Få nyhedsbrev på mail:

Nyt fra Socialstyrelsen: Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge Ny ansøgningspulje på vej!

06-04-2017

Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge
Ny ansøgningspulje på vej!

Baggrund
Kommunerne skal i dag give efterværn til de tidligere anbragte unge mellem 18 og 23 år, som har behov for det.
Det er imidlertid ikke alle unge, der siger ja til tilbuddet om efterværn

Hvem er målgruppen?
Unge i alderen 17-23 år, der er eller har været anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, og som ikke modtager efterværn fx opretholdelse af døgnophold på anbringelsesstedet.

Hvem kan søge puljen?
Ansøgerkredsen er private opholdssteder og døgninstitutioner samt kommuner på vegne af kommunale døgninstitutioner.

Hvornår bliver puljen udmeldt?
Puljen for opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge udmeldes i 2. kvartal 2017.
(fra Socialstyrelsens omtale af projektet)



.... læs hele teksten

Orøstrand certificeret til DGI Institution

20-03-2017

Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand blev i fredag d 17. marts 2017 certificeret til DGI Institution som et af de første døgntilbud i landet. Certificeringen giver Orøstrand ret til at kalde sig idræts- leg og bevægelses institution.

At være certificeret idrætsinstitution betyder at institutionen arbejder med at skabe balance mellem udfordring, fællesskab og sundhed samt at skabe sammenhængskraft mellem skole, fritidsliv og det frivillige foreningsliv.

På billedet: Orøstrands protektor, Nikolaj Coster Valdau åbner Orøstrands idrætsstævne i 2016



.... læs hele teksten

Konference 18. maj 2017: - STYRK ANBRAGTE BØRNS MULIGHED FOR LÆRING!

16-03-2017

Styrket indsats, University College Sjælland og VIA University College inviterer hermed til konference om 14 dagtilbudsprojekter. Vi sætter fokus på, hvad andre kan lære af de deltagende døgntilbuds fokuserede arbejde med at styrke anbragte børn og unges læring.

Konferencen tager udgangspunkt i Positiv Afvigelse som forandringsmetode til at arbejde med samskabende løsninger på de komplekse problemer, man står overfor i den specialiserede pædagogiske praksis. Med Positiv Afvigelse fokuseres på styrkerne og de skjulte løsninger, der allerede findes i organisationen og i systemet. Der arbejdes med en aktiv brug af data og dybdegående vidensindsamling, hvor børn og unge inddrages systematisk for at sikre bæredygtige løsninger.
(Fra omtalen af konferencen)



.... læs hele teksten

Ny vigtig pjece fra Børnerådet: Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

21-02-2017
Børnerådet har udgivet en pjece:  Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge

.... læs hele teksten

Undervisningsmateriale vedr VOKSENANSVARSLOVEN

21-02-2017
Socialstyrelsen har udgivet materiale om håndtering af voksenansvarsloven: 

.... læs hele teksten

Flere nyheder

April-klummen 2017

Herningmodel og Sverigesmodel.
Vi har hørt en del til de to stednavnebaserede begreber de sidste par år.
Sverigesmodellen kom først, udviklet af økonomer og revisorer. 
Herningmodellen er overvejende inspireret af de svenske erfaringer.

Selv foretrækker vi at vi kalde denne type indsatser – som nogle udsatte børn og unge indiskutabelt  profiterer af – for mål- og tidsfokuserede indsatser.
Vi kan lære af måden at tænke på: Samskabende løsninger, nedbrydning af silotænkning, nytænkning af samarbejdet mellem myndighed og udførerled - med mere
Men modeller må aldrig blive en one-size-fitts-all: Herningmodellen kan ikke bruges til alle udsatte børn og unge.

De to modeller har mange ligheder: Udgangspunktet – skåret ind til benet - har  begge steder har været: Hvordan kan man flytte flere anbragte børn og unge fra døgninstitutioner og opholdssteder til plejefamilier?  Og kan vi spare nogle penge ved manøvren?
Dermed har man samtidigt kunnet formulere en reaktion på den ganske vist falske præmis, at udgifterne til udsatte-børn og ungeområdet gennem årene er eksploderede.
Det er de ikke.
(Når man anbringer et barn II, Signe Hald Andersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed 2013)

Der er også forskelle …. 
En af dem er, at mens ingen svenskere kender til Sverigesmodellen, så ved herningenserne og som minimum resten af det sociale Danmark godt, hvad Herningmodellen handler om.
Et par undervejs-evalueringer har set dagens lys, siden Herning Kommune i 2013 besluttede sig for, at det ikke var nok med Boxen, Herning og Herningsmotorvejen, men at man også måtte have sin egen model for de sociale indsatser på Børn og unge området.
Nu er så også Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, i daglig tale det noget mere mundrette KORA på banen med en evaluering.

Så vidt så godt.

Nu kunne man måske forledes til at tro, at man i en evalueringsrapport om en social indsats beskæftiger sig med om det, man har undersøgt har haft en effekt på de mennesker indsatsen omhandler.
Det har KORA så ikke.
Vi ved desværre ikke om de udsatte børn og unge i Herning har fået det bedre eller lettere.

Rapportens forfatter og evaluator, Hanne Søndergård Pedersen (HSP) anbefaler til gengæld ”at man får lavet systematiske målinger på udviklingen af børnenes trivsel i disse kommuner. På den måde kan man få noget mere solid viden om, hvilken betydning modellen har på børnenes og de unges trivsel.”

Bortset fra den håbefulde forsikring om, at vi vil få noget mere at vide, hvis vi får noget mere at vide, jamen så er det da en forrygende ide at undersøge børnenes trivsel.
Hvorfor man ikke har gjort det, står på den ene side hen i det uvisse, når det nu er det man anbefaler.
Operationen lykkedes, men vi ved ikke om patienten klarede den.

I første omgang kunne man have brugt det gode gamle trick: At spørge folk hvordan de har det.
I den forbindelse er det en skærpende omstændighed, at rapporten hedder - og derfor må antages at være ’Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram’.
Mon ikke det betyder, at evalueringen af modellen er slut?
Har man slet ikke overvejet at høre hvordan børnene har det? Og deres familier?
Kommer der ikke en 2er?

På den anden side er det måske fordi det er et omstændeligt, langsigtet og et vanskeligt projekt at undersøge specifikke effekter og forandringer i socialt arbejde: Hvornår er resultatet et resultat og ikke en midlertidig følelse? Hvilken betydning har tidspunktet for hvornår man foretager evalueringen? Hvad kan et barns trivsel og udvikling være bestemt af? Hvor meget er vilje, hændelser og hvor meget er indsats? Og så videre.

”Kommunen har stort set n&a .... læs hele artiklen

Februarklummen 2017

I Anders Matthesens seneste show, ”Shhh” appellerer han til, at vi går hårdt til mennesker, der postulerer uden at have styr på fakta.
Engang gav en henvisning til, at man havde hørt et eller andet en særlig autoritet. Siden blev, ’jamen, det er noget jeg har læst’ trumfen i en diskussion.
I dag er referencen til evidens det, der rydder bordet, når vi skal overbevise hinanden om hvad der er rigtigt og sandt.
Det skal jeg vende tilbage til.

Først et back flash til vores årsmøde i november sidste år, hvor vi blandt andet havde sat os for at rette blikket mod et af de centrale aspekter i socialpædagogikkens DNA, etikken:
Vi ville udfordre den i nogle sammenhænge hårdt udspændte line mellem etikken og evidensen.
Vi ville undersøge, om det med lige dele klogskab, humanisme og faglighed kunne lade sig gøre at lægge kimen til nye forståelser af sammenhængen mellem anstændighed, viden og value for money.
Vi ønskede at udfordre, nytænke og bidrage til opbygningen af et paradigme, der skulle (medvirke til) at generere og manifestere nyt indhold, nye fremtrædelsesformer og nyt sprog.
For nu at citere fra programmet…

I den sammenhæng havde vi bedt professor fra Aalborg Universitet, Lene Tanggaard (LT) sammen med forskningsassistent, Tue Juelsbo om at stå for den bevidsthedsudvidende proces: Opfindsomhed i mødet mellem evidens og etik – et forløb over 4 timer vekslende mellem oplæg, workshops og opsamling.
JIC: (Just in case) Nedenstående er et forsøg på at freestyle hen over en eftermiddag i det Peter Bastian aftenen forinden havde kaldt for et ’skabende fællesskab’, hvor det fløj med faglige forståelser, personlige påstande og kvikke kommentarer. Og udlede et par pointer…

Lad mig understrege:

  • Der var mange udlægninger af teksten
  • Jeg har ikke fanget alle pointer
  • Jeg står på mål for det, der står
  • Skulle Lene Tanggård være uenig i noget af det, har hun ret J

LT indledte med at skelne mellem opfindsomhed, kreativitet og innovation og i den sammenhæng at foretrække begrebet opfindsomhed, som er ’mindre mystisk, mere ligetil, er et inviterende begreb, er for alle og er som råstof betragtet en forudsætning for kreativitet og innovation’.
Hun fremhævede vigtigheden af ’de 6 principper for opfindsomhed’: Opfindsomhedshuskelisten:

  1. Eksperimenter og lær af fejl
  2. Leg med egne projekter
  3. Luk op for nye tanker
  4. Du skal snuble noget mere
  5. Dyrk gamle nyheder
  6. Husk værdierne

Herefter mindede LT os om betydningen af begrebet evidens og fortalte, at evidensbegrebet begrebsligt set er ikke direkte forbundet med bestemte metoder, videnskaber eller behandlingsmetoder.
Evidensbegrebet blev op gennem 1990erne i USA og Storbritannien motiveret af en kritik af den pædagogiske forskning, som man mente var for vag.
I DK henter vi derfor ambitionen om evidens typisk fra en amerikansk og britisk sammenhæng.
Oprindeligt blev evidensbegrebet brugt indenfor medicinske område: Man giver en pille. Og den virker uafhængigt af patientens med/modspil og vilje.
Sådan er det ikke indenfor pædagogisk arbejde.
Der væsentlig flere forhold, der dels er i spil i forhold til, hvad der virker, dels er disse faktorer vanskelige at adskille fra hinanden.
Pædagogik er noget vi gør!

  • ’Pædagogik kan kun gøres i konkrete sammenhænge af bestemte mennesker, der har bestemte mål. Medicin kan virke, og man kan måle dens effekt. Pædagogik derimod gøres, og den skaber gøren, effekten er afhængig af den der gør/handler og man kan diskutere dens mening og mål og dens bygning’.
  • ’At måle pædagogisk effekt for at finde universelle sammenhænge svarer til at veje en pengeseddel for at måle dens værdi’.

Det sidste er interessant: At m&ari .... læs hele artiklen