DET ER FØRST, NÅR TIDEVANDET TRÆKKER SIG TILBAGE, AT MAN KAN SE, HVEM DER HAR HUSKET AT TAGE BADETØJ PÅ.
Så er valget overstået.
Og ligesom i det rigtige liv er der både vindere og tabere.
Mens vi puster ud ovenpå spændingen fra valgaftenen, venter vi så nu på resultatet af regeringsforhandlingerne, der ser ud til at kunne trække noget i langdrag.
Det gjaldt også spændingskurven på valgaftenen, der med reference til den klassiske berettermodel fra svundne tiders dansk-timer afveg noget med den meget lange klimaks pga taltumleri på Rådmandsgades Skole og den meget korte udtoning pga af det sene tidspunkt.
Heldigvis var der også god underholdning undervejs. Det sørgede blandt andet partiernes ungdomsorganisationer - med en ukuelig hyldest til deres betydeligt ældre partiledere, der for fleres vedkommende oplevede momentan opbakning, der ellers kun er yngre rockstjerner forundt – for – uden smålig skelen til om deres parti havde tabt eller vundet.
Betydningen af de unge menneskers mange år i børnehaver fornægtede sig ikke: Sådan kan man ophæve de ellers så brutale skel mellem tabere og vindere. Også som i dette tilfælde i politik, som jo ellers er en kampsport.
Topunderholdning!
What´s in it?
Udsatte børn og unge området har – bortset unges mistrivsel og begrænsninger i børn og unge-psykiatrien - været fraværende i en valgkamp, der mest af alt har handlet om mulige bogstavkombinationer. Eller vel nærmere umulige bogstavkombinationer.
Pudsigt, for resten, med 10 års psykiatriplanen: der indgår samme resultatforventning som i GIFT VED FØRSTE BLIK; intentionerne er gode, men falder på, at det er det liv, vi lever, der er problemet.
Så længe der for opvoksende generationer er samfundsmæssig streetcredit i hastighed, performance, optimering, perfektion, sammenligninger, frit valg på alle hylder, mig-først – eller kortere sagt; endimensionelle konkurrencestatsattituder, så vil der være nogle børn og unge, der ikke klarer cuttet.
Og her hjælper hverken flere diagnoser, mere medicin eller yderligere sengepladser i psykiatrien.
Som Anders Matthesen sagde en gang:
Hvorfor vil nogle piger have bad-boys? Har de tænkt den helt igennem?
Sammen med medlemmer på blandt vores specialundervisningsseminar og samarbejdspartnere ’in general’ har vi den seneste måned brugt på at prøve at forberede os på de politiske drøftelser efter regeringsdannelsen; store reformer som Barnets Lov og nye rammevilkår for specialundervisningen venter … og trænger til at blive blandet op med faglighed fra praksis … og hands-on.
Inden længe præsenterer vi 14-16 forslag til FÆLLES arbejdspunkter for den næste folketingssamling - for politikerne & os.
For os at se, er der mindre brug for reformer og mere på kærlig opmærksomhed til kerneydelserne, mindre brug for planer og mere på handling.
Lad os nu undgå – undskyld udtrykket - at smide barnet ud med badevandet, men have fokus på at løfte børnene med faglighed, ordentlighed og omsorg.
--
Og så glæder vi os til et fuldt og helt udsolgt årsmøde 22-24 november: 165 deltagere, er hvad vi har lov til at putte ind i den store sal på Hotel Comwell i Kolding.
Vi er så meget klar!
Charlotte Møller Pedersen
Statsminister Mette Frederiksen har, mens disse linjer skrives, netop afsluttet sin åbningstale til Folketinget.
Som en del af Statsministerens forpligtelser indgår en ”redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.”
Noget af det, vi kan forvente, er en helhedsplan for velfærdssamfundet, der skal række 15 år ud i fremtiden og indeholde alt fra uddannelse, økonomi, løn og arbejdsforhold, tættere samarbejde med offentlige og private aktører, mere frihed til medarbejdere og ledere og mere frihed til borgerne.
Mens der kun antydningsvis blev lagt op til det forventede, snarlige folketingsvalg, kunne vi spejde helt og aldeles forgæves efter nye løfter til udsatte børn og unge i Danmark.
Vi havde dog også været tilfredse med et par gentagelser fra nytårstalen i 2020, hvis intention ingenting fejlede.
Vi kunne have ønsket os en stille bemærkning om, at Regeringen havde lyttet til de mange kritiske kommentarer til det udsendte høringsmateriale vedrørende Barnets lov – og derfor ville gå mere ambitiøst til vaflerne i en 2.0 version.
Den kom så ikke.
Selv om de fleste mennesker er enige om, at hele psykiatriområdet trænger til et markant løft – ikke mindst efter offentliggørelsen af 10 års psykiatriplanen, som hverken brugerorganisationer, eksperter, pårørende eller interesseorganisationer i parentes bemærket har haft meget positivt at sige om, fik det ikke Statsministeren til at love forbedringer, mere sammenhæng og flere penge.
I en ny bog (fra 2/9 2022) af Søren Thomsen, FANGET I NUET AF KLIMAANGST OG HISTORIELØSHED fortæller forfatteren til Politiken (4/9), at ”bogen udspringer af en undren over mig selv og min generation. Vi er en af de generationer, der har allerflest privilegier, men samtidig er vi også den generation, der slår alle rekorder på eksempelvis antallet af psykiske diagnoser, angst og depression«.
Som titlen siger, så er det Søren Thomsens ene pointe, at en af de fortællinger, der præger vores samfund, over en årrække er blevet til en konstant krisefortælling og hvor måske i særlig grad måden, vi omtaler for eksempel klimasituationen, har en stærk appel til frygten.
”Det nytter ikke noget, at den generation, som ejer fremtiden, brænder ud før klimaet.”
Den anden pointe handler om historieløshed.
At unge i dag en del af en generation, som i vidt omfang nyder godt af den frihed, som er resultatet af årtiers kamp for løsrivelse fra normer og traditioner.
Der er i ordets egentlige forstand frit valg på alle hylder.
”Bagsiden af medaljen er bare, at den eksistentielle frihed også fører til en eksistentiel usikkerhed. Fortællingen om, hvor vi kommer fra, er ikke blevet overleveret, fordi det har handlet om kampen for individet i stedet. Derfor er man som ungt menneske fanget i nuet. Og så er det en tung opgave at finde ud af, hvem man er, og hvad man skal”.
I forlængelse af disse to tankevækkende paradokser er det interessant, som jeg skrev i sidste måneds klumme med reference til Per Schultz-Jørgensen seneste bog VENDEPUNKTER, at PSJs bud på svar på de komplekse spørgsmål og problemstillinger, som psykiatriområdet kaster af sig, handler om praksis, plads og deltagelse i fællesskaber og etablering af en ny grundfortælling.
Det kinesiske tegn for KRISE betyder NYE MULIGHEDER.
Lad det være et håb, at der ud af den krise som Danmark og verden befinder sig i, må vokse fortællinger frem, som skaber mening og retning for både de lige og de skæve. Og dem midt i mellem, så alle får del i håbet om nye muligheder.
I den forbindelse hilser vi et nyt projekt fra en af vores relativt nye samarbejdspartnere velkommen.
I regi af NUBU, som er professionshøjskolerne i Danmarks forskningscenter om børn og unge i udsatte positioner, er man i gang med at undersøge en række forhold, der vedrører køn og seksualitet blandt børn og unge på bosteder.
I FADD har vi netop i dag givet sparring og opbakning til den forskergruppe, der skal stå for undersøgelsen.
Vi beder jer tage godt imod undersøgelsen, der udsendes snarest til alle bosteder i DK.
Vi ved, at temaet KØN & SEKSUALITET bliver drøftet på vores område; mange børn og unge ønsker enten som et led i deres identitetsdannelse eller som en reaktion på oplevelsen af at være fødte i den forkerte krop at få mere viden om seksuelle og kønsmæssige præferencer som eksempelvis kønsskifte.
Vi ser frem til at blive klogere på en af de tendenser, som vi ser på vores område og som nogle steder ser ud til at kunne repræsentere mere eller mindre blinde faglige pletter fordi dette felt er forholdsvist ubelyst af såvel praktikere som forskere.
Apropos blinde pletter, så deltog jeg for nyligt med et oplæg på Socialtilsyn SYDs årsmøde og medbragte ønsket om, at tilsyn og tilbud skal blive bedre til at spille hinanden gode.Herunder at turde at holde vores udfordringer op mod lyset og lede efter fælles løsninger.
Hvilket naturligvis gælder både dem der kontrollerer og dem der bliver kontrolleret fordi den fælles præmis i mødet er dialogen og det fælles ønske om at løfte kvaliteten på vores område.
Det er mit indtryk, at budskabet blev vel modtaget af såvel tilsyns- som tilbudsfolk.
--
Hvis ikke Mette Frederiksen ville tale om valg, så vil jeg…
På vores generalforsamling 23/11 – midt i vores årsmøde – har vi valg til bestyrelsen i FADD.
Vi har netop udsendt valgoplysninger til vores medlemmer, og jeg opfordrer hermed alle til at overveje opstilling.
Man eksekverer ved at benytte de vedhæftede stillerlister.
TIL ORIENTERING:
MISTRIVSEL PSYKIATRIPLAN OG PRAKSIS
Mange børn og unge mistrives.
Hvis ellers begrebet MISTRIVSEL kan afgrænses, mener nogle forskere, at det andrager op mod 20% af alle børn og unge i dette land.
For nylig tog 1000 psykologer ordet og sagde højt i et åbent brev til politikerne: Børn og unge mistrives, og vi er dybt bekymrede.
Psykologerne mener, at problemer med mistrivsel blandt børn og unge skyldes rammerne på landets dagtilbud og skoler, og at fagpersonalet ikke har ressourcer nok til at hjælpe dem.
Samtidigt mener en række psykologer, at færre børn ville ende hos psykiatrien, hvis der blev investeret mere i samarbejdet mellem lærere, pædagoger og PPR-psykologer.
Relevansen og timingen er til at tage og føle på.
De politiske forhandlinger om en ny psykiatriplan indledtes i forgårs (31/8) – hvilket vi i parentes bemærket ser frem til at høre mere om, når Psykiatrifondens adm. direktør, Marianne Skjold Larsen holder oplæg på vores psykiatriseminar 15-16 september (UDSOLGT :))
Men der er også en anden faktor, der ser ud til at influere på, at så mange børn og unge har det svært.
Det fortæller en af dansk børneforsorgs store bidragsydere, den 89-årige professor, Per Schultz-Jørgensen, der i en samtale med Politikens Jes Stein Pedersen 27/8 blandt andet sætter fokus på forholdet mellem børn og frihed. Og på de voksnes forpligtelse til at begrænse denne frihed.
I bogen VENDEPUNKTER, der netop er udkommet og som på grund af fremskreden sygdom nok sørgeligvist bliver PSJs sidste bog, skriver han:
»Det er der, vi står i dag. Der er stadig et dilemma mellem børns frihed til selv at bestemme og voksnes ansvar for at give dem et grundlag at handle på, der kan begrænse denne frihed. Det radikale børnesyn i dag skal ses i forhold til samfundsrammer, der ikke fungerer som værdiudviklende eller etisk perspektiverende. Derfor kan forøget frisættelse af børn ende med at prisgive dem«.
»Det er kun blevet værre og værre«, svarer han og fortsætter:
»Vi bliver hele tiden bestyrket i den grænseløse frihed, og gennem de seneste 20-30 år har den sat sig i os alle sammen.
Jes Stein spørger ham, hvad det så er, der skal redde os, og svaret falder prompte:
»Praksis!«.
Altså handling.
Min pointe er – for at knytte PSJs analyse sammen med psykologernes, at vi med det entydige spot, vi har på akademisering og bogliggørelse, så har vi længe været i gang med at afmontere en stor gruppe af børn og unges muligheder i samfundet: De børn og unge, der har svært ved at knække koden til at lære gennem bøger.
For når et opdragelsesideal som maksimal frihed og et samfunds opprioritering af intellektuel kapital mødes med konkurrence-, perfektions-, præstationskulturer i alle afskygninger, så er konsekvensen, at sammenligninger og resultaterne heraf bliver det stof, der inkluderer og ekskluderer.
Som PSJ siger i artiklen: »Børn bliver sammenlignet, som jeg aldrig i mit liv er blevet sammenlignet med nogen. Jeg kender børn, der føler sig helt valgt fra af deres jævnaldrende med de konsekvenser, det får for familien. Jeg tror, vi er fanget i et kulturelt dilemma, som vi ikke kan løfte os ud af. Vi kan ikke skrue tiden tilbage, men vi kan heller ikke ansætte flere psykiatere og tro, de kan løse det eller lave flere undersøgelser, de er ubrugelige«.
Også i vores egen verden vender spørgsmålet med jævne mellemrum tilbage: Hvor meget skal børn selv bestemme? Fra hvornår? Og hvad gør vi, hvis barnet vil træffe et valg, som vi som professionelle vurderer er et dårligt valg?
Tilbage til 3. marts 2021, havde vi i FADD et debatindlæg på ALTINGET, som svar på de første meldinger om indholdet i Barnets Lov.
Vi advarede den gang som nu mod at give udsatte børn for meget selvbestemmelse.
”Et barn på ti år er sjældent i stand til at beregne konsekvenserne af for eksempel at fravælge kontakt til sin psykisk syge far, som barnet måske ovenikøbet på et alt for tidligt tidspunkt, har skullet tage et alt for alvorligt ansvar for. Nogle udsatte børn vil utvivlsomt kunne profitere af, at de netop ikke skal vælge.”
Og pointerede: ”Der er i forhold til at inddragelse helt afgørende at skelne mellem de tre niveauer: Medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse: Man skal have hovedet oven vande for at kunne vælge den rigtige retning. Barnets modenhed, livsomstændigheder og netværk er vigtige retningsgivende pejlemærker i den proces, som kræver tilstedeværelse af fagpersoner med viden, varme og visdom og vedholdenhed.
Jeg deler Per Schultz-Jørgensens andet og tredje forslag til forandringer:
»Vi skal have skabt en struktur, som hviler på, at det enkelte menneske i et fællesskab med andre er forpligtet til at yde noget. Du er en del af besætningen, du er ikke en passager. Det er det vigtige. Det skal de have lært«, siger han og fortsætter:
»Det andet er det her: Kom og vær med til at opbygge og tro på en grundfortælling. Lige nu balancerer vi jo på håbløshed, som er berettiget. Med klima og bæredygtighed, Rusland og Ukraine og hele elendigheden«.
Som Karen Blixen sagde: ’Alle sorger kan bæres, hvis de sættes ind i en fortælling, eller man kan fortælle en historie om dem’.
Praksis og arbejdet med at opbygge en ny grundfortælling skal vi i den grad inddrage alle børn og unge i.
Forpligtelsen til, at alle børn og unge skal være en del af besætningen, skal vi stille krav om …
Charlotte Møller Pedersen
Kære medlemmer,
Mange af jer har medvirket til, at denne bog har kunnet skrives og udgives
Det har I i form af det ikke ubetydelige stykke arbejde, I leverede med at udfylde de skemaer, der er basis og forudsætning for undersøgelsen .
Og nu er den her så, bogen:
ANBRAGTE BØRN OG UNGE PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER
... som blev lanceret i torsdags ...
Vi har i forlængelse heraf spurgt ... og Inge Bryderup sagt JA til at deltage i et øst og et vest-fyraftensmøde for os: Både fordi hun vil påskønne jeres bidrag, fortælle om proces og produkt, men også fordi I sikkert har nogle spørgsmål til professoren ...
Så som I ved: "Denne bog formidler resultaterne af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om forholdene på danske døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder og om, hvad der karakteriserer de børn og unge, som er anbragt på de to typer af institutioner.
Bogen sætter derudover fokus på institutioner med interne skoler og de børn og unge, der modtager deres undervisning på en intern skole, og den formidler analyser af stabilitet og mangel på samme for de børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder.(fra Rockwoolfondens omtale af bogen...)
Møderne afholdes
6. oktober 2022 17.00-19.00 på HVIDBORG - Neergårds Alle 6, 2650 Hvidovre
11. oktober 2022 16.30-18.30 HOLMSTRUPGÅRD - Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Der kan max tilmeldes 2 personer fra hver medlemsinstitution.
Send en mail til info@fadd.dk - senest 15/9 2022 - først til mølle
(Se links til pdf-fil, konklusioner og video fra boglancering herunder)
De færreste af os går rundt og ved, at glas overvejende består af Siliciumdioxid.
Det er et såkaldt amorft materiale, hvilket betyder, at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssigt.
Til gengæld ved vi alle, at glas er et komplekst og flerdimensionelt produkt, der er både kan være stærkt og skrøbeligt, smukt og grimt, brugbart og fejlplaceret, koldt og varmt, det kan være gennemsigtigt og sløret.
Fælles for alle varianter er, at det skal forarbejdes for at blive til det, vi kalder glas.
Og der skal varme til … meget varme.
GLASHUS, der er blevet overskriften på vores årsmøde i 2022, giver den association til vores område, at vi i en foranderlig verden, hvor autoritet, relationer og anerkendelse er noget, vi skal gøre os fortjente til, skal kunne håndtere de modsætninger, som glasset repræsenterer.
Udefra skal man kunne se, hvad der foregår derinde SAMTIDIGT med, at vi skal beskytte de børn, unge og familier, der er der…
Vi skal kunne skabe et balanceret forhold mellem lys og skygge, og SAMTIDIGT vide, hvornår der er brug for hvad …
Vi skal være parate til at skifte de dele ud, der er gået i stykker eller som ikke tjener formålet, SAMTIDIGT med, at man skal kunne se at tingene bliver brugt …
Vi skal gøre os umage for at få børn, unge og familier til at vokse indefra, SAMTIDIGT med, at vi sørger for, at de lærer at tage del i det udefra …
Vi skal fagligt set vide, hvad vi har med at gøre, SAMTIDIGT med, at vi skal forstå, at menneskelighed, omsorg og respekt er det kit, der kan skabe relationer mellem mennesker…
De mange glastyper, formål og nuancer kan minde os om vigtigheden af at fastholde den mangfoldighed, vi kender på vores område. Udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte. One size fits NOT all.
Vi har en forpligtelse til, at der er plads til alle og alle behov.
I årets program har vi valgt at lade en række temaer indgå, der kan medvirke til at kaste lys ind i GLASHUSENE:
Vi har bedt VISO give et bud på, hvad det er kommunerne ikke selv kan klare.
Michael Dassa vil indvie os i den omsiggribende diagnosekultur, der både kan skabe afklaring og frustration
Dannelse er en gammel traver, men rektor på professionshøjskolen i København Stefan Hermann løfter begrebet til (måske) at være et svar på vores tid.
Følelsesforurening er et relativt nyt ord. Men det er dårlig stemning, negativitet og brok ikke.
Rikke Østergaard giver gode råd til, hvordan man både som medarbejder og leder kan stoppe den følelsesmæssige forurening.
Som en kommentar til mediernes rolle og SoMe – herunder dokumentarudsendelser om vores eget område - giver journalist Niels Svanborg sit bud om pressen er med – eller modspiller for socialsektoren?
Og så har vi i lighed med sidste år indbudt en hemmelig gæst til festmiddagen …
Et gammelt ordsprog lyder som bekendt: Man skal ikke kaste med, sten når man selv bor i et GLASHUS. Meningen blev analyseret til hudløshed en gang i 3.-5. klasse.
Men vi kan lige så godt vænne os til det: Gennemsigtighed, inddragelse og udstillelse er kommet for at blive.
Hvordan bliver vi kloge, empatiske og SAMTIDIGT afgrænsende aktører i en mere og mere amorf verden?
PRIS OG TILMELDING
Se vedhæftede program
OBS: Tilmeldingsfrist: 15. september 2022
Se program og tilmeldingslink nedenfor
FADD_2022_def.pdf
Kære skolefolk i FADD,
INDHOLD
Styrk undervisningen på jeres skole, så den sikrer eleverne faglig progression, trivsel og deltagelsesmuligheder – Maj Balsløv, læringskonsulent i STUK
Hvornår er en krone til specialundervisningen givet godt ud? – Ane Stallknecht, næstformand i Børne- kulturchefforeningen og centerchef i Odsherred Kommune
Den politisk aftale om styrket kvalitet på interne skoler – hvad kan vi forvente? - Specialkonsulent Ulla Skall, Børne undervisningsministeriet
Specialundervisning i praksis – Charlotte Møller Pedersen, forstander på Dannevirkeskolen
Kvalitetsmodel: Den politiske aftale indeholder et krav om, at der mellem den enkelte skole og kommunen skal indgås en ”kvalitetsaftale”
Kvalitetsaftalen skal udarbejdes efter en fast skabelon, der udvikles af ministeriet i dialog med relevante interessenter: Hvad ved vi? & hvad ønsker vi? - Henrik Kaustrup, FADD
Kontrakter og forhandling – Anne Brorson
Se program og tilmeldingsinfo via nedenstående link
I min barndom i 1960erne slog vores forældre til og sagde JA til mulighederne i de nye rammevilkår og ændrede forbrugs- og kønsrollemønstre, som det økonomiske opsving tilbød dem. Eller som de selv tog til sig.
Ingen nærede en forestilling om, at mængden af almindelig materiel forstoppelse - og øvrige vækstgevinster senere ville være medvirkende årsager til stress, komplekse diagnoser og en SOME-skabt præstationskultur blandt børn og unge i 2020erne.
Retfærdigvis er det også sådan, at nutidens børn og unge – i forhold til mine forældres generation - kan regne med en ikke ubetydelig forlængelse af deres levealder, de vil kunne blive kurerede for flere livsstilssygdomme og de vil formentligt komme til at leve i en mere bæredygtighedsorienteret periode.
Sidstnævnte er måske endda det, der vil komme til at knytte bånd mellem børn og unge i hele verden – selv om det næppe isoleret set vil ændre på fart & tempo i performanceoptimeringen.
Sådan er det – uanset om et snarligt folketingsvalg ændrer på magtbalancer, forlig eller aftalepapirer.
Men spørgsmålet er hvem, der skal sørge for, at børnene og de unge får tilegnet sig de livsduelighedsfremmende kompetencer, den nødvendige dannelsesmæssige baggrund og den vigtige helbredelsesmæssige hjælp, hvis sygdom skulle indtræffe?
Tallene for årets optag på de videregående uddannelser taler deres tydelige sprog: For få unge vil læse til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.
Der kommer angiveligt til at mangle 35.000 ”velfærdsuddannede” i 2030 ifølge en analyse fra DAMVAD Analytics for Danske Professionshøjskoler. (https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/wp-content/uploads/2021/05/Damvad-Final-07-05-2021.pdf)
Siden 2019 har velfærdsuddannelserne optaget 14 procent færre studerende.
Det er naturligvis alvorligt nok i sig selv.
I hvert fald to ting kan inkarnere forstyrrelsen:
Dels oplever mange af de mennesker, der har brug for offentlige ydelser, omsorg eller indgreb frustrationer, som er med til at ekskludere dem fra deltagelse i sociale fællesskaber og begrænse andre former for oplevelse af normalitet.
Dette kan medvirke til, at vrede og utilfredshed bliver rettet mod ansatte i de omtalte sektorer, hvilket kan medføre en høj grad af belastning i jobbet.
Derudover spiller løn-, arbejdsvilkår- og ikke mindst anseelsesforhold naturligvis også en rolle i, at disse velfærdsuddannelser generelt har været foruroligende mindre attraktive for unge studiesøgende i 2022.
Men som Svend Brinkmann skriver i et Facebook opslag fra 29/7 i år, så kan det måske også være ’at disse fags problemer hænger sammen med, at man klumper dem sammen og omtaler dem under ét som velfærdsuddannelser?’
Det er potentielt devaluerende, skriver han, fordi de netop er professioner. Og at begrebet VELFÆRD ikke indgår i kompetencemålene for de studerende.
Dels viser analyser fra ex KL https://www.kl.dk/media/28084/det-kommunale-arbejdsmarked-i-tal-2020.pdf , at kommunerne det seneste årti, har udvidet antallet af akademikere betragteligt. Mellem 2010 og 2019 er antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse steget med lidt mindre end 14.700 personer, hvilket svarer til 62 pct.
De fleste af dem må antages at repræsentere de såkaldt kolde hænder, som i parentes bemærket altså løser rigtig vigtige opgaver.
De er ikke blot blevet flere; mange administratorer har også over en årrække anvendt et dehumaniserende sprog, når de har beskrevet forhold, omstændigheder og omdrejningspunkter i den offentlige sektor. Min pointe er, at hvis identitetslogik, regulative, normative og kognitive strukturer, netværksstyring, diskursanalyse, målingsrationaler, beslutningsadfærd og den postmoderne forvaltning uantastet bliver begreber, som lader os forstå, at det vigtigste i den offentlige sektor er økonomi og styring, så bliver det op ad bakke at putte autoritet, selvværd og arbejdsglæde ind i opgaver, der handler om omsorg, undervisning & læring, tilrettelæggelse af betingelser for dannelse, håndtering af sundhedsmæssig og medicinsk ekspertise m.m..
Sprog skaber bevidsthed. Det kræver derfor ikke bare opmærksomhed, men også bevidst stillingtagen til hvem der skal - og hvordan man skal - regulere den hierarkiske magt, betydning og autoritet, der tillægges forskellige aktørers udsagn om form og indhold i den offentligt finansierede velfærd.
Den opgave gælder os alle, men i særlig grad de politikere, der skal forholde sig til rekrutteringsproblemet, hvis rigtighed ingen hidtil har erklæret sig uenige i.
En ting er helt sikkert; hvis vi vil løse problemet, kan vi ikke overlade definitionsmagten til de statskundskabsuddannede, juristerne og økonomerne, der – selv om de er ansatte til at løse offentlige velfærdsopgaver - ikke ser sig som en del af samlebetegnelsen, de velfærdsuddannede.
Det er næppe paranoia at antage, at mange Djøf’ere har sort bælte i at opfinde nye opgaver til sig selv. Og i at pålægge os andre hele implementeringsbyrden.
Vi ved, at regeringen har prioriteret uddannelser højt, og vi ved også, at der er nedsat en lønstrukturkomité, som ser på løn i den offentlige sektor, og som skal komme med anbefalinger senere på året.
Men det handler om andet end løn.
Vi er nødt til også at se på rammerne for det arbejdsliv, der venter de studerende.
Vi anerkender, at opgaven er kompleks, men det er en bunden opgave at finde løsninger, hvad enten en kommende regering er rød, blå, violet eller regnbuefarvet.
Problemet har været kendt længe, og det har ærligt talt været som at se et trafikuheld i slowmotion.
I de kommende år, hvor der bliver mindre ungdomsårgange, vil problemerne bliver værre, medmindre man får knækket koden.
For vores vedkommende gælder bekymringen naturligvis særligt for de mest udsatte børn og unge.
Vi må insistere på, at uddannelse er et vigtigt afsæt for fortsat udvikling af den nødvendige faglighed i ønsket om at skabe bedre vilkår for børnene og de unge – og for det personale, der skal løse opgaverne.
Næsten alle aktører på vores område oplever vanskeligheder ved rekruttering og tilknytning af medarbejdere. Sidstnævnte skal vi selv blive bedre til …
De unge studerende på de nævnte områder efterspørger
I modsætning til mine forældres generation skal de unge i dag ikke lære at slå til, men måske snarere lære at sige NEJ.
I den forbindelse er det måske en af vores opgaver i lærings- og dannelsessektoren at gøre, hvad vi kan for, at de børn og unge, vi arbejder med, ikke udvikler et snævert fokus på at blive den bedste udgave af sig selv, ikke bliver for optagede af at finde de rette key performance indicators, ikke bliver for fleksible, omstillingsparate og agile, ikke opdyrker et growth-mindset og ikke lærer at trives med mange bolde i luften på brændende platforme (inspiration S. Brinkmann)
Charlotte Møller Pedersen
Vi inviterer til DØGNSEMINAR om UDSATTE BØRN OG UNGE MED PSYKISKE UDFORDRINGER.
INDHOLD:
Selvskade, 10 års-psykiatriplanen, Køn og kønsidentitet blandt børn og unge, komorbiditet, PsykoEdukation, mentalisering i miljøterapi, & ’Jeg er så syg i hovedet, at jeg næsten er normal’
15.-16. september 2022 på Tornøes Hotel, Kerteminde
OBS: Kort tilmeldingsfrist: 20/8
Se vedhæftede program og tilmeldingsinfo
Se vedhæftede program og tilmeldingsinfo
FADD_psykiatri_sem2022_def.pdf “I SHALL SAY ZIS ONLY ONCE” (fra: Allo, Allo)
I vores netop indsendte høringssvar vedr. BARNETS LOV, som fremover i en samlet lov skal afløse børn og ungeafsnittene i Lov om social service, har vi skrevet følgende som en del af vores indledende kommentarer til indhold og form af de ca. 1400 siders materiale:
”I FADD er vi ikke sarte. Vi er vant til at arbejde med komplekse socialsager, vanskelige kommunikationsforhold og uoverskuelige vilkår i en verden præget af krydspres, fuld mediemæssig transparens og ind imellem - afsenderbudskaber af tvivlsom observans. Normalt kalder vi det bare arbejde.
Vi siger det kun denne ene gang: Vi har fået en måned til at udfærdige et grundigt høringssvar; vi synes, det her er en meget stor mundfuld.
Dette høringssvar er skrevet med de forbehold, der følger af misforholdet mellem omfang og tidsperspektiv.”
Sammen med en række andre aktører (Selveje Danmark, Dansk Erhverv, Livsværk, KFUMs sociale arbejde, Jysk Børneforsorg og LOS) forsøgte vi til det sidste at få udskudt høringsfristen.
Ikke nødvendigvis fordi vi reelt troede, at Astrid Krag ville give os mere tid i henhold til tidsperspektivet for lovens iværksættelse, men lige så meget som en markering af, at det massive og komplekse lovstof var meget tidskrævende.
Nuvel, som man vel kun kan skrive når man er plus 50:
Vi har indsendt et høringssvar, som vi er tilfredse med. I den forbindelse har vi været glade for samarbejdet i særlig grad med Selveje Danmark og Socialpædagogerne, som vi har ledt efter problemer og guldkorn sammen med, ligesom vi har udvekslet synspunkter om stort og småt. I respekt for vores ligheder og forskelle…
Set i lyset af, at LOV OM SOCIAL SERVICE faktisk er en udmærket lov, har vi antydet, at hele dette lovændringsarbejde, hele dette reformforløb, nok har været ret dyrt at sætte i søen.
Vi finder aldrig ud af, hvad det har kostet og vil komme til at koste af skattekroner, vi tænker her på de mange årsværk i ministerierne, i styrelserne og på de timer som områdets praksisaktører har brugt på at læse, drøfte, kommentere og anbefale. Plus det løse.
Holdt op imod at regeringen ikke har afsat mange penge til ændringerne, og at kommunerne går ind i 2023 med besparelsesforventninger på omkring 8%, ligesom de færreste kommuner ligefrem har pralet med flere penge til socialområdet, er det måske ikke så mærkeligt, at man i Barnets Lov har givet opmærksomhed til de økonomisk ’lette’ løsninger som adoptioner (næsten gratis) flere plejefamilier (billigere) og inddragelse af civilsamfundet (næsten gratis)
Pointen med at ændre en gammel lov er at gøre noget bedre og lettere for de mennesker loven skal ’gå ud over’.
Men problemet denne gang er opstået fordi den gamle lov ikke er blevet fulgt af de parter, hvis indsats er rammebestemt af lovgivningen: Kassetænkning og lige dele langsommelighed og forhastede beslutninger har været blandt synderne.
Selv når vi ser rigtig godt efter, får vi mest øje på symbolske forbedringer, fordi der ikke er penge til at realisere de gode intentioner.
Udover, at det ikke huer os, at man på denne måde highlighter de billigste indsatser uden, at man har undersøgt, om kvaliteten rimer på behovet, så stiller vi os tvivlende overfor om, der er nok der vil adoptere, være plejefamilier og deltage i civilsamfundsopgaver. Og om de, hvis de findes, vil være godt nok klædt på til opgaven.
I den forbindelse har vi konstateret, at det er lykkedes for de aktører, der tilbyder/ønsker denne type løsninger at trænge igennem med postulatet, at ’civilsamfundsaktører vil være til rådighed livslangt for de anbragte børn og unge’.
Vi forstår, at denne garanti for den livslange relation skal ses som en modsætning til det, som de professionelle, der får penge for at være der, kan levere.
Vi savner i den sammenhæng dokumentation for påstanden, selv om vi godt ved, at INGEN kan give en sådan garanti; heller ikke selv om man bliver ved med at gentage den….
--
Stort set samtidig med fristen for indsendelse af høringssvar, deltog vi også i årets Folkemøde på Bornholm.
Sammen med vores gode venner fra LIVSVÆRK var vi i FADD værter for en rigtig vigtig debat: “SOMEWHERE OVER THE RAINBOW; hvor højt kan vi sætte barren for udsatte børn og unges skolegang”
I vores panel havde vi fyldt godt op med kapaciteter som formand for Reformkommissionen, professor Nina Smith, professor Inge Marie Bryderup, projektchef i CHP DOME, Robin Vickery, MF for SF, Trine Torp og formand for DAV, David Pedersen, der alle bød ind med konstruktive og skarpe indspark i debatten.
Associate professor, Marie Østergaard Møller styrede løjerne.
Efter sommerferien, hvor der traditionelt er ret kort tid til vores generalforsamling og årsmøde (22-24 november) ved vi at der bliver travlt med de politiske processer omkring både Barnets Lov i regi af Social -og ældreministeriet og specialundervisningen hos Børne- og undervsiningsministeriet.
Vi skal lige trække vejret dybt ind i nogle uger – for så at kunne tage fat i august med opsmøgede ærmer, lav hvilepuls og vandkæmmet hår.
I ønskes alle en fantastisk sommer- see you on the other side
Charlotte Møller Pedersen
Formand
Det nye børneråd er nu offentliggjort.
Der er mange stærke navne på holdkortet.
Vi er særligt glade for udpegningen af vores eget bestyrelsesmedlem, Rasmus Ladefoged Dinnesen (forstander på Holmstrupgård og områdechef i Region Midtjylland).
TILLYKKE TIL DIG, RASMUS
Udsatte børn og unge området får en stærk stemme i dig :-)
Børnerådet udpeges for en treårig periode. Formanden trådte i funktion 1. juni 2022 og vil fungere til og med 31. maj 2025. De menige medlemmer træder i funktion 1. august og vil fungere til og med 31. juli 2025.
Formand:Puk Elgård (journalist og forfatter)
Medlemmer:
Ditte Reedtz (stifter og chef for politik, fonde og samarbejde i Mentorbarn).
Henriette Christiansen (direktør for Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration samt bestyrelsesforkvinde i Lær for Livet).
Anders Jacobsen (formand for GymDanmark – Danmarks Gymnastik Forbund).
Christine Ravn Lund (forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd).
Leika Fuglsang (næstformand i De Anbragtes Vilkår).
Rasmus Ladefoged Dinnesen (forstander på Holmstrupgård og områdechef i Region Midtjylland).
Louise Klinge (børne- og skoleforsker samt leder af Eduk
Stine Jørgensen (professor i social-, ligestillings- og diskriminationsret, Københavns Universitet)
Mange af os var ved at tabe både næse og mund, da vi hørte landets statsminister, Mette Frederiksen, bag skrivebordet på Marienborg i nytårstalen 1. januar 2020, sætte udsatte børn og unge på den politiske dagsorden i et hidtil helt og aldeles uhørt omfang og med en tyngde, der ellers kun plejer at være kriser, appeller til almindeligt mådehold og familieudvidelse i kongehuset forundt.
Udsatte børn og unge skulle have mere indflydelse på deres eget liv, flere skulle anbringes, ovenikøbet tidligere. Og børn og unges tarv skulle prioriteres over deres forældres.
Siden blev det præciseret, at BARNETS LOV skulle udmøntes i 3 ministerier; Social- og ældreministeriet, Børne-undervisningsministeriet og i Udlændinge- og integrationsministeriet.
Nu er resten ved at være en indflyvningshistorie.
Fordi vi har gode kontakter, har vi haft mulighed for at smugkigge i det kolossale materiale undervejs.
For nogle uger siden kom det politiske udspil fra Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil
Og i sidste uge kom så høringsmailen fra Social- og ældreminister Astrid Krag.
Godt & vel 900 siders tæt skrevet lovgivnings- og forklaringsmateriale.
Der er høringssvarfrist den 24. juni; vi er godt i gang, samarbejder med ligesindede og vil gøre os umage, som vi plejer, men vi kan godt røbe, at vi vil være kritiske i vores svar.
Men inden kritikken, fejlene og manglerne, vil vi fastholde, at reformens intention var rigtig: En ny lovgivning til barnets bedste med alt det gode, som vi kendte og kunne finde på …
Der SKULLE manifesteres et centralpolitisk stop for mindsteindgrebsprincippet, hvis der var brug for mere.
Det ER blevet præciseret, at forebyggelse skal bruges til at fohindre/reducere børns mistrivsel og ikke være et værn mod anbringelser.
Der SKAL være mere fokus børns behov, herunder det børnene selv mener, der er godt for dem selv.
Der ER brug for at revitalisere rammer, overblik, indsigt og konduite, så de professionelle voksne omkring børnene bliver styrkede i at træffe etisk ordentlige og fagligt forsvarlige beslutninger for – og med, naturligvis – børnene.
Så fra at have været mellem jublende til moderat begejstrede, er vi blevet mere forbeholdne i takt med, at intentionerne er blevet mere konkrete, og at tilvalg og fravalg er blevet præciserede.
LOV OM SOCIAL SERVICE er faktisk en udmærket lov.
Problemet opstår, når den ikke bliver fulgt af de parter, hvis indsats er rammebestemt af lovgivningen: Kassetænkning og lige dele langsommelighed og forhastede beslutninger har været blandt synderne.
Så det ærgerlige ved hele dette reformforløb, nu hvor vi kan se ind i konsekvenserne, er, at der tilsyneladende er mere signalværdi end substans.
Vi finder aldrig ud af, hvad det har kostet og vil komme til at koste af skattekroner, når man lægger alle udgifter til reformlovgivningen sammen. Herunder de timer som områdets praksisaktører har brugt på at læse, drøfte, kommentere og anbefale.
Et bud er, at det bliver dyrt – ikke mindst set i lyset af det, der mere og mere ligner en fuser, som man – som bekendt - aldrig skal gå tilbage til.
Der er selvfølgeligt ikke nogen sammenhæng, men det er nedslående, at der er forholdsvist få midler afsat til ønsket om forbedringer.
Hvilket desværre matcher den opmærksomhed, der er på økonomisk ’lette’ løsninger som adoptioner (næsten gratis) flere plejefamilier eller bonusfamilier som ministeriet foreslår, men ’pist’, den ER taget, (billigere) og inddragelse af civilsamfundet (næsten gratis)
Udover, at det ikke huer os, at man på denne måde highlighter de billigste indsatser uden, at man har undersøgt, om kvaliteten rimer på behovet, så stiller vi os tvivlende overfor om, der er nok der vil adoptere, være plejefamilier og deltage i civilsamfundsopgaver.
I vores verden er vi vant til at tænke i plan B og plan C. Og nogle gange også i D…
Regeringens udspil er i den grad præget af lige dele håb og ønsket om at slippe så billigt som muligt ud af den kattepine, man har bragt sig selv i ved at love guld og grønne skove uden at virkelighedsteste, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der er råd til.
Lad mig som supplement til ovennævnte fremhæve et par punkter:
Barnets rettigheder – herunder vigtigheden af at skelne mellem medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse: Rækker de aktuelle rettigheder i Lov om social service mon egentlig ikke?
Adoptioner af ikke-fødte børn uden forældresamtykke: Udover at det er et voldsomt indgreb at fjerne et barn uden at have haft mulighed for at teste og udvikle forældreevnen. Er det ikke konventionsstridigt?
(Jf til Artikel 21 i Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder)
Den kommunale opgaveløsning: Hvordan vil man forpligte kommunerne, når man har tradition for ikke at ville rokke ved den kommunale selvbestemmelsesret?
Klagemuligheder: Har man gjort sig klart, hvad det kræver af opnormeringer i de nævnte klageled? Og risikerer vi at skabe negative fokusmæssige konsekvenser for et udsat barn, hvis vi overbetoner barnets rettigheder, indsigelsesmuligheder, klageadgange fremfor at skabe stabilitet, kontinuitet og sammenhæng?
Den socialfagligt børnerelaterede indsats: Udover at vi savner den tidligere nævnte børnfaglighedsuddannelse og de 2 socialrådgivere til alle udsatte-børn-sager: Er vi med ønsket om at træffe så rigtige beslutninger som muligt i fare for at kunne forvirre barnet med alt for mange velmenende voksne omkring det?
Aldersaspektet: Udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte børn og unge. Men hvad er rationalet i at befæste forskellige aldre til partshøring, klagemuligheder og inddragelse, når vi ved, at mange anbragte børn og unge har senmodning som udfordring?
OBS Vi er ikke imod hverken partshøring af børn fra 10 år, klagemuligheder eller inddragelse.
Vi problematiserer alene, at det er barnets alder, der udløser, hvornår det bliver involveret i hvad.
Og så mangler vi en revision af GDPR-reglerne (børn skal sikres en ret til at blive husket), retskrav på 1800 skoledage og retskrav på et efterværn, der skal omfatte individuel hjælp til bolig, uddannelse, jobs og netværk.
-
Juni er Folkemødetid. Sammen med vores gode venner fra LIVSVÆRK har vi en event lørdag den 18/6 kl 9.15 på Fællesscenen, hvor vi har fokus på, hvor højt vi kan sætte barren ift udsatte børn og unges skolegang.
Torsdag aften holder vi vores traditionelle GRILL-AFTEN for medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset.
Tid og sted oplyses snarest ...
Charlotte Møller Pedersen
Formand
FORSVAR FOR KOMPLEKSITETEN
Det må være et forholdsvist kvalificeret gæt, at ’VERDEN UNDER FORANDRING’, er blandt de oftest anvendte overskrifter i klummer, feeds og medier i de sidste par måneder.
Vi, der arbejder med børn og unge, må kunne abstrahere fra tidens kriser, hvad enten de handler om krige, klima eller kaos på finansmarkederne.
Vi har en allestedsnærværende forpligtelse til at indgyde håb.
Det gør vi blandt andet ved at insistere på de værdier, som giver os mod og tro på livet: fællesskab, tolerance og kærlighed.
Som menneskeart er vi generelt dårlige til at anerkende det komplicerede.
Vi foretrækker typisk, at noget enten er entydigt vidunderligt eller modbydeligt.
Måske er fastholdelse af kompleksitet en af nøglerne til at kunne manifestere håbet.
Fordi vi så bliver ved med at være nysgerrige på, hvad der er det væsentlige. Og på at undersøge tingene grundigt
Dels for at skabe rum for samtalen, dels for at kvalificere løsningerne.
”Ja, men på den anden side set …”
”Det er et godt spørgsmål; lad os prøve at finde ud af …”
”Jeg mener, at …, men jeg har hørt andre sige …”
3 eksempler på reaktioner, der fremmer væsentlighed og grundighed – og favner kompleksiteten.
-
Den slags reaktioner prøver vi også at anvende, når vi vil forstå politiske udmeldinger eller attituder inden for vores område.
Som da Pernille Rosenkrantz-Theil udskammede hele specialundervisningsindsatsen tilbage i 2021. (PS: Hun har forbedret sig …)
Eller nu hvor vi i forbindelse med Barnets Lov finder ud af, at flere af de del-undersøgelser, der aktuelt pågår og som skal legitimere politiske beslutninger, er bundet op på en udbudstekst, der favoriserer bestemte typer af indsatser.
Så må vi jo prøve at være nysgerrige på og grundige efter, at få at vide hvorfor effektundersøgelser af en række efterværnsindsatser udelukkende andrager civilsamfundsindsatser?
Eller hvorfor adoptionsløsninger for udsatte børn, der blandt andet er karakteriserede ved, at de er gratis, er blevet ret hårdt hypede – uden at vi ved om der er et tilstrækkeligt antal forældre, der er interesserede i at adoptere? Og når vi samtidig har belæg for at kunne sige, at mange forældre til udsatte børn - med den rigtige hjælp - kan lære at påtage sig et forældreskab?
Eller hvorfor man har tiltro til, at plejefamilier kan løse en stadig større del af anbringelsesopgaverne, når vi ved, at henved 40% af dem bryder sammen, at plejeforældre i gennemsnit er over 50 år og at mange kommuner har svært ved at rekruttere nye?
Og lad det være sagt med det samme for at forebygge, at mit motiv er interesse-informeret:
Nogle børn skal bortadopteres.
Nogle børn skal i plejefamilier.
Og nogle skal ikke.
Det afgørende må være børnesagkyndiges vurdering af udviklingspotentialet hos forældrene og profiteringsgraden hos børnene.
Vi fortsætter naturligvis med at lede efter gode svar hos politikerne.
Selv om vi er grundige, er det lidt op ad bakke.
Vi fastholder forpligtelsen som område til at kunne levere håb.
Men politikere er jo ikke børn.
Så hvis ikke de kan hjælpe med svarene, så kan det være, de skal overveje at droppe skråsikkerheden til fordel for nysgerrigheden på og grundigheden med behovet for at forstå kompleksitetens betydning for de gode løsninger.
Charlotte Møller Pedersen
Formand
SÅDAN KAN MAN JO OGSÅ SIGE DET
April symboliserer fornyelse og genfødsel. Vi forlader og rækker ud …
Bedst som vi troede vi var på vej mod lyset, kan vi på kolde og stormfulde dage opleve at blive slået vejrmæssigt tilbage til start.
For så at få energien tilbage, når solen skinner og duftene slippes fri.
Så er april den skønneste af alle måneder, hvor vi vækkes til live og får lethed i vores hjerter.
For en interesseorganisation fungerer det ikke på den måde.
Der er ikke så meget, der ændrer sig bare fordi en måned får nyt navn.
Der er høringssvar, der skal sendes, mails der skal skrives, opgaver der skal løses, der er politikere, der skal serviceres eller virkelighedskorrigeres, der er samarbejdsrelationer der skal udvikles eller vedligeholdes, og møder der skal arrangeres – plus the loose.
Til gengæld kan vi lide vores arbejde året rundt
Udover den helt grundlæggende og allestedsnærværende medfølelse med det ukrainske folk er der aktuelt og i den nærmeste fremtid både forhold at glæde sig over, have øje for og have bekymring for i vores egen lille branche.
GLÆDE
Som vi har skrevet tidligere, er vi overvejende glade for den politiske aftale på intern-skole og dagbehandlingsområdet.
Men aftalepapiret en ramme, der skal fyldes indhold og afklaringer i.
For at styrke vores mandat i kommende drøftelser med ministeren og ordførere har vi derfor i den kommende uge videomøder med vores skolefolk.
Arbejdet i PolicyLab om bedre overgang til voksenlivet for anbragte unge med Bikubenfonden som motor er både visionært og ambitiøst – og vi mangler sådan set bare at Astrid Krag begynder at koble sig på ideerne, herunder, at hun vil forstå, hvor stor en gevinst, der vil være ved at give en milliard ekstra om året til det område.
Vores interne kommunikationstjek, som vi udsendte til alle medlemmer i februar 2022, gav os både bekræftelser og plads til forbedringer.
Vi takker for vores medlemmers opbakning til
Og for opfordringerne til:
TAK fordi så mange svarede; vi vil gøre os umage, fortsætter med det, I kan lide … og går i gang med forbedringerne. Og er allerede i gang med en solid opgradering af hjemmesiden…
ÆRGRELSE
Den stort anlagte ’evaluering af det specialiserede socialområde’, som Social og ældreminister Astrid Krag igangsatte i juni 2020 blev med rapporten Evalueringen af det specialiserede socialområde afsluttet på et følgegruppemøde 18/3 2022.
Det ligger os på alle måder fjernt at hovere.
Derfor kan man jo godt antyde, at man måske havde det på fornemmelsen:
Evalueringsresultaterne i den 183 lange siders rapport viser ikke meget, som vi ikke vidste i forvejen.
For eksempel fremgår det at: ”Evalueringen har ikke vist, at de nuværende rammer, strukturer og mekanismer til sikring af specialisering og kvalitet i indsatser isoleret set er uhensigtsmæssige. Dog viser evalueringen, at der er behov for at styrke de eksisterende mekanismer og rammer til at sikre specialisering på socialområdet.
Ligeledes viser evalueringen, at det især er borgere med komplekse vanskeligheder, som oplever udfordringer med hensyn til at få den rette hjælp og støtte på det rette specialiseringsniveau.
Konklusionerne er fulde af forbehold:
”Der kan ikke tegnes et klart billede… ”
”Der er ikke fundet …. som er uhensigtsmæssige”
”Der kan ikke gives entydig definition af …”
”Der er fordele og ulemper”
Der er to hovedproblemer (og en del bi-problemer), som vi i al beskedenhed så for os fra starten.
Og de fremgår retfærdigvis begge af rapporten:
1) ”at der ikke er og aldrig har været centralt fastsatte og præcise kriterier for, hvornår tilbud og indsatser på socialområdet er højt specialiseret.”
2) ”Der kan ikke gives en entydig definition af, hvad der er kvalitet, når det gælder tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde.”
Da evalueringsprojektet er tænkt som forarbejde til en specialeplanlægning, som det er svært at være modstander af, havde det været mere hensigtsmæssigt at bruge ressourcerne – herunder mødeforberedelse, mødefrekvens, og det betydelige antal bilagssider som optakt til hvert møde på, at blive klogere på de helt centrale begreber som forudsætning for en meningsfuld specialeplanlægning:
Et godt råd fra os: Det vil giver mere mening at forstå og arbejde med kvalitet som et dynamisk begreb, der omfatter og identificerer bevægelser og potentialer, snarere end at forsøge at beskrive en definition, som signalerer stilstand og rationalitet.
Mennesket har også irrationelle sider; svaret på et hvorfor-spørgsmål kan for eksempel nogle gange lade vente på sig …
Følgende citat destillerer vel rapportens betydning udmærket:
”Der er forbedringspotentialer samt bredt anerkendte udfordringer og problemstillinger, der kan
være nødvendige at adressere med nye initiativer for fremadrettet at sikre sociale tilbud og
indsatser på det rette specialiseringsniveau og med den fornødne kvalitet.
Samlet set tegner de tematiske analyser et nuanceret billede af det specialiserede socialområde.”
Det kunne vi have skrevet – på forhånd
Men vi støtter op om vigtigheden af KLs Fælles Faglige Begreber (FFB) som på sigt – potentielt – kan danne grundlag for en bedre udredning af borgerne.
Selvfølgelig er vi selv klar til at bidrage til den proces …
BEKYMRING
Vi er bekymrede for en overskrift i Altinget 23/3 2022:
”Regeringens handicapreform bliver betalt af besparelser på hjælpen til udsatte børn og prostituerede
Den ekstra finansiering på finansloven til den kommende handicapreform er fundet via besparelser i Socialstyrelsen på prostitutionsområdet og i rådgivningen af kommuners håndtering af grove overgrebssager.”
For eksempel vil man skære i de særlige kursustilbud til sagsbehandlerne, som var et vigtigt element i regeringens BØRNENE FØRST-udspil
Den sag følger vi nøje …
FOLKEMØDET
Vi glæder til folkemødet, hvor vi i år sammen med vores gode venner fra Livsværk på årets folkemøde (16-19 juni) har en event på fællesscenen med den foreløbige overskrift: Hvor højt kan vi sætte barren for anbragte og udsatte børn og unges liv?
Vi ville gerne have haft et telt som vi plejer, men forskellige udfordringer har gjort at vi i stedet smider alle vores folkemøderessourcer efter én debat
Men vi er derovre – og inviterer som vi plejer medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset til grillaften torsdag den 16/6
Og så deltager vi jo rigtig gerne i debatter arrangeret af andre
Charlotte Møller Pedersen
Kære medlemmer og samarbejdspartnere
Vores årsmøde i 2022 afholdes ikke som tidligere skrevet 23.-25. november, men er flyttet frem til 22-24 november - stadig på på Comwell i Kolding.
Comwell, Kolding er rigtig kede af at de har begået en bookingsfejl.
Og det er vi sådan set også.
Men det er sådan der er og bliver
Program udsendes inden sommerferien
Krigens rædsler bliver forstærkede, når de ses og høres fra børnehøjde.
Der er bekymring, der skal tages alvorligt.
Der er frygt, der skal tages vare på.
Der er spørgsmål, der kræver svar.
I den forbindelse kan jeg anbefale DR ULTRA-NYTs svar på spørgsmål om krigen
https://www.dr.dk/drtv/se/ultra-nyt_-krig-i-ukraine-_-vi-svarer-paa-jeres-spoergsmaal_303401
Gode svar til børn – og alle andre …
Selv om intet synes vigtigere end, at krigshandlingerne snart må stoppe, så er der – krig eller ej – et liv, der skal leves.
Det har vi fået mulighed for at få en ekstra dimension på i forbindelse med dokumentarserien VORES BØRNEHJEM fra Skole-behandlingshjemmet Skovgården i Sneslev.
Filmen havde premiere i mandags i en så godt som fyldt biografsal i Grand, København. Det var rigtigt dejligt, at flere af socialtilsynene og andre honoratiores havde prioriteret at skabe tid i kalenderen til at deltage.
Filmen er, som vi har skrevet en del om på SOME, et filmisk seriøst, ambitiøst og sine steder poetisk bud på hvordan børn oplever at bo på et børnehjem med hinanden.
Børnenes stemmer har fået den altdominerende plads.
De voksnes stemmer er nærmest fraværende.
Så med seere på DR Ramasjang som målgruppe er der derfor tale om en film, hvor børn fortæller til andre børn om det svære, det særlige og det gode ved at bo et andet sted end hjemme – til og med på et sted med væsentligt flere ”familiemedlemmer” eller ”naboer” som én af drengene i filmen sagde – end i den gennemsnitlige familie i Danmark.
Voksne med og uden interesse for vores område bør se med.
Formålet med filmen er blandt andet at aftabuisere og gøre op med den skam, nogle børn med anbringelsesbaggrund, har med at fortælle at de bor/har boet på børnehjem.
Den problemstilling er ikke ny.
Børnene har været klar til det længe, så lad os benytte denne lejlighed til slå fast, at ingen børn skal være skamfulde over at være, have været og at blive anbragt - væk fra deres forældre.
Det stiller krav til os på anbringelsesstederne om ALTID at gå forrest med omsorg, ordentlighed og faglighed.
Det er ALDRIG børnenes skyld, at de får brug for hjælp til at klare noget svært; derfor skal de naturligvis heller ikke føle skyld over at få den nødvendige hjælp.
Vi håber og tror på, at vi vil se flere børn og unge, der med oprejst pande og rank ryg kan sige: Jeg er stolt af, at jeg har klaret noget svært, glad for at jeg fik den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt, og smiler når jeg også som voksen kan vende tilbage til et sted, hvor de tager RETTEN TIL AT BLIVE HUSKET alvorligt.
Dokumentaren er blevet rigtig godt anmeldt:
Såvel Cinemaonline, Ekkofilm som JP giver 5 ud af 6 stjerner
Og Jyllands Posten slutter anmeldelsen af således:
"Må VORES BØRNEHJEM” være med til at bryde stigmatiseringen om, hvad det vil sige ikke at bo sammen med sine forældre, og må den forbilledlige serie være udgangspunkt for mange samtaler i de hjem, hvor forældre og børn bor under samme tag.
Serien har i hvert fald potentialet til det."
Vi håber på en 2ér og en 3ér fx om 2) de lidt større børn og deres bestræbelser på at afslutte grundskolen og 3) de unge voksne der skal skabe sig deres eget ståsted i livet (efterværn).
Brug lige 4 minutter og 22 sekunder på at høre 800 børn fra fri- og folkeskoler i Svendborg Kommune sammen med Svendborg Musikskoles Marimba Orkester synge og spille BØRN ER STÆRKE FRØ, SOM SPIRER:
https://www.youtube.com/watch?v=Ft3itE3W5Yw
--
Fra vores egen verden:
Medlem i FADDs bestyrelse Maria Hæstrup forlader os pr. 1/3 2022.
Hun har fået et rigtig spændende job som uddannelsesleder på pædagoguddannelsen i Hjørring.
Vi takker Maria for de 1 ½ år hun været sammen med os. Vi vil savne hendes trænede, skarpe og menneskeligt faglige blik på ikke kun det sikrede område, men hele det socialpædagogiske arbejdsfelt.
Hun var en i mange miljøer værdsat repræsentant for vores område.
Hun bliver lige så vigtig som uddannelsesleder.
Men vi har store forventninger til dig, Maria, om et øjeblikkeligt løft af pædagoguddannelsen; der er noget at tage fat på
Glædeligt forår
Charlotte Møller Pedersen
Mens vi stadig afventer de to vigtige lovgivningsudspil fra regeringen om Barnets lov og de interne skoler/dagbehandlingsområdet, bød det nye år på den længe ventede vitalisering af lov om socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud)
Vi har siden socialtilsynenes opstart i 2014 talt for vigtigheden af, at socialtilsynene skulle føre tilsyn på et ensartet, transparent og udviklingsorienteret grundlag.
Ligesom vi ved forskellige lejligheder har givet udtryk for, at tilsynene internt og på tværs selv skulle stå for de samme begreber; altså sikre ensartede tilsyn, selv være transparente og udviklingsorienterede, herunder at forstå og være i dialog med det område, de skal føre tilsyn med for at leve op til den vigtige fælles interesse tilsyn og bostedsområdet har I at fremme de bedste vilkår for de udsatte børn og unge.
Vi havde stadig foretrukket, at man samlede de 5 socialtilsyn i én organisation, men vi kan leve med, at der nu bliver taget flere initiativer til at ensarte socialtilsynenes praksis.
Herunder hilser vi det velkomment, at man har fastslået forpligtelser til, at tilsynene skal indgå i tværgående initiativer og aktiviteter, at Social og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler om socialtilsynenes udførelse af deres godkendelses – og tilsynsopgaver, og at der etableres specialistfunktioner knyttet til de enkelte tilsyn.
Eksempelvis vil Socialtilsyn ØST få tilsynsansvaret for alle de sikrede og delvist lukkede institutioner.
Vi er ligeledes glade for, at den nye lovgivning lægger endnu mere op til, at såvel faglighed som økonomi dels skal kunne tilgås mere transparent for at sikre, at de offentlige velfærdskroner bruges mest hensigtsmæssigt i forhold til den opgave, pengene skal medvirke til at løse, dels at de statistiske oplysninger, der vil følge af den øgede transparens, vil give bedre muligheder for sammenligning og gennemskuelighed af rammer og vilkår.
Det samlede lovmateriale efterlader dog flere uafklaretheder, hvis svar og præciseringer vi må afvente til revisionen af vejledningen foreligger.
I den forbindelse ærgrer vi os over, at vi ikke kan få svar på, hvornår denne vejledning foreligger.
Bedre timing kunne ønskes…
I forhold til Barnets lov og de interne skoler/dagbehandlingsområdet har vi som nævnt tidligere været glade for den imødekommenhed begge ministre har vist praksisfeltet.
Vores fortolkning på baggrund af de mange møder og inputs er, at ministrene tillægger vores synspunkter værdi, hvilket i første i første omgang har manet til besindighed i forhold til det hastværk med forandringer, ministerierne på et tidspunkt havde lagt op til.
Den seneste tids videokonferencer og onlineworkshops har bestyrket os i, at der KAN være noget godt på vej
Vi er i fortsat dialog med flere af de centrale politikere.
And you never know …
-
Lige nu er vores området præget af at få coronasygemeldinger til at hænge sammen med arbejdsplaner.
I den forbindelse håber og forventer, vi med de interne skoler og på dagbehandlingsområdet, at et folketingsflertal snarest vil beslutte en løsning for skoler til at kunne håndtere konsekvensen af de høje smittetal blandt medarbejderne. Vi håber og tror på, at ministeren søger hjemmel til i 2022 (du skrev 2021) at friholde skolerne for kravet om at skulle erstatningsundervise de corona-afledte timeaflysninger, som ellers vil betyde, at timerne skal gennemføres uden for almindelig skoletid, fx i weekender og ferier, senere på året.
-
Ved lanceringen af Barnets reform indgik et højprofileret ønske om, at flere børn skulle adopteres af forældre, der var parate til den opgave.
Et af sidste uges overskrifter i et par medier handlede om, at det – formodentligt mod regeringens forventning – ser ud til at være rigtig svært at skaffe det nødvendige antal adoptionsforældre.
Det er vel for tidligt at kalde det en decideret tendens, men lad os herfra minde om vigtigheden af børnefaglige undersøgelser og forældreevneundersøgelser så man kan sikre sig det bedst mulige grundlag for at kunne træffe de rigtige beslutninger, hvad enten forebyggende forældrestøtte og andre ambulante indsatser, anbringelser eller adoptioner vurderes til at være det rigtige for barnet.
Og minde om de gode erfaringer mange kommuner har gjort sig i forhold til at knytte døgninstitutioner/opholdssteder tættere sammen med plejefamilier.
Eller potentielle adoptionsforældre.
Måske det ville kunne øge interessen for nogle familier at have en faglig sparringspartner ved siden af sig og et sikkerhedsnet under sig; opgaven kan typisk være både kompleks og udfordrende...
CMP
Ungegruppen i FADD inviterer til DØGNSEMINAR om UDSATTE UNGE &:
TRAUMEBEHANDLING OG EMPATI
UDSATTE UNGE ANNO 2022- HVAD VED VI?
UREN PÆDAGOGIK
HVAD GAVNER KROPPEN?
VIRTUEL REALITY
KRIMINALITET:ONDE CIRKLER OG OVERSET POTENTIALE
21.-22. APRIL 2022 på Tornøes hotel, Kerteminde
INFORMATION
Deltagerbetalingen udgør 2900,- kr. og inkluderer alle måltider (ex drikkevarer) oplæg og overnatning på enkeltværelse.
Tilmelding sker ved at sende en mail til Susan Epe: bogholder@fadd.dk
Oplys: institution EAN‐nummer, navn(e), e-mailadresser(r) på alle deltagere samt eventuelle særlige madpræferencer
Tilmelding senest den 4. februar 2022
Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Tilmelding er bindende.
Der udsendes deltagerliste først i april 2022
Sted: Tornøes Hotel, Strandgade 2, 5300 Kerteminde
Oplysninger: Henrik Kaustrup info@fadd.dk
Se program/pjece nedenfor
FADD_unge_program2022_defi.pdf De fleste af os kender ordet F***, som det allestedsnærværende bindeled mellem rimene i rap-tekster fra halvfemserne (nogle gange som et af rimordene), fra socialrealistiske film fra England, fra TV-kokken Gordon Ramsey og nåh ja fra teenageværelser alle os, der har eller har haft store (eller små!!) børn. Og fra rigtig mange andre mennesker, steder og sprog.
Om det ord, som Berlingskes kulturkommentator Anne Sophie Hermansen kårede som årets (oversete) ord, får samme status, er nok ikke sandsynligt, men det har da lidt schwung: Røvhulssind.
Det har ifølge ASH 2 betydninger: 1. når man overlader sine regninger til andre. Og 2. Er det modsatte af samfundssind.
Sidstnævnte – altså samfundssind - er et af mine håb for 2022. Mere af det, tak. Det skal jeg vende tilbage til.
Godt nytår …
Charlotte Møller Pedersen,
