NYT fra Børne- undervisningsministeriet: Om nye retningslinjer og dækning af merudgifter til rengøring

19-01-2021

VEDR Specialtilbud under Børne- undervisningsministeriet og covid-19

I en skrivelse fra Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og sektorpartnerskabet 19. januar 2021 om retningslinjer på grundskoleområdet, fremgår det:

NYE RETNINGSLINJER

DEN KORTE
Retningslinjerne på grundskoleområdet er derfor blevet justeret for at tydeliggøre den fleksibilitet, der er for, at kommunalbestyrelserne inden for de gældende regler kan træffe beslutninger for at sikre tryghed for de elever og lærere, der er fysisk til stede på skolerne. Disse beslutninger kan delegeres til skoleledere og -bestyrelser. Retningslinjerne findes på uvm.dk/corona.

DEN LIDT LÆNGERE
Den Justeringen af retningslinjerne tydeliggør endvidere regler og rammer for, hvornår skolelederne – gerne under inddragelse af skolebestyrelsen og medarbejderrepræsentanter – lokalt kan træffe beslutninger om organisering af undervisningen, f.eks. i forhold til nødundervisning. Her gælder det bl.a.:

  • At der kan være behov for at overgå til nødundervisning, hvis lærerfravær og/eller elevfravær er så omfattende, at normal under-visning ikke kan gennemføres.
  • At der lokalt – f.eks. som følge af fysiske rammer, lokaleforhold, indretning mv. – kan være behov for at overgå til nødundervis-ning for at overholde anbefalingerne om at gennemføre under-visning og aktiviteter i mindre, faste grupper mv.
  • Nødundervisningen kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, som fjernundervisning og som en kombination heraf.
  • Alt afhængig af behov kan skolerne foretage tilpasninger i mere eller mindre vidtgående grad i sin nødundervisning. Det kan f.eks. være ift. linjefagsdækning, men der kan også opstå situationer, hvor det er nødvendigt at ændre omfanget og indholdet af den undervisning, eleverne får, for eksempel ved at fravige time-tallet, fagrækken eller Fælles Mål i de enkelte fag.
  • Den undervisning, som nødundervisningen erstatter, medregnes ved opfyldelse af krav i lovgivningen om varighed af undervisningen.

Endvidere er fraværsreglerne beskrevet i retningslinjerne, og det er tydeliggjort, at hverken sygefravær elle

.... læs hele teksten

Nyhedsbrev fra Social- og Indenrigsministeriet (13/1 2021)

14-01-2021

Sådan påvirkes socialområdet når restriktionerne forlænges

Den delvise nedlukning af samfundet, som ellers ville udløbe på søndag, bliver forlænget. Her kan du læse, hvordan restriktionerne påvirker socialområdet. F.eks. er normale dagligdagsaktiviteter på sociale tilbud fortsat ikke omfattet af forsamlingsloftet.

De særlige restriktioner i samfundet bliver forlænget indtil den 7. februar. Det betyder f.eks., at man fortsat ikke må forsamles mere end 5 personer til arrangementer, begivenheder og lignende.

Sociale tilbud er dog i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsloftet på 5 personer. Dette gælder både visiterede tilbud som f.eks. bosteder for børn og unge samt personer med handicap og ikke-visiterede tilbud som f.eks. væresteder for hjemløse. Egentlige arrangementer, udflugter eller lignende på eller uden for tilbuddets arealer er dog omfattet af forsamlingsloftet på 5 personer.

Desuden forlænges påbuddet om, at alle medarbejdere, pårørende og andre besøgende på sociale tilbud skal bære visir eller mundbind i lokaler, hvortil offentligheden har adgang. Dette gælder dog ligeledes kun for sociale tilbud, hvor der er beboere eller brugere i risikogruppen. Og påbuddet gælder ikke for beboere og brugere og gælder heller ikke på beboerens eget værelse/bolig. Samtidig gælder der en anbefaling om, at man så vidt muligt holder to meters afstand til hinanden.

Regeringen arbejder i øjeblikket sammen med Folketingets partier på en hjælpepakke på det sociale område, der kan tage hånd om de sårbare børn og voksne, som er særligt udsatte i forbindelse med forlængelsen af restriktionerne. Samtidig understreger social- og indenrigsminister Astrid Krag, at socialområdet fortsat er en kritisk funktion, som skal opretholdes:

 ”Den vigtigste prioritet er at skærme mennesker, som ville blive særligt syge af COVID-19. Derfor er restriktionerne fortsat nødvendige, men vi holder fast i, at socialområdet varetager kritiske funktioner, som aldrig 'automatisk' må lukke ned. Vi skal fastholde den helt nødvendige hjælp til for eksempel hjemløse, anbragte børn, mennesker med handicap og voldsudsatte. Vi er lige nu ved at sam

.... læs hele teksten

OM TV2s: Vores liv på børnehjemmet

13-01-2021
HVIS NU OMSORG, FAGLIGHED OG VEDHOLDENHED SAMMEN MED RETTIDIG OMHU ER SVARET, HVAD ER SÅ PROBLEMET?

De sidste to tirsdage har tv-seere i den bedste sendetid fået indblik i livet på et børnehjem, fordi en række anbragte børn, deres forældre og medarbejdere og forstander på Orøstrand har givet et filmhold fra TV2 lov til at være der.

Konsekvensen af tilladelsen og accepten har været, at vi alle har haft mulighed for at få forklaringer på, hvorfor det er vigtigt, at børnehjem findes og hvorfor børn som Kimmie, Donna, Sebastian og Sami og de andre børn, som vi er kommet på fornavn med, har brug for en omsorgsfuld, faglig og vedholdende indsats.
Vi ser også, at behandlingskrævende børn både er søde, kloge, empatiske, vidunderlige – og jo altså også både udfordrede og udfordrende …
De har fået kredset deres problemstillinger ind, hvilket er forudsætningen for forandring, de er på vej, men mangler stadig at opbygge så meget tillid til sig selv og egen dømmekraft, at de kan træffe rigtigere beslutninger .. oftere.

Vi har med al tydelighed set eksempler på forældre der, fordi selv har haft og har store udfordringer i deres liv, har opgivet - i al fald i en periode - at varetage den daglige opdragelsesopgave for og med deres børn.
Men kærligheden til deres børn og drømmene om, at det skal gå dem godt, har været endnu tydeligere.
Episoderne hvor børn og forældre prøver at få livet til at hænge sammen – sammen - er blandt dokumentarens mest rørende: De vil så gerne, men kan ikke.
Scenerne demonstrerer, hvorfor drømmene og håbene kræver læringsparathed, vilje og erkendelse hos børn og forældre, og at pædagogerne og lærerne kan skabe den nødvendige klarhed, afstemthed og forståelse mellem parterne for, at den fortsatte barn/forældre-relation kan bære – set i lyset af, at den er bristet så mange gange.

Tilbage står, at vi vel alle håber, at TV2 om 10 -15 år bringer den opfølgning, hvor Kimmie fortæller, at hun lærte at styre sit temperament, at tale ordentligt til andre mennesker, og at passe sin skole.
Hun afslører at hun rent faktisk kom i udeskole, er i gang me

.... læs hele teksten

SIM: Kompensation for merudgifter

11-12-2020

Orientering om kommunernes mulighed for at yde kompensation for sociale tilbuds merudgifter til COVID-19

Social- og Indenrigsministeriet ønsker med denne orientering at præcisere og give et samlet overblik over kommunernes muligheder for kompensation for sociale tilbuds merudgifter til håndtering af COVID-19 på socialområdet.

Den korte:
På socialområdet vil det sige, at kommunen enten kan

 yde et tilskud til det sociale tilbud efter § 14, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (fi-nansieringsbekendtgørelsen),

 betale en forhøjet takst til det sociale tilbud, eller

 indgå forhandling med det sociale tilbud om ændret betaling.



.... læs hele teksten

NY FORMAND FOR FADD

26-11-2020

På generalforsamlingen 12/11 2020 valgte FADDs medlemmer ny formand.

Charlotte Møller Pedersen, forstander på Dannevirke Kostskole i Haderslev, blev valgt uden modkandidater.

Det er en kvinde med ben i næsen, en klar hjerne og et varmt hjerte, der nu sætter sig i spidsen for Foreningen af døgn – og dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) efter et år som næstformand og to år i bestyrelsen.

Forankret i Jylland; født i Herning, opvokset i Kolding, har arbejdet for Aalborg Kommune og med nuværende bopæl og arbejdsplads i Aarøsund – lige udenfor Haderslev, og med Københavnerinden i ascendanten er FADDs nye formand mentalt-geografisk dækket godt ind …
Efter at  have afsluttet læreruddannelsen fra Haderslev Statsseminarium i 1991, gik der kun et par år med lærerjobs i Folkeskolen, som - skulle det vise sig - blot var et tilløb til det, der skulle blive – og fortsat - er Charlottes arbejdsplads: Dannevirke Kostskole, indviet i 1993.
Med lige dele gå-på-mod, omhyggelighed og udviklingsparathed, besluttede CMP sig for som 26-årig, at skulle hun få det, som hun ville have det, måtte hun gøre det selv. Sammen med en masse andre mennesker, som Charlotte betoner det over for Deres udsendte.
I dag – to år efter 25 års jubilæet - er Dannevirkeskolen er en veldreven institution med plads til 36 børn og knap 25 ansatte.

Det er for banalt at sige, at børnene er det vigtigste. For selvfølgelig er de det, som Charlotte siger.
”De børn, vi arbejder med på det specialiserede socialområde for udsatte børn og unge, har det til fælles, at de har minuspoint.
I forhold til normalitetsaspekter som venskaber, folkeskole og fritidsliv har minuspoint det med at skabe stigmatisering og eksklusion for børnene.
Det, der legitimerer, at vi samler udsatte børn og unge på institutioner er, at de møder andre børn, som også har det svært, også har oplevet at være anderledes og også har oplevet at stå udenfor. Her kan de sænke skuldrene og ”bare være” én blandt ligesindede. Det giver rum til at leve aktivt fremfor re-aktivt, søge mulighederne og rum for at lære!
Samtidig skal vi vedvarende skabe mest mulig interaktion med normalomr&ar

.... læs hele teksten

Flere nyheder
billeder/thumbs/CharlotteMP.jpg

Januar-klummen 2021

”Forskere regnede med et babyboom, i stedet fik alle danskerne tre kilo overvægt, generaliseret angst, et sommerhus i Vandkantsdanmark og en allergivenlig hund. De siger, at der nu er to års ventetid på visse racer”.
Sådan skrev journalist Lars Dahlager i Politiken lige før jul, som en opsamling af hvad der (også) har været på spil i det mærkeligste år i mands/M/Ks minde… sammen med fokus på mink, metoo og mundbind.

Coronaen har sat mange dagsordenener i 2020, har fjernet eller udskudt flere og ser ud til også at ville præge i al fald første halvår af 2021 – vacciner eller ej.
Alt peger på, at vi fortsat skal leve med afstand, aflysninger og afspritninger.

Det udsatte B/U område har naturligvis også været præget af pandemien. Dels i forhold til de restriktioner, alle andre har været påvirket af, dels med den type reaktion på utryghed, som er udsathedens faste følgesvend: Hvad nu? Hvordan har familien det? Er der nogle, der vil dø? Hvad med mig selv?
Men for nogle af de mest udsatte børn og unge er der også en anden type reaktion, som under pres kan komme til udtryk som oppositionel adfærd med for eksempel bevidst, postuleret og falsk smittespredningsopførsel   – både indenfor på institutionerne, men også i mødet med andre mennesker udenfor bosteder og dagbehandlingstilbud.
Udover medarbejdere og ledere på vores egne medlemsinstitutioner har eksempelvis politifolk, centervagter og personale i den kollektive trafik også skullet håndtere denne adfærd, som naturligvis ikke skal accepteres, men som bedst tackles gennem lige dele evne til at forstå adfærd som mere end en attitude, dialog og en afstemt rustikhed i ’det responderende udtryk’.
Nogle børn - og voksne for den sags skyld - prøver at balancere grundlæggende utryghed ved at lede efter – og af og til finde – steder, hvor de har kontrol, som kan komme til udtryk som magtdemonstrationer.
Men bag den grænseoverskridende adfærd ligger typisk en overspringshandling, der i tågerne af egen historie, utryghedserfaringer og fravær af omsorg bliver til modstand, der for nogle af disse børn er den knap, de kender og som de kan aktivere uden at kunne gennemskue følgerne.
Det er derfor vores medlemmer arbejder med børnene.
Og netop at konsekvensberegne egne handlinger er noget af det, nogle af de mest udsatte børn og unge har allermest brug for at lære.

Jeg vil ikke her gå i detaljer, men en af pointerne for den professionelle er naturligvis at medvirke til at skabe sundere alternativer til, hvordan et barn kan opnå den sikkerhed, der ligger i at have kontrol.
Det kræver, at de medarbejdere, der skal skabe kontrollen, også selv oplever at have den …

Uden at kende og i øvrigt at ville kommentere omstændighederne ved det tragiske drab på en 29 årig medarbejder nytårsdag på et bosted for voksne i Odsherred, er en sådan hændelse en påmindelse om, at afmagt nogle gange kan udvikle sig til den ultimative destruktive magt.
Vi tænker på den dræbtes familie, på bostedets medarbejdere og ledere og organisationen bag.

Selv om coronaen har sat mange røde streger i vores liv i 2020, har der også været mange gode ting.
Som vi skrev i vores program for det årsmøde, som vi desværre måtte aflyse, så skulle det sammen med andre gode temaer have handlet om ’aldrig at forspilde en god krise’
Hvad har vi lært af coronaen? Hvad vil vi lade ligge, og hvad vil vi tage med?
Først og fremmest kan man måske sige, at vi lærte at lade være. Vi har som samfund lært, at vi måske for første gang i historien, som Mette Frederiksen talte om i sin Nytårstale, kan opnå heltestatus ved at undlade, holde op, være tålmodige, udsætte og … slappe af.
Noget tyder på, at konsekvensen blandt andet er, at vi generelt er blevet mindre stressede, nogle skolebørn trives bedre, ligesom der angiveligt er færre børn, som fødes for tidligt …

I FADDs bestyrelse lærte vi, at videomøder på samme tid repræsenterer et stort rationale ift ressourcebesparelser, bæredygtighed og effektivitet, og at vi bliver nødt til OGSÅ at mødes fysisk.
Mellemregningerne, smalltalk’en og grinet har ganske enkelt bedre kår, når mennesker mødes IRL, ’i .... læs hele artiklen

billeder/thumbs/CharlotteMP.jpg

Decemberklummen 2020

Julemåneden er på rigtig mange områder børnenes tid.

Rundt omkring i de små hjem, skal der imidlertid nok være både småbørns- og teenageforældre, der halv- eller heludmattede vil himle med øjnene og sukke over, at derved adskiller julemåneden sig egentligt ikke væsentligt fra årets øvrige 11 måneder.

Men har vi voksne mulighed for det, lægger vi ret mange af de vågne timer (plus det løse), aktiviteter og ressourcer ind i den spændingskurve, der lige pludselig stopper den 24/12 kl ca. 21.30.

Og vi gør det år efter år og - vil jeg fastholde - mest for børnenes skyld.

For mange udsatte børn og unges vedkommende flader spændingskurven bare ikke ud, der hen på juleaftens aften.
Utryghed, savn og uindfriede forventninger er ofte vilkår, som vi, der arbejder med børnene, på samme tid skal forsøge at afdramatisere, balancere og kompensere for. For børnenes skyld. Og for deres forældres. I nævnte rækkefølge.
Vi gør ALT, hvad vi kan for at skabe tryghed, håb og indfri forventninger.

I år med Coronaen som allestedsnærværende klangbund for bestræbelserne - med ’voldsom trængsel og alarm’, som et par af de triste ingredienser i en tikkende smittebombe.

I den sammenhæng er vi usigeligt glade for, at vores rigtig gode ’allerbedstevenner’ fra Operation Julegaveregn også i år bliver medskabere af glæden ved den del af julen, der handler om gaver.

Mens disse linjer skrives er Operationen godt i gang, forlyder det fra de mennesker, der nu for 14. år i træk samler penge ind, så udsatte og anbragte børn på vores medlemsinstitutioner kan få en ekstra julegave.

Mere om det til sidst i denne klumme.
-
Vi venter stadig på Regeringens udspil til BARNETS LOV.

I FADD har vi gjort vores yderste for at kvalificere udspillet: Vi har udarbejdet et katalog over vores anbefalinger og har sendt det til, om ikke Gud og hvermand, så til en lang række samarbejdspartnere med Social – og indenrigsminister Astrid Krag som den første, socialordførere, tilsynsmyndigheder, forskervenner, embedsmænd i ministerier og styrelser og andre i vores netværk.

Og vi har været i tæt kontakt med rigtig mange af dem – afsprittede, med afstand og uden håndtryk og krammere…
Mens vi venter, er det ikke kun os, der står og laver strækkeøvelser for at varme kroppen op til drøftelserne.

I Politiken 23/11 giver en række ordførere således deres foreløbige kommentarer på det hidtil meget overordnede udspil fra Astrid Krag.
»Jeg er glad for, at statsministeren brugte sin tale på de udsatte børn. Jeg er ambivalent, fordi fokus er forkert. Det handler ikke om for få eller for mange, men om, at de rette børn anbringes. Og om børnene og forældrene får den rette støtte før, under og efter anbringelsen«, siger Trine Torp fra SF, der har vist sig som regeringens mest stabile støtteparti.

Vi er ganske enige, Trine Torp.

Vi får se…

»Der er ingen evidens for, at det, Mette Frederiksen siger i sin tale, skulle give flere børn et bedre liv. Hvis det er regeringens politik, at man vil have flere tvangsanbringelser og flere bortadoptioner, er det udtryk for en frygtelig systemtankegang«, siger socialordfører for Venstre Marie Bjerre.

Vi er et langt stykke henad vejen enige, Marie Bjerre.

Vi får se…

Så vidt så godt.

Til gengæld peger De Radikale Venstres, Rasmus Helveg Petersen, på, at gruppen af tidligere anbragte på alle parametre klarer sig dårligere end de ikke anbragte.

»Der er flere hjemløse, flere kriminelle, flere uden uddannelse. Vi har massiv dokumentation for, at anbringelsessystemet ikke leverer gode resultater. Det gør det svært at se fornuften i at putte flere ind i det«.

Kære Ramus Helveg Petersen: Der er også flere hospitalsindlagte børn, der får huller i deres skolegang end børn, der ikke kommer på hospitalet. Der er flere psykisk syge børn, der får medicin end ikke-psykisk syge børn. Der er flere børn fra familier med selvmordshistorier, der får traumer end børn, der ikke har oplevet selvmord i den nærmeste familie.

Men det får dig vel forhåbentligt ikke til at kræve fæ .... læs hele artiklen