PRESSEMEDDELELSE: NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET 2

19-03-2021

I går aftes (18/3 2021) viste TV2 dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET 2 som opfølgning på det første afsnit fra 4/3 2021.

Vi blev vidner til en række interviews med tidligere anbragte børn, tidligere medarbejdere, et par nuværende socialrådgivere og en tidligere direktør for Socialstyrelsen.

FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) udtaler i den forbindelse: ”Man er en sten, hvis man ikke bliver berørt af indholdet i udsendelserne; af at børn er kede af det og ikke føler sig lyttet til, hørt og taget omsorg for.
Nogle vil måske mene, at det er godt fjernsyn. Jeg synes det ikke!
Ikke fordi vi ikke har brug for at få historierne frem, for dét har vi – og vi skal lære af dem, men fordi der indgår udsatte børn og unge med billede og navns nævnelse, som fra nu og indtil nettet lukker, vil være at finde på diverse sociale medier med en del af deres historie, som de måske ikke for tid og evighed vil være vilde med at kunne blive mindet om.
Til tilrettelæggerne: Skulle nogle af deltagerne i dokumentaren have været anonyme, burde det have været børnene.

Nogle af de viste situationer er uafhængigt af konteksten på ingen måde acceptable.
Gennemsigtighed er den bedste medicin mod magtmisbrug, selvtilstrækkelighed og arrogance.
Men vi må også kræve, at transparensen gælder hele pakken; herunder, at der også skal være lys på konsekvenserne af de rammevilkår, der gælder for områdets aktører. Og på karakteren af den adfærd, der udfordrer ikke bare medarbejderne på vores område, men hele samfundet.
Udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte børn og unge.
På vores institutioner har vi også børn og unge, der har så meget angst, en så oppositionel og risikovillig adfærd og så voldsomt et misbrug, at deres eget og andres liv indimellem er truet.

Som arbejdstilsynet ofte påpeger, så er der OGSÅ et beskyttelsesaspekt i forhold til medarbejderne.
Den kompleksitet vores område arbejder med og i, kalder på nuancer, besindighed og klogskab – ikke på kom

.... læs hele teksten

NU ER DEN HER: ADGANG TIL AULA

18-03-2021
YES, YES, YES

Adgang til Aula

KOMBIT (Kommunernes IT-fællesskab) meddeler idag 18/3 2021

Fra den 20. marts 2021 kan medarbejdere på døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge få adgang til Aula for vores børn.

En ny version af Aula, som frigives den 20. marts 2021, indeholder som tidligere annonceret ny funktionalitet, så medarbejdere kan logge ind i Aula og kommunikere med skoler og almindelige dagtilbud på samme vis som forældre.

Hvis du både har egne børn i Aula og også er medarbejder på et døgn- eller dagtilbud, skal du ved login i Aula vælge, om du vil logge ind som almindelig forælder eller som ’officielt tilknyttet person’, som er det begreb, der bruges om medarbejdere på døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge.

Hvordan kan jeg få mere at vide, og hvordan kommer jeg i gang?

På Aulas informationshjemmeside, aulainfo.dk, kan du læse mere om, hvordan du kommer i gang, og hvor du kan finde vejledninger til at hjælpe dig med både brug af og konfiguration af Aula. Den specifikke artikel om denne nye adgang til Aula finder du på nedenstående link.

I begyndelsen vil der være en begrænsning, så der maksimalt kan knyttes 10 kontaktpersoner til samme barn – dette inkluderer forældre, bedsteforældre, stedforældre og altså også medarbejdere på døgn- og dagtilbud. Dvs. hvis et barn i forvejen har knyttet to forældre og en bedsteforælder til sig, så er der plads til 7 medarbejdere for dette barn.

Denne begrænsning arbejdes der lige nu på at fjerne i de administrative systemer på skoler og dagtilbud.  Når begrænsningen er fjernet her, kan Aula håndtere et vilkårligt antal medarbejdere pr. barn.

NB: i artiklen på Aulainfo.dk indgår der links til Aulas brugervejledninger. Disse vil dog først blive opdateret med den nye funktionalitet i løbet af weekenden når den nye funktionalitet frigives. Derfor linkes der før den 20. marts til den ”gamle” udgave af brugervejledningerne.



.... læs hele teksten

PRESSEMEDDELELSE: Vedr: NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET – 5. marts 2021

05-03-2021

I går aftes blev seere på TV2 i dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET præsenteret for en række optagelser, hvor medarbejdere, på blandt andre nogle af vores medlemsinstitutioner, håndterer forskellige konfliktsituationer. Flere af optrinnene er voldsomme.

FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) siger om magtanvendelser: ”Et indgreb skal ALTID foregå så nænsomt, afstemt og omsorgsfuldt som muligt. Og altid efter proportionalitetsprincippet; indgrebet skal passe til karakteren af barnets adfærd. I socialpædagogiske sammenhænge er der aldrig tale om ’den gode magtanvendelse’. Vi foretrækker at bruge begrebet ’den nødvendige magtanvendelse’. Og vigtigst af alt - den skal altid give mening for barnet.”

CMP siger endvidere om første afsnit af dokumentaren:
”Grundlæggende mener vi ikke, at udsatte børn og unge i affekt skal optræde i medierne. Selv om det er effektfuldt, er konsekvenserne ofte vanskelige at overskue for de børn, der medvirker.
Når det er sagt forstår vi, hvis den almindelige dansker synes, at optrinnene i dokumentaren ikke bare er voldsomme, men også FOR voldsomme:
Det ligger dybt i os mennesker at reagere med omsorg, varme og trøst, når børn er i affekt, græder, skælder ud, lider og skriger; så ønsker vi at favne og rumme dem instinktivt."

I nogle af situationerne fremstår de filmede medarbejderes adfærd -kontekstuafhængigt set - som overgreb. Og det kan være, at de er det. 
Vi v&aeli

.... læs hele teksten

Webinar for skoleledere 2. eller 3. marts 2021

10-02-2021

Kære skoleledere,

Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding på pressemødet den 27/1 2021 om Barnets Lov gav anledning til håb og fortrøstning med hensyn til de interne skolers og dagbehandlingsinstitutionernes fremtid.

PRT: ”Der ér gode og velfungerende skoler imellem, det vil jeg gerne understrege, men der er desværre også for mange eksempler på det modsatte. Elever får ikke altid den undervisning, de har krav på og ret til. Der er afsat 30 mio i en 5-årig periode til sikring af, at børnene får en undervisning, der lever op til folkeskoleloven.”

Væk var den skingre kommentar fra januar 2020: »Med mit kendskab til området har jeg bedt arbejdsgruppen kigge på, om det overhovedet er en god idé at have de interne skoler. Det er jeg fundamentalt usikker på«

Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udtalelser og forbehold overfor de interne skoler fyldte os dengang med oprigtig bekymring.

Først og fremmest fordi ministerens mistillid til de interne skoler blandt andet var baseret på en række statistiske mørketal, ligesom vi mente og mener, at det ville klæde ministeren også at lægge udtalelser og vurderinger fra nuværende børn og unge, ledere og lærere fra vores undervisningstilbud til grund for sine holdninger til områdets fremtidige struktur.

Vi har i en skrivelse til ministeriet blandt andet skrevet (11/5 2020):

”I vores fælles opmærksomhed på vigtigheden af skolegang for og uddannelse af de mest sårbare børn og unge i Danmark, skal vi huske, at vi i vores ambitionsiver ikke må medvirke til at udsætte denne gruppe for et pres, der blot vil forøge deres oplevelse af frustration, tillidsbrud og håbløshed.
Konsekvenserne af vores – politikernes og fagfolkenes – ønske om at optimere, kvantificere og udvikle, må aldrig blive til et (nyt) eksklusionsfremmende svigt.
Vi har en forpligtelse til at stille op med forståelse og rammer, der tager hensyn til børnenes individuelle udfordringer.”


Vi har i perioden haft et ikke ubetydeligt antal møder med vores samarbejdspartnere, haft videomøder, og adskillelige korrespondancer med mi

.... læs hele teksten

Pressemeddelelse: Barnets Lov - Barnet først

27-01-2021

Det bedste udspil i mange år, men ….

I FADDs anbefalingskatalog til Barnets Lov, ”ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED!” skriver vi, at vi håber, at loven kan blive den vigtigste og bedste lov for udsatte børn og unge i Danmark i årtier.

Og lad os bare afsløre det med det samme: Det tyder det på.

FADDs formand Charlotte Møller Pedersen udtaler: ”Det har været værd at vente på…

Udspillet brillerer på både form – og indholdssiden. Vi bliver vidner til et grundsyn på udsatte børn og unge, som vi, siden statsminister Mette Frederiksens nytårstale for et år siden, har ventet på at se udrullet og konkretiseret. Det er ikke synd for børn at blive anbragt.”

De 43 initiativer, som udspillet består af, peger for de langt flestes vedkommende i den rigtige retning:

”Meget af det, har vi sagt i årevis. Vi er specielt glade for præciseringer om, at vi skal forebygge omsorgssvigt, ikke anbringelser. Og at indsatstrappen OGSÅ kan vendes om, så den mer-indgribende indsats kan få legitimitet som forebyggende indsats.

Vi har også talt om vigtigheden af - og synes stadig godt om - at vi skal have færre skift ved anbringelse af de helt små børn – og i det hele taget. Og at børn generelt skal have ret til stabilitet i deres barndom.

Vi synes desuden, at automatisk vurdering af behovet for også at anbringe søskende og at få en second opinion, når anbringelser afvises eller ændres, er rigtig gode ideer, som viser indsigt i det komplekse udsatte-børn og unge område.

I forhold til de ældste børn glæder vi os over et forventet kvalitetsløft til udsatte børn og unges betingelser for at få bedre skolegang, uddannelse og efterværn. Og vi ser frem til drøftelser om indholdet her i foråret 2021.

Uddannelse på Team-Danmark-maner med ekstra år på ungdomsuddannelser er godt set.

I den forbindelse håber vi, at den forståelse også smitter af på udsatte børn og unges muligheder at ’strække’ deres tid i grundskolen, hvis det er deres behov.

At 3 ministre går sammen på et pressemøde om indsatserne for udsatte børn og unge, forstår vi som udtryk

.... læs hele teksten

Flere nyheder
billeder/thumbs/cmp_marts2021.png

April klummen 2021

Efterspillene ovenpå NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET har været mange og forskelligartede.
Vi har op til - og siden første afsnit - været i dialog med de af vores medlemsinstitutioner, der har været omtalt.
Disse møder har understreget det, vi har skrevet i adskillige debatindlæg, opslag og pressemeddelelser: Dokumentaren har både ramt rigtigt og skudt ved siden af.
En ting er det principielt problematiske i, at udsatte børn og unge med billede og navns nævnelse er blevet spændt for tilrettelæggernes ønske om vise dramatiske episoder og følelsesladede reaktioner på forhold, hvis udgangspunkt er oplevelsesrelateret.
Og i forlængelse heraf, uden de nuancer, der kunne have gjort udsendelserne mere konstruktive.
Ikke blot nuancer knyttet til de enkelte situationer, hvor lederes og medarbejderes etiske-DNA, moralske kompas og respekt for lovgivningen, naturligvis, forhindrer, at man udstiller de deltagende børn og unge med forklaringer og offentliggørelse af forhistorier.
Men også i forhold til at lade et område fremstå nærmest ureguleret med svigt og magtmisbrug.
Som da den tidligere socialdirektør uimodsagt fik lov til at runde udsendelserne af med følgende almengørelse: ’Det er generelt ikke lykkedes for os at give disse børn et bedre liv.’ 
Og så kom rulleteksterne.

Vi synes måske nok, at et par kontraspørgsmål fra journalistens side havde været betimelige.
Herunder: Hvor ved du det fra? 
Hvilket kendskab har du til de portrætterede børn?
Hvilken statistisk undersøgelse validerer udsagnet?
Hvordan definerer du, hvornår en indsats er lykkedes/ikke lykkedes?
Hvordan forstår du ’et bedre liv’?

Samlet set har TV2 efterladt os med en tvivl om, hvad der har været det højere formål med udsendelserne, som efter vores opfattelse svæver mellem tre stole, desværre uden at lande:

  1. Er det et dokumentarprogram, der skal bringe information med flere perspektiver, gerne modsatrettede. IDEAL: Den objektive sandhed
  2. Er det en dokumentarfilm, der skal undersøge et emne eller en problemstilling set ud fra en bestemt vinkel. IDEAL: Den fortolkede sandhed
  3. Er det underholdning, der er løsrevet fra fakta, men skal skabe glæde, gys, forargelse m.m. IDEAL: Følelsesmæssig eller åndelig stimulans

I alle 3 genrer har tilrettelæggerne et ansvar i forhold til at beskytte sårbare og udsatte deltagere.

Det er TV2 desværre ikke lykkedes med.

To make sure. I FADD mener vi:

  • Alle magtanvendelser SKAL indberettes
  • Omsorgsaspektet SKAL være allestedsnærværende i vores handlinger
  • Da udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte, SKAL vi som aktører kunne levere lige så forskellige former for omsorg
  • Fejl vil opstå, men de SKAL undgås, beklages og rettes, når de sker alligevel
  • Brodne kar SKAL findes og fjernes
  • Alle indgreb SKAL være afstemte efter proportionalitetsprincippet, mindsteindgrebsprincippet og skånsomhedsprincippet
  • Kontinuerlig uddannelse SKAL værne mod en forråelseskultur
  • Der SKAL være det rigtige match mellem barnets udfordringer og tilbuddets kompetencer
  • Vi SKAL være det stedfortrædende håb for de børn og unge, vi arbejder med 

Vi ser frem til at følge det åbne samråd den 8/4 kl 13.00, hvor Ældre- og socialminister Astrid Krag er indkaldt af DF, NB, KF og V.
Det sidste ord i den sag er næppe sagt …
Foreløbig har vi indbudt et par af vores samarbejdspartnere blandt politikere og aktørorganisationer til nærmere drøftelser.

Et par korte nyheder:

Inge Bryderups døgntilbudsundersøgelse har nu nået en deltagerprocent, der gør undersøgelsen valid. Det er vi rigtig glade for.
Svarprocenten er på 55 %, som fordeler sig med 61 % på døgninstitutioner og 51 % på socialpædagogiske opholdssteder.

AULA er nu også blevet tilgængelig for medarbejdere på vores område.
Det er vi også rigtig glade for. Vi pudser for øjeblikket adgangsforhold og funktionalitet af sammen med et par af vores medlemsinstitutioner.
Det vigtige er, at vi er i gang …

Vedr folkemødet 2021, så har vi meddelt arrangørerne, at de m& .... læs hele artiklen

billeder/thumbs/cmp_marts2021.png

Marts-klummen 2021

Uenighed er en af forudsætningerne for, at vi mennesker kan blive klogere her i livet.
NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET har bragt sindene i kog.
Dokumentarens fokus på magtanvendelser er da også et af de temaer i socialpædagogikken, der traditionelt set kalder på allermest uenighed.
Der er stærke følelser i det og aktiverer typisk folks anti- og sympatier, egne sårbarheder, og forforståelser.
Det gælder også fagfolk…

Tak for jeres bidrag på Facebook, på Linkedin, i mails og på SMS’er.
Tak til jer, der bakker op om det, vi selv synes, er en række nuancerede bud på faglige og områderelevante synspunkter i JP-debatindlægget og pressemeddelelsen.
Tak til jer, der problematiserer vores tilgange og argumenter.
Vi læser det hele grundigt og lader os inspirere af indsparkene…

Dokumentaren og de mange kommentarer om indholdet har betydet, at vi har intensiveret vores forberedelse af en kommende evaluering af Lov om voksenansvar og Socialtilsynenes rolle i den forbindelse.
At gøre drøftelserne til et spørgsmål om for eller imod magtanvendelser giver ingen mening.
Området er topreguleret i lov om voksenansvar. Heraf fremgår det, at magtanvendelsers legitimitet er knyttet til, at den voksne skal give omsorg til det barn, der er i alvorlig affekt.

Vi betoner i enhver sammenhæng, at det også er magt og pligt at insistere på dialog, såvel som det er magt og pligt at gribe ind overfor et barn for at forhindre personskader og ødelæggelser – men altid afstemt efter proportionalitetsprincippet. Og aldrig som pædagogisk redskab… ”det var engang, og dér må vi aldrig komme hen igen”.
De børn, der kommer til os, skal skærmes og passes på af kompetente voksne – ikke mindst når de har det svært. 
Det er efter vores overbevisning også en forenkling at diskutere, om der er brug for enten plejefamilier/små institutioner eller store institutioner.
Det afgørende er, om indsatsen for barnet skaber trivsel og udvikling.
Vi har flere gange foreslået, at man knytter plejefamilier tættere sammen med institutioner for at skabe mere nænsomhed og fleksibilitet i overgangene i børns liv

Så lad os slå fast:
  • Børn, der profiterer af at bo i en plejefamilie, skal det.
  • Børn, der har bedre af at bo på en lille overskuelig institution, skal det.
  • Børn, der har brug for den store institutions kompleksitet og dynamik, skal det.
Det rigtige match mellem barnets udfordringer og anbringelsesstedets kompetencer, skal altid være ledetråden i en anbringelse.
Det er er der fornuftigvis flere om at vurdere; herunder naturligvis barnet.
Vi bifalder i høj grad regeringens ønske om bedre og grundige udredninger som baggrund for en rettidig og hurtigere indsats.
Vi har tilladt os at advare imod, at barnet bliver ansvarligt for sit eget behandlingsbehov.

At det var samme logik, der lå bag en af de store specialpædagogiske misforståelser fra 1980erne, ansvar for egen læring, gør det ikke bedre. Vi ved godt, at det ikke virker.
Det begreb forlod vi i slut-90erne, fordi metodikken havde en alvorlig social slagside: De børn, der kunne varetage ansvaret for egen læring, kunne det, fordi de havde ressourcer, fagligt overblik og forældreopbakning. De andre kunne ikke …og blev ladt alene tilbage på perronen.

Apropos læring:
I lørdags (?) udkom VIVE med en rapport: BØRN I PLEJEFAMILIER KLARER SKOLEN BEDRE END BØRN ANBRAGT PÅ INSTITUTION
(Se link nedenfor)

Jeg er ved at læse den, og vi har foreløbigt problematiseret overskriften: Børn i plejefamilier klarer skolen bedre end børn anbragt på institution, som må siges at være til den friske side - når man ser på nogle af mellemregningerne.
Der står for eksempel: ”Resultatet forventes dog kun at gælde for den gruppe af børn, der ligger på vippen til at blive anbragt i den ene anbringelsestype frem for den anden.”
Det vil sige, at det ikke handler om de behandlingskrævende, meget udfordrede børn og unge, som rettelig hører hjemme et sted, hvor de kan modtage den støtte og behandling, de har brug for.
Vi har spurgt VIVE: Hvordan er fordelingen af børn, hvis udfordringsniveau betyder, at de mere entydigt anbringes i hhv en plejefamilie og på .... læs hele artiklen