Maj klummen 2022

cmpnov2021_2.png

FORSVAR FOR KOMPLEKSITETEN

Det må være et forholdsvist kvalificeret gæt, at ’VERDEN UNDER FORANDRING’, er blandt de oftest anvendte overskrifter i klummer, feeds og medier i de sidste par måneder.
Vi, der arbejder med børn og unge, må kunne abstrahere fra tidens kriser, hvad enten de handler om krige, klima eller kaos på finansmarkederne.
Vi har en allestedsnærværende forpligtelse til at indgyde håb.
Det gør vi blandt andet ved at insistere på de værdier, som giver os mod og tro på livet: fællesskab, tolerance og kærlighed. 
Som menneskeart er vi generelt dårlige til at anerkende det komplicerede.
Vi foretrækker typisk, at noget enten er entydigt vidunderligt eller modbydeligt.

Måske er fastholdelse af kompleksitet en af nøglerne til at kunne manifestere håbet.
Fordi vi så bliver ved med at være nysgerrige på, hvad der er det væsentlige. Og på at undersøge tingene grundigt
Dels for at skabe rum for samtalen, dels for at kvalificere løsningerne.
”Ja, men på den anden side set …”
”Det er et godt spørgsmål; lad os prøve at finde ud af …”
”Jeg mener, at …, men jeg har hørt andre sige …”

3 eksempler på reaktioner, der fremmer væsentlighed og grundighed – og favner kompleksiteten.

 -

Den slags reaktioner prøver vi også at anvende, når vi vil forstå politiske udmeldinger eller attituder inden for vores område.
Som da Pernille Rosenkrantz-Theil udskammede hele specialundervisningsindsatsen tilbage i 2021. (PS: Hun har forbedret sig …)
Eller nu hvor vi i forbindelse med Barnets Lov finder ud af, at flere af de del-undersøgelser, der aktuelt pågår og som skal legitimere politiske beslutninger, er bundet op på en udbudstekst, der favoriserer bestemte typer af indsatser.

Så må vi jo prøve at være nysgerrige på og grundige efter, at få at vide hvorfor effektundersøgelser af en række efterværnsindsatser udelukkende andrager civilsamfundsindsatser?
Eller hvorfor adoptionsløsninger for udsatte børn, der blandt andet er karakteriserede ved, at de er gratis, er blevet ret hårdt hypede – uden at vi ved om der er et tilstrækkeligt antal forældre, der er interesserede i at adoptere? Og når vi samtidig har belæg for at kunne sige, at mange forældre til udsatte børn - med den rigtige hjælp - kan lære at påtage sig et forældreskab?
Eller hvorfor man har tiltro til, at plejefamilier kan løse en stadig større del af anbringelsesopgaverne, når vi ved, at henved 40% af dem bryder sammen, at plejeforældre i gennemsnit er over 50 år og at mange kommuner har svært ved at rekruttere nye?

Og lad det være sagt med det samme for at forebygge, at mit motiv er interesse-informeret:
Nogle børn skal bortadopteres.
Nogle børn skal i plejefamilier.
Og nogle skal ikke.
Det afgørende må være børnesagkyndiges vurdering af udviklingspotentialet hos forældrene og profiteringsgraden hos børnene.

Vi fortsætter naturligvis med at lede efter gode svar hos politikerne.
Selv om vi er grundige, er det lidt op ad bakke.
Vi fastholder forpligtelsen som område til at kunne levere håb.
Men politikere er jo ikke børn.
Så hvis ikke de kan hjælpe med svarene, så kan det være, de skal overveje at droppe skråsikkerheden til fordel for nysgerrigheden på og grundigheden med behovet for at forstå kompleksitetens betydning for de gode løsninger.

Charlotte Møller Pedersen
Formand 


APRIL KLUMMEN 2022

cmpnov2021_2.png

SÅDAN KAN MAN JO OGSÅ SIGE DET

April symboliserer fornyelse og genfødsel. Vi forlader og rækker ud …

Bedst som vi troede vi var på vej mod lyset, kan vi på kolde og stormfulde dage opleve at blive slået vejrmæssigt tilbage til start.

For så at få energien tilbage, når solen skinner og duftene slippes fri.

Så er april den skønneste af alle måneder, hvor vi vækkes til live og får lethed i vores hjerter.

For en interesseorganisation fungerer det ikke på den måde.
Der er ikke så meget, der ændrer sig bare fordi en måned får nyt navn.
Der er høringssvar, der skal sendes, mails der skal skrives, opgaver der skal løses, der er politikere, der skal serviceres eller virkelighedskorrigeres, der er samarbejdsrelationer der skal udvikles eller vedligeholdes, og møder der skal arrangeres – plus the loose.
Til gengæld kan vi lide vores arbejde året rundtsmile

Udover den helt grundlæggende og allestedsnærværende medfølelse med det ukrainske folk er der aktuelt og i den nærmeste fremtid både forhold at glæde sig over, have øje for og have bekymring for i vores egen lille branche.

 

GLÆDE
Som vi har skrevet tidligere, er vi overvejende glade for den politiske aftale på intern-skole og dagbehandlingsområdet.
Men aftalepapiret en ramme, der skal fyldes indhold og afklaringer i.
For at styrke vores mandat i kommende drøftelser med ministeren og ordførere har vi derfor i den kommende uge videomøder med vores skolefolk.
Arbejdet i PolicyLab om bedre overgang til voksenlivet for anbragte unge med Bikubenfonden som motor er både visionært og ambitiøst – og vi mangler sådan set bare at Astrid Krag begynder at koble sig på ideerne, herunder, at hun vil forstå, hvor stor en gevinst, der vil være ved at give en milliard ekstra om året til det område.

Vores interne kommunikationstjek, som vi udsendte til alle medlemmer i februar 2022, gav os både bekræftelser og plads til forbedringer.

Vi takker for vores medlemmers opbakning til

  • klummerne (CITATER: ”Saglighed og faglighed og tit en kant, uden at virke konfrontationslysten. Balancen er god” & ”Rigtig rart at blive beriget og få lidt at tænke på også”
  • Nyhedsbreve, herunder coronavejledning (”meget dejligt når noget bliver opdelt i den korte og lange version” (og den lidt længere, red) & ”nyhedsmails fungerer rigtig godt- læser dem altid”

Og for opfordringerne til:

  • ”Måske (plads til) nogle mindre indslag ’på egen regning’ fra FADDs egne medlemmer, så vi lærer lidt om hinanden.”
  • ”Jeg var ikke klar over jeres hjemmeside”

 

TAK fordi så mange svarede; vi vil gøre os umage, fortsætter med det, I kan lide … og går i gang med forbedringerne. Og er allerede i gang med en solid opgradering af hjemmesiden…

ÆRGRELSE
Den stort anlagte ’evaluering af det specialiserede socialområde’, som Social og ældreminister Astrid Krag igangsatte i juni 2020 blev med rapporten Evalueringen af det specialiserede socialområde afsluttet på et følgegruppemøde 18/3 2022.
Det ligger os på alle måder fjernt at hovere.
Derfor kan man jo godt antyde, at man måske havde det på fornemmelsen:
Evalueringsresultaterne i den 183 lange siders rapport viser ikke meget, som vi ikke vidste i forvejen.
For eksempel fremgår det at: ”Evalueringen har ikke vist, at de nuværende rammer, strukturer og mekanismer til sikring af specialisering og kvalitet i indsatser isoleret set er uhensigtsmæssige. Dog viser evalueringen, at der er behov for at styrke de eksisterende mekanismer og rammer til at sikre specialisering på socialområdet.
Ligeledes viser evalueringen, at det især er borgere med komplekse vanskeligheder, som oplever udfordringer med hensyn til at få den rette hjælp og støtte på det rette specialiseringsniveau.

Konklusionerne er fulde af forbehold:

”Der kan ikke tegnes et klart billede… ”

”Der er ikke fundet …. som er uhensigtsmæssige”

”Der kan ikke gives entydig definition af …”

”Der er fordele og ulemper”

 Der er to hovedproblemer (og en del bi-problemer), som vi i al beskedenhed så for os fra starten.
Og de fremgår retfærdigvis begge af rapporten:
1) ”at der ikke er og aldrig har været centralt fastsatte og præcise kriterier for, hvornår tilbud og indsatser på socialområdet er højt specialiseret.”
2) ”Der kan ikke gives en entydig definition af, hvad der er kvalitet, når det gælder tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde.”

 Da evalueringsprojektet er tænkt som forarbejde til en specialeplanlægning, som det er svært at være modstander af, havde det været mere hensigtsmæssigt at bruge ressourcerne – herunder mødeforberedelse, mødefrekvens, og det betydelige antal bilagssider som optakt til hvert møde på, at blive klogere på de helt centrale begreber som forudsætning for en meningsfuld specialeplanlægning:

  • Hvad (og hvem) er der i det specialiserede?
  • Hvordan kan vi arbejde (endnu) mere kvalitetsfremmende?

Et godt råd fra os: Det vil giver mere mening at forstå og arbejde med kvalitet som et dynamisk begreb, der omfatter og identificerer bevægelser og potentialer, snarere end at forsøge at beskrive en definition, som signalerer stilstand og rationalitet.

Mennesket har også irrationelle sider; svaret på et hvorfor-spørgsmål kan for eksempel nogle gange lade vente på sig …

Følgende  citat destillerer vel rapportens betydning udmærket:

”Der er forbedringspotentialer samt bredt anerkendte udfordringer og problemstillinger, der kan

være nødvendige at adressere med nye initiativer for fremadrettet at sikre sociale tilbud og

indsatser på det rette specialiseringsniveau og med den fornødne kvalitet.

Samlet set tegner de tematiske analyser et nuanceret billede af det specialiserede socialområde.”

 

Det kunne vi have skrevet – på forhånd smile

 

Men vi støtter op om vigtigheden af KLs Fælles Faglige Begreber (FFB) som på sigt – potentielt – kan danne grundlag for en bedre udredning af borgerne.

Selvfølgelig er vi selv klar til at bidrage til den proces …

 
BEKYMRING
Vi er bekymrede for en overskrift i Altinget 23/3 2022:

”Regeringens handicapreform bliver betalt af besparelser på hjælpen til udsatte børn og prostituerede

Den ekstra finansiering på finansloven til den kommende handicapreform er fundet via besparelser i Socialstyrelsen på prostitutionsområdet og i rådgivningen af kommuners håndtering af grove overgrebssager.”
For eksempel vil man skære i de særlige kursustilbud til sagsbehandlerne, som var et vigtigt element i regeringens BØRNENE FØRST-udspil

Den sag følger vi nøje …

FOLKEMØDET

Vi glæder til folkemødet, hvor vi i år sammen med vores gode venner fra Livsværk på årets folkemøde (16-19 juni) har en event på fællesscenen med den foreløbige overskrift: Hvor højt kan vi sætte barren for anbragte og udsatte børn og unges liv?

Vi ville gerne have haft et telt som vi plejer, men forskellige udfordringer har gjort at vi i stedet smider alle vores folkemøderessourcer efter én debat
Men vi er derovre – og inviterer som vi plejer medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset til grillaften torsdag den 16/6
Og så deltager vi jo rigtig gerne i debatter arrangeret af andre smile

 
Charlotte Møller Pedersen


OBS NY DATO FOR ÅRSMØDE 22.-24. NOVEMBER 2022

FADD_aarsmode-2022-logo.jpg

Kære medlemmer og samarbejdspartnere

Vores årsmøde i 2022 afholdes ikke som tidligere skrevet  23.-25. november, men er flyttet frem til 22-24 november - stadig på på Comwell i Kolding.
Comwell, Kolding er rigtig kede af at de har begået en bookingsfejl. 
Og det er vi sådan set også.
Men det er sådan der er og bliver

Program udsendes inden sommerferien


Marts-klummen 2022

cmpnov2021_2_1.png

Krigens rædsler bliver forstærkede, når de ses og høres fra børnehøjde.
Der er bekymring, der skal tages alvorligt.
Der er frygt, der skal tages vare på.
Der er spørgsmål, der kræver svar.

I den forbindelse kan jeg anbefale DR ULTRA-NYTs svar på spørgsmål om krigen

https://www.dr.dk/drtv/se/ultra-nyt_-krig-i-ukraine-_-vi-svarer-paa-jeres-spoergsmaal_303401

Gode svar til børn – og alle andre …

Selv om intet synes vigtigere end, at krigshandlingerne snart må stoppe, så er der – krig eller ej – et liv, der skal leves.
Det har vi fået mulighed for at få en ekstra dimension på i forbindelse med dokumentarserien VORES BØRNEHJEM fra Skole-behandlingshjemmet Skovgården i Sneslev.
Filmen havde premiere i mandags i en så godt som fyldt biografsal i Grand, København. Det var rigtigt dejligt, at flere af socialtilsynene og andre honoratiores havde prioriteret at skabe tid i kalenderen til at deltage.

Filmen er, som vi har skrevet en del om på SOME, et filmisk seriøst, ambitiøst og sine steder poetisk bud på hvordan børn oplever at bo på et børnehjem med hinanden.
Børnenes stemmer har fået den altdominerende plads.
De voksnes stemmer er nærmest fraværende.
Så med seere på DR Ramasjang som målgruppe er der derfor tale om en film, hvor børn fortæller til andre børn om det svære, det særlige og det gode ved at bo et andet sted end hjemme – til og med på et sted med væsentligt flere ”familiemedlemmer” eller ”naboer” som én af drengene i filmen sagde – end i den gennemsnitlige familie i Danmark.

Voksne med og uden interesse for vores område bør se med.

Formålet med filmen er blandt andet at aftabuisere og gøre op med den skam, nogle børn med anbringelsesbaggrund, har med at fortælle at de bor/har boet på børnehjem.
Den problemstilling er ikke ny.
Børnene har været klar til det længe, så lad os benytte denne lejlighed til slå fast, at ingen børn skal være skamfulde over at være, have været og at blive anbragt - væk fra deres forældre.

Det stiller krav til os på anbringelsesstederne om ALTID at gå forrest med omsorg, ordentlighed og faglighed.
Det er ALDRIG børnenes skyld, at de får brug for hjælp til at klare noget svært; derfor skal de naturligvis heller ikke føle skyld over at få den nødvendige hjælp.
Vi håber og tror på, at vi vil se flere børn og unge, der med oprejst pande og rank ryg kan sige: Jeg er stolt af, at jeg har klaret noget svært, glad for at jeg fik den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt, og smiler når jeg også som voksen kan vende tilbage til et sted, hvor de tager RETTEN TIL AT BLIVE HUSKET alvorligt.
Dokumentaren er blevet rigtig godt anmeldt:

Såvel Cinemaonline, Ekkofilm som JP giver 5 ud af 6 stjerner
Og Jyllands Posten slutter anmeldelsen af således:

"Må VORES BØRNEHJEM” være med til at bryde stigmatiseringen om, hvad det vil sige ikke at bo sammen med sine forældre, og må den forbilledlige serie være udgangspunkt for mange samtaler i de hjem, hvor forældre og børn bor under samme tag.
Serien har i hvert fald potentialet til det."

Vi håber på en 2ér og en 3ér fx om 2) de lidt større børn og deres bestræbelser på at afslutte grundskolen og 3) de unge voksne der skal skabe sig deres eget ståsted i livet (efterværn).
Brug lige 4 minutter og 22 sekunder på at høre 800 børn fra fri- og folkeskoler i Svendborg Kommune sammen med Svendborg Musikskoles Marimba Orkester synge og spille BØRN ER STÆRKE FRØ, SOM SPIRER:

https://www.youtube.com/watch?v=Ft3itE3W5Yw

 --

Fra vores egen verden:
Medlem i FADDs bestyrelse Maria Hæstrup forlader os pr. 1/3 2022.
Hun har fået et rigtig spændende job som uddannelsesleder på pædagoguddannelsen i Hjørring.
Vi takker Maria for de 1 ½ år hun været sammen med os. Vi vil savne hendes trænede, skarpe og menneskeligt faglige blik på ikke kun det sikrede område, men hele det socialpædagogiske arbejdsfelt.
Hun var en i mange miljøer værdsat repræsentant for vores område.
Hun bliver lige så vigtig som uddannelsesleder.

Men vi har store forventninger til dig, Maria, om et øjeblikkeligt løft af pædagoguddannelsen; der er noget at tage fat påwink

Glædeligt forår

Charlotte Møller Pedersen


Februar klummen 2022

cmpnov2021_2_1.png

Mens vi stadig afventer de to vigtige lovgivningsudspil fra regeringen om Barnets lov og de interne skoler/dagbehandlingsområdet, bød det nye år på den længe ventede vitalisering af lov om socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud)

Vi har siden socialtilsynenes opstart i 2014 talt for vigtigheden af, at socialtilsynene skulle føre tilsyn på et ensartet, transparent og udviklingsorienteret grundlag.
Ligesom vi ved forskellige lejligheder har givet udtryk for, at tilsynene internt og på tværs selv skulle stå for de samme begreber; altså sikre ensartede tilsyn, selv være transparente og udviklingsorienterede, herunder at forstå og være i dialog med det område, de skal føre tilsyn med for at leve op til den vigtige fælles interesse tilsyn og bostedsområdet har I at fremme de bedste vilkår for de udsatte børn og unge.

Vi havde stadig foretrukket, at man samlede de 5 socialtilsyn i én organisation, men vi kan leve med, at der nu bliver taget flere initiativer til at ensarte socialtilsynenes praksis.
Herunder hilser vi det velkomment, at man har fastslået forpligtelser til, at tilsynene skal indgå i tværgående initiativer og aktiviteter, at Social og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler om socialtilsynenes udførelse af deres godkendelses – og tilsynsopgaver, og at der etableres specialistfunktioner knyttet til de enkelte tilsyn.
Eksempelvis vil Socialtilsyn ØST få tilsynsansvaret for alle de sikrede og delvist lukkede institutioner.

Vi er ligeledes glade for, at den nye lovgivning lægger endnu mere op til, at såvel faglighed som økonomi dels skal kunne tilgås mere transparent for at sikre, at de offentlige velfærdskroner bruges mest hensigtsmæssigt i forhold til den opgave, pengene skal medvirke til at løse, dels at de statistiske oplysninger, der vil følge af den øgede transparens, vil give bedre muligheder for sammenligning og gennemskuelighed af rammer og vilkår.
Det samlede lovmateriale efterlader dog flere uafklaretheder, hvis svar og præciseringer vi må afvente til revisionen af vejledningen foreligger.
I den forbindelse ærgrer vi os over, at vi ikke kan få svar på, hvornår denne vejledning foreligger.
Bedre timing kunne ønskes…

I forhold til Barnets lov og de interne skoler/dagbehandlingsområdet har vi som nævnt tidligere været glade for den imødekommenhed begge ministre har vist praksisfeltet.
Vores fortolkning på baggrund af de mange møder og inputs er, at ministrene tillægger vores synspunkter værdi, hvilket i første i første omgang har manet til besindighed i forhold til det hastværk med forandringer, ministerierne på et tidspunkt havde lagt op til.
Den seneste tids videokonferencer og onlineworkshops har bestyrket os i, at der KAN være noget godt på vej
Vi er i fortsat dialog med flere af de centrale politikere.
And you never know …
-
Lige nu er vores området præget af at få coronasygemeldinger til at hænge sammen med arbejdsplaner.
I den forbindelse håber og forventer, vi med de interne skoler og på dagbehandlingsområdet, at et folketingsflertal snarest vil beslutte en løsning for skoler til at kunne håndtere konsekvensen af de høje smittetal blandt medarbejderne. Vi håber og tror på, at ministeren søger hjemmel til i 2022 (du skrev 2021) at friholde skolerne for kravet om at skulle erstatningsundervise de corona-afledte timeaflysninger, som ellers vil betyde, at timerne skal gennemføres uden for almindelig skoletid, fx i weekender og ferier, senere på året.
-
Ved lanceringen af Barnets reform indgik et højprofileret ønske om, at flere børn skulle adopteres af forældre, der var parate til den opgave.
Et af sidste uges overskrifter i et par medier handlede om, at det – formodentligt mod regeringens forventning – ser ud til at være rigtig svært at skaffe det nødvendige antal adoptionsforældre.
Det er vel for tidligt at kalde det en decideret tendens, men lad os herfra minde om vigtigheden af børnefaglige undersøgelser og forældreevneundersøgelser så man kan sikre sig det bedst mulige grundlag for at kunne træffe de rigtige beslutninger, hvad enten forebyggende forældrestøtte og andre ambulante indsatser, anbringelser eller adoptioner vurderes til at være det rigtige for barnet.
Og minde om de gode erfaringer mange kommuner har gjort sig i forhold til at knytte døgninstitutioner/opholdssteder tættere sammen med plejefamilier.
Eller potentielle adoptionsforældre.
Måske det ville kunne øge interessen for nogle familier at have en faglig sparringspartner ved siden af sig og et sikkerhedsnet under sig; opgaven kan typisk være både kompleks og udfordrende...

 

CMP

 

 

 

 


Ungeseminar 2022: 21-22 april på Tornøes Hotel i Kerteminde

ungesem2022_FADD_logo.png

Ungegruppen i FADD inviterer til DØGNSEMINAR om UDSATTE UNGE &:

TRAUMEBEHANDLING OG EMPATI

UDSATTE UNGE ANNO 2022- HVAD VED VI?

UREN PÆDAGOGIK

HVAD GAVNER KROPPEN?

VIRTUEL REALITY

KRIMINALITET:ONDE CIRKLER OG OVERSET POTENTIALE 

21.-22. APRIL 2022 på Tornøes hotel, Kerteminde

 

INFORMATION

Deltagerbetalingen udgør 2900,- kr. og inkluderer alle måltider (ex drikkevarer) oplæg og overnatning på enkeltværelse.

Tilmelding sker ved at sende en mail til Susan Epe: bogholder@fadd.dk

Oplys: institution EAN‐nummer, navn(e), e-mailadresser(r) på alle deltagere samt eventuelle særlige madpræferencer


Tilmelding senest den 4. februar 2022

Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding er bindende.

Der udsendes deltagerliste først i april 2022

Sted: Tornøes Hotel, Strandgade 2, 5300 Kerteminde

Oplysninger: Henrik Kaustrup info@fadd.dk  

Se program/pjece nedenfor

FADD_unge_program2022_defi.pdf

JANUAR-KLUMMEN 2022

cmpnov2021_2_1.png

De fleste af os kender ordet F***, som det allestedsnærværende bindeled mellem rimene i rap-tekster fra halvfemserne (nogle gange som et af rimordene), fra socialrealistiske film fra England, fra TV-kokken Gordon Ramsey og nåh ja fra teenageværelser alle os, der har eller har haft store (eller små!!) børn. Og fra rigtig mange andre mennesker, steder og sprog.

Om det ord, som Berlingskes kulturkommentator Anne Sophie Hermansen kårede som årets (oversete) ord, får samme status, er nok ikke sandsynligt, men det har da lidt schwung: Røvhulssind.
Det har ifølge ASH 2 betydninger: 1. når man overlader sine regninger til andre. Og 2. Er det modsatte af samfundssind.
Sidstnævnte – altså samfundssind - er et af mine håb for 2022. Mere af det, tak. Det skal jeg vende tilbage til.

Også 2021 har været voldsomt præget af corona – as we all know (suk)
Mit indtryk fra vores område er, at epidemien og al dens væsen har været håndteret med stoisk ro. Skiftende regler, dilemmafyldte beslutninger, snarrådighed, mod- og medspil fra forældre, forskellige udmeldinger fra eksperter m.m. er vi vant til.
Selv om en del af udfordringerne har været kendt stof, har vi alle haft i hvert fald et par frygtscenarier: Alvorlige sygdomsforløb blandt vores børn og unge, deres forældre og vores medarbejdere OG en situation, hvor antallet af sygemeldte/isolerede medarbejdere ville gøre det vanskeligt at få arbejdsplaner til at hænge sammen.
MEN for at slå det fast: Vi følger altid myndighedernes anbefalinger, vi er i tæt dialog med børn og forældre om de gode løsninger, vi stoler på vores beredskab, som består af faglig viden og menneskelige erfaringer og vi gør os umage, når vi skal vurdere om en beslutning skal træffes nu – som i lige nu. Eller om en problemstilling kalder på tålmodighed og besindighed.

Hvad besindighed angår, har jeg fra det socialpoliske 2021 lyst til at rose Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og Social- og ældreminister Astrid Krag for at udskyde konklusionen på drøftelser om henholdsvis de interne skoler/dagbehandlingsområdet og Barnets lov til senere i 2022.
Politikere fra hele folketingssalen har sammen med embedsmænd, styrelser og os fra interesseorganisationerne brugt masser af tid og ressourcer på faglige overvejelser og dialog om hvad der vil være bedst for de udsatte børn og unge – og deres familier – set i lyset af de indiskutable ledetråde for de politiske bestræbelser: Flere udsatte børn og unge skal med på uddannelsesvognen og vi vil se flere rigtige og bedre timede indsatser for de børn og familier, der har behov for hjælp. Ikke for meget, ikke for mange, ikke for lidt, ikke for få. Men bare de rigtige og de nødvendige.

I FADD har vi et par ønsker for 2022 og et af dem har jeg nævnt; mere samfundssind.
Men hvad er så det?
Først og fremmest en appel til kommunerne: Vi vil rigtig gerne, hvis I vil tænke langsigtet.
Kontinuitet, det lange seje faglige træk og rettidighed er vigtige begreber hvis vores opgave med at løfte udsatte børn og unge og deres familier skal lykkes.
Børn har ligesom voksne brug for at kende elementer af den del af sin fremtid, man har positiv indflydelse på – OG brug for at kende de elementer, der ikke er til forhandling. Et klart, informeret og aftalt perspektiv med en indsats SKAL være afstemt mellem barn, forældre, myndighed og indsatssted. Overblikket er en forudsætning for etableringen af den nødvendige tryghed og tillid mellem parterne.

Vi bliver ærgerlige når vi af statistikkerne kan se, hvis der er et mønster i, at flere børn får en indsats tilbudt i begyndelsen af året, i starten af et kvartal eller i første halvår. Med mindre – selvfølgelig – at der er børnesagkyndigt belæg for, at børns, unges og familiers vanskeligheder følger dette mønster i antal og intensitet.
Hvis det kan identificeres, at flere har det værre på bestemte tidspunkter, så skal det naturligvis afspejles i forhold til timingen af indsatsen.
Det er så bare ikke lige vores erfaring, at det er sådan, det er.

At holde øje med, hvordan man bruger pengene, også med henblik på at kunne foretage  budgettilpasningsstrategiske beslutninger, er naturligvis vigtigt. Det er rettidig omhu. Vi kender det fra os selv.
I 2021 har flere af os haft besøg af kommunale controllere, budgetryttere og økonomikonsulenter.

De har fået i opdrag at forhandle priser.
Udgangspunktet har nogle gange været det rimelige at undersøge, om man får det, man betaler for. Eller en undring over et massivt antal efterregninger.

Men nogle gange er motiv og handling blevet sat skævt sammen.
Det har for eksempel handlet om ønsker om rabat på X-antal-børn-fra-vores-kommune
SPØRGSMÅL: Hvilket af børnene skal så så have dårligere service?

Eller ugentlig minutfastsættelse af bestemte specifikke ydelser til et specifikt barn
SPØRGSMÅL: Hvis personalet har brugt de afsatte ugentlige 30 minutter på at hjælpe XX med at sætte ord på sine svære følelser med sin papfar, hvem skal så gøre hvad, når de 30 minutter er gået?

Med fare for at nogle læsere vil føle sig muntert underholdt ved ovenstående, så skal jeg da lige hilse og sige, at det både er virkeligt og alvorligt.
Bedst som vi var overbeviste om, at tidligere tiders minuttyranni i ældreplejen var HELT udfaset – senest understreget i Mette Frederiksens nytårstale, prøver man således i nogle kommuner at vende enhver femøre. Og den afskaffede vi i 1989.
Danmarks Nationalbank angav som årsag til afskaffelsen af 5-øren, at den havde for ringe købekraft og var for dyr at fremstille.
Det kostede på afskaffelsestidspunktet 8 øre at fremstille en 5-øre. (Wikipedia)

I vores verden er samfundssind IKKE at spilde hinandens tid. Og slet ikke børnenes liv.
Derudover ønsker vi i FADD – hvoraf flere vel også er at betragte som samfundssind:

  • Flere fagligt forsvarlige og bæredygtige indsatser for de allermest udsatte og risikovillige børn og unge
  • Børns ret til 1800 grundskoledage
  • Færre sammenbrud i anbringelser
  • Bedre/klarere præcisering af indsatser fra frivillige og hvilke oplysninger omkring børnene, de frivillige må få del i
  • Mere fokus på vigtigheden af børnefaglige undersøgelser – og på brugbare handleplaner OGSÅ for skoledelen
  • Mere ensartethed – kommunerne griber opgaverne FOR forskelligt an
  • Et opgør med mindsteindgrebsprincippet ift social- og specialpædagogiske indsatser (hvis der er brug for mere)
  • Udsatte børn og unges livsvarige adgang til barndomsstationer i deres liv og dermed mulighed for at genkalde vigtige aspekter af deres historie. Det kræver ændring af GDPR-reglerne, så udsatte børn og unge sikres RETTEN til at blive husket.
  • Efterværnsret for alle udsatte børn: Der er brug for en overgangsparagraf (mellem §66 og §107) for de 18-25årige, så det kan afklares hvad den (ofte) senmodnede unge har brug for hvornår.
  • Klog håndtering af børns deltagelse/inddragelse i deres eget sagsforløb, så børn opnår det nødvendige ejerskab, men undgår at blive ansvarlige for deres egen ulykke – gennem retten til at træffe forkerte og dårlige beslutninger
  • Flere omvendte inklusionsprojekter – hvor indsatssteder for udsatte børn og unge gøres så ’lækre’ at kammerater vil komme der
  • At socialtilsynene forpligter sig til at afrapportere deres besøg og samtaler med de involverede anbragte børn og unge – på en måde så børnene kan forstå detAt lov om voksenansvar også skal gælde på dagbehandlingstilbud og på aflastningsinstitutioner og på kostskolerne


Vores slogananbefaling til sidste års kommunalvalg; bedre nu, billigere senere fremfor værre nu og dyrere senere, kunne såmænd være udmærkede ledetråde for 2022.

 

Godt nytår …

Charlotte Møller Pedersen,