Få nyhedsbrev på mail:

FOLKETINGSVALGET 2019

16-05-2019

KÆRE FOLKETINGSPOLITIKERE, TAK for de MERE END 50 møder de sidste 4 år,

Det er oppe i tiden at stille ultimative krav til de andre.

Selv om vi anser os selv for at være en moderne interesseorganisation, så hopper vi ikke med på bølgen.

De nedenstående 16 punkter er forslag til arbejdspunkter fra os, der arbejder med de mest udsatte børn og unge i Danmark til det kommende Folketing – og os selv.

HUSK NUMMER 16 !!!

Samtidig vil vi benytte lejligheden til at takke aktuelle medlemmer af Tinget – og ikke mindst de embedsmænd, der får tingene til at hænge sammen - for de mere end 50 møder med ministre, partiledere, udvalgsformænd, udvalgsmedlemmer, menige folketingsmedlemmer, kontorchefer og sekretariatsmedarbejdere, for studieture og selv-tak for de oplæg og ’gode råd’, vi har leveret i denne Folketingssamling.

Vi har aldrig tvivlet på jeres engagement og har været glade for at få mulighed for at virkelighedskorrigere jer, når det har været nødvendigt.

Vi vil gerne stille os til rådighed for, at vi sammen kan:

  1. udvikle løsninger, der kan stoppe stigningen i og reducere antallet af fattige børn i DK
  2. stoppe/reducere antallet af sammenbrud i plejefamilier
  3. gøre noget ved den kendsgerning, at andelen af børn, der har fået en diagnose som depression, angst, autisme og ADHD fra børnepsykiatrien, inden de fylder 15 år, steget fra fire til ni procent. (fra 2010 til 2017)
  4. skabe forståelse for vigtigheden af, at psykisk syge børn og unge kan slippe h

    .... læs hele teksten

Pressemeddelelse: Forløb i naturen skal hjælpe udsatte unge med at mestre hverdagen

01-04-2019

PRESSEMEDDELELSE:
Forløb i naturen skal hjælpe udsatte unge med at mestre hverdagen

Et nyt initiativ skal over de næste tre år udvikle metoder og undersøge, hvordan natursociale forløb kan bidrage til udsatte unges evne til at kunne mestre deres eget liv. Københavns Universitet og Bikubenfonden er initiativtagere til ’Natur til et godt liv-Laboratoriet’, hvor de sammen med en række udvalgte partnere skal skabe ny viden på området.

I 2018 foretog VIA University College og Københavns Universitet for Bikubenfonden en kortlægning af en række internationale studier om natursociale indsatser for udsatte unge. Kortlægningen udmøntede sig i rapporten Hvad ved vi om arbejdet med udsatte unge i naturen?, der konkluderer, at arbejdet i naturen potentielt set kan blive et interessant supplement til traditionelle indsatser. Men hvis potentialet skal forløses, kræver det en praksis, der bliver begrundet og belyst bedre, end hvad tilfældet er i dag.

Derfor har Bikubenfonden bevilget midler til Natur til et godt liv-Laboratoriet. Her skal Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ved Københavns Universitet i samarbejde med Bikubenfonden og en række andre partnere som f.eks. kommuner og botilbud, udvikle natursociale indsatser med fokus på livsmestring for udsatte unge mellem 13 og 30 år.

”Vi har en lang række erfaringer, hvor vi i mindre skala har undersøgt området, men vi mangler mere viden. Med Natur til et godt liv-Laboratoriet kan vi udvikle og afprøve de muligheder, der ligger i at arbej

.... læs hele teksten

FADD afholder PSYKIATRISEMINAR 6-7 maj 2019

11-03-2019

Om: Tværfagligt samarbejde, organisatorisk brugerinddragelse, hvad er mulighederne når unge med psykiatriske diagnoser bliver 18 år?, jeg-har-prøvet-det-selv, epistemisk tillid, skizofreni og psykose

6.-7. maj 2019 på Comwell, Middelfart

Mød, se & hør:

  • Katrine Wiemann, Afsnitsledende overlæge, Intensivt døgnafsnit for unge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg
  • Lise Lotte Helm, ph.d.-studerende, Holmstrupgård
  • Bente Adolphsen, cand. jur.
  • Henriette Misser, Psykologfaglig leder/VISO-specialist på Godhavn
  • Sidsel H. Jakobsen, sundhedsteknologiingeniørstuderende, foredragsholder og skribent
  • Anders Bonderup Kirstein og Anne Pedersen, psykologer på Dyssegården

 Tilmeldingsfrist: 26. marts 2019



.... læs hele teksten

Revideret program for ungeseminar 11-12 april

07-03-2019
Revideret program for ungeseminar 11-12 april.
Der er få ledige pladser på hotellet ...

.... læs hele teksten

Ungeseminar 11-12 april 2019

08-02-2019

Ungegruppen i FADD inviterer til: DØGNSEMINAR om UDSATTE UNGE &:

  • KRAM og neuropædagogik
  • Mad, mod og måltider
  • Forældrearbejde på udebane
  • Herning modellen: Hvorfor gik det galt – hvad har vi lært?
  • Psykiatriske diagnoser i mainstreamfilm
  • Bag symptomerne – ind til børn og unge med diagnoser

11.-12. APRIL 2019 på Tornøes hotel, Kerteminde

Tilmeldingsfrist 25. februar 2019



.... læs hele teksten

Flere nyheder

Maj KLUMMEN 2019

DET ER ALDRIG FOR SENT AT FÅ EN GOD BARNDOM version 2.0

En artikel fra Mandag Morgen (6/3 2019) med en overskrift, der hverken var skrevet på skriggul Breaking-news-baggrund eller med megabogstaver - hvorfor jeg nær havde misset den – gjorde, at jeg var lige ved at få proteinpulveret i den gale hals:
’Rettidige indsatser i stedet for tidlig’

Artiklen fremkaldte den særlige både/og-oplevelse det nogen gange er, at læse noget man ligesågodt selv kunne have skrevet. Men aldrig fik gjort: Forløsende og irriterende wink

Skribenten var Robin Vickery, Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi, som vi - by the way - fluks fik inviteret med til en folkemødedebat (Kæmpestranden J36 fredag 14.45-15-30: Udsatte børn og unge – nye typer – hvornår gør vi hvad?)

Robin Vickery hiver den gamle seminarieklassiker, Heckman-kurven, frem. (Husker den svagt fra en fjern socialfagstime…)
De ved, den, der handler om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Kurven har haft betydelig indflydelse på dansk velfærdspolitik. Og kommunalt fokus på forebyggelse. Og har det stadig …

Men, forklarer RV, resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere i 2018 stemmer ikke overens med Heckman-kurvens.
Dels er Heckmans resultater over 50 år gamle, dels drager James Heckman sine konklusioner på baggrund af meget få studier.
De newzealandske forskere siger, at det fortsat kan betale sig at investere i en tidlig alder.

Men – og det er det, jeg gerne ville have sagt på præcis den her måde: ”Deres resultater viser også, at det mindst lige så godt kan betale sig at investere i ældre aldersgrupper”.

Det giver ualmindeligt god mening at blive bekræftet i, at vi der arbejder med de ældre børn også kan gøre en forskel, når de sociale udfordringer opstår senere i livet. Ikke at vi ikke vidste det, men ….
Løbet er altså ikke kørt, når vi passerer skolealderen.

RV: ”Men hvordan kan det være, at Heckman-kurven, der virker så intuitivt rigtig, tilsyneladende ikke holder empirisk? Når det giver så god mening, at jo før vi sætter ind, jo bedre?”
Og RV svarer selv: ”Her er vi nødt til at spørge, om den tidlige indsats er for tidlig. Dels fordi den risikerer at klientgøre eller sygeliggøre mennesker, som (endnu) ikke har reelle sociale problemer. Dels fordi vi risikerer at bruge ressourcer på indsatser målrettet mennesker, der ikke har brug for det.”

Pointen er, at forebyggelse i denne form ikke handler om at hjælpe så tidligt som muligt, det handler om at hjælpe så hurtigt som muligt. Uanset om det gælder børn, unge, voksne eller ældre, så skal indsatsen leveres når der er brug for den.
Det er der formentligt også økonomisk bæredygtighed i …

Vi kender det fra vores hverdag: Timing er rigtig vigtig for, om en social indsats fremmer et menneskes udvikling:
Handler vi for sent, er der ikke den rigtige indsats, rammer vi ikke det rigtige tidspunkt for en forandring, så risikerer vi at skulle starte forfra. I værste fald at mislykkes.

Med den nye forskning fra New Zealand har vi nu et argument for, at hvis vi starter for tidligt risikerer vi unødvendig stigmatisering og uansvarlig prioritering.

Det ligger i god gammeldags socialpædagogisk tænkning, at det aldrig er for sent at hjælpe, hverken det enkelte menneske … eller samfundsøkonomien for den sags skyld…

Helt i tråd med det nogle af os sagde den gang på seminariet, da vi besluttede at ville arbejde indenfor det specialiserede socialområde med de mest udsatte børn og unge og som siden blev forfinet af måske Jakob Haugård: Det er aldrig for sent at få en god barndom.

---

”Art .... læs hele artiklen

April-klummen 2019

VI HUSKER GODT, MEN BÆRER IKKE NAG…
Marts måned har været deprimerende. Nævner i flæng:
Vejret
Pia Kjærsgårds udvisning af en baby fra folketinget
Githa Nørby-gate
Jim Lyngvilds kjole til Ghita Nørby
Nyheden om Radio 24/7s lukning
Ny jysk overkills-motorvejsstrækning i og omkring Mariager – om end ikke uden underholdningsværdi
Flere livsfarlige elektriske løbehjul med asiatiske turister i KBH
Og sådan kunne jeg blive ved.
Nå, man må vel arbejde med det smile
Selv ikke DKs sejr over Schweitz, Brøndby i top 6 og den nationale forløsning over at Egtved-pigen alligevel er dansk – og ikke en indvandrer fra Sydtyskland har gjort glæden over forårets komme til en lettere opgave.

---
Inden for vores eget område sker der det forudsigelige her 1,5 år inde i en kommunalvalgsperiode, at en del kommuner efter varsling af besparelser ultimo 2018 nu er kommet til de specifikke besparelser. Nogle steder kommer det til at gå hårdt ud også vores område.
Jeg vil ikke skælde ud på politikerne i kommunerne.
Man må vel egentlig snarere rose dem for ikke at have trukket ”udgifterne-til-udsatte-børn-og-unge-område-eksploderer-kortet”
Vi har jo tidligere været vidner til den fiffige, men gennemskuelige manøvre, som det er først at underbudgettere med fuldt overlæg, siden at tage de forventede udgifter som en fornærmelse. Og så råbe BUDGETOVERSKRIDELSER, så alle kan høre det.
Men det har vi ikke hørt nogen råbe længe
Vi tror på, at de prøver at agere ansvarligt.
Men hvad gør vi så med de børn og unge og familier, der ikke får det de har brug for?

Hvis regionerne må lade livet, så er der i vores optik – fordi vi ikke ser kommunerne som oplagte driftsherrer på det mest specialiserede socialområde – kun tilbage at oprette en statslig driftsenhed, der skal drive de sikrede institutioner og det nødvendige antal specialinstitutioner.
Vi har mange ideer til svar på hvad, hvem, hvordan og hvorfor-spørgsmål, hvilket vi den sidste tid har fået lejlighed til at drøfte med folketingspolitikere og embedsmænd fra Social- og Sundhedsministerierne.

Og vi har stadig mange på listen, der har udtrykt ønske om at tale med os…
Vi bidrager med vores erfaringer med kommunalreformen fra 2007 og konsekvenserne for vores område...
Vi husker ret godt, men bærer ikke nag: Der VAR tale om en gevaldig afspecialisering.
Den taler vi i modsætning til mange andre ikke så meget om.
Vi mener, at der er brug for en ny specialisering, hvis organisatoriske kraftcenter efter vores opfattelse - som sagt - skal placeres i en ny statslig børneforsorg, som udover nok at skulle hedde noget andet, skal drifte det specialiserede socialområde for udsatte børn og unge … og samle viden, kompetencer og erfaring - i et gensidigt vitaminiserende samarbejde med decentrale offentlige og selvejende aktører.
Vi beder om at få muligheden for at gøre vores arbejde ordenligt, så lover vi at det nok skal betale sig.
Vi advarer mod hastværk. Lad og tage den nødvendige tid til at afdække, definere og udvikle området – herunder også målingsmodeller, der giver mening for samfundet, aktørerne – og allermest for de udsatte børn og unge og deres familier
Vi foretrækker slow-fixes frem for quick-fixes.
---
Nu skinner solen.
Jeg sidder og glæder mig til vores deltagelse på folkemødet, til vores planer om at styrke sikker medicinhåndtering, til vores seminarer og temadage, der måske som bekendt også indeholder oplæg fra ’vores egne folk’.
Jeg glæder mig til den afspænding et folketingsvalg almindeligvis fører med sig og til vores årsmøde i november.

Jeg tror april bliver meget bedre e .... læs hele artiklen