OBS NY DATO FOR ÅRSMØDE 22.-24. NOVEMBER 2022

28-03-2022
Kære medlemmer og samarbejdspartnere

Vores årsmøde i 2022 afholdes ikke som tidligere skrevet  23.-25. november, men er flyttet frem til 22-24 november - stadig på på Comwell i Kolding.
Comwell, Kolding er rigtig kede af at de har begået en bookingsfejl. 
Og det er vi sådan set også.
Men det er sådan der er og bliver

Program udsendes inden sommerferien

.... læs hele teksten

Ungeseminar 2022: 21-22 april på Tornøes Hotel i Kerteminde

19-01-2022

Ungegruppen i FADD inviterer til DØGNSEMINAR om UDSATTE UNGE &:

TRAUMEBEHANDLING OG EMPATI

UDSATTE UNGE ANNO 2022- HVAD VED VI?

UREN PÆDAGOGIK

HVAD GAVNER KROPPEN?

VIRTUEL REALITY

KRIMINALITET:ONDE CIRKLER OG OVERSET POTENTIALE 

21.-22. APRIL 2022 på Tornøes hotel, Kerteminde

 

INFORMATION

Deltagerbetalingen udgør 2900,- kr. og inkluderer alle måltider (ex drikkevarer) oplæg og overnatning på enkeltværelse.

Tilmelding sker ved at sende en mail til Susan Epe: bogholder@fadd.dk

Oplys: institution EAN‐nummer, navn(e), e-mailadresser(r) på alle deltagere samt eventuelle særlige madpræferencer


Tilmelding senest den 4. februar 2022

Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding er bindende.

Der udsendes deltagerliste først i april 2022

Sted: Tornøes Hotel, Strandgade 2, 5300 Kerteminde

Oplysninger: Henrik Kaustrup info@fadd.dk  



.... læs hele teksten

NYT vedr corona og mundbind/visir for ansatte

04-12-2021

Orientering om krav om anvendelse af mundbind eller visir for besøgende m.v. og ansatte på fællesarealer på sociale tilbud og plejehjem m.v.
Epidemikommissionen har indstillet til regeringen, at der under hensyn til den aktuelle situation med covid-19 bør genindføres regler om krav om mundbind eller visir på sociale tilbud og plejehjem m.v.
Efter forelæggelse for Folketingets Epidemiudvalg udsteder social- og ældreministeren en bekendtgørelse om krav om anvendelse af mundbind eller visir på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.

BEMÆRK
For de anbringelsessteder og botilbud m.v., der fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3, gælder kravet om brug af mundbind kun, hvis ledelsen på det pågældende sted træffer beslutning efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Det fremgår af denne bestemmelse, at ledelsen på disse anbringelsesstedet eller botilbud m.v., hvor der er lokaler, hvortil offentligheden har adgang, løbende skal foretage en vurdering af, om der på det pågældende sted er tæt kontakt med beboere eller brugere, som kan være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Vurderes disse betingelserne at være til stede, skal ledelsen på anbringelsesstedet eller botilbuddet m.v. træffe beslutning om at indføre krav om brug af mundbind eller visir det pågældende sted. 


Gælder fra mandag d 6/12 2021



.... læs hele teksten

12 TESER OM ARBEJDET MED UDSATTE BØRN & UNGE

01-12-2021

Social- og specialpædagogisk praksis skal til enhver tid afspejle de værdier, der gælder for den måde, vi samfundsmæssigt set varetager opdragelsen af børn og unge på.
I FADD er vi således kontinuerligt optagede af at skærpe vores værdibaserede blik på vores praksis og på de forforståelser, der danner klangbunden for de ydelser, vi leverer i forhold til de mest udsatte børn og unge. 
Begrebsmæssige ledetråde som mangfoldighed, demokrati, bæredygtighed og retfærdighed er hverken givne eller bundet til bestemte politiske fløje, men knyttet til eksistentiel trivsel og udvikling.
I den ånd skal vores initiativ forstås.
Vi har formuleret 12 teser, som vi anser som centrale i vores ønske om at række ud til de børn og unge, som har brug for det, vi kan give, når vi er bedst.
Det er både en skal-, kan- og vil-opgave…

Områdets efterstræbelsesværdige værdier
Forsætningen for en vellykket social indsats for udsatte børn og unge er, at der med udgangspunkt i en grundig børnefaglig undersøgelse er fundet det rigtige match mellem barnets udfordringer og indsatsstedets faglige viden, ressourcer og kompetencer.
I forlængelse heraf er det en helt afgørende faglig pointe i socialpædagogisk arbejde at skabe rammerne for, at det udsatte barn kan udvikle integritet, værdighed og autonomi for at kunne blive et aktivt, selvregulerende menneske og et ydende medlem af samfundet.
Barnet skal med andre ord lære både sine egne styrker og potentialer at kende og samtidig at kunne være en del af noget større.
Og skal styrke sin dømmekraft for at kunne forstå og gennemskue de mekanismer, som vores samfund reguleres efter.
Både for at kunne nyde godt af – og blive frisat af - privilegierne og for at kunne bidrage til den sammenhængskraft, som alle mennesker har brug for.

12 TESER - om arbejdet med udsatte børn og unge

  1. Omsorgs- og udviklingsaspektet er allestedsnærværende i vores handlinger med børnene
  2. Da udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte, leverer vi forskellige former for omsorg tilpasset det enkelte barn
  3. Vi er grundlæggende optagede af, at de børn og unge vi arbejder med, skal lære at bidrage med

    .... læs hele teksten

Slides fra Årsmødet: Thomas Specht

23-11-2021
Bæredygtig ledelse

.... læs hele teksten

Flere nyheder
billeder/thumbs/cmpnov2021_2_1.png

Juni klummen 2022

Mange af os var ved at tabe både næse og mund, da vi hørte landets statsminister, Mette Frederiksen, bag skrivebordet på Marienborg i nytårstalen 1. januar 2020, sætte udsatte børn og unge på den politiske dagsorden i et hidtil helt og aldeles uhørt omfang og med en tyngde, der ellers kun plejer at være kriser, appeller til almindeligt mådehold og familieudvidelse i kongehuset forundt.

Udsatte børn og unge skulle have mere indflydelse på deres eget liv, flere skulle anbringes, ovenikøbet tidligere. Og børn og unges tarv skulle prioriteres over deres forældres.
Siden blev det præciseret, at BARNETS LOV skulle udmøntes i 3 ministerier; Social- og ældreministeriet, Børne-undervisningsministeriet og i Udlændinge- og integrationsministeriet.
Nu er resten ved at være en indflyvningshistorie.

Fordi vi har gode kontakter, har vi haft mulighed for at smugkigge i det kolossale materiale undervejs.
For nogle uger siden kom det politiske udspil fra Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil
Og i sidste uge kom så høringsmailen fra Social- og ældreminister Astrid Krag.
Godt & vel 900 siders tæt skrevet lovgivnings- og forklaringsmateriale.
Der er høringssvarfrist den 24. juni; vi er godt i gang, samarbejder med ligesindede og vil gøre os umage, som vi plejer, men vi kan godt røbe, at vi vil være kritiske i vores svar.

Men inden kritikken, fejlene og manglerne, vil vi fastholde, at reformens intention var rigtig: En ny lovgivning til barnets bedste med alt det gode, som vi kendte og kunne finde på …

Der SKULLE manifesteres et centralpolitisk stop for mindsteindgrebsprincippet, hvis der var brug for mere. 
Det ER blevet præciseret, at forebyggelse skal bruges til at fohindre/reducere børns mistrivsel og ikke være et værn mod anbringelser.
Der SKAL være mere fokus børns behov, herunder det børnene selv mener, der er godt for dem selv.
Der ER brug for at revitalisere rammer, overblik, indsigt og konduite, så de professionelle voksne omkring børnene bliver styrkede i at træffe etisk ordentlige og fagligt forsvarlige beslutninger for – og med, naturligvis – børnene.

Så fra at have været mellem jublende til moderat begejstrede, er vi blevet mere forbeholdne i takt med, at intentionerne er blevet mere konkrete, og at tilvalg og fravalg er blevet præciserede.
LOV OM SOCIAL SERVICE er faktisk en udmærket lov.
Problemet opstår, når den ikke bliver fulgt af de parter, hvis indsats er rammebestemt af lovgivningen: Kassetænkning og lige dele langsommelighed og forhastede beslutninger har været blandt synderne.

Så det ærgerlige ved hele dette reformforløb, nu hvor vi kan se ind i konsekvenserne, er, at der tilsyneladende er mere signalværdi end substans.
Vi finder aldrig ud af, hvad det har kostet og vil komme til at koste af skattekroner, når man lægger alle udgifter til reformlovgivningen sammen. Herunder de timer som områdets praksisaktører har brugt på at læse, drøfte, kommentere og anbefale.
Et bud er, at det bliver dyrt – ikke mindst set i lyset af det, der mere og mere ligner en fuser, som man – som bekendt - aldrig skal gå tilbage til.

Der er selvfølgeligt ikke nogen sammenhæng, men det er nedslående, at der er forholdsvist få midler afsat til ønsket om forbedringer.
Hvilket desværre matcher den opmærksomhed, der er på økonomisk ’lette’ løsninger som adoptioner (næsten gratis) flere plejefamilier eller bonusfamilier som ministeriet foreslår, men ’pist’, den ER taget, (billigere) og inddragelse af civilsamfundet (næsten gratis)

Udover, at det ikke huer os, at man på denne måde highlighter de billigste indsatser uden, at man har undersøgt, om kvaliteten rimer på behovet, så stiller vi os tvivlende overfor om, der er nok der vil adoptere, være plejefamilier og deltage i civilsamfundsopgaver.

I vores verden er vi vant til at tænke i plan B og plan C. Og nogle gange også i D…
Regeringens udspil er i den grad præget af lige dele håb og ønsket om at slippe så billigt som muligt ud af den kattepine, man har bragt sig selv i ved at love guld og grønne skove uden at virkelighedsteste, hvad der kan la .... læs hele artiklen

billeder/thumbs/CMP_NOV2021.jpg

Maj klummen 2022

FORSVAR FOR KOMPLEKSITETEN

Det må være et forholdsvist kvalificeret gæt, at ’VERDEN UNDER FORANDRING’, er blandt de oftest anvendte overskrifter i klummer, feeds og medier i de sidste par måneder.
Vi, der arbejder med børn og unge, må kunne abstrahere fra tidens kriser, hvad enten de handler om krige, klima eller kaos på finansmarkederne.
Vi har en allestedsnærværende forpligtelse til at indgyde håb.
Det gør vi blandt andet ved at insistere på de værdier, som giver os mod og tro på livet: fællesskab, tolerance og kærlighed. 
Som menneskeart er vi generelt dårlige til at anerkende det komplicerede.
Vi foretrækker typisk, at noget enten er entydigt vidunderligt eller modbydeligt.

Måske er fastholdelse af kompleksitet en af nøglerne til at kunne manifestere håbet.
Fordi vi så bliver ved med at være nysgerrige på, hvad der er det væsentlige. Og på at undersøge tingene grundigt
Dels for at skabe rum for samtalen, dels for at kvalificere løsningerne.
"Ja, men på den anden side set …”
”Det er et godt spørgsmål; lad os prøve at finde ud af …”
”Jeg mener, at …, men jeg har hørt andre sige …”

3 eksempler på reaktioner, der fremmer væsentlighed og grundighed – og favner kompleksiteten.

 -

Den slags reaktioner prøver vi også at anvende, når vi vil forstå politiske udmeldinger eller attituder inden for vores område.
Som da Pernille Rosenkrantz-Theil udskammede hele specialundervisningsindsatsen tilbage i 2021. (PS: Hun har forbedret sig …)
Eller nu hvor vi i forbindelse med Barnets Lov finder ud af, at flere af de del-undersøgelser, der aktuelt pågår og som skal legitimere politiske beslutninger, er bundet op på en udbudstekst, der favoriserer bestemte typer af indsatser.

Så må vi jo prøve at være nysgerrige på og grundige efter, at få at vide hvorfor effektundersøgelser af en række efterværnsindsatser udelukkende andrager civilsamfundsindsatser?
Eller hvorfor adoptionsløsninger for udsatte børn, der blandt andet er karakteriserede ved, at de er gratis, er blevet ret hårdt hypede – uden at vi ved om der er et tilstrækkeligt antal forældre, der er interesserede i at adoptere? Og når vi samtidig har belæg for at kunne sige, at mange forældre til udsatte børn - med den rigtige hjælp - kan lære at påtage sig et forældreskab?
Eller hvorfor man har tiltro til, at plejefamilier kan løse en stadig større del af anbringelsesopgaverne, når vi ved, at henved 40% af dem bryder sammen, at plejeforældre i gennemsnit er over 50 år og at mange kommuner har svært ved at rekruttere nye?

Og lad det være sagt med det samme for at forebygge, at mit motiv er interesse-informeret.
Nogle børn skal bortadopteres.
Nogle børn skal i plejefamilier
Og nogle skal ikke.
Det afgørende må være børnesagkyndiges vurdering af udviklingspotentialet hos forældrene og profiteringsgraden hos børnene.

Vi fortsætter naturligvis med at lede efter gode svar hos politikerne.
Selv om vi er grundige, er det lidt op ad bakke.
Vi fastholder forpligtelsen som område til at kunne levere håb.
Men politikere er jo ikke børn.
Så hvis ikke de kan hjælpe med svarene, så kan det være, de skal overveje at droppe skråsikkerheden til fordel for nysgerrigheden på og grundigheden med behovet for at forstå kompleksitetens betydning for de gode løsninger.

Charlotte Møller Pedersen
Formand