NY RAPPORT: Efterværn til alle anbragte unge: 1 mia ekstra om året

06-09-2021

Godt 1 milliarder kroner om året.
Det er den ekstra investering, det kræver at skabe en bedre overgang til voksenlivet for anbragte unge. Det viser en ny rapport, som Kraka Advisory har udarbejdet på baggrund af Policy Labs anbefalinger til en radikal ændring af efterværnet.

Men rapporten viser også noget andet. Resultaterne tyder nemlig på, at investeringen kan gavne samfundet økonomisk, bl.a. ved at flere tidligere anbragte unge kommer i job og uddannelse.
Men det allervigtigste er, at investeringen giver de unge langt bedre muligheder for et godt voksenliv.
Det mener vi er værd at investere i.

Du kan finde og læse hele Krakas rapport ved at bruge linket herunder



.... læs hele teksten

PRESSEMEDDELELSE vedr KRAKA Advisorys rapport om efterværn

06-09-2021

Ny rapport viser:

Det betaler sig for os alle at investere i anbragte unge

Godt 1 milliard kroner om året. Det er den investering, det kræver at sikre, at vi som samfund giver anbragte unge den nødvendige støtte i overgangen til voksenlivet. Det viser en ny rapport fra Kraka Advisory. Og det er en investering, der ifølge rapporten først og fremmest skaber bedre liv, men det giver også en samfundsøkonomisk gevinst.



.... læs hele teksten

FADDs ÅRSMØDE 2021: IKKE ET ORD OM COVID 19

26-08-2021
Hvis Freud var blevet spurgt om konsekvenserne af coronaepidemien, ville han sikkert have svaret, at vira selvfølgelig kan have en patologisk indvirkning på os mennesker: Vi får feber, smerter og fysisk ubehag. Og kan endog dø af det.
Han ville nok også henvise til en række ikke-patologiske effekter i det han kaldte ’de topiske modeller’.
Det er for eksempel her, teorien om Id, overjeg og ego findes.
Uden at vi her på redaktionen vil gøre os til Freudeksperter, så er det også i denne afdeling af verden, at begrebet fortrængning hører til.
Fortrængning har som det meste her i livet både en forside og en bagside.
Bagsiden handler om at vi kan fortrænge traumatiske oplevelser, der - hvis de forbliver ubearbejdede – kan give os mentale problemer og udvikle sig til egentlige traumer og psykisk sygdom.
Forsiden af at kunne fortrænge består i, at man på den måde kan leve et hverdagsliv og have en livsførelse på trods af denne verdens notoriske farer; klimaforandringer, Taliban, cyberkriminalitet, tonen på Facebook, racisme og modstand mod mangfoldighed.
Og så lige hvis AGF skulle ryge ud af superligaen ;-)

Fortrængningen kan have mange ansigter. Fra den ene yderpol: DET TALER VI IKKE OM, BLEV DER SAGT!!!
Til den anden ende af skalaen, hvor vi siger: Nå, ja pyt, det beskæftiger vi os ikke med – lige nu i al fald.
Det er i sidstnævntes ånd, at FADDs årsmøde vil blive afholdt.

På årsmødet vil vi tillade os at holde fri fra globale sygdomme – ikke for at negligere deres eksistens, men for at holde fokus på det, som vi i denne forening er sat i verden for: At gøre livet for udsatte børn og unge bedre og lettere.
Som det fremgår af nedenstående program, vil vi være faglige, festlige og fælles, hvilket er det DNA, vi i foreningen er rundede af …
Den opmærksomme læser vil bemærke, at der er et par gengangere fra sidste års program, som jo desværre måtte aflyses på grund af ’det, De ved nok’.
Både af hensyn til de oplægsholdere, der mistede indtægt i 2020.
Men i første omgang og allermest fordi det er vores bedste vurdering, at programpunkterne stadigvæk holder og er yderst relevante: Ledelsesmæssig b&aeli

.... læs hele teksten

Test

26-08-2021
sdfsdfsdfsd

.... læs hele teksten

Høringssvar vedr styrkelse af socialtilsynene

16-08-2021
I fredags indsendte vi vores høringssvar til Social - og Ældreministeriet vedr en styrkelse af socialtilsynene:

Vi skrev indledningsvist:

"Vi har fra starten i 2014 givet tilsynskonstruktionen medvind og ser nærværende forslag som en tiltrængt styrkelse af det tilsyn.

Vi er meget enige med Social- og Ældreminister Astrid Krag, der i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget, har sagt: ”Når vi overlader det til sociale tilbud at tage sig af vores mest udsatte børn, unge og voksne, skal vi kunne være trygge ved, at de får en ordentlig hjælp.”

Det er vores generelle opfattelse, at anbragte børn og unge får ’en ordentlig hjælp’.
Men vi anerkender behovet for, at aftalen skal give socialtilsynet flere muskler til at gribe ind over for områdets brodne kar.

Vi er dog af den opfattelse, at lovforslaget kun i begrænset omfang har taget højde for at der er betydelige forskelle på at være privat aktør og selvejende aktør.
Hvor de private udbyderes formål er at tjene penge, så er de selvejende aktørers formål at yde en socialpædagogisk, humanistisk eller næstekærlig indsats for borgere, der har det svært.
Dette forhold – sammen med et behov for at socialtilsynenes målgrupper adskilles i lovgivningen fordi forskelligheden kræver anerkendelse af, at tilsynsopgaverne skal passe til målgrupperne   - kalder på en revision af forslaget, inden det skal behandles politisk i folketingssalen.

Mens vi således grundlæggende bifalder forslagets formål og intention (med enkelte forbehold), har vi registreret 4 mangler.

Første mangel er også påpeget af tænketanken Justitia.

1. Socialtilsynene bør være den myndighed, der vurderer magtanvendelser 
Det bør være socialtilsynene, som med den ekspertise og de kompetencer, man har opbygget, der træffer beslutning om en magtanvendelse er tilladt eller ikke-tilladt.
Der vil på den måde - udover at man får en second-hand faglig vurdering - være lagt myndighedsautoritet til grund for beslutningen.
Det vil betyde, at klageadgange kan tydeliggøres og beskrives ...
Ledelse og medarbejdere har en særlig forpligtelse til at dele, læ

.... læs hele teksten

Flere nyheder
billeder/thumbs/ALFONS_AA.jpg

September klummen

I FADD har vi netop afsluttet en besøgsrække til tilsynschefer og afdelingsledere på de 5 socialtilsyn.
Udgangspunktet var det samtalepapir, som vi – på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt vores medlemmer – udfærdigede i foråret 2021.
Besøgene omfattede også et møde med ledelsen af det kontor i Socialstyrelsen, der har audit-forpligtelsen i forhold til socialtilsynene.
Møderne havde til hensigt at skabe forudsætninger for, at vi og socialtilsynene kunne blive klogere på hinandens verdensbilleder.
Undertitlen på samtalepapiret var FORDOM ELLER FAKTA?
Indholdet repræsenterede en bred vifte af de udsagn, som vi i praksisfeltet bruger, når vi drøfter og sammenligner erfaringer med socialtilsynene.
For det gør vi jo…

Vi var rigtig glade for at møde fagpersonerne og menneskene i socialtilsynene på denne måde.
Og de var da også alle så venlige at kvittere for vores initiativ.
Samtidig understregede møderne vores grundlæggende fælles interesse i at løfte og kvalificere rammerne for anbragte børn og unges liv - deres udvikling og trivsel.
Og med den pointe også at have opmærksomhed på at kunne spille hinanden bedre.

Vi skal fordøje indtrykkene på et bestyrelsesseminar senere i september, men vi fik holdt masser af fordomme og fakta op mod lyset.
Noget af det, vi fik med fra møderne, var et modspil på vores oplevelse af en udtalt forskellighed blandt de 5 socialtilsyn.
Forskellene er der, men ikke i så udtalt grad, som vi havde forestillet os…
Først og fremmest ville socialtilsynene gerne oplyses om konkret forskellig praksis, når vi eller vores medlemmer støder på den.
Dernæst fortalte de, at de på flere planer i deres samarbejdspraksis drøfter, samstemmer og kalibrerer, når de får øje på forskellig praksis – herunder når Ankestyrelsen forholder sig til en afgørelse fra et af de fem socialtilsyn.
Derudover blev vi lige mindet om, at Socialstyrelsen for ganske nyligt udgav en faglig vejledning for socialtilsynenes dialogforpligtelse.

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/faglig-vejledning-til-socialtilsynenes-dialogforpligtigelse

Vi overvejer flere samarbejdsflader med socialtilsynene.

-

Vi har længe talt både varmt og fagligt for en efterværnsret til alle anbragte børn og unge.
Den ret bør på sigt også gives til børn og unge i ambulante indsatser.
At alle anbragte børn skal have ret til et efterværn, bliver der nu qua et samarbejde, som Bikubenfonden faciliterer og finansierer og som vi i FAD sammen med SL, DS, DAV og Børns Vilkår er medskabere af, sat en tyk streg under behovet for.
På en konference den 6/9 præsenterer KRAKA ADVISERY resultatet af de beregninger, som skal afklare de økonomiske konsekvenser af at indføre en efterværnsret for alle anbragte børn og unge.
Uden at gå i detaljer, kan jeg godt afsløre, at – ja, det kan godt betale sig.
For slet ikke at tale om vigtigheden af de menneskelige gevinster.
Vi sender rapporten ud, når der bliver råbt GO.

-

Og så er verden blevet et godt menneske fattigere.
Eller i hvert fald en god forfatter
I sidste uge døde den svenske forfatter, Gunilla Bergström.
Vi kender hende nok bedst som skaberen af Alfons Åberg, drengen uden mor, og med den piberygende far-Bertil, hvis fælles liv, spørgsmål, følelser, tvivl og nysgerrighed og behov for kærlighed blev foreviget i de tidløse bøger om drengen med det lidt for store og lidt for runde hoved med de troskyldige øjne.
Som Jes Stein Pedersen skrev i en nekrolog i Politiken: ”I vore dage lider mange børn under et tungt perfektionskrav, og der er ikke langt til diagnoserne, som breder sig epidemisk. Over for den verden er Alfons og hans far et hamrende vigtigt – og rummeligt – modbillede.
Alfons er en verdensmand, for alle småfolk har brug for, at der i fiktionens verden eksisterer empatiske bøger om virkeligheden, også når den ikke er nem.”
Der er udgivet 26 bøger om Alfons. Kan og bør læses af alle.

Hov, jeg var lige ved at glemme Alfons’ hemmelige ven, Svipper.
Hvem har ikke brug for sådan én…

-

Vi gl&aeli .... læs hele artiklen

billeder/thumbs/cmp_marts2021.png

August-klummen 2021

I DR3’s nye dokumentarserie ’De dyre piger’ følger vi fem unge kvinder, der bruger meget/det meste af deres tid og energi på at iscenesætte og ’instagramme’ sig selv med seriøs hang til luksus, glamour og … blær.
Til skræk og advarsel for nogle. Til inspiration for andre.
På en måde er det let at ryste bedrevidende på hovedet. Skåret ind til benet reagerer disse unge kvinder vel helt logisk i forlængelse af den forbrugerideologi, vi alle er rundede af i vores del af verden: Tjen (eller skaf …) pengene … og fyr den af!
Negative indlånsrenter understreger logikken.

Som et senere eksempel på det, er vi ovenpå coronaepidemien (må den snart være mere afsluttet end den er pt.) blevet bedt om af politikere fra det brede spektrum at komme i gang med at bruge penge for – må vi forstå - at stimulere samfundsøkonomien.

Til daglig kender vi, der arbejder med udsatte børn og unge, naturligvis også til fænomenet.
Det helt legitime ønske, som de fleste børn og unge bærer på, er at være som alle andre.
Denne mekanisme udfordres i disse år imidlertid af, at ’alle andre’ gør, hvad de kan, for at stikke ud og være noget helt specielt.
Hvor vi i vores ungdom kunne bruge trumfen; alle andre må, kan vi i dag høre børn og unge spørge: Tror du, jeg bare skal være som alle andre?
Polariseringen synes at rumme et tidstypisk eksistentielt paradoks: Hvordan får et barn eller en ung skabt sammenhæng mellem behovet for at være en del af et fællesskab samtidig med, at man også gerne vil adskille sig fra dette fællesskab?
Men med den limit, at man ikke skal adskille sig så meget, at man bliver udstødt.
Både i teori og praksis er grænsen hårfin.

Måderne, som nogle af de mest udfordrede børn og unge prøver at håndtere dilemmaet på, er bredspektrede.
I den ene ende ved at udvise en ekstrem form for risikovillighed; ved at turde får man på samme tid et adrenalinkick OG en anerkendelse fra dem, der betyder noget for én. Eller som man gerne vil betyde noget for…
I den anden ende ved at appellere til opmærksomhed og alternativer til ensomhed.
Begge yderpoler kan være risky business…

Som den polske sociolog, Zygmunt Bauman, skrev i ’Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige’ fra  2002, så efterlader man mennesker med få midler som ’defekte forbrugere’, der ved, at de skal realisere sig selv gennem forbrug, men som ikke har råd til det.

Så hvis hverken billig fordømmelse eller total accept af vilkårene er svaret, er vejen frem måske snarere at styrke den kritiske dømmekraft hos opvoksende generationer, som gør, at de på samme tid kan bevare deres sociale tilknytning og deres økonomiske frihed.
’Alt med måde’ og 'ikke for enhver pris' lyder både klichéagtigt og kedeligt, men der ER noget om snakken …

På vores område kan vi nogle gange have en tendens til at overvurdere vores egen betydning i relationen til de børn og unge vi arbejder med og undervurdere vigtigheden af den oplevelse af meningsfuldhed, som andre børn og unge giver eller understøtter.
Forholdet mellem børn og unges fællesskab, identitet og individualitet er velbeskrevet i faglitteraturen.
Med den viden i baghovedet er det vores opgave som fagprofessionelle at være rammesættende og potentialefremmende, tilstedeværende, kloge og kærlige rollemodeller, som samtidig arbejder med at bidrage til, at børnene/de unges praktiske livsmuligheder vedvarende er i trit med børnenes og samfundets behov…
Derfor bruger vi i FADD enhver lejlighed til at bede om forståelse for vigtigheden af at udsatte børn og unge skal have ret til 1800 skoledage, efterværn, SU hvis de er anbragte og over 18 år og som vi betonede i vores reaktion på Barnets lov – ALLE BØRN HAR RET TIL ET STED!”

  • som de kan kalde deres
  • hvor de voksne passer på dem
  • som de altid kan vende tilbage til
  • hvor de ikke bliver gjort ansvarlige for og overladt til at tage voksenbeslutninger

Med mere ...

-

Apropos penge: Det pengeløse samfund - altså det uden sedler og mønter - har været undervejs i mange år.
Vi er stødt på et par udfordringer:
Se .... læs hele artiklen