OBS NY DATO FOR ÅRSMØDE 22.-24. NOVEMBER 2022

28-03-2022
Kære medlemmer og samarbejdspartnere

Vores årsmøde i 2022 afholdes ikke som tidligere skrevet  23.-25. november, men er flyttet frem til 22-24 november - stadig på på Comwell i Kolding.
Comwell, Kolding er rigtig kede af at de har begået en bookingsfejl. 
Og det er vi sådan set også.
Men det er sådan der er og bliver

Program udsendes inden sommerferien

.... læs hele teksten

Ungeseminar 2022: 21-22 april på Tornøes Hotel i Kerteminde

19-01-2022

Ungegruppen i FADD inviterer til DØGNSEMINAR om UDSATTE UNGE &:

TRAUMEBEHANDLING OG EMPATI

UDSATTE UNGE ANNO 2022- HVAD VED VI?

UREN PÆDAGOGIK

HVAD GAVNER KROPPEN?

VIRTUEL REALITY

KRIMINALITET:ONDE CIRKLER OG OVERSET POTENTIALE 

21.-22. APRIL 2022 på Tornøes hotel, Kerteminde

 

INFORMATION

Deltagerbetalingen udgør 2900,- kr. og inkluderer alle måltider (ex drikkevarer) oplæg og overnatning på enkeltværelse.

Tilmelding sker ved at sende en mail til Susan Epe: bogholder@fadd.dk

Oplys: institution EAN‐nummer, navn(e), e-mailadresser(r) på alle deltagere samt eventuelle særlige madpræferencer


Tilmelding senest den 4. februar 2022

Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding er bindende.

Der udsendes deltagerliste først i april 2022

Sted: Tornøes Hotel, Strandgade 2, 5300 Kerteminde

Oplysninger: Henrik Kaustrup info@fadd.dk  



.... læs hele teksten

NYT vedr corona og mundbind/visir for ansatte

04-12-2021

Orientering om krav om anvendelse af mundbind eller visir for besøgende m.v. og ansatte på fællesarealer på sociale tilbud og plejehjem m.v.
Epidemikommissionen har indstillet til regeringen, at der under hensyn til den aktuelle situation med covid-19 bør genindføres regler om krav om mundbind eller visir på sociale tilbud og plejehjem m.v.
Efter forelæggelse for Folketingets Epidemiudvalg udsteder social- og ældreministeren en bekendtgørelse om krav om anvendelse af mundbind eller visir på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.

BEMÆRK
For de anbringelsessteder og botilbud m.v., der fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3, gælder kravet om brug af mundbind kun, hvis ledelsen på det pågældende sted træffer beslutning efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Det fremgår af denne bestemmelse, at ledelsen på disse anbringelsesstedet eller botilbud m.v., hvor der er lokaler, hvortil offentligheden har adgang, løbende skal foretage en vurdering af, om der på det pågældende sted er tæt kontakt med beboere eller brugere, som kan være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Vurderes disse betingelserne at være til stede, skal ledelsen på anbringelsesstedet eller botilbuddet m.v. træffe beslutning om at indføre krav om brug af mundbind eller visir det pågældende sted. 


Gælder fra mandag d 6/12 2021



.... læs hele teksten

12 TESER OM ARBEJDET MED UDSATTE BØRN & UNGE

01-12-2021

Social- og specialpædagogisk praksis skal til enhver tid afspejle de værdier, der gælder for den måde, vi samfundsmæssigt set varetager opdragelsen af børn og unge på.
I FADD er vi således kontinuerligt optagede af at skærpe vores værdibaserede blik på vores praksis og på de forforståelser, der danner klangbunden for de ydelser, vi leverer i forhold til de mest udsatte børn og unge. 
Begrebsmæssige ledetråde som mangfoldighed, demokrati, bæredygtighed og retfærdighed er hverken givne eller bundet til bestemte politiske fløje, men knyttet til eksistentiel trivsel og udvikling.
I den ånd skal vores initiativ forstås.
Vi har formuleret 12 teser, som vi anser som centrale i vores ønske om at række ud til de børn og unge, som har brug for det, vi kan give, når vi er bedst.
Det er både en skal-, kan- og vil-opgave…

Områdets efterstræbelsesværdige værdier
Forsætningen for en vellykket social indsats for udsatte børn og unge er, at der med udgangspunkt i en grundig børnefaglig undersøgelse er fundet det rigtige match mellem barnets udfordringer og indsatsstedets faglige viden, ressourcer og kompetencer.
I forlængelse heraf er det en helt afgørende faglig pointe i socialpædagogisk arbejde at skabe rammerne for, at det udsatte barn kan udvikle integritet, værdighed og autonomi for at kunne blive et aktivt, selvregulerende menneske og et ydende medlem af samfundet.
Barnet skal med andre ord lære både sine egne styrker og potentialer at kende og samtidig at kunne være en del af noget større.
Og skal styrke sin dømmekraft for at kunne forstå og gennemskue de mekanismer, som vores samfund reguleres efter.
Både for at kunne nyde godt af – og blive frisat af - privilegierne og for at kunne bidrage til den sammenhængskraft, som alle mennesker har brug for.

12 TESER - om arbejdet med udsatte børn og unge

  1. Omsorgs- og udviklingsaspektet er allestedsnærværende i vores handlinger med børnene
  2. Da udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte, leverer vi forskellige former for omsorg tilpasset det enkelte barn
  3. Vi er grundlæggende optagede af, at de børn og unge vi arbejder med, skal lære at bidrage med

    .... læs hele teksten

Slides fra Årsmødet: Thomas Specht

23-11-2021
Bæredygtig ledelse

.... læs hele teksten

Flere nyheder
billeder/thumbs/cmpnov2021_2.png

Maj klummen 2022

FORSVAR FOR KOMPLEKSITETEN

Det må være et forholdsvist kvalificeret gæt, at ’VERDEN UNDER FORANDRING’, er blandt de oftest anvendte overskrifter i klummer, feeds og medier i de sidste par måneder.
Vi, der arbejder med børn og unge, må kunne abstrahere fra tidens kriser, hvad enten de handler om krige, klima eller kaos på finansmarkederne.
Vi har en allestedsnærværende forpligtelse til at indgyde håb.
Det gør vi blandt andet ved at insistere på de værdier, som giver os mod og tro på livet: fællesskab, tolerance og kærlighed. 
Som menneskeart er vi generelt dårlige til at anerkende det komplicerede.
Vi foretrækker typisk, at noget enten er entydigt vidunderligt eller modbydeligt.

Måske er fastholdelse af kompleksitet en af nøglerne til at kunne manifestere håbet.
Fordi vi så bliver ved med at være nysgerrige på, hvad der er det væsentlige. Og på at undersøge tingene grundigt
Dels for at skabe rum for samtalen, dels for at kvalificere løsningerne.
”Ja, men på den anden side set …”
”Det er et godt spørgsmål; lad os prøve at finde ud af …”
”Jeg mener, at …, men jeg har hørt andre sige …”

3 eksempler på reaktioner, der fremmer væsentlighed og grundighed – og favner kompleksiteten.

 -

Den slags reaktioner prøver vi også at anvende, når vi vil forstå politiske udmeldinger eller attituder inden for vores område.
Som da Pernille Rosenkrantz-Theil udskammede hele specialundervisningsindsatsen tilbage i 2021. (PS: Hun har forbedret sig …)
Eller nu hvor vi i forbindelse med Barnets Lov finder ud af, at flere af de del-undersøgelser, der aktuelt pågår og som skal legitimere politiske beslutninger, er bundet op på en udbudstekst, der favoriserer bestemte typer af indsatser.

Så må vi jo prøve at være nysgerrige på og grundige efter, at få at vide hvorfor effektundersøgelser af en række efterværnsindsatser udelukkende andrager civilsamfundsindsatser?
Eller hvorfor adoptionsløsninger for udsatte børn, der blandt andet er karakteriserede ved, at de er gratis, er blevet ret hårdt hypede – uden at vi ved om der er et tilstrækkeligt antal forældre, der er interesserede i at adoptere? Og når vi samtidig har belæg for at kunne sige, at mange forældre til udsatte børn - med den rigtige hjælp - kan lære at påtage sig et forældreskab?
Eller hvorfor man har tiltro til, at plejefamilier kan løse en stadig større del af anbringelsesopgaverne, når vi ved, at henved 40% af dem bryder sammen, at plejeforældre i gennemsnit er over 50 år og at mange kommuner har svært ved at rekruttere nye?

Og lad det være sagt med det samme for at forebygge, at mit motiv er interesse-informeret:
Nogle børn skal bortadopteres.
Nogle børn skal i plejefamilier.
Og nogle skal ikke.
Det afgørende må være børnesagkyndiges vurdering af udviklingspotentialet hos forældrene og profiteringsgraden hos børnene.

Vi fortsætter naturligvis med at lede efter gode svar hos politikerne.
Selv om vi er grundige, er det lidt op ad bakke.
Vi fastholder forpligtelsen som område til at kunne levere håb.
Men politikere er jo ikke børn.
Så hvis ikke de kan hjælpe med svarene, så kan det være, de skal overveje at droppe skråsikkerheden til fordel for nysgerrigheden på og grundigheden med behovet for at forstå kompleksitetens betydning for de gode løsninger.

Charlotte Møller Pedersen
Formand 

billeder/thumbs/cmpnov2021_2.png

APRIL KLUMMEN 2022

SÅDAN KAN MAN JO OGSÅ SIGE DET

April symboliserer fornyelse og genfødsel. Vi forlader og rækker ud …

Bedst som vi troede vi var på vej mod lyset, kan vi på kolde og stormfulde dage opleve at blive slået vejrmæssigt tilbage til start.

For så at få energien tilbage, når solen skinner og duftene slippes fri.

Så er april den skønneste af alle måneder, hvor vi vækkes til live og får lethed i vores hjerter.

For en interesseorganisation fungerer det ikke på den måde.
Der er ikke så meget, der ændrer sig bare fordi en måned får nyt navn.
Der er høringssvar, der skal sendes, mails der skal skrives, opgaver der skal løses, der er politikere, der skal serviceres eller virkelighedskorrigeres, der er samarbejdsrelationer der skal udvikles eller vedligeholdes, og møder der skal arrangeres – plus the loose.
Til gengæld kan vi lide vores arbejde året rundtsmile

Udover den helt grundlæggende og allestedsnærværende medfølelse med det ukrainske folk er der aktuelt og i den nærmeste fremtid både forhold at glæde sig over, have øje for og have bekymring for i vores egen lille branche.

 

GLÆDE
Som vi har skrevet tidligere, er vi overvejende glade for den politiske aftale på intern-skole og dagbehandlingsområdet.
Men aftalepapiret en ramme, der skal fyldes indhold og afklaringer i.
For at styrke vores mandat i kommende drøftelser med ministeren og ordførere har vi derfor i den kommende uge videomøder med vores skolefolk.
Arbejdet i PolicyLab om bedre overgang til voksenlivet for anbragte unge med Bikubenfonden som motor er både visionært og ambitiøst – og vi mangler sådan set bare at Astrid Krag begynder at koble sig på ideerne, herunder, at hun vil forstå, hvor stor en gevinst, der vil være ved at give en milliard ekstra om året til det område.

Vores interne kommunikationstjek, som vi udsendte til alle medlemmer i februar 2022, gav os både bekræftelser og plads til forbedringer.

Vi takker for vores medlemmers opbakning til

  • klummerne (CITATER: ”Saglighed og faglighed og tit en kant, uden at virke konfrontationslysten. Balancen er god” & ”Rigtig rart at blive beriget og få lidt at tænke på også”
  • Nyhedsbreve, herunder coronavejledning (”meget dejligt når noget bliver opdelt i den korte og lange version” (og den lidt længere, red) & ”nyhedsmails fungerer rigtig godt- læser dem altid”

Og for opfordringerne til:

  • ”Måske (plads til) nogle mindre indslag ’på egen regning’ fra FADDs egne medlemmer, så vi lærer lidt om hinanden.”
  • ”Jeg var ikke klar over jeres hjemmeside”

 

TAK fordi så mange svarede; vi vil gøre os umage, fortsætter med det, I kan lide … og går i gang med forbedringerne. Og er allerede i gang med en solid opgradering af hjemmesiden…

ÆRGRELSE
Den stort anlagte ’evaluering af det specialiserede socialområde’, som Social og ældreminister Astrid Krag igangsatte i juni 2020 blev med rapporten Evalueringen af det specialiserede socialområde afsluttet på et følgegruppemøde 18/3 2022.
Det ligger os på alle måder fjernt at hovere.
Derfor kan man jo godt antyde, at man måske havde det på fornemmelsen:
Evalueringsresultaterne i den 183 lange siders rapport viser ikke meget, som vi ikke vidste i forvejen.
For eksempel fremgår det at: ”Evalueringen har ikke vist, at de nuværende rammer, strukturer og mekanismer til sikring af specialisering og kvalitet i indsatser isoleret set er uhensigtsmæssige. Dog viser evalueringen, at der er behov for at styrke de eksisterende mekanismer og rammer til at sikre specialisering på socialområdet.
Ligeledes viser evalueringen, at det især er borgere med komplekse vanskeligheder, som oplever udfordringer med hensyn til at få den rette hjælp og støtte på det rette specialiseringsniveau.

Konklusionerne er fulde af forbehold:

”Der kan ikke tegnes et klart billede… ”

”Der .... læs hele artiklen

billeder/thumbs/cmpnov2021_2_1.png

Marts-klummen 2022

Krigens rædsler bliver forstærkede, når de ses og høres fra børnehøjde.
Der er bekymring, der skal tages alvorligt.
Der er frygt, der skal tages vare på.
Der er spørgsmål, der kræver svar.

I den forbindelse kan jeg anbefale DR ULTRA-NYTs svar på spørgsmål om krigen

https://www.dr.dk/drtv/se/ultra-nyt_-krig-i-ukraine-_-vi-svarer-paa-jeres-spoergsmaal_303401

Gode svar til børn – og alle andre …

Selv om intet synes vigtigere end, at krigshandlingerne snart må stoppe, så er der – krig eller ej – et liv, der skal leves.
Det har vi fået mulighed for at få en ekstra dimension på i forbindelse med dokumentarserien VORES BØRNEHJEM fra Skole-behandlingshjemmet Skovgården i Sneslev.
Filmen havde premiere i mandags i en så godt som fyldt biografsal i Grand, København. Det var rigtigt dejligt, at flere af socialtilsynene og andre honoratiores havde prioriteret at skabe tid i kalenderen til at deltage.

Filmen er, som vi har skrevet en del om på SOME, et filmisk seriøst, ambitiøst og sine steder poetisk bud på hvordan børn oplever at bo på et børnehjem med hinanden.
Børnenes stemmer har fået den altdominerende plads.
De voksnes stemmer er nærmest fraværende.
Så med seere på DR Ramasjang som målgruppe er der derfor tale om en film, hvor børn fortæller til andre børn om det svære, det særlige og det gode ved at bo et andet sted end hjemme – til og med på et sted med væsentligt flere ”familiemedlemmer” eller ”naboer” som én af drengene i filmen sagde – end i den gennemsnitlige familie i Danmark.

Voksne med og uden interesse for vores område bør se med.

Formålet med filmen er blandt andet at aftabuisere og gøre op med den skam, nogle børn med anbringelsesbaggrund, har med at fortælle at de bor/har boet på børnehjem.
Den problemstilling er ikke ny.
Børnene har været klar til det længe, så lad os benytte denne lejlighed til slå fast, at ingen børn skal være skamfulde over at være, have været og at blive anbragt - væk fra deres forældre.

Det stiller krav til os på anbringelsesstederne om ALTID at gå forrest med omsorg, ordentlighed og faglighed.
Det er ALDRIG børnenes skyld, at de får brug for hjælp til at klare noget svært; derfor skal de naturligvis heller ikke føle skyld over at få den nødvendige hjælp.
Vi håber og tror på, at vi vil se flere børn og unge, der med oprejst pande og rank ryg kan sige: Jeg er stolt af, at jeg har klaret noget svært, glad for at jeg fik den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt, og smiler når jeg også som voksen kan vende tilbage til et sted, hvor de tager RETTEN TIL AT BLIVE HUSKET alvorligt.
Dokumentaren er blevet rigtig godt anmeldt:

Såvel Cinemaonline, Ekkofilm som JP giver 5 ud af 6 stjerner
Og Jyllands Posten slutter anmeldelsen af således:

"Må VORES BØRNEHJEM” være med til at bryde stigmatiseringen om, hvad det vil sige ikke at bo sammen med sine forældre, og må den forbilledlige serie være udgangspunkt for mange samtaler i de hjem, hvor forældre og børn bor under samme tag.
Serien har i hvert fald potentialet til det."

Vi håber på en 2ér og en 3ér fx om 2) de lidt større børn og deres bestræbelser på at afslutte grundskolen og 3) de unge voksne der skal skabe sig deres eget ståsted i livet (efterværn).
Brug lige 4 minutter og 22 sekunder på at høre 800 børn fra fri- og folkeskoler i Svendborg Kommune sammen med Svendborg Musikskoles Marimba Orkester synge og spille BØRN ER STÆRKE FRØ, SOM SPIRER:

https://www.youtube.com/watch?v=Ft3itE3W5Yw

 --

Fra vores egen verden:
Medlem i FADDs bestyrelse Maria Hæstrup forlader os pr. 1/3 2022.
Hun har fået et rigtig spændende job som uddannelsesleder på pædagoguddannelsen i Hjørring.
Vi takker Maria for de 1 ½ år hun været sammen med os. Vi vil savne hendes trænede, skarpe og menneskeligt faglige blik på ikke kun det sikrede område, .... læs hele artiklen

billeder/thumbs/cmpnov2021_2_1.png

Februar klummen 2022

Mens vi stadig afventer de to vigtige lovgivningsudspil fra regeringen om Barnets lov og de interne skoler/dagbehandlingsområdet, bød det nye år på den længe ventede vitalisering af lov om socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud)

Vi har siden socialtilsynenes opstart i 2014 talt for vigtigheden af, at socialtilsynene skulle føre tilsyn på et ensartet, transparent og udviklingsorienteret grundlag.
Ligesom vi ved forskellige lejligheder har givet udtryk for, at tilsynene internt og på tværs selv skulle stå for de samme begreber; altså sikre ensartede tilsyn, selv være transparente og udviklingsorienterede, herunder at forstå og være i dialog med det område, de skal føre tilsyn med for at leve op til den vigtige fælles interesse tilsyn og bostedsområdet har I at fremme de bedste vilkår for de udsatte børn og unge.

Vi havde stadig foretrukket, at man samlede de 5 socialtilsyn i én organisation, men vi kan leve med, at der nu bliver taget flere initiativer til at ensarte socialtilsynenes praksis.
Herunder hilser vi det velkomment, at man har fastslået forpligtelser til, at tilsynene skal indgå i tværgående initiativer og aktiviteter, at Social og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler om socialtilsynenes udførelse af deres godkendelses – og tilsynsopgaver, og at der etableres specialistfunktioner knyttet til de enkelte tilsyn.
Eksempelvis vil Socialtilsyn ØST få tilsynsansvaret for alle de sikrede og delvist lukkede institutioner.

Vi er ligeledes glade for, at den nye lovgivning lægger endnu mere op til, at såvel faglighed som økonomi dels skal kunne tilgås mere transparent for at sikre, at de offentlige velfærdskroner bruges mest hensigtsmæssigt i forhold til den opgave, pengene skal medvirke til at løse, dels at de statistiske oplysninger, der vil følge af den øgede transparens, vil give bedre muligheder for sammenligning og gennemskuelighed af rammer og vilkår.
Det samlede lovmateriale efterlader dog flere uafklaretheder, hvis svar og præciseringer vi må afvente til revisionen af vejledningen foreligger.
I den forbindelse ærgrer vi os over, at vi ikke kan få svar på, hvornår denne vejledning foreligger.
Bedre timing kunne ønskes…

I forhold til Barnets lov og de interne skoler/dagbehandlingsområdet har vi som nævnt tidligere været glade for den imødekommenhed begge ministre har vist praksisfeltet.
Vores fortolkning på baggrund af de mange møder og inputs er, at ministrene tillægger vores synspunkter værdi, hvilket i første i første omgang har manet til besindighed i forhold til det hastværk med forandringer, ministerierne på et tidspunkt havde lagt op til.
Den seneste tids videokonferencer og onlineworkshops har bestyrket os i, at der KAN være noget godt på vej
Vi er i fortsat dialog med flere af de centrale politikere.
And you never know …
-
Lige nu er vores området præget af at få coronasygemeldinger til at hænge sammen med arbejdsplaner.
I den forbindelse håber og forventer, vi med de interne skoler og på dagbehandlingsområdet, at et folketingsflertal snarest vil beslutte en løsning for skoler til at kunne håndtere konsekvensen af de høje smittetal blandt medarbejderne. Vi håber og tror på, at ministeren søger hjemmel til i 2022 (du skrev 2021) at friholde skolerne for kravet om at skulle erstatningsundervise de corona-afledte timeaflysninger, som ellers vil betyde, at timerne skal gennemføres uden for almindelig skoletid, fx i weekender og ferier, senere på året.
-
Ved lanceringen af Barnets reform indgik et højprofileret ønske om, at flere børn skulle adopteres af forældre, der var parate til den opgave.
Et af sidste uges overskrifter i et par medier handlede om, at det – formodentligt mod regeringens forventning – ser ud til at være rigtig svært at skaffe det nødvendige antal adoptionsforældre.
Det er vel for tidligt at kalde det en decideret tendens, men lad os herfra minde om vigtigheden af børnefaglige undersøgelser og forældreevneundersøgelser så man kan sikre sig det bedst mulige grundlag for at kunne træffe de rigtige beslutninger, hvad enten forebyggende forældrestøtte og andre ambulante indsatser, anbringelser eller adoptioner vurderes til at være det ri .... læs hele artiklen

billeder/thumbs/CMP_NOV2021.jpg

Maj klummen 2022

FORSVAR FOR KOMPLEKSITETEN

Det må være et forholdsvist kvalificeret gæt, at ’VERDEN UNDER FORANDRING’, er blandt de oftest anvendte overskrifter i klummer, feeds og medier i de sidste par måneder.
Vi, der arbejder med børn og unge, må kunne abstrahere fra tidens kriser, hvad enten de handler om krige, klima eller kaos på finansmarkederne.
Vi har en allestedsnærværende forpligtelse til at indgyde håb.
Det gør vi blandt andet ved at insistere på de værdier, som giver os mod og tro på livet: fællesskab, tolerance og kærlighed. 
Som menneskeart er vi generelt dårlige til at anerkende det komplicerede.
Vi foretrækker typisk, at noget enten er entydigt vidunderligt eller modbydeligt.

Måske er fastholdelse af kompleksitet en af nøglerne til at kunne manifestere håbet.
Fordi vi så bliver ved med at være nysgerrige på, hvad der er det væsentlige. Og på at undersøge tingene grundigt
Dels for at skabe rum for samtalen, dels for at kvalificere løsningerne.
"Ja, men på den anden side set …”
”Det er et godt spørgsmål; lad os prøve at finde ud af …”
”Jeg mener, at …, men jeg har hørt andre sige …”

3 eksempler på reaktioner, der fremmer væsentlighed og grundighed – og favner kompleksiteten.

 -

Den slags reaktioner prøver vi også at anvende, når vi vil forstå politiske udmeldinger eller attituder inden for vores område.
Som da Pernille Rosenkrantz-Theil udskammede hele specialundervisningsindsatsen tilbage i 2021. (PS: Hun har forbedret sig …)
Eller nu hvor vi i forbindelse med Barnets Lov finder ud af, at flere af de del-undersøgelser, der aktuelt pågår og som skal legitimere politiske beslutninger, er bundet op på en udbudstekst, der favoriserer bestemte typer af indsatser.

Så må vi jo prøve at være nysgerrige på og grundige efter, at få at vide hvorfor effektundersøgelser af en række efterværnsindsatser udelukkende andrager civilsamfundsindsatser?
Eller hvorfor adoptionsløsninger for udsatte børn, der blandt andet er karakteriserede ved, at de er gratis, er blevet ret hårdt hypede – uden at vi ved om der er et tilstrækkeligt antal forældre, der er interesserede i at adoptere? Og når vi samtidig har belæg for at kunne sige, at mange forældre til udsatte børn - med den rigtige hjælp - kan lære at påtage sig et forældreskab?
Eller hvorfor man har tiltro til, at plejefamilier kan løse en stadig større del af anbringelsesopgaverne, når vi ved, at henved 40% af dem bryder sammen, at plejeforældre i gennemsnit er over 50 år og at mange kommuner har svært ved at rekruttere nye?

Og lad det være sagt med det samme for at forebygge, at mit motiv er interesse-informeret.
Nogle børn skal bortadopteres.
Nogle børn skal i plejefamilier
Og nogle skal ikke.
Det afgørende må være børnesagkyndiges vurdering af udviklingspotentialet hos forældrene og profiteringsgraden hos børnene.

Vi fortsætter naturligvis med at lede efter gode svar hos politikerne.
Selv om vi er grundige, er det lidt op ad bakke.
Vi fastholder forpligtelsen som område til at kunne levere håb.
Men politikere er jo ikke børn.
Så hvis ikke de kan hjælpe med svarene, så kan det være, de skal overveje at droppe skråsikkerheden til fordel for nysgerrigheden på og grundigheden med behovet for at forstå kompleksitetens betydning for de gode løsninger.

Charlotte Møller Pedersen
Formand