FADDs kommentarer til Barnets LOV

12-05-2021

BARNETS LOV: GOD & VIGTIG AFTALE 

Vi har sagt det før: Vi – politikerne, organisationerne og områdets aktører – skal benytte lejligheden til at gøre Barnets lov til den mest ambitiøse, kvalitetsløftende og børneinddragende lov i nyere tid.
Med den nye aftale fra i går (11. maj 2021) ser det ud til, at politikerne er lykkedes med et rigtig godt udspil til kommende drøftelser.

Vi er glade for at der undervejs i processen, hvor vi er mange, der har medvirket til justeringer, tilføjelser og udeladelser, er blevet lyttet til både bruger og aktørperspektiver.
Tonen er sine steder nu blevet mere rummelig og forsonlig, blandt andet i forhold til de første udmeldinger om tvangsadoptioner, børns ansvar for eget behandlingsbehov og fravær af ’det dynamiske forældreperspektiv’.

Først og fremmest er vi tilfredse med at en anbringelse nu bliver betragtet som forebyggelse mod omsorgssvigt: Indsatstrappen er blevet til et fortov med flere veje at gå ad ..
Og barnet får den rigtige hjælp rettidigt.

Det generelle fokus på kvalitet og kvalitetsløft hele vejen rundt om det udsatte barn og dets familie, kan vi også godt lide.
Herunder, at barnets stemme skal tillægges særskilt værdi i valget af indsatser; barnets ret til at blive hørt og inddraget i eget liv
I den sammenhæng ser vi frem til at fremsende vores bud på FREMTIDENS BØRNEINSTITUTION, hvor sårbarhed, det rigtige match og faglighed skal gå hånd i hånd med fokus på at løfte kvaliteten på området til gavn for hvert enkelt barn, der er blevet bragt i en sårbar situation.

Vi vil gerne fremhæve:

  • Tidlig hjælp til familien og til ’at forældre kan blive bedre forældre’ – at der fortsat og i skærpet grad er fokus på at skabe og understøtte de gode relationer i familierne
  • Obligatoriske søskende undersøgelser
  • Følg eller forklar princippet
  • Obligatoriske forældrehandleplaner
  • Målretning, systematisering og vidensdeling ift familieanbringelser
  • Second opinion på anbringelsesbeslutninger, hvis de afvises eller ændres og at Ankestyrelsen kommer til at spille en vigtig rolle i de processer

    .... læs hele teksten

PRESSEMEDDELELSE: NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET 2

19-03-2021

I går aftes (18/3 2021) viste TV2 dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET 2 som opfølgning på det første afsnit fra 4/3 2021.

Vi blev vidner til en række interviews med tidligere anbragte børn, tidligere medarbejdere, et par nuværende socialrådgivere og en tidligere direktør for Socialstyrelsen.

FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) udtaler i den forbindelse: ”Man er en sten, hvis man ikke bliver berørt af indholdet i udsendelserne; af at børn er kede af det og ikke føler sig lyttet til, hørt og taget omsorg for.
Nogle vil måske mene, at det er godt fjernsyn. Jeg synes det ikke!
Ikke fordi vi ikke har brug for at få historierne frem, for dét har vi – og vi skal lære af dem, men fordi der indgår udsatte børn og unge med billede og navns nævnelse, som fra nu og indtil nettet lukker, vil være at finde på diverse sociale medier med en del af deres historie, som de måske ikke for tid og evighed vil være vilde med at kunne blive mindet om.
Til tilrettelæggerne: Skulle nogle af deltagerne i dokumentaren have været anonyme, burde det have været børnene.

Nogle af de viste situationer er uafhængigt af konteksten på ingen måde acceptable.
Gennemsigtighed er den bedste medicin mod magtmisbrug, selvtilstrækkelighed og arrogance.
Men vi må også kræve, at transparensen gælder hele pakken; herunder, at der også skal være lys på konsekvenserne af de rammevilkår, der gælder for områdets aktører. Og på karakteren af den adfærd, der udfordrer ikke bare medarbejderne på vores område, men hele samfundet.
Udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte børn og unge.
På vores institutioner har vi også børn og unge, der har så meget angst, en så oppositionel og risikovillig adfærd og så voldsomt et misbrug, at deres eget og andres liv indimellem er truet.

Som arbejdstilsynet ofte påpeger, så er der OGSÅ et beskyttelsesaspekt i forhold til medarbejderne.
Den kompleksitet vores område arbejder med og i, kalder på nuancer, besindighed og klogskab – ikke på kom

.... læs hele teksten

NU ER DEN HER: ADGANG TIL AULA

18-03-2021
YES, YES, YES

Adgang til Aula

KOMBIT (Kommunernes IT-fællesskab) meddeler idag 18/3 2021

Fra den 20. marts 2021 kan medarbejdere på døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge få adgang til Aula for vores børn.

En ny version af Aula, som frigives den 20. marts 2021, indeholder som tidligere annonceret ny funktionalitet, så medarbejdere kan logge ind i Aula og kommunikere med skoler og almindelige dagtilbud på samme vis som forældre.

Hvis du både har egne børn i Aula og også er medarbejder på et døgn- eller dagtilbud, skal du ved login i Aula vælge, om du vil logge ind som almindelig forælder eller som ’officielt tilknyttet person’, som er det begreb, der bruges om medarbejdere på døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge.

Hvordan kan jeg få mere at vide, og hvordan kommer jeg i gang?

På Aulas informationshjemmeside, aulainfo.dk, kan du læse mere om, hvordan du kommer i gang, og hvor du kan finde vejledninger til at hjælpe dig med både brug af og konfiguration af Aula. Den specifikke artikel om denne nye adgang til Aula finder du på nedenstående link.

I begyndelsen vil der være en begrænsning, så der maksimalt kan knyttes 10 kontaktpersoner til samme barn – dette inkluderer forældre, bedsteforældre, stedforældre og altså også medarbejdere på døgn- og dagtilbud. Dvs. hvis et barn i forvejen har knyttet to forældre og en bedsteforælder til sig, så er der plads til 7 medarbejdere for dette barn.

Denne begrænsning arbejdes der lige nu på at fjerne i de administrative systemer på skoler og dagtilbud.  Når begrænsningen er fjernet her, kan Aula håndtere et vilkårligt antal medarbejdere pr. barn.

NB: i artiklen på Aulainfo.dk indgår der links til Aulas brugervejledninger. Disse vil dog først blive opdateret med den nye funktionalitet i løbet af weekenden når den nye funktionalitet frigives. Derfor linkes der før den 20. marts til den ”gamle” udgave af brugervejledningerne.



.... læs hele teksten

PRESSEMEDDELELSE: Vedr: NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET – 5. marts 2021

05-03-2021

I går aftes blev seere på TV2 i dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET præsenteret for en række optagelser, hvor medarbejdere, på blandt andre nogle af vores medlemsinstitutioner, håndterer forskellige konfliktsituationer. Flere af optrinnene er voldsomme.

FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) siger om magtanvendelser: ”Et indgreb skal ALTID foregå så nænsomt, afstemt og omsorgsfuldt som muligt. Og altid efter proportionalitetsprincippet; indgrebet skal passe til karakteren af barnets adfærd. I socialpædagogiske sammenhænge er der aldrig tale om ’den gode magtanvendelse’. Vi foretrækker at bruge begrebet ’den nødvendige magtanvendelse’. Og vigtigst af alt - den skal altid give mening for barnet.”

CMP siger endvidere om første afsnit af dokumentaren:
”Grundlæggende mener vi ikke, at udsatte børn og unge i affekt skal optræde i medierne. Selv om det er effektfuldt, er konsekvenserne ofte vanskelige at overskue for de børn, der medvirker.
Når det er sagt forstår vi, hvis den almindelige dansker synes, at optrinnene i dokumentaren ikke bare er voldsomme, men også FOR voldsomme:
Det ligger dybt i os mennesker at reagere med omsorg, varme og trøst, når børn er i affekt, græder, skælder ud, lider og skriger; så ønsker vi at favne og rumme dem instinktivt."

I nogle af situationerne fremstår de filmede medarbejderes adfærd -kontekstuafhængigt set - som overgreb. Og det kan være, at de er det. 
Vi v&aeli

.... læs hele teksten

Webinar for skoleledere 2. eller 3. marts 2021

10-02-2021

Kære skoleledere,

Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding på pressemødet den 27/1 2021 om Barnets Lov gav anledning til håb og fortrøstning med hensyn til de interne skolers og dagbehandlingsinstitutionernes fremtid.

PRT: ”Der ér gode og velfungerende skoler imellem, det vil jeg gerne understrege, men der er desværre også for mange eksempler på det modsatte. Elever får ikke altid den undervisning, de har krav på og ret til. Der er afsat 30 mio i en 5-årig periode til sikring af, at børnene får en undervisning, der lever op til folkeskoleloven.”

Væk var den skingre kommentar fra januar 2020: »Med mit kendskab til området har jeg bedt arbejdsgruppen kigge på, om det overhovedet er en god idé at have de interne skoler. Det er jeg fundamentalt usikker på«

Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udtalelser og forbehold overfor de interne skoler fyldte os dengang med oprigtig bekymring.

Først og fremmest fordi ministerens mistillid til de interne skoler blandt andet var baseret på en række statistiske mørketal, ligesom vi mente og mener, at det ville klæde ministeren også at lægge udtalelser og vurderinger fra nuværende børn og unge, ledere og lærere fra vores undervisningstilbud til grund for sine holdninger til områdets fremtidige struktur.

Vi har i en skrivelse til ministeriet blandt andet skrevet (11/5 2020):

”I vores fælles opmærksomhed på vigtigheden af skolegang for og uddannelse af de mest sårbare børn og unge i Danmark, skal vi huske, at vi i vores ambitionsiver ikke må medvirke til at udsætte denne gruppe for et pres, der blot vil forøge deres oplevelse af frustration, tillidsbrud og håbløshed.
Konsekvenserne af vores – politikernes og fagfolkenes – ønske om at optimere, kvantificere og udvikle, må aldrig blive til et (nyt) eksklusionsfremmende svigt.
Vi har en forpligtelse til at stille op med forståelse og rammer, der tager hensyn til børnenes individuelle udfordringer.”


Vi har i perioden haft et ikke ubetydeligt antal møder med vores samarbejdspartnere, haft videomøder, og adskillelige korrespondancer med mi

.... læs hele teksten

Flere nyheder
billeder/thumbs/cmp_marts2021.png

Juli klummen 2021

Når en af mine drenge har lånt min bil, hænder det, at bilradioen står på P3 – måske med en anelse højere lydniveau, end den plejer.

Således også for nylig, hvor jeg kom til at lytte til teksten til en sang, som måske ikke er målrettet min aldersgruppe.

Omkvædet eller chorus som det hedder på nydansk – i den i øvrigt friskt-up-beatede melodi - lød:

Bare fordi jeg' fortabt

Betyder ikk’ jeg' en taber

For man kan godt gå ned

Uden at gi' op

Bare fordi jeg har grædt

Betyder ikk' at jeg flæber

For man kan godt gå ned

Uden at gi op

Den efterfølgende googlesøgning viste, at sangen hedder LYKKELIG FORTABT, skrevet af Troels Gustavsen. Og er fra marts i år.
Umiddelbart kunne den sang godt være skrevet til børn og unge mennesker, der har det svært.
Men ved nærmere eftertanke giver det nok snarere mening, at forstå teksten som en eksistentiel påmindelse til os alle.
Selv om mange mennesker og industrier bruger en del tid og andre ressourcer på at skabe og vedligeholde forestillingen om, at lykken er en tilstand vi kan købe, motionere eller kræve os til, så er den oplevede lykke et øjebliksbillede; forgængelig og lunefuld.

Derfor er overskriften LYKKELIG FORTABT et udmærket eksempel på en livsbetingelse.
Bedst som man føler sig lykkelig, kan man pludselig blive overmandet af fortabthed.
Men også omvendt…
Heldigvis er det sådan med det meste, at hvis ikke det går godt, går det over…
Deri består håbet.
Også når vi på vores området insisterer på at være børnenes og de unges stedfortrædende håb.

For man kan godt gå ned
Uden at gi op

Hør den her https://www.youtube.com/watch?v=z1nq8CFGiVI – og lyt til teksten J

 --

Det og meget mere handler en lille animationsfilm om, som vi er ved at få produceret.
I FADDs bestyrelse har vi lagt sidste hånd på et kodeks med 12 teser, der alle er knyttet til kvaliteterne på vores område.
Disse teser bliver konverteret til levende billeder – med pointer i speak og undertekster, som det sig hør og bør…

Derudover har vi sluttet første halvdel af arbejdsåret 2021 af med gode drøftelser med en række af vores samarbejdspartnere – flere med referencer til de processer, der pågår efter sommerferien hvor vi skal være med til at implementere Barnets lov og sætte retning for fremtidens interne skoler og dagbehandlingsinstitutioner:
Hvordan sikrer vi efterværnet med fokus på bolig, uddannelse og netværk?
Hvad gør vi med de mest oppositionelle og risikovillige børn og unge, som ikke vil have omsorg, men som har brug for den og ret til den?
Hvordan undgår vi afspecialisering når det ikke bare er muligt for en kommune, men også giver et økonomisk incitament til at beholde en borger inden for kommunegrænsen frem for at visitere til et mere specialiseret tilbud i en anden kommune eller region.
Hvordan undgår vi de fortsat mange uplanlagte sammenbrud?
Hvordan sikrer vi, at også de børn og unge, der har så store læringsmæssige udfordringer, at de har vanskeligt ved at klare kravene for adgang til ungdomsuddannelserne, også oplever deltagelse i læringsfremmende fællesskaber som meningsfuldt og retningsanvisende?

Det er blot nogle af de spørgsmål, vi har kastet os over i klar forventning om at finde gode svar.

Sidst men ikke mindst vil jeg slå et slag for årsmødet, der jo som nævnt mange gange bliver den 10-12 november i Grenå:
Om torsdagen har vi et punkt på programmet, som vi har kaldt KLAUS OG MONOPOLET.
Vi har bedt konsulent Klaus Majgård at styre løjerne, når vi åbner op for dilemmahåndtering i MONOPOLET.
Vi beder jer kort & godt om at sende eksempler på faglige dilemmaer, I kunne tænke jer at få behandlet af et monopol bestående af udvalgte eksperter – senest 15. september 2021.
I hører mere J
Programmet udsendes til august, ’but mark your calendars …’

Til allersidst – nyd den nu:
Sommer, sommer og sol,
Havet og blæsten og duft af caprif .... læs hele artiklen

billeder/thumbs/cmp_marts2021.png

Juni klummen 2021

Som interesseorganisation er det på samme tid skik og brug og befriende, at man udelukkende forholder sig til det, man ved noget om, og det man – nå ja - har interesser i…
Mens vi i vores egen verden således er rimeligt snævre uden at være endimensionelle i vores fokuseringer og prioriteringer, må politikerne være anderledes bredspektrede.
I går (2/6) havde Folketinget afslutningsdebat. 
I den forbindelse kunne man forvente et diskussionsspænd mellem børn og mødre i Syrien, geografi og udrejsecenter, corona og håndtering, klima og landbrug, kontanthjælp og fattigdom og flere hænder og arbejdsmarkedet. Plus det løse.
Samt finansiering af det hele…
Og cirka sådan forløb de godt 15 timers debat vel også nogenlunde …

Tættest på vores område i denne folketingsamling har naturligvis været Barnets lov og den nyligt offentliggjorte evaluering af folkeskolereformen fra 2014, hvoraf det fremgår, at beslutningen fra for 7 år siden ikke har givet den forventede effekt på børnenes læringskurver.
Statsminister Mette Frederiksen havde bebudet, at hun ville holde en anderledes afslutningstale; i stedet for at se tilbage vil hun se 10 år frem, skrev hun i et Facebookopslag i går morges.
Havde statsministeren spurgt os om, hvad hun skulle sige til Folketinget om vores område, ville vi have foreslået noget i den her stil.

”Børnene kommer også til at fylde vores dagsordener de næste 10 år:
Vi er blevet gjort opmærksomme på vigtigheden af, at antallet af voksne, der ønsker relationer til det udsatte barn, ikke må overstimulere barnet: kontinuitet, ordentlighed og medmenneskelighed skal karakterisere alle relationsaspekter
I forhold til den gode intention om, at civilsamfundet skal spille en større rolle i udsatte børn og unges liv: Grundig rekruttering af de frivillige, der skal have relationerne til børnene, er helt afgørende vigtig for den relations opståen og fastholdelse.
Dette gælder også i den lige så gode intention om at anvende netværksanbringelser.
Præcis og meningsfuld rolleafklaring og afgrænsning af, hvem omkring barnet, der tager sig af hvad og har ansvar for hvad.
Når vi ifm ’mere nærhed i sagsbehandlingen’ mener at der skal lægges flere beslutninger ud til de enkelte socialrådgiverteams, vil det få gavnlig virkning for de børn, unge og familier, der har brug for, at indsatserne kan iværksættes hurtigere, mere smidigt og mere nænsomt end i dag
I forhold til specialundervisningen vil drøftelser i efteråret 2021 betyde, at vi skal have iværksat en kortlægning af området således, at et aktuelt og opgraderet talmateriale kan medvirke til at kvalificere de politiske beslutninger.
Vi skal have etableret et centraliseret, tilsyn med specialundervisningen - som i parentes bemærket skal suppleres med et socialt-fagligt tilsyn på dagbehandlingstilbuddene
Vi stiller krav om indgåelse af partnerskaber mellem den interne skole/dagbehandlingstilbuddet og en grundskole, så de skolefagligt og/eller socialt udsatte børn og unge kan blive en del af et grundskolemiljø, så snart de kan profitere af det: med få, flere eller alle skematimer - differentieret i forhold til de enkelte fag og de enkelte børn …
Det bliver et krav, at der er læreruddannet personale til alle undervisningsopgaver.
Vi har forståelse for, at fokus på enten behandlingsbehov eller skolebehov IKKE er meningsfuldt. De to indfaldsveje til et udsat barns trivsel og udvikling er hinandens forudsætning, lige vigtige og giver medspil på et helhedssyn på barnet.
1800 skoledage skal være et retskrav for alle børn og unge
Vi vil indarbejde en ’team-danmark model’ på grundskoleniveau, så børn med specifikke udfordringer kan få ’længere tid til at nå det samme’, som ikke -udfordrede børn.
Vi anerkender, at der er brug for 2 skolespor på området: Et for de åbne skoler og et for skoler på de sikrede og delvist lukkede.
Og så indfører vi, at regler fra Voksenansvarsloven også skal gælde på interne skoler og dagbehandlingsinstitutioner.
Vi har været glade for og .... læs hele artiklen