Få nyhedsbrev på mail:

Orøstrand certificeret til DGI Institution

20-03-2017

Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand blev i fredag d 17. marts 2017 certificeret til DGI Institution som et af de første døgntilbud i landet. Certificeringen giver Orøstrand ret til at kalde sig idræts- leg og bevægelses institution.

At være certificeret idrætsinstitution betyder at institutionen arbejder med at skabe balance mellem udfordring, fællesskab og sundhed samt at skabe sammenhængskraft mellem skole, fritidsliv og det frivillige foreningsliv.

På billedet: Orøstrands protektor, Nikolaj Coster Valdau åbner Orøstrands idrætsstævne i 2016



.... læs hele teksten

Konference 18. maj 2017: - STYRK ANBRAGTE BØRNS MULIGHED FOR LÆRING!

16-03-2017

Styrket indsats, University College Sjælland og VIA University College inviterer hermed til konference om 14 dagtilbudsprojekter. Vi sætter fokus på, hvad andre kan lære af de deltagende døgntilbuds fokuserede arbejde med at styrke anbragte børn og unges læring.

Konferencen tager udgangspunkt i Positiv Afvigelse som forandringsmetode til at arbejde med samskabende løsninger på de komplekse problemer, man står overfor i den specialiserede pædagogiske praksis. Med Positiv Afvigelse fokuseres på styrkerne og de skjulte løsninger, der allerede findes i organisationen og i systemet. Der arbejdes med en aktiv brug af data og dybdegående vidensindsamling, hvor børn og unge inddrages systematisk for at sikre bæredygtige løsninger.
(Fra omtalen af konferencen)



.... læs hele teksten

Ny vigtig pjece fra Børnerådet: Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

21-02-2017
Børnerådet har udgivet en pjece:  Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

.... læs hele teksten

Undervisningsmateriale vedr VOKSENANSVARSLOVEN

21-02-2017
Socialstyrelsen har udgivet materiale om håndtering af voksenansvarsloven: 

.... læs hele teksten

FADDs ”Høringssvar vedrørende ny prøveterminsbekendtgørelse”

01-02-2017
Vi skriver balndt andet:

"Fordi mange udsatte børn og unges skolegang har været præget af massive problemer, fravær og nederlag, vil det derfor for disse elevers vedkommende kunne være såvel karakterfremmende som generelt læringsmotiverende, at deres prøver kunne afvikles med intervaller over eksempelvis et helt skoleår eller fx 4 gange om året.
På i særlig grad de sikrede institutioner, men også i andre institutionstyper skal mange forhold spille sammen for at prøveafviklingerne timingsmæssigt falder sammen med en ungs ophold.

Ofte vil medarbejderne kunne have sikret en eksamen, såfremt den var mulig at afvikle ved barnets/den unges fysiske tilstedeværelse på institutionen/i skolen. Herunder at barnet/den unge fik bevilling af handlekommunen til at gøre sit forløb færdigt.

På den måde kunne det medvirke til at skabe afsæt for en påbegyndt positiv udvikling, at man i ’den rolige periode’, som et ophold på en intern skole, heldagsskole og specialskole, dagbehandlingsinstitution og døgninstitution typisk er, kunne få godt i gang i de skole- og-uddannelsesaktiviteter, som vi ved repræsenterer et vigtig beskyttelsesfaktor i udsatte børn og unges liv og som derfor vil kunne fungere dels kriminalitetsforebyggende, dels samfundsinkluderende.

I den sammenhæng er det vores erfaring, at fleksible løsninger fremmer dels udsatte børn og unges læringslyst og generelle udvikling af læringskompetencer, dels kan hindre tilbagefald."

.... læs hele teksten

Flere nyheder

Marts-klummen 2017

Nogle gange bliver man ekstraordinært glad for at repræsentere FADD.
For eksempel når fremvisning, faglig og menneskelig argumentation – med udsatte børn og unge som omdrejningspunkt - går op i en højere enhed.
Det gjorde det i sidste uge, da vi havde inviteret Folketingets Socialudvalg og sekretariat på en hovedstadsstudietur til vores 3 medlemsinstitutioner Hvidborg, Ungehuset Emdrup og Børne- og Familieinstitutionen Wibrandtsvej.
Udvalget blev præsenteret for en bred vifte af de ydelser, som vores medlemsinstitutioner tilbyder i samarbejde med anbringende kommuner – og som kontinuerligt bliver udfordret, forfinet og tilpasset: Fra småbørns- og familiearbejde, via før-skole- og skolebørnsfokus til arbejdet med unge med psykiatriske udfordringer.
Medlemmerne af Socialudvalget fik mulighed for at høre om og spørge til indsatser, der har det til fælles , at de er vævet ind i socialpædagogikkens DNA: Det omsorgs- og udviklingsorienterede arbejde med særlig opmærksomhed på beskyttelsesfaktorer, som den tidlige indsats, uddannelse og beskæftigelse – fleksibelt og nænsomhedsfremmende forankret  i dag- og døgnregier.

Det blev en rigtig dejlig dag med FTs socialudvalg. Og nogle rigtig gode præsentationer fra forstander Mikala Frølich, Hvidborg, institutionsleder Lau A. Larsen, Ungehuset Emdrup, centerchef Claus Gosvig og institutionsleder Grete Bøegh Svendsen, Børne- og Familieinstitutionen Wibrandtsvej. Med flere...

Vi fik lejlighed til at drøfte en række forhold med Socialudvalgets medlemmer  – som vi i parentes bemærket vil takke for det store engagement, nysgerrigheden og interessen i udsatte børn og unge og vores områdes arbejde.
Vi fik udvekslet synspunkter med udvalgets medlemmer med formand Troels Ravn (S) og næstformand Karin Nødgård (DF) i spidsen om vigtigheden af nænsomhed i overgangene i udsatte børn og unges liv – blandt andet helt konkret ved at øge opmærksomheden på plejefamilier som ansatte i institutionsmiljøer – gerne med nye initiativer fra Christiansborg.
Vi talte om den nødvendige bevægelse fra evidensbaseret til evidensinformeret – herunder om sprogets betydning for udviklingen af bevidsthed.
Vi introducerede det slogan: ”Bedre nu, billigere senere” – den rigtige indsats første gang, som vi håber kan blive et tema i den kommunale valgkamp til november. (Det var jo ikke sikkert, at alle udvalgets medlemmer havde læst Søen Skjødts februar-klumme ;-) )

Og så fortalte vi om den moderne forsyningsforpligtelse:, der kunne bestå i, at når rigtig mange kommunalpolitikere med inspiration fra Sveriges-Herning-med-flere-modellerne har opkvalificeret myndighedsområdet, så må næste skridt være at få udførerleddet løftet tilsvarende.
Det fører ikke til bedre resultater for børnene, hvis man nøjes med at ansætte flere socialrådgivere.

Vi fortalte udvalget, at vi på området har brug for de nødvendige trin på indsatstrappen – med passende afstand mellem trinnene, for at undgå at udsatte børn og unge falder igennem eller nedad trappen. Og at samarbejdet mellem barn, forældre, myndighed, folkeskoler, sundhedspleje og institutioner for udsatte børn og unge skal understøttes tværfagligt.
Vi nævnte, at intentionen fra kommunalreformen om, at kommunerne på tværs af kommunegrænserne i fællesskab kan løse opgaver, der rækker udover den enkelte kommunes kapacitet eller kompetencer bør afprøves, udmøntes og evalueres.

Vi vil i FADD i den forbindelse på en kommende studietur til Sverige se nærmere på nogle igangværende eksempler på mellemkommunale samdriftsløsninger – og invitere relevante samarbejdspartnere med – for at kvalificere fællesbilleder på HVORDAN den type løsninger kan se ud.
Vi lover ikke at begå den fejl, som vi ofte har .... læs hele artiklen

Februarklummen 2017

I Anders Matthesens seneste show, ”Shhh” appellerer han til, at vi går hårdt til mennesker, der postulerer uden at have styr på fakta.
Engang gav en henvisning til, at man havde hørt et eller andet en særlig autoritet. Siden blev, ’jamen, det er noget jeg har læst’ trumfen i en diskussion.
I dag er referencen til evidens det, der rydder bordet, når vi skal overbevise hinanden om hvad der er rigtigt og sandt.
Det skal jeg vende tilbage til.

Først et back flash til vores årsmøde i november sidste år, hvor vi blandt andet havde sat os for at rette blikket mod et af de centrale aspekter i socialpædagogikkens DNA, etikken:
Vi ville udfordre den i nogle sammenhænge hårdt udspændte line mellem etikken og evidensen.
Vi ville undersøge, om det med lige dele klogskab, humanisme og faglighed kunne lade sig gøre at lægge kimen til nye forståelser af sammenhængen mellem anstændighed, viden og value for money.
Vi ønskede at udfordre, nytænke og bidrage til opbygningen af et paradigme, der skulle (medvirke til) at generere og manifestere nyt indhold, nye fremtrædelsesformer og nyt sprog.
For nu at citere fra programmet…

I den sammenhæng havde vi bedt professor fra Aalborg Universitet, Lene Tanggaard (LT) sammen med forskningsassistent, Tue Juelsbo om at stå for den bevidsthedsudvidende proces: Opfindsomhed i mødet mellem evidens og etik – et forløb over 4 timer vekslende mellem oplæg, workshops og opsamling.
JIC: (Just in case) Nedenstående er et forsøg på at freestyle hen over en eftermiddag i det Peter Bastian aftenen forinden havde kaldt for et ’skabende fællesskab’, hvor det fløj med faglige forståelser, personlige påstande og kvikke kommentarer. Og udlede et par pointer…

Lad mig understrege:

  • Der var mange udlægninger af teksten
  • Jeg har ikke fanget alle pointer
  • Jeg står på mål for det, der står
  • Skulle Lene Tanggård være uenig i noget af det, har hun ret J

LT indledte med at skelne mellem opfindsomhed, kreativitet og innovation og i den sammenhæng at foretrække begrebet opfindsomhed, som er ’mindre mystisk, mere ligetil, er et inviterende begreb, er for alle og er som råstof betragtet en forudsætning for kreativitet og innovation’.
Hun fremhævede vigtigheden af ’de 6 principper for opfindsomhed’: Opfindsomhedshuskelisten:

  1. Eksperimenter og lær af fejl
  2. Leg med egne projekter
  3. Luk op for nye tanker
  4. Du skal snuble noget mere
  5. Dyrk gamle nyheder
  6. Husk værdierne

Herefter mindede LT os om betydningen af begrebet evidens og fortalte, at evidensbegrebet begrebsligt set er ikke direkte forbundet med bestemte metoder, videnskaber eller behandlingsmetoder.
Evidensbegrebet blev op gennem 1990erne i USA og Storbritannien motiveret af en kritik af den pædagogiske forskning, som man mente var for vag.
I DK henter vi derfor ambitionen om evidens typisk fra en amerikansk og britisk sammenhæng.
Oprindeligt blev evidensbegrebet brugt indenfor medicinske område: Man giver en pille. Og den virker uafhængigt af patientens med/modspil og vilje.
Sådan er det ikke indenfor pædagogisk arbejde.
Der væsentlig flere forhold, der dels er i spil i forhold til, hvad der virker, dels er disse faktorer vanskelige at adskille fra hinanden.
Pædagogik er noget vi gør!

  • ’Pædagogik kan kun gøres i konkrete sammenhænge af bestemte mennesker, der har bestemte mål. Medicin kan virke, og man kan måle dens effekt. Pædagogik derimod gøres, og den skaber gøren, effekten er afhængig af den der gør/handler og man kan diskutere dens mening og mål og dens bygning’.
  • ’At måle pædagogisk effekt for at finde universelle sammenhænge svarer til at veje en pengeseddel for at måle dens værdi’.

Det sidste er interessant: At m&ari .... læs hele artiklen