Vi har dd været i kontakt med Styrelsen for patientsikkerhed, der vil behandle vores henvendelse i uptempo.
Så snart vi får et svar, får I det.
Når det er sagt, er der ingen grund til at gå i panik - siger styrelsen, der iøvrigt henleder opmærksomheden på:

- Almindelige grundige hygiejneregler (specielt håndvask)
- Telefonisk kontakt til egen læge ved bekymring
- Specielt vedr børn og unge: "Der er ikke påvist øget risiko for alvorlig sygdom blandt børn og unge, der smittes med ny coronavirus, og der er samlet set en lavere forekomst af smitte med ny coronavirus blandt børn og unge i forhold til blandt voksne og ældre.Ud fra den viden man har ind til nu, tyder det på, at langt de fleste børn og unge har et mildt forløb af sygdommen"
- Smitterisiko er primært forekommende ifm rejser (Kina, Sydkorea, Norditalien m.fl)

LÆS MERE HER 
https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar

LÆS MERE HER 
https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar


Marts-klummen 2020

ss_aug2019_3.jpg

LAD OS NU HOLDE HÆNDERNE VARME!!!

Mens den politiske proces på Christiansborg - efter det man vel kun kan kalde et rigtig friskt udlæg fra statsministeren der første nytårsdag – ifølge velinformerede kilder i øjeblikket er helt og aldeles fraværende, er der 3  ting, der optager os lige nu i FADD:

1. Det omsiggribende fænomen med handelsuddannede ledere – i bedste Mads Skjern-stil - også kaldet controllere eller forhandlings- og budgettilpasningsfacilatorer i de kommunale anbringelsesafdelinger og deres endimensionelle appeller om rabatter, særpriser og skamløse besparelsesforslag.

Der er vel kun et par mulige svar på galskaben, da budgettet i vores verden er baseret på den udmeldte og godkendte takst på tilbudsportalen

  • Hvis I vil betale mindre, hvem skal så betale mere?
  • Hvilke dele af ydelsen, synes I, vi skal se bort fra?
  • Tror I nu, det er den rigtige indsats, I er i gang med at visitere barnet til?
Vi har sagt det før: Indsatser for udsatte børn og unge koster det, som det koster! Til gengæld lover vi, der udelukkende repræsenterer non-profittilbuddene, at være økonomisk effektive, ansvarlige  og bæredygtige  Og vi bryder os stadig ikke om, at enkeltpersoner kan have økonomiske interesser i driften af et socialt tilbud for udsatte børn og unge.
Den eneste profit, vi skaber, er menneskelig og har derfor kun til hensigt at vitaminiserer den fælles menneskelige hovedstol…

2. Et voksende antal af klager over svar på klager over svar på klager – afsendt af forældre til tvangsanbragte børn.
Det er vores erfaring, at når forældres børn bliver anbragt, så er hele familien i forbindelse med effektueringen af anbringelsen i krise. Det har vi vidst i mange år. Men måske vi i højere grad skal være nysgerrige på, hvordan de professionelle omkring familien i fælleskab kan medvirke til at iscenesætte forældrene, som de vigtige personer de er og skal være i de udsatte børn og unges liv – for børnenes skyld.
De seneste anbringelsestal  fra professor Inge Bryderup viser, at tvangsanbringelser i Danmark nu udgør 23% af samtlige anbringelser (2018).
For 10 år siden var procenten 1,5. Alene fra 2017 til 2018 sted tallet med 10%.

Konsekvensen er indlysende: Godt hjulpet af ’velmenende advokater’ enkeltpersoner fra miljøet omkring facebookgruppen Magt & tvang og en gruppe af medløbere sættes der fokus først på modstand og protester mod anbringelser, dernæst klager … og klager over de svar, som både sagsbehandlere og vi selv i henhold til god forvaltningsskik bruger oceaner af tid på at formulere, tilpasse, modificere og aflevere- uden anden konsekvens, end at der kommer en ny klage over svaret og at samme forældres kritiske udsagn til socialtilsynet betyder fald i forældretilfredshed.
Vi må spørge, hvornår er nok … nok?

3. Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding om de interne skole, specialskoler og dagbehandlingsinstitutioner og de udsatte børns skolegang, og de resultater, som vi alle ønsker at forbedre. 
I den forbindelse har vi i samarbejde med Socialpædagogerne, LOS, Selveje, Danmark og De anbragtes vilkår udarbejdet en række forslag til kvalificering af skoleindsatsen for udsatte børn og unge, som optakt til det kommende arbejde i den tværministerielle arbejdsgruppe, hvis opstart vi har til gode at kende datoen for:  

  • Flere centraliserende tiltag: Eksempelvis et bedre og mere ensartet tilsyn med en fælles kvalitetsmodel
  • Skoleafklarende indsatser for nogle målgrupper med særlige udfordringer
  • Retskrav på 1800 skoledage for alle børn
  • Øget fokus på inddragelse af ressourcepersoner (i særlig grad børnenes forældre) i læringsfremmende tiltag – herunder etablering af uddannelsesstøtteordninger
  • Skolehandleplaner/uddannelsesplaner, der rækker udover et skoleår og ind i ungdomsuddannelserne
  • Flere hybrid løsninger (samarbejde mellem intern skole/specialskole og folkeskole med henblik på gradvis nedtrapning af specialundervisning og optrapning af folkeskoleundervisning, men med mulighed for hurtig revisitering efter behov)
  • Obligatorisk screening for somatiske sygdomme
Intet er umuligt for den, der bærer viljen i sit hjerte. Sådan afsluttede TV-værten Thomas Mygind svundne tiders ’Fangerne på fortet’ for 10-12 år siden.

Vi har masser af hjerte og vilje, så derfor tror vi på, at intet er umuligt.
Let there soon be drums.

Glædeligt forår
Søren Skjødt, formand 

 


TRIVSELSUNDERSØGELSE BLANDT ANBRAGTE BØRN OG UNGE, 2020

Vive_marts2020.png

VIVE gennemfører nu i foråret 2020 den fjerde runde af den landsdækkende undersøgelse af anbragte børn og unges trivsel. Formålet er at følge op på de tre foregående runder af trivselsundersøgelsen om, hvordan anbragte børn og unge har det, fx i forhold til deres anbringelsessted, venner, sundhed, skolegang og fritidsliv.

Vi skriver for at bede om hjælp til, at så mange børn og unge som muligt deltager i undersøgelsen. En høj svarprocent er helt afgø- rende for, at undersøgelsen kan give et retvisende billede af trivslen hos de anbragte børn og unge. Og fordi alle lige nu har en mening om anbragte børns og unges liv, så er der ekstra vigtigt, at de kom- mer til orde selv.

VIVE gennemfører undersøgelsen på vegne af Social- og Indenrigsministeriet, og det er Danmarks Statistik, der står for dataindsamlingen. Det er derfor Danmarks Statistik, der sender breve ud og kontakter børnene og de unge. Der er udtrukket i alt 2.700 børn og unge i alderen 11, 13, 15 og 17 år til at deltage i undersøgelsen. For de 11- og 13-årige bliver der tale om et personligt besøgsinterview på anbringelsesstedet. De 15- og 17-årige vil blive bedt om selv at udfylde et webskema. Alternativt kan de få besøg af en interviewer, hvis de hellere vil det.

VIVE behandler altid personoplysninger fortroligt. Uanset hvordan disse personoplysnin- ger er indsamlet, vil de altid kun blive benyttet til videnskabelige eller statistiske analyser og undersøgelser – aldrig til individuel sagsbehandling eller lignende. Offentliggørelse af resultater af VIVEs undersøgelser sker altid på en måde, så det ikke er muligt at identifi- cere enkeltpersoner.

De børn og unge, som inviteres til at deltage i undersøgelsen, kontaktes via deres anbrin- gelsessted pr. brev. Vi håber, I vil opfordre børnene og de unge til at være med.

På forhånd mange tak for hjælpen! 

For yderligere oplysninger, kontakt: mel@vive.dk

Med venlig hilsen

Mette Lausten

Se vedhæftede 

TABU-2020-Information-til-anbringelsessteder-marts-2020.pdf

NYE KURSER: SIKKER MEDICIN TIL UDSATTE BØRN OG UNGE

kontakt_apotekerforeningen.png

I gennem godt et års tid har vi i FADD i samarbejde med Pharmakon, Dansk selskab for patientsikerhed (og finansieret af TRYGFONDEN) arbejdet på et projekt med titlen SIKKER MEDICIN TIL UDSATTE BØRN OG UNGE.


Projektet er nu konverteret et læringsforløb, der frit kan sammensættes med følgende emner:
Sikkerhed i de sundhedsfaglige opgaver
Akut sygdom og håndkøbsmedicin
Sikkerhed i håndteringen af medicin 
Medicin mod psykiske sygdomme
Medicin og kroppen
Praktisk brug af medicin
Medicinen skifter navn, medicintilskud og information om medicin

Indholdet er velafprøvet på 3 af vores medlemsinstitutioner.

Følgende konsulenter kan kontaktes med henblik på at indgå kursusaftaler med lokale apoteker, der står for den konkrete tilrettelæggelse og undervisningen.

Lena Skov Andersen 
lsa@Apotekerforeningen.dk 
Storstrøms kreds og København

Christina Hoffmann Hyldig
chh@Apotekerforeningen.dk
Nordsjællands kreds og København

Tina Jobling 
tjo@Apotekerforeningen.dk
Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands kreds

Tove Oldam
tol@Apotekerforeningen.dk
Fyns og Sydjyllands kreds


Nærmere oplysninger kan gives ved henvendelse til info@fadd.dk

Final-FADD-PS-Sikker-medicin-til-udsatte-B_U.pdf

Februar klummen 2020

SS_jan2020.png

FRA PODCAST & PÅ CYKEL TIL NY BØRNEREFORM? 

Der er rigtig mange af dem. Mange flere end der er latterlige kasketter på Smuk-fest…
Jeg er ret vild med podcasts.
Fra Kvinden med den tunge kuffert- typen - over amerikanske doku-gysere til de mere langhårede fra P1.
Jeg hørte for nogle dage siden en af sidstnævnte; Brinkmanns bænk om, HVOR BLEV MENINGEN MED LIVET AF?
Svend Brinkmann havde inviteret to gæster op på briksen: Anders Petersen, lektor i sociologi på Aau (som nogle af jer måske kan huske, at vi havde et oplæg om diagnosekultur af på vores årsmøde i 2017) og Morten Albæk, filosof og CEO på Voluntas.

Formentligt utilsigtet – i hvert fald uden at bruge ordet - kom deres diskussion til at beskæftige sig ret meget med socialpædagogik.
--
INDSPARK: I forlængelse af regeringens fokus på anbringelsesområdet har vi – udover meget at glæde os over - som minimum to bekymringer.
1. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils forbehold overfor interne skoler
2. Den samlede regerings fokus på det anbragte barns ret til at vælge dets forældre fra

Ad 1. Der var en gang en klog mand der sagde: Hvis du har noget, der fungerer og noget, der ikke fungerer, og hvis du gerne vil have det, der ikke fungerer til at fungere, er det bedste styringsredskab, du kan bruge … en cykel. Sæt dig op på cyklen og kør ud til det sted, der ikke fungerer og gør det nødvendige for, at det kommer til at fungere. Og lad så de steder, der fungerer, være …
Sådan har vi det også med de interne skoler.
Luk de interne skoler, der lader en 10 årig pige sidde alene i et klasseværelse uden kontakt til voksne. Men lad være med at stille spørgsmålstegn ved eksistensen af den store gruppe af interne skoler, der hver dag står på tæerne for at bringe børn og unge med sporadisk skolegang, skolesvigt og social uro i bagagen på omgangshøjde. Men stil gerne krav: Vi skal kontinuerligt blive dygtigere til at løse opgaverne. Flere anbragte børn og unge SKAL have en uddannelse…
Men vi kan måske starte med at bede om børns ret til 1800 skoledage i løbet af et grundskoleliv?

Ad 2. Må jeg ikke bare stilfærdigt gøre opmærksom på, at udsatte børn og unge naturligvis har ret til at blive hørt, inddraget og respekteret. Timing og forholdemåde skal til- og afpasses deres alder og modenhedsniveau.
Børnene skal stå først, som flere ministre har påpeget.
Men ligesom med ansvar-for-egen-læring, der på et for tidligt tidspunkt kan være et undergreb, så er det et overgreb at lade børn træffe definitive beslutninger på et situationsbestemt grundlag.
Det er helt afgørende vigtigt, at det er professionelle voksne, der på et fagligt grundlag kan nuancere børns affektivt bestemte ønsker og forestillinger, så børns vilkår tilgodeses både på kort og på langt sigt.
Hvor gammelt skal et barn for eksempel være for at kunne vælge mellem plejefamilie og forældre?
Herunder at vælge den ene part fra – med livslange konsekvenser til følge.
Eller hvornår kan vi være helt sikre på at barnet mener det, når han/hun siger: Jeg vil aldrig se min mor?

Vi skal naturligvis have de tunge redskaber i værktøjskassen (tvang, minus-kontakt m.m.)
Men efter mere end 30 år i branchen, må jeg sige at det er umådeligt sjældent, at det har været relevant at bruge dem.
Jeg har til gengæld oplevet masser af gange, at det har været godt – for den ene part eller for begge – at sætte relationen på standby.
Vi har også gode erfaringer med, at teknologi kan bruges til at parterne kan følge med i hinandens liv uden konkret kontakt – mhp at relationen så kan genetableres, når barnet kan profitere af den.
At udsatte børn og unges forældre (og andre ressourcepersoner) kan spille en vigtig rolle i behandlingsindsatsen, er der slet ingen tvivl om. Ofte er det en forudsætning for resultatet.
--
Tilbage til Brinkmanns bænk: Skåret ind til benet handlede den første halve time om deres bud, på hvad der er galt i vores samfund:
Paradokset mellem at vi bliver rigere, ældre og bedre uddannede samtidig med, at vi bliver mere stressede, angste og deprimerede.
Mellem præstationssamfundets krav om hastighed, som et mål i sig selv og som medproducent af menneskeligt forfald og så menneskers behov for meningsfuldhed og lyst til at bidrage.
Brinkmann ridsede det op ved at spørge om det er præstationssamfundet, der gør, at vi glemmer at leve et meningsfuldt liv? Eller er det tabet af mening, der gør, at vi ’bare går rundt og præsterer’?
Det er blevet til svaghed at insistere på at holde en pause, hvilket vi fra musik uden pauser ved, gør, at vi ikke kan høre melodien, og som derfor reducerer lyd til støj.
Liv uden pauser bliver til støj. Og er umenneskeligt.
Som vi ved, er der meget, der tyder på, at det er de 16-24 årige, som dette paradoks går hårdest udover.

Det socialpædagogiske islæt manifesterede sig specielt i diskussionen om, hvad vi gør ved paradokset.
Det er først og fremmest mennesket, der er blevet grænseløst
Samfundet, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet spiller også en rolle.
Men det er mennesket før systemet
Derfor er det mennesket, der skal lære at afgrænse sig ved at styrke selvværdet, så det kan udvikle integritet, dydsforståelse og generøsitet. Og modstå de systemelementer, der ikke gør noget godt..
Heri ligger det socialpædagogiske DNA ..

Vi skal bevæge os fra at gå opad karrierestigen til at gå opad selv-respekt-stigen.
Vi skal have mere fokus på at styrke unges etisk/moralske kompas – altså at skabe bedre forudsætninger for, at de kan lære at navigere mellem det meningsfulde og det meningsløse.
Det er det, vi i mange år på vores område har kaldt for … dannelse.
Vi skal forstå forskellene mellem tilfredshed, lykke og meningsfuldhed, hvoraf kun det sidste begreb er efterstræbelsesværdigt og bæredygtigt. De to første begreber er vigtige nok, men flygtige.
Dermed bliver det en socialpædagogisk opgave for os, der arbejder i det specialiserede socialområde at medskabe rammerne for at udsatte børn og unge kan ’flytte markørerne og koordinaterne for det meningsfulde liv’.

På et konkret spørgsmål om hvad de tre i studiet ville sige til en ung, der står midt i at skulle i gang med sit voksenliv, sagde de:

  • Sørg for at for at installere præstationsfrie rum
  • Insister på at have omgangskredse, der er mere optagede af hvem du er end af hvad du laver
  • Få fat på hvad du er forpligtet af, hvad du er en del af, og hvad du har ansvar for

--

Men hvorfor skriver jeg egentligt dette referat af en podcast om meningsfuldhed og mangel på samme?
Det gør jeg fordi vi står overfor en af de vigtigste reformer i nyere tid:
Vi har en historisk politisk åbning for at bringe udsatte børn og unge og forståelsen af, hvad de har brug for ind i lovgivningen og dermed ind som forandringspejlemærker i børn og unges liv – ikke bare i de udsatte børn og unges liv, men i hele vores samfunds opfattelse, hvad udsathed er og hvad vi kan gøre ved det.
Og hvordan vi på længere sigt kan deaktivere det menneskelige forfald og humanisere sammenhængskraften i vores samfund.
Når vi derfor som en del af regeringens inddragelsesløfte tropper op ministerkontorerne, vil vi argumentere for vigtigheden af at styrke udsatte børn og unges selvværd og selvrespekt ved både at stille krav OG sørge for, at de får pauser.
Vi vil insistere på at udsatte børn og unge profiterer af at være en del af fællesskaber, hvor de møder mest mulig normalitet, men også, at de får en pause fra den normalitet ved at være sammen med andre, der også har det svært.
Vi vil fortælle om den helt centrale pointe, der er i at inddrage børnenes forældre, der hvor det giver mening for barnet; for dets  trivsel og udvikling, men også at de får en pause fra den relation, når den bliver for smertefuld og for vanskelig
Vi vil fremlægge synspunkter, der vil understøtte barnets og den unges medbestemmelses- og inddragelsesret, men vi vil også fortælle, hvorfor vi vil give barnet pauser i at skulle have ansvaret for vigtige beslutninger i dets eget liv.

Til gengæld vil vi ikke give det udsatte barn pauser, når det handler om at styrke den dannelsesfordring, de kan tillade sig at forvente, at vi vil bidrage med og hvis substans er hentet fra teorien, fra vores ordentligheden og fra alt det, vi i øvrigt ved – og det vi forpligter os på at komme til at vide mere om – i forhold til, hvad der er godt for børn, der har brug for omsorg, vejledning og livshjælp.

Afslutning:
Jeg indrømmer: Denne klumme er lidt langhåret.
Nu er der ikke noget i vejen med at være langhåret. Jeg er bare så gammel, at jeg ikke kan huske, hvordan det var.
Til gengæld har jeg så mange kilometer i benene, at jeg godt ved, hvornår man skal gå dybt for at finde saften og kraften i argumenterne.
Hør podcasten her: https://www.dr.dk/radio/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-46 

 


Ungeseminar 2020

ungesem2020forside.jpg

Kære medlemmer, 

Traditionen tro: Ungegruppen i FADD inviterer til DØGNSEMINAR om

UDSATTE UNGE

  • TRAUMEBEHANDLING OG EMPATI
  • UDSATTE UNGE ANNO 2020 - HVAD VED VI?
  • UREN PÆDAGOGIK
  • HVAD GAVNER KROPPEN?
  • BO-SELV APP & EN PERSONLIG HISTORIE
  • BØRN OG UNGES SEKSUALITET OG RISIKOBASEREDE ADFÆRD PÅ SOCIALE MEDIER

16.-17. APRIL 2020 på Tornøes hotel, Kerteminde

Tilmeldingsfrist: 25. februar 2020

Se program og tilmeldingsinfo herunder 

FADD_ungesem_program2020_definitiv.pdf

Næstformand

14-01-2020

Næstformand

CMP.png

Charlotte Møller Pedersen, Dannevirkeskolen, Haderslev


Bestyrelsesmedlem

SN.png

Søren Nielsen, Orøstrand, Holbæk


Suppleant

14-01-2020

Suppleant

TS.png

Thor Simony, Granbohus, Fredensborg


Åbent brev til Mette Frederiksen

open_letter_2.png

Kære Mette Frederiksen,

Da I nu i regeringen i dag er samlet til konference for at skulle det, I har sat jer for at ville, så sender vi dig hermed en hilsen som inspiration til den del af jeres arbejde, der omhandler anbragte børn og unge i DK. 

Først og fremmest: Kæmpetak fordi du har sat udsatte børn og unge i Danmark SÅ eftertrykkeligt på dagsordenen. Og fordi I sætter handling bag – og foran…

I en tid, hvor mange politikere på tværs af partierne messer vækst, værdikamp og velfærdsrettigheder, er det befriende, som aktør på det specialiserede børneområde at høre og se, at du fra en af landets mest ikoniske talerstole rettede 2/3 dele af din opmærksomhed specifikt og konkret på vores område.
TAK.

Ingen tvivl om, at det ligger dig ualmindelig meget på sinde, ikke bare at tale de udsatte børn og unges sag. Men også at tale den op.
MODTAGET!!!
Sådan har vi kendt dig, siden vi mødtes første gang i 2007; du som socialordfører og vi som rejseguider på en tur rundt til en række af vores medlemsinstitutioner.
Det gælder også din empatiske og kloge undskyldning for statens ansvar for manglende tilsyn på børnehjem. Og det gælder dit nærvær, åbenhjertighed og nysgerrighed  i dine samtaler med børn på Josephine Schneiders Hus og Josephine Schneiders Børnehjem lige før jul og lige efter nytår.
Det var svært at se hvem, der i virkeligheden var fan af hvem smile
Med udmeldinger som at 'vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile', ’vi skal reagere tidligere’ og ’jeg står på børnenes side’, træder du i karakter som børnenes statsminister. Det lover godt.
--
Skal man på baghjul forholde sig en smule kritisk til den del af talen og de efterfølgende udmeldinger fra jer, der handler om et nyt hjem tidligere til flere børn, flere tvangsadoptioner, og hvor dårlige nogle forældre er til at varetage forældrerollen, så må vi rynke de faglige bryn en anelse.

Derfor et par warnings her under bifaldet:
Tidlig indsats må ikke blive et mål i sig selv. Den tidlige indsats kan vise sig at være for tidlig.
”Dels fordi den risikerer at klientgøre eller sygeliggøre mennesker, som (endnu) ikke har reelle sociale problemer. Dels fordi vi risikerer at bruge ressourcer på indsatser målrettet mennesker, der ikke har brug for det” som vores gode ven Robin Vickery, Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi, skrev i en artikel i Mandag Morgen for et lille års tid siden.
Pointen er, at forebyggelse i denne form ikke handler om at hjælpe så tidligt som muligt, det handler om at hjælpe så hurtigt som muligt. Uanset om det gælder børn, unge, voksne eller ældre, så skal indsatsen leveres, når der er brug for den.
Det vigtige er timingen.
Det er der formentligt også økonomisk bæredygtighed i …
Tvangsadoptioner som du og Regeringen mener, der skal være flere af, er et meget alvorligt og ultimativt indgreb.
Dels i et familieliv, dels i et barneliv.
Og vel egentlig også i samfundsmæssig forstand.
For hvor alvorlige skal, hvilke faktorer være – over hvor lang tid, med hvilken intensitet og uden fortrydelsesret - for at udløse, at et barns ve og vel overdrages til en adoptionsfamilie?
Man har gennem en årrække brugt tvangsadoptioner i England som en meget anvendt anbringelsesform. Os bekendt ikke uden skelen til, at det er en billig (=gratis) anbringelsesform.
Måske vi skulle skaffe os noget viden om indsatstypen inden vi begår samme fejl, der i forbindelse med Barnets Reform fra 2011, hvor man valgte at opprioritere plejefamilieanbringelser, som på tidspunktet var den suverænt dårligst undersøgte anbringelsestype.
Fra professor Inge Bryderups plejefamilieundersøgelse fra 2017 ved vi

  • at børnene efter en anbringelse vender tilbage til deres biologiske ophav. 
  • at omkring 40% af plejefamilieanbringelserne bryder sammen
  • at gennemsnitsalderen for en plejefamilie er 58 år
Rigtig mange kommuner fortæller desuden, at de har meget svært ved at skaffe det nødvendige antal plejefamilier.
Og vi ved fra vores arbejde på institutionerne, hvor helt afgørende vigtigt det er, at de udsatte børn og unges forældre er medspillende og deltagende i deres børns liv – både når de bor hjemme, og når de bor ude.
Vi ser det som Leonard Cohen i sangen Anthem: There is a crack in everything. That's how the light gets in.
Vi har en seriøs forpligtelse til at lede efter enhver sprække, hvor der kan komme lys igennem.
Enhver omsorgsopgave som forældrene kan stå for – som børnene kan profitere af – skal vi identificere, facilitere og effektuere.
Nogle gange under opsyn, ofte med håndholdte anvisninger og rådgivning. Og altid med barnets behov, forudsætninger og rettigheder allerforrest.
Den del af vores arbejde er meget, meget vigtigt…
--
Det kan godt være, at der skal anbringes flere børn fremover. Måske vi endog kommer til at se flere tvangsanbringelser og tvangsadoptioner.
I de forventeligt få og ekstreme sager vil det give god mening.
Så måske vores lille uenighed i den sammenhæng blot er et spørgsmål om, hvor mange …
For de børn, der vil kunne profitere af at blive adopteret, skal det.
De børn, der kan profitere af at bo i en plejefamilie skal det.
Børn der trives og udvikler i et dagbehandlingstilbud eller på en døgninstitution, skal det
Opvækst under nære, kærlige og kontinuerlige rammer er at foretrække til alle børn.
Men der er børn, der har så komplekse tilknytningsmæssige udfordringer, at de har vanskeligt ved at trives og udvikles i ’ nære, kærlige og kontinuerlige rammer’.
Til gengæld profiterer mange af dem ved at bo et sted, hvor de ikke er alene om at have det svært.
Og hvor indsatsen i samarbejde med anbringende myndigheder foregår koordineret, inddragende og med bedste faglige viden som omdrejningspunkt. 

Det helt afgørende er matchet, som kun kan lykkes med en grundig faglig udredning, hvor de professionelle tager ansvaret for at vælge den fagligt set rigtig løsning  - med udgangspunkt i barnets behov, forældrenes potentiale og anbringelsesstedets kompetencer. 
OG ikke at forglemme; kommunernes ressourcer, for uanset hvor stregerne bliver slået fremover: Kommunernes anbringelsesafdelinger har brug for førstehjælp. Der er masser af viden & gode viljer. Men deres vilkår er for sløje.

Der er pt. hårdt brug for:
  • flere både/og løsninger for at skabe nænsomhed i overgangene i børns liv. Vi ved hvornår disse overgange kommer …
  • flere trin på indsatstrappen (som vi i parentes bemærket gerne ser afløst af en flytbar rulletrappe) Der mangler tilbud til gengangerne på de sikrede institutioner, til børn og unge med komplekse psykiske udfordringer og til børn og unge, der modtager en afgørelse fra ungdomskriminalitetsnævnene
  • flere tværkommunale fællesdrevne anbringelsestilbud med særlige specialer
  • nye finansieringsformer. I Norge betaler staten for alle anbringelser og får så efterfølgende refusion fra kommunerne.
  • forebyggelse af sammenbrud generelt – men i særlig grad ift plejefamilier 
  • bedre resultater af undervisningsindsatser. Flere anbragte unge SKAL have en 9 kl. eksamen

Og det alt sammen vil vi rigtig gerne drøfte med dig og dine områderelevante ministre på et tidspunkt her inden det bliver forår …

God arbejdslyst på seminaret

Søren Skjødt
Formand for FADD 


Januar klummen 2020

ss_jan2020_1.png

Der er mindst 20 grunde til det:   

1. Nyt år
2. Nyt årti
3. Nyt Folketing
4. Ny Regering
5. Nye virkeligheder, der skal korrigeres
6. Nyt bestyrelsesår i FADD
7. Nyt Folkemøde på Bornholm
8. Nye samarbejdspartnere – som supplement til de gamle
9. Ny forskning, der skal tjekkes og gives med- og modspil
10. Ny udvikling og resultater, der skal dokumenteres
11. Nye spørgsmål, der kalder på nye svar
12. Nye udfordringer, der skal håndteres
13. Nye børn, der skal hjælpes
14. Nye forældre, der skal betrygges
15. Ny halvsæson i superligaen
16. Nyt EM i fodbold
17. Nyt OL
18. Ny slags proteinpulver
19. Ny skjorte – julegave fra min kone
20. Nye sokker – fra hunden, som ikke bare er en hund, men Vera

 I sandhed. DET BLIVER ET GODT ÅR I ÅR

---

Det er aldrig tidligere sket, at en statsminister har brugt 2/3 af sin taletid på at tale om udsatte børn og unge.
Ingen tvivl om, at det ligger Mette Frederiksen ualmindelig meget på sinde, at tale de udsatte børn og unges sag op.
Med udmeldinger som at 'vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile' og ’vi skal reagere tidligere’ træder børnenes statsminister i karakter. Det lover godt.
Kæmpetak for den opmærksomhed din tale om og til vores område har givet danskerne, Mette Frederiksen.
--
Skal man på baghjul så forholde sig bare en smule kritisk til den del af talen, der handlede om et nyt hjem tidligere til flere børn, flere tvangsadoptioner, og hvor dårlige nogle forældre er til at varetage forældrerollen, så må vi rynke de faglige bryn en anelse.
Tidlig indsats må ikke blive et mål i sig selv. Den tidlige indsats kan vise sig at være for tidlig.
”Dels fordi den risikerer at klientgøre eller sygeliggøre mennesker, som (endnu) ikke har reelle sociale problemer. Dels fordi vi risikerer at bruge ressourcer på indsatser målrettet mennesker, der ikke har brug for det” som vores gode ven Robin Vickery, Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi, skrev i en artikel i Mandag Morgen for et lille års tid siden.
Pointen er, at forebyggelse i denne form ikke handler om at hjælpe så tidligt som muligt, det handler om at hjælpe så hurtigt som muligt. Uanset om det gælder børn, unge, voksne eller ældre, så skal indsatsen leveres når der er brug for den.
Det vigtige er timingen.
Det er der formentligt også økonomisk bæredygtighed i …

Tvangsadoptioner som Statsministeren mener der skal være flere af, er et meget alvorligt og ultimativt indgreb.
Dels i et familieliv, dels i et barneliv.
Og vel egentlig også i samfundsmæssig forstand.
For hvor alvorlige skal, hvilke faktorer være – over hvor lang tid med hvilken intensitet og uden fortrydelsesret - for at udløse, at et barns ve og vel overdrages til en adoptionsfamilie?
Man har gennem en årrække brugt tvangsadoptioner i England som en meget anvendt anbringelsesform. Os bekendt ikke uden skelen til, at det er en billig (=gratis) anbringelsesform.
Måske vi skulle skaffe os noget viden om indsatstypen inden vi begår sammen fejl som i forbindelse med Barnets Reform fra 2011, hvor man valgte at opprioritere en anbringelsesform, som på tidspunktet var den suverænt dårligst undersøgte.
Fra professor Inge Bryderups plejefamilieundersøgelse fra 2017 ved vi:

  • at børnene efter en anbringelse vender tilbage til deres biologiske ophav.
  • at omkring 40% af plejefamilieanbringelserne bryder sammen
  • at gennemsnitsalderen for en plejefamilie er 58 år

Rigtig mange kommuner fortæller desuden, at de har meget svært ved at skaffe det nødvendige antal plejefamilier.
Og vi ved fra vores arbejde på institutionerne, hvor helt afgørende vigtigt det er, at de udsatte børn og unges forældre er medspillende og deltagende i deres børns liv – både når de bor hjemme og når de bor ude.
Vi ser det som Leonard Cohen i sangen Anthem: There is a crack in everything. That's how the light gets in.
Vi har en seriøs forpligtelse til at lede efter enhver sprække, hvor der kan komme lys igennem.
Enhver omsorgsopgave som forældrene kan stå for – som børnene kan profitere af – skal vi identificere, facilitere og effektuere.
Nogle gange under opsyn, ofte med håndholdte anvisninger og rådgivning. Og altid med barnets behov, forudsætninger og rettigheder allerforrest.
Den del af vores arbejde er meget, meget vigtigt…

Vi har sagt det før. Og nu siger vi det lige igen:
Der er brug for flere både/og løsninger for at skabe nænsomhed i overgangene i børns liv.
--
Vi har meget på dagsordenen for 2020.
Men Mette Frederiksen har lige skubbet til en ide:
Vi må her i foråret være nogle stykker, der går sammen om at sætte et nationalt fokus på, hvad der skal være op og ned i måden vi behandler de mest udsatte børn og unge – og deres familier.
FAGLIGT. ORDENTLIGT. KONTINUERLIGT
I hører nærmere
--
2020
Der er noget klart, kontant og kompromisløst over det tal. Tyvetyve.
Det kan jeg godt lide, som Jørgen Leth måske ville have sagt …
Det forpligter alle os, der agter at gøre, sige, ville og kunne noget nyt.
Handling giver forvandling. Få det nu fixet. Do it.

Godt nytår !!
Søren Skjødt, formand for FADD