Få nyhedsbrev på mail:

Ny vigtig pjece fra Børnerådet: Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

21-02-2017
Børnerådet har udgivet en pjece:  Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

.... læs hele teksten

Undervisningsmateriale vedr VOKSENANSVARSLOVEN

21-02-2017
Socialstyrelsen har udgivet materiale om håndtering af voksenansvarsloven: 

.... læs hele teksten

FADDs ”Høringssvar vedrørende ny prøveterminsbekendtgørelse”

01-02-2017
Vi skriver balndt andet:

"Fordi mange udsatte børn og unges skolegang har været præget af massive problemer, fravær og nederlag, vil det derfor for disse elevers vedkommende kunne være såvel karakterfremmende som generelt læringsmotiverende, at deres prøver kunne afvikles med intervaller over eksempelvis et helt skoleår eller fx 4 gange om året.
På i særlig grad de sikrede institutioner, men også i andre institutionstyper skal mange forhold spille sammen for at prøveafviklingerne timingsmæssigt falder sammen med en ungs ophold.

Ofte vil medarbejderne kunne have sikret en eksamen, såfremt den var mulig at afvikle ved barnets/den unges fysiske tilstedeværelse på institutionen/i skolen. Herunder at barnet/den unge fik bevilling af handlekommunen til at gøre sit forløb færdigt.

På den måde kunne det medvirke til at skabe afsæt for en påbegyndt positiv udvikling, at man i ’den rolige periode’, som et ophold på en intern skole, heldagsskole og specialskole, dagbehandlingsinstitution og døgninstitution typisk er, kunne få godt i gang i de skole- og-uddannelsesaktiviteter, som vi ved repræsenterer et vigtig beskyttelsesfaktor i udsatte børn og unges liv og som derfor vil kunne fungere dels kriminalitetsforebyggende, dels samfundsinkluderende.

I den sammenhæng er det vores erfaring, at fleksible løsninger fremmer dels udsatte børn og unges læringslyst og generelle udvikling af læringskompetencer, dels kan hindre tilbagefald."

.... læs hele teksten

FADD: Debatindlæg på DK-nyt - afgørelse truer efterværn

27-01-2017
FADDs formand, Søren Skjødt har et læserbrev på DK-NYT:
Han skriver:
Ankestyrelsen har fundet, at refusionspraksis i forbindelse med det økonomiske samarbejde mellem en ungs bopæls- og anbringelseskommune har været håndteret forkert.
Angiveligt har anbringelseskommune ikke ret til refusion fra den unges bopælskommune, når den unge får tilbudt et efterværnsforløb i den kommune, hvor barnet i forlængelse af en anbringelse er i gang med at etablere sig – socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigt.

Udover at det i sig selv kan være en bombe under den efterværnsordning, som er en blandt flere afgørende beskyttelsesfaktorer for et anbragt barn – herunder at være den nødvendige opfølgning på en anbringelsesindsat - er det seneste vi har hørt til konsekvenserne af Ankestyrelsens offentliggørelse, at nogle kommuner er begyndt at kræve de penge tilbage som ifølge Ankestyrelsen er betalt uretmæssigt for en efterværnsindsats i en anden kommune.

Vores bekymring går på:
  • At det vil blive markant vanskeligere at finansiere det nødvendige efterværn
  • At kommunerne vil komme op at toppes om hvem der skal betale hvad og dermed risikere at trække en beslutning i langdrag
  • At nogle unge med et efterværnsbehov ikke får det og derfor kan tabes i processen
  • At nogle anbringelser og indsatser vil miste gennemslagskraft i forlængelse af  efter-problemer, der kan være konsekvensen af det korttidsfokus, der præger mange kommunale indsatsforståelser


  • .... læs hele teksten

Livsværk afholder kursus om BORDERLINE

26-01-2017

Hvad vil det sige at leve med Borderline, og hvordan imødekommer og samarbejder vi bedst muligt med mennesker ramt af Borderline?Landsforeningen LIVSVÆRK inviterer til heldagskursus d.12 september 2017 fra kl.9:30-16 på Thorshøjgård, Pedersborgvej 20, 2635 Ishøj




.... læs hele teksten

Flere nyheder

Februarklummen 2017

I Anders Matthesens seneste show, ”Shhh” appellerer han til, at vi går hårdt til mennesker, der postulerer uden at have styr på fakta.
Engang gav en henvisning til, at man havde hørt et eller andet en særlig autoritet. Siden blev, ’jamen, det er noget jeg har læst’ trumfen i en diskussion.
I dag er referencen til evidens det, der rydder bordet, når vi skal overbevise hinanden om hvad der er rigtigt og sandt.
Det skal jeg vende tilbage til.

Først et back flash til vores årsmøde i november sidste år, hvor vi blandt andet havde sat os for at rette blikket mod et af de centrale aspekter i socialpædagogikkens DNA, etikken:
Vi ville udfordre den i nogle sammenhænge hårdt udspændte line mellem etikken og evidensen.
Vi ville undersøge, om det med lige dele klogskab, humanisme og faglighed kunne lade sig gøre at lægge kimen til nye forståelser af sammenhængen mellem anstændighed, viden og value for money.
Vi ønskede at udfordre, nytænke og bidrage til opbygningen af et paradigme, der skulle (medvirke til) at generere og manifestere nyt indhold, nye fremtrædelsesformer og nyt sprog.
For nu at citere fra programmet…

I den sammenhæng havde vi bedt professor fra Aalborg Universitet, Lene Tanggaard (LT) sammen med forskningsassistent, Tue Juelsbo om at stå for den bevidsthedsudvidende proces: Opfindsomhed i mødet mellem evidens og etik – et forløb over 4 timer vekslende mellem oplæg, workshops og opsamling.
JIC: (Just in case) Nedenstående er et forsøg på at freestyle hen over en eftermiddag i det Peter Bastian aftenen forinden havde kaldt for et ’skabende fællesskab’, hvor det fløj med faglige forståelser, personlige påstande og kvikke kommentarer. Og udlede et par pointer…

Lad mig understrege:

  • Der var mange udlægninger af teksten
  • Jeg har ikke fanget alle pointer
  • Jeg står på mål for det, der står
  • Skulle Lene Tanggård være uenig i noget af det, har hun ret J

LT indledte med at skelne mellem opfindsomhed, kreativitet og innovation og i den sammenhæng at foretrække begrebet opfindsomhed, som er ’mindre mystisk, mere ligetil, er et inviterende begreb, er for alle og er som råstof betragtet en forudsætning for kreativitet og innovation’.
Hun fremhævede vigtigheden af ’de 6 principper for opfindsomhed’: Opfindsomhedshuskelisten:

  1. Eksperimenter og lær af fejl
  2. Leg med egne projekter
  3. Luk op for nye tanker
  4. Du skal snuble noget mere
  5. Dyrk gamle nyheder
  6. Husk værdierne

Herefter mindede LT os om betydningen af begrebet evidens og fortalte, at evidensbegrebet begrebsligt set er ikke direkte forbundet med bestemte metoder, videnskaber eller behandlingsmetoder.
Evidensbegrebet blev op gennem 1990erne i USA og Storbritannien motiveret af en kritik af den pædagogiske forskning, som man mente var for vag.
I DK henter vi derfor ambitionen om evidens typisk fra en amerikansk og britisk sammenhæng.
Oprindeligt blev evidensbegrebet brugt indenfor medicinske område: Man giver en pille. Og den virker uafhængigt af patientens med/modspil og vilje.
Sådan er det ikke indenfor pædagogisk arbejde.
Der væsentlig flere forhold, der dels er i spil i forhold til, hvad der virker, dels er disse faktorer vanskelige at adskille fra hinanden.
Pædagogik er noget vi gør!

  • ’Pædagogik kan kun gøres i konkrete sammenhænge af bestemte mennesker, der har bestemte mål. Medicin kan virke, og man kan måle dens effekt. Pædagogik derimod gøres, og den skaber gøren, effekten er afhængig af den der gør/handler og man kan diskutere dens mening og mål og dens bygning’.
  • ’At måle pædagogisk effekt for at finde universelle sammenhænge svarer til at veje en pengeseddel for at måle dens værdi’.

Det sidste er interessant: At m&ari .... læs hele artiklen