PRESSEMEDDELELSE: NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET 2

19-03-2021

I går aftes (18/3 2021) viste TV2 dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET 2 som opfølgning på det første afsnit fra 4/3 2021.

Vi blev vidner til en række interviews med tidligere anbragte børn, tidligere medarbejdere, et par nuværende socialrådgivere og en tidligere direktør for Socialstyrelsen.

FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) udtaler i den forbindelse: ”Man er en sten, hvis man ikke bliver berørt af indholdet i udsendelserne; af at børn er kede af det og ikke føler sig lyttet til, hørt og taget omsorg for.
Nogle vil måske mene, at det er godt fjernsyn. Jeg synes det ikke!
Ikke fordi vi ikke har brug for at få historierne frem, for dét har vi – og vi skal lære af dem, men fordi der indgår udsatte børn og unge med billede og navns nævnelse, som fra nu og indtil nettet lukker, vil være at finde på diverse sociale medier med en del af deres historie, som de måske ikke for tid og evighed vil være vilde med at kunne blive mindet om.
Til tilrettelæggerne: Skulle nogle af deltagerne i dokumentaren have været anonyme, burde det have været børnene.

Nogle af de viste situationer er uafhængigt af konteksten på ingen måde acceptable.
Gennemsigtighed er den bedste medicin mod magtmisbrug, selvtilstrækkelighed og arrogance.
Men vi må også kræve, at transparensen gælder hele pakken; herunder, at der også skal være lys på konsekvenserne af de rammevilkår, der gælder for områdets aktører. Og på karakteren af den adfærd, der udfordrer ikke bare medarbejderne på vores område, men hele samfundet.
Udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte børn og unge.
På vores institutioner har vi også børn og unge, der har så meget angst, en så oppositionel og risikovillig adfærd og så voldsomt et misbrug, at deres eget og andres liv indimellem er truet.

Som arbejdstilsynet ofte påpeger, så er der OGSÅ et beskyttelsesaspekt i forhold til medarbejderne.
Den kompleksitet vores område arbejder med og i, kalder på nuancer, besindighed og klogskab – ikke på kom

.... læs hele teksten

NU ER DEN HER: ADGANG TIL AULA

18-03-2021
YES, YES, YES

Adgang til Aula

KOMBIT (Kommunernes IT-fællesskab) meddeler idag 18/3 2021

Fra den 20. marts 2021 kan medarbejdere på døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge få adgang til Aula for vores børn.

En ny version af Aula, som frigives den 20. marts 2021, indeholder som tidligere annonceret ny funktionalitet, så medarbejdere kan logge ind i Aula og kommunikere med skoler og almindelige dagtilbud på samme vis som forældre.

Hvis du både har egne børn i Aula og også er medarbejder på et døgn- eller dagtilbud, skal du ved login i Aula vælge, om du vil logge ind som almindelig forælder eller som ’officielt tilknyttet person’, som er det begreb, der bruges om medarbejdere på døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge.

Hvordan kan jeg få mere at vide, og hvordan kommer jeg i gang?

På Aulas informationshjemmeside, aulainfo.dk, kan du læse mere om, hvordan du kommer i gang, og hvor du kan finde vejledninger til at hjælpe dig med både brug af og konfiguration af Aula. Den specifikke artikel om denne nye adgang til Aula finder du på nedenstående link.

I begyndelsen vil der være en begrænsning, så der maksimalt kan knyttes 10 kontaktpersoner til samme barn – dette inkluderer forældre, bedsteforældre, stedforældre og altså også medarbejdere på døgn- og dagtilbud. Dvs. hvis et barn i forvejen har knyttet to forældre og en bedsteforælder til sig, så er der plads til 7 medarbejdere for dette barn.

Denne begrænsning arbejdes der lige nu på at fjerne i de administrative systemer på skoler og dagtilbud.  Når begrænsningen er fjernet her, kan Aula håndtere et vilkårligt antal medarbejdere pr. barn.

NB: i artiklen på Aulainfo.dk indgår der links til Aulas brugervejledninger. Disse vil dog først blive opdateret med den nye funktionalitet i løbet af weekenden når den nye funktionalitet frigives. Derfor linkes der før den 20. marts til den ”gamle” udgave af brugervejledningerne.



.... læs hele teksten

PRESSEMEDDELELSE: Vedr: NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET – 5. marts 2021

05-03-2021

I går aftes blev seere på TV2 i dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET præsenteret for en række optagelser, hvor medarbejdere, på blandt andre nogle af vores medlemsinstitutioner, håndterer forskellige konfliktsituationer. Flere af optrinnene er voldsomme.

FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) siger om magtanvendelser: ”Et indgreb skal ALTID foregå så nænsomt, afstemt og omsorgsfuldt som muligt. Og altid efter proportionalitetsprincippet; indgrebet skal passe til karakteren af barnets adfærd. I socialpædagogiske sammenhænge er der aldrig tale om ’den gode magtanvendelse’. Vi foretrækker at bruge begrebet ’den nødvendige magtanvendelse’. Og vigtigst af alt - den skal altid give mening for barnet.”

CMP siger endvidere om første afsnit af dokumentaren:
”Grundlæggende mener vi ikke, at udsatte børn og unge i affekt skal optræde i medierne. Selv om det er effektfuldt, er konsekvenserne ofte vanskelige at overskue for de børn, der medvirker.
Når det er sagt forstår vi, hvis den almindelige dansker synes, at optrinnene i dokumentaren ikke bare er voldsomme, men også FOR voldsomme:
Det ligger dybt i os mennesker at reagere med omsorg, varme og trøst, når børn er i affekt, græder, skælder ud, lider og skriger; så ønsker vi at favne og rumme dem instinktivt."

I nogle af situationerne fremstår de filmede medarbejderes adfærd -kontekstuafhængigt set - som overgreb. Og det kan være, at de er det. 
Vi v&aeli

.... læs hele teksten

Webinar for skoleledere 2. eller 3. marts 2021

10-02-2021

Kære skoleledere,

Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding på pressemødet den 27/1 2021 om Barnets Lov gav anledning til håb og fortrøstning med hensyn til de interne skolers og dagbehandlingsinstitutionernes fremtid.

PRT: ”Der ér gode og velfungerende skoler imellem, det vil jeg gerne understrege, men der er desværre også for mange eksempler på det modsatte. Elever får ikke altid den undervisning, de har krav på og ret til. Der er afsat 30 mio i en 5-årig periode til sikring af, at børnene får en undervisning, der lever op til folkeskoleloven.”

Væk var den skingre kommentar fra januar 2020: »Med mit kendskab til området har jeg bedt arbejdsgruppen kigge på, om det overhovedet er en god idé at have de interne skoler. Det er jeg fundamentalt usikker på«

Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils udtalelser og forbehold overfor de interne skoler fyldte os dengang med oprigtig bekymring.

Først og fremmest fordi ministerens mistillid til de interne skoler blandt andet var baseret på en række statistiske mørketal, ligesom vi mente og mener, at det ville klæde ministeren også at lægge udtalelser og vurderinger fra nuværende børn og unge, ledere og lærere fra vores undervisningstilbud til grund for sine holdninger til områdets fremtidige struktur.

Vi har i en skrivelse til ministeriet blandt andet skrevet (11/5 2020):

”I vores fælles opmærksomhed på vigtigheden af skolegang for og uddannelse af de mest sårbare børn og unge i Danmark, skal vi huske, at vi i vores ambitionsiver ikke må medvirke til at udsætte denne gruppe for et pres, der blot vil forøge deres oplevelse af frustration, tillidsbrud og håbløshed.
Konsekvenserne af vores – politikernes og fagfolkenes – ønske om at optimere, kvantificere og udvikle, må aldrig blive til et (nyt) eksklusionsfremmende svigt.
Vi har en forpligtelse til at stille op med forståelse og rammer, der tager hensyn til børnenes individuelle udfordringer.”


Vi har i perioden haft et ikke ubetydeligt antal møder med vores samarbejdspartnere, haft videomøder, og adskillelige korrespondancer med mi

.... læs hele teksten

Pressemeddelelse: Barnets Lov - Barnet først

27-01-2021

Det bedste udspil i mange år, men ….

I FADDs anbefalingskatalog til Barnets Lov, ”ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED!” skriver vi, at vi håber, at loven kan blive den vigtigste og bedste lov for udsatte børn og unge i Danmark i årtier.

Og lad os bare afsløre det med det samme: Det tyder det på.

FADDs formand Charlotte Møller Pedersen udtaler: ”Det har været værd at vente på…

Udspillet brillerer på både form – og indholdssiden. Vi bliver vidner til et grundsyn på udsatte børn og unge, som vi, siden statsminister Mette Frederiksens nytårstale for et år siden, har ventet på at se udrullet og konkretiseret. Det er ikke synd for børn at blive anbragt.”

De 43 initiativer, som udspillet består af, peger for de langt flestes vedkommende i den rigtige retning:

”Meget af det, har vi sagt i årevis. Vi er specielt glade for præciseringer om, at vi skal forebygge omsorgssvigt, ikke anbringelser. Og at indsatstrappen OGSÅ kan vendes om, så den mer-indgribende indsats kan få legitimitet som forebyggende indsats.

Vi har også talt om vigtigheden af - og synes stadig godt om - at vi skal have færre skift ved anbringelse af de helt små børn – og i det hele taget. Og at børn generelt skal have ret til stabilitet i deres barndom.

Vi synes desuden, at automatisk vurdering af behovet for også at anbringe søskende og at få en second opinion, når anbringelser afvises eller ændres, er rigtig gode ideer, som viser indsigt i det komplekse udsatte-børn og unge område.

I forhold til de ældste børn glæder vi os over et forventet kvalitetsløft til udsatte børn og unges betingelser for at få bedre skolegang, uddannelse og efterværn. Og vi ser frem til drøftelser om indholdet her i foråret 2021.

Uddannelse på Team-Danmark-maner med ekstra år på ungdomsuddannelser er godt set.

I den forbindelse håber vi, at den forståelse også smitter af på udsatte børn og unges muligheder at ’strække’ deres tid i grundskolen, hvis det er deres behov.

At 3 ministre går sammen på et pressemøde om indsatserne for udsatte børn og unge, forstår vi som udtryk

.... læs hele teksten

Flere nyheder
billeder/thumbs/cmp_marts2021.png

Maj-klummen 2021

Fra tid til anden bliver forskellige brancher – offentlige som private – udskældt for uduelighed, magtfuldkommenhed, grådighed eller andre former for dårskab.
Vi kender overskrifterne fra medierne - ofte formidlet på en skriggul baggrund med det clickbaits-fremmende forvarsel, BREAKING NEWS.
Mange har prøvet det: Bankerne, Politiet, hospitalsvæsenet, de praktiserende læger, folkeskolen, forsikringsselskaberne og skattevæsenet.
Imidlertid vil de fleste mene, uanset kritikkens relevans, at vi ikke kan klare os uden.
Det giver ikke mening at forestille sig et samfund uden et skattevæsen, banker, politi og folkeskole.
Senest har udsatte børn og unge-området været turen igennem i dokumentarudsendelserne NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET.
Og det giver heller ikke mening at tænke den tanke til ende, at der ikke findes en børneforsorg til at tage sig af de mest udfordrede børn og unge.
Til gengæld giver det rigtig god mening at diskutere HVAD samfundets grundpiller skal levere, HVORDAN det skal foregå, og HVORNÅR indsatserne skal effektueres.
HVORFOR-spørgsmålene er det – som sagt - vanskeligere at se relevansen af.

I FADDs bestyrelse og blandt vores medlemmer er det et kontinuerligt anliggende at holde øje med, om der er områder af vores arbejde, der skal opkvalificeres, ændres eller udgå.
Enhver vurdering skal være baseret på ny viden eller nye erfaringer.
Det gælder både grundydelser, metoder, teorier og administrativ praksis.
Med inspiration fra et gammelt kinesisk ordsprog: Vi insisterer på at bygge vindmøller i stedet for læhegn, når det blæser.

Sammenholder man de aktuelle ’vindforhold’ med en anden tendens i tiden; bekymringskulturen, der har været på fremmarch under det sidste års coronaepidemi, hvor vi lærte nye ord som albuehilsen, hjemmekarantæne og covid19-turist, er der et par forhold, vi skal være opmærksomme på:

Vi har en forpligtelse til at holde også kritik og tendenser op mod lyset. Og der SKAL vi kunne spotte og kunne håndtere dilemmaet mellem at reagere for hurtigt og for langsomt.
Reagerer vi for hurtigt risikerer vi at smide noget ud med badevandet, som vi efterfølgende kommer til fortryde, at vi gav slip på, og som kunne vise sig blot at have brug for en pletrensning.
Reagerer vi for langsomt, kan man frygte, at problemerne bliver større eller værre.

Dette ændrer ikke på, at brande skal slukkes, oversvømmelser skal standses og alvorlige fejl skal rettes - øjeblikkeligt. Men vi skal tænke os om - ikke mindst i stormvejr. Med grundighed kommer man længst, som min farfar sagde …
Det værste ved problemer og fejl er ikke, at de findes; når mennesker handler, kan fejl og problemer opstå.
Det værste er, IKKE at få øje på fejlene og problemerne. Eller endnu værre; at negligere deres eksistens samtidig med, at kritikken buldrer og brager.

For at træne vores egne læringsmuskler er vi i bestyrelsen i gang med at drøfte forbedringspotentialer for de samlede indsatser med en lang række aktører på vores område.
Vores bestræbelser kredser om overskriften: Ethvert barn skal have ret til et liv uden vold kriminalitet, prostitution og misbrug.
Det kræver faglighed, insisterende indsatser og masser af varme fra afsenderne.
Afsenderne er os, der har ansvaret for det udsatte barn, hvis forældre i en kortere eller længere periode har overladt os den vigtige opgave, det er at have deres barn i vores varetægt.

Watch your inboxes ….smile


Charlotte Møller Pedersen
Formand