Få nyhedsbrev på mail:

Høringssvar vedr 'Mere kvalitet i plejefamilier'

28-06-2018

Grundlæggende mener vi i FADD, at børn med komplekse problemstillinger og udfordringer har brug for at være tilknyttede specialiserede behandlingsmiljøer, som vi blandt andet kender dem fra de specialiserede indsatser på døgninstitutioner, hvor andelen af uddannede medarbejdere på vores medlemsinstitutioner i FADD for eksempel er på ca 85%.
Det gælder ikke mindst de børn, som lider af relations - og tilknytnings forstyrrelser og som i forlængelse heraf kan have vanskeligt ved at være tæt på børn og voksne som i en plejefamilie.
Det er ligeledes vores opfattelse, at behandlingskrævende børn i målgruppen - knap 2000, som visiteres til en plejefamilie – for at undgå sammenbrud og for at opnå bedre forudsætninger varige relationer til såvel plejefamilie som egne forældre - vil kunne profitere af, at bo en periode enten på en døgninstitution eller i en træningsfamilie, der er tilknyttet et professionelt miljø for at skabe nænsomhed i overgangene i disse børns liv.
Og at man generelt bruger det, vi ved: At overgangene i udsatte børns liv kan være svære at håndtere for alle parter – med henblik på at kunne planlægge den rigtige indsats på såvel og kortere og længere sigt

Vi har desuden har hæftet os ved, at mange kommuner angiver, at de har svært ved at rekruttere nye plejefamilier.
Vi skal derfor opfordre Børne-Socialministeriet til at overveje, hvad man vil gøre ved denne kendsgerning, så vi, som en konsekvens af at satse på en anbringelsesform, der har vansk

.... læs hele teksten

FADD og Folkemødet 2018

08-06-2018
Vi er der igen i år:
På Folkemødet på Bornholm.

Sammen med Børnehjælpsdage, Lær for livet og Metodecentret har vi telt på J20 på Kæmpestranden.
Udover vores egne events deltager vores 4 medlemsinstitutrioner Stutgården, BUC Vejle Fjord, Thorshøjgård og Solglimt.
Det er vi SÅ glade for ...

Læs  programmet herunder

.... læs hele teksten

PRESSEMEDDELELSE: Om DRs dækning af sagen om Opholdsstedskonstruktionen Hjorthøjgård

05-06-2018

The never ending story er en engelsksproget tysk fantasy- og eventyrfilm fra 1984.
Der kom siden vist nok både en toer, en treer og en firer…
På DR kan vi for øjeblikket læse, høre og se om en anden never ending story.
Der er bare ikke meget fantasy eller eventyr i den historie. Tværtimod; det er virkelighed og nærmest mareridtsagtigt, ikke mindst for de børn og unge, som indsatsen – eller rettere den manglende - er gået ud over.
Og så er den dansk – hele vejen igennem.

Historien om opholdsstedskonstruktionen Hjorthøjgård i Nordjylland har sammen med en lang række artikler på DRs hjemmeside nu været hovedtema i to 21-søndage i træk.
Behandlingsture til ejerens safari i Sydafrika, bortsendelse af børn i forbindelse med besøg fra det Sociale tilsyn, mange magtanvendelser på det samme 12 årige barn, alvorlig af kritik af manglende faglige kompetencer og frem-og tilbagesalg af inventar mellem ejer og fond er blot nogle af de kritikpunkter, som DR har rejst mod koncernen.

FADDs (Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge) formand Søren Skjødt udtaler i den forbindelse.
”Hver gang et medie beskæftiger sig kritisk med udsatte børn og unge området giver det rystelser ind i de organisationer, der arbejder i feltet.
Og det skal det gøre.
Vi har brug for en kritisk presses frie adgang til informationer om, hvordan vi behandler vores allermest udsatte borgere.
Det går så at sige ud over os alle sammen hver gang en negativ børn og ungesag rammer overskrifterne.
Det m&

.... læs hele teksten

Landsidrætsstævne på Orøstrand (Holbæk Stadion) 23-24 maj 2018

23-05-2018

Pressemeddelelse fra Skole-behandlingshjemmet Orøstrand:

Orøstrands landsidrætsstævne har 40 års Jubilæum.
Orøstrand afholder for 40. år i træk Landsidrætsstævne d. 23. og 24.maj 2018. Landsidrætsstævnet er et socialt og sportsligt atletikstævne for døgninstitutioner og andre behandlingstilbud fra hele Danmark.
Stævnet er hvert andet år med deltagelse af institutioner fra andre lande. I år kommer der deltagere fra Grønland, Serbien og Polen.
Stævnet består af atletik og aktiviteter på Holbæk Stadion og en teltcamp med socialt samvær på Orøstrand.

Atletikken omfatter almindelige atletik discipliner som løb, kast og spring og så er der ”open games” som er et aktivitetsområde, hvor børnene kan dyste i tovtrækning, gummistøvlekast og flere andre sjove konkurrencer.

Den anden del af stævnet, som er lige så vigtig som konkurrencerne er teltlejren og festen på Orøstrand. Her vil være flere aktiviteter både planlagte og spontane, og alle har mulighed for at besøge vores dyrepark med slanger, krokodiller, kameler, lamaer, aber og mange andre dyr eller få en tur ud på vores fantastiske savanne med struds, bisonokser, urokser, kronvildt, dådyr og shetlandsponyer.

Som noget særligt, grundet jubilæet, bliver der i år slået et kæmpe telt op, hvor vi holder en mega fest onsdag aften. Her vil der være fællesspisning, underholdning ved ”Orøstrand Al

.... læs hele teksten

Slides ungeseminar

26-04-2018
Slides fra Måltidspartnerskabet

.... læs hele teksten

Flere nyheder

Juli-klummen 2018

Politiken havde i weekenden (23-24/6) med overskrifter som: ”Anbragte børn er blevet »en pengemaskine« for private” og ”Jeg gider ikke køre i 2CV, bare fordi jeg er pædagog” fokus på den del af anbringelsesviften, som vi har det rigtig godt med IKKE er medlem hos os i FADD.

Den private opholdsstedskoncern Søbæk, hvis direktør Erik Filthuth ifølge Politiken via et ejendomsselskab har tjent millioner på at leje bygninger ud til egne bosteder, var blandt de nævnte privatejede opholdssteder, der spinder guld på arbejdet med anbragte børn og unge.
Jeg kender ikke til kvaliteten af det arbejde, der foregår på Søbæk.
Men jeg kender en del til kommunernes anbringelsespraksis, til de generelle vilkår for vores arbejde på institutionerne og til vigtigheden af sammenhængen mellem pris og kvalitet.

Jeg har gennem årene gjort mig til talsmand for, dels at der ikke nødvendigvis mangler penge på udsatte børn og unge-området, dels at den specialiserede behandlingsindsats koster det, den koster.
Og at vi, på det specialiserede B/U-område, ikke er sat i verden for at tjene penge, men for at løse en kompleks socialpædagogisk opgave.
I den forbindelse bliver jeg udfordret af ovenstående historie og må måske revidere mine forestillinger.

For kan man trække så store beløb ud af budgetterne, så er der nogle kommuner, der betaler for meget, indsatsen er for dyr og der er aktører på vores område, der har for stærkt fokus egen vinding …
Og sammenhængen mellem pris og kvalitet er fraværende.

Jeg er derfor helt på linje med fagforbundene FOA og Socialpædagogerne, der i en af Politiken-artiklerne bebuder et udspil, der skal forhindre ejere af større private bosteder i at trække store overskud ud til sig selv.

I den regnskabsbekendtgørelse, som de sociale tilsyn ligger til grund for deres kontrolarbejde med anbringelsesstedernes økonomi, fremgår det, at de sociale tilbud i deres drift skal vise sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
Det har næppe været meningen, at disse ret meningsfulde begreber skal bruges til at enkeltpersoner skal kunne skrabe gysser sammen til sig selv.

Er det ikke OK, at hårdt arbejde skal kunne lønne sig for den driftige?
Jo, hårdt arbejde skal – udover et udkomme, man kan leve af - kunne lønne sig i form af resultater af at gøre sig umage. Og glæden over at løfte udsatte børn og unge til næste niveau…
Når det er sagt, er det naturligvis også ikke bare i orden men også klogt at have mulighed for at polstre sin økonomi, skabe finansiel bæredygtighed, sikre arbejdspladser, skabe kontinuitet i arbejdet med de udsatte børn og unge og gardere sig mod dårlige tider.
Der ER motivation i også skabe økonomisk overskud.
Men, som jeg ser det, kun når pengene bliver i organisationen, bliver brugt til kloge investeringer og skaber rum for manøvrekraft på kortere og længere sigt .
Kæden hopper af, når enkeltpersoner har personlige økonomiske interesser i normeringer, omsætning, takster og volumen.

Men hvorfor nu egentlig det? Fordi det er offentlighedens og kommunernes tillid til vores område, der er på spil. Og fordi vores legitimitet som aktører på området er afhængige af den tillid, der skal være mellem almenvellet (det fælles gode), myndighed og udmøntere af velfærdsydelserne.
Hvis enkeltpersoners motiver til at påtage sig socialpædagogiske opgaver, kan drages i tvivl og mistænkeliggøres bliver det udsagn vi ind imellem møder også i vores egen non-profit- verden fra anbragte børn og unge: ”Du gør det kun for pengenes skyld”, alt for aktuelt, dækkende og … afslørende.

Når vi hører historier fra Søbæk rammes hele vores område hårdt.
Historierne giver medvind til a .... læs hele artiklen

Juni klummen 2018

Vi er formentligt mange, der afventer Socialminister Mai Mercados udmelding om omfanget af det servicetjek af anbringelsesområdet, som blev aftalt i forbindelse med efterårets satspuljeaftale.

Mens ministeren selv har omtalt undersøgelsen som "politiske drøftelser", har partierne, som pressede på for at åbne forhandlingerne, krævet en omfattende revision af området, som senest blev reformeret med Barnets Reform i 2011.

I særlig grad har Socialdemokraterne, SF og DF ønsket af reelle forhandlinger om større forandringer på anbringelsesområdet.

Uanset hvor ambitionsniveauet lander, kalder DRs dokumentar om DRABET PÅ KØBMANDEN sammen med statsradiofoniens afsløringer af ’behandlingsture’ til Sydafrika, samt internt lukrativt køb og salg af brugt inventar og intern ejendomsudlejning - på justeringer på området.

Der er uden nogen som helst tvivl brug for, at nogen mener noget meget håndfast om vigtigheden af tilstedeværelsen af de nødvendige kompetencer i arbejdet med udsatte børn og unge, og om regler for økonomiske transaktioner mellem fonde og direktion.
Spørgsmålet er hvem ’nogen’ er.

Jeg vil ikke afvise, at der skal ny lovgivning til. Måske der skal strammes op i forhold de regler, vi har. Det kan være vi har brug for at præcisere, hvem der har ansvar for hvad.

Men det også kan være, at der er nogle af områdets heldigvis meget få aktører, der skal gribe i egen barm og komme i gang med at lade være med at påtage sig opgaver, de ikke har forstand på at løse, ikke at fifle med sandheden, ikke forhindre andre i at gøre deres arbejde, ikke bare skyde skylden på de andre, ikke tænke på egen vinding og ikke udnytte huller i love og regler.

Måske handler det handler om at (gen)indføre sund fornuft og almindelig anstændighed.

Når enkeltpersoner tosser rundt, sker der ofte det, at der bliver skreget på nye regler for alle.
Vi risikerer dermed, dels at skyde gråspurve med kanoner, men også at der opstår en unødvendig kompleksitet og indviklingsspiral med efterfølgende øgede kontrolkrav, der er med til at fjerne fokus fra kerneopgaverne i socialt arbejde.

Vi skal efter FADDs opfattelse satse på 13 rigtige – hvilket vi har tænkt os at drøfte med ministeren på et møde senere her i juni:

  1. Færre sammenbrud i anbringelsessager - mere kontinuitet - den rigtige indsats – første gang -
  2. Lang og korttidsplanlægning af helhedsorienterede indsatser med udgangspunkt i al tilgængelig viden (herunder også screening for somatiske og psykiatriske sygdomme samt viden om barnet – herunder at barnet skal i skole, kommer i puberteten og bliver 18 år på et tidspunkt) som forudsætning for valg af indsatstype
  3. Mindre enten/eller – mere både/og
  4. Fra evidensbaseret til evidensinformeret og fra effektmåling til forandringsmåling
  5. Et højt og realistisk ambitionsniveau for indsatserne på udsatte børn og unge området (uddannelse, sociale kompetencer og trivsel)
  6. Mere tilbageholdenhed ift kategorisk ansvarsplacering
  7. På samme tid at bekæmpe nul-fejlskultur og undgå at begå de samme fejl igen igen
  8. Nationale minimumsstandarder for uddannelsesfrekvens på medarbejderniveau i såvel udførerled som i sagsbehandling
  9. Bedre timing i koordinering af indsatser – tingene hænger sammen..
  10. Færre socialrådgiverskift og dermed mere kontinuitet i behandlingen af børnesager
  11. Fra upræcis og uafgrænset kan-hvis-vi-vil-tværfaglighed til præcis og afgrænset skal-tværfaglighed - på professionsniveau
  12. Fokusskifte fra projektbarn til … barn
  13. Een indgang – flere niveauer på samme institution – smidigere frem-og tilbageførsler = nænsomhed i overgangene i børns liv
< .... læs hele artiklen

Maj-klummen 2018

Mens den udendørs belejring af Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads – som  på flere områder - for eksempel før, under og efter - mindede mere om en festival end om forhandlingsopbakning- fornylig blev afsluttet med rockstjernemodtagelser, minutlange, tårevædede omfavnelser og fælles afsyngelse af WE ARE THE CHAMPIONS i en hidtil uset til lejligheden iscenesat og mediefokuseret Instagramvenlig glorificering af i særlig grad fagbevægelsens repræsentanter, har piben fået en anden lyd her nogle dage efter at tømmermændene i såvel overført som konkret forstand har fortaget sig:
Kritiske røster, skuffelser og påstået løftebrud betyder, at der fortsat er tvivl om roen på arbejdsmarkedet kan bevares.

Jeg følger udviklingen, hylder stille den danske model, men undrer mig samtidig over hvor meget tid og hvor stort et engagement vist nok rigtig mange mennesker har kunnet frigøre som tilskuere i forbindelse med nogle forhandlinger, der, som jeg har forstået det, reelt har bestået af en ret begrænset fællesmængde: uenighed om nogle få procents lønudvikling, betaling for en spisepause og en arbejdstidsaftale for lærerne, hvis samlede resultat - hverken kunne tales op af topforhandlerne eller havde en kinamands chance for at blive løst ved en konflikt.
Forhandling handler om at mødes på midten plus minus.

Det kan give god mening at fagbevægelsen prøver at relancere sig selv, men pas nu på seriøsiteten, venner.
Det virker ikke umiddelbart som om Løhde, Ziegler og Kühnau er typer, der ryster i bukserne ved synet af mange mennesker i (lidt for) stramme T-shirts med bannere, der rimer,  indstuderede slagord og fællessang  til guitarspil med ekstra gas når et TV-hold nærmer sig.
Men omvendt hvis det her også handler om at skabe nye former for fælleskaber, så må vi acceptere overgørelser og småfejlskud.
Relationer mellem mennesker kan være kimen til fred i verden.
Se bare på de kærlige tilnærmelser mellem de fire turtelduer Sydkoreas Moon Jaein og Nordkoreas Kim Jong-un og Frankrigs Emmanuel Macron og USA’s Donald Trump wink

Måske vi skal lade arbejdsmarkedets parter forhandle lidt mere i fred og ro, når de om tre år skal på den igen …

---

På DR2 er der et  program der hedder Detektor. Det er et meget vigtigt program.
I en verden hvor fake news, halve sandheder, fortielser, løgnehistorier og spin-manøvrer, der gør sorte historier hvide eller omvendt efter forgodtbefindende, er vi i gang med at erstatte den tillid, vi en gang havde til myndigheder, banker og medier med forbehold, mistro og paranoia: Det er måske rigtigt, men det kan ligesågodt være forkert.

Det gør Detektor noget ved. Programmet, der vel bare er det, vi i gamle dage kaldte for god journalistik, er sat i verden for at skille skæg fra snot. Og omvendt var jeg lige ved at sige - og går derved i demokratiets tjeneste fordi en af de vigtige forudsætninger for demokratiet netop er tillid mellem mennesker og systemer.

Tidligere i april  behandlede programmets redaktion de påståede resultater fra Løkke-fonden og andre  udbydere af de såkaldte intensive læringsforløb.
Selv om nogle af os får lette tics af quick fixes og smart-i-en-fart-løsninger, så har vi alligevel tænkt: Er der mon noget om snakken? Når forskningsrapporter ligefrem dokumenterer at drengene i for eksempel Løkkefonden indhenter 3 og 4 læringsår …

Men som professor Michael Rosholm fra Trygfondens Børnecenter sagde det så klart på spørgsmålet, om man kan dokumentere læringsmæssige gevinster fra Løkkefonden: NEJ.
Han antydede endog, at nogle af drengene fik tilbagefald, når de kom tilbage i 9b.

Et problem i den sammenhæng var også, at ingen åbenbart læ .... læs hele artiklen

April klummen 2018

I FADD diskuterer vi nogle gange ordet tolerance.
Dels i forhold til børn og unges kulturelle og etniske baggrunde, dels i forhold til forskellige opfattelser af, hvad der fagligt hæmmer og fremmer hvad.
Men også sådan i al almindelighed som et fænomen, der hører med til civilisation, demokrati og sociale kompetencer.”
Som jeg tidligere har skrevet, har vi brug for forstyrrelser for at kunne vedligeholde og udvikle vores fags etiske ståsteder – blandt andet for at undgå selvsving og selvfedme.
Det er en af grundene til, at vi bruger meget af vores tid på at mødes med mennesker, som vi både kan være enige og uenige med.

For nylig tog vi initiativ til at sætte et møde i stand med Dansk Socialrådgiverforenings næstformand og ansvarlig for udsatte børn og unge området Niels Christian Barkholt og Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen.
På mødet drøftede vi – med udgangspunkt i den uafviselige fælles interesse, der er og skal være mellem parterne – såvel en række konkrete anbringelsessager, som forskellige geografisk relaterede modeller, forståelser og praksisoplevelser, som undervejs udmøntede sig i en række ideer til fremtidigt samarbejde.
For at bruge et godt begreb fra Socialstyrelsen, lovende praksis, så er det det billede, vi gik hjem på: Arbejdet med nye samarbejdsprojekter og fællesforståelser ser lovende ud …
Mere om det i kommende nyhedsbreve  smile

Tilbage til tolerancen:
Som udgangspunkt mener vi, at der både skal være 'højt til loftet og langt til døren', som flere politikere skynder sig at sige, når de har haft interne uenigheder og gerne vil fremstå som en enhed til trods for notorisk modstridende synspunkter.
Bredden i synspunkter, der kommer til udtryk i diskussioner om magt bliver ofte udfordret af stærke holdninger og stærke følelser.

I en tråd på vores facebook side om magt og – hvad enten det modsatte er modmagt eller afmagt - kommenterede flere debattører - medlemmer og ikke-medlemmer af FADD – for nu at male med den store pensel – blød og hård tilgang til magtpraksis.
Magt repræsenterer altid flere forsider, bagsider og det-kommer-an-på-forbehold.
Og sådan må det nødvendigvis være.
Vi har i vores branche at gøre med andre menneskers børn, hvis ve og vel – trivsel og udvikling - vi er blevet betroet at tage form- og indholdsmæssigt ansvar for.
Magt er et komplekst – og ikke sjældent et kontroversielt - område at beskæftige sig med – og at blive enige indenfor.

I FADD anerkender vi, at det meste af det, vi støder ind i vores praksis, skal ses i lyset af den kontekst, som det indgår i.
For at kunne intervenere fagligt forsvarligt og meningsfuldt i socialpædagogiske sammenhænge kræver det for det første kendskab til barnet, til den situation barnet er i, til de mål, som det socialpædagogiske arbejde tager udgangspunkt i, til den kultur og de systembeslutninger, man arbejder i, til lovgivningen - konkret og intentionelt. Og til den konkrete medarbejders vurdering  af, hvad en aktuel situation tilsiger en at gøre. 
Af socialpædagogisk faglighed i forhold til arbejdet med de mest udsatte børn og unge, kan man tillade sig at forvente, at handlinger er baseret på viden, ordentlighed og respekt for såvel barn som opgave - vel at mærke skiftevis på trods af og i kraft af det, som vi for nemheds skyld, kan kalde 'skiftende forhold’.

Vi skrev i en kommentar i Kr. Dagblad fornylig om regeringens ungdomskriminalitetsreform:
"Det er vores erfaring, at magtstatuering for nogle børn og unge vil kunne fremme ny bevidsthed og forandringserkendelse, mens det for andre kan medføre stagnation og fastholdelse i negative selvbilleder.”
I Lov om voksenansvar er rammerne beskrevet.

I FAD .... læs hele artiklen